Sorter og Stammer af Tomater.

Sorter og Stammer af Tomater.

1919-1921.

Ved Edv. Christiansen.

178. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Forsøgenes Formaal har været at udpege de Stammer, der under givne Forhold har haft den største Brugs- eller Dyrkningsværdi. I Beretningen er redegjort for, hvilke Forhold der foruden Ydeevne er anvendt som Maal for Stammernes Brugsværdi. Forsøgene er udførte paa Forsøgsstationerne ved Blangsted og Spangsbjerg.

Beretningen er udarbejdet af Forsøgsleder Edv. Christiansen, medens Beregningen hovedsagelig er udført af Assistent Aksel Hell- riksen. Forsøgslederne ved Statens Forsøgsvirksomhed I Plantekultur.

Tomaten, Lycopersicum esculentum, er en af Havebrugets yngste Nytteplanter og stammer fra Mellemamerika, hvorfra den i det 16. Aarhundrede blev iudført til Europa.

I lang Tid betragtedes Tomaten dog nærmest som en Ku- riøsitet og dyrkedes kun lidt hist og her i Herregaardshaver, mest i Dekorationsøjemed. De smukke, skinnende røde Frugter benævnes ofte i ældre Havebøger ved Navnet»Kærlighedsæbler«.

Dette skal ifølge Dr. Ludvig Reinhardt^l) hidrøre fra, at man troede, at Nydelse af de smukke, stærkt farvede Frugter vakte blide Følelsel' hos dem, derspiste Tomater.

1) Kulturgeschichte der Nutzptlanzen.

Først imod Slutningen af det 18. Aarhundrede begyndte Tomatdyrkningen at blive mere almindelig, og Tomaten fik lidt efter lidt Fodfæste blandt Gartnernes Kulturer.

_ Efter at Befolkningens brede Lag først havde vænnet sig til Frugternes ejendommelige Smag, der næsten intet har til- fælles med nogen anden Frugtart, steg Efterspørgselen efter Tomater meget stærkt, og- Tomatdyrkningen blev dermed til en af Gartneriets Hovedkulturer.

Frugtens ejendommelige, pikante Smag gør den i høj Grad egnet til Nydelse sammen med Kødspiser eller til Erstatning for Kød. Det falder da ogsaa godt i Traad med, hvad der be- rettes af Llldvig Reinhardt, at Frugterne af Solanum anthopo- phagorum, som ligner Tomater, var en meget yndet Dessert ved Kannibalernes store Festmaaltider.

Hos os er Tomatkulturen usikker paa Friland, hvilket mere skyldes Mangel paa Solvarme i Sommertiden end Stedets nordlige Beliggenhed, da der foreligger Eksempler paa, at To- mater kan modnes paa Friland helt oppe i Finland.

Langt den overvejende Del af de Tomater, der sælges i Byerne, er avlet i Hus, og der gaas mere og mere over til denne Dyrkningsmaade.

I Firserne var der en stærk Bevægelse oppe for at avle og eksportere Havesager til England, særlig Tomater. Mange Havebrugere og fremmelige Husmænd tilplantede ret store Arealer med Eksport for øje; men Forsøget led totalt Skibbrud. Dels var Kendskabet til Dyrkningen og Bekæmpelse af Sygdomme for ringe - Kartoffelskimmel ødelagde hyppig Knlturen - , dels savnedes der ogsaa Kendskab til Sagens handelsmæssige Side, Pakning og Forsendelse. Nu, derimod, forbruges saa godt som hele Produktionen her i Landet, og endda indføres der en ret betydelig Mængde Tomater, særlig i Foraarsmaanederne.

Forsøgssfederne og de almindelige Kulturarbejder.

Forsøgene er udførte paa Havebrugs-Forsøgsstationerne ved Blangsted og Spangsbjerg i Aarene 1919-21 og har omfattet 6 indsendte Stammer og 4 Handelsprøver.

