Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Praksisformer 2018 Hermund, Anders; Lotz, Katrine

(1)

Architecture, Design and Conservation

Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Praksisformer 2018

Hermund, Anders; Lotz, Katrine

Publication date:

2018

Document Version:

Andet version

Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Hermund, A., & Lotz, K. (2018). Praksisformer 2018: Afrapportering af kursusforløb, 6-ugers kursusblok for BA 5. semester.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?

Take down policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 06. Aug. 2022

(2)

PRAKSISFORMER 2018

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

PR A K SI SF OR M E R 2 018

A f r a p p o r t e r i n g a f k u r s u s for l ø b 6 -u g e r s b l o k for BA 5. s e m e s t e r

PRAKSISFORMER 2018

M

M E R R 2 018

Af rf a p p or t e r i n k forr BAB 5. s e m e s t e r

OR OR PR A A A A A K SI SF O

r s b l o k n g a f ku rs us fs fs fs fs fs o r l ø b 66 -u g e r

M

forside_praksisformer_2018_ah.indd 1

forside_praksisformer_2018_ah.indd 1 29-11-2018 10:47:0629-11-2018 10:47:06

(3)

PR AK SISFOR MER 2018

Afrapportering af kursusforløb 6-ugers kursusblok for BA 5. semester: 3. september - 12. oktober 2018 Kunstakademiets Arkitektskole, KADK

Kursusansvarlig: Anders Hermund

Kursus og Reader tilrettelagt og redigeret af: Marianne Stang Våland, Katrine Lotz & Anders Hermund I samarbejde med: Jesper Bonde og Jørgen Eskemose

IT-undervisning I KA regi under ledelse af: Lars Klint & Daniel Tissot-Skafte

Forside illustration: Robin sørensen, Rune Tharaldsen, Selma Sandbu, Lotta Locklund, Pernille J E Sørensen, Lui Bjørnskov, Jessica Karlsson, Aura Sanjuanello, Mads Frederiksen & Malthe Holgaard.

Grafi sk tilrettelæggelse og digital opsætning: Pernille Julie Elisabeth Sørensen & Anders Hermund Tryk: Vester Kopi, KADK 2018

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Praksisformer_kompendie_2018.indd 1

Praksisformer_kompendie_2018.indd 1 29-11-2018 10:36:3529-11-2018 10:36:35

(4)

PR AKSISFOR MER 2018

Afrapportering af kursusforløb 6-ugersblok for BA 5. semester

Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen

(5)

3 Arne Cermak, Urban Power

Poul Høilund Diallo Cruise, Norrøn

Kristian Kreiner, CBS, Department of Organization Claus Bjarrum, Bjarrum Architects

Susanne Manly, Herrmann International Denmark Thomas Mondrup, Green Building Council Denmark Masashi Kajita, KADK

Rene Sørensen, SBi

Margarida Nzuzi Waco, KADK Ture Slot Bundgaard, KADK Morten Myrup Jensen, KADK Daniel Tissot Skafte, KADK Ebbe Wærens, StreetMekka Marco Berenthz, Norrøn Ole Hornbek, JJW

Mette Toni, Praksis Arkitekter Thomas Krarup, Cobe

Silje Erøy Sollien, Vandkunsten Arkitekt Peter Kjær

Arkitekt Ulrik Fenger Mathiasson Andreas Lauesen, Force4 Arkitekter

TAK TIL

(6)

4

Kære Læser

Meget er der sket siden kurset Praksisformer for første gang så dagens lys i 2014. Som et led i, at praktikken bliver en fast del af studiet på KADK, har kurset Praksisformer gennem de sidste semestre været kørt som pilotprojekter i forbindelse med Arkitektskolens praktik.

Disse kurser havde til formål at afklare hvordan praktikforløbet bedst kunne kvalifi ceres gennem et målrettet forløb. Forløbet indeholder således elementer fra Praksisformer, men er et kortere forløb der skal give praktikanter en introduktion til hvordan man gennem den skrevne Praktikopgave, kan højne kvaliteten og refl eksionsniveauet ved mere præcis brug af metode og teori.

Praktikopgaven er ikke noget nyt, den har altid været en del af praktikforløbet, men i kraft af sammensmeltningen med Praksisformer bliver den sat i en ramme der vil give anledning til nogle mere analyserende refl eksioner omkring det at være arkitekt i den aktuelle verden.

Andre elementer fra Praksisformer vil blive videreført på Arkitektskolen som moduler på de andre blokke. Den skriftlige refl eksion der vil blive introduceret på andre bachelorkurser, vil muliggøre at begynde på et højere niveau i forbindelse med praktikopgaven. Vi ser skriftligheden som et værktøj til en konkret refl eksion over faget, der som supplement, kan højne kvaliteten i projektopgaverne. Det er en altafgørende pointe, at målet med (også) at kunne bruge skrift som værktøj, fundamentalt set handler om at kunne skabe bedre arkitektur og vilkår for denne. Hvis de studerende tidligere i studiet er blevet præsenteret for denne type skriftlighed, vil det formodentlig ikke føles helt så vanskeligt at skulle skrive den relativt korte praktikopgave.

Denne rapport afslutter på den vis Praksisformer som kursusrække, men introducerer samtidig et skærpet praktikforløb og en transponering af de praksisrelaterede elementer til tidligere i studiet. De studerende har igen i denne omgang arbejdet med en klassisk akademisk opgave. Denne gang har den været bundet op på cases fra de pågældende institutter som kunne videreføres i selve projektopgavens forløb. De studerende har også læst sig ind i en række teorier, og har overvejet hvordan de kunne bidrage til at belyse de dilemmaer og problemstillinger byggeriet tager del i hver dag. De har set på hvilke forbindelser der dannes, hvilke roller arkitekter påtager sig (og gives), hvilke fortællinger der opstår og fremfor alt har de set, hvordan arkitekterne hele tiden forholder sig aktivt til forestillinger om, hvad arkitekten og arkitekturens rolle er og bør være.

’Praksisformer’ kan kun realiseres i kraft en den meget store indsats, som også i år er ydet af de mange informanter rundt omkring i København og andre steder, der velvilligt har stillet både deres tid og deres viden til rådighed for de studerende. En kæmpestor tak skal derfor lyde fra alle på holdet bag ’Praksisformer’ til alle, der har givet tid og rum for disse mangfoldige og væsentlige erkendelser hos en hel årgang af kommende arkitekter.

Anders Hermund Kursusansvarlig

Marianne Stang Våland, Jørgen Eskemose, Jesper Bonde og Anders Hermund Undervisere

Oktober 2018

PR AKSISFOR MER

(7)

5

TAK TIL 3

PRAKSISFORMER 4

INTRODUKTION 6

Fælles for alle modulerne De individuelle moduler Opgavens afl evering

OPLÆGS- & FOREDRAGSHOLDERE 9

LITTERATURLISTE 10

Pemsum til Praksisformer, KADK 2018

RELEVANTE & INTERESSANTE LINKS 11

TRANSFORMATION 13

Det danske landsted 15

Frøsilo, Gemini Residence 37

Maltfabrikken 67

Streetmekka - en fortælling om stedets identitet 91

SELVBYG 113

Et lille hus i den store by - enfamiliehus i sydhavn 115 At bygge til sig selv - enfamiliehus af Peter Kjær 147 Vad Händer med ett baugruppe-projekt när det

er toppstyrt? 167

Vem kan segla forütan vind vem kan ro utan åror 195

TIDSPLAN 221

INDHOLD:

(8)

6

INTRODUK TION

Dette års Praksisformer har igen haft til hensigt på 6 uger at bibringe de studerende et indblik i den multifacetterede praksis arkitekter til daglig arbejder i. Opgaven har været at træne evnen til kritisk refl eksion ved at undersøge en problemstilling inden for arkitektfagets praksisser. Dette er blevet gjort gennem en case analyse af en arkitektfaglig praksis. Dette har krævet både et kendskab til gældende retningslinjer og lovgivning for ydelser, men også i høj grad en indlæring af hvordan man i det hele taget undersøger et praksisfelt og formidler sine resultater videre på et akademisk niveau. Til dette har vi haft et tekstpensum som udgangspunkt for et højnet fokus på de metoder, som er blevet gennemgået med henblik direkte anvendelse i forbindelse med afdækningen af praksis.

