Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt &
Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret.
Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det
vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig,
privat brug.
i 8seIlLnä.
en Afftand af henimod 3 M ile fra Hovedstaden, i S m orum Herred og Sogn, KjobenhavnS Amt, ligger Hovedgaarden Edelgave. D en er i F r e d e r i k d e n t r e d i e S T id oprettet af 2 Gaarde, der kaldteS Rumpe og tilhorte Kronen.
DiSse Gaarde gav Köngen den 2den Februar 1663 til den fortjente Sohelt H r. H e n r i k B j e l k e , hvilket dog vist nok langt mindre var til Belonning for Hans Fortjenester af Fcedrelandet, end fordi Han som Medlem af RigSraadet havde nedladt sig til at underrette Köngen om a lt, hvad der foregik i Raadet, imedenS RigSdagen 1660 var samlet; thi Hans Meddelelser lettede meget Hof- partiets S e je r og derved EnevceldenS Jndforelse. Han og Hans HuStru fkulde efter den forste Bestemmelse ikkun nhde Gaardene kvit og fri forLivstid; men tre A ar feuere blev dette saaledeS forandret, at Hans HuStru F ru E d e l U l f e l d , en D atier af RigSraaden H r. C h r i s t o f f e r U l f e l d til Svenstrup (i Skaane) og Fru M a r e n U r n p , flulde have dem med Tilladelse til at give dem et saadant Navn, som hun fandt for godt, og hvilket fkulde indforeS i Skjodet.
Hver af Gaardene ydede i aarlig Afgift 1 8 Rüg, 1 8 B yg, 4 Tdr. Havre, 1 Lam, 1 G aaS , 2 H -nS og 5 Mk. 5 Sk. 1 Hvid i Penge, og dereS sam- lede Hartkorn var 24?/s T dr. D en U te September 1666 udstcedtes endelig
Skjodet paa denne Ejendom, der til 8Cre for Fruen fik Navnet Edelgave.
En saa ringe Begyndelse havde denne Herregaard; men det värede ej lcrnge, for den fik Gods tillagt. I Avgust 1667 udlagde Kronen til H r. H e n r i k B j e l k e 11 Gaarde i Smormnnedre B h og 2 Gaarde i Gandlose S ogn og B h , i alt 121 T dr. 1 Skpe. H artkorn, imod Afstaaelse af andet GodS i Fyn og paa Langeland. I Februar 1672 sogte H r. H e n r i k B j e l k e om at faa i M age- fliste 4 Gaarde i Msthkke Herred, M aalev Sogn, S o ru p B h og 3 Gaarde i Smorumovre, hvis samlede Hartkorn var 63 Tonder, hvorimod Han tilbod at afstaa 5 Gaarde i F h n , hvis Hartkorn i alt var 68 T dr. 7 Skpr. - Fdk.
1 Alb., og paa Overskuddet vilde Han meget gcerne give Afkald, eftersom tre af Hans Gaarde vare vel hojt skhldsatte, ncemlig til 19 T dr. Hartkorn hver. D a Köngen vilde lcegge de 5 Gaarde under Rhttergodset, overdroges det de to Kommissterer for Jndrettelsen af dette GodS i Fyn, S t e n B i l l e og Grev C h r i s t i a n C h r i s t o f f e r Hol k, at undersoge Forholdet. D e gjorde den B e- nuerkning, at diSse G aarde, i Dinding Herred, Ellinge Sogn, BekStrup B y , ikkun künde beregneS til 16 T dr. Hartkorn hver. D er var altsaa omtrent 4 T dr. Hartkorn for lidt, og til at udfhlde denne B rist tilbod RigSamiralen
i 8seIIsnä.
1 G aard i B aag Herred. Den 1 4 d eJu n i blev Magefliftet endelig fuldbyrdet, og Skjsdet udstcedt. M en som Amtmand over Kjsbenhavns Amt gjordeR igs- marflalk v. K o r b i t z endnu Jndsigelse imod, at Krongodset fluide formindfles;
thi de Bonder, der vare tilbage, künde ikkun med Banflelighed udfore alt det Arbejde, som daglig krcevedes af dem, hvisaarsag Skatkammerkollegiet den Iste J u li 1672 henstillede til Köngen, om Han virkelig vilde, at Magefliftet flulde fremmes; men Köngen flrev paa detS Jndstilling: „ I kan se til, at I gjor H e n r i k B j e l k e i andre M aader fornojeligt Bederlag; lader Bjelke ikkun.
faa Godset". Hermed fik Sagen Ende.
