succession i levende live
The planning and process of generational change of a company involving transfer with tax
succession inter vivos
Copenhagen Business School
Cand.merc.aud.,15. september 2016 Kandidatafhandling
Udarbejdet af: Martin Kierkegaard
Vejleder: René Møller Jensen
Antal anslag: 142.017
1
Indholdsfortegnelse
Abstract ... 4
Kapitel 1 ... 5
1.1 Indledning ... 5
1.2 Problemformulering ... 6
1.3 Afgrænsning ... 6
1.4 Metode ... 8
1.5 Generelle begreber ... 10
1.5.1 Skattemæssig succession ... 10
1.5.2 Anmeldelse af succession ... 11
1.5.3 Fuld skattepligt ... 11
1.5.4 Skatter og afgifter ... 12
1.6 Afhandlingens struktur ... 14
Kapitel 2 ... 16
2.1 Formålet ved et generationsskifte ved succession ... 16
2.2 Sammenhængen mellem pengetankregel og gaveafgift ... 18
2.3 Præsentation af casevirksomhed ... 19
2.3.1 Casevirksomheden ... 20
2.4 Virksomheden i selskabsform ... 21
Kapitel 3 ... 22
3.1 Pengetankreglen ... 22
3.2 Betingelser for overdragelse af personlig ejet virksomhed ... 22
3.3 Successionsaktiverne for personlig ejet virksomhed... 24
3.4 Betingelser for overdragelse af aktier ved skattemæssig succession ... 25
3.4.1 Eksempler på betingelserne i praksis ... 26
3.5 Overdragelse af aktier til familiemedlemmer ... 30
3.5.1 Retsvirkning for overdrageren (skattemæssig konsekvenser for overdrageren) ... 30
3.5.2 Retsvirkning for erhververen (skattemæssige konsekvenser for erhververen) ... 31
3.6 Konsekvens af pengetankregel i casevirksomheden ... 32
3.7 Reparationsreglen - overdragelse til tidligere ejer ... 33
3.8 Håndtering af pengetankreglen ... 34
Kapitel 4 ... 37
2
4.1 Bo- og gaveafgift ... 37
4.2 Gaveafgiftsberegning ... 38
4.2.1 Praktisk eksempel for gaveafgiftsbetaling ... 40
4.3 Finanslov 2016 ... 41
4.4 Simulering af gaveafgift ... 43
4.5 Regeringens 2025-plan ... 45
4.6 Delkonklusion ... 47
Kapitel 5 ... 49
5.1 Værdiansættelsen... 49
5.2 2000-10 cirkulære: Værdiansættelse af goodwill ... 51
5.3 2000-9 cirkulære: Værdiansættelse af aktier og anparter ... 56
5.4 Værdiansættelse ved Transfer Pricing ... 58
5.5 Delkonklusion ... 60
Kapitel 6 ... 62
6.1 Analyse af skattemæssig succession for casevirksomheden ... 62
6.2 Successionsmodellerne ... 62
6.2.1 Overdragelse til søn ved fuldt gavemoment ... 63
6.2.2 Overdragelse til søn ved delvis gavemoment og delvis vederlag ... 63
6.2.3 Overdragelse ved fuldt vederlag ... 64
6.3 Analyse af overdragelsessituationen for Anders ... 64
6.4 Værdiansættelsens retssikkerhed ... 66
Kapitel 7 – konklusion ... 68
8. Litteraturliste ... 70
8.1 Bøger ... 70
8.2 Artikler ... 70
8.3 Internetsider ... 71
8.4 Love ... 72
8.5 Cirkulærer ... 72
8.6 Afgørelser ... 72
8.7 Vejledninger, tidsskrifter m.m... 73
8.8 Andet ... 73
Bilag 1 - Resultatopgørelsen ... 74
3 Bilag 2 - Balancen ... 75
4
Abstract
Denmark has a large percentage of small and medium-sized private enterprises which is owned by the managing directors of the company. These firms often stay within the family where the sons or daughters tend to inherit the business. As many as 17,000 businesses will undergo generational changes over the next 10 years, where the process of succession can be complex if not planned and executed at the right time. To incentivise the practice of succession within the family, the Danish taxation laws allow for this succession in a personal business and in regards to shares in a company.
The process of succession can involve tax succession within the family as well, with the transferor avoiding taxation and leaving the deferred tax to the transferee. Succession involving transfer with tax succession often involves part of the transfer being a gift, where the burden deferred tax can be deducted as a compensation. The valuation is important, as the deferred tax and taxation in relation to the gift is based upon the value of the firm. The compensation can either be 22 % of the capital gains, or the deferred tax may be deducted in the valuation of the firm, which will be the higher number of the two, therefore the one most preferred to use as compensation. The valuation has lost legal certainty since the valuations are based upon guidelines whereas the Danish treasury will test the valuations given from the guidelines, therefore leaving the burden of proving the valuation to the citizens. Furthermore the Danish government has suggested a proposal to lower the tax rate of gifts that will affect tax succession. The execution of the succession can be rectified by completely gifting the transfer price, full remuneration, or a combination of these, the latter being the most preferred model. The change in the tax rate can potentially alter the models used in successions involving transfer with tax succession, where lowering the tax rate will create a vacuum for successions involving transfer with tax succession until the year 2020 where the tax rate will reach 5 %. Protective rules - such as the money-bin-rule - should be placed to protect against aggressive tax planning, with the purpose of lowering the tax is to incentivize the succession of the active business to the next generation. This could lead to the preferred model being rectified by completely gifting the transfer price.
The thesis is centred on a case, which demonstrates practical use of legal rules for succession and the valuation of a small business. Here one will find that there exists no universal proposition when deciding on the most advantageous model concerning how to finance succession. To find a good model for succession one must decide which party should benefit, although this has to be done with the consent of both parties.
5
Kapitel 1
1.1 Indledning
Danmarks erhvervsliv består af en stor mængde virksomheder, der sørger for stor andel af omsætning og beskæftigelse, og er herved med til at styrke den danske produktion. I teorien lever en virksomhed uendeligt, hvormed det er en helt anden virkelighed i praksis. Der eksisterer over 200.000 virksomheder i Danmark, heraf 95.000 aktie- og anpartsselskaber, hvormed kun 11 % heraf har haft en levetid over 25 år, hvor majoriteten er under fem til ti år (Bennedsen, M; Meisner Nielsen, K., 2015, side 7).
Der forekommer mange strategiske overvejelser, når det gælder virksomhedsledelse og drift, specielt, når det angår virksomheder, der står over for et ejerskifte indenfor nærmere fremtid. Exit af virksomheder er dog ikke en overvejelse, der synes at være lige så højt prioriteret blandt mange virksomhedsejere, hvor kun 22 % synes at have en exit-strategi og kun 30 % af tilfældene hvor det er nedskrevet (Bennedsen, M.; Meisner Nielsen, K., 2009, side 4). Dette kan give en række problemstillinger, da det samlet set er 67 % af alle danske aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af en enkelt person (Bennedsen et al., 2015, side 7).
I perioden fra 1995 til 2013 blev der foretaget over 2.600 exits i danske ejerledede virksomheder, hvor der er udsigt til en langt større andel i fremtiden (Wie, J., 2016, side 16). Her estimeres det, at 17.000 virksomheder i perioden 2015 til 2025 forventes at skulle gennemføre en exit. Da 47 % af ejerne i ejerledede selskaber, er over 55 år, forekommer der en stor interesse for fremtidige generationsskifter. Her bliver revisor i over 80 % af tilfældene rådført med henblik på et ejer- eller generationsskifte (Bennedsen et al., 2009, side 20).
Det var indtil den 5. februar 2015 muligt at benytte sig af en såkaldt formueskattekurs til værdiansættelsen. Praksis synes at have tilgodeset skatteydere med en lettilgængelig vejledning for at ansætte værdien af selskabet, som alt andet lige ramte lavere end den reelle værdi af aktierne.
Problemstillingen gik fra en lavere værdi af et selskab, men lettere forståelig vejledning, til en værdiansættelse baseret mere på skøn og vurderinger. Dette følger ved brugen af goodwill- og aktiecirkulæret, der har været udstedt siden 2000, samt Transfer Pricing vejledningen fra 2009.
Formålet med afhandlingen bliver derfor at undersøge, hvilke konsekvenser afskaffelsen af formueskattekursen har, ved at udarbejde et praktisk eksempel på et generationsskifte ud fra en fiktiv casevirksomhed.
