Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Ekstra lang skoledag ender på biblioteket.

Skolereformen kalder på bibliotekarer

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV NR. 6 · 2014 TEMA: BIBLIOTEKARER OG SKOLEREFORM Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

B I B L I O T E K A R F O R B U N D E T S F A G M A G A S I N J U N I 2 014

Få det bedste ud af foran- dringer

Tema

POSITIV

HOLDNING TIL FRIVILLIGE EFTERLYSES

se mere på www.redia.dk/library

redia_library_perspektiv 2.indd 1 13/06/14 11:53

06 SØREN KLØJGAARD OM SAMARBEJDS- PLANER MED DANSK MAGIS-

TERFORENING

Bibliotekarerne skal

på banen i folkeskolen

Synspunkt:

(3)

Axiell &

Bibliotheca

ønsker alle kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer!

God sommer!

Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

et travlt forår

Foråret har igen været dejligt travlt i Axiell. Vi har lanceret en ny version af ddelibra - med Ims-integration, ny faceBIB, Udvidet pris- forespørgsel og meget mere. Vi har udviklet løsninger i ddelibra til ddB understøttelse, Kmd opus integration, Centralbibliotekernes fælles indkøb af udenlandsk litteratur samt Valg+ integration.

Vi fortsætter for fuld kraft efter sommerferien - med nye funktioner - eksempelvis håndtering af digital post i ddelibra og en ny tablet- baseret løsning til fremfinding af materialer.

Indtil da - ønsker vi alle en dejlig og afslappende sommer!

Oktober 2013 · Perspektiv ·51

WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK

JEG KAN HJæLpE DIG HELE vEJEN, NED TIL MINDSTE DETALJE.

Malene Hofman Bibliotekskonsulent Tlf.: +45 9136 5901

E-mail: malene.hofman@bci.dk Hos Lammhults Biblioteksdesign A/S tilbyder vi dig

hjælp fra første indretningsskitse til komplet indrettet bibliotek.

vore professionelle og kreative indretningsarkitekter, produktudviklere og designere står bag ét af Europas største bibliotekssortimenter.

Jeg er parat til at give dig tips og rådgivning om praktisk tilbehør og møbler, som du kan finde i vor netbutik og katalog. Kontakt mig eller besøg www.eurobib.com, så tager jeg hånd om detaljerne og logistikken.”

”

(4)

3 Juni 2014 · Perspektiv · 04 Aktuelt interview: Et nummer til alle forskere

06 Formandens leder

08 Nyhedsoverblik

20 Bliv en strategisk medarbejder Forandringer er et vilkår på de fleste arbejdspladser, men hvordan tackler du dem bedst?

22 Guuud, kan en bibliotekar også det?

28 Synspunkt: Ta’ lige ja-hatten på

30 Fokus

32 Fra informationsspecialist i Bagsværd til spiltester i Montreal

34 Brug din forebygger

35 Resumeer fra Del Din Viden

40 Når de unge er målgruppen Artikel fra Del Din Viden Nyheder fra HB-mødet 36

Job og karriere 38 Debat 27 og 45 Nye stillinger 46

Arrangementer på vej 48 Nyt job 50

INTELLIGENT

MATERIALESTYRING DELER VANDENE

STRESS – HVAD ER DET?

TEMA

EKSTRA LANG SKOLEDAG ENDER PÅ

BIBLIOTEKET

^INDHOLD 06

i øvrigt

24

42

Skolereformen betyder en ny og længere skoledag. Men hvilken rolle kommer bibliotekerne til at spille? Hvad kan de byde ind med, og er der brug for bibliotekarernes kompetencer?

12

(5)

Hvad er ORCID kort fortalt?

- Det er en global database over forskere. Konkret får den enkelte forsker et 16-cifret nummer - et globalt id- nummer - og en profil, når han eller hun registrerer sig i ORCID. Pointen er, at alt ens forskning, publikationer, oplæg, deltagelse i konferencer, projekter og så videre er tilknyttet ens unikke id-nummer, og dermed kan man være sikker på at høste frugterne af sin indsats.

Det vil sige, at man ved en enkelt søgning kan få overblik over en forskers arbejde, hvor vedkommende arbejder eller en liste over, hvilke navne forskeren er kendt under. De danske bogstaver æ, ø og å giver eksempelvis mange kombinationer i internationale oversættelser.

Det gør det også lettere at finde en forsker i et land som Kina, hvor 100 millioner hedder Wang til efternavn, eller i Korea, hvor der er ti millioner, der hedder Kim. Sy- stemet sikre altså, at det er lettere at finde de enkelte forskere og se alt vedkommendes arbejde.

Hvorfor skal vi have ORCID indført i Danmark nu?

- Jo før danske forskere får deres ORCID-nummer, jo før kan både de og deres institutioner drage fordel af systemet. ORCID giver bedre dokumentation af forskningen, hvilket gavner på flere måder. Det sikrer for eksempel persistent forfatteridentifikation, altså at informationerne holder over lang tid i en webverden, hvor links ellers går døde, og forskere skifter arbejds- plads, område eller navn, hvilket vanskeliggør søgningen af dem og deres forskning.

Lokale og nationale id-numre har ikke den store værdi i en forskningsverden på tværs af landegræn- ser og institutioner. Danmark vil være et af de første

lande, der gør en samlet indsats for at få ORCID indført konsekvent for alle landets forskere, hvilket vi kan drage fordel af i en tid, hvor der er kamp om forskningsmidler, fordi ORCID også fungerer som markedsføring af forskningen og forskerne.

Hvad betyder ORCID for forskningsbibliotekarernes arbejde?

- På sigt betyder det, at forskningsregistrering og søg- ninger vil blive langt nemmere. I dag kræver det lange søgestrenge at være sikker på, at man finder al den forskning, der er tilknyttet en forsker.

Men i første omgang betyder det vel ekstra arbejde at få forskerne registreret?

- Ja, men det er det, vi har fået projektstøtte fra DEFF til. Dog bliver det givet en udfordring at få alle forskere til at bruge fem-ti minutter på noget så »kedeligt, administrativt, biblioteksagtigt«, som det at registrere sig.

Vi kan gøre det meste af arbejdet for dem, men de skal lige ind over til sidst, fordi systemet vil sikre sig, at de findes i virkeligheden.

I øjeblikket er kolleger fra Aalborg Universitetsbibliotek i gang med at lave markedsføringsmaterialet, som alle bibliotekerne kan bruge over for forskerne. Når projektet for alvor skydes i gang til september, bemander de sammen med kolleger fra Roskilde Universitetsbibliotek en Helpdesk, som projektbibliotekarerne kan trække på.

Hvem er med i projektet?

- Seks af landets otte universiteter, alle UC’er og kultur- områdets sektorforskere.

Ak tuel t int ervie w

Det globale initiativ ORCID sikrer præcis og permanent identifikation af alle forskere. Biblioteker ved danske universiteter og UC’er har med støtte fra DEFF sat gang i udbredelsen af ORCID i Danmark. Målet er, at 80 procent af alle danske forskere er registreret i 2016, siger Mogens Sandfær, direktør på DTU Bibliotek, der koordinerer projektet.

TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP

Et nummer til

alle forskere

(6)

5 Juni 2014 · Perspektiv · Mogens Sandfær ved, at det kom-

mer til at kræve ekstra benarbejde for forskningsbibliotekarerne at få forskerne til at registrere sig i ORCID. Derfor er der lagt en ven- skabelig kappestrid ind i projek- tet, der løber til midt i 2016.

- Størrelsen af den pose penge, de enkelte biblioteker får fra projektpuljen, afhænger af, hvor mange forskere de får i nettet, fortæller han.