H e n r i k B j e l k e dar en S o n af NorgeS KanSler J e n s B j e l k e til Dsteraad og F ru S o f i e B r o k k e n h u S og fodt den 13de Ja n u a r 1615.
S o m Sokriger omtaleS Han forste Gang i Aaret 1644, da Han som Chef for Orlogsflibet „Trefoldighed" og Christian den fjerdes Flagkapitajn deltog i S laget paa Kolbergerheide. Han kcempede ogsaa i sine hngre Dage til Lands og havde Dverstes Rang, da Han 1646 fik Tilladelse til at gaa i fremmed Tjeneste o g 2 0 0 R d lr. i Vcentepenge. 1653 havde Han Overbefalingen over en i Dresund samlet Efladre, og 1654 blev Han med Fregatten „Pelikanen" sendt til Isla n d for at overholde Danmarks HojhedSret og tog da et Skib fra Friesland, der fiflede under Lien. D a H r. N i e l s T r o l l e i Aaret 1657 blev Statholder i Norge, fik Han H e n r i k B j e l k e til Eftermand som RigSviceamiral. Henimod SommerenS Begyndelse gik Han med 19 Skibe og med Köngen om B ord til Danzig for at hinhre den svenfle Hcer i at gaa til S oS fra Polen over til de danfle D er. Eftersom man snart fik den sorgelige og uvcentede Tidende, at K a r l G u s t a v vilde hjemsoge Danmark til Lands, flyndte Köngen sig til Hovedstaden for om multgt at vcerne om Landet. Flaaden ved Danzig fik en Forogelse af 9 Skibe, og i Ju n i, J u li og indtilM idien afAvgust v a r H e n r i k B j e l k e saaledeS Herre i Dstersoen, at Han künde brandflatte Rygen og andre den Gang til Sverige h-rende D er og hindre flere i W ism ar liggende svenfle Skibe i at gaa til S o s . D a nu den svenfle Hovedflaade under Amiral K l a s B j e l k e n s t j e r n a i den anden Halvdel af Avgust havde vist sig i Dstersoen,
maatte den danfle Amiral vende tilbage for at dcekke Scelland. D e to Flaader modtes den 12te September under M o n ; den svenfle var den stcerkeste, hvis
aarsag den danfle Amiral ikkun indlod sig i en saakaldet lobende Fcegtning, imedens Han stadig ncermede sig Dresund. O m Aftenen fik Han imidlertid en Forstcerkning af 11 Skibe, som N i e l s J u e l flyndsomst havde udrustet; Han gik derpaa de Svenfle i Mode, og en heftig S trid fandt S te d under Falsterbo den 13de og 14de. D e to Amiralflibe tilredede Hinanden ilde, hvorpaa Flaad- erne flilteS ad, og de danfle Skibe gik til Kjobenhavn for at istandscette den lidte Skade. S n a r t var imidlertid H e n r i k B j e l k e klar til atter at gaa i S oen og til at blokere W ism ar, hvorhen de svenfle Skibe havde begivet sig.
Henimod M idien af December vendte Han tilbage til Kjobenhavn. Under de Ulhkker, som det folgende Aar hjemsogte Fcedrelandet, maatte de danfle Skibe blive liggende i Havnen; det var forst i Slutningen af Oktober 1658, a tR ig s - viceamiralen fik Befaling til med 4Linieflibe, 2 Fregatter og et mindre Skib at lobe ud og forene sig med den hollandfle Flaade, der under den kcekke Amiral J a k o b v a n W a S s e n a e r O p d a m ilede det betrcengte Kjobenhavn til Und- scetning. M en forst efter at det heftige Soflag havde fandet S te d i Sundet, hvorved Hollcenderne banede sig Vej til Kjobenhavn, lhkkedeö det Ham at naa disse ForbundSfceller; nordlig Bind og S tro m opholdt Ham lcenge. Ved denne Lejlighed havde Han atter ligesom og feuere „Trefoldighed" til fit Flagflib. D en folgende P a a r undsatte H e n r i k B j e l k e i Forening med N i e l s J u e l den i Flensborg Havn indefluttede Biceamiral N i k o l a s H e l d t og tvang i Slutningen af April B j e l k e n s t j e r n a til at söge W iSmarSHavn.
