Hvis det står til regeringen, skal dansk erhvervsliv fremover betale for en langt større del af den offentli- ge voksen- og efteruddannelse. Regeringen forbereder en milliardomlægning, der vil få store konsekvenser for det danske uddannelsessystem. Bag kulisserne ar- bejder den med planer for at trække en ny grænse for, hvilke uddannelser der betales af det offentlige, og hvilke erhvervslivet selv må finansiere. Den vil bl.a.
gennemføre en ordning, hvor arbejdsgiverne selv kommer til at betale den fulde lønudgift for at sende medarbejdere på efteruddannelse.
“Jeg har overvejet, om man kan udvikle en anden sammenhæng i vores uddannelser, så staten overtager udgifterne til grunduddannelse, mens virksomheder- ne i højere grad betaler for uddannelser længere frem- me i livsforløbet. Det vil skabe et anderledes samspil og en langt bedre udnyttelse af ressourcerne. Nu vil jeg drøfte tankerne med arbejdsmarkedets parter og de politiske partier,” siger undervisningsminister Ulla Tørnæs til Ugebrevet.
Hun håber at lave en ny aftale, der kan supplere det flerårige forlig om erhvervsskolernes økonomi, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og de Radi- kale som led i finanslovsaftalen fra sidste år.
I dag bruger samfundet lidt over en milliard på en godtgørelse, der svarer til den højeste dagpengesats, til beskæftigede, som midlertidigt er tilbage på skole- bænken og efteruddanner sig inden for de såkaldte AUF-områder. Det er den regning, som det er tanken at lade virksomhederne betale fremover via den særli- ge fond, Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, der er fi- nansieret af virksomhederne selv.
Til gengæld vil staten overtage en større del af ud- gifterne til erhvervsuddannelserne. Men på dette om-
råde vil udgifterne falde kraftigt de kommende år, og staten kan dermed påregne at indkassere et trecifret millionbeløb på “byttehandlen”.
Direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Henrik Bach Mortensen, afviser endnu at kommentere sagen, men siger: “Jeg har meget svært ved at se den logiske sammenhæng mellem erhvervsuddannelsesområdet, der handler om at give unge en faglig uddannelse, og bestræbelserne på at videreuddanne voksne,” siger han til Ugebrevet.
Med regeringens planlagte reform vil finansierin- gen af erhvervs- og voksenuddannelsessystemet komme til at minde mere om systemet syd for Dan- mark. I andre europæiske lande bidrager det offentlige kun til de unge på grunduddannelserne, mens er- hvervslivet selv finder pengene til opkvalificering af voksne personer i job. Det kommer typisk også virk- somhederne til gode i form af mere kvalificerede med- arbejdere.
Slut med planøkonomien
Hvis planen bliver gennemført, kan den redde regerin- gen ud af en politisk knibe. Hvis erhvervslivet fremo- ver skal betale regningen, bliver det nemlig billigere for staten at øge omfanget af efteruddannelser. I dag Mandagmorgen
Erhvervslivet skal betale for voksenuddannelse
Uddannelse
Byttehandel.Regeringen lægger op til store besparelser på erhvervsuddannelserne - Men pengene havner ikke hos virksomhederne, der ellers betaler regningen i dag - Samtidig overtager de nemlig flere af udgif- terne til efteruddannelse - Kompliceret øvelse vil give statskassen et trecifret millionbeløb
Nr. 26 | 11. august 2003 |17
”
Jeg har meget svært ved at se den logiske sammenhæng mellem erhvervsuddannelses- området, der handler om at give unge en faglig uddan- nelse, og bestræbelserne på at videreuddanne voksne.Henrik Bach Mortensen, direktør, DA
nr.26_side_17-20.qxd 08-08-2003 16:42 Side 17
styres området af en planøkonomisk morads af lofter og kvoter for det antal kurser, erhvervsskolerne må sælge til virksomhederne. Det bevirker, at mange virk- somheder ikke kan få gennemført planlagt opkvalifi- cering af medarbejderne. For at få finansloven til at hænge sammen sidste år, måtte regeringen samtidig skære en del i arbejdsmarkedsuddannelserne.
Det er lidt af et paradoks. Som arbejdsmarkedsord- fører krævede Ulla Tørnæs i årevis op gennem 90’erne, at efteruddannelserne skulle styres af efterspørgslen.
Nu administrerer hun selv et sindrigt plansystem, som møder hård kritik. Selv det borgerlige dagblad Ber- lingske Tidende har på lederplads taget afstand fra sy- stemet.
