Januar 2020
Borgere med multisygdom
Borgere med kroniske sygdomme i 2017
Analysen er opdateret d. 13. januar 2020
Borgere med multisygdom 2 / 18
1. Resumé
Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på mul- tisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme1.
Kronisk sygdom dækker i denne analyse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma, mens multisygdom defineres som tilste- deværelse af mindst to af disse udvalgte kroniske sygdomme. Opgørelsen af, hvor mange der har en eller flere kroniske sygdomme, påvirkes af, hvilke og hvor mange sygdomme, der tages med i opgørelsen.
1.1 Hovedresultater
Ca. 887.700 borgere på 18 år og derover, svarende til godt hver 5. voksne dansker, lever med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. 13 pct. af danskerne med en af disse sygdomme er mul- tisyge.
I 2009 levede ca. 676.700 voksne danskere med mindst én af de udvalgte kroniske syg- domme. Antallet af borgere diagnosticeret med mindst én kronisk sygdom er steget med 31 pct. fra 2009 til 2017 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 3,5 pct.
Der er i højere grad flere kroniske sygdomme blandt den ældre del af befolkningen. Fore- komsten afspejler generelt stigende levealder og ændrede sygdomsmønstre. Knap 45 pct.
af alle danskere på 85 år eller derover har mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme.
Ligeledes er det særligt ældre, som lever med mere end én kronisk sygdom. 22 pct. af bor- gerne med kroniske sygdomme på 75 år og derover er multisyge.
Andelen af multisyge ift. antal voksne med kronisk sygdom er lavest nord for København.
Andelen af multisyge er derimod højere i Vestegnskommunerne, på Vestsjælland og i det nordøstlige Jylland.
Multisygdomme ses hyppigere blandt danskere med leddegigt, hvor næsten halvdelen af danskerne med leddegigt har mere end én af de udvalgte kroniske sygdomme. 35 pct. af danskerne med knogleskørhed og 32 pct. med KOL har flere kroniske sygdomme. Modsat ses multisygdomme mindre hyppigt blandt danskere med astma, hvor kun hver 10. har mere end én af de udvalgte kroniske sygdomme.
1 Sundhedsdatastyrelsen har i 2015 udgivet analysen Borgere med multisygdom, som indeværende analyse er en opfølgning på.
Borgere med multisygdom 3 / 18 KOL og knogleskørhed er den hyppigste kombination af sygdomme blandt voksne med de udvalgte kroniske sygdomme.
Kronisk sygdom
Kronisk sygdom dækker i denne opgørelse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Det bemærkes, at personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Register for udvalgte kroni- ske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) i august 2017, hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. Personer indgår først i RUKS, når der er indsamlet en vis mængde information. Dvs. personer, der hverken har været i kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, ikke indgår opgørelsen. Personer med de udvalgte kroniske syg- domme kan således være underestimeret i forhold til andre opgørelser. Det er ikke muligt i algoritmen at have KOL og astma eller type 1- og type 2-diabetes samtidigt.
En person med KOL kan ikke indgå i populationen af personer med astma. Tilsvarende kan en person med type 2-diabetes ikke indgå i populationen af personer med type 1- diabetes.
I denne opgørelse er der alene fokus på de udvalgte kroniske sygdomme. Det udeluk- ker ikke, at personer, som ikke har en af de udvalgte kroniske sygdomme, kan have andre (kroniske) sygdomme.
Analysen omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Personerne skal samtidig have bo- pæl i en dansk kommune pr. 1. januar 2017.
Borgere med multisygdom 4 / 18
2. Mange voksne lever med flere kroniske sygdomme
Omkring 887.700 voksne danskere lever med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Det svarer til hver femte voksne dansker. 13 pct. af danskerne med én af de udvalgte kroniske sygdomme lever samtidig med flere af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Figur 1. Det svarer til, at godt hver syvende voksne, med en kronisk sygdom, er multisyg.
Figur 1 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antallet af kro- niske sygdomme
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
87 pct.
12 pct.
1 pct.
