Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten

Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Dan- marks hovedudfordring er at få gang i vækst og beskæftigelse her og nu. Det vil bidrage til at konsolidere de offentlige finanser, særligt i et land som Danmark. Danmark har et vækstpro- blem og ikke et gældsproblem - rent faktisk har Danmark ikke en offentlig nettogæld, men en nettoformue. Derfor skal der sparkes gang i væksten.

af chefanalytiker Martin Madsen 11. august 2011

Analysens hovedkonklusioner

• Reduceres den økonomiske vækst internationalt med 1 pct. point i år og næste år, vil det koste danske job og risikere at svække statsfinanserne med mere end 20 mia. kr. i for- hold til OECD’s seneste prognose fra maj 2011.

• OECD vurderer, at Danmark vil opnå den største effekt på de offentlige finanser ved at nedbringe (den strukturelle) ledighed

• Danmark har ikke et gældsproblem, men et vækstproblem. Danmark er eneste EU-land, ud over Portugal, som oplevede en negativ BNP-vækst i 1. kvartal 2011.

• Regeringen bør udnytte, at Danmark har råd til at skubbe gang i væksten.

Kontakt

Chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 33 55 77 18 Mobil 20 95 64 05 mm@ae.dk

Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe

Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

Statsfinanser risikerer at svækkes 20 mia. kr. af international lavvækst

Reduceres den økonomiske vækst internationalt med 1 pct. point i år og næste år, vil det koste danske job, og det risikerer at svække statsfinanserne med mere end 20 mia. kr. i forhold til OECD’s seneste prognose fra maj 2011.

Det vurderer AE på baggrund af den internationale økonomiske model (HEIMDAL). Der er ikke tale om en AE-prognose for 2011 og 2012, men alene et risikoscenarie i forhold til OECD’s majprognose. I bi- lagstabellerne er OECD’s seneste skøn for USA, EU27 og Danmark vist samt risikoscenariet udarbejdet på baggrund af Heimdal-modellen. Risikoscenariet er yderligere beskrevet i AE-analysen ”Lavere inter- national vækst koster dyrt i job og velstand”¹

Figur 1. Offentligt underskud i hhv. OECD’s prognose samt i risikoscenariet

Kilde: AE pba. OECD og AE’s internationale Heimdal-model.

Især Danmarks statsfinanser får gavn af lavere arbejdsløshed

OECD vurderer, at Danmark vil opnå den største effekt på de offentlige finanser ved at nedbringe (den strukturelle) ledighed som følge af Danmarks indretning af skatte- og dagpengesystemet. Ifølge OECD vil et fald i den danske ledighed med 1 procentpoint (svarende til ca. 30.000 personer) styrke de of- fentlige finanser med ¾ pct. af BNP svarende til 13 mia. kr.² Det fremgår af figur 2, som viser bidraget til de offentlige finanser via lavere ledighed.

1 Se http://www.ae.dk/files/AE_lavere-international-vaekst-koster-dyrt-i-job-og-velstand.pdf

2 OECDs multiplikator er umiddelbart anelse større end hvad AE og Finansministeriet typisk regner med, hvor tommelfingerreg- len er, at 30.000 færre ledige der overgår til beskæftigelse styrker de offentlige finanser med ½ pct. af BNP svarende til 9 mia.

kr.

-90 -70 -50 -30 -10 10 30 50 70 90

-90 -70 -50 -30 -10 10 30 50 70 90

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Mia. kr.

Mia. kr.

OECDs skøn (Economic Outlook maj 2011)

Risiko-scenarie med ca 1 pct.point lavere vækst i verdensøkonmien i 2011 og 2012 Underskud

øges 20 mia. kr.

Figur 2. Forbedring af den offentlige saldo i pct. af BNP, hvis ledigheden falder 1 pct. point

Kilde: AE pba. OECD.

Danmark har et vækstproblem og ikke et gældsproblem

Danmarks BNP faldt i 1. kvartal 2011. Danmark havde også negativ vækst i 4. kvartal 2010. Danmark er dermed endt i en teknisk recession igen eller et såkaldt dobbelt-dyk defineret som en recession efter- fulgt af en (kortere) periode med vækst og igen efterfulgt af en ny recession.