(7)

Fagligt indhold er stadig drivkraften

F ORMANDENS LEDER

Da vi i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse den 28. maj besluttede at gå i realitetsfor- handlinger med Dansk Magisterforening om at indlede et administrativt samarbejde fra januar 2016, havde diskussioner om politik og nødvendighed været en fast del af dagsordenen på hovedbestyrelsesmøderne i mange måneder.

For hvad skulle drive beslutningen om forbundets fremtid? Politiske drømme og visioner om et styrket fagligt fællesskab eller nødvendighed – forstået som økonomiske og konkurrence- mæssige faktorer?

Svaret på dette spørgsmål har der faktisk ikke hersket så megen tvivl om. Hovedbestyrelsen ønskede fortsat at drive en fagforening med en stærk selvstændig profil og en klar stemme i den politiske debat, også selvom det koster.

Den ønskede at bevare et politisk fokus med udgangspunkt i medlemmernes hverdag og behov, og det har den stået fast på.

De økonomiske realiteter, der gjorde diskus- sionen om Bibliotekarforbundets fremtid uund- gåelig, fordi de administrative udgifter ville udgøre for stor en del af forbundets budget, har den forholdt sig pragmatisk til, og den har gjort det nødvendige, altså løst en reel udfordring i forhold til de administrative udgifter her og nu.

Men de økonomiske udfordringer er ikke blevet til en nødvendighedens politik, som har stjålet fokus fra det, der er omdrejningspunktet for et forbund som Bibliotekarforbundet, nemlig medlemmernes hverdag og konkrete behov.

Søren Kløjgaard · skl@bf.dk Aftalen med Dansk Magisterforening giver Bib- liotekarforbundet mulighed for også fremover at fokusere på indholdet: Medlemmerne, værdierne, det faglige fællesskab, sikkerheden og trivslen på arbejdspladserne, udfordringerne på det brede ar- bejdsmarked og debatten om, hvordan medlemmerne tilfører værdi til samfundet.

Selvom Bibliotekarforbundet flytter ind i et kontorfællesskab med Dansk Magisterforening vil kerneydelserne stadig være de samme. Hvis et medlem får problemer i arbejdslivet, er det også fremover en konsulent fra Bibliotekarforbundet, der hjælper. Medlemmerne vil stadig møde det serviceniveau og vidensniveau, de er vant til.

Ud over besparelser på de administrative udgifter åbner et kontorfællesskab med en række andre akademiske organisationer samtidig op for muligheden for et fagligt samarbejde på tværs af forbund og fagligheder. Det vil stille os stærkere som forbund og komme medlemmerne til gavn i form af flere og bredere tilbud.

Da jeg overtog formandsposten var min største opgave at sikre, at forbundet kom sikkert igennem en vanskelig proces, hvor fokus på økonomi ikke måtte gå ud over kvalitet. Med hovedbe- styrelsens beslutning den 28. maj er der taget et vigtigt skridt, der sikrer Bibliotekarforbundet som selvstændig organisation.

God sommer.

Søren Kløjgaard

(8)

December 2013 · Perspektiv ·7

ingen ridser er for dybe

Kasserer du spil eller film pga. for dybe ridser?

den nye Quicksand er billigere end genanskaffelse af bare 5 spil eller film!

Vi er stolte over at præsentere nyeste skud på stammen af discreparationsmaskiner fra ame- rikanske VenMill: Den lille smarte Quicksand er en bror til vores sorte Hybrid-maskine, som på kort tid er blevet en favorit på mange biblioteker, når det gælder vedligeholdelse af musik-, DVD- og spilsamlinger. Men hvor du før skulle bruge op til 20 minutter på meget dybe ridser,

kan reparationstiden nu reduceres markant!

Ingen ridser er for dybe til Quicksand, som gør forarbejdet på få sekunder. Disc’en færdig- gøres herefter i din nuværende maskine på nogle ganske få minutter. Quicksand passer perfekt sammen med VMI Hybrid, VMI Buffer, VMI2550i, Disc-Go-Devil og Disc-Go-Roboto.

Ring til os i dag eller se mere på sundsound.dk.

NYHED

Perspektiv_06_26_juni_2014_215x270.indd 1 12/06/14 22.31

(9)

o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv

27. maj

Giv brugerne adgang til alt

Vejle Bibliotek har siden 2011 abonneret på den biblioteksbrønd, som alle biblioteker tilsluttet DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), i en opdateret udgave får adgang til efter sommerferien. Fra starten tog de et valg. Brugerne skal have adgang til alt.

- Vi har konsekvent valgt at slå alle de kilder til, som vi kunne.

Vi vil give lånerne overblik over kilderne og adgang til så meget som muligt. På den måde kan de for eksempel se, hvilke muligheder de har, hvis en bog ikke er hjemme fysisk og i stedet låne den på eReolen, siger udviklingschef på biblioteket, Lilli Mortensen.

Ikke alle de biblioteker, der løbende har tegnet abonnement på brønden, har været lige så modige som Vejle. Hos DBC, der driver og udvikler brønden, oplever man, at der blandt de biblioteker, der er tilmeldt, har været en vis forsigtighed med at give brugerne adgang til alt i brønden.

I Vejle har de oplevet, at udlånet fra den engelske database Ebrary er gået fra 5.000 udlån i 2011 til 22.000 udlån i 2013. Det er sket efter, at de blev tilsluttet brønden i 2011, og databasen derfor er begyndt at dukke op i brugernes søgning. Det samme gør sig gæl- dende med databasen Safari Tech Books, som brugerne fik adgang til i 2012.

- Det er kilder, som tidligere har været gemt lidt væk. Brugerne skulle vide, hvad de ledte efter, for at finde frem til dem, siger Lilli Mortensen.

I Vejle kan brugerne selv klikke af på hjemmesiden, hvis de ikke ønsker alle henvisningerne i deres søgeresultat, men for eksempel kun vil se bøger.

27. maj

Den nationale databrønd fyldes

Efter sommerferien er DBC nået igennem alle DDB-bibliotekernes poster, der bliver gjort tilgænge- lige i den nationale databrønd.

Bibliotekerne får adgang til den nationale brønd via DDB CMS’et, der bliver DDB-bibliotekernes nye hjemmeside, der kan tilrettes lokalt efter behov.

Den nationale databrønd er en videreudvikling af Brønd 2, som alle biblioteker siden 2010 har kunnet abonnere på. Det har cirka 40 biblioteker gjort.

Når et bibliotek skal på brønden, som alle DDB-biblioteker nu skal, får det lavet et udtræk af sine poster. DBC formaterer dem og lægger dem i brønden. Herefter skal bibliotekerne selv ind i den såkaldte VIP-base og klikke af, hvilke kilder, de vil give brugerne adgang til, og som dermed vil dukke op i søgeresultatet.

Vejle Bibliotekerne har været på Brønd 2 siden 2011, og har fået Samtidig med, at Vejle Bibliotek- erne har åbnet for sluserne, har bibliotekarerne været på kursus i at formidle de nye ressourcer under sloganet: Har du husket din licens?

- Så de gode udlånstal skyldes også, at bibliotekarerne har gjort en indsats for at formidle de nye ressourcer og få forklaret brugerne, hvordan hjemmesiden og søgningen fungerer, efter vi gav adgang til alle kilderne, siger Lilli Mortensen.

Mønsted

27. maj

EU-dom: et skridt mod mere privatliv

Der flyder masser af data om os rundt på nettet - uden vores kontrol. EU-Domstolen har nu afsagt en dom, der kræver, at Google fjerner et hyperlink til en side i en spansk avis, hvor en mand er nævnt i forbindelse med en tvangsauktion.

En principiel dom, som er et skridt mod mere selvbestem- melse på nettet, mener forsker ved Institut for Menneskeret- tigheder, Rikke Frank Jørgen- sen.