Vi har altså undersøgt, hvordan forskellige arkitekter arbejder, hvilke opgaver de løser, præmisserne for deres praksis og de iboende problemstillinger. Først og fremmest er kurset er organiseret omkring en række udvalgte cases, som de studerende arbejder med at udforske. Alle cases er altså eksisterende og konkrete projekter eller projektforslag, som har udfoldet sig over tid, i en bestemt sammenhæng og med et bestemt antal involverede aktører.

Ambitionen er, at vi sammen etablerer et snit igennem arkitekters helt forskellige måder at praktisere på her og nu, som samlet set vil give os alle ny og unik viden. På denne måde kan vi tilegne os redskaber til fremadrettet at forholde os nysgerrigt spørgende og kritisk refl ekterende til fagets problemstillinger.

FÆLLES FOR ALLE GRUPPERNE

Opgavebeskrivelse // der er en fælles overordnet opgavebeskrivelse, en ramme, hvori modulerne kan placere deres cases og modulspecifi kke problemstillinger.

Læringsmål // alle kursets grupper følger de samme læringsmål fra stud- ieordningen og U-planen. Der er ikke nye læringsmål i grupperne.

Bedømmelse // alle opgaver bedømmes på baggrund af opfyldelse af de defi nerede læringsmål.

Tidsplan // der er fælles introducerende forelæsninger for alle studerende til de relevante metoder og eksempler på cases fra virkeligheden. Tidsplan omdeles.

Grupper // vi deler de studerende op så de kan arbejde i mindre grupper på 4-5 personer.

Tekstpensum // Praksisformer eller Praktik readeren indeholder de tekster vi skal bruge om metode og arkitektur-praksis. Underviserne har læst disse tekster, og det forventes at de studerende læser dem.

(9)

7 DE INDIVIDUELLE GRUPPER

Cases // hver gruppe undersøger relevante cases fra fra deres felt med henblik på en kritisk refl eksion over en arkitektfaglig praksis. Der kan være én enkelt gennemgående case eller fl ere cases alt afhængig af, hvad der giver bedst mening, og hvad der er muligt.

Færdighedskursus // der laves et fælles færdighedskursus på 5 dage, sammen med skolens IT undervisning, om digital informationshåndtering.

OPGAVENS AFLEVERING

Skriftlig opgave på 45.000-55.000 anslag (inklusiv mellemrum) og visuelt materiale, der opsættes i kursets InDesign skabelon. Der skal forberedes en mundtlig præsentation. Udvalgte opgaver vil vil blive samlet i et fælles kompendium efter kursets afslutning.

BEDØMMELSE

Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Der gives individuel karakter efter 7 trinskalaen. Et bestået kursus giver 10 ECTS point.

LÆRINGSMÅL

Hvert modul har deres cases og problemfelter, men de overordnede læring- små l er fælles:

- Viden om byggeriets organisations-, projekterings- og

produktionsformer, særlig arkitektfagets vilkår og rolle heri, samt indsigt i udvekslingen af information i byggeriets processer.

- Kendskab til byggeriets informationsdeling og digitalisering samt lovgivning herom.

- Kendskab til lovgivning og vilkår for arkitektarbejde samt de professionelle ydelser.

- Kendskab til det kvalitative case-studies grundlæggende metoder, teorier og etik.

Med andre ord skal I tage følgende spørgsmål op i arbejdet med jeres case:

- Hvem samarbejder i casen?

- Hvordan er den organiseret?

- Hvad bidrager arkitekterne med?

- Hvilke digitale redskaber anvendes og hvordan?

- Hvilke ydre omstændigheder påvirker arkitekternes praksis?

Færdigheder i digital informationsdeling, visualiseringer i fremstill- ingen og formidlingen af arkitektfaglige projekter til fagfæller og lægfolk.

Erfaring med tværfaglige samarbejder. Færdigheder i anvendelse af skriftlig formidling af komplekse faglige problemstillinger, gennemførelse af et kvalitativt interview samt på et grundlæggende niveau analysere et kvalitativt datamateriale og sammenholde det med relevant teori, samt uddrage og vurdere praktiske og teoretiske arkitektfaglige problemstillinger og udfordringer.

(10)

8

Dette betyder, at I skal:

- Følge undervisningen i relevant digital informationshåndtering.

- Afl evere casestudiet i en akademisk korrekt skriftlig form.

- Udvikle og anvende præcise diagrammer.

- Fremlægge casestudiet mundligt.

Kompetencer i håndteringen og udviklingen af undersøgelser, og i samarbe- jde med andre tilret- telæggelse og gennemførelse af en kvalitativ undersø- gelse med sammenfatning af dens resultater i et korrekt og lettilgængeligt sprog og visuel form (diagrammer).

- Indsamle materiale fra casen, altså empiri, i kraft af kvalitative metoder.

- Udvikle en specifi k problemformulering og formulere et undersøgel sesspørgsmål.

- Udvælge og anvende teori fra kursets teoripensum.

- Beskrive og refl ektere kritisk over den anvendte metode.

- Planlægge og gennemføre casestudiet og opgaveskrivningen som gruppearbejde.

På Praksisformer holdets vegne Anders Hermund

Arkitekt maa PhD, Adjunkt Arkitektonisk Repræsentation

IBD // Institut for Bygningskunst og Design

(11)

9

OPLÆGS- & FOREDRAGSHOLDERE

Marianne Stang Våland, CBS

Kristian Kreiner, CBS, Department of Organization Claus Bjarrum, BJARRUM architects

Susanne Manly, Herrmann International

Poul Høilund Diallo Cruise, Norrøn – Territory for dreaming Arne Cermak, Urban Power

Masashi Kajita, KADK Margarida Nzuzi Waco, KADK

Thomas Mondrup, Green Building Council Denmark Andreas Lauesen, Force4 Arkitekter

Rene Sørensen, SBi Jesper Bonde, KADK Anders Hermund, KADK

(12)

10

LITTERATURLISTE

Pensum til Praksisformer, KADK 2018

Vaaben, N og Humle, D. M. (2016): Casestudier. I: Bachelorprojekter indenfor det pædagogiske område. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag. 14 s.

Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2014) Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Kvalitative Metoder. Hans Reitzels Forlag. 23 s.

Elgaard Jensen, T. (2005): Aktør-Netværksteori – Latours, Callons og Laws materielle semiotik. I: Esmark, A. Lautsen, C. B. og Åkerstrøm Andersen, N.:

Socialkonstruktivistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag. 23 s.

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. (2012): Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): Organisationsanalyse.

Samfundslitteratur. 19 s.

Kristiansen, S. (2005): Erving Goffman – Hverdagslivets Rollespil. I:

Jacobsen, M. H. og Kristiansen, S.: Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede. 26 s.

Nielsen, S. (2007): Uddrag fra Det arkitektoniske motiv i skitseringens aktør- netværk. Kunstakademiets Arkitektskole. 26 s.

Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P. (2012): Problemformuering fra emne til fokus og spørgsmål. I: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 34 s.