Jordbunds- og Klimaforholdene er meget forskellige paa de to Forsøgssteder. Blangsted har god, dyb, temmelig svær lermuldet Jord med kalkholdigt Lerunderlag samt et noget mildere Klima end Spangsbjerg, hvor Jorden er let, lerblandet

38$

Sandmuld med magert. Lerunderlag. Klimaet er stærkt præget af den nære Beliggenhed ved Vesterhavet, der bevirker, at Frostskade i Vækstperioden indtræffer sjældnere her end ved Blangsted, medens Sommeren er noget mere kølig og mindre solrig.

Tomatfrøet er saaet paa Varmebed omkring 1.-15. Marts.

Ved begyndende Bladskifte er Planterne udpriklede med 7 X 7 cm Afstand og ved en Jordtemperatur af ca. 15-20⁰ C. Efter en gradvis Afhærdning af Planterne, er Udplantningen som Regel foretaget i Slutningen af Maj Maaned, sædvanligvis omkring 20.-24. Maj. Forinden Udplantningen er Plantebedene grundig gennemvandede, og hver enkelt Plante er optaget med en om .. Rodnettet fasttrykt Jordklump.

Afstanden mellem Rækkerne og Planterne i Rækken har paa . begge Forsøgssteder været 70 X 70 cm.

Opbinding og Knibning af Planterne er foretaget saa ofte, som nødvendig i Sommerens Løb, og udført paa følgende Maade:

Hver Plante er tildannet med en Stamme, og alle Side- skuddene er fjærnede, efterhaanden som de er fremkomne.

Saasnart Planterne havde ansat 3. Blomsterklase, standsedes Tilvæksten ved at fjærne Topskuddet over første Løvblad efter 3. Blomsterklase.

Paa begge Forsøgssteder er der til Forsøgene grundgødet med 200-500 hkg Staldgødning pr. ha, hvortil der blev givet et mindre Tilskud af Superfosfat, Kali og Chilisalpeter.

Bearbejdningen i Sommerens Løb har væsentlig bestaaet i overfladisk Løsning og Renholdelse af Jorden og er til Dels udført med Haandhjulhakke.

Sygdomme og uheldige klimatiske Forhold.

Tomaterne hører til de meget usikre Frilandskulturer. De naar kun i gode og solrige Somre at give et tilfredsstillende Udbytte paa Friland. Den Variation, som findes i Udbytte- tallene fra Aar til Aar igennem Forsøgsperioden, er da ogsaa især et Udtryk for,hvorledes Sommeren har været.

I 1919 mislykkedes Forsøget helt ved Spangsbjerg, medens Gel'--vedBlangsted kun høstedes^u meg~t smaa Afgrøder, omkring . en Fjerdedel af, hvad der avledes i de to følgende Aar. Baade 1920 og 1921 gav ret gode Afgrøder, hvilket ogsaa falder godt

sammen med, at disse to Aar havde en betydelig varmere Sommer end 1919. Se Tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over Temperatur og Nedbør ved Blangsted og Spangsbjerg. 1919-21.

Temperatur i C.o I alt Nedbør, mm Blangsted I Spangsbjerg I Blangsted Spangsbjerg 11191911920119211191911920119211119191192011921 19191 19201 1921 Maj ... 11.6 11.5 12.7111.6 11.1 12.111 4.5 46.6 18.6 11.3 82.7 12.8 Juni ... 13.8 14.3 13.7 12.9 14.1 12.6 33.1 20.3 7.2 75.2 25.0 16.0 Juli ... 14.4 16.1 16.5 14.2 15.7 15.6 52.1 113.2 33.2 48.4 117.9 26.8 August ... 13.9 14.7 15.5 14.1114.1.15.7 54.01 50.81 67.0 78.51 74.91 67.4 September ... 12.91 12.; 12.2 13.6 12.3 12.6 55.9 64.7 47.6 64.2 62.7 28.5

I

Gsn. eller i alt 13.3113.8114.1 13

:;r;;,~ 1~:7

199.71295.61173.6 277.6!363.2!151.1l Gsn. for ... Odense .. 14.2 Fanø .... 13.4 Odense ... 288 Fanø ... 299

Af Sygdomsangreb har Kartoffelskimmelen været mest fremtrædende, men Angrebet blev holdt nede ved en eller flere Gange Sprøjtning med Bordeanxvædske i Sommerens Løb.