En kronisk sygdom To kroniske sygdomme Tre eller flere kroniske sygdomme
Borgere med multisygdom 5 / 18 7,7 pct. af den voksne danske befolkning har astma2, jf. Figur 2. Dermed er det den af de udvalgte kroniske sygdomme, som flest voksne danskere lever med. Type 1-diabetes og leddegigt er der- imod de mindst udbredte kroniske sygdomme blandt de udvalgte. Flere kvinder end mænd lever med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Bilagsfigur 1, ligesom kvinderne i højere grad er multisyge, jf. Bilagsfigur 2.
Figur 2 Antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antallet af kro- niske sygdomme (pct. af befolkningen med kronisk sygdom på højre akse)
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
2 Det er ikke muligt i algoritmen at have både KOL og astma. Derfor vil en person med KOL ikke kunne indgå i populationen med astma eller omvendt. En KOL-klassificering vægtes højere end en astma-klassificering, hvilket betyder en underestimering af perso- ner med astma.
0,5 pct.
1,1 pct.
3,8 pct. 3,9 pct.
5,1 pct.
7,7 pct.
0 1 2 3 4 5 6 7 8
0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000 400.000
Type 1- diabetes
Ledde- gigt
Knogle- skørhed
KOL Type 2- diabetes
Astma Antal Pct.
Multisyge En kronisk sygdom Pct. af befolkningen med kronisk sygdom (højre akse)
Borgere med multisygdom 6 / 18
3. Flere multisyge siden 2009
I 2009 levede ca. 676.700 voksne danskere med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Figur 3. Det svarer til, at ca. 16 pct. af alle voksne danskere lever med mindst én kronisk syg- dom. I 2017 lever 887.700 voksne danskere, som tidligere nævnt, med mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme. Dermed er antallet af borgere med mindst én kronisk sygdom steget med 31 pct. fra 2009 til 2017 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 3,5 pct.
Stigningen i antallet af borgere med en kronisk sygdom er størst blandt borgere med knogle- skørhed, hvor antallet næsten er fordoblet fra 2009 til 2017, jf. Bilagsfigur 5.
Figur 3 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antallet af kro- niske sygdomme i 2009 og 2017
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til hhv. 2009 og 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
90 pct.
87 pct.
10 pct.
13 pct.
0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1.000
2009 2017
Tusinde
En kronisk sygdom To eller flere kroniske sygdomme
Borgere med multisygdom 7 / 18
4. Større andel borgere med kronisk sygdom i de ældre aldersgrupper
Kroniske sygdomme er i højere grad udbredt blandt den ældre del af befolkningen. Forekomsten afspejler generelt stigende levealder og ændrede sygdomsmønstre. Knap 45 pct. af alle danskere på 85 år eller derover har mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Figur 4.
Det er også særligt de ældre, som lever med mere end én kronisk sygdom. Ca. 22 pct. af borgerne med kroniske sygdomme på 75 år og derover er multisyge. Blandt danskere i alderen 18-64 år lever ca. 14 pct. med kronisk sygdom, og heraf udgør de multisyge 7 pct.
Figur 4 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter alder
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Tal vist på søjlerne angiver andelen af personer med hhv. én eller flere kroniske sygdomme ud af det samlede antal kronikere.
93 pct.
82 pct.
78 pct. 78 pct.
7 pct.
18 pct.
22 pct.
22 pct.
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
18-64 år 65-74 år 75-84 år 85+ år
Pct.
Én kronisk sygdom Multisyge
Borgere med multisygdom 8 / 18 Fordeles borgere med de udvalgte kroniske sygdomme på aldersgrupper som vist i Figur 5, er størstedelen af de voksne med type 1-diabetes og astma i den yngre aldersgruppe. 81 pct. af voksne med type 1-diabetes er mellem 18 og 64 år, mens aldersgruppen tilsvarende udgør 82 pct. af de voksne med astma, jf. Figur 5. Flere af de kroniske sygdomme er livsstilsbetonede, og sygdomsmønstret gør, at disse sygdomme først optræder senere i livet. De ældre aldersgrupper fylder mest blandt voksne med knogleskørhed og KOL. Godt hver sjette med knogleskørhed er 85 år eller derover.
Figur 5 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt på alder og sygdom
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
81 pct.
50 pct.