(13)

11

RELEVANTE & INTERESSANTE LINKS

Regeringens Arkitekturpolitik:

http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Dansk_lobende.pdf

Danske arkitektvirksomheders kompetencer:

http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Kompetence/

Kompetenceanalyse.aspx?sw=danske+arkitektvirksomheders+kompetence

Fremtidens Arkitektbranche:

http://www.danskeark.dk/Om-DANSKE-ARK/Tal-og-fakta/Fremtidens_

arkitektbranche_2010.aspx?sw=fremtidens+arkitektbranche Relevante dokumenter:

Bygningsreglementet:

http://bygningsreglementet.dk/

Ydelsesbeskrivelse – byggeri og planlægning Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand – ABR 89:

http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/

Ydelsesbeskrivelser/

Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed:

- AB 92 og ABT 93

http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Entrepriseretlige- forhold/

(14)

12

(15)

13 CASES FOR STUDERENDE PÅ IBT

16 studerende, 4-mands grupper, 4 cases

DET DANSKE LANDSTED

Adresse: Forskellige lokationer bl.a Møn Arkitekt: Norrøn

Kontaktperson: Marco Berenthz Vejleder: Jesper Bonde

Fokus: Arkitekttegnede ombygninger af tomme helårshuse på landet, der omdannes til rekreative fritidsboliger i naturskønne omgivelser. Processtudiet indbefatter tegnestuens, i en mere entreprenant, rolle.

FRØSILO, GEMINI RESIDENCE

Adresse: Islands Brygge 32, 2300 København S Arkitekt: JJW/MVRDV

Kontaktperson: Ole Hornbek Vejleder: Anders Hermund

Fokus: Projektet er et eksempel på, at have en klar íde i forhold til nyt &

gammelt. I processen støder man på problemer i forhold til den eksisterende silo´s bæreevne hvilket udfordrer processen.

MALTFABRIKKEN

Adresse: Adelgade 39, 8400 Ebeltoft Arkitekt: Praksis Arkitekter

Kontaktperson: Mette Toni Vejleder: Anders Hermund

Fokus: ”Opgaven med at skabe et kreativt mødested, hvor industribygningerne både skal renoveres og udvikles, er et af de mest markante

transformationsprojekter i Danmark i nyere tid” (Realdanias hjemmeside)

STREETMEKKA

Adresse: Enghavevej 80, 2450 København Arkitekt: BBP Arkitekter

Kontaktperson: Ebbe Wærens Vejleder: Jesper Bonde

Fokus: En industrihal som er konverteret til et asfalteret gadeidrætshus hvor program og aktiviteter er tænkt i forhold klimazoner med aktiviteter som street basket, street fodbold, dans, parkour og yoga.

TRANSFORMATION

(16)

14

(17)

TEGNESTUE NORR ØN

CASE DE T DANSKE L ANDSTED GRUPPE DAVID KJÆRLUND NIELSEN

ELIZABE TH DUJOUX OLSEN IDA M ARIE PA ASKE BÜHRING

DAVID OSCAR HARL ANG SIMON HAGERUP JENSEN VEJLEDER JESPER BONDE

PR AKSISFOR MER 2018

DET DANSKE L ANDSTED

- hvor bliver det af ?

(18)

16

INDLEDNING

I Danmark står der 60.000 tomme huse i landdistrikterne, men hvad er fremtiden for disse forladte bygninger? Denne samfundsproblematik har givet ophav til debat det seneste årti. Vi er med denne opgave gået i dybden med tegnestuen Norrøn, som arbejder med netop denne problematik.

Norrøn arbejder med destinationsudvikling og formulerer deres arkitektoniske løsninger ud fra det stedsspecifi kke område. I casen, Det Danske Landsted, beskæftiger tegnestuen sig med restaurering og transformering af seks stedsspecifi kke landejendomme. Denne proces foregår ved, at taget fjernes og ydermurene istandsættes. De indvendige mure fjernes for at gøre plads til de rekreative rum og trappekernen, som fører op til den nye bolig. På denne måde transformeres en forladt ejendom til en nyfortolket bolig.

Norrøn tager udgangspunkt i den lokale historie og dermed arbejder de med at skabe nye værdier i det allerede eksisterende. Dette kan ses som et alternativ til tidens degenerering af ressourcer. Det Danske Landsted er endnu ikke realiseret, da projektet har mødt en række udfordringer, som vi vil belyse med følgendende problemformulering med tilhørende underspørgsmål:

Hvorfor er projektet Det Danske Landsted ikke opført?

Hvilke aktører er involveret i projektet?

Hvilke narrativer benytter Norrøn til at kommunikerer værdierne i Det Danske Landsted, med udgangspunkt i huset i Præstø, På Halvøen Jungshoved?

Hvilken sammenhæng er der mellem Norrøns organisation og deres brug af narrativer?

Hvilke udfordringer har der været i forbindelse projekteringen af Det Danske Landsted, samt På Halvøen Jungshoved?

(19)

17

ME TODE

Med casestudiemetoden undersøger vi “Arkitektens arbejde i praksis”. I vores opgave kigger vi på tegnestuen Norrøn og mere specifi kt på, det endnu ikke realiserede projekt, Det Danske Landsted. Ved brug af det kvalitative casestudie opnår vi “en dybdegående forståelse af, hvordan casen udspiller sig i og betinget af eller fl ette ind i en specifi k kontekst” (Vaaben N. og Humle D. M. 2016, s. 1)

Indsamlingen af kvalitativ empiri er opnået ved et semi-struktureret interview med Marco Berenthz, medstifter af Norrøn. Interviewet er med til klargøre organiseringen, og hvilke aktører der har en betydning for Det Danske Landsted. Samtidig får vi et mere klart billede af, hvordan hele projektet udvikler sig fra start til i dag.

Vi udfører da et semi-struktureret interview med en interviewguide vi laver på forhånd. Vi har fem fokuspunkter som vi mener er relevante:

1. Organiseringen 2. Husene/boligen 3. Flexboligen 4. Lokalsamfundet 5. Fortællingen

Det tillader samtidig interviewpersonen at tale frit og have muligheden for at lede os ind på det, han fi nder mest interessant. Vi strukturerer det således, at der er en interviewer, som styrer interviewet. De fi re andre registrerer, hvad der er svaret på og hvad der eventuelt mangler, samt optager og skriver noter. Vi har et meget afslappet interview, i den forstand, at alle kan spørge, hvis der er noget de fi nder interessant eller har en kommentar til. I alt tager interviewet 45 minutter, men grundet en forsinkelse, får vi en 15 minutters uformel snak om Norrøn generelt. Her fortæller Poul Høilund, Norrøns anden medstifter, om deres tegnestue og nogle af deres andre projekter.

Vi vælger herefter at transskribere hele interviewet. Hermed får vi et overblik over interviewet som helhed og de enkelte relevante udtalelser. Citaterne bliver redigeret, ved at fjerne ikke-færdiggjorte sætninger og tøvelyde, såsom øh(m), for at fremstå mere sproglig tydeligt.

Derudover laver vi dokumentstudier af artikler, hjemmesider og tegninger.

Det Danske Landsteds hjemmeside er en vigtig kilde til grundlæggende viden om projektet. Her fi nder man de seks boliger, Norrøn har tegnet. For hvert enkelt hus fi nder man en beskrivelse af transformationsprocessen, arkitekturen og naturen i lokalområdet, samt priserne. Vores fokus er på projektet På Halvøen Jungshoved, som ligger i Præstø. Derfor vælger vi primært at kigge på dertilhørende beskrivelser. Artiklen Fokus: Revitalisering, udgivet i Arkitekten i år 2013, indeholder et interview med Marco Berenthz.

Den diskuterer problemstillingen angående Danmarks tomme huse med revitalisering som løsning, og fortæller om de tanker, der ligger til grund for projektet. Indholdet og det faktum, at artiklen bliver en vigtig aktør for igangsættelsen af projektet, gør den interessant at kigge på. Vi bruger derudover tegninger og visualiseringer af projektet, til at holde op imod de

“løfter” Norrøn giver i deres narrativer.

(20)

18

Vi benytter aktør-netværksteori til at kortlægge, hvilke aktører, der er involveret i forløbet. Denne kortlægning vil samtidig give os en forståelse for, hvilken rolle Norrøn spiller som aktør, samt kaste lys over, hvilke problematikker der er undervejs i forløbet.

