Spædbørn i svøb og liste

Spædbørn i svøb og liste

Af Kirsten Linde

Tirsdag den 2. februar år 2000 oprettes en ny museumssagpå Hjerl Hedes

Frilandsmuseum (1). Babyen Magnus Andreas på fire uger far sparke¬

dragt, undertøj og libero-ble afog klædes dernæst i spædbarnsudstyr fra

1920'erne. Svøbningen med svøb ^og liste bliver fotodokumenteret ned til

mindste detalje. Moderen, som er forfatter til denne artikel, erunder hele

seancen noget betænkelig. Lider han overlast den lille? Vil folk tænke, at hun er en dårlig mor? I dag er det en aldeles u-acceptabel påklædnings-

metodeatsvøbe sit barn med svøb ogliste,ogdeterjo egentligtinteressant,

nårmantrods alt har svøbt spædbørnene i Europa på denne måde imange århundreder (2). Denormskift, derer sketi forhold til spædbørnssvøbnin-

gen erartiklenstema.

Helsvøbning

lægen Bertel Wichmands anbefalinger 1755

1 1755udgiver lægen Bertel Wichmand bogen: »Kort Underviisning for Jor¬

demødre«, som er en praktisk indføring i jordemoderkunsten (3). I bogen

findesetkortkapitelom spædbarnets pleje lige efter fødslen. Heri finder vi

enaf de første danske beskrivelseraf, hvorledes svøbningen af spædbarnet ifølge enlæge bør udføres af jordemoderen: »Derpaa iførerJordemoderen

FosteretsitvarmeHovedtøy ogSkiorte, ogbinderogfæster dem, dog ikke for sterk,paasinebehørige Steder.Naardetteerskeet, forsees Navle-Stren¬

gen, ogBarnetsvøbes. Barnet legges derforpaa den underlagde Blee og Svøb paa Ryggen, dets Skiorte foldes op paa Ryggen og Brystet, saa at

Rumpen ogBugen ikke bedækkes af den Beenene og Laarene udstræk¬

kes i lige Linie ^op ved hverandre, Armene langs Kroppen. Svøbet legges

omFosteret, ogBindet ellerListen uden ^om, dog hverken for løst ellerfor fast. Derpaa legges Barnetpaa Siden ^{i sin} Vugge, dækkes til, dog saa-

lédes, at det ikke quæles, ^varesfor Kulden, Solens Straaler, ^o.s.v. svøbes

siden om Morgen ogAften, eller oftere, forsees med reent, tørt, varmt tøy...(4).«

Detbør bemærkesatspædbarnets benoglår skal strækkes udog armene

lægges langs kroppen før svøbet lægges. Udenpå dette lægges svøbelisten,

hverken forløst eller for fast ifølge anbefalingen. Flere forskere påpeger,at

Jordemoderskiltfra

1785. Barneterihel- svøb. Denbredesvøbe- listeerlagtitætte

cirkelomgangeomkring barnet.

mange senere lægebøger i ^en forkortet udgave gengiver den græske læge

Soranusbeskrivelse afspædbarnssvøbningen fraca. 100 e.Kr. (5).

Praksis i 1700-tallet

Ser vipå etjordemoderskilt fra 1785, ses det athele spædbarnets krop er indsvøbt fra hals til fødder (6). Sandsynligvis har dette barn haft armene nedlangs kroppen. Fra norske undersøgelser ved vi, atbarnets arme også

kunnelægges i kors på brystet (7). På skiltetses det,atlistenerlagt i cirk¬

ler nedover barnets krop. Listenerlagt således, atden overlapper den fore¬

gående cirkelomgang, såmanikke kan sesvøbet nedenunder. Rent praktisk

vil svøbningen herved blive meget fast, og barnets bevægelser hæmmes ganske betydeligt.

Elfenbensfigur af^arve¬

prinsFrederikihelsvøb

1753. Under denmeget smalle svøbelisteses

svøbettydeligt. (De

DanskeKongers Krono¬

logiske Samling, Rosen¬

borg Slot).

Atderogså harværetpraktisereten anden udgave af helsvøbet tyderen lilleelfenbensfigur af arveprins Frederik fra 1753 på (8). Den lille prins er svøbtfra halstilfod,mensvøbelistenerganskesmal^ogkun viklet nogle fa

gange omkroppen, ogsvøbet ses ganske tydeligt under listen.Denne form

forsvøbning med smalle lister sidder antagelig ikke helt såstramtsommed

enbred liste.

På ældreepitafiemalerierses enanden svøbemetode, hvormanligeledes

har anvendtganske smalle lister. Hererlisten lagti kors overbarnetskrop,

istedet foratlægge den i cirkelomgange omkring barnet.Påenalterforside

fra 1561 fra Torslundekirke, kanman iendåbsscene se, hvordan barneter iførtethvidtsvøb,somtydeligtsesunder denmegetsmalle, korslagte, røde

svøbeliste(9).

Imuseernes samlinger findes så vidt vides ingen svøb, sommed sikker¬

hed kan dateres til 1700-tallet.J.S.Mølleroplyser frasenerekilderatsvøbet

varlavet af hvidvadmel,somkunneværekantetmed sirts eller kulørt uld-

garn (10). Hos de bedrestillede kunne svøbet være lavet afpragtstoffer. I

museernessamlinger findesmangebåde smalleogbredesvøbelister. Deer megetlange, fra 2 til4,5 meter. Dalisterne til helsvøbningenvar endel af spædbarnets ydre påklædning, somblev vist frem til folk, erde oftemeget smukt udsmykket. Svøbelisterne kunne både ^være af ufarvet eller kulørt vadmel, foreksempel rød ellergrøn.Dekunne ogsåværevævetaf bomuld.

Listerne kunne være foret med stivlærred og kantet med kulørt uldgarn, sirts, kattun,sølvkniplingerogsilkebånd.Deterdesværreumuligtatudlede

hvorgamle disse lange svøbelister egentliger.Helsvøbningenvaralminde¬

lig udbredt blandt alle samfundsklasser i 1700-tallet,meni 1800-talletover¬

levede denne form for svøbning ganske længe somtradition i visse områ¬

der, ogderfor kan listerne i realitetenværefra beggeårhundrederne.