Det er blevet indført, fordi Undervisningsministeri- et vil have snor i udgifterne til voksen- og efteruddan- nelse. Hver gang staten bruger penge på ekstra kurser, følger der nemlig en stor ekstraudgift med til godt- gørelse. Denne situation forværres af, at offentlige in- stitutioner i stigende grad efterspørger kurser.
“Jeg har aldrig lagt skjul på, at kvoterne er en over- gangsordning, og at mit mål er i højere grad at styre ef- teruddannelserne efter efterspørgslen. Der er nogle strukturelle barrierer, vi kan nedbryde. Og derfor har vi bl.a. allerede også lavet et helt nyt økonomistyrings- princip,” siger Tørnæs.
Regeringens plan har en indbygget finesse: Jo flere udgifter der fremover bruges til voksen- og efterud- dannelse, desto flere penge skal virksomhederne i princippet hoste op med. Ifølge lovgivningen skal AER have overskud i et flerårigt perspektiv. Det giver mulig- hed for at droppe voksenuddannelsernes planøkono- mi. Kilder i Venstre betegner over for Ugebrevet rege- ringens planer som “noget nær geniale”.
Planerne er endnu på tegnebrættet og kan udformes i forskellige varianter. Regeringens udspil vil få den udformning, der i flere måneder har gået under beteg- nelsen “den store model” på Slotsholmen. Det er endnu ikke afklaret, om partierne bag forliget vil nikke ja, men det er der meget, som tyder på.
Den omstridte skolepraktik
Den storstilede byttehandel handler imidlertid ikke blot om principper i uddannelsespolitikken. Staten står også til at score en trecifret milliongevinst ved øvelsen, som Tørnæs håber at præsentere for forligs- partierne efter Folketingets sommerferie. Hvis rege- ringen ikke laver om på arkitekturen i det danske ud- dannelsessystem, står arbejdsgiverne nemlig til at høste en stor gevinst.
Et flertal i Folketinget er nemlig indstillet på at be- grænse udgifterne til erhvervsskolernes skolepraktik.
Denne udgift - 950 millioner til skolernes drift og elev- lønnen - bliver i dag betalt af virksomhederne via den såkaldte AER-ordning. Hvis færre kommer i praktik på skolerne og støtten til praktikeleverne samtidig redu- ceres, vil det skabe en fri sum penge, som regeringen nu vil have fingre i. Regeringens plan er derfor at lette AER for en del af de udgifter, som ser ud til at blive sta- digt mindre, men pålægge dem med nogle andre, som virksomhederne så kan betale.
Erhvervsuddannelsessystemet er i international sammenhæng velfungerende med et højt niveau af be- skæftigelse efter uddannelsen. Skolepraktikken er dog systemets akilleshæl. Den blev indført, så lærlinge kan afslutte deres uddannelse, selvom de ikke kan finde en praktikplads. I stedet for at arbejde på en virksomhed tilbringer de praktiktiden på et skoleværksted.
Spørgsmålet om finansiering af skolepraktikken har i årevis være en stor belastning for systemet. Ar- bejdsgiverne mener, at systemet nærmer sig opbeva- ring, og at de unge “lokkes” ind i uddannelser, der ikke er brug for.
De har længe bl.a. klaget over flere forhold i skole- praktikken:
•
AAnnttaalllleett aaff eelleevveerr ssttiiggeerr,, selvom der generelt bliver færre og færre elever på erhvervsuddannelserne - bl.a. på grund af de små ungdomsårgange. I øje- blikket påbegynder ca. hver tiende elev sin uddan- nelse i skolepraktik, fordi de ikke kan finde en elev- plads. De fleste finder dog en elevstilling, før de er færdige. Resultatet er imidlertid, at udgifterne sti- ger og stiger. Se figur 1 øverst.•
NNooggllee ffaagg ooppttaaggeerr uuffoorrhhoollddssmmææssssiiggtt mmeeggeett ppllaaddss..F.eks. var 9 ud af 10, der i 2001 blev uddannet inden for beklædningshåndværk, i skolepraktik.