Dette kan muligvis give os en forståelse for, hvorfor huset i Præstø, På Halvøen Jungshoved, endnu ikke er opført. Vi vælger at dele aktør-netværksteori analysen op i tre faser, for at få en tidsfaktor med i billedet. Dette giver os en bedre forståelse af, hvilke problematikker der er opstået med de forskellige aktører undervejs i projektet. Samtidig belyser det kompleksiteten i projektet over tid, med indblandingen af de forskellige aktører.

Vi benytter derimod narrativ teori til at udfolde de fortællinger, Norrøn bruger i projektet, Det Danske Landsted. Vi ser på deres måde at formidle projektet ud til de forskellige aktører, og hvordan de iscenesætter sig selv i dette netværk. Derudover fokuserer vi på, hvilke temaer Norrøn bruger til at understøtte og værdisætte deres fortællinger i lokalsamfundet.

Vi sammenkobler aktør-netværksteorien med den narrative organisationsteori, for at undersøge narrativerne som en eventuel aktør, samt hvilken betydning narrativerne har i denne proces.

TEORI

Til at belyse vores opgave har vi valgt at gøre brug af aktør-netværksteorien (ANT) og narrativ organisationsanalyse.

I aktør-netværksteorien, ANT, bliver beskrivelsen af de sociale og materielle elementer kombineret i én værktøjskasse. Ved hjælp af disse værktøjer, kan vi forstå en konkret case og derved få et indblik i, hvilke problematikker der opstår. ANT er derfor med til at kortlægge forbindelserne mellem aktører i et netværk. Uden netværket har aktørerne ikke nogen betydning, hvilket også gælder den anden vej rundt.

(Justesen, L. 2017, s. 366) I ANT er aktørerne delt op i humane og non- humane roller, som forbindes i et netværk.

Ser vi på de humane og non-humane aktører, defi neres de ligeledes i socialt og materielt. En human aktør, den sociale, er mennesket og de relationer de indgår i. Den non-humane aktør, det materielle, påvirker netværket, men aldrig på egen hånd. Den kan ikke tilskrives en menneskelig betydning, men kan derimod stabilisere/destabilisere forholdet mellem de humane aktører.

(Justesen, L. 2017, s. 364-365)

I ANT ser vi også på det heterogene netværk, som består af både det sociale og materielle. Netværket er det, der forbinder aktørerne. Dette er en måde at kortlægge og forstå relationerne mellem de forskellige aktører i casen.

Aktørernes handlinger vil altid påvirke og påvirkes af netværket, ”Det betyder, at et hvert netværk også er en aktør, og enhver aktør også er et netværk.” (Justesen, L. 2017, s. 366)

Vi bruger ANT til at kortlægge de forskellige aktører og deres betydning i Det Danske Landsted, med udgangspunkt i projektet På Halvøen Jungshoved. Vi fi nder det interessant, da Norrøn har en anden organisering og tilgang,

(21)

19 end en typisk tegnestue. Samtidig ønsker vi en dybere forståelse af,

hvilke udfordringer, der er opstået og hvorfor projektet endnu ikke er opført. Både humane og non-humane aktører har påvirket processen for Norrøn, og dermed vil en ANT analyse kunne klargøre forholdene.

En organisation vil altid indeholde fortællinger, som siger noget om dens temaer og problematikker, og således kan en narrativ organisationsanalyse bruges til at studere disse. Analysen undersøger desuden, hvorledes mennesker skaber mening i deres arbejdsliv, og hvilket tilhørsforhold de har til organisationen. (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 126)

Man opdeler en narrativ organisationsanalyse i tre forskellige områder alt efter, hvad man vil undersøge. I en tematisk analyse undersøges, hvilke temaer fortællingen indeholder. Og man stiller ofte spørgsmålet:

”Hvad bliver der fortalt om?” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 130-131)

En strukturalistisk analyse fokusere på, hvordan fortællingerne kommunikeres og om fortællerens intentioner. Desuden kan analysen klargøre, hvilke roller fortælleren opstiller og relationerne mellem dem. “Hvordan bliver det fortalt?” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 133)

Den performative analyse beskæftiger sig med fortællerens selviscenesættelse.

“Organisationen bliver til en scene, hvor aktører påføres og påtager sig forskellige roller.” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 131)

Her bliver fortællingens kontekst og formål vigtige. Hvem, hvor/

hvornår og hvorfor, spiller her en rolle.

Vi undersøger projektet og gør brug af en narrativ organisationsanalyse, da fortællinger er en del af hele Det Danske Landsteds proces.

Vi bruger analysen til at kigge på Norrøns kommunikation og struktur, og i den forbindelse, hvilke temaer som præsenteres i projektet, og hvorledes Norrøn iscenesætter sig selv. Senere undersøger vi, hvordan deres kommunikation hænger sammen med deres struktur. Vi har derfor gjort brug af alle tre analysemetoder.

PROJEK TE TS AK TØRER

TEGNESTUEN NORR Ø N

Norrøn er en tegnestue, som har fokus på destinationsudvikling.

Generelt kaster de sig ofte over opgaver på baggrund af samfundsproblematikker frem for at vinde konkurrencer.

Dette betyder, at de selv uopfordret opsøger mulige opgaver.

(norroen.dk/om-os/) Norrøns fremgangsmåde kan siges at være ‘up- side-down’ af, hvordan man som udgangspunkt opfører et enfamiliehus.

Eftersom deres arbejdsproces fastlægger et tegningssæt, er de

(22)

20

arkitektoniske greb også fastlagt og køber har dermed mindre indfl ydelse på dette. Fordelen ved at Norrøn ikke har en “bygherre” er, at de får arkitektonisk frihed til projektet. De er hermed selv herre over designet uden en bygherres indblanding og krav. Samtidig afskriver de sig fra arkitektkonkurrence ræset, som giver dem mere tid til at arbejdet med projektet. (Høilund, P. oplæg, 19.09.18) Man kan sige, at Norrøn ikke udelukkende agerer arkitekt, idet de står for al koordineringen med ingeniør og entreprenør, samt juridiske formalier. Norrøn, samt den respektive køber, agerer dermed begge som bygherre på projektet. Dette illustreres i diagram 1.

DE T DANSKE L ANDSTEDS TILBLIVEL SE

Norrøn påbegynder projekterne for Danmarks Tomme Huse uden at have en bygherre, eller lignende aktører i deres netværk, til at starte projektet op med. Dette har betydet, at de skaber deres eget netværk, for at komme nærmere på at kunne realisere projekterne.

Måden Norrøn starter projektet på, er ved at debattere. En artikel der indeholder et interview med Marco Berenthz, omhandler en mulig løsning på, problemstillingen med de tomme boliger i Udkantsdanmark, her diskuteres begrebet fl exbolig som en mulig løsning. Denne artikel opstår grundet påvirkning af nogle allerede eksisterende aktører, såsom tidens samfundsdebat om Udkantsdanmark, fl exboligordningen, samt nedrivningspuljen. Norrøn foreslår, at dele af pengene fra nedrivningspuljen kan være med til at transformere de bedste af de tomme og slidte huse, i stedet for at rive dem ned. (Keiden, M. 2013) Hermed opstår drømmen om projektet Danmarks Tomme Huse, senere Det Danske Landsted. Grundet påvirkning fra denne artikel, indgår Norrøn i et samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samt Syddansk Universitet. Dette giver dem et økonomisk fundament, for at arbejde videre med projektet, og samtidig skabe et samarbejde med nogle væsentlige aktører inden for destinationsudvikling.

(Berenthz, M. interview. 12.09.18)

I 2015, under udarbejdningen af projektet, opstår der dog et væsentligt problem. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bliver nedlagt grundet regeringsskiftet. At denne aktør pludselig forsvinder medfører ændringer for projektet. Heldigvis overlever dele af projektet, da Norrøn allerede har kontakt til andre aktører, de tre kommuner; Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, og dermed fi nansiel støtte.