6 1.2 Problemformulering
Ud fra problemfeltet, som er præsenteret i indledningen, formuleres nedenstående problemformulering, til at belyse et generationsskifte ved succession, hvor der er tvivl om, hvordan et generationsskifte skal behandles, således at der forekommer enstemmighed blandt interesseforbundne parter og SKAT.
Hvordan forekommer en behandling af et generationsskifte ved succession, hvor der er udsigt til en fremtidig justering af gaveafgiften, og hvilken retssikkerhed er der for de interesseforbundne parter efter afskaffelsen af formueskattekursen ?
Herudover affattes følgende problemstillinger, der skal hjælpe til at belyse yderligere information, for at kunne besvare den overordnede problemformulering:
Hvad er sammenhængen mellem pengetanksreglen og gaveafgiften?
Hvordan fungerer pengetankreglen som værnsregel?
Hvornår skal succession forekomme, såfremt der justeres i gaveafgiften?
Hvilken effekt har finansloven for finansåret 2016 for generationsskiftemodellen?
Hvilke værdiansættelsesprincipper til unoterede aktier er udstedt, som gør sig gældende mellem interesseforbundne parter?
Hvordan udføres en værdiansættelse mellem far og søn i praksis?
Eksisterer der en optimal generationsskifte-model?
1.3 Afgrænsning
Generationsskifte er et omfattende emne, der kan tage afsæt i flere problemstillinger, hvormed det er essentielt, at der afgrænses for nogle af disse.
Problemstillingen antager, at der behandles et generationsskifte ved skattemæssige succession i levende live, hvormed der afgrænses fra det ikke-planlagte generationsskifte fra et dødsbo, når det omhandler personer afgået ved døden. Derfor behandles generationsskiftet ex ante, hvor konsekvenserne betragtes før begivenheden indtræder. Herudover afgrænses der fra den strategiske
7 proces, der indebærer salgsmodnings- og omstruktureringsforhold i et generationsskifte, samt generationsskifte af større koncerner og interessentskaber. Der er væsentlige betragtninger at foretage førend et generationsskifte eller salg af virksomhed kan foretages, hvor virksomheden ellers kunne salgsmodnes og herved øge interesse samt værdi af virksomheden (Nørbjerg, S.;
Plenbog, T., 2009, side 7). Disse tiltag hviler på en række værdifaktorer, som skal vurderes for at salgsmodne en virksomhed ud fra interne såvel som eksterne forhold.
Afhandlingen behandles ud fra problemstillingen om, at der generationsskiftes mellem interesseforbundne parter, mellem far og søn. Ud fra denne betragtning afgrænses der derfor fra at betragte et muligt salg til tredjemand. Dette ville i praksis medføre en reel handelsværdi, hvor problemstillingen for afhandlingen omhandler værdiansættelse af unoterede aktier. Derudover er der omstruktureringsforhold der kan lægge forud for et generationsskifte i form af fusion, spaltning og aktieombytning, som ændrer antagelserne betydeligt, hvormed afhandlingens helhed vil miste fokus omhandlende det primære emne, generationsskiftet ved succession. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i et unoteret aktieselskab, hvor der tilføjes nødvendige antagelser til at undgå større spring i fokusområdet.
Problemstillingen omhandlende værdiansættelse kan tage afsæt i mange metoder, da der findes flere værdiansættelsesmodeller. Antagelserne for værdiansættelsen sker ud fra et unoteret aktieselskab, mellem interesseforbundne parter, hvor der er udstedt goodwillcirkulæret (cirkulære 2000-03-28 nr.
44 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill. Herefter goodwillcirkulæret 2000-10) og aktiecirkulæret (cirkulære 2000-03-28 nr. 45 om værdiansættelse af aktier og anparter. Herefter aktiecirkulæret 2000-9), begge fra 2000, og en Transfer Pricing vejledning (SKAT's værdiansættelsesvejledning, Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse) i 2009, herefter TP-vejledning 2009. Der vil kort præsenteres TP-vejledning 2009 og hvilke udfordringer dette bringer, ud fra den valgte casevirksomhed. Modstridende parter har større interesse i at benytte finansielle værdiansættelsesmodeller, som der benævnes i TP-vejledning 2009, hvorfor dette vil blive præsenteret, hvor der afgrænses fra at udføre faktiske udregninger ud fra cirkulærets relative værdiansættelsesmetoder samt kapitalværdibaserede værdiansættelsesmodeller.
8 1.4 Metode
Formålet med afhandlingen er at undersøge, hvordan et generationsskifte bliver behandlet i praksis, ved at udføre skattemæssig succession i levende live. Dette gøres ved at benytte både empiri og teori, der garanterer den egentlige vidensproduktion. Dette antages ud fra afhandlingens ontologiske kvaliteter og epistemologiske grundlag (Andersen, I., 2008, side 29). Ud fra disse forhold behandles afhandlingen ud fra selvkonstrueret empiri, der tager udgangspunkt i de virkelige forhold for virksomheder, der står over for et generationsskifte. Her ville en reel virksomhed, med den overordnede problemstilling, ikke være realistisk at tage udgangspunkt i, indenfor afhandlingens mulige forløb. Herudover kan der forekomme forhold i reelle generationsskifter, som vil kræve yderligere behandling end nødvendigt, hvilket kan skabe unødig støj i afhandlingen.
Afhandlingens udformning beskæftiger sig med en mere praktisk tilgang til problemstillingen om generationsskifte og skattemæssig succession, hvorfor der ikke optræder den klassiske tilgang til metode og teori, som der eksisterer i de normative retningslinjer (Andersen, I., 2008, side 13).
Tilgangen er derfor mere nuanceret, hvor vidensproduktionen opstår gennem forståelsen af den grundlæggende litteratur ud fra et virkelighedsnært scenarie, her en casevirksomhed. Derudover er det et politisk valg, hvorvidt løsninger på casevirksomheden findes anvendeligt og hertil optimalt, da der eksisterer en kløft mellem de forskellige interessenter. Dette betyder, at en løsning for een interessentgruppe, måske ikke er den bedste løsning for andre interessenter, hvad enten dette er medarbejdere, modparten i overdragelsen eller sågar samfundet. Her kan samfundsøkonomisk og makroøkonomisk teori aflaste til at vurdere, hvorvidt et generationsskifte er fornuftigt for alle parter ud fra tankegangen om, at der bliver videreført arbejdspladser eller indført nye. Pengetankreglen benyttes derved som værn, der kan distingvere mellem aktive og erhvervsdrivende virksomheder og passive pengetanke.
Den metodiske fremgangsmåde består først i at skabe forståelse for, hvordan reglerne er udformet, samt hvordan dette har betydning i praksis. Derudover er udgangspunktet for afhandlingen de forskellige cirkulærer fra SKAT, der har relevans for den overordnede problemstilling, samt den Juridiske Vejledning 2016. Dette er et lettere tilgængeligt og overskueligt afsæt, hvor afhandlingen formes ud fra. Derudover benyttes yderligere litteratur, da der forekommer tidligere domme, som tilegnes en præjudikats værdi.
Det ovenfor nævnte litteratur er den væsentlige del af den juridiske litteratur, ud over lovmaterialet, der beskriver gældende ret og udgør den juridiske metode, retsdogmatik (Blume, P., 2011, side 66).
9 Her skabes afhandlingen ud fra den retsdogmatiske metode, men sigter efter mere end blot at beskrive gældende ret. I forhold til den gældende problemstilling kan det være udfordrende at afgøre, hvad gældende ret lægger vægt på, da der i praksis er mange forhold at vurdere ved et generationsskifte. Lovreglerne er her ikke i sig selv gældende ret, men bidrager hertil, da domstolene træffer de endelige afgørelser (Blume, P., 2011, side. 95).
Det kan forekomme kaotisk og uordentligt, såfremt der eksisterer flere forskellige svar på, hvad der er gældende ret. Dette kommer til udtryk, da SKAT har udstedt en række cirkulærer, samt udarbejdet den Juridiske Vejledning 2016. Disse kan beskrive gældende ret i en polycentrisk form, hvor problemstillingen ikke blot vurderes af een instans, men domstole, SKAT og lovgiver kan have forskellige løsninger hertil (Blume, P., 2011, side 95).