Således råder eksempelvis Kulturhistorisk Museum i Randers over en meget smal svøbelistemed ^enbredde på 5,5 cm og en længde på hele 4,6

meter(11). Denervæveti hvid bomuldspique ^{og er}let faconskåret således

atdenvarlettereatlægge rundtombarnetog erdateret til 1800-tallet. Ran¬

dersMuseumharogså^en 8,5 cmbred liste på 2,35 meter.Den ervævetaf

uld_ogudsmykket medtreborter i rødtogsort og erdateret til 1700-tallet.

Muligvis har den brede liste væretanvendt, somjordemoderskiltet illustre¬

rer, og den smalle til en form for løsere svøbning hvor svøbet har kunnet

skimtes imellemsvøbelisten?

Vi ved ikke medsikkerhed, hvilket materiale 1700-tallets bleervarlavet af. FolkemindeforskerenJ.S.Mølleroplyser frasenerekilder,atbleernevar lavet afslidte hørlagner, for at de kunne være så bløde ^som muligt (12).

Hvad angår barnets renlighed anbefaler Bertel Wichmand at skifte barnet

ommorgenen og omaftenen, »eller oftere« medrent, tørtogvarmttøj. Lige præcis anbefalingen af kunatskifte spædbarnet få gange i løbet af døgnet,

hørertil en af disseuforklarligheder, somaftvingeret svar. Mensvaretmå

i dette tilfælde blive hypotetisk, idet vores nutidige erfaringsverden ikke

strækker til. Muligvis har det haften betydning, atsvøbet varvævetaf^ren uld, hvor lanolinen ikkevarvasket ud. Ulden har derved enmeget storab¬

sorptionsevne ogbeholder sinevnetil atvirkevarmpå trods af,atstoffeter meget mættetaf væske. Måske har barnet ikkeværetså plagetaf urinogvåd afføring, somdet bliver i desenere anbefalede bomuldssvøb?

Rousseaus

forkastelse afsvøb

liste

Meget tyder på, athelsvøbning af spædbørnenevarden almindelig praksis igennem hele 1700-tallet, ^og at den befrielse fra svøb ^og svøbeliste, ^som Jean-Jacques Rousseau argumenterede for i værket »Emile eller om op¬

dragelsen« fra 1762, kun fik en begrænset udbredelse i den rigeste over-

klasse (13). Rousseau varslede en ny diskurs indenfor området, men hans

tanker slog først igennem i 1900-tallet. Det kan sandsynligvis begrundes i

to forhold. For detførstevarafstanden alt forstorimellemRousseausidea¬

listiske tanker og de almindelige normer i 1700-tallet. For det andet var mange af hans anbefalinger ikke mulige atfå til at fungere i praksis i da¬

tiden.

Rosseau mente at svøbningen af spædbørn var unaturlig og friheds¬

berøvende, _{og at}det endvidere virkede hæmmende for barnets trang til at vokse_ogdermedvardirekte skadelig. »Mangelen påmotionogdentvungne stilling, hvori ^man holder et barns legeme, vil uundgåeligtgenere blodets

ogvæskernes omløb; derved hindres barnetiatvinde kraft, ^atvokseogud¬

viklesig« (14). Dette stod i skærende kontrast til datidens almindelige op¬

fattelse afspædbarnet, som et leddeløst væsen, hvis spjæt og bevægelser

blevopfattet somutilsigtedeoguhensigtsmæssige. SomRousseauselv be¬

skriver den gængse holdning: »Manpåstår, athvis børn blev ladtifrihed,

kunne de komme tilatliggeien akavet stillingogforetage bevægelser, der

kunne skadederes lemmers harmoniske udvikling« (15). Når man rettede

barnets lemmer ud førsvøbningenogholdt dem på plads, vardet ud fraen

forestillingom,atmanhjalp barnets krop tilatudvikle sigmereharmonisk.

Rousseauanbefalede,atmanhverkenbrugte svøb eller liste »...kunenløs

ogvid dragtsom lader alle detslemmerværefri. Dragten må ikke^væreså

snæveratden hindrer barnetsbevægelser,^ogikke såvarmatden forhindrer

det iatføle luftens påvirkning« (16).For Rousseau^{var en}naturlig hærdning

afbarnekroppenetideal.Børn^somkun opholdt sig i stærkt opvarmederum og med alt formeget tøj på blev efter hans mening svagelige. De eksiste¬

rende normer i samtiden var derimod, at børnenes påklædning først og fremmest skulle beskytte barnetmod kulde. Dette skalses i sammenhæng

med datidens opvarmningsformer. Husene var kolde, det trak fra døre og

vinduer,og manfyrede ikkeomnatten.Helsvøbning under disse forhold har

haft denrent praktiske funktion, at spædbarnet ikke var i stand til hverken

med armene ellerfødderne at sparke tøj eller dyne af sig. Det var dermed beskyttet mod kulde.

Et andetpunkt, sombremsedeen reform af spædbørnsdragten, var pro¬

blemernemedbarnetsafføring. Rousseaunævnerselv, atden vide dragt vil

mødemodstand fordi: »Barnetsurenlighed bliver desuden^meresynligien åben klædning end i etsvøb, hvorfor det må vaskes tiere« (17). I praksis

blev bleen holdt bedre på plads inde i et tæt svøb, og dermed havdeman bedre holdpå urinogafføring. Tilsidst^nævner Rousseauat etsvøbt spæd¬

barn kræver mindre opsyn: »Varbarnet ifrihed, måttemanbestandig^over¬

våge det, mennår barneterforsvarligtsnøretindi sitsvøb, kanmansmide

det hen i en krog uden atbekymresigom dets skrig«(18).

Servi på den ^nye diskurs Rousseaubliver talsmand for, erden diverge¬

rende i forhold til samtidens normerpå fire centrale områder. Synetpå 1)

barnets leddeløse krop. 2) barnets manglende varmeregulering. 3) barnets renlighed i forbindelse med afføring. 4)opsynetog omgangenmed barnet.

Disse fire punkter vil blive fulgt op i den følgende gennemgang af foran¬

dringerne afsynetpå spædbørnsbeklædningen.