D en 27de M aj 1660 blev Freden fluttet i Kjobenhavn, og dermed ophorte H e n r i k B j e l k e s umiddelbare Deltagelse i Sokrige; Han blev faa M aaneder efter ved Rigsamiralenö H r. O v e G j e d d e S Dod denneS Eftermand som Amiralitetsprcesident, og i M aj 1662 blev Han endelig RigenS Amiral, hvilket nu imidlertid under Enevcelden ikkun var en tom Tittel. T il Len havde Rigsamiralen tidligere Haft D en I s la n d , og dette Len havde Han som RigS
viceamiral faaet i Aaret 1657. DenS Overbesthrelse overtog Han nu atter;
i 8seIIsnä.
men ligesaa lidet som Hans Forgcengere havde Han stadigt Ophold her; af denS Jndtcegter fik Han sin Lon. Med 2 Fregatter besagte Han D en i Lobet af Sommere» 1662. Ester Freden forfaldt Flaaden mer og mer i F r e d e r i k d e n t r e d i e S RegeringStid. nagtet al den Nidkcerhed, RigSamiralen i Forening med N i e l s J u e l udviste for at ophjoelpe den. Han stlte sig imidlertid snart lammet af AlderenS B y rd er, og da Krigen atter dar udbrudt i Aaret 1675, tog Han ikke synderlig D el mere i Styrelsen af FlaadenS S ä g e r;
endelig blev Han, efter at Freden dar vendt tilbage, i December1679 fritagen for daglig at vcere tilstede i Kollegiet. H ans Sygelighed tiltog, og den 16de M a rts 1683 forlod Han denne Verden i en Alher af noget oder 68 Aar.
HanS HuStru, som Han havde «egtet i Aaret 1649, var 1676 vandret Heden.
Allerede under C h r i s t i a n d e n f j e r d e havde H r. H e n r i k B j e l k e ud- mcerket sig, og med stör Heeder havde Han fort Flaaden under denneS Efter- folger. Alder og Svagelighed havde forbudet Ham at tage virksom D el i den flaanfle Krig; men lige indtil sin Dod vedblev Han at gavne Soetaten ved sin Jndflydelse hoS Köngen og Hoffet. D a Han stcededes til den fidste Hvile, hejsede Flaaden, der laa paa Rheden, sine Flag paa halv S ta n g , og hvert enkelt Skib flod 9 Sorgeskud.
Edelgave fik efter H r. H e n r i k B j e l k e S D od, ncemlig den 25de Oktober 1684, Stadfcestelse paa Tiendefrihed, hvilken Bevilling senere fornyedeS ved hvert Thronflifte i det mindste indtil C h r i s t i a n de n s y v e n d e S Tid. A ar
sagen hertil var folgende. Prcesten i Ledoje og S m orum H r. O t t e Chr^i- s t o f f e r s e n gjorde Krav paa Tiende af G aarden, nagtet RigSamiralen havde faaet denne med alle de Scrrrettigheder, som andre Hovedgaarde node. D a det S ted i Loven, Prcesten fremforte til Forsvar for sin Paastand, ikkun ved- kom de Lade- og Avlsgaarde, som Herremcendene nden sceregen Tilladelse monne oprette, blev Gaardens davcerende Ejer Amiral C h r i s t i a n B j e l k e fritagen for al Tiendehdelse af denne sin Hovedgaard. H r. C h r i s t i a n B j e l k e havde ogsaa ndmcerket sig som Sokriger. Han var Biceamiral, da Han i S lu t- ningen af M a rts 1676 under N i e l s J u e l ö Overbefaling forlod Kjobenhavn
som F -re r af Skibet „Christian den fjerde", og efter at Hovedflaaden i S lu t»
ningen af Aaret var gaaet i Havn, krhSsede Han med nogle faa Skibe i Ö fter- soen; men da forefaldt der intet af Vigtighed. Den.folgende V aar gik Han ligeledeS ud under N i e l s J u e l S Overkommando og forte da Linieflibet
„Churprinsen" paa 74 Kanoner. Allerede det foregaaende Aar havde Han kcempet med stör Kcekhed og Dygtighed i Soflagene under Bornholm og Rhgen og under D la n d , og nu vandt Han megen Hceder i S lag et under Falster og M on den Iste Ju n i 1677 eller AarSdagen efter Kämpen ved D lan d , da Han med fit Linieflib angreb og lagde sig paa S iden af det svenske Linieflib
„Kalmar Kastel", der ligeledeS forte 74 Kanoner; men Han fik efterhaanden Hjcelp af to andre Linieflibe og en Fregat, der kom opsejlende. Efter en hcederlig Modstand maatte den brave svenfle Kapitajn K o r n e l i u s T i e S s e n overgive fit S kib; men Han havde i Forvejen odelagt det ved fra Dcekket at flhde med Kanoner igjennem Luzerne ned i Skibet, hvorved det fik en saadan Skade, at det maatte landscettes paa Falster. I Slaget i Kjoge B ugt t o g C h r i s t i a n B j e l k e Linieflibet „Ccesar", der forte 60 Kanoner. T il Belonning for denne Daad blev Han Ridder (StorkorS) af Danebrog. D a Hovedflaaden atter ved BinterenS Ncermelse var gaaet i Havn, vedblev Han at krysse med en liden Afdeling Skibe, faa lcenge som Farvandet var aabent. D en folgende Vinter var Han sysselsat med at hvcerve og udflrive Sofolk, og nceste P a a r udsendtes Han atter med en Flaadeafdeling til Handelens Beflyttelse; i Ju n i M aaned forenede H r.