NORRØN

”BYGHERRE”

FINANSIERING

JURA INGENIØR

ENTREPRENØR

Diagram 1: illustrerer samarbejdsforholdet mellem Norrøn og rådgivere.

60.000 TOMME BOLIGER

INDF˝RING AF FLEXBOLIG

ORDNING

ARKITEKTEN PUB- LISERER ARTIKELMED

NORR˝N

ST˝TTE FRA MINISTERIET FOR

BY, BOLIG OG LANDDISTREKTER

NORR˝N INDGˋR SAMARBEJDE MED VORDINGBORG, GULDBORGSUND OG LOLLAND KOMMUNE

UDARBEJDNING AF SAMLET PROJEKTFORLAG

POTENTIEL K˝BER

2013

2017 2017 2013

HINDRING AF SALG

GRUNDET LOVGIVNING 2017

TIDSLINIE

FASE 1 FASE 2 FASE 3 REGERINGSSKIFTE

NEDLˌGNING AF MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG

LANDISTREKTER

2015 2014

DE 6 PROJEKTER SˌTTES TIL SALG

Diagram 2: Illustrerer en tidslinje over Norrøns arbejdsforløb

(23)

21 Projektet går herefter fra at være Danmarks Tomme Huse til Det Danske

Landsted.Det Danske Landsted er Norrøns første store projekt og er med til at spore deres profi l ind på destinationsudvikling. (Berenthz, M. interview.

12.09.18) Se diagram 2.

Herefter indgår Norrøn i en aftale med Nykredit fra området, om at komme med nogle projektforslag. Denne aftale indeholder dog mere end bare at tegne en bolig. Det skal ende ud med en pakkeløsning, som skal kunne sælges til en potentiel køber. Da Norrøn har stort fokus på lokalområdet, resulterer det i, at de involverer lokale aktører såsom K.Ø. entreprise, der giver et håndværksmæssige overslag. Derudover kontakter de en ejendomsmægler til at sælge grunden, ud fra de opstillede narrativer.

Landstederne er valgt af Norrøn selv, idet husene skal ligge på de ideelle grunde, og samtidig være billige. Derfor er grundene valgt på baggrund af omgivelserne, ødelagte tage og fugtskader.

“(...) den største økonomiske udskrivning er, at der skal helt nyt tag på. Den der store trempel. Derfor så gav det god mening at gå efter alle de huse der havde ødelagt tag, fordi at de var billigst.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Dette er det optimale valg, eftersom transformeringens hoveddel skal bygges ovenpå den eksisterende bygning.

Ser vi på diagram 3, se næste side, kortlægger det den udearbejdende fase i processen og viser, hvor mange aktører, der er indblandet i udarbejdelsen af pakkeløsningen.

Diagram 3: illustrerer forholdene mellem aktørerne i processen for På Halvøen Jungshoved, i projektet Det Danske Landsted.

Nykredit

Grundejer Kommune

Ingeniørfi rma

Regnestuen

Lokation

Lokalbefolkning Lokalhistorie

Lovgivning Bygnings-

reglement

Dårligt tag

Nem advoka- ter

K.Ø. Entreprise

Projektforslag

Urbanisering

60.000 tomme boligER

Artikel fra Norrøn

NORRØN

Nedrivningspulje

Ministeriet for by, bolig og land-

distrekter

SDU professor

Center for tourisme, inovation og kultur

Samfundsdebat

Flexboligordning

Plantegninger Visualiseringer Potientiel køber

Regeringsskifte

(24)

22

Norrøn står nu med det færdige projektforslag, der skal realiseres. Her dukker en række udfordringer op. Problematikken er, at reglerne for fl exboligordningen indgår under sommerhuslovgivningen, hvilket betyder, at grunden højest må have to hektar land tilknyttet. Dette er et problem, da gården På Halvøen Jungshoved har fi re hektar land tilknyttet. Dette gør processen for et salg af konceptet meget besværligt, da man først og fremmest skal have fat i en interesseret køber og købe gården. Herefter skal det tilhørende land sælges til en af de nærlæggendene naboer, før transformationen kan sættes i gang. Køberen og naboerne bliver her relevante aktører, da de er nødvendige for, at projektet kan realiseres.

For at processen forløber som den skal, opstiller Norrøn en række narrativer, hvilke også bliver betydningsfulde aktører i netværket.

Begrebet destinationsudvikling omhandler det at fremme det særlige og unikke ved det enkelte sted (norroen.dk/om-os/), eller geografi ske område uden for de store byer, hvor billige boliger og byrum er på dagsordenen grundet urbanisering og gentrifi cering. Enhver by har en lokal fortælling, der er med til at binde byen og området sammen. Den kan være historisk og geografi sk, hvor det netop er kunsten som praktiserende tegnestue at fortolke og fremhæve disse fortællinger ved det enkelte sted. (Berenthz, M.

interview. 12.09.18) NAVNGIVNING

Norrøn fejrer de danske og lokale traditioner, ved at navngive projektet Det Danske Landsted. Herved får projektet en overskrift, som er ladet med en en række forskellige betydninger, og projektet bliver tematiseret. Samtidig udgør det en lyrisk sætning, hvormed man kan genkende projektet. Det Danske Landsted bliver fortællingens overskrift ligesom en romans overskrift, og danner rammerne for projektet. Det er tydeligt, at narrativer er en vigtig del af Norrøns strategi for at tillægge projektet værdi. Allerede i titlen på projektet ses det, at Norrøn gør brug af pathos. De henvender sig til vores følelser, til det vi kan genkende. De opstiller et romantisk billede på, hvordan Danmarks yderområder tager os en tilbage til det simple og lykkelige liv på landet.

Det er ikke kun det overordnede projekt, Det Danske Landsted, som er navngivet.

Ser man på projekterne, har de alle fået tildelt navne, der illustrere deres unikke placering, som eksempelvis, På Halvøen Jungshoved. (detdanskelandsted.dk) Et navn er oftest det første vi lærer når vi indgår i en ny relation med nogen, da det er lettere at forholde sig til et navn. Det er derfor mere personligt og virkeligt for den potentielle køber. De får en relation til huset og det bliver mere end bare et objekt.

LIVE T I NATUREN

Læser man beskrivelsen af På Halvøen Jungshoved, opstilles en række offi cielle fortællinger, som skal medvirke til at sælge projektet.

”Stueetagen er landstedets fl eksible areal. (…)hvor aktiviteter ude og inde i højere grad smelter sammen.”

(detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/)

(25)

23 Landstedet er et sted for rehabilitering. Stueetagen giver mulighed for at

kaste sig ud i projekter, som ikke kan lade sig gøre i en lejlighed i byen.

Derudover er det rekreative rum også et sted, hvor man kan komme i kontakt med naturen og mærke årstiderne. Landstedet er skåret ind til benet, og det værdsætter det enkle. Det er sympatisk, og giver mulighed for at leve minimalistisk og i overensstemmelse med nogle universelle grundværdier. Ved hjælp af landstedet kan man afstresse fra det hektiske liv i byen.

”På dit landsted kan du høre fuglene kvidre og mærke den lune sommerbrise, som blidt kærtegner det solmodne korn, (...)”

(detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/

Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)

De opstiller et scenarie, som køberen kan indleve sig i. Beskrivelsen fungerer som en romantisk fortælling om stedet, hvor der refereres til omgivelserne og det danske. Man kan være alene med naturen og mærke den med alle sanserne. Igen refererer Norrøn til en kontakt med naturen, som opnås gennem Det Danske Landsted. Brugen af metaforer forstærker narrativet, idet projektbeskrivelsen bliver poetisk, og det tydeligt at Norrøn henvender sig til køberens følelser. Scenariet er noget, som alle mennesker kan genkende som noget positivt, hvilket tilfører projektet værdi.

Ydermere medvirker maleriet nedenfor, også til den romantiske fortælling, idet man kan visualisere scenariet. Maleriet er også et romantisk billede af landskabelige omgivelser, og man mærker selv den lune sommerbrise i billedet. Det idylliske er så tydeligt, at man kan forestille sig, at man falder over Guldhornene ved en gåtur på de åbne vidder.

