• Ingen resultater fundet

Forsøg med sorter af tomater i væksthus meddelelse

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Forsøg med sorter af tomater i væksthus meddelelse"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

15. februar 1962 ^79» meddelelse A . Forsøgsresultater

Forsøg med sorter af tomater i væksthus 1959"

6l

I 1959-61 er der udført 15 forsøg med tomatsorter i væksthus ved Blangstedgaard, Hornum, Spangsbjerg og Virum som udstatio- nerede forsøg hos tomatgartnere. Desuden har 3 forsøg ligget ved væksthusforsøgene i Virum. Den forsøgsmæssige behandling af afgrøderne er i alle tilfælde foretaget af forsøgsstationernes per- sonale.

Efter første års orienterende forsøg med 22 sorter udgik 8, mens 4 nye blev taget med i stedet. De to sidste års forsøg har således omfattet 18 sorter. (Første års forsøg er omtalt i 630.

meddelelse).

Kulturerne har varieret en del fra sted til sted. Udplantningen har tidligst fundet sted i slutningen af februar og senest i sidste halvdel af marts. Planteafstanden har varieret fra 3,0-3,4 planter pr. m2. De første frugter er høstet fra slutningen af april til slut- ningen af maj, de sidste fra sidst i august til slutningen af oktober.

Gennemsnitsudbytterne af alle sorter har ved de 5 forsøgssteder været følgende: 13,2 kg, 13,5 kg, 14,9 kg, 16,1 kg og 19,6 kg pr. m2.

Forsøgene er således et godt udtryk for de vilkår, som tomater i varmhus dyrkes under i Danmark.

På trods af de forskelligartede dyrkningsbetingelser, er over- ensstemmelsen mellem resultaterne god og forsøgene meget sikre.

Alle 15 forsøg har været vellykkede. Frugternes smag, C-vitamin-, tørstof- og syreindhold er undersøgt af Statens Husholdningsråd.

Desuden er frugternes indvendige kvalitet bestemt ved gennem- skæringer.

Af de prøvede sorter er anerkendt 6, der efter sortsnavnet får tilføjet S 1961. Omstående bringes en samlet oversigt over for- søgenes resultater.

725

(2)

Oversigt over udbytte i plukkeperioder og

Sorts- og stammenavn

Lb.

nr.

Gns.

frugt- vægt

1. plukkeperiode (første 10 plukninger)

kg pr. a I sor-

tering

II sor- tering

III sor- tering

2. plukkeperiode (næste 10 plukninger)

kg pr. a I sor-

tering

II sor- tering

III sor- tering Revermun,

StoUybro S 1961.

Dæhnfeldt nr. 195, Hunderup S 1961 Danimuna,

Stollybro S 1961.

Earlymuna, Stollybro S 1961 . Immuna,

Weibull S 1961. . Ware Cross,

Bruinsma S 1961

5 10 2

151) 17 13 11 12 3 16 92) 14

72) 42) 182)

69 64 64 62 68 58 53 62 74 72 72 48 55 60 53 55 63 61

158 152 160 167 178 175 156 170 104 106 107 126 105 114 100 105 100 49

59 62 42 27 38 26 7 37 68 55 60 5 6 13 5 12 17 5

36 43 27 24 24 27 17 35 43 40 38 15 18 26 11 30 26 28

312 294 346 363 361 361 383 317 227 241 228 375 367 305 342 289 281 209

156 136 111 87 92

29 65 170 146 162 18 17 40 21 45 64 38

86 95 73 56 72 76 71 65 105 102 78 59 49 51 31 55 46 153

*) Nr. 15 er en indkøbt udenlandsk sort, som ikke kan anerkendes.

2) Kun deltaget i de sidste to års forsøg.

På grundlag af gennemsnitspriserne i årene 1956-60 ved Gartner- nes Salgsforening i Odense er der beregnet følgende værdital, som angiver forholdet mellem priserne, der er opnået for hver sorte- ring i hver plukkeperiode. (1. plukkeperiode er fastsat som tiden fra 1/5-31/5, 2. plukkeperiode som tiden fra 1/6-20/6, mens 3.

plukkeperiode er tiden fra 21/6-1/9).