Hufeland anbefaler halvsvøbning med

fri 1799

I 1799 skriver dentyske læge Christian Wilhelm Hufeland bogen: »Godt

Raad til Mødrene overde vigtigste Punkter afBørnenes physiske Opdra¬

gelse i de førsteAar« (19). Bogenudkom i ikke mindre end ni oplag. Det

må derforantages at den har haften vis indflydelse i den del af det bedre borgerskab somlæste den.

Hufeland beskriver i sin bog spædbarnspåklædningens funktion: »Hvad

kan vel være vor Hensigt, ved at giveBørnene deførste Klæder? At op¬

varmeogunderstøttepaa enpassende Maade det spæde, bøjelige Legeme,

somendnu ikke kanholde,jalangtmerelet beskadesig«(20).Hufeland be¬

kender sig derved til dengængsetankegang, om atbarnetvarleddeløstog kunnekommetil atskade sig selv med uheldige ryk. Alligevel afviser han

den megetbastante form for helsvøbning, somifølge ham fandt sted før i

tiden. »Jeg ^eraltsaaenfiende af hiin tyrannske Indsvøben ogIndtvingen,

hvormed man i gamle Dage giorde Blodets Omløb, Fordøielsen og Lem¬

mernesBrugBesværlige...«Menbarnetskal ikke^væreforuden^enstøttende

liste:»Men ligesaamegetmaaejegmisbillige det, naar mansletikke svøber

etBarn i deførste Tider, thi det^saaspæde bøielige Legeme, isærRygge- benene, behøve tilvisseiBegyndelsen Understøttelse (21)«.

Dernæst følger den egentlige beskrivelse af svøbemetoden ^og de klæd¬

ningsstykker, somskal anvendes: »Man beklæde detnysfødte Barn aller¬

først med flint Linned, derover med Flonel, og nu omvikle man Legemet ganske løseligen med^etBind, som maa være en Haand bred, ogstrikket, fordi disse ikkesaauligesammentrækkersomde andre. Hufelandanbefaler

hør _ogbomuldsstoffer ogintroducerer den strikkede liste, som ifølge ham

ermere elastisk end de vævede lister. Armenebørmanikke indsvøbe: »Ar¬

mene blivefrie, hvilket overmaade letter Barnets Tilstand«. Hufeland anbe¬

faler endvidere brugen af en »Bomulds Matratse«, i senere termer den

såkaldteløjertsammenmed svøbogliste i de første 8-10uger.Hufelandan¬

befalerogsåatmanskifter linnedtøjofte,^ogbader barnet i koldt vand forat vaske _oghærde det.

Friederike_{Brun og}

svøbelsesbørnene

Der findes en enkelt beretning, som fortæller om overgangen til ^{en mere} lempelig svøbning af spædbørnene (22). Friederike Brun, somtilhørte den Københavnske overklasse, beskriver i sine erindringer, hvorledes hun ind¬

førte den nye svøbemetode blandt Nordsjællands bønder i 1770'erne, når

familien lå på landet i Kgs. Lyngbyom sommeren. Ifølge Friederike Brun

varspædbørnene svøbtmeget stramti helsvøb »efter deniSjællandfordums almindelige Skik. Stive^somMumier, med indbundne Armeogsvøbte tætop tilHalsen, medHuenfastnøret underHagen, havde de stakkelsRollinger

kun Øjnene frie, thistrax ved det første Skrig bleve de kirkebærrøde iAn¬

sigtet og truede medatkvæles« (23). Hun skyndte sig at løse de stakkels

småfanger på trods afmødrenes modstand. De blev i førsteomgangbange

for deres børnsvelbefindende,mennår mødreneopdagede, atbørnene blev

mere rolige ognette, lod deFriederikke Brun råde, ogmetoden blev efter¬

lignet.

Den metode, Friederike Brun indførte, måvære den samme som Hufe-

land anbefaler, hvorarmene erfri, mens resten afkroppen ogbenene ^om¬

vikles med svøbelisten. FriederikkeBrunkalder den _nye svøbemetode for

»den merefornuftige, ⁱ Sachsen brugelige Maade at behandle Smaabørn

paa«. Interessant nok kommer den nye svøbemetode fra dettyske område

og enevt.indflydelse fraRousseaunævnes ikke.

Levy anbefaler svøbelis

omkring kroppen 1845

I 1845 udgiver professor ved DenKongelige Fødselsstiftelse i Købehavn,

C.E.Levy: »Kortfattet Anviisning forungeMødre til sundhedsmæssigFor- pleining af deres spæde Børn«. Bogen erden første ienlang række af vej- ledningsbøger med statslige anbefalinger (24).

Levy skriverethalvt århundrede senere end Hufeland, men har samme forståelse afspædbarnspåklædningens funktion ^-den skal være varmere-

gulerende og give barnets krop understøttelse. Levy angiver svøbets

størrelse til 5 quarter(ca.80x80cm) eller, somdet angives, 1/2 ^gange læn¬

gere end barnet. Listen skal være ca. enhånds bredde (ca.8 cm) og2 alen (ca.1,25 meter) lang (25). Desuden skal svøbelistens eneende være forsy¬

netmedenbændel tilat fæstnelisten med.

Levybeskriver også, hvordan svøbningen foregår i praksis omkring mid¬

tenaf 1800-tallet. Moderen bredersvøbetudpå sit skød,ogbleen lægges ud ovenpå, hvorefter hun lægger barnet derpå. Bleen svøbes fra hver side om hvert ben for sig, for ^at lårene ikke skal gnide mod hinanden, og derpå lægges en snip op om barnets underliv. Udenom bleen lægges svøbetom-

kring barnets krop optil armhulerne. Dennederste del af svøbet, hvor be¬

nene ikke nårned, lægges opmod barnetsryg og derfremkommer derved

enslagsposeaf svøbet. Denne del fastholdes ligesomrestenafsvøbet med listen, somlægges rundtombarnets krop. Listen skal ikke »naae saalangt

nedatBenenesBevægelseriSvøbetderved hindres(26)«. Levysanbefaling

af svøbemetoden erderved mindre bevægelseshæmmende end Hufelands,

da listen ikke viklesrundtombenenepå barnet.