N i e l s J u e l med Hovedflaaden sig med Ham. Senere havde Han ingen Lej- lighed til at udmcerke sig, eftersom de Svenfle ikke indlode sig i noget storre S lag . Efter Freden var Han Medlem af Amiralitetet. Endnu en Gang fik Han Befalingen over en Flaadeafdeling under H r. N i e l s J u e l S Overkom
mando, ncemlig i Ju n i 1689, da man under S trid en med Hertugen af Gottorp vcentede et Angreb af en forenet svenfl og engelfl Flaade i Ö ftersten; men heraf blev intet, og Flaaden vendte kort Tid efter tilbage til Kjobenhavn. — Ejer af Edelgave var H r. C h r i s t i a n B j e l k e bleven ved 1680 at cegte R igs- amiralenS D atier F ru M a r i e S o f i e B j e l k e , der var Cnke efter K l a v s
i 8seIIsnä.
K r a b b e til Torstedlund. Hun var AmiralenS anden HuStru og fedt 1657.
Han havde ferst fra 1675 vceret gift med F ru J u d i t h e K a t r i n e S k a d e , der dede 1678. Aar 1685 blev Han Ejer af BaSnceS, og i en Alder af 49 Aar dede Han 1694. Nceppe have AmiralenS Arvinge lcenge beholdt Edelgave efter Hans D e d ; F ru M a r i e S o f i e B j e l k e var ded 1686, og Han havde 1687 giftet fig tredie Gang. H ans Enke var F ru B i b e k e N i e l S d a t t e r J u e l .
O m EdelgaveS Ejere vides efter Hans Tid intet fer omtrent i M idten af det 18de Hundredaar. D a tilherte Gaarden C h r i s t i a n W e l d i n g h , der i Aaret 1759 folgte den til EtatSraadinde B o r n e m a u , fedt H o l s t , for 22,800 R dlr. D en nceste Ejer var Justitsraad H a n s G e o r g F a i t h , som kjebte den 1786 for 60,000 Rdlr. I Aaret 1791 solgteS Gaarden til J a k o b R o s t e d for 69,000 R d lr., derpaa 1798 for 82,600 R dlr. til C h r i s t i a n L a n g e , der ogsaa var Ejer af Eskcer i Thh. I Aaret 1806 blev Edelgave
afhcendet til J o h a n B a r t h o l i n Ei chel for 110,000 Rd. og Ire Aar senere for 134,000 R dlr. til F r e d e r i k T u t e i n . Denne beholdt Gaarden indtil J u li 1846,- da Han overdrog den til sin S o u , den nuvterende Ejer, EtatS- raad W i l h e l m T u t e i n .
Stuehuset er opfert af Justitsraad F a i t h og bestaar af en grundmuret Bygning paa to Etager med 2 Fleje. Ogsaa Ladebhgningerne ere grund- murede.
T il selve Gaarden Edelgave herer et Fladeindhold af 345 T dr. Land, som er flhldsat for 37 T dr. Hartkorn. Godset, der 1807 udgjorde 211 T dr.
Hartkorn, bestod 1846 af 130 T dr. Hartkorn; men deraf er sterste Delen folgt i de senere A ar, hvorimod Aagerup Kirketiende er tilkj-bt. DeSuden Here HvedStrup Kirketiende og S m eru m S o g n s Kongetiende til Edelgave.