»Den her meget principielle dom giver dig en mulighed, som du ikke har haft før, nemlig at få fjernet links om dig selv på nettet.«

»Dommen går imod Googles selvopfattelse, fordi de nu bliver ansvarlige for håndteringen af personoplysninger, ligesom for eksempel læger er,« siger hun til dagbladet Politiken.

Man skal henvende sig til Google i Danmark, hvis der er oplysninger, man ønsker fjernet.

Der er også fokus på databe- skyttelse i EU, hvor det 17 år gamle direktiv om databeskyt- telse er forældet.

Kommissionen har derfor foreslået en forordning, der skal gælde som lov, hvis den bliver vedtaget af medlemslandene.

20. maj

Akademiseringsindsats belønnes

Den 13. maj uddelte Per Hasle, rektor på Det Informations- videnskabelige Akademi, P.F.

Suhm-prisen til tre markante skikkelser i faget, nemlig Dorte Skot-Hansen, lektor ved IVA, Jens Thorhauge, forhenværende direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, og Pernille Drost, forhenværende formand for Bibliotekarforbundet, der i dag er vicedirektør på Nationalbib- lioteket. Pernille Drosts store indsats for at akademisere faget blev fremhævet som begrundelse for at tildele hende prisen.

I motivationen lyder det blandt andet:

»For Pernille Drosts vedkommende har det især været hendes indsats som formand for Bibliotekarforbundet, hvor hun som en meget synlig figur blandt andet har været foku- seret på fremme af biblioteks- fagets udvikling fra profes- sionsuddannelse til egentlig universitetsuddannelse med tilhørende overbygning/kandi- datuddannelse. Som formand deres licenser mere i spil efter,

at de valgte at stille samtlige kilder til rådighed for brugerne.

Mønsted

Punkterne er blandt andet:

• Sociale tjenester skal forklare kunderne bedre, hvad der sker med deres oplysninger, så bru- geren kan give eksplicit tilladelse til det.

• Retten til at få slettet alle personlige oplysninger.

Mønsted

(10)

Juni 2014 · Perspektiv · NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION

9 20. maj

Kultur direkte til børn og unge

Kulturminister Marianne Jelved lancerede i dag på et pressemøde tre strategier for, hvordan børn og unge kan møde kunst og kultur tidligt under overskriften: »Det begynder med børn og unge«. Strategierne er for henholds- vis små børn, skoleelever og unge.

Der følger 40 millioner kroner med strategierne de næste fire år. Penge, der er tænkt som et tilskud til kommunerne, der selv skal spæde til med flere midler og ideer.

I det materiale, der følger lanceringen af strategierne, er der også eksempler på allerede eksisterende tiltag, hvor bibliotekerne spiller en rolle, såsom Lektier Online - sitet hvor 6. til 10.

klasses-elever kan få online lektiehjælp, Newsgerrig - et projekt, hvor der skal udvikles et koncept for, hvordan bibliotekerne følger op på de nyheder, børn ser, og dermed stimulerer læselysten, og Bogstart - et projekt, hvor udsatte familier i 20 kommuner, får bogpakker direkte til døren leveret af en bibliotekar.

Marianne Jelved har fra lanceringen af folkeskolereformen talt for mere samarbejde mellem kulturinstitutioner og skolerne lokalt og refererer i dag til undersøgelser, der viser, at elever, der arbejder med kunst og kultur, også indlærer andre fag langt bedre.

Læs mere om de tre strategier: Det begynder med børn og unge på Kultur- ministeriets temaside.

Mønsted

14. maj

Global forskerdatabase skal gøre arbejdet lettere for bibliotekarer

3,5 millioner kroner har DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) givet til projektet, der skal få alle forskere i Danmark ført ind i den globale forskerdatabase ORCID. Det er DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der er koordinator på projektet, der tæller de fleste af landets universiteter og VIA University Colleges.

Ifølge direktør for DTU Bibliotek, Mogens Sandfær, bliver udfordringen, at få forskerne til at bruge de fem-ti minutter, det tager at registrere sig.

- Bibliotekerne kan gøre det meste af arbejdet, men forskerne skal lige selv ind over registreringen, så systemet sikrer, at de reelt findes, siger han.

En projektgruppe er derfor i gang med at udvikle redskab-er og markedsføringsma- teriale, som bibliotekerne kan bruge til at få forskerne til tasterne.

Mønsted 14. maj

IVA-forsker med i nyt bogpanel

Kulturminister Marianne Jelved har stort fokus på danskernes læseevner og lyst til læsning. I øjeblikket arbejder 12 kommuner på hvert deres spændende læseprojekt, der skal få læse- svage danskere til at læse mere.

Samtidig har ministeren nu også nedsat et bogpanel, der skal følge udviklingen på bogmarkedet og ikke mindst de digitale tiltag.

Gitte Balling, adjunkt ved Det Informationsvidenskabelige Aka- demi, glæder sig over, at der følger en halv million kroner med årligt til panelet, og hun ser frem til at indsamle ny viden på området.

Hun er også glad for, at panelet udelukkende er sammensat af eksperter, mens brancheorganisa- tionerne er placeret i en følge- gruppe. Det vil, vurderer Gitte Bal- ling, i højere grad give mulighed for at tænke ud af boksen.

Lerche

Brønderslevs nye bogbus

Fredag den 25. maj silede det ned hele formiddagen, men da Brønderslevs nye bogbus tril- lede ud til officiel indvielse om eftermiddagen, skinnede solen.

Bussen er blevet modtaget med ros og Brønderslevs opland er nu sikret bogbus i mange år frem. Billedet er taget af Per Drustrup Larsen, Brønderslev Bibliotek.

har hun talt for, at medlemmerne i Bibliotekarforbundet hele tiden søg- te at dygtiggøre sig og har talt for, at medlemmerne selv tog ansvar for egen læring og videreuddannelse.«

Lerche

(11)

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:

perspektiv@bf.dk · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:

Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Laura Kjestrup Nielsen Mail: lkn@bf.dk · Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Woer+Gregorius · Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.

Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk

F ^agligt l ^andsmøde 2014

Snapshot!

- Bibliotekaren Anno 2014

Nyborg Strand 25.-26. oktober

Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Deltagerpladserne fordeles efter “Først-til-mølle”- princippet.

Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplej- ning (dog ikke drikkevarer) er gratis.

Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested.

Deltag også i Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014

Før landsmødet afholder Bibliotekarforbundet sin

generalforsamling lørdag tober 2014 kl. 11.00,trand.

Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliote- karens faglighed består af – og tegner et billede, som peger fremad.

Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno 2014.

På Fagligt Landsmøde 2014 ser vi kritisk på os selv og får også andres syn på bibliotekaren. Vi sætter ord og billeder på, hvor bibliotekaren står Anno 2014. Et Snapshot! som både bygger på vores årelange tradition og vore metoder og som peger fremad mod vores fremtidige rolle i sam- fundet og dermed kommer lidt tættere på at vise billede af, hvem vi er, og hvor vi bevæger os hen.

Tilmeld dig via bf.dk/snapshot

o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv

6. maj

500 bøger til asylcenter

I Avnstrup Asylcenter er det lille biblioteks samling vokset med 500 bøger. Bøger, der ellers skulle have været destrueret, men som nu kan glæde både børn og voksne, der har lyst til at læse på modersmålet, hvad enten det er arabisk, persisk eller russisk.

Det er Dansk Center for Inte- gration, der har sendt bøgerne - via biblioteket - til asylcentret.

Samtidig med de nye bøger på reolerne, indleder Lejre Biblio- tekerne og asylcentret også et bredere samarbejde, som blandt andet betyder, at beboerne kan låne bøger på biblioteket, samt at asylcentret fremover vil modtage relevant kasseret materiale fra biblioteket.

I en pressemeddelelse siger leder af Lejre Bibliotek & Arkiv, Erik Barfoed:

- Vi har gode muligheder for at slå os sammen om at stille viden til rådighed for samfundet med det formål at fremme udvikling, læring og integration og åbne nye horisonter.