Tillige er der iagttaget en Del Ascochyta lycopersici, der især har været fremtrædende' ved Blangsted, hvor der viste sig det ejendommelige Forhold, at denite Sygdom med særlig Forkærlig- hed kastede sig over Stamme Nr. 4. Naar der, som det vil ses af Tabel 6, er et betydeligt færre Antal Planter af denne end

ar

de øvrige Stammer, skyldes dette udelukkende, at Stammen var meget angreben af denne Sygdom.

Stængelbakteriose har i alle Aar været til Stede, men i spredte Angreb og uden nogen synlig Forskel i Angrebets Styrke hos de enkelte Stammer. Endvidere har ganske enkelte Planter været angrebne af Stregbakteriose, men denne Sygdom har dog nærmest været uden Betydning.

Ved Blangsted er tillige iagttaget, at enkelte Planter var helt ufrugtbare, uden at det kunde skønnes at staa i For- bindelse med abnorme Tilstande i Blomsterne. Der fandtes særlig i Stamme Nr. 7 en Del af saadanne Planter.

Forsøgsarbejdet.

Forsøgene var anlagte med 10 Fællesparceller

a

9.80 m² og en Planteafstand af 70 X 70 cm. Om Fremgangsmaaden ved Forsøgsarbejdets Gennemførelse skal her i Korthed anføres følgende: Indhøstningen af Frugterne. er foretaget, efterhaanden som disse har naaet en passende Modningsgrad, svarende til Betegnelsen »handelsmoden~. hvad der vil sige, at Frugterne ikke er længere fremskredne i Modningsprocessen, end at de kan taale Nedpakning og Forsendelse.

Ved Indhøstningen af Frugterne har følgende Forhold særlig været gjort til Genstand for Afprøvning og har saaledes dannet Grundlaget for V ærdsæUelsen af de prøvede Stammers Dyrkningsværdi :

De høstede Frugter er efter Kvalitet delte i to Hoved- grupper: 1) Brugelige, handelstjenlige Frugter og 2) syge, rev- nede, misdannede og uudviklede samt grønne Frugter, der ikke har naaet at modnes inden Frostens Komme. De bruge- lige Frugter er ved Vejningen delte i glatte og riflede. Til riflede er henført de Frugter, hvis Overflade har en eller flere tydelige Indsænkninger eller fremstaaende Kanter, hvad der i Gartnersproget almindelig kaldes »riflet«. De ikke handels- tjenlige Frugter er, som allerede nævnt, efter Art og Beskaffen- hed henført til hver sin Plads, saaledes at der er bestemt Antal og Vægt af alle høstede Frugter.

Som Supplement til de ved Vejningerne indvundne Resul- tater er tillige foretaget en Optælling af Antallet af Frugter i henholdsvis 1., 2. og 3. Frugtklase, da det vilde være af nogen Interesse at se, hvorvidt der var nogen Forskel mellem de enkelte Stammer med Hensyn til Frugtansætning, særlig i første Klase. Mange Frugter i den først ansatte Klase vil be- tyde et Plus i Tidlighed.

Sluttelig skal nævnes, at der tillige er optaget en kort Beskrivelse af Planterne, med særligt Henblik paa Løvets Ud- vikling, Internodiernes Længde samt Stænglernes Tykkelse og Stivhed.

Oversigt over Forsøgsresultaterne.

___ I_Tabel 2 er meddelt en Oversigt over Forsøgsresultaterne i de enkelte Aar paa begge Forsøgssteder. I 1919 mislykkedes, som tidligere nævnt, Forsøget ved Spangsbjerg som Følge af

ugunstige Vejrforhold. Samme Aar var, som det fremgaar af Tabellen, Avlen af modne Frugter ved Blallgsted meget lille.

Gellnemgaaende var ikke mere end en Femtedel af de ansatte Frugter naaet at modnes.

Tabel 2. Udbytte i de enkelte Aar paa begge Forsøgssteder.

kg høstede Frugter pr. Ar (100 m^2).

