Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Tank viden hvor som helst

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

L a r s Q v o r t r u p : T a n t e B i b l i o t e k i n y f o r k l æ d n i n g B I T A : D e e t n i s k e m i n o r i t e t e r s s k y t s e n g e l

S e c o n d L i f e : L i v e l l e r d ø d ?

15 2 0 0 7

26 .s ep te mb er 200 7

F y r d i n i n d r e a r b e j d s g i v e r o g u n d g å s t r e s s

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Matthias Eiriksson, Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf. A: 39 17 37 24, P: 31 69 43 75

E-mail: eirixon@gmail.com Karen Buus, Varde Bibliotek Tlf. A: 75 22 10 88, P: 22 44 58 46 E-mail: karenbuss@vardebib.dk

Per Kjær Fredborg, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 22, P: 86 21 02 98

E-mail: pkf@bib.aarhus.dk

Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: 43 95 80 29, P: 21 71 20 02 E-mail: bsj@grevebib.dk Kim Josefsen, Biblioteksmedier as Tlf. A: 44 86 78 39, P: 61 77 78 39 E-mail: kjj@dbc.dk

Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: 96 63 15 15, P: 97 51 33 12 E-mail: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk Jette Rasmussen, Varde Bibliotek E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: 76 94 69 22, P: 86 21 02 98 Direktør:Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:

Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, web-supporter, af@bf.dk

Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver, mlr@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse:

Karin Madsen, privatområdet, kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk

Lone Rosendal, København, kommuner i Region Sjælland og kommuner i den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, kommuner i den fynske del af Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk

Tina Louise Olsen, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.

København, tlo@bf.dk

Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

L ^eder

formanden har ordet

Bedre F ormidling

Den 29.-30. september holder BF Fagligt Landsmøde om kommunikation og formidling. I år bliver vi 450 deltagere, som i halvandet døgn skal undervises og udfor- dres af forskellige oplægsholdere og ligeså vigtigt – skabe netværk og få en masse faglig sparring.

Samtidig bliver Fagligt Landsmøde startskuddet for BF’s faglige fokusområde, hvor vi ønsker at arbejde med emnet formidling det kommende år.

Det vil afspejle sig i de faglige arrangementer, der vil blive arrangeret af BF, og det vil også kunne læses her i Biblioteks- pressen. Målet er at få bredt emnet ud og så vidt muligt arbejde med det på tværs af sektorerne, idet der er mange områder, hvor udfordringerne er meget ens.

Men formidling er et diffust begreb, og hvad mener vi egentligt? Handler det om, hvordan man skriver pressemeddelelser og læserbreve med fokus på eksterne interessenter, eller er det formidling i forhold til brugerne og institutionerne?

Det vil primært være det sidste. Samti- dig vil BF’s fokus være på formidlingen, der handler om at være proaktiv og opsø- gende over for brugerne.

Det er kompetencer, der er nødvendige for alle bibliotekarer, og som er en fælles- nævner i arbejdet med brugerne og kunderne, hvis vi skal optimere vores arbejde og nytteværdi i det daglige.

Uanset hvilken funktion man sidder i, og uanset om man er informationsspe-

cialist, folkebibliotekar, researcher eller noget helt fjerde, så formidler vi viden til vores brugere. Det være sig skriftligt eller mundtligt. Og vores succes er afhængig af, at det har en relevans for modtageren, og at de benytter vores ressourcer.

Derfor er formidling i denne kontekst tæt forbundet med det at være opsøgende og proaktiv – både i det fysiske og det digitale rum. Formidling drejer sig ikke kun om socialt software og om at blive fortrolig med teknologien – det kan ligeså vel handle om, hvordan man laver infor- mationskompetenceundervisning for stu- derende. Fællesnævneren er, at kravet fra brugerne om vores faglige interaktion er blevet markant større, og nødvendigheden af at markedsføre vores organisation er

blevet altafgørende.

Og ligesom vi gerne vil sætte fokus på formidling og være med til at skabe en faglig diskussion, vil BF også gerne være med til at facilitere et stærkt kollegialt netværk og videndeling og skabe et community for BF’s medlemmer. Derfor lancerer vi på Fag- ligt Landsmøde hjemmesiden bfnet.dk, hvor ambitionen er at skabe en digital værktøjskasse.

En kompetencekasse hvor man kan bruge hinandens arbejde.

Hvor man kan få inspiration til egne projekter, og hvor vi formidler vores metoder og projekter med hinanden.

Ofte falder bemærkningen: Hvorfor har vi ikke et samlet sted, hvor vi kan dele erfaringer og udvikle nye ydelser på kryds og tværs? Så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang? Vi skal bruge vores egen medicin og videndele og formidle indbyrdes.

Vi håber med Fagligt Landsmøde, de faglige arrangementer der følger efter og ikke mindst med bfnet.dk at inspirere, og understøtte den faglige udvikling.

PERNILLE DROST

Forsiden:Det kan være stressende at være bibliotekar. Gitte Skov har tegnet sit bud på en travl hverdag.

(4)

INDHOLD

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver:Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Anette Lerche, lerche@bf.dk

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Matthias Eiriksson, Øjvind Harkamp, Hanne K. Kjergård, Lise Marie Kofod, Kristine N. Ledet og Laila B. Sørensen Tryk:KLS Graﬁsk Hus A/S

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 435 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag:Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iﬂg. Dansk Oplagskontrol: 6.503

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændringskal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

12

Matrix-solbriller og lidt for korte kakishorts Fra at være på alles læber, skal Second Life nu til at bevise sit værd – som dengang, internettet fik titlen »døgnflue« og blev spået en kort levetid.

Lars Qvortrup: Tank viden hvor som helst Bedre Formidling: Viden skal være mobil og ikke kun findes på bibliotekets hylder. Bibliotekarernes fornemste opgave i dag er at fravælge og sortere informationer.

Styr dit liv uden om stress

Hver fjerde bibliotekar føler sig generelt stresset. Stress- coach Lisbeth Nielsson mener, vi er for hårde ved os selv, og foreslår at vi skipper den indre arbejdsgiver.

Portræt af BITA: På biblioteket er alle lige

Bibliotekerne er afgørende for integration – men pengene følger ikke med. Faggruppen BITA vil forbedre servicen af de etniske minoriteter og ønsker mere viden.

I DETTE NUMMER

Nyt fra det offentlige område 22 Nye stillinger 24

Personnyt 27

6 10 12 20

10

bibliotekspressen 15 · 2007

(5)

Roskilde udånder i Second Life

Når der til oktober skal forhandles løn for mere end en halv million offentligt ansatte, er det Anders Bondo Christen- sen, formand i Danmarks Lærerforening, der er chefforhandler. Anders Bondo Christensen blev konstitueret formand for KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte). Det skete i huj og hast, da den tidligere formand Dennis Kristensen, formand i forbundet Fag og Arbejde (FOA), forlod posten i utide.

FOA-formandens farvel skyldtes uenighed med de øvrige forbund i KTO.

Stridens kerne kan siges kort: politisk indblanding i lønforhandlinger eller ej.

Dennis Kristensen meldte før sin afgang til Jyllandsposten, at han støttede Dansk Folkepartis forslag om fem milliarder til

sosu-assistenterne. Det skabte vrede, sær- ligt hos AC, hvor BF’s formand, Pernille Drost, sidder med.

- Vi ønsker at fastholde den danske aftalemodel for arbejdsmarkedet, hvor politikerne ikke blander sig i overenskomstforhandlinger, siger hun.

- Det handler om at KTO’s formand skal forhandle på hele forhandlingsfællesska- bets vegne og ikke mele sin egen kage.

Når Anders Bondo Christensen skal forhandle blandt andet på vegne af kom- munalt og regionalt ansatte bibliotekarer, bliver det første gang, det ikke er en repræ- sentant for LO forbundene, der er i toppen af KTO. AC’s formand Sine Sunesen er valgt som næstformand i KTO. Læs også nyt fra det offentlige område på side 22.

Ekspert i det skjulte?

Kan du citere Karen Blixen eller Ib Mi- chael i søvne? Eller har du Jan Guillous samlede værker stående på reolhylden?

Så kan du måske være en del af ekspertpanelet påLitteratursiden.dk. Eksper- terne svarer på spørgsmål om enten forfatterskaber eller en genre og er en service til bibliotekarer og brugere med brug for specialviden, for eksempel til skoleopgaver.

- Der sidder en masse bibliotekarer rundt om i landet med en specialviden.

Det ville være godt at udnytte deres viden, for vi kan jo ikke vide alt, siger Line Hoffgaard, web-redaktør på ekspertpanelet.

Vil du stille din viden til rådighed, så kontakt Line Hoffgaard for mere info på:

biblho@herning.dk.

