Om arbejdsmarkedet

1

Om arbejdsmarkedet

1

Dansk Arbejdsgiverforening

DA er hovedorganisationen for 13 arbejdsgiverorganisationer på det private 3

arbejdsmarked inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DAs 4

formål er at sikre danske virksomheder vilkår, der styrker deres 5

konkurrenceevne.

6 7

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO er paraplyorganisation for 17 forbund. LO varetager interesserne for de 9

omkring 1,5 mio. lønmodtagere. LOs hovedopgaver er det internationale 10

arbejde, EU, juridisk rådgivning, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. LO 11

blev grundlagt 3. januar 1898 under navnet De Samvirkende Fagforbund, DsF.

12

DsF skiftede i 1967 navn til LO.

13 14

Aftalesystemet

Aftalesystemet kan inddeles i:

16

• Hovedaftalen, der er de grundlæggende regler for aftalesystemet og som 17

gælder for både hovedorganisationerne og deres underorganisationer 18

• landsdækkende overenskomster, hvor løn- og ansættelsesvilkår for 19

størstedelen af de danske lønmodtagere aftales 20

• lokale overenskomster eller lokalaftaler, der kun dækker et mindre 21

regionalt område eller en enkelt virksomhed 22

• kutymer, som ikke er skriftlige aftaler, men adfærdsmønstre, som er 23

blevet anerkendt som gældende regler på en arbejdsplads.

24 25

Hovedaftalen

Hovedaftalen fastlægger de grundlæggende principper for aftalesystemet.

27

Hovedaftalen blev, efter omfattende arbejdskampe, indgået mellem DA og LO 28

den 5. september 1899 (Septemberforliget). Aftalen betød, at de to parter 29

anerkendte hinandens ret til at eksistere. Endvidere blev det danske systems 30

gensidige rettigheder og pligter defineret i forliget. Det handler om:

31

• Retten til at organisere sig 32

• Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet 33

• Retten til at tage kollektive kampskridt – såsom strejke, lockout og andre 34

former for aktioner 35

• Fredspligten, der betyder at arbejdet ikke må nedlægges, mens der er 36

indgået en kollektiv overenskomst.

37

LO og DA indgik i 1908 en aftale om, at faglig uenighed skulle løses ved 38

mægling. Det blev bestemt, at det er Arbejdsretten, der afgør, hvordan 39

overenskomsten skal fortolkes. Aftalen fra 1908 lagde grundstenen til den 40

opfattelse, at arbejdsmarkedets parter helst skal regulere arbejdsmarkedet selv.

41

2 Septemberforliget blev første gang ændret ved Hovedaftalen fra den 18.

1

november 1960, som blev opsagt i løbet af foråret 1969. Herefter blev en ny 2

Hovedaftale indgået den 1. november 1973. Hovedaftalen gælder for alle DA og 3

LO's underorganisationer. Andre organisationer har ligeledes indgået 4

hovedaftaler - således er der mellem SALA (Sammenslutningen af Landbrugets 5

Arbejdsgivere) og LO og mellem de offentlige arbejdsgivere og de offentlig 6

ansattes organisationer indgået lignende hovedaftaler.

7 8

Overenskomst

En overenskomst er en aftale mellem en arbejdsgiver og en fagforening. De 10

kollektive overenskomster er hovedhjørnestenen i arbejdsmarkedets parters 11

faglige arbejde og har betydning for op mod 90% af de ansatte på 12

arbejdsmarkedet. Overenskomsterne er først og fremmest aftaler om løn og 13

arbejdstid. Derudover fastlægger overenskomsten blandt andet forhold omkring:

14

• Ferie 15

• Helligdage 16

• Sygdom 17

• Barsel 18

• Arbejdsmarkedspensionsordninger 19

• Opsigelse 20

Overenskomsterne indgås hovedsageligt ved lokale overenskomster mellem 21

arbejdsgiverne og lønmodtagerne i de enkelte brancher. Som udgangspunkt skal 22

arbejdsgiveren også overholde overenskomstens regler, når det gælder 23

eventuelle uorganiserede medarbejdere. Tidligere blev generelle krav til 24

overenskomsterne forhandlet mellem hovedorganisationerne, men i dag sker 25

forhandlingerne mellem et fagforbund på den ene side og en landsdækkende 26

arbejdsgiverorganisation på den anden. Lønforhandlingerne foregår endnu mere 27

decentralt, ofte på virksomhedsniveau. Overenskomsterne er således 28

rammeaftaler, som skal udfyldes ved forhandlinger i de enkelte virksomheder. I 29