1919

Stam- Modne

mens - - -

Lbnr. _!§ "Cl .., _"'

.

^~

..

.., _{I alt}

a

...

=""

^tSI

'0;' 1I::jC:

..

ti.. <ol: t:l

Blangsted.

1 30.s 9.2 111.8 151.s 2 27.7 10.4 97.7 135.8 3 28.0 9.5 101.0 138.5 4 16.2 4.3 M.9 75.4 5 20.s 8.7 100.5 129.5 6 24.0 8.4 94.9 126.7 7 4.8 3.7 146.4 154.7 10 8.1 27.5 162.1 197.7 Gns.

19~110~ I 108·1138~

Spangsbjerg.

1 I

2 3 4 5 6 7 10 Gns.

1920

Modne

.:, ... .., _{I alt}

;§

"Cl ..,

... -= _:::

~ ~I

^tSI

'01

..

ti.. <ol: ^t:l

I

^{152.s 55.4} 46.1 253.8 127.8 31.s 46.6 205.7 134.6 31.9 40.5 206.4 109.5 21.9 50.6 182.0 139.s 33.2 45.2 217.7 134.8 29.9 50.1 214.2 52.1 55.0 183.6 290.7 74.3 !108.3 84.5!267.1 115.61 45.71 68.41 229.7

57.1 68.7 O 125.8 53.6 66.7 O 120.3 56.3 78.7 O 135.0 52.5 74.2 O 126.7 49.5 67.2 o ^116.7

57.9 78.4 O 136.s 13.2 82.7 O 95.9 25.0 128.0 ! O 153.0 45.61 80.6 O _1126.²

1921

Modne I

.

o> I alt

Cl) . .

!§ ^-co> _-b'.o ^{Cl Cl}

~CI ^tSI

'01

..

ti.. <ol: ^t:l

\120.3 116.6 8.s 245.2 106.1 103.0 6.9 216.0 116.0 138.4 9.5 263.9 75.7 69.4 13.2 158.9 113.0 13U 8.2 252.5 130.1 102.0 10.0 242.1 116.1 192.6 42.2 350.9 138.7! 129.0! 58.8 326.3 114 .• 1122.8119.61256.9

79 89 80 86 84 79 96 72

.6

.8 .2 .9 .1 .9 .1 .9

46.5 35.1 45.4 39.2 44.6 47.3 65.6 25.0

9.2 135.2 9.3 134.2 9.2 134.8 15.6 141.7 7.7 136.4 24.2 151.4 73.1 234.8 62.0 159.3 83.61 43.61 26.31 153.⁵

Sammenholdes Temperaturtallene i Tiden fra 1. April til 1. Oktober i Aarene 1919-21 med Udbyttetallene, bliver der et stærkt iøjnefaldende Sammenspil mellem Høstudbyttet og Varmegraden, saaledes at den varmeste Sommer har givet det største Udbytte af modne Frugter. Nedbørsmængden i Vækst-

') Syge, revnede og smaa Frugter.

<Il

'"

"

E .

~:3 E~

1 2 3 4 5 6 7 10

perioden synes derimod ikke at øve nogen synderlig Indflydelse paa Afgrødens Størrelse, hvilket maa forklares derhen, at Tem- peraturen er den Vækstfaktor, der ligger nærmest det Lav- maal, ved hvilken Planterne kan trives. Derfor vil en varm, om end temmelig tør, Sommer altid give en større Tomathøst end en middelvarm Sommer med rigelig Nedbør.

Da Tidligheden og Modningstiden i Forbindelse med Høst- tidens Længde er et Forhold af allerstørste Betydning for Værd- sættelse af Stammernes Dyrkningsværdi, er dette gjort til Gen- . staild for en særlig Undersøgelse, hvis Resultater er meddelte i Tabel 3.

En tidlig Stamme vil som Regel naa at modne en større Procentdel af de ansatte Frugter end en noget sildigere moden.