Levy skriveratmannogle steder foretrækkeratanvendeenløjert i stedet

forsvøb_ogliste. Løjerten består afenmadras,som erstoppetmed krølhår

eller bomuld og til hvis øverste ende er syet en tynd pude. Han beskriver

endvidereudførligt, hvorledes den i praksis anvendes: »Efter daBarneter

iførtSkjorten, Trøien ^ogBleen, lægges detiLøierten,^somfortil løst tilbin¬

des ellertilknappes omkringBarnets Krop oggjernesammenbindes neden¬

for Føddene, saaatArmeneforblive ganskefrieogBenenesBevægelserme¬

getlidt indskrænkes (27)«. Bemærkelsesværdigt^erdetatløjertenbetragtes

sometalternativ til svøb og liste, ogikke sometsupplement. Alligevel fo¬

retrækker de fleste svøb _og liste fremfor løjerten idet den »fordrer nogen

mereOpmærksomhedfra Moderens Side, forsaavidtsomBarnetved de fri¬

ereBevægelser lettere skifter Stilling, ogglider nediMadrassen«. Opsynet

medbarneteraltsåmerebesværligt ved anvendelsen af løjerten,^ogdesuden oplyses detatmanfinder detnemmereatbæreetsvøbelsesbarn endetbarn

somligger i enløjert.

Medhensyn til renligheden har Levy absolutetopdragende sigtemed sin bog. Han anbefaleratman vasker barnets underkrop, så ofte det har gjort sigurent, ogatbarnet bliver badet dagligt.

Praksis i midten

af 1800-tallet

Så vidtvides, findes der ikke nogen detaljeret beskrivelse af den praksis,

somblev udøvet af kvinderne i den brede befolkning, når de svøbte deres spædbørn. Så vi ved desværre forbavsende lidtomden almindelige virke¬

lighed,og dermed står lægernes rådgivningslitteraturmed deres kravog an¬

befalinger mærkeligtuimodsagt.

Fra 1830findes enbeskrivelsefra Bornholm, hvor den stedlige Dr. Pa-

numblevforargetoverbehandlingen af spædbørneneblandt bønderne (28).

Vuggenhar sin pladsvedovnenistuenogher ligger barnet,som erhelsvøbt

i uldne klædningsstykker, akkurat ^som 1700-tallets svøbelsesbørn. »At

disseuskyldigesmaaSkabninger liggerpaaetsaadantSted, hvor vaadt Tøj

tørres, ogdertilerindviklede iSvøboguldne Lister, saaendog Armeneer indvikledemed, erdet letatse, atdemaa bestandig liggeiet varmtbadog altsaabestandigistærkSved, ^somsvækker dem for hele deresLevetid«. Di-

NA

Etsvøbelsesbarn i halvsvøb medarmene

fri fra 1873. (Michael

ogAnnaAnchers hus).

striktslægen påLæsø ChristenRasmussenerheller ikke nådig i sin kritik af

bøndernesspædbarnspleje i 1859 (29): »medensBørneneere saa smaae, at de ligge i Vuggen, hvis heele Indhold^som oftest kun bestaaer af Halm og

gamle slæt ^- eller ikke fyldte Dynevaar, blive de med faae Undtagelser yderst sjelden afvaskede^paa Kroppen, men iAlmindelighed kun aftørret

medenKlud, entenvaadellertør«. Dissetokilderfortæller,atdervargan¬

skelangt fraLevysanbefalinger til praksisen ude i landdistrikterne.

Det var fortrinsvis borgerskabets kvinder, som læste lægernes rådgiv¬

ningslitteraturom spædbørnsplejen, og derved også dem, som først efter¬

levede ogpraktiseredenyestandarder.I museernessamlinger findes ganske

megetspædbarnstøj som er dateret tilperioden fra 1800-tallets midte frem

til 1920'erne (30). Dette spædbarnstøj adskiller sig fra spædbarnsudstyret fra 1700-tallet _og 1800-tallets første halvdel både i materialevalg, farve¬

sammensætningerogudsmykning.

Spædbarnspåklædningen bestod stadig af ble, navlebind, skjorte, trøje,

svøb og liste, menbomuldsstoffer blev efterhånden detmest anvendtema¬

teriale til spædbarnstøjet og moden foreskrev hvidt. For at pynte barnet

kunnemanbruge enlille kjole udenpå svøbet eller barnet fikensmuklille,

hvidkrave på med broderierog enlille kyse eller hæklet hue. Svøbetogli¬

sten blev derved efterhånden degraderet fra at være en væsentlig del af spædbarnets ydre påklædning tilatblive^endel af det^mereskjulte undertøj,

ogdet har muligvisværet en medvirkende årsag tilatde farvestrålende li¬

sterog svøb forsvandt. Samtidig signalerede den hvide farve renhedog en¬

kelhed. Svøbetvaroftest af bomuldsflonel og svøbelisten af bomuldsgarn.

Listen kunnevære strikket ellervævet, ogde havde længderfra^ca. 70 cm op til 2 meter ca. 9-12 cm brede. De må antages athave været brugt for¬

trinsvis til svøbning omkring kroppen med benene fri, isærde korteste li¬

ster. Svøbelisterne kan bådeværemed oguden bændel. J.S. Møllernævner fraslutningen af 1800-tallet,atmani Nordsjællandanvenderensvøbelses- nål, som er enknappenål medet storthoved (31).

Derfindes forbavsende få billeder afsamtidige svøbelsesbørn fra 1800-

tallet. De fleste billeder afsvøbelsesbørnerfra 1900-tallet_ogviserenkari¬

keret opfattelse af det svøbte barn. 1800-tallets spædbørnafbildes normalt

ien kjole, ^ogdet erudfra disse billeder umuligtatudledenogetom, hvor¬

dan barnetevt.varsvøbt underkjolen. Enundtagelseudgørenstregtegning

af Michael Anchertegneti 1873 (32). Manserheretskrigende spædbarn i

armene på en gammel bedstemoder. Interessant nok erbarnet svøbt med

liste fra armhulerne og helt ned til fødderne. Levysanbefalinger af kun at lægge listen omkring kroppen^var således ikketrængtigennem somalmin¬

delignormblandt den almue, Michael Ancher skildrede på sinebilleder.