•
MMaannggee kkoommmmeerr iikkkkee ii bbeesskkææffttiiggeellssee.. Tal fra AER viser, at næsten 90 pct. af dem med et svendebrev fra en virksomhed får et job, mens det samme kun gælder for 40 pct. af dem, der kommer fra skole- praktikken. Det skel er endda blevet udvidet de se- neste par år. Der er dog store variationer fra fag til fag. Se figur 1.•
HHvveerr aannddeenn kkoommmmeerr ffrraa aakkttiivveerriinngg eelllleerr rreevvaalliiddee-- rriinngg,, og antallet er stigende. Arbejdsgiverne ærgrer sig særligt over, at udgiften til aktivering og revali- Mandagmorgen18| Nr. 26 | 11. august 2003
nr.26_side_17-20.qxd 08-08-2003 16:42 Side 18
dering dermed ryger over på virksomhederne, fordi de betaler dem via AER.
•
SSkkoolleepprraakkttiikk eerr ddyyrrtt.. Udgiften til at uddanne en fag- lært håndværker i skolepraktik kan nemt runde en million. Det er nogenlunde det dobbelte af, hvad det koster at uddanne en magister eller økonom på universitetet. Under skolepraktik får eleverne udbe- talt en ydelse, der svarer til elevlønnen i en virksom- hed. En elev inden for f.eks. metalområdet på høje- ste trin får udbetalt over 13.000 kr. om måneden.Eleverne betaler end ikke arbejdsmarkedsbidrag.
Figur 1 nederst viser tilfældige eksempler på ni- veauet for praktiklønnen. DA mener, at eleverne burde få SU - altså aflønnes med omkring knap 4.000 om måneden. Og synspunktet deles af både Venstre og de Radikale. Det kan bl.a. skærpe elever- nes fleksibilitet i forhold til at finde en elevplads, lyder argumentet.
“Nogle elever får 13.000 kr. for at gå på en skole. Det er helt ude i hampen. Det er jo reelt en pæn løn i for- hold til andre grupper. Sammenlign f.eks. med syge- plejerskerne, som kun får SU i praktikperioden. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi bruger så mange penge på forsørgelse på erhvervsuddannelserne. De penge ville være bedre anvendt på at skærpe kvaliteten i uddannel- serne,” vurderer Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard.
Arbejdsgiverne splittede
Regeringen overvejer nu, hvor meget den kan skrue ned for elevlønnen i skolepraktikken, og hvorvidt der skal være kvoter for, hvor mange unge, der kan gå i skolepraktik på hver enkelt uddannelse. Her er tale om god gammeldags adgangsbegrænsning, hvor optaget reguleres i forhold til antallet af elever, der selv har fundet en praktikplads, og udsigten til job for færdiguddannede skolepraktikelever.
Arbejdsgiverne kan på den måde være med til at vende en stigning i udgifterne til en stor besparelse.
Men de skal ikke regne med selv at få pengene. For re- geringen har ikke råd til store indirekte skattelettelser.
Og nogle af midlerne skal bruges til at betale for de elever, der i stedet for skolepraktikken vil vælge andre uddannelser eller være på overførselsindkomst.
“Vi får en helvedes ballade med medlemsvirksom- hederne. Nu var der lige en økonomisk lettelse på vej, og så snupper regeringen den for næsen af os,” som en kilde i arbejdsgiverkredsen formulerer det.
Mandagmorgen
Nr. 26 | 11. august 2003 |19 Figur 1: Forligspartierne omkring erhvervsskoleområdet er rustet med argumenter for at begrænse skolepraktikken.
Note *: Uddannelser med flest i skolepraktik, 2001
Kilde: AER rapport: "Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse".
Skolepraktikken ude af kontrol
...hvor færre og færre kommer i job...
Fordobling af elevtallet...
0 3.000 4.000 5.000 6.000
0 200 400 600
...får udgifterne til at eksplodere...
...koncentreret om ganske få uddannelser*...
...men lønnes fyrsteligt i praktikperioden 0,4
0,5 0,6 0,7 0,8 0,9
1998 1999 1996
Ordinært uddannede Skolepraktikuddannede
1995 1997 2000 2001 2002 2003
1998 1999
1996 1997 2000
Elevløn (godtgørelse) Antal elever i skolepraktik
Udgifter til skolepraktik, mio. kr.
Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad
Undervisningsudgifter (drift)
Kontoruddannelsen
Beklædningshåndværkeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Data- og Kommunikationsuddannelsen Teknisk designeruddannelsen Detailhandelsuddannelsen Snedkeruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Auto- og autoelektrouddannelsen Total
337 106 56 48 40 30 29 28 28 21 724
7,5 91,4 4,9 21,6 27,0 0,9 25,2 8,6 10,1 2,4
39,7 12,5 6,6 5,7 4,7 3,5 3,5 3,3 3,3 2,5 85,3 Uddannelse
Kolonne A: Andel af uddannede med samme uddannelse.