Tillige vil Prisen og Afsætningsforholdene altid tale til Gunst for en tidlig Stamme. Selvom det samlede Høstudbytte er noget mindre, vil en Stamme, der modnes nogle Dage tidligere end andre, være den mest lønnende at dyrke~.

Tabel 3. Oversigt over Afgrødens Fordeling i Plukketiden.

Blangsled 1919-21. Spangsbjerg 1920-21.

O~'i'

~ø~ Udbytte af • Modne Frngter«

i kg pr. Ar (lOD m'J

:: ~Cl

Stammens Navn Stammens Ejer _~~- i Perioderne (9 Døgn)

-,<""'" .,'"'E

1 I

~4j

^{5j 6j} I

... '"<

^{2 7 8}

~...:I~

Dansk Eksport I A/s L. Dæhnfeldt, Odense. 67 5.8 13.2 15.9 16.9 20.7 26.:125.1 23.0 do. do. I Kroghs Frøhandel, Odense. 67 7.6 11.5 13.7 13.2 16.0 20.8 23.5 24.0 Dansk Eksport .. 66 4.0 11.9 12.8 13.2 19.5 26.2128.9 27.2

do. do. .. 67 3.5 8.4 11.4 Il.! 13.4 18.s 21.. 22.s

do. do. .. 66 4.8 10.2 13.3 13.5 16.1 24.8

1

28.7 25.0 Progress ... , . 67 4.0 10.0 14.2 15.4 17.2 21.4 26.2 29.9 Alm. stor rød .. I Handelsprøve ...

I

65 0.21 2.0 4.51 7.9111.2115.4139.8 .,5.4 Earliest Outdoor Handelsprøve ... 63 0.9 3.0 8.4 1 0.7 16.4 19.8 3.6.8 51.2 Gennemsnit ... 3.9j 8.8j 11.8! 12.7! 16.8! 21.7!28.81 32.3

Af Tabellen fremgaar, at Stammerne Nr. 1 og 2 med Hensyn til Tidlighed har Overtaget, og i den Henseende staar en Del over de øvrige. I første Plukkeperiode er Gennemsnits- udbyttet af alle Stammer 3.9 kg pr. Ar, medens Nr. log 2 i samme Periode har ydet henholdsvis 5.8 og 7.6 kg modne Frugter.

I alle Forsøgene er, som nævnt andet Steds, foretaget en Klassificering af de høstede Frugter for derigennem at faa et talmæssigt Udtryk for eventuelle Forskelligheder hos Stam- merne, særlig med Hensyn til Frugternes Form og Størrelse m. m. Resultatet af denne Klassificering fremgaar af Tabel 3, hvoraf det vil ses, at alle Stammerne af Dansk Eksport samt Progress, der ogsaa nærmest maa regnes hertil, staar omtrent ens baade med Hensyn til Størrel-se og Form. Nr. 7 adskiller sig derimod fra de øvrige ved at have et betydeligt større An- tal riflede Frugter, samt ved at være noget senere modne.

Det sidste maa formentlig være Aarsagen til, at denne Stamme var stærkere angrebet af Sygdomme.

Tabel 4. Oplysninger om Frugternes Form, Affaldsfrugter og syge Frugter.

pCt. af høstede, modne Frugter (Gns. af alle Forsøg) Procent·

antal af fejlfrie Antal

I ^Vægt

Stam· f - - . Frugter

mens Lbnr.

Fejl·

Affaldsfrugter I i Syge I Fejl. _ _ I Affalds~l'ugter ~~ _ _ ^Syge

..

frie _smaa I J .ev'l mis· (Kartofl'el.'1 frie dan. skimmel

I

'smaa re,

I

·'Imis. (Kartoffel· dan· skimmel li ^~ .... Ol ^~ C

..