Lerche

2. maj

12 millioner til digital udvikling

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har netop uddelt 12 millioner kroner til tre projekter udvalgt blandt 11 ansøgninger.

Aarhus Universitetsbibliotek har fået 4, 5 millioner kroner til at undersøge, hvor biblioteket kan forbedre sin digitale service til studerende og forskere, og hvordan biblioteket kan hjælpe de studerende til at blive stærke digitale brugere.

Det Kongelige Bibliotek har fået 3, 8 millioner kroner til at skabe online adgang til tidsskriftsar- tikler for ansatte og studerende ved professionshøjskolerne og de gymnasiale uddannelser.

DTU Bibliotek har fået 3,5 millioner kroner til at indføre det globale forskningsregister ORCID i Danmark, der skal gøre det lettere at finde forskning online.

»Vi skal fastholde og forbedre Danmarks position som uddannel- ses- og forskningsnation. Fag- og forskningsbibliotekerne spiller en central rolle og har mulighed for og pligt til at udvikle redskaber til at finde og bruge relevant viden«, siger Kulturminister Marianne Jelved i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Mønsted

Tillidsrepræsentanterne diskuterede OK-15

Tirsdag den 27. maj mødtes Bibliotekarforbundets statslige og kommunale tillidsfolk i Middelfart for at gennemgå oplægget til hvilke krav, Bibliotekar- forbundet skal stille til de kommende overens- komstforhandlinger.

Det kravkatalog, som tillidsrepræsentanterne drøftede, er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle TR-kollegierne. Denne proces er ny og er in dført for at sikre, at Biblio- tekarforbundet stiller de krav, der har betydning for medlemmernes hverdag. Blandt temaerne på dagen var både løn, stress, efteruddannelse og frihed. Hovedbestyrelsen arbejder nu videre på at udtage Bibliotekarforbundets endelige krav, som så sendes videre til drøftelse i Akademikerne, som er Bibliotekarforbundets hovedorganisation. Læs mere om de kommende overenskomstforhandlin- ger på www.bf.dk/ok15

Lerche Hvad kan vi gøre for at mindske stress? Det var et af de temaer, som tillidsrepræsentanterne drøftede på deres OK-landsmøde.

(12)

Juni 2014 · Perspektiv ·11

F ^agligt l ^andsmøde 2014

Snapshot!

- Bibliotekaren Anno 2014

Nyborg Strand 25.-26. oktober

Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet.

Deltagerpladserne fordeles efter “Først-til-mølle”- princippet.

Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplej- ning (dog ikke drikkevarer) er gratis.

Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested.

Deltag også i Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014

Før landsmødet afholder Bibliotekarforbundet sin generalforsamling lørdag den 25. oktober 2014 kl. 11.00,

også på Hotel Nyborg S trand.

Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliote- karens faglighed består af – og tegner et billede, som peger fremad.

Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno 2014.

På Fagligt Landsmøde 2014 ser vi kritisk på os selv og får også andres syn på bibliotekaren. Vi sætter ord og billeder på, hvor bibliotekaren står Anno 2014. Et Snapshot! som både bygger på vores årelange tradition og vore metoder og som peger fremad mod vores fremtidige rolle i sam- fundet og dermed kommer lidt tættere på at vise billede af, hvem vi er, og hvor vi bevæger os hen.

Tilmeld dig via bf.dk/snapshot

(13)

Ekstra lang skoledag

ender på

biblioteket

BIBLIO TEK ARER OG SK OLEREF ORM

Elever fra Kirsebærhavens Skole er på Vigerslev Bibliotek. På billedet til venstre arbejdes på en stop-motion-film, mens lærer Ditte De Vries på billedet til højre hjælper et par af eleverne med deres 3D-print.

13:45

(14)

Perspektiv ·

Har eftermiddagen været god, giver eleverne den fem centi- cubes på evalueringsskalaen.

Der er kontant afregning for samarbejdet mellem bibliotek og folkeskole i eksperimentet med en lang skoledag i Vigers- lev. Indtil videre er evaluering- erne hver dag endt et pænt sted over middel.

Ekstra lang skoledag

ender på

biblioteket

TEKST ANETTE LERCHE FOTO SIMON KLEIN-KNUDSEN

Himlen er blå, mælkebøtterne skærende gule, og solen skinner. Den sidste mandag i april by- der på en varm forsmag af sommer - men langt fra sommerferie - for på Kirsebærhavens Skole og Vigerslev Bibliotek i København eksperimen- terer man med skolereformens lange skoledag og understøt- tende læringstilbud. Klokken er 13.45, og ind på biblioteket drysser en håndfuld 3., 4.- og 5. klasses-elever. De sætter sig foran et par computere. Skoledagens to sidste timer fra 13.45 til 15.45 er begyndt, og den foregår for de flestes vedkommende i det virtuelle univers, som de alligevel ville bruge deres fritid på - nemlig spillet Minecraft. Blot med den forskel at det, eleverne bygger i den virtuelle verden, skal printes i 3D og bruges i en kulisse til en stop-motion-film, alt sammen som en del af et skoleprojekt. Da Perspektiv er på besøg, er projektet i sin afsluttende fase og rundt omkring i lokalet står filmkulisser bygget i pap.

»Vi laver en superheltefilm. Hvor der er en ondskabskanin og to superhelte. En af dem bliver skudt af en ondskabspistol. Det røde i pistolen er det onde, og diamanten gør den stærkere.«

Jayce fra 5.V er ved at bygge en pistol i Minecraft. Han bygger den med de karakteristiske firkantede byggeklodser, som hele Minecraft-verdenen er gjort af, og vælger rutineret forskellige materialer til sin virtuelle pistol. Den er enorm på skærmen, men når den printes i 3D, bliver den lille og til en vigtig rekvisit i Jayces kommende superhelte-stop-motion-film.

13

H

(15)

BIBLIO TEK ARER OG SK OLEREF ORM

»Vi plejer at give dagen centicubes, og man giver fem, hvis det har været rigtig sjovt. Jeg plejer at give fem. Man tror, at i dag bliver det kedeligt, men når man er her, så er det sjovt.

Meget sjovere end almindelig undervisning.«

De kulørte plastterninger, centicubes, bruges normalt i skolernes matematikun- dervisning til at lære eleverne om vægt, mål, volumen og andre begreber på en håndgribelig måde.

EN FRIERE RELATION

Ramus Fangel Vestergaard og Sonny Hansen er bibliotekarer og begge tilknyttet projektet med en udvidet skoledag på biblioteket.

Rasmus Fangel Vestergaard står normalt for et projekt med 10. klasser i Valby Kulturhus med udgangspunkt i husets FabLab og kultur- husets 3D-printere, og han er begejstret for, hvordan 3D-printerne og anden teknologi er med til at bringe informationskompetencerne i spil på nye måder, når man eksempelvis skal søge på nettet for at finde det, man vil printe i 3D. Samtidig er det at arbejde med proto- typer - altså at oversætte en virtuel verden, hvor næsten alt kan lade sig gøre, til en analog verden, hvor en 3D-printer skal kunne printe det ud til en fysisk form - en meget lærerig proces.

- Det er sjovere end den klassiske biblio- teksorientering, fordi de leger henover det digitale, siger han.

Ditte De Vries er en af de lærere, der er med til at undervise i forløbet med 3. til 5. klasse,

og hun ser de understøttende lektioner på biblioteket som en gave i forhold til at få en lang skoledag til at føles knap så lang.

Lige nu er det store formål med eksperimentet hovedsageligt at høste erfaringer, og hun kan se, at den understøttende undervisning er positiv.