Find ekspertpanelet påwww. littera-

tursiden.dk brynskov

Comeback til lydbøger

Smid Liza Marklunds seneste roman på MP3-afspilleren, mens du kører på arbejde. Forlaget Gyldendal, der ellers har satset mest på børnelitteratur som lydbø- ger, har siden 2006 også gjort en del vok- senlitteratur »håndholdt«. Efterspørgslen hos boghandlerne er steget i takt med de nye mediers muligheder, og Gyldendal forventer at udgive 100 nye titler på lyd næste år. Målet er, at lyd-litteraturen skal kunne købes hos boghandleren, i kio- sken eller downloades fra nettet og ned på mobiltelefonen. brynskov

Fængslet på Cuba

Bibliotekarer hører – sammen med blandt andet journalister og forfattere – til blandt de mest udsatte faggrupper i lande uden fri presse og ytringsfrihed.

På Cuba er der siden år 2000 arreste- ret flere bibliotekarer. De lever under svære forhold uden mad og medicin, fortæller Amnesty International. Blandt andre bibliotekaren Victor Rolando Ar- royo Carmona, der ved sin arrestation var leder af ét af de uafhængige biblioteker, der siden 1998 er oprettet for at bryde den cubanske regerings kontrol med uafhængig litteratur. Dommen lød på 26 års fængsel.

Læs mere om de arresterede bibliotekarer påwww.bibliotekspressen.

dk/filarkiv brynskov

Roskilde Bibliotekerne har forladt Se- cond Life – uden at smække med døren, siger udviklingskonsulent Lars Lunde Ljungberg.

- Det har aldrig været meningen, at projektet skulle fortsætte i al evighed, og eftersom vi syntes, at vi havde fået det ud af vores ophold, som vi kunne, valgte vi at lukke det ned, forklarer han.

- Selvom vi måske ikke altid nåede helt ud til brugerne, har opholdet styrket vores faglige netværk med andre skoler og uddannelser, siger Lars Lunde Ljungbe- rg, der ikke vil udelukke, at biblioteket begiver sig ud på et nyt 3D-eventyr, når de forskellige universer har udviklet sig.

Efter en hektisk begyndelse i januar i år med masser af besøgende og snak om Second Life, ebbede interessen ud i løbet af foråret. Alligevel lykkedes det fra tid til anden at samle 20-30 avatarer – figurer – til forskellige arrangementer.

En forsker fra Roskilde Universitets- center holdt et oplæg via streamede lydfiler med efterfølgende debat, og det blev også til et eksperiment med virtuel litteraturoplæsning, hvor avatarerne fysisk kunne gå ind i Simon Glinvads bog Petersborg Express og høre udvalgte passager blive læst op.

Læs mere om tilstanden på Second

Life på side 6. nørgaard

KTO-toppen skiftet ud

Roskilde Bibliotekerne var blandt de første, der bosatte sig i Second Life. Nu trækker de teltpælene op – opholdet giver ikke længere mening, siger udviklingskonsulent Lars Lunde Ljungberg.

(6)

Anerkend hinanden

Vi skal tale, om det vi »kan«, det der

»virker«, og det vi »vil«. Det giver større resultater og en bedre fornemmelse i maven, end hvis vores fokus er på det, der gik galt, og det vi ikke kan. Et nyt hæfte fra Branchearbejdsmiljørådet Fi- nans/Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA) opfordre til at anerkende hinanden i hverdagen. Det handler om at acceptere, at alle har forskellige vær- dier og meninger om tingene.

Et eksempel er »værdsættende samtale«.

Det kan være spørgsmål som:

Hvad fungerer godt i jeres samarbejde?

Hvad gør det muligt, hvad gør du/

andre?

Læs mere om stress på side 12. mønsted

Tal højt i læsesalen

Det kan betale sig at investere i de ydre rammer. Det er konklusionen på Vanløse Bibliotek, hvor udlånet er steget med ti procent, siden biblioteket blev gennem- renoveret i 2005. Der er blandt andet blevet skruet op for antallet af computere, læsesalen er blevet til en moderne »læse- salon«, og der er investeret i nye møbler.

Ikke mindst er det blevet tilladt at tale højt – også i mobiltelefon.

- Vi er nødt til at aflæse brugernes livs- mønstre. Og det ligger bare i tidsånden, at biblioteker skal folkeliggøre teknologien, siger biblioteksleder Ole Jensen til

Politiken. brynskov

Underviser hædret

Forskningsprofessor Peter Ingwersen fra Danmarks Biblioteksskole er blevet kåret til årets underviser i informations- videnskab i 2007. Prisen uddeles af den amerikanske organisation American Society for Information Science and

Technology. Begrun- delsen er blandt andet Peter Ingwersens evne til at inspirere forskere internationalt, hans engagement og inno- vative undervisning.

Prismodtageren stod blandt andet bag de populære forsker road shows i Norden, hvor en gruppe forskere rejste rundt på universiteter og holdt seminarer efter princippet »vi kommer til jer«. brynskov

DR-bibliotekarer i strejke

DR’s budgetoverskridelser kostede onsdag den 12. september ti BF-medlemmer i DR Arkiv og Research Center jobbet. Derudover får 12-13 tidsbegrænsede ansatte bibliotekarer, TBA’er, ikke deres kontrakt fornyet ved årsskiftet. I alt 56 stillinger bliver nedlagt i afdelingen, som næsten får halveret sin medarbejderstab. Dagen efter den såkaldte

»sindet-dag«, hvor fyringerne blev varslet, valgte samtlige af afdelingens medarbejdere at gå i strejke. Tillidsrepræsentant Bjørn Seedorff kalder fyringerne »groteske« og forløbet »rædselsfuldt«.

- Jeg håber aldrig, aldrig, jeg prøver det igen. Det har været en meget barsk omgang

for alle, siger tillidsrepræsentanten, der var bisidder ved otte ud af de ti fyringssamtaler.

Medarbejderne vil med strejken vise so- lidaritet med de fyrede kolleger, udtrykke utilfredshed med den manglende røde tråd i fyringerne og frustration over de manglende planer for DR Arkivs fremtid.

Fremover er det meningen, at journali- sterne på DR skal overtage en del af biblio- tekarerens arbejde, blandt andet registrering og arkivering.

- Man skærer kraftigt på vores område, og det giver en følelse af, at der ikke er en anderkendelse af vores faglighed, siger Bjørn

Seedorff. brynskov

Sagen om fyringerne i DR Arkiv vil senere blive behandlet uddybende i Bibliotekspressen.

Man lærer ikke noget ved at sidde på sin flade og lytte – man skal selv på banen.

Det er budskabet fra lektor Ib Ravn på Learning Lab Denmark, som BF har mødtes med tre gange under planlæg- ningen af Fagligt Landsmøde, der går i luften den 29. september. Der bliver ikke noget af timelange power point-præsen- tationer og envejstaler. Det er dræbende både for kreativiteten og motivationen.

- Det er fint nok med input, men det nytter ikke noget bare at læsse på og læsse på i seks, otte timer, siger Ib Ravn.

- Det er vigtigt, at deltagerne har tid til at tænke og tale sammen. At fortolke, hvad de har oplevet, så de kan bruge det til noget, siger han.

Arrangørerne har derfor bedt oplægs- holderne om at begrænse sig og give plads til, at deltagerne selv kan være aktive. Så meget som det nu kan lade sig gøre i lokaler med mellem 60 og 150 deltagere.

Derudover må man ikke glemme at give deltagerne tid til at tale med hinanden, siger Ib Ravn.

- Hvis man har haft hinanden som side- mand ved festen aftenen før, er det alt andet lige lettere at overskride nogle grænser sammen under en work-shop dagen efter, siger han. Fagligt Landsmøde starter lørdag den 29.9. kl. 11 og slutter søndag den 30.9.

kl. 13. brynskov

Arrangørerne af Fagligt Lands- møde forventer, at deltagerne bruger sig selv aktivt.

– lær at kommunikerebedre

ToRVEhallerne VEJLE

29.-30.9.07

ULRIK HAAGERUP

LARS QVORTRUPINTERVIEWET AFMARTIN KRASNIK THOMAS ANGERMANNOGLARS LUNDE LJUNGBERG BO SKJOLDBORGMUSIK MED BANDETPOCA HÅNDTAG

FORUMTEATER MEDROLLESPILSGALLERIET

METTE FROBENIUSJENS ARENTZENMØD BLANDT ANDRE:

mindre knold

action

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere FAGLIGT LANDSMØDE 2007

mere

Op af stolene på Fagligt Landsmøde

(7)

Hands on i Second Life:

Matrix-solbriller og lidt for

Rygterne om Second Lifes nedtur skræmmer ikke det danske biblioteksprojekt infoisland.dk, der netop har udlært nye gør-det-selv-folk i det virtuelle.

af THOMAS NØRGAARD PEDERSEN

- Denne gang skalI vælge de små tre

kanter, der er på hjørnet af kassen, siger Lady Ames, instruktør og hjælper på infoisland.dk.