Et

praktisk eksperiment med

løjert

På trods afat Levy formoder, at løjerten ikke er så udbredtsom svøbet ^og listen, findesendel samtidigeafbildninger afden. Muligvis skyldtes det,at løjerten især blev brugt blandt det modebevidste borgerskab, som eksem¬

pelvis købte modebladet Dagmar (33). Den Gamle By i

Århus

hvidt bomuldsstof ogudsmykket med flæser.Derblev lavet^enfotoserie af

den ca. 8 ugergamle Magnus Andreas (34)og høstetnogle praktiske erfa¬

ringer omkring anvendelsen.

Løjertafbildetimode¬

bladetDagmar1878.

MagnusAndreaskunne sparke ^ogsprælle i løjertenomtrentisamme om¬

fangsomhviset tæppevarlagt rundtomham. Ipraksis virkede den dermed

hverkenstøttende for barnets krop eller hæmmende for detsbevægelser. Et

minus vedløjerten er, at bleenlet glider af barnet. Man anvendte ikke un¬

derbukserpå spædbørn i 1800-tallet,ogder blev gjort den erfaring,atbleen

skulle lægges rimelig stramtoggodt, for ikkeatglide af. MagnusAndreas

havde endvideretendens til atglide ned i løjerten, akkurat ^somLevykriti¬

serede den for. Desuden virkede løjerten af det tynde bomuldsstof ikke særligvarm. Manmå antage atden i brug harværetdækket afendyne.

Med eller uden svøbeliste

Densidsteudgave af Hufelands bog^omspædbørnspleje udkom i 1863 (35).

Den varkommenteret aflægen S.W. Mauthner ^som i modsætning til både

Hufeland _og Levy mente, at svøbet og listen var fuldstændig overflødig.

Spædbarnspåklædningen skulle kun tjene tilatholde barnetvarmtogskulle

ikke have en understøttende funktion i forhold til barnets krop »Vi ansee BørnenesSvøben i deførste Maaneder afderesLivfor overflødig« (36).

Denca.8 ugergamle MagnusAndreasiløjert. (HjerlHedes Frilandsmuseum).

Mauthnerhavdeforetaget ^enrejse til de Forenede Stater, hvormanikke

svøbtespædbørnene. »BarnetladesfraFødselen affrit^ogDragtenbestaar

ietlangtvarmtSkjørt, mensvøbt bliver detslet ikke« (37). Amerikanerne

havde gode erfaringer med dennespædbarnspåklædning^somgjorde børne¬

nesmuskler stærkere idetman gavdem frihedtil atudvikle sig, somnatu¬

renforlangte det: »Vihaveoverbeviistos om, atman iLande, hvormanal¬

deles ikkelæggerBaand på Børneneslegemlige Frihedfraderes Fødsel af træffer langt mindreend hosos paaSvækkelseogRygradskrumninger« (38).

Følgerman Mauthners argumenter, lyder de som en genklang af Rous¬

seaus ideer. MenhvorRousseaufilosoferedesig til enoverordnet naturstil¬

stand, kunne Mauthner ved selvsyn konstatere,atmani det modernecivili¬

serede Nord-Amerika havdegode erfaringer med ikke atanvende svøb og liste. Han kunne dermed anvende den videnskabelige iagttagelse som et vægtigtargument.

Alligevelskulle der gåmangeår før dengenoptagnediskursomkring be¬

frielsen afspædbarnet frasvøbogliste slog igennemsomalmindelignorm.

Ibogen »Vort Hjem«redigeret af EmmaGad fra 1903 anbefales brugen af

listen stadig, som en nødvendig del af spædbarnets påklædning (39). Der

anbefales to forskelligepåklædningsmåder for spædbørn: den almindelige

med svøb _og listeog etalternativ »detengelske system«.

Ifølgedet engelske system skal barnet klædes i ^en skjorte, enble og et uldstykke omkring bleen, dernæstenlangflonelsklokke med livogudenpå

endnu et skørtmed liv _ogtilsidst enkjole med lange ^ærmer. På fødderne

far barnetuldsokker. På trods afatdetengelske systemikke fordrer^nogen

liste, anbefales den alligevel: »Man bør helst anvende det engelske System

medTilføjelse afen Liste; denne støtterBarnets Ryg, når der tageskejtet

paadet,og er omNatten tilstorHjælp,naar manløfterBarnetoptilsig«(40).

Omkring 1900erdetatholde spædbarnetvarmt stadigmegetvigtig, når

detgælder spædbørnspåklædningen.Børnenebliver iklædt lag på lag af tøj,

men normenomkring spædbarnsrenligheden erblevet ændret. Lugt i tøjet

eller vuggenblivernu ikke længere tolereret: »at det skal skiftes ofte, saa snartTøjeterSporaf^stivteller lugtende, ^{er en}Selvfølge« (41). Under bar¬

netkunnemanlæggeen nyopfindelse voksdugen, såledesatmanundgikat fåafføringogurin i madrassen.Tiletbarn skulle^manhave^ca. 30-48 bleer,

såledesatmankunne skifte detomgående, hvis bleenvarvåd.Detvarend¬

videre ikke nokatvaskebleerne, de skullekoges! I det hele tagetblevren-

lighedsprojektet ført ud i yderste konsekvens, idet mødrene anbefaledes at holde barnet frem allerede i 6-8 ugersalderen. Dvs.manholdt barnet ud fra sig, spredte dets ben ogbøjede knæerne på det. En metode somkunne be¬

tinge, ^atbarnet begyndte attisse.

Moderens

bog 1916

I 1916 udkom børnelægen Sven Monrads: »Moderens Bog«, som skulle

blive fleremødregenerationers bibel (42). Moderens bog rummede etpro¬

gramfor plejen af spæde børn efternatur- og lægevidenskabelige princip¬

per og Monrads slogan»ro, renlighedogregelmæssighed« blevenvidt ud¬

bredtnorminden for den almindelige spædbørnspleje.Bogenudkom første

gangi 1916 ^ogi 1938 varden udkommet i ikke mindre end52.000 eksem¬

plarer. Bogen udkom sidstegangi 1952.

Allerede i 1899, hvor Monrad skrev sammen med fru Dorthea Secher-

Leth frarådede hanbrugen af liste, idetdenhindrede barneti frit atbevæge brystkassen,arme ogben: »Manskal derfor helst ikke »svøbe«Barnet«(43).