“I Det Danske Landsted kan du i din seng falde til ro med kig til stjernerne.” (detdanskelandsted.dk/arkitekturen/)

Norrøn spiller fortsat på kontakten med naturen, men i dette tilfælde sælger de et fænomen, som i princippet er aktuelt alle steder. Tidligere nævnte beskrivelser henvender sig til det lokale og det danske, men landstedet bliver også forbundet med noget universelt. Det ses, hvorledes Norrøn henvender sig til et segment, der bor i byen, idet de implementerer stjernehimlen i arkitekturen. De bruger et simpelt kneb, for at fange køberens opmærksomhed, hvilket må siges at være gennemtænkt. I byen ser man sjældent, hvor fascinerende og beundringsværdig stjernehimlen er. På landet træder den frem, og uanset hvor ofte man ser stjernerne, er det en oplevelse hver gang.

Billede fra Norrøns introduktions PDF til projekterne om Det Danske Landsted.

(detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)

(26)

24

DEN LOK ALE HISTORIE

Myterne bidrager også til projektets identitet. Ved køb af landstedet, køber man også fortællingen om Gøngehøvdingen Svend Poulsen, og det er en del af salgsstrategien. Lokalhistorien er et af temaerne, som Norrøn kommunikerer, og landstedet får en historisk værdi. Desuden ses det, hvorledes fortællingen spiller en rolle i Norrøns designudvikling.

“(...) hvor Gøngehøvdingen Svend Poulsen på en vinterdag for omkring 350 år siden skulle have stukket ud over isen på fl ugt fra den svenske dragon hær, der med det langt tungere kavaleri skulle have gået gennem isen og omkommet.”

Norrøn iscenesætter sig selv som en tegnestue, der har respekt for den lokale historie og lokale byggetraditioner. Fortællingen om Gøngehøvdingen Svend Poulsen er på denne måde med til at give Norrøn identitet. Norrøns forståelse for lokalhistorien medfører, at deres budskaber om lokale byggetraditioner får mere slagkraft. Man kan hermed se, at den lokale historie spiller en stor rolle for Norrøns projekter i lokalsamfundet.

“Udvendigt tegner den karakteristiske tagprofi l og den umbragrønne farve en subtil fortolkning af de egnstypiske ladebygninger.”

Her kommunikerer Norrøn, hvordan de videreudvikler de kvaliteter og potentialer stedet besidder, mens de bevarer den lokale fortælling, byggeskik og byggekarakteristika. Den umbra grønne farve er gennemgående for projekterne, da den har en lokal betydning. Den udvindes fra jernoxid pigmenter, der netop fi ndes i den lokale jord og dermed er helt særlig for stedet. Trempel taget er også et element de tager med videre i deres projekter. Det blev oprindeligt brugt til at udvide laderne under gode tider, så der var plads til en større høst. Norrøn genfortolker tremplen ved at bruge den til selve boligen. Idet landstedet får en ny funktion og nye ejere, oplever det igen gode tider og man kan derfor sige, at tremplen anvendes som oprindeligt, fordi stedet har fået en god “høst”. Dermed giver de bygningen ny værdi, samtidig med at de respekterer de lokale traditioner.

Dette medfører, at bygningen fremstår mere autentisk og sympatisk i dens kontekst.

“For mig er bæredygtighed blandt andet også at det er i samklang med det område der er der, (...) de ting som folk føler er med til at hylde det område de er glade for, de er vokset op i, de føler er genkendelige overfor deres rødder, deres morfars fortællinger om hvordan tingene er.”

Norrøn tillægger landstederne en miljøbevidsthed. Landstedet, På Halvøen Jungshoved, tilpasses den lokale byggeskik, samt det lokale folk. Det, at huset passer ind gør, at de lokale forhåbentlig accepterer transformeringen af den gamle gård. Sandsynligheden for at huset står i længere tid er større, og dermed bliver byggeriet mere bæredygtigt.

(27)

25 NORR Ø NS SELVISCENESÆ T TEL SE

Norrøn giver lokalsamfundet et nyt liv, ved at genanvende de tomme huse.

Landstederne bliver dermed mere sympatiske, da de overholder en række indforståede regler.

“Du kan altså være med til at starte en bevægelse, med et langsigtet perspektiv, hvor de ubeboede, forfaldne huse i landdistrikterne genopstår som stolte landsteder.”

(detdanskelandsted.dk/fl exboligen/)

Norrøn iscenesætter også sig selv som samfundsdebattører, da man er med til at starte en bevægelse, og det gør dem til mere end blot en tegnestue.

De tager ansvar i en debat omkring miljøet og lokalhistorien, hvilket tilfører landstederne en yderligere fortælling. Købet af et landsted bidrager til et godt formål, og dermed gør Norrøn sig til problemløsere.

Samtidig indtager Norrøn helterollen, da de redder lokalsamfundet ved at tilføre det nyt liv. De kæmper mindretallets kamp, lokalhistoriens kamp, og de tager ansvar i debatten om genanvendelse af tomme bygninger. Norrøn fremstår som en af de få tegnestuer, der tager højde for samfundet på landet, hvilket er præget af urbanisering. De tager ansvar i debatten om urbanisering, de tomme boliger og lokalhistorie.

“...at så var der en opgave der i, at det var en industri, der havde en muskel som kunne løfte nogle af de her steder ud af armod, men samtidig så var der også en muskel som skulle tæmmes. Fordi hvis den bare fi k frit løb så smadrede den de der steder.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Yderligere bliver helterollen endnu forstærket, da de gør den opblomstrende turisme til skurken. Turismen ødelægger ofte lokalområder ved at bygge generiske boliger i reservater uden at have øje for lokalområdet. Turismen distancerer sig fra det, hvor Norrøn forsøger at integrere sig i det. Der opstilles altså en modpart som bidrager til Norrøns integritet. Samtidig kan man argumentere for, at turismen kan tæmmes og, at der dermed kan opstå ny og smuk arkitektur i disse yderområder.

NARR ATIVER, EN AK TØR

Norrøns organisering medfører, at der er en række udfordringer, som de blandt andet løser ved hjælp af narrativer, og dermed gøres narrativer ligeledes til en aktør. Det er derfor interessant at kigge på, hvilket netværk narrativerne indgår i. Dette illustreres i diagram 4.

Narrativer har indfl ydelse fl ere steder i processen, og de er med til at etablere og opretholde strukturen. De bruges til at kommunikere processens værdi, da den er med til at sælge projektet. Processen skal retfærdiggøre Norrøns organisation, og hvorfor det eksempelvis kan svare sig, at investere i et længerevarende projekt. Fortællingen bruges som en del af den kreative proces, hvor narrativer i forbindelse med en kontekstuel forståelse bruges til at afgrænse problemet og skabe identitet. I denne del af processen medvirker deres organisation og narrativer til, at Norrøn kan optræde som en

(28)

26

slags branding virksomhed, som skaber en særlig identitet omkring stedet.

Dette er et vigtigt element i opstartsfasen af både Danmarks Tomme Huse og videre hen i Det Danske Landsted, da de medvirker til, at Norrøn selv kan opstarte projektet.

I Det Danske Landsted indgår narrativer i et netværk med, blandt andet, nedrivningspuljen og fl exboligordningen. Her etablerer man et stærkt argument for at få kommunen til at investere i projektet.

“Det er sådan en bydende nødvendighed for, at vores ting bliver modtaget positivt, bliver realiseret, vi får den nødvendige opbakning og at det kan tiltrække investorer.”