- Der sker noget andet her. Der er en anden relation, det er mere frit, og eleverne skal ikke alt det sædvanlige kedelige. I det her forløb skal de fortælle en historie i billeder, de har selv bygget figurerne, og de bruger designprogrammer til det. Jeg underviser blandt andet i billedkunst, som mange af de større drenge synes er røvsygt. Men når de bygger i Minecraft, og printer det ud, så er det cool nok. Og der er også store perspektiver i at bruge det i forhold til et af mine andre fag, nemlig natur og teknik.

»Det er sjovt selv at bygge tingene, og man lærer andre at kende end dem, man normalt kender.«

Salma og Luna Rosa fra 3. klasse har bygget en filmkulisse i pap med et tema fra Egypten, og filmen skal hedde Egyptisk.

De er klar til at lave optagelser og flytter omhyggeligt - kun et par millimeter ad gangen - deres Minecraft-dame, printet i 3D og senere gjort mere farverig med tøj af modellervoks. Og netop blandingen af ny teknologi og gamle kendte materialer er også med til at gøre projektet til noget særligt.

- Man skal ikke bruge 30 år på at lære et håndværk, man kan bare bygge det, man vil digitalt eller finde det via informations- søgning, og så kommer håndværket til senere i processen, fordi de for eksempel maler figurerne eller finder på at lave tøj med modellervoks, siger Rasmus Fangel Vestergaard.

PRAKTISK DIMENSION

Sonny Hansen er projektleder og bibliotekar i Valby, og hans speciale er computerspil. Han har været drivkraften for, at det netop var Minecraft, som forsøget med den forlængede skoledag tog udgangspunkt i.

Sonny Hansen (med solbriller i panden) er som bibliotekar glad for perspektiverne for et øget samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek.

15:45

(16)

Juni 2014 · Perspektiv ·15 - Jeg tænker meget i cross media (fortællinger, der udfolder sig i

et samspil på tværs af medieplatforme, red.) Med det her projekt kunne man godt have bygget en litteraturdimension på og sendt børnene ud i biblioteket, men nu arbejder de ud fra historier, de selv har fundet på. Stadig er der en klar informationsvinkel på projektet, hvor der indirekte er meget udvælgelse, kildekritik og informationssøgning til grund for, at man er i stand til at bygge det, man vil, i et spil som Minecraft.

Helt konkret har projektet betydet, at Sonny Hansen har oplevet at få et kram af et af de børn, der er med i projektet. Det ser han som udtryk for, hvor stor en gevinst biblioteket får ved at prioritere relationsarbejdet.

- Det interessante ved det her projekt er, at der opstår en særlig relation, når man arbejder på den her måde. Børnene får en anden indgang til biblioteket, og vi får en anden indgang til børnenes verden. Udfordringen ved projektet er at koble det faglige på samtidig, og gøre lærerne kompetente til det her, siger Sonny Hansen.

Han var sammen med både bibliotekarer og lærere på studietur til Holland, inden projektet gik i luften, for at høste erfaringer fra udlandet. Det har givet de to faggrupper et fælles udgangspunkt, som projektet nu nyder godt af.

- Den nye skolereform er interessant, og der er gode perspektiver i den. At vi får en praktisk dimension på alle fagene, og at vores projekt med 3D-printerne taler godt ind i rigtig mange fag i folkeskolen, eksempelvis matematik, dansk og natur og teknik. Pr.

tradition har skolerne været bagud med det digitale, men det er de ikke i det her projekt. Det er de færreste hjem, der har sådan en printer.

Og netop at skabe lige adgang til den nyeste teknologi er en af hjørnestenene i projektet.

- Vi er i et social udsat boligområde, men det her skaber chan- celighed og tilgængelighed til nye digitale værktøjer, hvilket er en klar biblioteksopgave, siger Sonny Hansen.

• I projektet eksperimenteres med understøttende undervisning med udgangspunkt i ny teknologi, computerspil og leg. Det digitale design og fabrika- tionen er bindeled mellem bibliotek, kulturhus og skole i projektet, og målet er at skabe en skole- hverdag, hvor teori og praksis spiller sammen.

• Projektet er aldersintegreret med undervisning på tværs af tre klassetrin.

• Projektets formål er desuden at kompetenceudvik- le lærerne i forhold til grundlæggende egenskaber i teknologi og nye læringsformer.

• Projektet er et pilotprojekt til forsøg med udvidet skoletid, støttet af Undervisningsministeriet med 150.000 kroner.

Om projektet:

(17)

BIBLIO TEK ARER OG SK OLEREF ORM

Skolereformen kalder på

bibliotekarer

Spørger man skolele- derne, så håber de, at bibliotekerne vil byde ind og bidrage til folke- skolens og samfundets store opgave omkring børns læring.

Spørger man børne- og kulturcheferne, så kan bibliotekerne tilbyde børn læring i andre miljøer end i skolen, og bibliotekarerne kan vække børns nysgerrighed.

Og spørger man forskerne, så er konklusionen fra Det Infor- mationsvidenskabelige Akademi, at det er tvingende nødven- digt med en tidlig indsats for at lære børn om informations- søgning.

REFORM SÆTTER SKUB I LÆRINGSDAGSORDEN Det er ikke første gang, Bibliotekarforbundet har arbejdet for at placere folkebibliotekerne og bibliotekarernes kompetencer centralt på den dagsorden, der handler om folkeskole og læring.

I kælderen under Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg ligger flere rapporter, der aldrig formåede at nedbryde de høje faglige mure mellem folkeskolen og folkebibliotekerne. Kulturminister Marianne Jelved, der selv er tidligere folkeskolelærer, var også afvisende over for et samarbejde, da Bibliotekarforbundet sidste sommer genoplivede den gamle dagsorden, og gav den, hvad den daværende formand Pernille Drost kaldte et sidste forsøg.

Men noget er sket siden. For kun trekvart år efter, at Mari- anne Jelved afviste ideen, fortalte hun på Danmarks Biblioteks- forenings årsmøde i 2014, at hun har ændret holdning. Og hun er ikke den eneste, der nu ser potentialer. Det viser publikationen Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole - indsigt,

erfaringer, muligheder og perspektiver, som Bibliotekarforbundet offentliggjorde i maj må- ned. For den nye folkeskolereform betyder, at folkeskolen åbner op for samfundet omkring sig og inviterer andre aktører ind. Og en af de opgaver, som folkeskolen gerne vil have hjælp til, er digital dannelse.

- Vi har alle sammen et ansvar i forhold til digital dannelse, og hvis vi kan samarbejde om det, er det fornuftigt. Det bliver en vigtig opgave for skolen at løfte, og der arbejdes allerede meget med det, for det er kompetencer, som skolen skal besidde. Men jeg mener bestemt, at bibliotekarerne med deres tankegods kan bidrage til den store demokra- tiske opgave, der ligger i forlængelse af digital dannelse. Jeg vil anbefale bibliotekarerne at være offensive i forhold til at vise, hvad de kan bidrage med i den sammenhæng, siger Jørgen Mandrup Nielsen, næstformand i Skoleleder- foreningen, i publikationen.

POLITISK FOKUS

Danmarks Biblioteksforenings nyvalgte formand, Steen B. Andersen, rådmand i Aarhus og skolelærer, er også yderst positiv over for et samarbejde.

- Udfordringen pt. er selvfølgelig, at der - ud over at være blevet ændret på arbejdstidsreg- lerne for lærerne - også er ændret i undervis- ningsformen, og der skal nok lige gå et års tid, før det falder på plads, men jeg tror, at fokus på mere samarbejde bliver stort.

Tillykke. Der er

i høj grad brug

for bibliotekar-

ernes kompe-

tencer i den nye

folkeskolereform.

(18)

Juni 2014 · Perspektiv ·17 Steen B. Ander-

sen peger på, at skolebiblioteker- ne har forandret sig og er blevet til læringscen- tre, og derfor må folkebibliotekerne, hvis de vil samarbejde med folkeskolen, også påtage sig læringsop- gaven.