SammenlignermanMonrads forsigtige »helst ikke« anbefaling i 1899 med anbefalingerne fra1916erdettydeligt,atderersketenforandring. »Listen,

derherhjemme endnuansesforetuundværligt attribut til det spæde barns påklædning, erivirkeligheden ganske unødvendigoggør snarereskade end

gavn«(44). Denlægelige diskurs Monrad står for, ^erensidigt fordømmende

overfor brugen af liste. Alligevel er det tydeligt, at lægestanden på dette punkter oppemod sejlivedenormeri befolkningen.

Monrads argumenterimod listen ^erinteressante, fordi de i klar tale gør opmed den sejlivede forestilling om,atbarnet skulle stives af: »Skuldeen listvirkelig kunnestiverygsøjlen af måtte den lægges så fast omkring bar¬

net, atbrystkassen^ogunderlivet ikkefikfornøden plads til udvidelse, ^ogda

vilde den altså_gøreskade«. Han gørligeledes^opmed forestillingen ^om at

man hjalp barnet i dets udvikling, ved at støttebarnets svage muskulatur.

»Manmå heller ikke tro, atlistengør ryggenstærkere. Tværtimod!Ligesom

alle andre muskler svækkes rygmusklerne vedat indsnøres, hvorimod de

bliverkraftigere^ogudviklersigbedre, når de harfrit spillerum tilatvirke«.

Ved omgangen med barnetargumentere han endvidere imod forestillingen

om, atdetvarenklere atbære etbarn, som varsvøbt. »Skal detaf^en eller

andengrund bæres, bør man alligevel altid^{støtte ryggen} med^{sin arm og}

hånd ogaldrigsættesin lid til, atlisten yder tilstrækkeligstøtte«.

Den anbefalede spædbarnsdragt uden liste består af: en undertrøje in¬

derst,derpåenskjorteogudenpå denneenlangærmet trøje.Enellertobleer

af lærred ogudenpådisse anbefales,somnoget nyt atman kan anbringeet stykke gummilærred. Dogskal manpåse,atbarnet ikke kommer til atligge

medet varmturinomslag. Rundtombarnet læggeset stortfirkantet svøb af

bomuldsflonel eller uld. Det må formodes,atenvægtiggrund til, atMon¬

rads anbefalinger vandt udbredelse var, atde i praksisvar mulige atreali¬

sere. Hvoren vigtig normi spædbarnsplejen i århundrederne hidtil havde

været atholde barnetvarmt i kolde oghuse fulde af træk, så virkeligheden

anderledes ud for en bred del afbefolkningen i 1916. Husene havde en bedre standard, og det var derfor ikke en katastrofe, hvis barnet sparkede

klæderne afsig.Brugen af gummilærred har også gjort det praktisk muligt

atlade barnet have løstsiddendetøj ogsamtidig undgå, at der kom afføring

i bårne- ogsengeklæderne.

At holde klædernerene kunne ifølge Monrad også opnås vedat»vænne barnet tilrenlighed« (45). Denne tilvænning bestod i, atman skulle ^være opmærksom på, når barnet vågnede, pludselig blev uroligt, blegnede let el¬

ler_gav sig tilattrykke. På disse tidspunkter,vardet fornuftigtatholde bar¬

net frem. Vedregelmæssighed kunne man derved opnå,atdetblev renligt.

Han advarede dog imod, at man påbegyndte træningen før i fjerde eller

femte levemåned.

Sundhedsstyrelsens anbefaling 1939

I 1929 påbegyndtes en ordning med sundhedsplejersker i nogle få for- søgsamter, og i 1937 blev ordningen stadfæstet ved lov ^og udbredt til hele

landet(46). Samtidigudgav Sundhedsstyrelsenethæfte: »Det spæde Barns ErnæringogPleje«somblev udsendt til alle nybagte mødre.Dettehæftevar allerede blevettrykt iet antal af 670.000 eksemplarer i 1939. Der kom der¬

ved en massiv statslig påvirkning af eksisterende normer indenfor spæd¬

barnsplejen.

Interessantnoker enbestemtlinje fremhævet i afsnittetombarnets klæ¬

dedragt: »Listen kanganskeundværes, ogsaahos Nyfødte« (47). I slutnin-

genaf1930'ernevarbrugen af svøbogliste stadig udbredtsomspædbarns- påklædning på trods af, atmanfra lægeligt hold havde angrebet anvendel¬

seniflereårtier.

Praksis

på landet i Nord-

Vestjylland til 1949

Hjerl Hedes Frilandsmuseum interviewede i 1998 seks kvinder født i peri¬

oden 1902-1913 (48). Firevarfødt i Vestjylland,^nærmerebestemt Vinderup kommune,_{og en}enkeltvarfødt ienlandkommune i nærheden af Viborgog

en anden i en landkommune i nærheden afLøgstør. De havde alle svøbt spædbørn med liste i periodenca. 1920-1949. Spædbørnenevarderesegne

børn, mindre søskende og andres børn, som de passede, da de varude at tjene som unge.Enaf informanterne havde ikke selv fået børn, menhavde

væretbarselshjælper ved ikke mindre end 17 fødsler. Hunpassede barsels-

konen og det nyfødte barn i de foreskrevne ti dage efter fødslen, hvormo¬

deren efter lægelig anbefaling og almindelig skik ogbrug lå i barselseng.

Hun var barselshjælper i landkommunerne omkring Løgstør og senere i

landkommunerne omkring Holstebro.

Ved interviewene blev der vist en vævet svøbeliste med en længde på 1,49 meter _{og en} bredde på 10 cm samt et flonelssvøb på 80x80 cm. In¬

formanterne blev bedt om at demonstrere brugen af svøb og liste på en dukke og sammenligne demonstrationslisten og svøbet med det, de selv

havde anvendt. Interviewmetoden var den såkaldt kvalitative, hvor kvin¬

derne fikrig mulighed foratfortælleomde punkter vedrørende spædbarns¬

plejen, som optog dem. De blev allepræsenteret for spørgsmål om spæd¬

barnsudstyret: hvornår de brugte svøbog liste, hvem de havde lært svøbe¬

metodenaf, hvorfor debrugte listen, hvorfor de evt. sluttede, omverdenens

synpå brugen af svøbelistenog omgangen med barnet.