Kolonne B: Andel af samtlige skolepraktikuddannede.
Antal A, pct. B, pct.
Skrædder, 1. år SOSU-hjælper, 1. år Datamekaniker, 2. år Trykker, 2. år Guldsmed, 3. år Faglært landmand, 3. år Bager, 4. år
Dyrepasser, 4. år Maskinarbejder, 5. år Låsesmed, 5. år
8.883 8.048 7.736 9.096 8.562 11.784 11.050 12.756 13.203 13.203 Praktikløn på forskellige uddannelser og trin Løn pr. md.
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 nr.26_side_17-20.qxd 08-08-2003 16:42 Side 19
Sagen burde således kunne få arbejdsgiverne til at se rødt. Når de alligevel er spage i mælet, skyldes det flere forhold.
For det første kan regeringen præsentere dem for et værre alternativ: At den fortsætter med at skære løs i udgifterne til de voksen- og efteruddannelse. I 2002 var den såkaldte AUF-ramme 2,7 milliarder kr. I år er den barberet ned til 2,3.
For det andet er DAs medlemsorganisationer split- tede, da de forskellige brancher har et vidt forskelligt forhold til AER. Mens f.eks. handels- og servicevirk- somhederne er nettoydere, har byggeriet stor fordel af at få udbetalt penge til elevstøtte fra AER. I 2001 ydede handels- og serviceområdet et nettobidrag til AER på 361 millioner kr. Bygge- og anlægsvirksomhederne modtog til sammenligning 176 millioner kr. i nettotil- skud. Det er især de tekniske erhvervsuddannelser, der med lange skoleperioder i praktikforløbet trækker på AER. De merkantile uddannelser, der kun har korte skoleophold, er langt billigere at gennemføre. Hvis AER fremover også skal dække udgifter til voksen- og efteruddannelse, kan regningen til servicefagene hur- tigt blive endnu dyrere. Sagen er nu lagt op på højeste niveau i DAs forrentningsudvalg, uden at det endnu har givet resultat.
For fagbevægelsen er sagen mindre speget. På papi- ret er det ikke en dårlig handel for fagbevægelsen, at godtgørelse på voksen- og efteuddannelsesområdet fremover bliver finansieret af virksomhedernes AER- bidrag. Det kan måske sætte lidt skub i udviklingen af området. Det er måske også til at leve med, at eleverne går fra den høje elevløn ned på SU. I den sag er LO under pres. Men organisationen vil have svært ved at acceptere drastiske begrænsninger i skolepraktikken.
For det kan betyde, at de mindst uddannelsesmindede helt springer fra en uddannelse. Men reelt er det uklart, hvad adgangsbegrænsninger i skolepraktikken kommer til at betyde for de unges valg af uddannelse.
Uddannelsessekretær i LO Harald Børsting finder regeringens planer interessante: “Jeg synes det er spændende at lave et mere rent snit i den måde, er- hvervs- og voksenuddannelserne finansieres. Der er perspektiv i at forsøge at fastholde et solidarisk, kol- lektiv finansiering af godtgørelserne på voksenområ- det. Men det er selvfølgelig også vigtigt, at vi samtidig sikrer en reel uddannelsesgaranti for de unge på er- hvervsuddannelser, selv om udgifterne til skolepraktik overgår til staten og omlægges,” siger han.
Ulla Tørnæs afviser, at skolepraktikeleverne nu kommer til at holde for i jagten på statslige besparel- ser: “Vi får strukturelt et bedre system, hvor de unge ikke havner i blindgyder. Hvis de unge f.eks. vælger fremover at tage en af de nye korte erhvervsuddannel- ser, vil de til en hver tid kunne komme tilbage systemet for at få suppleret deres uddannelse. På den måde får vi et mere sammenhængende uddannelsessystem,”
siger hun til Ugebrevet.
Jasper Steen Winkel | jsw@mm.dk
Mandagmorgen
20| Nr. 26 | 11. august 2003
”
Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi bruger så mange penge på forsørgelse på erhvervsud- dannelserne. De penge ville være bedre anvendt på at skærpe kvaliteten i uddannelserne.Tina Nedergaard, uddannelsesordfører, Venstre
nr.26_side_17-20.qxd 08-08-2003 16:42 Side 20