- Det kræver dialog og et kompetenceløft, men det vil være en rigtig fin opgave at løfte, og bibliotekerne vil blandt andet kunne bidrage til læselysten, hvor vi kan konstatere, at folkeskolen har svært ved at fastholde elevernes læselyst fra 5. klasse og opefter.

Men trods de positive ord fra politikerne, så viser bibliotekschefernes egne erfaringer, at der er barrierer for et samarbejde. Blandt andet ser mere end hver tredje økonomi som en forhindring for et samarbejde, ligesom faggrænser, manglende kommunikation og manglende politisk interesse også fremhæves som barrierer.

Steen B. Andersen vurderer, at initiativet til et samarbejde skal komme fra folkebibliotekerne selv.

- I mange kommuner i Region Midtjylland har man lavet et digitalt katalog, hvor folkeskolerne kan se, hvad de kan bruge bibliotekerne til. Man skal byde sig til.

Og gør man det, er jeg sikker på, at ressourcerne følger med. Opdager politikerne, at der her er nogle, der har mange kvaliteter, som kan bruges i mange sammenhænge, så vil man ikke nedprioritere, men snarere opprioritere områ- det. Der er et behov for at skabe nye måder at lave undervisning på, og man ved i kommunerne, at det kommer til at koste noget. Det er reelt, når man taler om, at man har opgavemylder på bibliotekerne, så måske skal man se på, om der er opgaver, man kan afvikle, om noget kan gøres digitalt, og så frigøre ressourcer til den her type opgave, som der er meget fremtid i, siger Steen B. Andersen.

360 GRADERS NY LÆRING

Netop en klar prioritering af området har placeret læringsdagsordenen centralt i Silkeborg Bibliotekernes strategi, selvom bibliotekschef Lars Bornæs vurderer, at der stadig er et stykke vej at gå.

- Vi tager området meget alvorligt. Det er en del af vores strategi, at vi ud over at være et kulturbibliotek også er en læringsinstitution, og når man vil det, så skal man arbejde for, at det forstås på alle niveauer lige fra forvaltningsni- veau til medarbejderne - og ikke mindst brugerne. Det er kun ressourcemæssige prioriteringer, der flytter strategier og visioner fra området med varm luft til aktuelle handlinger.

Lars Bornæs mener ikke, at folkebibliotekerne skal tilbyde de unge det samme, de får i folkeskolen. Hans intention er - sammen med skolen - at lave 360 graders ny læring, hvor der etableres en læringsramme, som har flere facet- ter med end den klassiske.

- Vi skal på ingen måde konkurrere med folkeskolen, det har vi slet ikke grundlag for eller ressourcer til. Husk, at den lokale folkeskole ofte er et milliard- foretagende, mens folkebibliotekets ressourcer tælles i millioner.

Hvis man vil læringsområdet, skal man tage udgangspunkt i institutionernes behov, mener Lars Bornæs.

- Vi skal vide, hvad folkeskolen har brug for, forstå dens modus vivendi og sætte specielt ind, når skolen eksempelvis har temauger eller store opgaver. Vo- res tilbud skal give mening for den enkelte underviser og være noget, som han Steen B. Andersen, ny-

valgt formand i Danmarks Biblioteksforening, mener biblioteker bør prioritere samarbejdet med folke- skolen højt.

(19)

BIBLIO TEK ARER OG SK OLEREF ORM

eller hun kan se nytteværdien i og bære videre til sine kollegaer og rektor.

I Silkeborg har man allerede flere konkrete projekter. Eksempelvis et Lyn-op-katalog, der er forskellige tilbud skræddersyet til årgange- ne i folkeskolen. Det har betydet, at biblioteket har været i kontakt med over 100 klasser i år, og det forventes at stige markant over de næste år. Biblioteket har desuden afslut- tet forløb på VUC, HHX og HF, hvor man har arbejdet med opkvalificering af informations- søgningskurser og udviklet nye læringstilbud.

Desuden arbejder man for at etablere det, man kalder Campus Bindslevs Plads. Det bliver et sted, hvor biblioteket faciliterer mødet mellem de unge og uddannelsesinstitutionerne.

Lars Bornæs’ bud på, hvordan man særligt når folkeskolen, er at byde ind omkring begrebet understøttende undervisning.

- Det er et af de felter, de er interesseret i at udvikle, og som nogenlunde matcher det, vi på bibliotekerne kalder det uformelle lærings- univers. Som jeg ser det, er det en del af vores public service-forpligtigelse at være studieun- derstøttende.

TID TIL

INVESTERINGER Lars Bornæs advarer imod, at ressource- knaphed holder bibliotekerne tilbage

- Hvis Silkeborg Bibliotekernes Lyn- op-katalog havde 100 procent gennemslags- kraft, gik vi fallit og løb tør for folk. Vores strategi er, at vi over de næste par år både skal lave nye læringstilbud til folkeskolen og ung- domsuddannelserne, og samtidig udvikle forretningsmodeller, så det bliver muligt. Og med forretningsmodeller mener jeg en ressourceoverførsel fra uddan- nelsesområdet til bibliotekerne. Det bliver ikke så dyrt, for vi skal ikke tjene på det. Når man gør det her, så går man fuldt ind, for der er et kolossalt behov derude, og hvis det skal kunne lade sig gøre i stor skala, er det vigtigt, at de

tilbagevendende kommunale biblioteksbespa- relser veksles til investeringer. Vi er inde på et område, hvor man får meget for sine penge.

For Lars Bornæs er det vigtigt, at alle medarbejderne er med, for selvom der er flere teams, der er specielt tilknyttet læringspro- jektet i Silkeborg, så skal alle være klar til at modtage de mange unge, der vil komme på biblioteket, når læringsprojektet lykkes.

Samtidig er han også opmærksom på, at der er store fag- og kulturforskelle mellem de ansatte i skolerne og på bibliotekerne. Derfor har han blandt andet ansat både en tidligere folkeskolelærer og en gymnasielektor.

- De nye medarbejdergrupper kan være med til at bygge en bro til uddannelsesverdenen, og det har givet en værdiforøgende forstyr- relse i forhold til læringsbiblioteket at ansætte medarbejdere fra andre fagområder, der komplementerer de bibliotekariske fagligheder med nye kvalifikationer, viden og erfaring. På sigt vil det kunne bidrage til udviklingen af den helt specielle »biblioteksdidaktik«, folkebibliotekerne har brug for. Sagt på en anden måde, så vil folkebibliotekernes fremtidige rekrut- teringspraksis også være et element i hele læringsprojektet, siger han.

- Vi vil være et læringsbibliotek, og på sigt skal vi også drage den del af biblioteket, jeg kalder kulturbiblioteket, ind, og eksempelvis tilknytte kulturformidlingsforløb til grund- skolens og de gymnasiale uddannelsers undervisning i for eksempel dansk, historie og de naturvidenskabelige fag. Igen selvfølgelig udviklet med lærerne, fordi de ved, hvad de har brug for.

En af de ting, som ærgrer Lars Bornæs i kølvandet på folkeskolereformen er, at det politiske niveau, hverken lokalt eller nationalt, tilsyneladende tænkte folkebibliotekerne ind og gav dem en rolle.

- Jeg ville gerne have haft, at det her var sat i system, og at man også siger folkebibliotek, når man siger folkeskole. Man skulle have tænkt folkebibliotekerne ind fra starten, og det er et udtryk for politisk silotænkning, at man ikke har gjort det. For det her område må ikke få eventpræg. Det tætte samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole skal forløbe kontinuerligt fra nu af og til evig tid, fordi det er så skide nødvendigt - især for eleverne.

Lars Bornæs, biblioteks- chef i Silkeborg, havde gerne set, at politikerne havde tænkt bibliotekerne ind i skolereformen.