Hun er i fuld gang med at instruere 13 avatarer på chatten, der er mødt op til byggesession i Second Life for at finde deres indre, virtuelle Flemming Leth’er og blive bedre til bygge og skabe objek

ter i den nye verden. De står på en lille, rund ø med udsigt til et vikingeskib med et rødhvidt sejl og et par delfiner, der muntert springer op af vandet.

Det gælder for Position – Stretch – Rotate, MEN IKKE TEXTUR, er de kryptiske anvisninger, der dukker op fra instruktøren på skærmen, da de små fir

kantede kasser foran deltagerne er blevet både rektangulære, runde, buede og kry

stalformede i forskellige farver og med forskellige teksturer.

Det er det første egentlige arrange

ment, de virtuelle bibliotekarer holder i Second Life siden åbningen af øen, men absolut ikke det sidste, forsikrer Tea Thi

baud, der i virkelighedens verden hed

der Gitte Barlach og er projektleder for infoisland.dk.

Vi arbejder på at lavebook talks(hvor Infoislands borgere kan møde forfatterne, red.) i samarbejde medlitteratursiden.dk.

En anden mulighed er at oprette forskel

lige læsekredse, der kan mødes og disku

tere bøger herinde, siger hun.

Husk solcreme i Second Life

Det er blevet muligt, fordi Second Life i løbet af sommeren har indført en tale

funktion, så man nu slipper for at chatte med hinanden, men i stedet kan have ganske almindelige samtaler. Møderne skal formentlig holdes i forelæsningslo

kalet i det store hvide, virtuelle hoved

kvarter, som vi nu har bevæget os ind i.

Her kan en kæmpe skærm med næsten lige så store højttalere vise forskellige film, men vi vælger i stedet at gå til højre, hvor Infoisland tilbyder en gratis ferie

kuffert med alskens gode sager:

Øl, kokosnødder, matrixsolbriller, lidt for stramme kakishorts, strand

stol, badehåndklæde og ikke mindst en kæmpe Turen går til…bog med de bedste destinationer i Second Life. Bo

gen vender godt nok på hovedet, men en af de venlige hjælpere viser hurtigt, hvordan man på magiske vis kan vende den i luften. Jeg modstår fristelsen om at teleportere mig til Costa LunasIsles ResortellerAphrodites Waterfallog te

leporterer mig i stedet op på første sal, hvor to århusianske kunstnere udstiller deres billeder.

Vi håber på at kunne præsentere en

»månedens kunstner«, der ligeså godt

kan være en computerkunstner eller en lydinstallatør. Så udnytter vi mediet bedre, siger Gitte Barlach.

Langsom starter

Projektet har kørt siden januar 2007, men er først ved at nå ud til brugerne nu, hvor de »fysiske« rammer og alt det tekniske er klaret, og projektdeltagerne har haft tid til at koncentrere sig om selve indholdet.

Vi følger vores projektplan, men det har taget noget tid at nå hertil, for der er på alle måder tale om en helt ny verden.

Det er først, når man er herinde og net

værker med andre, at man får ideerne og oplevelsen af, hvad der kan fungere, siger Gitte Barlach.

Den helt store udfordring bliver at lokke folk til, for de kommer absolut ikke af sig selv. I de tre uger op til byggeses

sionen har der kun været mellem 25 og 30 unikke brugere i døgnet, og ifølge Gitte Barlach er der ingen tvivl om, hvad der lokker.

Second Life er et socialt medie, så der skal være nogen til at tage imod og skabe rammerne for indholdet. Desværre har vi ikke bemanding til at dække døgnet rundt, så her i august forsøger vi os med to gange to timer hver tirsdag og torsdag, siger hun og håber, at flere biblioteker vil melde sig under de tredimensionelle faner.

Hvem er derinde?

I løbet af den seneste måned var 3.798 danskere logget på i mere end en time.

De har brugt 166.569 timer i Second Life. De mest aktive brugere kommer fra USA (26 pct.), Tyskland (9 pct.) og Brasilien (7 pct.) To ud af tre er mellem 18 og 35 år. 57 pct. har registreret sig som mænd, 43 pct. som kvinder.

(kilde: secondlife.com)

”Second Life er et socialt medie, så der skal være nogen

til at tage imod og skabe rammerne for indholdet”

Gitte Barlach, projektleder på Infoisland.dk

(8)

korte kakishorts

Indtil nu har omkring 100 personer meldt sig som medlemmer afinfoisland.dk, og det antal skulle gerne øges, når markedsfø

ringen på hjemmesider og ikke mindst rundt på de fysiske biblioteker intensive

res i den kommende tid.

Lidt famlende, men ok

At projektet først ser ud til at få luft under vingerne efter mere end syv måneder, be

kymrer ikke Biblioteksstyrelsen, der har bidraget med knap en kvart million kr.

Projektet undersøger muligheden for at lave en reel kontinuerlig service for bib

lioteker og brugere i en 3Dverden.

Det tager tid at lave ordentligt, for vi kan ikke bare slå et telt op på en mark og gå i gang med arrangementerne, hvis vi vil være seriøse. Selv om det måske kan virke lidt famlende, er det faktisk hele pointen med udviklingspuljen, som pengene kommer fra. Den giver mulighed for at afprøve for

skellige tiltag, også før de kan bære sig selv, siger Leif Andresen, konsulent i Biblioteks

styrelsen.

Heller ikke historierne om virksomhe

der, der trækker sig ud af Second Life, kan få ham til at ryste i sine virtuelle bukser.

Vi har aldrig troet, at Second Life var den endelige løsning på fremtidens bib

liotek. Vi ved til gengæld, at bibliotekerne skal være, hvor folk er. Og ligesom vi i dag bruger det fysiske bibliotek, inter

nettet og for eksempel smsbeskeder til hjemkaldelse af bøger, vil vi i fremtiden også skulle være til stede i en form for virtuel verden, siger han så sikkert, at man næsten skulle tro, at han havde læst markedsanalysen fra bureauetGartner, der forudser, at 80 procent af alle aktive

internetbrugere vil være tilstede i en vir

tuel verden i 2011.

Et tal, der måske kan være lidt svært at forholde sig til, når man står og kig

ger på et par håndfulde avartarers første, famlende forsøg på at få nogle klodser til at skifte farve, tænker jeg og teleporterer mig i stedet en tur tilAphrodites Water- fall. n

Læs også artiklen på næste side. Se også Biblioktekspressen nr. 6/2007 og find mere information på www.infoisland.dk eller http://infoisland.org

Infoisland.dk

Infoisland.dker blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i Køge, Gladsaxe, København, Århus, Viborg og Randers, DBC og Futurecom, Århus.

Infoisland.dkindleder desuden et samarbejde med tre norske og et svensk bibliotek.

»Det er først, når man er herinde og netværker med

andre, at man får ideerne og oplevelsen af, hvad der

kan fungere.«

Gitte Barlach, projektleder på Infoisland.dk

Infoislands futuristiske hovedkvarter er tegnet og 3D-moduleret af arkitekt Peter Rohde fra Århus Kommunes afdeling for byarkitektur.

(9)

Om Second Life

Second Life er en parallel virtuel verden.

Som bruger opretter man sin egen profil – en såkaldtavatar– og kan herefter bevæge sig rundt i en 3D-verden. Man kan gå, flyve, tale eller chatte med andre, shoppe, danse og meget mere.

Møntfoden er Linden Dollars L$, som kan veks- les på LindeX-børsen til US dollars. Second Life ejes af Linden Lab, der blev grundlagt i 1999 af Philip Rosedale, tidligere chef i RealNetworks tekniske afdeling

Midtvejskrise:

Virtuel verden skal ud af vuggen

Nyhedens interesse er for længst blevet ramt af delete-knappen, så det er nu, Second Life skal stå sin virkelige prøve.

af THOMAS NØRGAARD PEDERSEN

Eufori, hype ogopskruede forventninger.

Stemningen omkring Second Life har det seneste års tid nået næsten urealistiske højder. Virksomheder over hele verden har stået på tæerne af hinanden for at blive øejere i den pixellerede verden.

Politikere har holdt valgmøder, og histo

rierne om folk, der er blevet millionærer af at købe, udvikle og sælge land og alver

dens andre ting, er fulgt i kølvandet på den enorme opblomstring, som det nye univers har oplevet.