Omudstyret fortalte Nielsine,athun havdeto svøbelister.Hunhavde selv

strikketdem, før det første barn blev født. Svøbelistenvaromtrentaf^samme længdesomdemonstrationslisten, ogden havdeenspids med bændel i den

eneende. Desudenhavde huntresmåsvøb,to storesvøb,nogle bleer, skjor¬

terogtrøjer.Marenhavde svøbelister uden bændel, hun brugte sikkerheds¬

nåle. Dagnyfortalteathendes svøbelister^varvævedeogathun havde købt

dem. Bertha havdeensvøbelistemedsnorihverende, så den kunne bindes

uansethvilkenende, somblev rullet ind først. Ved demonstrationen forkla¬

rede kvinderneat svøbelisten skulle rullesrigtigtop således, atenden med

bændelenvarinderst. Detvarnoget manlærte allerede sombarn, nårman rullede lister _opfor sinmor.

Informanterne demonstrerede alleensvøbemetode, sommindedemeget

om Levys anbefalinger fra 1845. Nogle foretrak, at den nederste del af

svøbet blev fæstet bag på barnet og andre foran. Når svøbet blev fæstet foran,begrundedes det med, atbarnet låpåryggen ogderved ikke blevge¬

neretafsvøbets fold.

Levybeskrev, hvordan moderen skiftede og svøbte barnet på skødet, og det viste sig, atde fleste af informanterne havde skiftetogsvøbt barnet på

skødet. Dagny sad også og skiftede barnet på skødet- i hvert fald de to første.-»Sad ogordnededem på skødet«....«henne ved komfuret, hvor det

varvarmt«. Hun havde endvidereen bemærkning til dette punkt »Tror al¬

drig hendes morhargjorten istand på æ bord« efterfulgt af latter.Anna havdeenskammel underbenene, både nårhun ammede og skiftede barnet.

Maryfortalteatmoderen havde skiftet dem på skødet,menogså på^etbord.

Hunfortaltevidere, at»delagde svøbet omkring, ogdet, dervarfor langt,

skullelægges^op«(på maven). Svøbelisten blev lagtstramtom.Debegyndte

underarmkrogene ogned til lårkrogene. Hendemorhavde^»nogethårdt^no¬

get« (selve listen). Detvarvævet. »Så kunne det ordentlig lægges^stramt«.

Nielsine skiftede sine børnpå bordet. Hunlagde dynen på bordet, og skif¬

tede dempå den.Hunhavde dogsetmangebørn blive skiftet på knæene. Så

sad den, der skiftede, med benenepåenskammel. Maren fortalte, at listen

skullevære såstram»såatdet ikkegled^op«. Marenhavde endvidereetfif

somhunbrugte før svøbningen: »Barnetskulle tissefør det blev svøbt«, så

hundyppede barnets fødder i lunkent vand-»det virkede«.

Informanterne havde forskellige opfattelser af, hvor længe barnetskulle

væresvøbt med liste. Nielsine fortalte,atbørnenevarsvøbt til devar ca. et halvtår. Maren fortalte, at detvaretprincip nogle steder, at barnetskulle

have listepå til det havdeværet i kirke. Omkringenmånedstid brugteman listen. Defleste kunne ikkehuske, hvorlænge barnet havde haft listen på.

Alle kvindernesvarede,atde havde lærtatbruge svøb ^og liste hjemme¬

fra. Nielsine lærte det af sinmor. Dengang læste ^man sig ikke til det, for¬

klarede hun.Dagnylærte det hjemme»Så'n gjordemor ogmimoster«. De

var10 søskende,oghunvar den ældste.Hunfortalte også,ati alle de hjem

hun havdetjent, brugte^mansvøbeliste.

Dervarforskellige begrundelser for, hvorfor man skulle anvende listen.

Berthabegrundede brugen med»atdetvarforat støtteryggen-»såvarde

stivetafnår de^varsmå«. Nielsine fortalteatnårmanskulle løfte barnetop af vuggen omnatten,løftedemandet i selve svøbelisten-»det gikfint«. Li¬

stenblevbrugt foratstiveryggenaf. Dagny svarede på spørgsmålat: »Så 'n

vardet bare«. Maryfortalteatdet skulle værevarmt»de troedejo ikke, at børn kunne tåle kuld«.

Nogle af kvinderne havde holdtopmedbrugen af liste midt i deres bør¬

neflok, og de gav forskellige begrundelser herfor. Anna oplyste, at hun brugte svøbogliste til den ældste, som varfødt i 1933. Da hun fiketaf sine

andre børn i 1940, sagde sundhedsplejersken fruAggerholm nej til listen,

og»så holdt hunopmed det«.Dagnyfortalte,athun brugte svøbogliste til

de toældste i _{1936 og} 1940.Den yngstefik ble ^ogbukser i 1945. Og hen¬

des begrundelse var, at: »Så'ngjorde deyngre, også gjordejeg detog«.

Mary, som hele sin barndom ogungdom havde været vant til, at børnene

blev svøbt,brugteikke selv listeogsvøb på sineegnebørn i 1948, 1950 og 1956. Som begrundelse, forklarede hun at »Detvar hun slet ikke interes¬

seret i når de havde navlebindpå, så vardet nok«. Maren fortalte, atden

sidste barselskvinde, som hun passede i 1949, stadig brugte svøb og liste,

ogatjordmoderen ikke havde fundet det mærkeligt.

Tradition _{og norm.}

Meget tyder på at den traditionelle svøbetradition, som blev bibeholdt på

landet iVestjylland i den første halvdel af det 20.århundrede forenstordel

bestod afforestillingerog enpraksis, somhavde hørt til almindeligaccep¬

teredenormeri entidligere periode. Elementer som dereftervarblevet vi¬

dereførtpå trods afatdervarkommetnye ogmodstridendenormertil i det omgivende samfund.

De fabegrundelser informanternegavfor, hvorfor de svøbte deres børn,

kan _spores tilbage til antikkens syn på det spæde barn, ^som et leddeløst

væsen.Et synspunkt, someksempelvis lægerne indtil midten af 1800-tallet

støttede. En af informanterne begrundede endvidere svøbningen med, at barnet skulle værevarmtpåklædt, da de ikke troede, atbørnene kunne tåle

kulde. Man kan følge denneangst, foratbarnet skulle komme til atfryse i rådgivningslitteraturen 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. J.S. Møl¬

ler omtaleren lignende begrundelse. I Raarup ved Vejle sagde manat det

lille barn »kufrys', hvor e Smør ku smelt!« (49).