(20)

19 April 2014 · Perspektiv ·

WW W

Del Din Viden er Perspektivs samlende webforum for videndeling om biblioteksfaglighed.

• Tag DEL i debatten

• Fortæl om DIN idé

• Brug de andres VIDEN

Erfaringsudveksling og videndeling bliver efterhånden nævnt i alle tænkelige sammenhænge, men på Del Din Viden kan du gøre det i praksis. Lad dig inspirere af dine kollegaer og skriv selv artikler.

Du kan komme med tips og ideer, og du kan stille spørgsmål og starte en debat.

– 5000 hoveder tænker bedre end ét - få adgang til dem alle!

Find Del Din Viden på Perspektivs hjemmeside bf.dk/deldinviden

DEL DINVIDEN

(21)

FOR ANDRINGER

Vi skal gå langt for at omfavne forandringer, også dem vi ikke er enige i – for vores egen skyld. Det mener adjunkt på Aarhus Universitet, Ole Friis, der forsker og underviser i strategi og forandringsledelse.

TEKST SABRINE MØNSTED

Bliv en

strategisk

medarbejder

Ole Friis afviser ikke, at der mange steder bliver gen- nemført så mange forandringer og uigennemsigtige beslutninger, at der er rig grund til at være frustreret. Men de negative tanker og korridorsnakken, der ofte følger med, kan være selvforstærkende og blive til en dårlig vane og en kultur. I stedet skal man skelne skarpt mellem det, man kan gøre noget ved, og det, man alligevel ikke kan ændre på. For Ole Friis og hans kollegaer er kodeordet blevet: »Er der en panda til stede?«

når de negative tanker og snakken løber af med dem.

- Det lyder skørt, men det får én til at stoppe op og tænke

»nå ja« i stedet for at bruge en masse energi på noget, man alligevel ikke kan ændre på, og som det ikke giver mening at diskutere. Eksempelvis det uforståelige i, at Aarhus Universitet igen har fået et nyt it-system, jeg skal sætte mig ind i, siger Ole Friis.

Han er klar over, at han provokerer nogle, når han siger, at man selv har et ansvar for at vende negative tanker og snak på

arbejdspladsen til noget positivt, fordi han dermed antyder, at der ikke er hold i ens kritik. Hans pointe er dog, at det er for ens egen skyld, fordi vedholdende kritik i krogene over ting, man ikke kan ændre, bliver en negativ spiral for én selv. Og hvad hjælper det, hvis det handler om ting, man ikke kan ændre på?

BLIV EN STRATEGISK MEDARBEJDER Hans råd er at blive en såkaldt strategisk medarbejder. Det kræver, at man som medarbejder også er optaget af de store linjer og ikke kun de daglige opgaver - at man følger med i, hvad der påvirker den virksomhed eller organisation, man er en del af. Man skal være selvledende, kunne tage initiativer ud fra den overordnede strategi og løbende udvikle sine

O

(22)

»Prøv for eksempel at have fokus på det, du gerne vil og ønsker dig, i stedet for på alt det, du ikke vil. Det virker faktisk.«

^{Ole Friis}

kompetencer. På den måde tager man selv større ansvar for sin arbejdssituation, mener han.

Lederen skal på sin side være klar over, at for at få engagere- de, strategiske og handlekraftige medarbejdere, skal ledelsens beslutninger give mening for medarbejderne. Det opnår lederne bedst ved at involvere de ansatte i beslutningerne eller give dem tid og mulighed for at forstå beslutningerne.

- Selv om toget selvfølgelig kører på et tidspunkt, siger Ole Friis.

Han mener, at vi som medarbejdere skal øve os i ikke at blive overvældet af forandringer, for det er et faktum, at de sker hele tiden.

- I industrisamfundet skete forandringerne over en 10 til 15 års periode. I dag går der et til tre år, før vi igen skal noget nyt.

Biblioteksvæsenet er, som mange andre brancher, i en voldsom forandringsproces. Hvad skal bibliotekerne? Og hvilke opgaver skal de varetage? Lederne ved heller ikke, hvor vi er på vej hen, men forsøger sig frem, siger Ole Friis.

TÆNK ANDERLEDES

Det sætter mange steder den faglige identitet under pres. Nye opgaver kommer til, mens det, vi før anså for kerneopgaver, forsvinder. Men det er afgørende for, hvordan vi som individer lykkes med at komme igennem forandringerne, hvordan vi vælger at gå til dem, mener Ole Friis.

- Vi har alle sammen alle følelser hele tiden, men vi vælger selv, hvad vi vil bringe i spil i en magisk brøkdel af et sekund, når vi bliver mødt af en dårlig beslutning fra ledelsens side, nedskæ- ringer eller - helt lavpraktisk - når vores partner igen har smidt vasketøjet på gulvet. Ved at tænke anderledes om noget, kan vi selv skabe en anden måde at føle omkring det på. For vi reagerer på vores tanker, og vores adfærd er et produkt af dem.

Prøv for eksempel at have fokus på det, du gerne vil og ønsker dig, i stedet for på alt det, du ikke vil. Det virker faktisk, siger Ole Friis.

Vi tror også ofte, at vi opfatter tingene ens på en arbejds- plads, men det gør vi langt fra. Vi har alle en masse ting med os - erfaringer, opdragelse, uddannelse og så videre, der gør, at vi opfatter ting og forandringer forskelligt. I forhold til forandringer inddeler Ole Friis reaktionerne i fire kategorier: positivt dømmende, negativt dømmende, observerende og læringsorien- teret.

- Det kan være godt at øve sig i at anlægge de sidste to perspektiver, når du møder forandringer - ikke for ledelsens skyld, men for din egen. Du skal vurdere, om forandringen er noget, du kan ændre på og vil gå imod, eller om det er noget, du ikke kan ændre på. En øvelse kan være at prøve at sætte sig i ledelsens sted og også se forandringerne i helikopterperspektiv og i en samfundsmæssig kontekst. Der er altid flere perspektiver på én situation.

- 90 procent af den viden, vi søger, handler om at bekræfte os i vores egen holdning og overbe- visning. Psykologiske undersøgelser viser, at vi danner os et indtryk af en person allerede ved det første håndtryk, og efterfølgende skal der være 12 ting, der peger i en anden retning, før vi ændrer vores første indtryk af personen, siger adjunkt på Aarhus Universitet, Ole Friis, der i sin forskning om strategi og forandringsledelse er optaget af, hvad blandt andet hjerneforskningen fortæller om os.

(23)

FA GLIG IDENTITET

Langt hen ad vejen handler det om ord. Om at kende de ord, der dækker over din faglighed, og kunne

forklare andre, hvad de betyder - at sige, hvad du kan.

TEKST SABRINE MØNSTED

Guuud, kan

en bibliotekar også det?

Den bibliotekariske identitet er til debat. Bibliotekarfor- bundets formand Søren Kløjgaard rejser landet rundt til medlemsmøder, hvor medlemmerne diskuterer, hvad det egentlig er at være bibliotekar. Er der en fælles DNA? Eller er faget og opgaverne ved at sprede sig så meget, at vi ikke længere kan tale om en kerne?

På mødet i København den 5. maj stillede en studerende fra IVA de andre cirka 40 fremmødte bibliotekarer spørgsmålet:

»Hvad er det egentlig, vi kan, der adskiller os fra andre faggrupper, der bliver ansat på biblioteket?«

Det udløste et øjebliks tavshed og derefter stille bud som lånerinterview, give brugerne det, de har brug for, systematik og organisering af viden.

For mange er deres faglighed blevet en naturlig del af dem - noget vi trækker på uden at tænke over det - det er da »no big deal«, at jeg lige laver denne her søgning.

Men i dag, hvor arbejdspladser og arbejdsopgaver er under ha- stig forandring, skal man blive skarp på, hvad det reelt er, man har med sig i rygsækken, og hvordan de redskaber kan bruges på forskellige måder, forskellige steder.