1. plukkeperiode I sor-

tering

1.00

II sor- tering 0.87

III sor- tering

0.58

2. plukkeperiode I sor-

tering 0.60

II sor- tering

0.52

III sor- tering

0.37

3. plukkeperiode I sor-

tering 0.29

II sor- tering

0.25

III sor- tering

0.13

Disse værdital er derefter multipliceret med antal kg af hver sor- tering i hver plukkeperiode for alle sorterne, hvorved fås et ud- tryk for sorternes indbyrdes dyrkningsværdi til det danske mar- ked. Sorternes dyrkningsuærdital er anført i tabellens sidste kolonne.

726

(3)

sorteringer. Gennemsnit 3. plukkeperiode (resterende plukn.) I sor-

tering 577 529 587 649 552 569 667 513 455 497 506 664 725 656 795 696 618 488

kg pr. a II sor- tering

135 119 83 73 74 43 22 62 153 148 164 18 19 56 24 78 80 51

III sor- tering

220 228 194 183 170 216 217 154 244 246 202 250 163 211 153 178 202 468

af 15 forsøg Udbytte kg pr. a

i'nlf

ldll

1739 1658 1623 1629 1561 1561 1569 1418 1569 1581 1545 1530 1470 1472 1482 1488 1434 1489

l.pluk.- periode 253 257 229 218 240 228 180 242 216 201 205 146 129 153 116 148 143 83

I sor- tering

1046 975 1093 1179 1091 1105 1206 1000 786 845 841 1165 1198 1076 1237 1089 998 746

Forholdstal alle

ld.ll

113 107 105 105 101 101 102 92 102 102 100 99 95 95 96 96 93 96

gns. af sorter =

l.pluk.- periode

134 137 122 116 128 121 95 129 115 107 109 78 69 81 62 78 76 44

100 I sor- tering 101

94 105 114 105 106 116 96 76 81 81 112 115 104 119 105 96 72

Dyrk- nings- værdital

760 726 722 718 718 699 670 655 653 649 645 626 603 594 594 593 574 487

T T-i

L,D.

nr.

5 10 2 8 6 1 15 17 13 11 12 3 16 9 14 7 4 18

Som I sortering er kun medregnet helt glatte, runde og fejlfri frugter fra 35-100 g, mens II sortering består af glatte, fejlfri frugter over 100 g samt alle riflede frugter over 35 g. III sortering er øvrige frugter, bl.a. plettede frugter uanset pletternes størrelse og årsag.

Beskrivelse af sorterne

Lbnr. 5. Revermun, Stollybro S 1961. Ejer: Lindgreens Enke, Aabenraa. F ^hybrid. Væksten er meget kraftig, høj og noget åben med ret udstående, mørkegrønne blade. Temmelig langt mellem klaserne. Ikke modtagelig for fløjlsplet. Frugterne er middelstore til store, fladrunde og 3-4 rummede. Sorten er meget tidlig og har givet et meget stort udbytte.

Lbnr. 10. Dæhnfeldt Nr. 195. Hunderup S 1961. Ejer: A/S L.

Dæhnfeldt, Odense. Potentat-krydsning. Væksten er meget kraftig, høj og noget åben med lidt hængende, lysegrønne blade. Temmelig langt mellem klaserne. Modtagelig for fløjlsplet. Frugterne er mid-

727

(4)

delstore, noget uregelmæssige, fladrunde og 3-4-5 rummede. Sorten er meget tidlig og har givet et stort udbytte.

Lbnr. 2. Danimuna, Stollybro S 1961. Ejer: Lindgreens Enke, Aabenraa. F^ybrdd. Væksten er kraftig, høj og noget åben med lidt hængende blade. Ikke modtagelig for fløjlsplet. Frugterne er middelstore, fladrunde og 3-4 rummede. Sorten er tidlig og har givet et stort udbytte.

Lbnr. 8. Earlymuna, Stollybro S 1961. Ejer: Lindgreens Enke, Aabenraa. Fxhybrid. Væksten er meget kraftig, høj og med ret ud- stående blade. Ikke modtagelig for fløjlsplet. Frugterne er middel- store, af meget fin kvalitet, fladrunde og overvejende 3 rummede.