Norrøns organisering medfører, at de har kontakt til en lang række aktører for at igangsætte projektet. Her fungerer narrativer som et vigtigt virkemiddel til at kommunikere værdier og sælge det til samarbejdspartnere. Norrøn trækker på noget af det lukrative udbytte, som parterne hver især kan få del i. Eksempelvis fortæller Marco Berenthz:

“For (...) alle de der organisationer, der handler det jo selvfølgelig om, at de potentielt får en større pulje af huse de kan leje ud. (...) For de tre kommuner er det jo både bosætning og en erhvervsstrategi det handler om (…)”

Citatet demonstrerer dels, hvordan Norrøn overtaler aktørerne, ved at fi nde frem til præcis dét som de enkelte aktører ønsker. Dette gør de, for at få opbakning, der på sigt kan tiltrække investorer til projektet. Derudover demonstrerer citatet, at det i særdeleshed er vigtigt som tegnestue at kunne sælge sine projekter og se det ud fra eget perspektiv. Hermed ses det, hvordan narrativerne bruges gennem hele processen. Der er ikke kun for at Diagram 4: illustrerer, hvilke netværk

narrativer indgår i, i etableringen af Det Danske Landsted

(29)

27 sælge til køber, men også for at sælge projektet til investorerne.

“(…) for hvad er det vi husker? Der er tusind indtryk hele tiden, så nogle gange der har vi sådan en joke med at vi er 20 % reklamebureau herinde også fordi at hvis ikke vi er skarpe nok på hvor fed en fortælling det er på tre linjer på en elevator pitch, så har du glemt det i morgen.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Her fremgår det, at hvis ikke Norrøn sælger projektet godt nok og får overbevist de forskellige aktører til at medvirke i projektet, så er det ikke en selvfølge, at det realiseres. For at få det fra tegnebrættet og ud i den virkelige verden, er det i dette tilfælde lige så vigtigt at kunne skabe et positivt indtryk af projektet, så det ikke ender som endnu et projekt, der bare ryger i skuffen og aldrig bliver ført ud i livet.

Norrøn fi nder det som nyetableret tegnestue udfordrende at fi nde opgaver, da der sjældent bliver udstedt arkitektkonkurrencer inden for destinationsudvikling.

Disse omstændigheder gør, at de som tegnestue må have “antennerne helt ude”

og lave opsøgende arbejde. Norrøn forsøger derfor i højere grad at fi nde et hul i markedet, hvorfra de på eget initiativ iværksætter potentielle fremtidige projekter.

I Norrøns tilfælde påtager de sig den rolle, at skulle fi nde funding, samt kommunale og statslige indsatser til projektet Det Danske Landsted. Dette indebærer en bevidsthed om den aktuelle politiske dagsorden. (Berenthz, M. interview. 12.09.18) Narrativerne spiller her en rolle, da de indgår i et netværk med henholdsvis nedrivningspuljen og fl exboligordningen, hvormed der etableres et stærkt argument for at få kommunen til at investere i projektet. Gennem research fi nder Norrøn frem til denne nedrivningspulje, og problematikken ved den. I den forbindelse beskriver Marco Berenthz, hvordan den benyttes:

”(…) til at rive de dårligste huse ned, fordi der er alle mulige socioøkonomiske forskningsresultater der peger på, at hvis der er for mange tomme huse, så indvirker det negativt på alle de andre huse” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Denne procedure er ud fra tankegangen om destinationsudvikling absurd. Det at opkøbe, for så at nedrive og bortskaffe miljømæssigt korrekt, er dyr for staten, gældsætter realkreditinstitutter og banker. Derudover er det ikke en bæredygtig metode. Modsat at nedrive, ønsker de, gennem deres arbejde med Det Danske Landsted, at videreudvikle og optimere de nuværende bygninger, og fi nde frem til den enkelte bygnings kvaliteter og fortællinger.

FORTÆLLINGERNES NØ DVENDIGHED

Narrativer er desuden med til at sælge Det Danske Landsted til en potentiel køber. Narrativer kommunikerer arkitektoniske kvaliteter i projektet, hvilket er afgørende, da projektet endnu ikke er opført. Køberen kan udelukkende se forestillingerne og drømmen om huset igennem narrativerne. Dette gør narrativerne til en betydningsfuld aktør, for uden en interesseret køber, bliver projektet aldrig realiseret. Samtidig kan man argumentere for, at de forskellige aktører; entreprenøren, ingeniøren, advokaterne, kommunerne med mere, også har stor betydning for projektet. Det ses i beskrivelsen for projektet På Halvøen

(30)

28

Jungshoved, at de er med til at forstærke narrativerne. Da de står indenfor for narrativerne, tillægger de dem yderligere værdi og integritet. Samtidig vil disse aktører få en væsentlig og afgørende rolle når først projektet er købt og skal realiseres. Der fremgår herved et tydeligt netværk, hvor aktørerne, narrativerne og samarbejdspartnere, ikke kan stå alene, men er afhængige og påvirkes af hinanden.

Det kan diskuteres, hvilken aktør, der er vigtigst for salget af arkitekturen.

Det er tydeligt, at Norrøns mangel på bygherre gør dem ekstra afhængige af branding. Dette medvirker til et kraftigt brug af fortællinger, hvormed der opstår et nyt netværk. Her fungerer tegningsmaterialets fortællinger og de fortalte fortællinger i samspil med hinanden:

“Hvert landsted har sin egen unikke landskabelige beliggenhed.”

(detdanskelandsted.dk/arkitekturen/)

Igennem Norrøns brug af narrativer gives der udtryk for, at man ved købet af På Halvøen Jungshoved køber arkitektur, der er autentisk og kvalitativ.

Designet kommer af stedsånden og en forståelse af det lokale, og dermed lægges der op til en vernakulær arkitektur. Det kan diskuteres, om der er fuldkommen overensstemmelse mellem arkitekturen og brugen af narrativer.

Kigger man på tegningsmaterialet fra de forskellige landsteder ses det, hvorledes Norrøn har tegnet en standardiseret bolig, som gentages. Det er ikke den enkelte bolig, der er unik, men de har derimod tegnet en unik bolig for området. Dermed tilfører Norrøns narrativer projektet en ny dimension, idet de henvender sig til køberens følelser, og dermed gives der udtryk for, at man køber en unik oplevelse. Narrativerne medvirker til at kompensere for et krav om at skabe en billig bolig, ved at gøre det eksklusivt, selvom det er en standardiseret bolig.

Ser man på eksemplerne Midt i Fredriksdals Herregårdslandskab og På Halvøen Jungshoved, kan man fornemme, at det er to forholdsvis ens boliger.

Trapperne er placeret i kernen af huset. Rundt om disse er boligernes forskellige funktioner placeret ens. Derudover er vinduerne placeret i samme højde og samme sted i forhold til de rumlige funktioner. På denne måde fremstår husene ikke umiddelbart unikke, når vi ser dem ved siden af hinanden. Ved første øjekast ser de endda ud til at være det samme hus.

Kigger man dog på omgivelserne, og husene i forhold til disse omgivelser, kan man argumentere, at de alligevel er unikke.

IDENTITE T SSK ABEL SE

Norrøn er optaget af en samfundsdebat som, blandt andet, omhandler affolkning af Udkantsdanmark. Her bliver narrativer en aktør i skabelsen af tegnestuens identitet.

“(...)at gennem vores værktøjskasse som arkitekter, at prøve at byde ind i en samfundsdebat med at sige: ”Men man kunne også…” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Det ses, hvorledes narrativer er med til at etablere en selvforståelse hos Norrøn. “Men man kunne også…” peger på, at de har et ønske om at tænke Snit: På Halvøen Jungshoved.

(detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/ Norrøn, 2017.) skonne jungshoved/ Norrøn, 2017.)

Snit: Midt i Frederiksdals Herregårdslandskab.

(detdanskelandsted.dk/house/midt-i-frederiksdals-herregardlandskab/ Norrøn, 2017.)

(31)

29 anderledes og gøre en forskel. Mange arkitekter designer til givne steder.

Norrøn fi nder selv de steder, hvor de ønsker at skabe fokus og debat. De kaster sig derfor ud i projekter, hvor de designer i Danmarks yderområder, og giver destinationsudvikling en samfundsbetydning.