Befolkningstallet melder fortsat om tocifrede vækstrater hver eneste måned, men omvendt er de barske realiteter også ved at vise sig. De første store virksomhe

der har trukket snuden til sig igen, myn

dighederne i flere lande har mistanke om, at Second Life bliver brugt til både skat

teunddragelse og børnepornodistribution, og endelig er antallet af reelle brugere langt lavere end de 8,9 millioner, som har registreret sig.

På et hvilket som helst tidspunkt er der kun omkring 30.000 aktive brugere på verdensplan. Det er ikke meget mere, end hvad danske ungdomssites som Arto kan prale med, siger Niels Ole Finnemann, professor i Medievidenskab ved Århus Universitet og leder af Center for Internet

forskning.

Han har helt fra start været kritisk over for Second Life. Han betragter det mest som et eksperiment, der aldrig vil blive til »det nye internet«, som flere ellers har spået.

Second Life er ikke anvendelig på et praktisk niveau for virksomheder og organisationer. Det er tungt og trægt at manøvrere rundt derinde, og så skal der være bemanding i døgndrift. Desuden er

det for dyrt i forhold til antallet af brugere, forklarer han og er ikke overrasket over universets umiddelbare afmatning.

På vej til skuffelse

Spørgsmålet er, om afmatningen er per

manent, eller om der blot er tale om en midlertidig tilpasning. Det internationalt anerkendte analysebureau Gartner har lavet den såkaldte hype cyklus, der be

skriver udviklingen for nye, voksende teknologier som for eksempel blogging, talegenkendelse, nanopartikler – og altså måske Second Life.

I cyklussens første fase bliver teknolo

gien præsenteret og får en masse omtale.

I fase to vil den hektiske mediedækning og interesse typisk generere en form for overentusiasme og urealistiske forventnin

ger, og selv om succeshistorierne får mest opmærksomhed, ligger der ofte en masse problemer og fiaskoer under overfladen.

Fase et og to passer perfekt på Second Lifes hidtidige liv, forklarer Morten Povl

sen, projektleder i Innovation Lab.

Meget kunne tyde på, at vi nu er på vej ned i fase tre:Skuffelsens Dal. Det er her, folk indser, at det hele ikke er så rosen

rødt, som de troede. Her, de spørger sig selv om, hvor alle brugerne bliver af.

Men selv om mange giver op og forlader universet, vil en del virksomheder ifølge cyklussen blive derinde, eksperimentere, holde gryden på simrestadiet i fase fire og måske være med til at sikre, at Second Life når den femte fase,produktivitets- plateauet.

Da internettet kom, havde vi jo heller ingen idé om, hvad vi kunne bruge det til.

Hele tanken om ebusiness var stendød for syv år siden, men i dag køber vi mere og mere over nettet. På samme måde lig

ger Second Life lige nu i vuggen, og hvis det skal vokse og leve op til sit potentiale, kræver det, at nogen investerer tid og pen

ge i at udvikle det, siger Morten Povlsen.

Stadig ikke allemandseje

I øjeblikket begrænses udviklingen dog delvist af Linden Lab, der har eneret til systemet og til at hosteøerne. Men ejerne

har allerede meldt ud, at koden bliver of

fentlig, formentlig engang i 2008. Det be

tyder, at alle får mulighed for athosteøer, nøjagtigt ligesom der i dag er mange, der hosterhjemmesider.

Så kan udviklingen for alvor tage fat.

Men selv hvis det sker, er det endnu for tidligt at sige, om det bliver i Second Life

regi, eller om det bliver i en anden form for virtuel 3Dverden, eller om man må

ske kommer til at kunne hoppe fra verden til verden, siger Morten Povlsen. n Thomas Nørgaard Pedersen er freelance- journalist

bibliotekspressen@bf.dk

”Meget kunne tyde på, at vi nu er på vej ned i fase tre:

Skuffelsens Dal”

Morten Povlsen, projektleder i Innovation Lab.

(10)

AXIELL bibliotek AS · Artillerivej 34 5. sal · 2300 København S tlf. 3338 2525 · www.axiell.dk · e-mail: danmark@axiell.com

TOR Maxi

– ny, effektiv og

ﬂeksibel sorterings- automat

AXIELL lancerer i samarbejde med Bibliotheca TOR Maxi – en ny generation af aﬂeverings- og sorteringsautomater.

Effektiv – aflevering og sortering sker i én proces Pladsbesparende – fylder mindre og kan tilpasses Avanceret – med et eller flere afleveringsindkast Fleksibel – den kan udbygges efter bibliotekets behov Prisattraktiv – for både mindre og store biblioteker Ergonomisk – tunge løft erstattes af en moderne automat, der tilmed stabler materialerne i bogvogne Fremtidssikret – kompatibel med RFID

Kontakt os – så fortæller vi mere.

• •

•

(11)

Bibliotekarernes opgave er blandt andet at stille faciliteter til rådighed, og den opgave kan man let under- vurdere, siger Lars Qvortrup, rektor på Danmarks Biblioteksskole.

”Der er brug for bibliotekarer mere end nogensinde.

Alle har adgang til uendelige mængder information, men

ikke kriterierne for at finde det relevante”

I formidlingens navn:

Tank viden hvor som helst

Bibliotekarer skal møde folk, hvor de er: I toget, i sportshallen eller på MySpace. Til gengæld har det aldrig været vigtigere at skille dårlig viden fra god viden. Dét kan bibliotekarer om nogen.

tekst SABRINE MØNSTED foto JAKOB BOSERUP

Forestil dig en portalved indgangen til sta- tionen eller sportshallen – i stil med lufthav- nens metaldetektorer. Bevæger du dig gennem den, bliver din iPod automatisk tanket op med dagens novelle, fem stykker Mozart, U2 eller dagens sportsresultater.

Visioner er der nok af i hovedet på Dan- marks Biblioteksskoles rektor Lars Qvortrup, når talen falder på, hvor og hvordan bibliotekarer i fremtiden skal formidle deres viden.

- Bibliotekarer er nødt til at finde nye steder og måder at formidle på. Blandt andet

fordi biblioteket ikke længere er fysisk af- grænset, siger Lars Qvortrup.

Mobiltelefoner, internettet og den sociale software er blevet en del af formidlingen, og det stiller nye og anderledes krav til bibliotekarerne, mener han, der også ser en verden af muligheder i de nye teknologier.

- Det ville være genialt for pendlere at tanke nyheder eller musik, før de sætter sig ind i toget, siger han, der selv tager turen fra den fynske hovedstad til København hver dag.- Og en håndboldspiller kunne følge med i dagens kamp.

Han fremmaner også et billede af foræl- dre på en hård træbænk, der weekend efter weekend sidder i en grå sportshal, mens deres børn spiller tennis.

- De kan diskret lytte til musik eller bøger i stedet for at smugkigge i en avis. Det er i tråd med at podcaste fra bibliotekets hjemmeside. Det skal bare ske automatisk.

In my space

Bibliotekarer skal altså møde brugerne, hvor de er, hvis det står til Lars Qvortrup.

Talen falder på Gladsaxe Bibliotek, der er gået nye veje for at møde de unge brugere.

Her har en børnebibliotekar oprettet to

profiler på sidenMySpace,hvor børn og unge skriver til hinanden.

Biblioteket harforklædt sigsomGladisog Axel, og inviterer de unge til at være en del af deres netværk. På den måde kommer biblioteket i kontakt med børn og unge, som må- ske ellers ikke ville bruge tid på biblioteket.

Lars Qvortrup smager på ordetMySpace.

- Det er et godt billede på, at bibliotekarer skal møde brugerne, hvor de er. Børn vil ikke længere bruge deres fritid et sted, der er for institutionsagtigt. De vil være iMySpace– deres private rum, siger han. Det giver den op- søgende bibliotekar ny identitet, mener han.

- Før var det at komme ud med bøger sær- ligt i belastede områder. I dag er det at finde brugerne og tilbyde sin faglighed, siger han.

- Hvis det er nødvendigt, må bibliotekerne så »forklæde sig«, fordiTante Bibliotekmå- ske ikke sælger så godt.

Hjertet skal med

Det er dog ikke meningen, at bibliotekarer skal slå knuder på sig selv for at finde og be- tjene kunderne, mener Lars Qvortrup.

- Nok skal bibliotekarer tale brugerens sprog, men de skal have hjertet med, siger han, og kalder det en »biblioteks-etisk« diskussion.

(12)

”I min ungdom var debatten, om der overhovedet måtte være tegneserier på biblioteket. I dag handler det mere om

at vælge fra end at vælge til”

Lars Qvortrup, rektor på Danmarks Biblioteksskole

11

- Det er en balance at sætte sig i andres sted og samtidig stå ved sit eget.