Danmark bliver i øjeblikket hægtet af resten af EU og vores nabolande Tyskland og Sverige.

Af figur 3 fremgår det, at Danmark er eneste EU-land, ud over Portugal, som oplevede en negativ BNP- vækst i 1. kvartal 2011.

Den offentlige nettogæld, der indregner finansielle aktiver såsom de 220 mia. kr. på statens konto i Na- tionalbanken, er den gæld, som indgår i Finansministeriets opgørelser af den langsigtede finanspoliti- ske holdbarhed. I figur 4 fremgår det, at Danmark ikke har nettogæld men en nettoformue på 19 mia.

kr. ultimo 2010 svarende til 1,1 pct. af BNP.

Grækenland har til sammenligning en nettogæld på 114 pct. af BNP. Grækenlands nettogæld svarer omregnet til danske størrelser til en gæld på 2.000 mia. kr. Det illustrer hvor grotesk udsagnet om, at Danmark havner i græske tilstande ved at stimulere via eksempelvis offentlige investeringer for 10 mia.

kr., er.

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8

0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8

Slovakiet Polen Luxembourg Grækenland Rumænien Storbritannien Portugal Irland Ungarn Italien Spanien Tyskland Sverige Finland Østrig Frankrig Belgien Holland Danmark

Pct. af BNP Pct. af BNP

Virkning på offentlig saldo ved at arbejdsløsheden falder 1 pct.point

Figur 3. BNP-vækst fra 4. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011

Kilde: Eurostat.

Figur 4. Offentlig nettogæld i 2010

Kilde: AE pba OECD (offentliggøres ikke for alle EU27-landene) og Finansministeriets Økonomisk Redegørelse maj 2011.

-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

-1,0 -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

Portugal Danmark Cypern Italien Luxembourg Grækenland Spanien Letland Slovenien Finland Storbritannien Bulgarien Ungarn Rumænien Malta Sverige Holland Østrig Frankrig Tjekkiet Slovakiet Polen Belgien Irland Tyskland Estland Litauen

Pct.

Pct.

-80 -40 0 40 80 120

-80 -40 0 40 80 120

Finland Estland Sverige Danmark Tjekkiet Slovenien Slovakiet Polen Holland Spanien Østrig Tyskland Storbritannien Frankrig EU15 Irland Ungarn Portugal Belgien Italien Grækenland

Pct. af BNP Pct. af BNP

Arbejdsvejen frem for sparevejen

Som bekendt er der to veje til at nedbringe den offentlige gæld. Enten sparer man, eller også får man flere indtægter og færre udgifter ved bl.a. at sætte gang i vækst og beskæftigelse.

Herhjemme har regeringen valgt sparevejen i håbet om, at krisen var ovre, og opsvinget var selvbæ- rende.

Nobelprismodtager i økonomi professor Joseph E. Stiglitz,, som besøgte i Danmark i maj måned, påpe- ger netop de to veje til at nedbringe det offentlige underskud – sparevejen og arbejdsvejen - og anbefa- ler arbejdsvejen. Nobelprismodtageren udtaler:

”that there are two ways of cutting the deficit. One is raising revenue; the other is cutting expenditures. Well, what’s the best way of getting tax revenue up? (...) If you start cutting budgets now, spending now, before the economy is back to health (...) we’re going to suffer again from the thoughtless deficit reduction. That means people are going to be out of jobs. That means revenues are going to be lower, and our economy is going to be weaker.”³

AE anbefaler arbejdsvejen. Det betyder, at man skal undlade at stramme finanspolitikken hårdt op alle- rede fra i år. Det har bidraget til at dæmpe væksten i Danmark, inden den var kommet i gang. Til gen- gæld bør man fremrykke offentlige investeringer – det er den mest effektive medicin, dvs. man får 3-4 flere job for pengene end ved skattelettelser for samme beløb. De nyeste tal for betalingsbalancen vi- ser et rekordstort overskud. Det afspejler et stort privat opsparingsoverskud. Først og fremmest fordi de private investeringer ligger lavt. Derfor vil det også være en god ide at give midlertidige skattelettel- ser til virksomheder, der investerer.