Landsognene i Nord- ogVestjylland har muligvis skabt gode betingelser

for en fastholdelse af gamle traditioner indenfor spædbarnsplejen. Des¬

værre er det udfradefa foretagne interviews umuligtatsigenoget omfor¬

holdenegenerelt på landetogi byerne i Danmark.Vardet kun i afsideslig¬

gende dele afJyllandatman fastholdt ensvøbetradition somdet officielle

Danmarktog stærk afstand fra? (50).

Et

praktisk eksperiment med svøb

liste

Ved svøbningen af den fire ^uger gamle Magnus Andreas blev den svøbe¬

metode, somNielsine viste,fulgt i alle detaljer (51). Listen blevsomanvist lagt fast omkring Magnus Andreas, og det kunne konstateres at hans lille krop derved blev stivet af. Svøbelisten sad rundtom mave og ryg oggjorde

Den ca. 4 ugergamleMagnusAndreas svøbes. Svøbets nederstedel^erbøjet

oppåmavenafbarnet. (Hjerl Hedes Frilandsmuseum).

detumuligt for barnetatbøje kroppen. Derimod sprællede han medarmene, ogbenene kunne han ogsåsagtenssprælle med i »svøbeposen«. Detvirkede

ikkesom omMagnusAndreastognogennotits afatvære svøbt medenfast

liste omkring maven. Han sprællede, ammede hos sin mor og sov med

svøbet.Hanvirkede hverkenroligere ellermereirritabel end sædvanlig. Når Magnus Andreas skulle bæres, gav listen ikke nogen særlig støtte, hans

nakke oghoved skulle støttesalligevel. Derimod føltes barnetmegetfastat løfte_ogtagepå, til forskel fraetusvøbt barn, somfaktiskvirkermereled¬

deløst. MagnusAndreas blev svøbt i februar måned, ogbeklædningen vir¬

kede hverkenvarmereeller koldere end densparkedragt, undertrøjeogtrøje

samtengangsble somhan ellers brugte. Derimod må svøb ogliste antages

atvære alt forvarmt om sommeren. Ved afklædningen kunne detkonsta¬

teres at bleen sad nøjagtig, som den var lagt. Svøbelisten havde hæmmet

bækkenetsbevægelser såmeget, atbleen ikke havde rykket sig.

Uden liste med

Benjamin Spock 1950

11950 udkom den førsteudgaveaf den amerikanske læge Benjamin Spocks bog: »Bogen ombarnet« (52). I de følgende år skulle denne udvikle sig til

atblive 1950-60'ernes nyebibel inden for spædbørnsplejen medmange op-

Svøbelisten lægges under armene rundt om kroppen på barnet. Den lange bændel,for enden afsvøbelisten, fæstnes til sidst rundtomkroppen.

lag. Allerede i 1963vardet antal solgteeksemplarer nåetoppå 65.000. Ben¬

jamin Spock var amerikaner, men hans bog blev tilpasset forholdene i de

lande hvorden blevudgivet.

Vedrørende det nyfødte barns beklædning skriver Spock, at man skal

klæde barnet eftertemperaturen. Han angiver samtidigat den rettetempe¬

ratur ietbarnerumerca. 20 grader. Fra atspædbarnspåklædningen skulle beskytte barnet imod den kulde, som nu engang var i dets omgivelser, er 1950'ernesboliger så avancerede,atmankan regulere temperaturennøjag¬

tigi derum,barnet befinder sig i. Bukserne blev også enalmindelig del af

barnetspåklædning,ogdette hængersammenmedenudbredt brug afgum¬

mibukser. I slutningen af 1950'erne dukker kravledragten op og bliveref¬

terhåndenstandardudstyret for spædbørn (53).

Spocknævnerend ikke listen medet enesteord. Somenselvfølgelig del

af tidens almindelige^normer, skal barnet kunne bevæge lemmerne frit for

at udvikle sig. Det ^eneste sted Spock omtaleren form for fastspænding af spædbarnet er, når han fraråder brugen af dyneposer, som går helt op om barnetsoverkropog erfæstet tilsengen.Han henviser samtidig til psykolo¬

ger, som mener, »atdet kan hæmme barnet åndeligtoglegemligt, hvis det føler ^sig hjælpeløst og berøvet bevægelsesfriheden i den første udvik¬

lingsperiode« (54). Den^nye diskurs Rousseau stod for i 1700-tallet bliver

Detfcerdigsvøbte barn^eristand tilatbevæge^{arme og}ben, ^menkan ikke bøje kroppen.

på ^mange måder sanktioneret af 1950'erne ^nye diskurs-magere i spæd¬

barnsplejen, nemlig psykologerne. At udsætte barnet for nogen form for tvang fysisk eller psykisk fører kun til, at barnet ikke udvikler sig nor¬

malt.

Den tætte

svøbninggenintroduceres i 1990'erne

Daartiklens forfatter i 1992fødte sit førstebarn, svøbtejordemoren barnet omhyggeligt ind ietblødt bomuldstæppe, såkun det lille ansigt kunne ses.

Derlåhunsåpåsidensom en lille bylt. De stolte forældre fik samtidigtat vide,atbarnet ville følesigtryggere, hvis det^varsvøbttæt.

En meget sælgende skribent indenfor rådgivningslitteraturen om

spædbarnspleje i 1990'erneeramerikaneren Penelope Leach,somhar skre¬

vetbogen »Altombarnet« (55). I bogen anbefales detatsvøbe barnet, hvis

det skriger, når det ikke har fysisk kontakt med ^nogen. Leach ^mener, at spædbørn haretnaturligtbehov foratopleve fysisk kontakt med dem, der tager sig af det, og derfor græder de ofte efter det, hun kalder »kontakt¬

trøst«. Da mange mødre finder det umuligt atimødekomme spædbarnets

konstante behov for kontakttrøst ved at holde det tæt ind til sig og bære

rundtpå det, kanman istedet svøbe dettæt. Hvis^man pakker spædbarnet