SORT SNAK FOR ANDRE

Cand.scient. bibl. Marie Ulletved Holmgaard er kommunikationskonsulent i Madkulturen i Roskilde, en selvejende organisation under Fødevareministeriet. Hun deltager blandt andet i en nyslået netværksgruppe med andre webansvarlige. Og selvom mange af opgaverne egentlig er de samme, har det slået hende, at hun har en helt anden faglighed med sig som den eneste bibliotekar. Når hun taler om databaseopbygning, vidensorganisering og thesauruskonstruktion, er meget af det sort snak for de andre - »hvaffor en dinosaurus?«

Det er et billede på, at bibliotekarerne kan noget særligt, men Marie Ulletveds jobskifte fra Gentofte Bibliotek til en selvejende organisation, har givet hende et indblik i, at det kræver et større benarbejde at oversætte det, hun kan, så andre forstår det.

For billedet af en bibliotekar er ganske

Thesauruskonstruktion

D

(24)

serendipitet

Databaseopbygning

bibliometri

Taksonomier

Vidensorganisering

stereotypt. Som en topchef ved IBM sagde i et interview i Bib- liotekspressen for nogle år tilbage: »Hvis chefer i private virk- somheder virkelig var klar over, hvad bibliotekarerne kunne, og hvad de kan gøre for en virksomhed, så ville der være rift om dem, men de ved det ikke. For de fleste er billedet, groft sagt, stadig knold i nakken og bøger«.

Marie Ulletved Holmgaard blev spurgt af en kollega, om hun kunne hjælpe med at researche til et nyt projekt. Da hendes chef skulle tage stilling til det spørgsmål, lød svaret (i bedste mening): »Marie har en baggrund som bibliotekar, research er da ikke en af hendes kvalifikationer.«

- Min lektie de sidste otte til ti måneder har været, at det er et større arbejde at sætte ord på, hvad jeg kan. Det nytter ikke at være faglig, hvis andre ikke forstår dig, siger Marie Ulletved Holmgaard, der også har oplevet at sende jobansøg- ninger med sine kvalifikationer inden for databaseopbygning og vidensorganisering listet op, men uden at blive kaldt til samtale en eneste gang.

- Først da jeg i ansøgningerne fik oversat, hvad de kvalifikationer kunne omsættes til, skete der noget, siger hun.

OVERSÆT DINE KOMPETENCER

Men det er ikke kun udadtil, at faget kræver et oversættelses- arbejde. Inden for bibliotekssektorerne er der også sprogvan- skeligheder, hvor ord bremser bibliotekarer i at søge job inden for en anden sektor.

På forskningsbibliotekerne taler de om bibliometri, på folkebibliotekerne om serendipitet og i det private om ESDH og knowlegde management.

I virkeligheden bunder det hele i samme faglighed. Det er bare forskelige måder at bruge den på.

»Bibliometri er jo blot et andet ord for registrering, hvilket alle bibliotekarer kender til,« som et medlem af Bibliotekar- forbundets hovedbestyrelse udtrykte det under en debat om forskningsbibliotekernes udvikling.

Men det kræver en indsats at kende alle de ord, der dækker ens faglighed, og ikke selv lade sig afskrække af dem. Marie Ulletved Holmgaard søgte for eksempel efter en studen- termedhjælper, hvor hun i jobopslaget til blandt andet Det Informationsvidenskabelige Akademi skrev fagudtryk som

taksonomier, informationssøgning, indsamling og selektering af viden til vidensportal. Hendes kollegaer, der arbejder med kommunikation, spurgte: »Giver det her mening for nogle?«, og det troede Marie Ulletved Holmgaard, at det ville for de studerende på IVA. Men hun fik ikke en eneste ansøgning.

- Måske er det ikke de ord, som de studerende på IVA beskæf- tiger sig med, siger Marie Ulletved Holmgaard, der mener, at man skal forsøge at kende alle de ord, man kan oversætte sine kvalifikationer med og alle fagudtryk inden for sit fag.

- Vi lever af informationssøgning, så vi burde bedre end alle andre sætte os ind i termerne. Vi skal ud og sælge det, vi kan, for der er brug for det. Mange ved bare ikke, at vi kan det, eller hvad vores kvalifikationer egentlig betyder, siger hun.

Da hun var til samtale om sit nuværende job hos Madkulturen, udbrød hendes nuværende direktør: »Guuud, kan en bibliotekar også det, hvorfor vidste jeg ikke det?«

NB:

Formand for Bibliotekarforbundet, Søren Kløjgaard, tager rundt i hele landet på medlemsmøder med titlen: Når alting forandrer sig - og den bibliotekariske identitet skal følge med.

Thesauruskonstruktion

Se mere om, hvor møderne bliver holdt, i kalenderen på

bf.dk under arrangementer

(25)

INTELLIGENT MA TERIALE S TYRING

Da Københavns Kommune indførte intelligent materialestyring betød effektiviseringen, at en række stillinger blev nedlagt. I første omgang oplevede mange systemet som besværligt og fyldt med fejl, men nu hvor børnesygdommene er overstået, er der ved at falde ro på.

TEKST ANETTE LERCHE

Intelligent

materialestyring deler vandene

Nogle kender det som IMS - andre gik ret hurtigt over til at kalde det BIMS.

Reelt set dækker forkortelsen IMS over Intelligent Materia- lestyring, et system, der skal effektivisere tidsforbruget på materialehåndtering i Københavns Kommunes biblioteker.

Algoritmer og lokale indstillinger betyder, at systemet ved, at man på biblioteket i Valby maksimalt har plads til to meter billedbøger, og at man på Vesterbro maksimalt har plads til tre meter. Samtidig er der lagt informationer ind i systemet om, hvor få materialer, der kan stå på en hylde, før IMS skal reagere og sende nye materialer til biblioteket. Ud fra den viden kan systemet styre, hvornår et bibliotek har brug for at få tilført materialer. Det enkelte bibliotek kan også definere, hvor mange nye udgivelser, der skal stå på hylderne eller lignende.

Inden systemet blev indført, gennemførte man i København målinger og skønnede, at IMS ville kunne spare - som et konser- vativt skøn - 15 procent af tidsforbruget på materialestyring.

Det oversatte man til 16 stillinger i Københavns Kommunes biblioteker, der blev nedlagt. Aarhus, der indførte samme system samtidig, sparede fem stillinger væk.

BESPARELSEN KOM MED IMS

Besparelsen blev implementeret samtidig med, at IMS blev indført i slutningen af 2013, og det var en af grundene til, at mange ansatte på de københavnske biblioteker ikke jublede

over systemet. For i implementeringen var der naturligt en del merarbejde i bare at lære systemet at kende, og så var der alle de børnesygdomme, som systemet sloges med i indkøringsfasen.

- Det er jo et lagerstyringssystem, så det har nok lettere ved at håndtere et lager med 100.000 pakker havregryn end en materiale- samling på et bibliotek, hvor alt er individuelt.

At overføre det til biblioteker giver udfordringer, og det har vi været forsøgskaniner på. Sådan beskriver et par bibliotekarer det nye system på det bibliotek, som Perspektiv har været på besøg hos for at se brugen af IMS i praksis. Der er dog ikke helt enighed om, hvorvidt systemet på længere sigt er en fordel eller en ulempe. Her er svaret både ja og nej, alt efter hvilke bibliotekarer, Perspek- tiv spørger.

Rent praktisk er det nu IMS-systemet, der bestemmer, hvad der skal ske med et materiale, når det afleveres. Systemet giver lånerne besked på, om et materiale skal i en kasse, der sendes til central sortering, eller blive på en bogvogn i biblioteket. Kasserne scanner

Kopi fra DBC Webarkiv