- Der er ikke noget, der får tæerne til at krumme sig, som hvis folk forstiller sig eller gør tvang på sig selv for at være noget, de ikke er.

Det handler om at oversætte »mit sprog til dit«, men være sig selv i oversættelsen, ellers mister den sin mening, og man bliver en slags papegøje.

Han mener derfor heller ikke, at målet nødvendigvis skal være, at alle bibliotekarer opretter profiler på sider somMySpace, skrive artikler tilWikipediaeller blogger.

Skidt fra kanel

Bibliotekarens vigtigste opgave i dag er, set fra rektorstolen på Birketinget, at sortere og udvælge relevante informationer.

- De skal skille skidt fra kanel. Ikke al viden er lige godt. Bibliotekarer har deres faglige, etiske og bibliotekariske kriterier til at søge og finde det mest relevante, siger han.

Bibliotekarens rolle har ændret sig.

- I min ungdom var debatten, om der overhovedet måtte være tegneserier på biblioteket. I dag handler det mere om, at vælge fra end at vælge til, siger han.

Relationen til lånerne har også ændret sig.

I følge Lars Qvortrup kan man ikke tale om, at én ved mere end en anden. Vi har derimod alle forskellig optik – syn og oplevelse af verden, mener han.

- Fru Madsen er ikke dummere end professor Klog, men hun ser verden fra en anden synsvinkel. Bibliotekarens opgave er derfor ikke at banalisere stoffet, men at se verden fra hendes perspektiv og finde den viden, der er interessant for hende, siger han.

Formidler til sig selv

I dag produceres og deles viden frit af alle på nettet for eksempel gennem de såkaldte

sociale sider, hvor folk kan dele billeder, videoklip og netværk. Det spiller i høj grad ind på bibliotekarens rolle som formidler, mener Lars Qvortrup.

- Tidligere formidlede én part til en anden – som bibliotekar til bruger. I dag er det mere brugerne, der formidler til sig selv. Hans eksempel er den verdensom- spændende encyklopædi Wikipedia, hvor brugerne skriver artiklerne. For ham at se er det »encyklopædiske paradigme«, hvor viden bliver ordnet efter afsenders autoritet og principper, trådt under fode af det, han kalder et »Wikipedia paradigme«, hvor viden bliver ordnet efter modtagers principper.

Det kalder på spørgsmålet, om det »fysiske biblioteks død« og »overflødige bibliotekarer« kan blive virkelighed. Lars Qvortrup tøver ikke, svaret er klart »nej«.

- Der er mere brug for bibliotekarer end nogensinde. Alle har adgang til uendelige mængder af information, men ikke alle har de nødvendige kriterier for at finde det mest relevante, siger han.

Biblioteket har på den måde en public ser- viceopgave, mener han.

- Søger man på Google, dukker der 9.000 artikler op på skærmen sorteret efter popu- laritet. Bibliotekarer skal tilbyde viden efter mere end markedsprincipper, siger han.

Biblioteket vil bestå.

Varm kartoffel

Men når Lars Qvortrup kigger i krystalkug- len, ser han større og færre biblioteker. Han ved, at det er en varm kartoffel at bevæge sig ind i diskussionen om filiallukninger.

Men han står fast på, at det er nødvendigt at samle kræfterne i større biblioteker.

- Af den simple grund, at det kræver mange ressourcer – teknisk og personale- mæssigt, hvis bibliotekarer skal leve op til

fremtidens krav. Det kræver for eksempel tid og efteruddannelse at sætte sig ind i de mange nye medier, siger han.

- Ét lille sted med få ansatte kan have svært ved at »levere varen«.

Søg efter blåt omslag

En anden måske knap så varm kartoffel, som rektoren tager fat på, er, at bibliotekarer ikke er gode nok til at formidle i dag.

Han forklarer det blandt andet med den tekniske udvikling, der hele tiden ændrer deres muligheder for formidling. Biblio- teksskolen har en stor del af ansvaret for, at kommende bibliotekarer bliver gode nok til at formidle deres viden til brugerne.

- Vi skal ruste de bibliotekarstuderende til en udvikling, der går hurtig, siger han. Sko- lens opgave er at være i front med viden om nye teorier og teknikker om brugeradfærd og formidling.

- Vi skal tilbyde forskningsbaseret undervisning og efteruddannelse, siger han.

Biblioteksskolen har blandt andet skudt en ph.d. i gang omtaksonomierover for folksonomier. Projektet skal give et billede af, hvordan materiale bliver ordnet, når det er brugerne, der laver søgekriterierne. Det er virkeligheden på bibliotekerne om få år, spår Lars Qvortrup. I det hele taget er nye måder at søge materiale på noget, der optager ham.

- Bibliotekarer har altid genrebestemt bø- ger og valgt, om en bog for eksempel skulle på hylden for kriminal-, fag- eller skønlitte- ratur. I dag har især børn og unge ofte andre kriterier i hovedet end genre. Børn husker sjældent en bog på dens titel eller forfatter, men på, at den har et farverigt omslag eller Batman på forsiden. Så måske skulle det i fremtiden være muligt at søge på bøger med blåt omslag, siger han. n

moensted@bf.dk

(13)

(14)

13

Styr dit liv

uden om StreSS

Bibliotekarer føler sig mere stressede end politikfolk, sygeplejersker og bankassistenter, viser en undersøgelse. Rådet fra en stresscoach lyder:

Send en fyreseddel til din indre arbejdsgiver.

tekst SABRINE MØNSTED illustration GITTE SKOV

Dit hjertet banker hurtigt, dine muskler spænder, du har svært ved at huske og kan ikke klemme en bid ned.

Stress kan føles på mange måder, og de fleste kender fornemmelsen. Ikke mindst bibliotekarer: Hver fjerde føler, at de er

»meget stressede« og hver femte, at stress påvirker dem negativt.

Det var bundlinjen, da BF gik bibliotekarernes arbejdsmiljø efter i sømmene i 2006. Forbundet oplever også en stigning i telefonopkald, der handler om stress.

Stressplastret er ikke opfundet, og der er ikke stressforbud på arbejdspladserne, så hvad gør vi for at komme stressen til livs?

Pas på din indre chef

Fyr din indre chef opfordrer stresscoach Lisbeth Nielsson, der er direktør i virk- somheden Communications Skills og til daglig underviser virksomhedsledere og medarbejdere i at håndtere stress og skabe trivsel.

- Mange går rundt med en indre arbejdsgiver, de ville fyre, hvis vedkommende var leder i den virkelige verden, siger hun.

- Vi kan være meget kontante over for

os selv, og den indre arbejdsgiver skal ofte have en ny stillingsbeskrivelse, hvis stress skal undgås.

Når man taler om stress, er ansvar et omstridt ord. For er det chefens eller ens egen skyld, når de indre lamper blinker rødt, og hjernen kortslutter?

- Lederen har ansvaret for, at de ydre rammer er i orden, siger Lisbeth Nielsson.

- Vi skal sidde på ordentlige stole, have gode computerskærme, og fordelingen af arbejdet skal være klar. Men når det er sagt, så er det den enkeltes ansvar at sige fra – også over for sig selv.

Men hvorfor er det så svært at siger nej til opgaver, fortælle chefen at man ønsker forandringer eller skrue ned for sine egne krav?

- Mange har et indre værdisystem, hvor det ikke er ok at sige nej eller tage en pause, hvis der er travlt, og der er brug for én, siger Lisbeth Nielsson.

Faglig tvivl

Til bibliotekarernes indre værdisystem hører ord som »faglige«, »ambitiøse« og

»perfektionistiske«, ifølge BF’s næstfor- mand, Mette Kjeldsen Sloth. ►

”Stress bliver først noget negativt, hvis man ikke tror på, at man kan

klare problemet”

Hege R. Eriksen, professor og forskningsdirektør ved Universitetet i Bergen.

(15)

- Og det er svært at kombinere med en udvikling, hvor det er umuligt at vide og kunne det hele, siger hun.

- Det kan være svært at finde tid i dag- ligdagen til at sætte sig ind i nye netsider som Arto og MySpace. Det er nødven- digt, hvis vi skal have tag i de unge, men det betyder, at andre ting må vælges fra – og »må du det«, og »kan du det«.

Det er i tråd med, at flere bibliotekarer i undersøgelsen selv begrunder deres stress med, at de »tvivler på deres egen faglighed«.

- Altså om de kan følge med brugernes krav og forventninger, siger Mette Kjeldsen Sloth, der også ser de mange aften- og weekendvagter uden ekstra kroner og øre, som en del af forklaringen.

Forskningen i stress viser da også, at det generelt ikke er det at have travlt, der gør os stressede, men hvis vores indsats ikke afspejler sig i lønningsposen, hvis der er for høje krav i forhold til de ressourcer, eller vi føler, vi ikke har indfly- delse på vores arbejde.