'1 nede nede BakteriOS~)11 I . nede nede IBakteriOS~) ^{1 ~ .;:}

1 II ^{54.8 21.8 7.1 0.1 16.2} 61.8 \ 8.1 112.4 I 0.2 17.5 87.0 13.0 2 55.0 21.5 7.1 0.4 16.0 64.0 7.5 9.5 0.6 18.4 88.0 12.0 3 53.5 21.2 8.1 0.1 17.1 61.4 7.6 11.0 0.1 19.9 89.2 10.8 4 55.1 21.5 5.7 0.2 17.5 65.0 7.7 7.8 0.2 19.s 87.7 12.3 5 52.s 22.6 7.3 0.4 17.4 61.0 9.2 9.8 0.4 19.6 84.7 15.3 6 53.4 24.3 5.2 0.7 16.4 64.3 8.9 6.5 1.4 18.9 84.3 15.7 7 38.5 9.6 4.4 5.5

I

42.0 43.0 2.7 4.8 7.6 41.9 7.81 92.2 10 37.7 15.4 8.9 0.5 37.5 41.2 5.6 9.4 0.6 43.2 84.6 15.4 Gns. 50.1 [ 19.7 [ 6.7 1.0 _[ 22.5 57.7 [ 7.2 _[ 8.9 [ 1.4 [ ^{24.8 76.7[23.3}

Procentantallet af syge Frugter staar sædvanligvis fra Aar til Aar i Forhold til Nedbørs- og Varmeforholdene i Modnings- tiden, saaledes at et Aar med megen Nedbør og koldt Vejr giver betydelig flere syge Frugter end et mere varmt og tørt Aar. I Overensstemmelse hermed tiltager Procentantallet af syge som Regel ogsaa gradvis i Løbet af Plukketiden samtidig med, at Vejrliget mod Efteraaret bliver mere koldt og regnfuldt.

Ved Spangsbjerg er i begge Forsøgsaarene foretaget en Optælling af Frugterne i de enkelte Klaser. De paa denne Maade fremkomne Tal er sammenstillede i Tabel 5. Det fremgaar

Tabel 5. Oversigt over Antal Frugter i Klaserne.

,.; G8n. af alle Forsøg Gennemsnit for Spangsbjerg ] 920-2]

=

.Q

..:l c---

'" Antal Frugter

=

Procentantal Klaser med Antal Frugter

.,

S IH'. 10 Klaser, Gennemsnit S

2. Klase 13. Klase 112

13

14 5 617 10111112113114115118119

~ ^{1. Klase 8 9}

1 79 71 69 1 6 510 13 30 18 7 5 2 2 1 2 76 70 80 4 411 15 27 21 9 4 2 1 2 3 70 78 69 2 4 7 8 12 21 24 13 4 4 1

4 68 78 74 4 3 12 11 20 17 Hi 7 6 1 3 1 5 63 67 64 4 610 10 18 24 12 6 6 1 2 1 6 84 90 81 2 3 8 8 18 17 15 10 8 8 1 1 1

7 72 66 65 5 11 813

1

9 15 6 12 4 7 2 1 l 2 3 l ]0 94 114 78 2 ₇₁1213 11 10 12 10

1

12 3 6 1 1

heraf, at der ikke med Sikkerhed kan drages nogen Skille- linie mellem de enkelte Stammer i denne Henseende. Kun den engelske Sort afviger lidt fra de øvrige ved at have lidt flere Frugter i 1. og 2. Frugtklase ..

Sammendrag af Forsøgsresultater.

Forsøgenes Hovedresultater er opførte i Tabel 6. Af Tal- kolonnerne for modne og høstede Frugter i alt fremgaar, at af Dansk Eksport-Stammerne har Nr. 1 fra A/S L. Dæhnfeldt, Odense, givet det største Udbytte af handelstjenlige Frugter.

Nr. 2 fra Kroghs Frøhandel, Odense, staar noget lavere i y deevne, men er til Gengæld den tidligste, og det er paa Grundlag af dette Forhold, at denne Stamme er draget frem.

Det lave Udbytte og det lille Planteantal i Nr. 4 hidrører fra det tidligere nævnte Ascochytaangreb, hvoraf denne Stamme var stærkt medtagen ved Blangsted.

Handelsprøverne, Almindelig stor rød og den engelske Sort Earliest Outdoor, staar højest med Hensyn til samlet Udbytte, men derimod absolut lavest i Udbytte af modne Frugter, hvilket er et Udtryk for, at de er sildigere end Dansk Eksport- Stammerne.