22 pct.
34 pct. 42 pct.
82 pct.
13 pct.
27 pct.
33 pct.
32 pct.
32 pct.
11 pct.
5 pct.
18 pct.
30 pct.
25 pct.
20 pct.
5 pct.
1 pct.
6 pct.
15 pct. 9 pct. 6 pct.
1 pct.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Type 1- diabetes
Ledde- gigt
Knogle- skørhed
KOL Type 2-
diabetes
Astma Pct.
18-64 år 65-74 år 75-84 år 85+ år
Borgere med multisygdom 9 / 18
5. Mindst andel borgere med multisygdom nord for København
Andelen af multisyge i forhold til det samlede antal voksne med kronisk sygdom er lavest nord for København, jf. Figur 6. For eksempel udgør andelen med multisygdom 9,5 pct. i Hørsholm Kommune. Andelen af multisyge er derimod højere i Vestegnskommunerne, på Vestsjælland og i det nordøstlige Jylland. På landsplan er der 12,8 pct. med en kronisk sygdom, som er mul- tisyge.
Figur 6 Andel multisyge ift. samlede antal voksne med kronisk sygdom fordelt efter kommune
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
Borgere med multisygdom 10 / 18
6. Næsten halvdelen af danskerne med ledde- gigt har mere end én kronisk sygdom
Multisygdomme ses hyppigere blandt danskere med leddegigt, hvoraf næsten halvdelen har mere end én af de udvalgte kroniske sygdomme, jf. Figur 7. Tilsvarende har godt 35 pct. af dan- skerne med knogleskørhed og ca. 32 pct. med KOL flere kroniske sygdomme. Modsat ses mul- tisygdomme mindre hyppigt blandt danskere med astma, hvor kun hver 10. har mere end én af de udvalgte kroniske sygdomme. Det hænger bl.a. sammen med, at personer med astma ikke på samme måde får følgesygdomme, som personer med fx KOL. Desuden er borgerne med astma generelt yngre end borgere med KOL, jf. Figur 5. Til gengæld er der langt flere voksne, der lever med astma. Knap 353.500 danskere havde astma ved indgangen til 2017, hvilket er over 7 gange så mange som antallet, der lever med leddegigt. Antallet af multisyge astmatikere er, som følge af det høje antal borgere med astma, højere end antallet af multisyge med leddegigt.
Figur 7 Andel multisyge ift. samlede antal voksne med kronisk sygdom fordelt efter sygdom og antallet af kroniske sygdomme
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
15,2 pct.
34,8 pct.
30,6 pct.
28,5 pct.
21,6 pct.
9,2 pct.
1,8 pct.
10,5 pct.
4,9 pct.
3,5 pct.
2,6 pct.
0,7 pct.
0 60 120 180 240 300 360 420
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50
Type 1- diabetes
Leddegigt Knogle- skørhed
KOL Type 2- diabetes
Astma Pct.
Tre eller flere kroniske sygdomme To kroniske sygdomme
Antal borgere med kronisk sygdom (højre akse)
I tusinde
Borgere med multisygdom 11 / 18 Ca. 25.000 voksne med kroniske sygdomme har både KOL og knogleskørhed, hvilket er den hyp- pigste kombination af sygdomme blandt voksne med de udvalgte kroniske sygdomme. Denne høje forekomst hænger bl.a. sammen med, at knogleskørhed kan være en følgesygdom til KOL3. Godt 22.300 lever med både KOL og type 2-diabetes, ca. 17.500 lever med type 2-diabetes og astma, mens knap 10.300 lever med knogleskørhed og astma. Disse fire kombinationer af syg- domme er samlet set de hyppigste blandt voksne med kroniske sygdomme, jf. Tabel 1.
Tabel 1 Antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinatio- nen af sygdomme
KOL Leddegigt Knogle- skørhed
Type 2- diabetes
Type 1- diabetes
Astma
KOL - 2.850 25.000 22.325 650 -
Leddegigt - 8.375 2.575 275 3.225 Knogleskørhed - 8.050 950 10.275
Type 2-diabetes - - 17.550
Type 1-diabetes - 1.625
Astma -
Antal personer med den givne kroniske sygdom
178.500 49.725 172.275 233.725 23.150 353.475
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme.