Sorten er tidlig og har givet et stort udbytte.

Lbnr. 6. Immuna. Weibull S 1961. Ejer: W. Weibull A-B, Lands- krona, Sverige. Fihybrid. Væksten er kraftig, høj og noget åben med lidt hængende lysegrønne blade. Temmelig langt mellem kla- serne. Modtagelig for fløjlsplet sidst på sæsonen. Frugterne er middelstore til store, fladrunde og 3-4 rummede. Noget tilbøjelig til griffelråd og grønt ved kærnemassen. Sorten er tidlig og ud- byttet tilfredsstillende.

Lbnr. 1. Ware Cross. Bruinsma S 1961. Ejer: Bruinsma, Naaldwijk, Holland. Fihybrid. Væksten er ret kraftig med mørke- grønne lidt hængende blade. Ret kort mellem klaserne. Meget modtagelig for fløjlsplet. Frugterne er middelstore til små, meget kønne, fladrunde og overvejende 3 rummede. Sorten er tidlig og udbyttet tilfredsstillende.

Lbnr. 15. Frugterne er af meget fin kvalitet, men meget tilbøjelige til grønt ved kærnemassen og noget tilbøjelige til at blive hule.

Lbnr. 17. Sorten er meget tidlig. Frugterne er noget tilbøjelige til grønt ved kærnemassen og meget tilbøjelig til griffelråd.

Lbnr. 13. Sorten er tidlig. Frugterne er store og lovlig uregelmæssige.

Lbnr. 12. Sorten er ret tidlig. Frugterne er store og lovlig uregel- mæssige.

Lbnr. 11. Sorten er ret tidlig. Frugterne er store og lovlig uregel- mæssige.

Lbnr. 3. Sorten er sen. Frugterne er af meget fin kvalitet, men noget tilbøjelige til grønt ved kærnemassen.

Lbnr. 9. Sorten er sen. Frugterne er af god kvalitet.

Lbnr. 14. Sorten er sen. Frugterne er af meget fin kvalitet, men meget tilbøjelige til grønt ved kærnemassen og noget tilbøjelige til at blive hule.

Lbnr. 7. Sorten er sen. Frugterne er af god kvalitet, men noget til- bøjelige til grønt ved kærnemassen.

Lbnr. 4. Sorten er sen.

Lbnr. 18. Frugten er meget sen og frugtkvaliteten dårlig. Meget tilbøje- lig til hule frugter.

728

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Af de sorter, der er afprøvet i 4 års forsøg på lavbundsjord, har Pajbjerg Regent 97 og Weisshafer Vollbringer givet lidt større kærne- udbytte på marsk end Svaløf Stål F.. Abed

I forsøgene er i 1959 anvendt størrelse 2 og 3 til henholdsvis bundteløg og til høst ved modenhed og i 1960 størrelse 3 og 4.. Løgene er lagt så tidligt som muligt med en afstand

Udbytteniveauet i omtalte forsøg var noget højere end i de stærkt gødede forsøgsled i forsøg med rodfrugtarter og -sorter på forskelligt gødet jord 1952-59 (661. beretning), idet

Ved statens forsøgsstationer ved Virum og Spangsbjerg blev der i 1962 påbegyndt sortsforsøg med sød peber i væksthus, og da flere sorter har vist sig at være betydelig mere yderige

Mængden af modne Frugter ialt stiger lidt med stigende Vandmængde, størst Stigning er der fra den mellemste til den største Vandmængde; denne Stigning skyldes

evnen er sat som Maal for Dyrkningsværdien. Beretningen er udarbejdet af Forstander T. Beregningen er udført af Assistent J. Forstanderne ved Statens

Tabel 7. Høstede Frugter pr. Ar samt Forholdstal.. er ret konstant, selv under stærkt skif- tende Kulturforhold. De to sidstnævnte Sorter hører til andre Typer.

Dette beror paa, at Planterne i de Parceller, der har faaet den største Mængde Kali, har daarlige Rødder, kan ikke optage Vand nok til Frugternes normale