I

..: :::

..Cl

~ til

::I '"

S S ... ca CIl

1 2 3 4 5 6 7 10

Tabel 6. O versigt over de forskellige Tomatstammers Ydeevne.

Blangsted 1919-21. Spangsbjerg 1920-21.

,

~ kg Frugter pr. Ar ,...,

.=

-< _{(100 m}2) ~

..; _o

Po o ' "

Modne ....

.,

~ ...

.,

" ... '>1)

Stammens Navn Stammens Ejer ... _." ~ ::I

::I " ^ti:>~

~ c I alt

o::

!§ ~ ^{= .,}

^{c ;;...;:: ~.-}

'"

^{... C '0)' g;,,,,} "'tII) ^{-8 c IS> ~ - -}kg

-< ^{tI.. <IO o}

"

Dansk Eksport I A/s L. Dæhnfeldt, Odense. 196 87.9 59.3 35.1 182.3 6.0 do. do. I Kroghs Frøhandel, Odense. 194 81.0 49.s 32.1 162.4 5.0

Dansk Eksport. 196 83.0 60.7 32.0 175.7 5.8

do. do. 164 68.2 41.8 26.8 136.8 5.0

do. do. 195 81.2 57.0 32.8 170.5 4.6

Progress ... 186 85.s 53.1 35.7 174.1 5.1

Alm. stor rød .. Handelsprøve ... 1191 56.' 79.9 89.1 225.' 6.8 Earliest Outdoor Handelsprøve ... 196 63.7 83.6 73.4 220.7 5.3 Gennemsnit ..• 75.0160.6144.61181.0 5.'

BeskrIvelse af de Stammer, der I Forsøget har haft den største Dyrkningsværdi.

Den Regel, som har været fulgt ved alle foregaaende Stammeforsøg med Køkkenurter, er ogsaa br.agt til Anvendelse i Tomatforsøgene, idet der ikke er gjort Forsøg paa at klassi- ficere Stammerne i 1., 2. og 3. Kl. Stammer, da dette næppe kan lade sig praktisere tilfredsstillende paa Grund af de mange Forhold, der har Indflydelse paa Dyrkningsværdien. Ved Af- grøder, hvor Masseudbyttet er den eneste, eHer i hvert Fald den dominerende, Faktor, kan en saadan Klassedeling lettere lade sig gennemføre.

De Stammer, der i de her omhandlede Forsøg har haft den største Dyrkningsværdi, fundet paa Grundlag af Ydeevne og Tidlighed m. m., faar vedføjet Romertallet I efter Stamme- navnet. Dette betegner, at Stammen i første Serie af Tomat- forsøg har opnaaet at blive anerkendt som en god og dyrk- ningsværdig Stamme. Ved fremtidige Forsøg benyttes Romer- tallene II, lIlo. s. v., saaledes at Romertallets nummedske Værdi er Udtryk for, i hvilken Aargang den paagældende Stamme har været i Forsøgene.

Nr. 1. Dansk Eksport I. Ejer: L. Dæhnfeldt, Odense.

Stammen har været i Firmaets Eje siden 1902. Frugterne er store og velformede, rundagtige til fladrunde, Farven skinnende rød med orange Skær. Væksten el' kraftig, og Planterne er til- lige ret modstandsdygtige over for Sygdomsangreb. Den kunde ønskes -lidt tidligere udviklet, men er i øvrigt en god og meget yderig Stamme.

Nr. 2. Dansk Eksport I. Ejer: KroghsFrøhandel,Odense.

Oplysninger vedrørende denne Stammes Oprindelse savnes.

Frugterne er middelstore, velformede, nærmest rundagtige eller lidt fladrunde og godt farvede. Væksten er middelkraftig, ret modstandsdygtig over for Sygdomsangreb. Stammeu har ydet noget mindre i Udbytte end den foregaaende, men overgaar

til

Gengæld denne lidt i Tidlighed. Den er især paa Grund af sin Tidligheden god Frilandstomat.