Bibliotekarforbundet oplevede blandt andet et stort antal opringninger fra medlemmer, der følte sig stressede, da kommunerne blev lagt sammen under strukturreformen, og mange bibliotekarer ikke vidste, om de var købt eller solgt.

Stress som modeord

I BF’s undersøgelse af arbejdsmiljøet spillede hverken køn, alder eller ansæt- telsesområde ind på, om bibliotekarerne følte sig stressede. Der var dog en lille overvægt af ansatte i staten og amterne, der oplevede, at de var »meget stressede«.

Af de 633 bibliotekarer, som deltog i un- dersøgelsen, følte hver fjerde sig generelt stresset.

Alligevel er der stort set ingen af dem, der sygemelder sig på grund af stress.

- Det føles ikke som en legitim grund, fordi stress er et diffust begreb, som vi også bruger, når vi har travlt, siger Mette Kjeldsen Sloth, der mener, der er gået inflation i ordet.

- Stress er nærmest blevet et modeord.

Hvis man ikke siger, man er stresset, tror folk jo, at man er doven.

Den alvorlige stress er dog ikke til at tage fejl af. Stresscoach Lisbeth Nielsson forklarer det som en fysisk tilstand, hvor det kemiske stof kortisol udskilles og su- ser rundt i kroppen.

- I menneskets urtilstand skete det, når vi enten skulle kæmpe for livet eller stikke af. Blodet forsvinder bogstaveligt talt fra den forreste til den bagerste del af hjernen. Det gør, at vi ikke tænker klart og logisk – ligesom ved eksamensskræk går klappen ned, siger Lisbeth Nielsson, der mener, vi kan vinde meget ved at tage stress alvorligt.

- Det er ikke det samme som at have

travlt. Det er en reel fysisk tilstand, der er ødelæg- gende for kroppen, siger hun.

Skrot aldrig din frokost Kulturen på arbejdspladsen skal ændres, hvis den alvorlige stress skal forebygges, mener Mette Kjeldsen Sloth.

- Man skal ikke føle sig stemplet som svag eller være bange for sin lønudvik- ling, fordi man siger nej til opgaver. Mot- toet på arbejdspladsen skal være, at »vi ikke vil have, at folk spurter af sted og så brænder ud,« siger hun.

Hun understreger, at man selv kan gøre meget for at holde stresset i skak.

- Vi skal lære at arbejde på forskellige niveauer. Ikke alt er lige væsentligt, og man kan ikke lægge lige mange kræfter i alle opgaver. Det handler om at priori- tere.

Hendes råd er at være åben, hvis man føler, noget er under opsejling.

- Lyt til dine signaler og husk dine pauser – skrot for eksempel aldrig din frokost. Travlhed i perioder er godt nok, så længe det ikke påvirker dit humør og din søvn, siger Mette Kjeldsen Sloth, der mener, at vi skal lægge ordet »stress« lidt på hylden.

- I stedet skal vi tale om trivsel og sundhed.

tag styringen

For at undgå stress skal du tage styringen i dit eget liv og tænke positivt, råder stresscoach Lisbeth Nielsson.

“Stress er nærmest blevet et modeord.

Hvis man ikke siger, man er stresset, tror folk jo, at man er doven”

Mette Kjeldsen Sloth, næstformand for BF

ti råd mod stress

Gør én ting ad gangen

Prioriter din tid

Hold pauser og hold fri

Skab dagligt overblik

Vær realistisk – du er ikke uundværlig

Giv udtryk for dine ønsker og behov

Dyrk motion regelmæssigt

Lær dine symptomer på stress at kende

Brug tid på familie og venner

Lev dit liv i balance med dine værdier Kilde: Stressklinikken, Hillerød Sygehus, Frederiks- borg Amt

Stress og job

Stress er ikke forbeholdt særlige job, men rammer bredt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har tjekket 56 job. Biblioteka- rernes stressniveau lander på gennemsnittet sammen med gymnasielærer, ingeniører og butiksledere. De mest stressede er tapperi- arbejdere, mens offentligt ansatte chefer er mindst stressede.

Se hele listen påwww.arbejdsmiljoforskning.dk

(16)

15

- Vend dit fokus fra det, der gør dig stresset til det, der fungerer for dig. Du skal se slutningen af dagen for dig, hvor opgaverne er løst. Brug alle sanser – lugt, hør og se – hvordan det vil føles, forestil dig, at du allerede er der, og slip så tanken. Så er det ofte der, du ender, siger hun.

Det kan lyde som en kliché, at tanker har så stor en magt, men ikke desto mindre er det ofte vores tanker, der er med til at gøre os stressede.

Tanker som: »Hvad skal der ske?«

»magter jeg opgaven?« og »hvad synes de andre?«

Men kan vi selv styre tankerne i den rigtige retning?

Det mener Lisbeth Nielsson, der fore- slår et lille eksperiment:

Læn dig tilbage og tænk på et problem, du skal løse. Mærk efter hvilken følelse, det giver i kroppen. Tænk bagefter på noget rart, eller noget du glæder dig til, og mærk forskellen i kroppen.

- Det er en simpel øvelse, der viser, at vi selv er med til at styre, i hvilken retning vi sender vores fysiske tilstand ved

hjælp af vores tanker, siger hun.

Hun mener ikke, at vi bare skal vende ryggen til problemerne.

- Men vi skal ændre må- den, vi tænker på dem – vi skal tænke i løsninger, siger hun.

Stress kan være sundt Men er stress kun af det onde?

Ikke hvis man spørger to af verdens førende stressforskere, Holger Ursin og Hege R. Eriksen.

Stress er naturligt og nødvendigt for at overleve, mener de to. Det, der gør hele forskellen på, om stress er godt eller skidt er, om vi har en forventning om, at vi kan løse problemerne.

- Har vi en positiv forventning om, at vi kan løse et bestemt problem er stress ikke negativt. Men en livsnødvendig eller ligefrem sund reaktion, der får dig til at handle og gøre noget aktivt, siger den kvindelige af de to norske professorer, Hege R. Eriksen, der også er forsknings- direktør af Unifob helse ved Universitetet i Bergen.

- Stress bliver først noget negativt, hvis man ikke tror på, at man kan klare problemet. Det giver en følelse af håbløs- hed og magtesløshed, og sammen med kroppens fysiske stressreaktion kan det gå ud over helbredet, hvis det varer ved, siger hun. Hun kalder forskellen på den positive og negative stress for en »følelse i maven«.

- Så længe det føles ok i kroppen, og

man føler, man kan klare udfordringen, er det helt fint at have travlt.

Ifølge de to forskere tillægger mange mennesker symptomer, der også forbin- des med stress, for stor betydning. Det er skavanker som hovedpine, ømme muskler og træthed.

- Man skal passe på ikke at overvurdere normale og almindelig symptomer på at bruge sig selv i hverdagen, siger profes- soren.

Hun understreger dog, at netop fordi symptomerne ligner hinanden, er det svært at udpege og hjælpe en stresset medarbejder eller kollega, før sygemel- dingen kommer, fordi stress ikke nød- vendigvis kan ses.

Der er dog signaler, man kan være op- mærksom på.

- En stresset person synes ofte ikke det er sjovt længere, bliver ofte aggressiv og har svært ved at koncentrere sig, siger Hege R. Eriksen. Hun foreslår, at man gør det til rutine at spørge hinanden,

»hvordan går det?« n

moensted@bf.dk

”Mange går rundt med en indre arbejdsgiver, som de ville fyre, hvis vedkommende var leder

i den virkelige verden”

Lisbeth Nielsson, stresscoach

Få mere af vide

Tjek dit stressniveau påwww.lo.dk

Læs hvad du og din arbejdsplads kan gøre for at forebygge stress på for eksempel:

www.arbejdsmiljøweb.dk www.communicationskills.dk www.personaleweb.dk >arbejdsmiljø/

arbejdsbetinget stress< eller

www.perst.dk > publikationer< >Vejledning om arbejdsrelateret stress<.

(17)

K ommentar

Biblioteket er ikke en butik, men det gør ikke noget, at vi lader os inspirere af det bedste fra den verden, skriver afdelingsleder Lisbeth Elkær fra Herning Bibliotekerne i denne kommentar.

Det ta’r kun5 minutter, men vi vil så gerne have, at I bliver lidt længere. Sådan siger man i Fakta! Kommer det bibliotekerne ved? Vi sælger jo ikke mælk og spegepølse.