Den hermeneutiske tilgang tilsigter at skabe en kritisk forståelse af de relevante retsforskrifter, hvormed der opstår vidensproduktion gennem denne cirkulære proces (Andersen, I., 2008, side 197). Dette betyder, at der tages en fortolkende tilgang til, om de love og relevante cirkulære bør anvendes i de gældende situationer samt, hvad der hertil vil være af konsekvenser. Der tages derfor udgangspunkt i en hermeneutisk vidensproduktionsproces, der tilsigter at skabe en forståelse i en fremadskridende tolkningsproces (Andersen, I., 2008, side 197).
Ydermere suppleres den juridiske metode med relevant lovfortolkning, der ud fra den gældende juridiske problemstilling skal tilregnes betydning og korrekt behandling. Denne bygger på at flere fortolkninger er relevante, da der forekommer flere regler som værende gældende. Derfor benyttes de tre generelle principper for lovfortolkning1, hvor det vurderes at disse giver en rettesnor for regelvalget (Blume, P., 2011, side 277).
Lex superior-princippet benyttes, hvor en regel på et højere niveau går forud for en regel på et lavere niveau. Det er muligt at foretage dette valg, såfremt der er korrekt vurderet, hvilken regel, som er den anvendelige i forhold til problemstillingen. Der kan dog forekomme, at der i reglen på det højere niveau er åbnet mulighed for, at en modstridende lavere regel skal finde anvendelse - eksempelvis et cirkulære fra SKAT - benævnt derogation (Blume, P., 2011, side 277).
Lex posterior-princippet er ikke altid bestemmende for valget mellem regler på samme niveau, men her blot vejledende, hvor en nyere gældende regel har forrang for en ældre regel (Blume, P., 2011, side 277). Ved at fjerne formueskattekursen som et førende valg til værdiansættelse, er
1 Lex superior, lex posterior og lex specialis
10 problemstillingen herved blevet tydeliggjort, da der ikke forekommer det samme retskrav mod SKAT, som hermed åbner op for den gældende problemstilling, hvilken ret der skal benyttes.
Udover de to principper, er lex specialis-princippet, ligesom lex posterior-princippet, vejledende.
Denne er baseret på reguleringens indhold og giver derfor en præference til den regel, hvor resultatet har karakter af særlig samfundsmæssig betydning. Dette betyder, at en specialregel skal gå forud for den almindelige regel. Specialreglen vælges, hvor der opstår regelkonflikt på området, dog med mulighed for, at den almindelige regel skal foretrækkes, såfremt det gør sig gældende ud fra de konkrete omstændigheder (Blume, P., 2011, side 277).
Reglerne på området kan forekomme komplicerede og mere nuancerede, hvormed det kan være svært at udforme praktiske forhold. Dette har ført til, at der i afhandlingen er tilskrevet væsentlige forudsætninger og foretaget nogle modifikationer på casevirksomheden, som gør den mindre virkelighedsnær.
Det er her, når der beskæftiges med den praktiske verden, at der benyttes den deduktive metode (Andersen, I., 2008, side 35). Dette forekommer, da udgangspunktet er i de generelle principper - den gældende ret om succession – hvor der drages slutninger om enkelte hændelser - casevirksomheden. Metoden er derved et værktøj til, at den generelle behandling afhænger af faktiske forhold, der eksisterer for enkeltstående virksomheder.
1.5 Generelle begreber
1.5.1 Skattemæssig succession
Siden 1988 blev det muligt at gennemføre generationsskifte i levende live ved skattemæssig succession. Dette var for at aflaste et senere arvelod ved død, hvormed der blev skabt kongruens mellem lovgivning for generationsskifte i levende live og ved død (Halling-Overgaard, S.; Olesen, B.S., 2013, side 33).
Forskellen var her, at der ved generationsskifte ved død skulle medregnes arvelodder til medarvinger, der også skulle finansieres af virksomheden. Dette medførte et behov for, at erhververen af virksomheden i stedet indtrådte i afdødes skattemæssige stilling og dermed udskød beskatningen (Halling-Overgaard et al., 2013, side 34).
11 Da muligheden for at udskyde den latente udskudte skat ikke fandtes tidligere ved generationsskifte i levende live, var der derfor ikke incitament nok til at planlægge, forberede og strukturere et generationsskifte i levende live. Bestemmelsens formål er derfor en harmonisering, således at disse handlinger kan planlægges i god tid og derved undgå, at foranstaltningerne træffes efter dødsfald uden planlægning.
1.5.2 Anmeldelse af succession
Anmeldelse i forbindelse med succession skal ske til SKAT, uanset om det omhandler personligt ejet virksomhed eller aktier, og anmeldelsen skal forekomme senest ved indgivelse af overdragerens selvangivelse, jf. Aktieavancebeskatningsloven (Lovbekendtgørelse 2016-08-29 nr. 1148 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Herefter ABL) § 34, stk. 4, der henviser til Kildeskatteloven (Lovbekendtgørelse 2016-01-29 nr. 117 af kildeskatteloven.
Herefter KSL) § 33 C, stk. 7. Dette betyder, at afgørelsen om, at det skal foretages med succession, ikke nødvendigvis behøves at træffes i eller samtidig med overdragelsesaftalen (Pedersen, J.;
Kerzel, M.; Ferniss, J.; Eriksen, C. H., 2015).
Derved er det den faktiske indgivelse, som er afgørende, hvorfor det herved ikke har betydning, at overdragerens selvangivelse indgives for sent2. Det er blevet praksis, at manglende overholdelse af oplysningspligten om anmeldelse bliver et bevisbyrdemæssigt spørgsmål, hvorvidt erhverver eller overdrager kan fremlægge en overdragelsesaftale som dokumentation, altså dokumentere at der er sket en overdragelse med succession.
1.5.3 Fuld skattepligt
ABL § 34, stk. 3 henviser til KSL § 1, hvor der er der krav om, at erhverver skal være fuld skattepligtig til Danmark. Såfremt denne ikke er fuld skattepligtig, kan aktierne overdrages med succession, hvis aktierne efterfølgende indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen derefter er skattepligtig til Danmark, men i forhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, da gælder ABL § 34, stk. 3 kun i det omfang, at aktierne, efter overdragelsen, indgår i en virksomhed, som Danmark har beskatningsretten til i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dette gør sig ligeledes gældende for virksomheder i personlig regi (Halling-Overgaard et al., 2013, side 107).
2 Tidligere har reglen medført sådan praksis, at manglende overholdelse af oplysningspligten, her indrapportering af selvangivelse, resulterede i, at en overdragelse ved succession ikke blev godkendt. Efter styresignalet SKM2011.250 SKAT, blev denne praksis ændret, hvormed overdragelsen kan ske, uanset at oplysningspligten ikke er varetaget.
12 1.5.4 Skatter og afgifter
1.5.4.1 Indledning
Vederlaget for overdragelsen kan enten forekomme ved fuldt vederlag, ved gave eller en kombination af disse. Ved fuldt vederlag kan det forekomme ved kontant vederlæggelse eller ved oprettelse af gældsbrev. Hvis overdragelsen omfatter personer i personkredsen i Boafgiftsloven (Lovbekendtgørelse 2015-01-12 nr. 47 om afgift af dødsboer og gaver. Herefter BAL) § 22, kan gældsbrevet oprettes som et anfordringslån. Dette betyder, at lånet bliver foruden renter, eller at renten fastsættes på favorable vilkår. Lånet fremkommer ved oprettelsen af et rentefrit gældsbrev på den del af vederlaget, som ikke er betalt kontakt eller givet som gave. Et anfordringslån har tilegnet nogle betingelser for at måtte benyttes. Her skal det være muligt for overdrageren at kræve lånet indfriet med en frist på højst 14 dage eller ved død, jf. den Juridiske Vejledning 2016 C.C.6.1.7.
Såfremt dette sker til personer omfattet af personkredsen i BAL § 22, vil det som udgangspunkt ikke medføre indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for erhververen (Halling-Overgaard et al., 2013, side 55).
Herefter kan anfordringslånet årligt nedskrives med det afgiftsfrie grundbeløb, hvormed det afgiftspligtige beløb nedsættes ved at der gives et gavebeløb over flere år. Dette betyder, at gaven, der gives, holdes under det afgiftsfrie grundbeløb og gradvist nedsættes, frem for at hele beløbet gives på en gang og dermed bliver gaveafgiftspligtigt. Dette skal ske i praksis og ikke nedfattes direkte på gældsbrevet, da gaven i det tilfælde må anses for allerede givet.
1.5.4.2 Gaveafgift og indkomstskat
Har parterne aftalt, at overdragelsen skal erlægges med et enten delvist eller helt gavemoment, skal der svares gaveafgift eller indkomstskat. Dette afhænger af, hvorvidt personen er omfattet af den traditionelle personkreds, ligesom personkredsen i BAL § 22, eller hvorvidt personen er udenfor og skal svare indkomstskat af gaven.