3 Udtalt i et interview på den amerikanske nyhedskanal democracynow.org den 7. april 2011.

http://www.democracynow.org/2011/4/7/nobel_economist_joseph_stiglitz_assault_on

Bilagstabeller

Bilagstabellerne viser OECD’s seneste skøn for USA, EU27 og Danmark samt risikoscenariet udarbej- det på AE’s internationale model Heimdal.

Bilagstabel 1. OECD's forventninger for USA samt risiko-scenariet

OECD's maj11-skøn Risiko-scenarie

2008 2009 2010 2011* 2012* 2011* 2012*

BNP (realvækst, pct.) 0,0 -2,6 2,9 2,6 3,1 1,8 2,3

Arbejdsløshed (AKU-niveau, pct.) 5,8 9,3 9,6 8,8 7,9 9,2 9,0

Offentlig saldo (pct. af BNP) -6,3 -11,3 -10,6 -10,1 -9,1 -10,4 -9,7

Eksport (realvækst, pct.) 6,0 -9,5 11,7 7,5 8,9 6,1 7,7

Kilde: AE på baggrund af OECD's Economic Outlook 89 (maj 2011).

Bilagstabel 2. OECD's forventninger for EU27 samt risiko-scenariet

OECD's maj11-skøn Risiko-scenarie

2008 2009 2010 2011* 2012* 2011* 2012*

BNP (realvækst, pct.) 0,5 -4,1 2,0 2,2 2,2 1,1 1,1

Arbejdsløshed (AKU-niveau, pct.) 6,9 8,7 9,2 8,9 8,5 9,4 9,6

Offentlig saldo (pct. af BNP) -2,0 -6,4 -5,9 -4,6 -3,3 -5,1 -4,5

Eksport (realvækst, pct.) 1,2 -12,7 10,4 8,2 7,2 6,3 6,0

Kilde: AE på baggrund af OECD's Economic Outlook 89 (maj 2011).

Bilagstabel 3. OECD's forventninger for Danmark samt risiko-scenariet

OECD's maj11-skøn Risiko-scenarie¹⁾

2008 2009 2010 2011* 2012* 2011* 2012*

BNP (realvækst, pct.) -1,1 -5,2 2,1 1,8 2,1 0,8 1,3

Arbejdsløshed (AKU-niveau, pct.) 3,2 5,9 7,2 7,2 6,4 7,8 7,8

Offentlig saldo (pct. af BNP) 3,3 -2,8 -2,9 -3,8 -3,0 -4,4 -4,2

Eksport (realvækst, pct.) 2,8 -9,7 3,7 5,2 4,9 3,6 4,0

1) Væksten i Handelsbankens prognose (juni 2011) er til sammenligning 0,8 pct. i 2011 og 1,1 pct. i 2012.

Anm.: Væksten i 2010 er efter offentliggørelsen af OECD's Economic Outlook 89 (maj 2011) revideret fra 2,1 til 1,7 pct. i 2010.

Kilde: AE på baggrund af OECD's Economic Outlook 89 (maj 2011).

Bilagstabel 4. Virkning ved risiko-scenarie for USA, EU27 og Danmark

USA EU27 Danmark

2011* 2012* 2011* 2012* 2011* 2012*

BNP (realvækst, pct.) -0,8 -0,8 -1,2 -1,0 -1,1 -0,8

Arbejdsløshed (AKU-niveau, pct.) 0,4 1,1 0,5 1,2 0,6 1,4

Offentlig saldo (pct. af BNP) -0,3 -0,6 -0,5 -1,1 -0,6 -1,2

Eksport (realvækst, pct.) -1,4 -1,2 -1,9 -1,1 -1,7 -0,9

Kilde: AE på baggrund af Heimdal-modellen.