Nej, vi konkurrerer ikke på dagligvarer, men vi er i hård konkurrence om bor- gernes tid. Samtidig har vi indrettet bibliotekerne sådan, at selvbetjening gør det muligt at gennemføre mange biblioteks- besøg på kun fem minutter. Det er ikke betingelser, som gør det let at fastholde eller skabe ny interesse hos brugerne for det, der gør bibliotekerne helt unikke:

nemlig vores store og spændende mate- rialesamlinger.

På Herning Bibliotekerne ønsker vi – ligesom Fakta – at kunderne bliver lidt længere. I Fakta betyder det mersalg.

På biblioteket betyder det, at vi kan give brugeren et bedre indtryk af, hvad biblioteket kan tilbyde. Gerne på en mere indbydende og inspirerende måde. Det giver flere udlån.

Herning Bibliotekernehar i et års tid arbejdet intensivt med et butiksinspire- ret projekt, som har titlenDet ta’r kun 5 minutter. I projektet, som blev støttet af Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje, har vi afprøvet nogle af de metoder og teorier, man arbejder med i detailhande- len. Og vi kan faktisk lære en hel del af butiksverdenen.

Processen er udmøntet i en konkret plan for, hvordan den fysiske formidling i rummet skal foregå. Det har betydet forsøg med nye indretninger af den fag-

litterære samling, nye udstillingsmøbler og en anderledes daglig fokuse- ring på formidling af de løbende udstillinger.

Konkret har vi arbejdet med nye typer udstillings- møbler, der er blevet spe- cialfremstillet efter vores behov, så der er en rød tråd i den måde, vi udstiller på fra gang til gang. Vi bruger nu sorte, mobile kasser med hjul på, der kan sættes sammen på mange leder og kanter alt efter behov: De kan bruges som bænke, når der er udstilling på børnebiblio- teket eller køres ud i forhal- len og bruges til udstilling dér med for eksempel dyr på.

Vi har også lavet en stor udstillingsvæg med power

point-billeder, der både er med til at skabe stemning og give information: Hvis det for eksempel er et tema om syltning, viser vi lækre billeder af modne æbler og syltetøjsglas. Men det kan også være henvisninger til Ernæringsrådets hjemmeside.

Det ser utroligt professionelt ud, og det er det, vi kan lære af butikkerne: Hvor vi før sad og klippede-klistrede, er der nu en stil – altså væk med de gamle pap- skilte og hjemmelavede plakater og frem med mere moderne markedsføringsme- toder.

Generelt er det kommet bag på os, hvor utroligt nemt, det er at arbejde med – før kunne vi bruge enorm lang tid på at afvikle udstillingerne.

Tilbagemeldingerne har været positive, både fra unge og ældre. Det er blevet meget sjovere og mere inspirerende at være låner på Biblioteket i Herning. Den mere professionelle eksponering af bibliotekets materialer understøtter lånernes mulighed for at blive overraskede og for at møde det uventede – og de låner faktisk mere.

Det står klart, at faglitteraturen i høj grad egner sig til at blive udstillet på en mere spændende måde. Hidtil har formidling af skønlitteratur været gen- stand for stor opmærksomhed, men de store faglitterære samlinger indeholder masser af information, inspiration og overraskende viden, som fortjener mere opmærksomhed. Dette projekt har vist, at der er stor lånerinteresse for at se faglitteraturen eksponeret.

Erfaringen er værd at medtænke, når biblioteker nyindretter. Især de store biblioteker, som betjener mange lånere med specielle behov og lyst til selv at orientere sig i samlingen, skal have mange materialer direkte tilgængelige.

Biblioteket er ikke en butik, men det gør ikke noget, at vi lader os inspirere af det bedste fra den verden. Det kan sikre, at vi også har kunder i det fysiske bibliotek i fremtiden: Kunder, som har lyst til at blive mere end 5 minutter. n

Lisbeth Elkær er afdelingsleder på Herning Bibliotekerne.

Det ta’r kun 5 minutter

Herning Bibliotekerne holder den 19. november en temadag med titlen er:Det ta’r kun 5 minutter – men vi vil så gerne ha’, at du bliver lidt længere.

(18)

17

RFID-teknologien gør i disse år sit indtog på de danske biblioteker, og i den forbindelse er Codeco en anerkendt leverandør og god samarbejdspartner. Codeco har således udviklet et helt program indenfor RFID:

Selvbetjeningsautomater, personalebetjente arbejdspladser, konverteringsstationer, konverteringsvogne, hyldelæsere, gatesystemer og tags m.v.

Mulighederne for implementeringsmåder er mange, og Codeco bistår gerne med gode råd og erfaringer på området - hvad enten

bibliotekerne ønsker en hurtig overgang til den ny teknologi, eller en mere blid overgang i form af en hybrid-løsning, som gør det muligt at læse stregkodelabels og tags i ét og samme låneforløb.

Codeco har installeret RFID-automater m.v.

samt bistået med et stort erfaringsgrundlag på bl.a. nedenstående biblioteker det seneste år:

• Det Kongelige Bibliotek

• Holbæk Hovedbibliotek og lokalbiblioteker

• Slagelse Centralbibliotek

• Ringsted Bibliotek

• Bremen Stadtbibliothek

• University of Manchester

Såfremt De ønsker en uforpligtende snak om eventuelle fremtidige løsningsmodeller for lige netop Deres bibliotek, står Codeco naturligvis til deres disposition.

RFID

Codeco A/S Energivej 40 2750 Ballerup Denmark

Tlf: +45 44 84 66 90 Fax: +45 44 84 60 32 sale@codeco.dk www.codeco.dk

intelligent library solutions

(19)

Bibliotekspressens læserundersøgelse:

Skriv mere om IT

Ris og ros: Skriv mere om teknik, mere om løn og ansættelse og om arbejdsmiljø. Vi vil gerne læse om folkebibliotekerne, lyder en af konklusionerne på den web-baserede læserundersøgelse, hvor 1.000 medlemmer deltog.

af HENRIK HERMANN

Bibliotekspressen er ethomogent fungeren- de fagblad med en trofast og meget engage- ret læserskare, der er tilfreds med bladet.

Sådan lyder hovedkonklusionen på den store læserundersøgelse, Bibliotekspressen gennemførte i maj måned med i alt 1.006 medlemmer. Den web-baserede undersø- gelse er lavet af firmaerne Due og Partners, samt Catinét Research i samarbejde med Dansk Fagpresse.

Svartiden var meget kort. Allerede på før- stedagen svarede over 350, de øvrige inden for en uge.

Bibliotekspressen læses primært af én grund: Hele 79 procent svarer, at de læser bladet for at læse nyt om faget og blive ud- fordret på fagligheden.

24 procent svarer til sammenligning, at de læser bladet for at læse nyt fra BF som fagforening.

Hvad skal læserundersøgelsen så bruges til: Først og fremmest er den et meget vigtigt pejlemærke – og med en besvarelse af de åbne spørgsmål svarende til 88 siders kommentarer, takker redaktionen for ros og ris – men også for et fornemt idékatalog.

Hvad skal den bruges til?

Undersøgelsen er både kvantitativ og kva- litativ. Den har indbygget en såkaldt redak- tionel monitor, hvor der også spørges til kvaliteten af det læste – og om der skrives tilstrækkeligt om de enkelte emner. For eksempel svarer læserne, at bladet ud over it gerne må skrive mere om løn og ansættelse og arbejdsmiljø. Derimod føler medlemmerne ikke trang til en øget nyhedsstrøm om BF som fagforening. Det, der interesserer, er det fag-faglige, og at bladet – ligesom BF ved diverse arrangementer og kurser – dyrker faget.

Da undersøgelsen blev forelagt for BF’s hovedbestyrelse i august måned af direktør Claus Due fra Due & Partners, blev nogle myter gennemhullet. For eksempel frem- hævede Due, at bladets stofprioritering generelt er god – og at alle faggrupper, fra ansatte på forskningsbiblioteker til det private, også gerne læser stof om folkebibliotekerne.

Til gengæld er den generelle interesse for

at læse om det private og det statslige om- råde relativt lille.

Læserundersøgelsen er et rigtig godt udviklings-instrument, og undersøgelsens resultat vil indgå i bladets og BF’s videre strategiarbejde. For eksempel er der et ud-

viklingsspørgsmål i under- søgelsen, hvor hele 55 procent svarer, at bladet gerne må udkomme 11 gange om året som et magasin med flere sider og dermed også fag-faglige historier fra flere af fagets områder. Frem for som nu 20 gange om året.

Hvad skal det bruges til?

Da BF’s politikere fik præ- senteret læserundersøgelsen, fremhævede flere, at bladet gerne må blive bedre til at skrive om det private om- råde.

At det internationale stof interesserer mindst, tog politikerne som udtryk for en myte om, at bladet stadig skriver meget om biblioteker og bibliotekarer i ulandene. Det gør redaktionen ikke, men vi er enige i, at bladet aldrig må miste udsyn.