1.5.4.3 Overdragelse til personer omfattet af BAL § 22
Personkredsen defineres i BAL § 22, hvormed gaveafgiften på 15 % hidrører fra BAL § 23. Disse skal svare en gaveafgift på 15 % fratrukket et bundfradrag på 61.500 kr. Personkredsen er også defineret i afhandlingen i afsnit 3.5 i afhandlingen, og der sidestilles med stedbørn, adoptivbørn og samlevere.
13 1.5.4.4 Anmeldelse af gave til SKAT
Gavebeløb, som modtages i et kalenderår der overstiger bundfradraget, medfører afgiftspligt på det restbeløb, der overstiger bundfradraget. Der er herefter oplysningspligt til at indgive en anmeldelse om den afgiftspligtige værdi til SKAT senest den 1. maj i det følgende år. Afgiften hviler på erhververen, men overdrageren hæfter solidarisk.
1.5.4.5 Passivering af latent skat
Overdragelse i levende live har, som nævnt tidligere, fået tilegnet et vis incitament der sidestiller det med overdragelse ved død, hvormed der skal tilsigtes at videreføre reelle erhvervsaktive virksomheder, og derved reducere risikoen for at lukke mindre familievirksomheder og miste arbejdspladser. Hvad enten denne overdragelse forekommer ved brug af aktiver i en personligt ejet virksomhed eller aktier i et selskab, som enten indeholder et delvist eller fuldt gavemoment, er det muligt at få kompensation for den latente skat, der hæftes i overdragelsessummen. Kompensationen forekommer enten i form af en passivpost, der beregnes, jf. KSL § 33 D, til udligning og passivering af eventuelle fremtidige skattepligtige fortjenester. Denne skal fradrages i beregningen af den gaveafgift, som skal betales ved overdragelsen.
Ved overdragelser med succession gælder der en særregel ved beregning af såvel gaveafgift som skat. Efter denne særregel, der forekommer i KSL § 33 D, reduceres den afgifts- og skattepligtige værdi med et beløb - en passivpost - forinden gaveafgiften eller indkomstskatten beregnes. Denne passivpost gør sig gældende både ved overdragelse af aktiver eller aktier, så længe der i forbindelse med overdragelsen indgår et gaveelement (Pedersen et al., 2015, side 515). Såfremt overdragelsen erlægges fuldt ud, er der ikke mulighed for at beregne en passivpost, da denne alene benyttes til at mindske gaveafgiften, jf. KSL § 33 D. Såfremt dette var med fuldt vederlag, ville det i stedet være muligt at tage hensyn til den latente skat.
Adgangen til at beregne denne passivpost er et udtryk for, at erhververen overtager skatteforpligtelsen vedrørende de omfattede aktiver i overdragelsen, som må behandles som en gæld, da erhververen hæfter på den latente udskudte skat. Det er således en kompensation for den latente skat, der er tilknyttet den virksomhed, hvori erhververen succederer.
Når overdragelsen af virksomheden forekommer i familiekredsen, er der valgfrihed, hvad angår benyttelse af passivpost eller fradragelse af den udskudte skat i overdragelsessummen. Dette skyldes, at grundlaget for handlingen skal være at varetage virksomhederne og sikre en reduceret
14 risiko for, at virksomhederne lukker, således at skatteplanlægningen ikke er det primære motiv.
Herefter opstår der dog tvivl om, hvorvidt passivposten eller passivering af den udskudte skat skal anvendes i forbindelse med overdragelsen. Passivposten kan kun anvendes, når overdragelsen indeholder et gavemoment, hvorimod en overdragelse, som foretages med fuldt vederlag, kun kan nedsættes og passiveres med den udskudte skat. Principielt indeholder det aftalefrihed, som blot skal præciseres.
Passivposten beregnes som en procentdel af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som overdrageren skulle have været beskattet af, hvis erhververen ikke var succederet i overdragerens skattemæssige stilling, dvs. den fortjeneste, som overdrageren ville have opnået, såfremt han havde solgt aktivet på tidspunktet for overdragelsen (Pedersen et al., 2015, side 515).
Passiveringsprocenten er 30 % for den del af fortjenesten, der ikke ville være aktieindkomst, jf.
KSL § 33 D, stk. 3.
Reglerne i ABL § 34 finder derimod anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab med succession. Såfremt der indgår et gaveelement skal der betales gaveafgift, hvor der beregnes en passivpost i henhold til KSL § 33 D. Ligesom ved overdragelse af aktiver, kan passivposten fradrages ved beregning af den værdi, som er gaveafgiftspligtig, ved overdragelse af aktier i et selskab. Her finder reglerne stadig anvendelse, hvormed personer, der falder ind under personkredsen som nævnt tidligere, kan nedsætte gavens værdi med passivposten efter KSL § 33 D.
Passivposten, som beregnes i forbindelse med overdragelse af aktier i et selskab, bliver opgjort med en passiveringsprocent på 22 % af den avance, som er beregnet på aktierne, jf. ABL § 34, stk. 4.
1.5.4.6 Anmeldelse af passivpost til SKAT
Efter beregningen af passivposter i KSL § 33 D eller BAL § 13 A, skal SKAT kontrollere, at de er opgjort korrekt. Såfremt SKAT ændrer denne opgørelse, da er ændringen bindende, medmindre de indblandede parter vælger at klage over afgørelsen.
1.6 Afhandlingens struktur
Ud fra afhandlingens problemformulering og -stillinger er der her opgivet en visuel støtte, der giver overblik over afhandlingens struktur. Læseren opfordres til at vende tilbage hertil, såfremt der er behov for at danne overblik.
15 Problemformulering
Generelle begreber
Casevirksomhed
Værdiansættelsen Pengetankreglen Gaveafgift
Simulering af gaveafgift fra 2016 - 2021 Goodwillcirkulæret
2000-10
Aktiecirkulæret 2000-9
TP-vejledningen 2009 Analyse af skattemæssig succession for casevirksomhed
Konklusion
16
Kapitel 2
2.1 Formålet ved et generationsskifte ved succession
Adgangen til succession tilsigter at fremme generationsskifte ved at sidestille denne form for overdragelse med overdragelse ved død. Formålet herved er at undgå, at skattereglerne fører til en udskydelse af hele processen. Ved at sidestille begge former for overdragelser, er der dermed ikke incitament for at udskyde processen til død, og derved forsinke overdragelsen gennem en mulig destruktiv eller uproduktiv årrække inden overdragelsen forekommer. Herved undgår man indlåsningseffekter, som kan forekomme negative (Pedersen et al., 2015, side 512).
Det er som udgangspunkt en betingelse, ved overdragelse af aktier med succession, at aktieandelen repræsenterer mindst 1 % af aktie- eller anpartskapitalen. Her er det afgørende for beregningen af den ene procent, at der ikke overdrages 1 % af aktie- eller anpartskapitalen til flere erhververe, hvor hver enkelt person reelt modtager mindre end 1 %. Her er det gældende, at det er den enkelte, som erhverver den ene procent (Pedersen et al., 2015, side 529). Overdragelse ved 1 % af aktiekapitalen åbner op for muligheden for at foretage et generationsskifte med succession på een gang eller ved successive overdragelser. Dette kan være uhensigtsmæssigt i praksis, da overdragelse over flere omgange kræver, at der foretages vurdering af aktiver og de skattemæssige konsekvenser heraf (Generationsskifte inden for familien, 2016). Da SKAT er meget opmærksom på transaktioner imellem interesseforbundne parter, kræver det at disse vurderinger bliver foretages korrekt hver gang, hvilket kan bære et tungt og tidskrævende arbejde.
Der vil i afhandlingen blive gennemgået retstilstanden ved overdragelse med succession, hvorfor der både behandles pengetankreglen samt gaveafgiften. Disse er relevante for generationsskiftet ved succession, da det ene forekommer som en værnsregel for, hvornår det er muligt at succedere, og den anden udgør, hvilken model der synes mest hensigtsmæssig i overdragelsessituationen. Disse er dog ved at gennemgå væsentlige ændringer i praksis, som senere vil blive behandlet i kapitel 3.