Yderligere er det ikke udelukkende arkitekturen, der skal tage stilling til relevante problemstillinger i samfundet. Organiseringen og narrativerne bliver vigtige elementer, eftersom det ikke kan lade sig gøre at etablere Det Danske Landsted uden en kombination af disse to aktører.

Narrativer er en vigtig aktør i det samlede netværk. De bliver brugt gennem hele forløbet, hvor de først skal lokke samarbejdspartnere til.

Disse samarbejdspartnere er vigtige aktører, da de står for fi nansiering og rådgivning af projektet. Herefter skal narrativerne sælge drømmen om Det Danske Landsted til køberen.

DE T DANSKE L ANDSTEDS UDFORDRINGER

Ud fra en idé om en transformering, frem for nedrivning af de mange tomme huse i landet, kommer Norrøn med et forslag til en løsning. Det er deres eget initiativ, men uden en konkret bygherre til at fi nansiere processen, må de søge støtte et andet sted. Dette er en udfordring, da vi mener, det er begrænset, hvor mange investorer, der ønsker at investere i byggeprojekter i Udkantsdanmark. Norrøn henvender sig til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvormed de får et startkapital til projektet Danmarks Tomme Huse.

Et regeringsskift i 2015 nedlægger herefter ministeriet, men eftersom Norrøn allerede er i samarbejde med kommunerne; Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, bliver projektet ”reddet”.

”Total Break. Og der betød det faktisk, at det at vi havde haft de tre kommuner med gjorde, at vi kunne overlevere dele af resultaterne i et nyt projekt (...)”

På daværende tidspunkt er konsekvenserne, at Norrøn må ændre på projektets omfang. Hvormed det går fra Danmarks Tomme Huse til Det Danske Landsted og udelukkende omhandler de tre kommuner.

FLE XBOLIGEN

Efterfølgende har det vist sig, at nedlæggelsen af ministeriet har resulteret i yderligere udfordringer for Det Danske Landsted. Udfordringerne opstår idet, at boligen skal sælges som en fl exbolig. Grunden i Præstø, På Halvøen Jungshoved, er accepteret til en helårsbolig, men for et sommerhus må den ikke være større end to hektar. En fl exbolig skal kunne fl exe mellem et helårshus og et sommerhus, og derfor fi k Norrøn afslag på huset i Præstø som fl exbolig. (vordingborg.dk/media/8095490/roneklintvej-7-4720-praestoe.

docx, 2017)

Norrøn undersøger forskellige muligheder for at løse udfordringen. Den løsning, der virker mest ligetil, er en udmatrikulering af grundarealet. Dette

(32)

30

kan man se som endnu en udfordring i processen, da en udmatrikulering kræver, en eller fl ere naboer, til at opkøbe jorden. Disse naboer skal ligge inden for en bestemt afstand til den pågældende grund, være interesserede, samt have økonomisk kapacitet til at købe et stykke af jorden.

DEN POTENTIELLE K Ø BER

En stor del af udfordringerne for at kunne realiserer drømmen om Det Danske Landsted, ligger hos de potentielle købere. I denne situation er det køberne, der i sidste ende står for fi nansieringen af byggeprocessen. Man kan derfor sige, at projektet står og falder med køberen. Hermed er det særdeles vigtigt, at de som tegnestue overbeviser den potentielle køber om, at en forfalden, tom landejendom, kan transformeres ind til en arkitektonisk skøn fl exbolig med rekreative rumligheder. Norrøn skal altså kommunikere budskabet om ’det idylliske landsted’ ud.

”Det er din mulighed for at komme ud og leve det fredelige liv på landet, uden at du behøver at give afkald på livet i byen.”

(detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/

Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)

De skal fange købernes opmærksomhed og få dem overbevist om, at det er den perfekte mulighed for at eje et landsted, selvom man er et travlt bymenneske.

Placeringen af landstederne kan dog være en udfordring for nogle, eftersom det hverken er tæt på byen eller integreret i et sommerhusområde. Norrøn argumenterer dog for, at der hverken er broafgifter eller længere kørsel, end til sjællands typiske sommerhusområder. Samtidig vender de det til en kvalitet, at landstederne netop ligger isoleret og ud til åbne vidder.

Et eksempel på et projektforslag er På Halvøen Jungshoved. Det er en gammel fuldmuret frugt lade, hvor grunden tidligere har været anvendt som æbleplantage. Hovedhuset til landejendommen er for nyligt revet ned, og nu står den forfaldne lade tilbage, som gennem en mulig transformation, kan blive det første realiserede projekt under Det Danske Landsted. Intentionen for dette projekt er, at det skal fremstå som en katalysator, og danne ramme for de resterende projekter. På denne måde kan andre potentielle købere få en forståelse for Det Danske Landsted og dets kvaliteter.

SOM MERHUS ELLER HEL ÅR SBOLIG

De potentielle købere bliver nødt til at være åbne overfor det nye koncept med fl exboligen i Udkantsdanmark. Samtidig formoder vi, at de potentielle købere, har en interesse i senere at fl ytte til landstedet permanent. Vi ser en mulig udfordring i boligens størrelse, hvis man vælger at fl exe fra sommerhus til en helårsbolig.

I 2016 var gennemsnitsstørrelsen på en husstand for tre personer 43 m2 per person. (www.bolius.dk/danskerne-faar-mere-og-mere-plads-i- boligen-36883/, 2017)

Boligerne i Det Danske Landsted ligger mellem 78 og 107m2, hvilket vi mener, indsnævrer målgruppen for potentielle købere. Man kan diskutere, hvor meget plads man egentlig behøver i sit hjem. Hensigten bag disse

(33)

31 boliger er, at de er skåret ind til benet og har det nødvendige. Alligevel,

mener vi, at det vil være trængt for en familie med mere end et barn, at have bopæl på landstedet. Kigger vi derimod på de ældre og pensionisterne, virker fl exboligen som en optimal løsning, hvis man ønsker at leve et simpelt liv i ro og mag.

UDK ANT SDANM ARK

En anden udfordring kan være, at den interesserede køber ikke har ressourcerne til at købe projektet. Dette ser vi som endnu en indsnævring af målgruppen.

Ser man derimod på en potentiel køber, der har ressourcerne, kan det virke usikkert at investere i et landsted, beliggende i Udkantsdanmark.

Ville det være en god eller en dårlig investering? Vi mener, at der ligger en risiko i, at investere i en bolig fra Det Danske Landsted, af fl ere årsager. For det første er boligerne placeret i Udkantsdanmark, hvor det muligvis kan være svært at sælge dem igen, og tjene på dem. På den anden side er placeringen med til at gøre boligen billigere end i de typiske sommerhusområder, samt boliger i storbyen. “Huset i landsbyen, Huset ved vejen og Det fritliggende hus i skoven eller ved havet” (Keiden, M. 2013), giver samtidig et miljø og landskab, som ikke fi ndes andre steder. Derudover har vi mennesker en tendens til at ”ville se det før vi tror det” og derfor kan det virke skræmmende at købe et projektsalg. Det ender som en god investering, hvis det lever op til fortællingerne og drømmene omkring Det Danske Landsted.

RE ALISERINGSPROCES

Diagram 5: illustrerer realiseringsproces- sen for På Halvøen Jungshoved, samt Det Danske Landsted.

3ɯɬɧɢɨɱɣɬɯɰɩɞɤɩɬɳɤɦɳɫɦɫɤ

8ɡɪɞ ɱɯɦɨɲɩɢɯɦɫɤ

7ɯɞɫɰɣɬɯɪɢɯɦɫɤ

DET DANSKE LANDSTED

,ɫɡɣɩ ɶɱɫɦɫɤ

,ɫɱɢɯɢɰɰɢɯɢɱ ɨ˝ɟɢɯ 1ɞɯɯɞ

ɱɦɳɢɯ

7ɦɩɟɲɡ