det offentlige er langt de fleste ansatte omfattet af kollektive overenskomster - 30

tjenestemandssystemet er på vej ud. På statens område forhandler 31

finansministeren overenskomster med Centralorganisationernes Fællesudvalg 32

(CFU), som dækker alle statsansattes organisationer. Kommunerne forhandler 33

overenskomster med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 34

(KTO).

35

Arbejdsretten

Arbejdsretten er en specialdomstol for arbejdsmarkedets retskonflikter. Før en 37

sag ender i retten, vil den normalt være behandlet ved møder på virksomheden, 38

mellem organisationerne samt eventuelt ved faglig voldgift. Ved en faglig 39

voldgift sidder repræsentanter for de to parter og en neutral opmand, som 40

parterne i fællesskab har udpeget. Hvis parterne ikke kan blive enige om at 41

udpege en opmand, udpeges vedkommende af den juridisk uddannede præsident 42

for Arbejdsretten.

43

Under Arbejdsretten hører:

44

• Sager om overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler 45

3

• Sager om overtrædelse af kollektive overenskomster om løn- og 1

arbejdsforhold 2

• Sager om lovligheden af varslede kollektive konflikter 3

• Sager om, hvorvidt der foreligger en kollektiv overenskomst og om 4

lovligheden af at anvende kollektive konflikter til at støtte krav om 5

overenskomst på områder, hvor kollektiv overenskomst ikke er indgået 6

• Tvister om forligsmændenes kompetence 7

De nævnte sager kan ikke indbringes for de almindelige domstole. Den enkelte 8

lønmodtager kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole om 9

løntilgodehavender.

10

Arbejdsretten består af et formandskab med 6 medlemmer samt 43 fagretlige 11

dommere. Dommerne udnævnes for 5 år af gangen af arbejdsministeren efter 12

indstilling fra en række lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samt 13

offentlige myndigheder og organisationer med arbejdsgiverfunktioner.

14 15

Fredspligten

Fredspligten betyder, at når der er indgået en kollektiv overenskomst, kan 17

arbejdet ikke lovligt standes, så længe overenskomsten løber. Strejke og lockout 18

kan derfor i hovedsagen kun foregå i forbindelse med 19

overenskomstforhandlingerne. Fredspligten betyder ikke, at parterne ikke kan 20

varsle konflikt vedrørende forhold, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

21

Sympatistrejke til fordel for en lovlig konflikt på et andet område er også muligt.

22

Det kan endvidere være lovligt at standse arbejdet på grund af arbejdsgiverens 23

betalingsstandsning eller af hensyn til "liv, velfærd og ære".

24 25

Strejke

At strejke vil sige, at lønmodtagerne midlertidigt ophører med at udføre arbejdet 27

for deres arbejdsgiver. Strejke foreligger kun, når der er tale om en fælles 28

optræden med et fælles formål. Retten til at strejke er begrænset, da fredspligten 29

som hovedregel gælder, men lønmodtagerne har ret til at strejke, når 30

overenskomsterne udløber, eller når et område eller en virksomhed er uden 31

overenskomst. En varslet konflikt kan først begynde 5 dage efter, at et 32

mæglingsforslag er blevet forkastet. Der er også ulovlige strejker, som normalt 33

medfører bod i Arbejdsretten. I særlige situationer kan strejker i 34

overenskomstperioden være lovlige. Det gælder hvis "liv, velfærd og ære" er på 35

spil, eller en virksomhed er gået konkurs.

36 37

Lockout

Lockout er arbejdsgiverens våben i arbejdskonflikter. Lockout skal varsles ved 39

udløbet af en overenskomst i forbindelse med en interessekonflikt, men må ikke 40

benyttes mens en overenskomst løber. Lockout betyder, at arbejdstagerne 41

erklæres uønskede på arbejdspladsen. Det bruges kun sjældent, men det varsles 42

ofte, når det trækker op til storkonflikt på arbejdsmarkedet.

43