Ud over at en overdragelse ved generationsskifte gør det muligt, at næste generation kan overtage overdragerens virksomhed og videreføre denne, er der også incitament herfor ved generationsskiftereglerne. Da det handler om, at ejerskab overgår fra en til en anden, typisk indenfor familien, er der en del der kan gå tabt, såfremt dette skal finansieres af virksomheden, da overdrager sjældent har intentioner om selv at overtage den skattebyrde der følger. Derfor har der historisk set været incitament for at trække ressourcer ud ad virksomheden, for at finansiere
17 generationsskiftet. Dette sænker likviditeten af virksomheden, såfremt ejeren trækker ressourcer ud, for at finansiere sit ejet skattetryk.
Helt specifikt for denne afhandling, vil det omhandle et generationsskifte ved succession fra far til søn, hvor der er tale om et unoteret aktieselskab. Dette gør problemstillingen mindre arbitrær, da der er mange måder at udføre et generationsskifte ved succession, hvor der ligeså er mulighed for at succedere til forskellige personer, både indenfor og udenfor personkreds i BAL § 22.
Da der er tale om overdragelse mellem far og søn, er der forskellige muligheder for, hvordan dette kan forekomme. Bevæggrunden bag at benytte sig af successionsreglerne er dog bedst vist i et simpelt eksempel, hvor der skal ske en overdragelse af virksomhed fra far til søn. Da faderen skal afstå aktiekapitalen til sin søn, kræver dette at der betales en afståelsesbeskatning i form af aktieavancebeskatning. Såfremt successionsregler ikke var tilgængelige, kan sønnen ikke indtræde i faderens skattemæssige stilling, hvormed faderen selv skal finansiere afståelsen. Dette kunne gøres ved at trække ressourcer ud ad virksomheden i form af et udbytte, som anvist forneden.
Kilde: Egen tilvirkning
Ved at overdrageren trækker ressourcer ud ad virksomheden, for at finansiere afståelsen, er der væsentlig mindre restværdi og frie reserver tilbage i virksomheden, . Efter udbyttebeskatning på 27
% og aktieavancebeskatning på 42 %, her foruden progressionsgrænsen, opnår overdrageren en effektiv beskatning på 57,66 %. Herefter skal erhverver beskattes af gavemomentet.
Formålet ved et velforberedt og gennemført generationsskifte er derved at nedsætte den værdi, der mistes, udelukkende ved at der overgår ejerskab fra en del af familien til en anden, som blot skal
18 føre virksomheden videre. Dette sker ved at overdrage et gaveelement, hvor der yderligere kan modregnes en passivpost, som kompensation for den latente skat. Derved er forsøget ved successionsregler, at likviditeten bevares i virksomheden, så overdrager ikke trækker på virksomheden for at finansiere dette foretagende.
En undersøgelse viser ud fra 400 store familieejede virksomheder i perioden 1995-2010, at 55 % af virksomhedsejere kunne fortsætte familieejerskabet ved et generationsskifte, der dog var økonomisk svækket, hvor det ca. var 20 % der måtte lukke virksomheden (Udviklingen blandt familieejede virksomheder, 2016).
2.2 Sammenhængen mellem pengetankregel og gaveafgift
Der er en overvejende sammenhæng mellem pengetankreglen og gaveafgiften, der gør, at disse vil blive behandlet tæt sammen senere i afhandlingen. Dette skyldes, at generationsskifte indeholder begge elementer, samtidig med finansloven for 2016, som senere behandles, ligger op til, at der skal være større samhørighed.
Generationsskifte ved succession er et alternativ, som kan være højest fordelagtigt, såfremt det forekommer indenfor familien eller andre nærtstående medlemmer, da der er en overdragelse mellem interesseforbundne parter. Dette betyder, at begge parter har interesse i at gøre det på lempeligere vilkår og derved undgå, at værdien af virksomheden skal yderligere forhandles, for at sælger for mest muligt, da overdragelsen ikke er til uafhængig tredjemand.
En normal overdragelse, selv indenfor familien, ville typisk bestå af en afståelse, i form af salg, kombineret med en gaveoverdragelse, til erhververen. Dette kan illustreres således:
Dette medfører, som anvist foroven, at begge parter beskattes. Her er det faderen, der beskattes ved afståelse af aktieandele i virksomheden til sønnen, hvor sønnen beskattes ved gaveafgift på gaven, som er givet af faderen.
Derved, som angivet i kapitel 1, er overdragelse ved skattemæssig succession designet således, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, således at erhververen hæfter for den
19 fremtidige latente skattebyrde. Dette medfører, at faderen ikke skal betale skat af afståelse og derved sparer den skattebyrde, da sønnen overtager i faderens sted, som illustreret forneden:
Det er dog udelukkende muligt at succedere, såfremt selskabet opfylder pengetankreglen, som bliver gennemgået i kapitel 3. Pengetankreglen fungerer som en værnsregel mod utilsigtet skatteplanlægning, hvor pengetanke videreføres til næste generation. Med denne mulighed følger, at der kan udregnes en passivpost, som gennemgået i kapitel 1. Denne mulighed, med hjemmel i KSL
§ 33 D, hvor ABL § 34 også refererer hertil, giver erhververen ved skattemæssig succession mulighed for, at udregne med passivering af latent skat, som tidligere forklaret, der kan modregnes gaveafgiften og fungere som en kompensation for, at erhververen overtager overdragerens fremtidige latente skattebyrde. Dette kan illustreres således:
Dette illustrere således, hvordan pengetankreglen og gaveafgiften har en udtrykkelig sammenhæng, hvor begge regler hidtil er kendte, men står over for en mulig forandring i den nærmere fremtid.
2.3 Præsentation af casevirksomhed
Casevirksomheden vil blive gennemgået, hvor der skabes en forholdsvis realistisk virksomhed, der skal gøre det muligt at udarbejde et generationsskifte i afhandlingen. Derved vises reglernes udførsel i praksis, således at den overordnede problemformulering og herunder problemstillinger, der er udgangspunktet for afhandlingen, kan besvares med et eksempel. Det data der arbejdes ud fra, skal symbolisere en autentisk tømrervirksomhed i selskabsform. De regnskabsmæssige nøgletal er fiktive, og er korrigeret i forhold til afhandlingens udformning. Dette skyldes, som nævnt i metodeafsnittet, at det ikke er muligt indenfor tidsrammen at finde en virksomhed der står over for et generationsskifte.
Udover at korrigere tallene, således at der skabes et udgangspunkt for casen, da er der også indarbejdet visse forudsætninger, modifikationer samt antagelser, som er med til at vise nogle af problemstillingerne ved et generationsskifte, samtidig med, at der er mulighed for at undgå visse
20 særregler, som ville have gjort udarbejdelsen mere kompliceret end nødvendig. Derfor at casen udarbejdet ud fra et fiktivt værk, hvor personerne samt deres overvejelser blot skal illustrere udførsel af et generationsskifte i praksis. Ud fra casevirksomheden vil der efterfølgende blive gennemgået retstilstanden for de medhørende personer samt, hvordan pengetankreglen og gaveafgiften har effekt heraf. Derudover vil casevirksomheden blive værdiansat, hvormed der kan sammenfattes, hvorledes et generationsskifte ud fra de anførte forudsætninger forløber sig. Dette er et eksempel på at benytte sig af den deduktive metode, hvormed de generelle regler for generationsskiftet bliver gennemgået og derefter påføres til det praktiske eksempel ved casevirksomheden, der vil være en tømrervirksomhed.
2.3.1 Casevirksomheden
Tømrervirksomheden er ejet af tømrermester Anders, som har drevet virksomheden siden 2008.
Anders er i sine ældre dage begyndt at overveje pension, da han er blevet 55 år, hvormed han har interesse i at generationsskifte sin virksomhed.
Anders har mange personer, som har været med til at skabe og forme virksomheden. Han har derfor flere muligheder for, hvem der skal overtage tømrervirksomheden og føre den videre, så han ikke ser sit livsværk gå til grunde ved likvidation. Anders' kone, Birgitte, arbejder i tømrervirksomheden som sekretær, der modtager post, telefonopkald og sørger for at viderekommunikere henvendelser.
Derudover har Anders ansat Christian ved virksomhedens opstart i 2008, som står for bogføring og udarbejdelse af virksomhedens regnskab. Anders og Birgitte har sammen en søn, David, som er ansat i virksomheden og udlært tømrer for fem år siden. Anders har 25 ansatte i virksomheden, hvilket er inklusiv de præsenterede personer.
2.3.1.1 Personlige overvejelser
Anders her gjort sig nogle overvejelser i relation til generationsskiftet, hvormed der er forskellige muligheder for, hvem der skal overtage virksomheden i fremtiden. Dette skyldes, at der er flere personer, som Anders anser for modne til at overtage virksomheden i fremtiden.