Undersøgelsen vil også blive præsenteret for Bibliotekspressens seksmands bladudvalg, ligesom den vil indgå i et strategi- oplæg om bladets fremtid, mulighederne for mediekonvergens og tættere samarbejde med BF’s webredaktion. n

hermann@bf.dk

Hele undersøgelsen med medlemmernes kommentarer ligger på Bibliotekspressens hjemmeside: www.bibliotekspressen.dk Ligesom BF’s medlemsundersøgelse vil blive lagt ud på forbundets hjemmesidewww.bf.dk

Tilfredshedsgrad:

Loyaliteten er høj. 74 procent har læst 10 ud af 10 numre.

69 procent af læserne er meget eller overvejende tilfredse med bladet.

70 procent er meget eller overvejende tilfredse med bladets layout.

22 procent har bladet fremme mindst 3 gange.

Monitor: Alle faggrupper læser om udviklingen på folkebibliotekerne.

(20)

Bibliotekarforbundets medlemsundersøgelse:

Flere kroner og øre, tak

Medlemmerne i BF er godt tilfredse, men forbundet skal være mere synligt i medierne og hente flere lønkroner hjem.

Det var svarene, da BF spurgte mere end tusinde medlemmer.

af SABRINE MØNSTED

Bibliotekarforbundet bidrager tilet fagligt fællesskab og kæmper for medlemmernes interesser. Det mener størstedelen af forbundets medlemmer.

De savner til gengæld at se BF i den daglige nyhedsstrøm. Det gælder alle al- dersgrupper, men især de privatansatte og yngre medlemmer. For eksempel mener 70 procent af de 20-29-årige ikke, at BF er synligt i dagspressen.

Undersøgelsen blev fremlagt på BF’s hovedbestyrelsesmøde i august måned, og bestyrelsesmedlem Kim Josefsen un- derstregede, at BF ikke skal i pressen for enhver pris.

- Vi skal i pressen i forhold til vores interesser. Ikke bare for at medlemmerne kan se os, sagde han. BF har i 2006 været væsentligt mere i medierne end tidligere, så det blev også luftet på mødet, at det måske halter med at kommunikere til medlemmerne, når BF er »på« .

- Vi skal være bedre til at komme ud over rampen, når vi har været i pressen, så medlemmerne ved det, sagde bestyrelsesmedlem Lone Krøgh.

Bedre løn

Den faglig viden og serviceniveauet i BF får topkarakter af medlemmerne i under- søgelsen. Over halvdelen mener, at BF er serviceorienteret, og den professionelle viden er høj. Det er dog kun hver femte,

der vil karakterisere BF som en stærk organisation. Det kan hænge sammen med, at der er utilfredshed blandt mere end 20 procent af medlemmerne, når det kommer til troen på, at BF kan sikre løn og an- sættelse ved overenskomstforhandlinger.

Løn er i det hele taget noget, medlemmerne tillægger stor betydning. Med næsten 90 procent er der stor enighed om, at det blandt andet er dér, BF skal koncentrere sin indsats i fremtiden.

Det er også vigtigt for medlemmerne, at BF styrker den bibliotekariske identitet og giver mere individuel rådgivning. Bib- liotekspolitiske spørgsmål og informati- onsfaglige emner tæller også for medlemmerne, hvorimod brede samfundspolitiske spørgsmål og rabatordninger skal puttes i skuffen.

Kender du BF’s »varer«

Tre ud af fire medlemmer føler, at de ved, hvad BF kan tilbyde dem. Det er især i Bibliotekspressen og på BF’s hjemmeside, at de henter deres viden. De kvindelige medlemmer læser sig til den, mens de mandlige medlemmer mere bruger kol- legerne.

Det er særligt de yngre medlemmer, der ikke kender alle »varerne« på BF’s hylder.

De har til gengæld større kendskab til BF’s rådgivning om karriere og jobsøgning end gennemsnittet.

Undersøgelsen viser, at BF har visse hemmelige ydelser, såsom jobmails, vika- riatmails, debatfora og virtuelle netværk.

Kun få medlemmer ved, de eksisterer.

- Det er nok BF’s største problem. Vi skal være bedre til at markedsføre vores ydelser, så medlemmerne ved, de er der, siger Søren Kløjgaard fra BF’s hovedbestyrelse. Han foreslår blandt andet, at føromtale af arrangementer skal ske mere systematisk.Generelt er medlemmerne tilfredse med det, BF kan tilbyde. Særligt med forbundets hjemmeside, nyhedsmail og Bibliotekspressen.

Ordet er frit

På spørgeskemaets sidste side kunne medlemmerne skrive frit fra leveren. Det blev i alt til 18 tætskrevne sider.

Overordnet var ønskerne til BF:

Mere fokus på seniorer og pension, bedre lønaftaler – både lokalt og centralt.

Mere vægt på faglighed og formidling af den bibliotekariske identitet, større deltagelse i debatten om uddannelsen.

Større synlighed i pressen, lavere kontingent og faglige arrangementer i pro- vinsen. n

moensted@bf.dk

Undersøgelsen:

I alt 1.004 medlemmer svarede på BF’s spørge- skema i foråret 2007.

Formålet var at finde ud af:

Hvor godt kender medlemmerne BF’s tilbud?

Hvor tilfredse og loyale er BF’s medlemmer?

Og skaffe viden om fremtidige ønsker til BF.

Størstedelen af BF’s medlemmer vil anbefale andre at blive medlem af forbundet. Foto Jakob Boserup

19

(21)

Portræt af BITA:

På biblioteket er alle lige

Biblioteket spiller en vigtig rolle i integrationen. Hvis man vil have flere nydanskere som kunder i butikken, må bibliotekarerne ud og opsøge dem i deres nærmiljø, opfordrer BITA – Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde.

tekst MARIE BRYNSKOV

illustration ANNA MARGRETHE KJÆRGAARD

Biblioteket er etaf de sjældne steder i samfundet, hvor »gammeldanskere« og etniske minoriteter mødes ligeværdigt.

Derfor er biblioteket en helt nødvendig spiller i integrationen, siger bibliotekar på Helsingør Bibliotek, Suzanne Schytt. Hun er bestyrelsesmedlem i faggruppen BITA, der arbejder for at udvikle og forbedre servicen for etniske minoriteter på danske biblioteker.

Det er der brug for, ifølge Suzanne Schytt – i en tid, hvor samfundet ellers trækker i den modsatte retning: Skolerne afskaffer modersmålsundervisningen, og udbuddet af tosproget materiale bliver ikke udbygget nok på bibliotekerne.

Regeringens overordnede politik er, at man skal væredansk.

- Med denne politik reduceres etniske minoriteter til overvejende at blive be-

tragtet som en kontanthjælpsbyrde, der taler dårligt dansk. Hvorfor betragter man ikke de mange minoritetsgrupper og deres sprog som en ressource i en global verden?

Ifølge Suzanne Schytt burde man se det som en fordel, at de etniske minoriteter ofte kommer fra verdens brændpunkter: Præcis de lande og regioner, som vi har stort behov for at kunne kommunikere med.

- Ikke alle minoritetsbørn- og unge bliver politikere eller udenrigskorrespon- denter. Men mange ville, hvis vi gav dem bedre muligheder, siger hun.

Hvordan gør de andre?

BITA har eksisteret siden 1987, og medlemmerne er bibliotekarer, der i det daglige står for kontakten til minoriteter på bibliotekerne. De bruger hinanden til at udveksle erfaringer ogbest

practice.For eksempel i forbindelse med Integrati- onsministeriets kampagne Brug for alle unge. Her kom unge rollemodeller med anden etnisk bag- grund ud på biblioteket og fortalte om, hvordan det for eksempel er at være ansat i forsvaret.

- I BITA kan vi hjælpe hinanden med at finde res- sourcepersoner og høre, hvordan de gør i andre kommuner, siger Suzanne Schytt.

Medlemmerne udveksler desuden erfaringer om lektiehjælp og opsøgende arbejde.

Netop det opsøgende arbejde er alfa og omega i forhold til etniske minoriteter, mener hun. UndersøgelsenFrirum til inte- grationviser, at etniske minoriteter bruger biblioteket lige så flittigt som etniske danskere. Problemet er bare, at mange minoriteter ikke ved hvilke services, biblioteket faktisk tilbyder. Mange steder er det stadig enkelte ildsjæle, der tager opgaven på sig.

Men det er alle bibliotekarers opgave at opsøge minoriteterne, hvor de er – for eksempel i indvandrerklubber og -forenin- ger, siger Susanne Schytt.

- De lokale biblioteksmedarbejdere skal lære sig, hvem de etniske minoriteter er, få

Kopi fra DBC Webarkiv