Antallet af personer med kroniske sygdomme er afrundet til nærmeste 25. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Rækkerne/søjlerne kan ikke summeres, da de alene viser kombinationen af sygdomme. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme.
3 Sundhedsstyrelsen; Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL, 2017.
Borgere med multisygdom 12 / 18
Bilag 1.
B.1. Identifikation af borgere med kronisk sygdom
Kroniske sygdomme dækker i denne opgørelse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), led- degigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma. Personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af Registeret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. national sundhedsregistre, jf. ne- denstående boks. Det er ikke muligt i algoritmen at have KOL og astma eller type 1- og type 2- diabetes samtidig. Derfor vil en person med KOL ikke kunne indgå i populationen med astma eller omvendt. Tilsvarende gælder for type 1- og type 2-diabetes.
Populationen omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske sygdomme. Personerne skal samtidig have bopæl i en dansk kommune pr. 1 januar 2017.
Opgørelse af antal personer med kroniske sygdomme
Opgørelse af personer med kroniske sygdomme er foretaget på baggrund af Registe- ret for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), og data ud- trukket den 1. september 2017. I data optræder personerne med de udvalgte syg- domme med en debutdato, der kan være første kontakt i Landspatientregisteret el- ler første medicinkøb på recept, en slutdato og en årsag til slutdato (død, udrejst, forsvundet, raskmeldt, ingen aktivitet). Personer optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-nummer og er, eller har været, bosat i Danmark den 1. januar det pågæl- dende år.
Antallet af personer med en given sygdom i et givent år, er i denne optælling opgjort som antallet af personer identificeret med den pågældende sygdom pr. 1. januar det pågældende år. Ud over definition af sygdom via de reviderede RUKS-algoritmer gæl- der det, at personerne skal have dansk bopælskommune pr. 1. januar det pågældende år.
Borgere med multisygdom 13 / 18
B.2. Ændring i algoritmen
Hjertesvigt indgår ikke længere i data fra Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvormed der er færre sygdomme med i opgørelsen end tidligere. Det påvirker også antallet af multisyge, der er faldet i forhold til analysen Borgere med multisygdom4 fra 2015.
4 Borgere med multisygdom. Sundhedsdatastyrelsen. 2015.
Borgere med multisygdom 14 / 18
Bilag 2.
Bilagsfigur 1 Andel voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter køn
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
58
30
18
46
56
43 42
70
82
54
44
57
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Type 1- diabetes
Ledde- gigt
Knogle- skørhed
KOL Type 2-
diabetes
Astma Pct.
Mand Kvinde
Borgere med multisygdom 15 / 18
Bilagsfigur 2 Andel multisyge ift. samlede antal voksne med kronisk sygdom fordelt
efter køn
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Type 1- diabetes
Ledde- gigt
Knogle- skørhed
KOL Type 2-
diabetes
Astma Pct.
Mand Kvinde
Borgere med multisygdom 16 / 18
Bilagsfigur 3 Antal voksne med kronisk sygdom pr. 1.000 indbyggere fordelt efter
kommune
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
Borgere med multisygdom 17 / 18
Bilagsfigur 4 Udvikling i antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter
sygdom
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
0 50 100 150 200 250 300 350 400
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
I tusinde
Type 1-diabetes Leddegigt Knogleskørhed
KOL Type 2-diabetes Astma
Borgere med multisygdom 18 / 18
Bilagsfigur 5 Indekseret udvikling i antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme
fordelt efter sygdom
Kilde: Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (september 2017) (RUKS) samt CPR-registeret, Sund- hedsdatastyrelsen.
Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. det ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstids- punktet. Det gælder også opgørelser tilbage i tid. Det er derfor ikke muligt at ramme disse tal ved at anvende RUKS baseret på et andet opgørelsestidspunkt.
Figuren omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 2017 havde mindst én af de seks udvalgte kroniske syg- domme. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes samt astma.
0 50 100 150 200 250
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Indeks 2009=100
Type 1-diabetes Leddegigt Knogleskørhed
KOL Type 2-diabetes Astma