Anders synes, selvom virksomheden kunne overdrages til konen eller bogholderen, at den skal overdrages med succession til sin søn, David. Selvom David ikke er lige så erfaren på de ledelses- og driftsmæssige opgaver der forbindes ved at drive en virksomhed, mener Anders dog, at David skal lære det på et tidspunkt.
21 Derudover har Anders fulgt med i medierne i forbindelse med sidste års finanslov, hvor der blev justeret ved bo- og gaveafgiften, hvormed Anders undrer sig over, hvad dette medfører for hans virksomhed, såfremt denne skal generationsskiftes ved succession. Her vil Anders vide, såfremt hans virksomhed holder en fast vækst på 10 %, hvorvidt det kan betale sig at generationsskifte indenfor den nærmere periode, hvormed han kan identificere regelgrundlaget for bo- og gaveafgiften, eller skal vente et par år, til bo- og gaveafgiften er sænket yderligere, hvor der måske er yderligere regelgrundlag, som ikke er belyst endnu.
I forlængelse af justeringen af bo- og gaveafgiften, er Anders interesseret i at vide, hvilken model der skal benyttes for generationsskiftet ved succession, såfremt der findes en optimal model herfor, som kan tilgodese både ham selv og sin søn. Anders er interesseret i at yde en del af overdragelsessummen som gave. Her ønsker Anders dog, at denne model tilgodeser ham mest, således at der forekommer mindst mulig skatte- og afgiftsbyrde, samtidig med at gavemomentet ikke overstiger vederlaget, da Anders ser frem til pensionen.
Anders vil derfor gerne have belyst, hvilke skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser generationsskiftet får, såfremt han overdrager til sin søn. Generationsskiftet skal have virkning fra den 31. december 2015. Dette vil medføre, at der kan opstilles en åbningsbalance i det nye år.
2.4 Virksomheden i selskabsform
Virksomheden behandles ud fra at være et aktieselskab. Behandlingen af virksomheden, hvorvidt denne er i personlig form eller selskabsform har dog udelukkende betydning for retsstillingen, hvormed det ikke er væsentligt for værdiansættelsen, der foretages ud fra virksomheden i selskabsform. Det er derfor med udgangspunkt i ABL § 34, hvor selskabet fremstår i selskabsform, derved begrænset hæftelse for ejer med indskudskapitalen. Aktieselskabet behandles som et selvstændigt skattesubjekt, hvor det følger successionsreglerne i ABL frem for KSL, da der ikke behandles skat mellem personer eller selskab i personlig form. Betingelserne for overdragelse ved succession gennemgåes for aktieselskabet såvel som i personlig regi, med henblik på at identificere forskellen.
Aktieselskabet har en størrelse, hvormed denne hører under regnskabsklasse B i Årsregnskabsloven (Lovbekendtgørelse 2015-12-10 nr. 1580. Herefter ÅRL), hvorfor der er pligt til at aflægge
22 årsrapport. Her følger regnskabsperioden fra den 1. januar til den 31. december, og der vedlægges resultatopgørelsen for 2013-2015 i bilag 1 samt den seneste balance i bilag 2.
Kapitel 3
3.1 Pengetankreglen
Pengetanksreglen giver en illusion om store bankbokse, der gemmer på uanede mængder af kontanter. Dette er en ældre regel, der siden 2000 har fungeret som værn mod utilsigtet skatteplanlægning og objektivt defineret en pengetank, i skattemæssig optik (TfS 2013, 30.
Pengetankaktiver efter ABL § 34, stk. 6). Her er der tale om passive selskaber, der sidder inde med store mængder af kontanter og immaterielle aktiver, der ikke fremmer produktion eller viderefører arbejdspladser. Her i skattemæssig optik, er pengetanke virksomheder, der er i besiddelse af en væsentlig del af passiv indkomst og kontantbeholdninger.
Likviditeten i virksomheden er essentiel for at bevare den fornødne drift, konkurrenceevne samt forvalte de fremtidige strategiske valg og investeringer. Det er derfor vigtigt at overdragelsen forekommer efter bedste vilkår, således at der ikke mistes arbejdspladser eller i værste tilfælde, at virksomheden går konkurs. Generationsskifte ved succession er her en fornuftig måde at gennemføre overdragelse på, da der ikke forekommer en reel afståelse, men der er tale om overdragelse til en interesseforbundne part, hvor erhverver indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
Der er knyttet en række krav ved benyttelse af KSL § 33 C og ABL § 34, hvor erhvervsvirksomhed eller aktier i en virksomhed kan overdrages med skattemæssig succession, uden at overdrager udløser afståelsesbeskatning. Her kan erhververen succedere i sælgerens skattemæssige stilling, såfremt virksomheden ikke har karakter af, at være en pengetank, som er defineret tidligere. Disse betingelser vil blive vurderet ud fra casevirksomheden.
3.2 Betingelser for overdragelse af personlig ejet virksomhed
Ligesom der ved afståelse af aktier er der betingelser for, hvornår der kan være tale om overdragelse med skattemæssig succession, eksisterer der også regler for succession af en personlig ejet virksomhed. Dette er at finde i KSL § 33 C, hvor betingelserne for aktieselskaber er at finde i
23 ABL § 34, der referer til KSL § 33 C. Betingelserne for succession af aktieselskaber vil blive gennemgået i afsnit 3.4.
For at succession kan ske i henhold til KSL § 33 C, skal der være tale om overdragelse af:
1) En personlig drevet virksomhed 2) En erhvervsmæssig virksomhed
3) En af flere erhvervsvirksomheder eller en ideel andel af en eller flere erhvervsvirksomheder Dette betyder, at overdragelsen af enkeltstående aktiver, som isoleret set udgør en erhvervsvirksomhed, ikke kan ske ved brug af KSL § 33 C. Derfor er der tale om en personlig ejet erhvervsvirksomhed, som udgør en hel eller ideel andel af en eller flere erhvervsvirksomheder, før der kan succederes ved brug af KSL § 33 C.
Da KSL omfatter personer og overdragelser herimellem, skal der være tale om personlig drevet virksomhed, før der kan tages brug af successionsbestemmelsen i KSL § 33 C. Selvstændige skattesubjekter behandles ud fra sin egen selvangivelse, modsat personlig ejet virksomheder, der behandles i personens egen selvangivelse. Derfor er der forskel på successionsreglerne i KSL § 33 C og ABL §§ 34-35.
Der benyttes udtrykket erhvervsvirksomhed i KSL § 33 C, hvor det ikke omfatter udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Herudover kan et aktiv, som anvendes til private formål, ikke overdrages med succession (Halling-Overgaard et al., 2013, side 38).
Den Juridiske Vejledning 2016 afgrænser, i afsnit C.C.1.3.1, begrebet erhvervsmæssig virksomhed og giver en mere konkret nuancering mellem erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsvirksomhed.
Den ikke-erhvervsmæssige virksomhed kaldes også en hobbyvirksomhed. Forskellen heri ligger, hvor en erhvervsmæssig virksomhed vil målsætte sig på at skabe overskud gennem virksomheden, hvorimod en hobbyvirksomhed ikke har dette som den primære målsætning. Der eksisterer mange eksempler, hvorpå virksomheden er oprettet i anledningen af en interesse, hvor eksistensgrundlaget for virksomheden er interessen og ikke i erhvervsmæssigt øjemed og dermed er mere i privat anliggende. Her anskues det i praksis ud fra, at der er udsigt til et overskud i fremtiden, foruden at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet, der lægger til grundlag for at føre en virksomhed. Desuden lægges der vægt på, at en tredjemand, i en købssituation, tillægger
24 virksomheden værdi ud fra den forudsætningen og betragtning, at der er potentiale for indtjening, såfremt denne kan drives løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.
Dette taler for, at der i praksis, for at en virksomhed karakteriseres som erhvervsmæssig, skal være tale om en egentlig virksomhed. Denne skal kunne fungere selvstændigt og, som nævnt foroven, løsrevet fra den tidligere ejer og eventuelle nøgleaktiver. For at tredjemand anser virksomheden i stand til at medføre et fremtidigt afkast, skal denne også indeholde en vis goodwill, som synes signifikant foruden tidligere ejer eller visse nøgleaktiver.
Herudover skal der være tale om, at overdragelsen vedrører en hel virksomhed eller en andel af denne, såfremt der ønskes at succedere i aktiver i den personlige virksomhed. Her er det tilstrækkeligt kun at overdrage en del af virksomheden, men her skal der være tale om en ideel andel af virksomheden.
3.3 Successionsaktiverne for personlig ejet virksomhed
Her vil der blive gennemgået for de enkelte successionsobjekter, som kan succederes i, såfremt betingelserne for den personlig ejede virksomhed er opfyldt. Dette skal ses i relation til pengetankreglen, som falder på en objektiv vurdering, hvornår aktiver er omfattet. Her er det anderledes for personlig ejet virksomheder, hvor det er en subjektiv vurdering. Derfor er der en forskel på overdragelsen mellem en virksomhed i personlig form og i et aktieselskab.
Her kan de fleste aktiver som udgangspunkt overdrages, så længe disse er omfattet af den erhvervsmæssig virksomhed. Eksempler på aktiver, der kan overdrages med succession, og som typisk indgår i overdragelse af en virksomhed omfatter (Halling-Overgaard et al., 2013, side 43):
Goodwill, oparbejdet såvel som tilkøbt
Maskiner, inventar og lignende driftsmidler
Landbrugets husdyrbesætninger
Skibe
Varelager, herunder landbrugets beholdninger
Fast ejendom
25 Her kan der noteres, at der er forskel på de aktiver, der kan succederes i, som omfatter personkredsen i KSL § 33 C og ægtefæller, som efter KSL § 26 f.eks. ikke kan succedere i varelager.
Det blev begrænset yderligere i 1999 at overdrage fast ejendom med succession, dog er det stadigvæk muligt, såfremt den faste ejendom enten indgår i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, eller den faste ejendom anvendes til at drive næring med køb og salg af fast ejendom (Halling-Overgaard et al., 2013, side 44).
Herefter blev der udvidet mulighed for at succedere i fast ejendom i 2009, hvor erhververen kan succedere i hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom, når mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Dette er dog kun gældende såfremt ejendommen klart består som formål i overdragerens erhvervsvirksomhed, hvormed det ikke gør sig gældende, hvis under halvdelen af ejendommen anvendes i virksomheden. Hvis der kun benyttes under halvdelen af ejendommen, kan der kun succederes i den del af avancen, der vedrører den erhvervsmæssige andel (Halling- Overgaard et al., 2013, side 44).
Ser man ud over de lidt modificerede regler angående fast ejendom, der tillades at succedere i, under visse præmisser, er det tilladt at succedere alle aktiver, som er omfattet af erhvervsmæssig virksomhed, ved overdragelse. Der er flere aktiver, som er mulige at overdrage, end dem som anvist foroven. Disse er at finde i den Juridiske Vejledning 2016 C.C.6.7.2, hvor de punktopstillede foroven er de mest hyppige forekommende i overdragelser, som der kan succederes i.
Hertil kan det med fordel understreges, at kravet om, at der skal være tale om en hel virksomhed eller andel deraf, ikke forhindrer overdrager i at vælge fra successionsaktiverne, hvilke der skal ske succession i. Det er dog ikke muligt f.eks. at udvælge, hvilke dele af varelageret man ønsker at succedere i, da varelager og inventar afskrives sammen og derfor er det kun muligt at succedere helt eller slet ikke.
3.4 Betingelser for overdragelse af aktier ved skattemæssig succession Muligheden for at overdrage aktier i et generationsskifte kan ske under visse betingelser, der fremgår af ABL § 34. Den mest centrale betingelse ved overdragelse af aktier er dog ABL § 34, stk.
26 1, nr. 3, jf. stk. 6, der definerer den overdragende virksomhed som en aktiv erhvervsmæssig virksomhed. I den offentlige diskurs bliver dette omtalt som pengetankreglen - money bin rule - der fungerer som værnsregel. Denne er påregnet virksomheder, der i større grad består af aktiver af ikke-erhvervsmæssig karakter. Eksempler på aktiver af ikke-erhvervsmæssig karakter er, hvor omsætningen primært stammer fra passive kapitalindkomster såsom:
udlejning af fast ejendom,
besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign.
Dette betyder, at der ikke kan overdrages aktier med succession i selskaber, hvor virksomheden i overvejende grad består af aktiver af ikke-erhvervsmæssig karakter - også kaldet dårlige aktiver - som f.eks., hvis omsætningen primært bestod af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el. lign. Denne blev sidst ændret i 2012, hvor pengetankreglen gik fra 75 % til 50 %, hvilket gjorde det muligt at succedere en virksomhed med en større finansiel portefølje, således at virksomheder stadig har mulighed for i en vis grad, at afdække risiko gennem finansielle investeringer.
Pengetankreglen har samme træk som KSL § 33 C, hvor udlejning af fast ejendom ikke anses som erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke kan overdrages alene. Dette betyder, at det ikke er muligt at omgå denne begrænsning, hverken ved succession af aktier eller aktiver.
Succession efter KSL § 33 C og ABL § 34-35 er betinget af, at værdien af de overdragne aktiver er lig med eller højere end aktivernes skattemæssigt nedskrevne værdi. Dette betyder, at der ikke er mulighed for, at erhververen succederer i et ved overdragelsen konstateret skattemæssigt tab. Dette kan forekomme, såfremt handelsværdien af overdragne driftsmidler er mindre end de værdier, til hvilke de skattemæssigt er nedskrevet. Et tab, hvori det forekommer at være fradragsberettiget skal i forbindelse med generationsskiftet fratrækkes hos overdrageren.
3.4.1 Eksempler på betingelserne i praksis
Betingelserne for, hvorvidt der kan ske overdragelse ved skattemæssig succession, skal vurderes ud fra virksomhedens regnskabsmæssige værdier, hvor pengetankreglen vurderes ud fra indtægtskriteriet og aktivkriteriet, jf. ABL § 34 (Halling-Overgaard et al., 2013, side 77).
27 3.4.1.1 Indtægtskriteriet
Såfremt der er tale om indtægtskriteriet, skal det vurderes ud fra et gennemsnit opgjort de seneste tre år. Her skal selskabets ikke-finansielle indtægter de sidste tre år udgøre mindst 50 % af den samlede indtægt - hvormed det samlede gennemsnit for finansielle indtægter ikke må overstige de 50 %, for at virksomheden anses som reel virksomhed og ikke i overvejende grad bestående af passiv indtægt. Selskabets indtægter skal udregnes fra den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter.
Nedenfor ses et eksempel herpå, hvor de finansielle indtægter udgør 46,34 % af de samlede indtægter, hvormed virksomheden ikke anses for i overvejende grad at bestå af passiv indtægt.
Kilde: Egen tilvirkning ud fra Halling-Overgaard et al., 2013, side 77
3.4.1.2 Aktivkriteriet
I pengetankreglen gælder der, at virksomhederne ikke må i overvejende grad bestå af passiv pengeanbringelse. Dette gør sig også gældende, hvad angår aktivkriteriet. Aktivkriteriet kræver, at virksomheden ikke består af i overvejende grad passive finansielle aktiver, såfremt selskabet ejer udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. Dette vurderes både på gennemsnit ud fra de sidste tre år og på overdragelsestidspunktet, hvor de finansielle aktiver ikke må udgøre mere end 50
% af selskabets samlede aktiver (Halling-Overgaard et al., 2013, side 78).
Nedenfor ses eksemplet på aktivkriteriet, hvor de finansielle aktiver udgør 47,75 % af de samlede aktiver, hvormed virksomheden ikke anses for at være i overvejende grad bestående af passive aktiver. Det er værd at notere, at der forekommer en stigning hvert år i de finansielle aktiver. En reaktion hertil kunne være at nedbringe de finansielle aktiver, så der ikke opstår en fremtidig situation, hvor virksomheden i overvejende grad består af passiv pengeanbringelse. Dette betyder, at pengetankreglen kan omgås, ved at selskabet nedbringer de likvide midler eller de finansielle aktiver, hvormed der er mulighed for at omgå reglerne, for at kunne overdrage virksomheden ved skattemæssig succession.
28 Nedenfor ses et eksempel på aktivkriteriet, der er taget over de seneste tre år. Her udgør de finansielle aktiver på et gennemsnit 47,75 % af de samlede aktiver, hvormed virksomheden ikke i overvejende grad består af passiv pengeanbringelse. Dette kan være med til at føre til omgåelse af pengetankreglen, såfremt der spekuleres heri.
Kilde: Egen tilvirkning ud fra Halling-Overgaard et al., 2013, side 77
Herunder ses et eksempel, hvor virksomheden har formået at nedbringe de finansielle aktiver og de likvide midler, da de finansielle aktiver nærmede de 50 % i det tidligere eksempel. Selskabet består således på overdragelsestidspunktet ikke i overvejende grad af passive aktiver og det opfylder derved aktivkriteriet. I casevirksomheden forekommer overdragelsen på samme tidspunkt som balancedagen.
Kilde: Egen tilvirkning ud fra Halling-Overgaard et al., 2013, side 78
Der er dog forskel på gode og dårlige aktiver, som er med til at definere aktivkriteriet, da denne er opdelt i aktiver, der anses at bidrage til drift, og aktiver der giver karakter af pengetank. Dette kan være tilgodehavender, likvider el.lign., som kort vil blive gennemgået nedenfor.
29 3.4.1.2.1 Andre tilgodehavender
Tilgodehavender medregnes ikke under de finansielle aktiver i aktivkriteriet, såfremt disse hidrører fra driften. Langt hovedparten af de tilgodehavender, som finder anvendelse under de ikke- finansielle aktiver i aktivkriteriet, vedrører tilgodehavende moms. Dette fandtes som bindende svar fra skatterådet, jf. SKM2007.106SR, hvor en fader ønskede at overdrage aktier ved succession til sin datter, hvor selskabet havde betydelige tilgodehavender på moms. Skatterådet fandt, at selskabets virksomhed ikke i overvejende grad bestod af udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer (Halling-Overgaard et al., 2013, side 76). Idet tilgodehavender fra moms hidrører fra almindeligt varesalg, der relaterer sig til selskabets sædvanlige drift, er andre tilgodehavender medregnet under de ikke-finansielle aktiver. Dette er et udtryk for praksis, hvor myndighederne ved vurdering af aktivets karakter også ser på, hvilken disposition aktivet relaterer sig til (Halling- Overgaard et al., 2013, side 76).
3.4.1.2.2 Likvider
Kontanter anses altid for værende passiv pengeanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 3. Dette blev afgjort i 2003, jf. SKM2003.458LR, hvor der var et ønske om at overdrage en virksomhed, hvor virksomheden bestod af en overvejende stor andel af likvider i forhold til den samlede aktivmasse.
Den likvide beholdning udgjorde i overvejende grad (80 %) forudbetalinger vedrørende fremtidig erhvervsmæssig drift. Her fandt ligningsrådet, at likvide midler, uanset ophav og benyttelse, altid skulle anses for pengetankaktiver (Halling-Overgaard et al., 2013, side 75).
3.4.1.2.3 Værdipapirer
Værdipapirer anses som hovedregel for værende passiv pengeanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1, nr.
3. Dog er der en undtagelse hertil for virksomheder, som udøver næring ved køb og salg af værdipapirer, samt selskaber, der udøver næring ved finansieringsvirksomhed, jf. ABL § 34, stk. 5.
Dette betyder, at disse virksomheder har mulighed for at succedere, da disse aktiver, som ellers ville anses som værende passiv pengeanbringelse, vil forekomme som driftsaktiver i de omtalte virksomheder.
3.4.1.2.4 Udskudt skat
Udskudte skatteaktiver er ved opgørelsen i aktivkriteriet medregnet som de ikke-finansielle aktiver, da skatteaktiverne kan henføres til driftsaktiviteten (TfS 2001, 318).
30 3.5 Overdragelse af aktier til familiemedlemmer
Udgangspunktet til en overdragelse med skattemæssig succession forekommer i ABL § 34, stk. 1, nr. 1, der definerer personkredsen. Her er der tale om børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller en samlever, hvorved der forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i BAL § 22, stk. 1, litra d. Her kan det være vigtigt at uddybe, at stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold, hvilket kan være relevant i dagens Danmark. Her svarer personkredsen defineret i ABL § 34 til KSL § 33 C. Listen er udtømmende, og det er derfor ikke muligt at succedere ved overdragelser af aktier til andre end denne personkreds.
3.5.1 Retsvirkning for overdrageren (skattemæssig konsekvenser for overdrageren)
En afståelse af en aktiepost, for en fysisk person, udløser normalt en beskatning af en eventuel avance som aktieindkomst, efter de almindelige gældende regler i ABL. Hertil hører der dog nogle skattesatser, hvormed beskatningen forekommer i to dele - under og over progressionsgrænsen - der er et grundbeløb for beskatningsgrundlaget og skattetrykket heraf. Dette afhænger af aktiepostens nominelle afståelsessum i forhold til progressionsgrænsen. Siden indkomståret 2012 har progressionsgrænsen udgjort en årlig stigning, hvorimod den endelige skat under progressionsgrænsen har forholdt sig stabilt på 27 %, jf. personskatteloven § 8 a (Lovbekendtgørelse 2015-10-08 nr. 1163 om indkomstskat for personer m.v.). Aktieindkomst, der overstiger progressionsgrænsens beløb pålægges herefter en skat på 42 %. De opgjorte progressionsgrænser fastlægges årligt og vises nedenfor, som anført siden 2012:
Kilde: Skattesatser, skatteprocenter og beløbsgrænser for 2016 og 2015.
Overdragelse af aktier fra virksomheden behandles herfor i ABL § 34 og § 35, for hhv.
familiemedlemmer, som defineret ovenfor, eller alternativt til nære medarbejdere. Som behandlet ovenfor vises, hvorledes beskatningen forekommer for de almindelige gældende regler ved aktieindkomst. Det forekommer derfor i de tilfælde, hvor der er en afståelse af aktieposter i personligt regi, hvormed den generelle regel gør sig gældende. Konsekvensen af anvendelsen af successionsbestemmelserne i ABL § 34 er, at der ikke bliver udløst nogen form for beskatning af
31 den skattemæssige avance. Dette er essensen af afhandlingen, hvormed en overdragelse ved succession ikke udløser beskatning, hvilket ellers ville være gældende, såfremt dette var en normal form for afståelse af aktieposter. Her skal der dog være tale om en fortjeneste ved overdragelsen, da der ikke kan succederes et tab. Dette gør sig dog ikke gældende, såfremt aktierne ikke er optaget til handel på et reguleret marked, hvormed tabet kan fratrækkes i overdragerens aktieindkomst, jf.
ABL § 13, hvorefter en sammenlagt negativ aktieindkomst ville kunne modregnes i øvrige skatter.
Ydermere kunne det tænkes, at aktionæren kun overdrog en del af den samlede aktiepost. Her kan det forekomme, at aktionæren har erhvervet aktierne på forskellige tidspunkter til forskellige anskaffelsessummer. Dermed vil det følge som følge af ABL § 26, stk. 6, ved opgørelsen over de resterende aktier, at anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i selskabet bliver fordelt imellem de aktier der afstås samt dem, som aktionæren beholder. Dette er relevant, da det også gør sig gældende i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning.
3.5.2 Retsvirkning for erhververen (skattemæssige konsekvenser for erhververen) Konsekvensen af succession er, at overdrageren undgår beskatning af den eventuelle fortjeneste, som ellers ville udløses ved salg af aktierne. Her undgår man derved afståelsesbeskatningen, da erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Indtrædningen i overdragerens skattemæssige stilling betyder, at erhververen træder i stedet for overdrageren, hvorfor man anser, at denne har erhvervet aktierne på de samme tidspunkt som overdrager, samt til de samme anskaffelsessummer. Aktiernes iboende latente skat bliver herved videreført til erhververen (Pedersen et al., 2015, side 528).
Ydermere kan det tilføjes, at ABL § 34, stk. 4 medfører, at KSL § 33 C, stk. 4 finder anvendelse ved aktier ligesom ved overdragelse af personligt ejet virksomhed. Da erhververen kan lide et tab ved afståelse af aktierne, så dette kunne fradrages ved opgørelse over skattepligtig indkomst, jf.
ABL § 13 og § 14, ville erhververen kunne fratrække et underskud i en eventuel fortjeneste ved overdragelse af aktierne. Herimod virker denne bestemmelse som en værnsregel, der skal forhindre, at forældre kan overdrage en aktiepost til et barn, der efterfølgende afstår aktieposten videre til tredjemand, så det faktiske formål bliver, at udnytte barnets tab på aktier (Halling-Overgaard et al., 2013, side 84).
Herudover medfører successionen, at erhververen indtræder i overdragerens næringshensigt (Halling-Overgaard et al., 2013, side 84). Dette betyder, at afståelsen af et aktiv afhænger af,
