Lærerstanden ved Randers lærde Skole, I,
af Overlærer F. E. Hun dr up.
Efterretninger om
Randers lærde Skole for 1870-71,
af Skolens Rektor.
INDBYDELSESSKRIFT til
de offentlige Aarsprøner i Randers lærde Skole i Juli 1871.
--- ---
RANDERS.
Trykt hos J.M.Elmenhoff& Søn.
Lærerstaaden
ved
Kanders lærde Skole, I.
Den lærde Skole
i
Randers.
Denne Skoles Oprindelse er ubekjendt. At den har existeret før 1542, sees af Chr. III’s aabne Brev: „Viborg, Lørdag efter Pintsé 1542“, hvori han skjenkede Lem og Hald Sogns Kongetiende til Skolemesters Løns Forbedring. Foruden af Skolemesteren besørgedes Underviisningen i den ældste Tid, saaledes som det sees af Frederik II’s aabne Brev, dat. Skanderborg 20de Juli 1573, af 2de Hørere (Locater). Skolen havde altsaa 3 Lectier, thi hver af Hørerne besørgede den fuldstændige Underviisning i sin Lectie, ligesom Skolemester i Mesterlectien. Senere kom hertil en 4de Lectie, thi af Skolens Regnskabsprotocol, der be
gynder med Aar 1740, sees det, at Skolens Lærerpersonale indtil 1770 bestod foruden Rector af 3 Hørere, saaledes at 2den Lectie- hører tillige var Cantor. 1770 bortfaldt 3die Lectiehører, og hans Part af Degnepensionerne, tillagdes 2den Lectiehører, foruden hvad han havde som Cantor. Dette vedblev saaledes til 5 1776, da den daværende 2den Lectiehører blev kaldet til Præst. Ne- derste Lectie blev da nedlagt, der blev ansat en særskilt Cantor, der ikke regnedes med blandt Hørerne. Fra 1776 til 1781 bestod det hele Lærerpersonale saaledes af Rector, den forrige 1ste Lectiehører, der nu kaldtes 2den Lectiehører, og en Cantor, der blot var Syngelærcr. 1781 fik Skolen en Conrector og en ny Hører, og Lærerpersonalet bestod indtil 1806 af Rector og Con
rector samt 2de Hørere, af hvilke den ene kaldtes 3die Lectie
hører, den anden 1ste og 2den Lectiehører. Ved Reformen 1806 fik Skolen 4 Classer, og Lærerpersonalet kom til at hestaae af Rector, Overlærer og 4: Adjuncter; 1842 ansattes en af Skolens Adjuncter tillige som Inspecteur ved Skolen; T’n 1843 ansattes en 5te Adjunct, hvorved det muliggjordes at dele navnlig de to nederste Classer under den latinske og græske Underviisning.
• 1
2 Randers lærde Skole.
i 1846 fik Skolen 6 Classer og efter Afholdelsen af 1ste Deel af Afgangsexamen 1851 en 7de Classe og det dertil nødvendige for
øgede Lærerpersonale.
En ny fortrinlig Skolebygning og Rectorbolig, der er opført paa Randers Byes Bekostning, og kostede Communen benved 47000 Rd., toges i Brug i Slutningen af Aaret 1857. Sml. Pro
grammet for Randers f. 1858 S. 32—37 med tilføiede Lithographi.
Sml. Thura, valvæ scholarum apertæ (Mskrpt. paa Univer- sitetsbibliotheket, der pag. 588 sqq. til Aar 1727 indeholder Efter
retninger om 28 Rectorer). Hofman, Fundationer II, 366—382.
Stadfeldts Beskrivelse over Randers S. 212—14. H. M. Flemmer, Historiske Efterretninger om Randers 1. Skole, 1—2 H. Randers 1833—34 (der her har været en Hovedkilde).
I. Rectorer.
1. Mag. Mads Lange eller Schade var rimelig- viis først Rector ved Skolen her i Byen, hvor han der
efter optraadte som evangelisk Prædikant og 1529 blev Sgp. ved Graabrødre- eller Fruekirke. 1537 blev han første evangeliske Superintendent i Aarhuus Stift (ord.
J af Bugenhagen. f 1557. Han har leveret en Oversættelse af Plotin, de vitis Pontificum Rom., som meget forbedret og forandret er udgiven af Mag. And.
Sørensen Vedel under Titel: Antichristus Rom., eller romerske Pavers Levnet og Gjerninger paa Riim. Kbli.
1571. 8.
cc Cathrine....
Sml. Poulson, Bibliotheca Aarhus, p. 53—54. Pontoppidan, Ann. eccles. Dan. III, 166—67. Kønigsfeldt, Evang. Biskopper S. 177.
Wiberg, Personalhist. Bidrag, II, 577. 1. Worms Lexicon I, 571.
Nyerups Litt.-Lex. 333.
2. Bondo Jensen ell. Hansen (Bondo v. Bon- dæus Jani v. Johannis), f. i Aarhuus af en anseelig Fa
milie, menes at have været Rector i Randers 1540—42, og derpaa at være bleven Sgp. ved St. Clemens (d. e.
I. Rectorer. 1—4. 3 Domkirken) i Aarhuus, hvor han døde efterat have været Præst i 34 Aar, 1576 (begr. i Domkirken). Saaledes Thura, Poulson, Hertel og Flemmer. Wiberg mener der
imod, at han 1562 er bleven Præst ved St. Olai Kirke i Aarhuus og først f 1596.
cc Anna Jensdatter.
Sml. Poulson, Catal. p. 15. 4. Hertel, Aarh. Donik. 2,390.4.
Flemmer S. 1. Wiberg 1, 53. 2.
3. Mag. Mogens Jensen nævnes hos Gjessing som Rector ved Randers Skole, men findes hverken hos Thura eller Flemmer. Da hans Søn Jens Mogensen fra Randers (der var Fader til Mag. Rasmus Jensen, 7de Rector i Sorø) f 1609 som Sgp. i Voer og Sødring (Poulson, Catalog p. 52), maa Faderen have været Rec
tor omtr. ved Midten af det 16de Aarhundrede. Da der nu efter Bondo Jensen findes et Hul i Rectorrækken, har jeg troet at kunne indflette ham her.
Sml. Gjessing, Jubellærere, H, 2, 171.
4. Mag. Rasmus Kj eldsen (Er. Chiliani), f. 1535, blev Rector her 1555, men fratraadte allerede 1557, da han blev Sgp. i Haslund og Ølst og Provst i Galthen Herred i Randers Amt. Dette Embede beklædte han i 30 Aar til sin Dødsdag Ilte Nov. 1587. Paa et Par Alterstager i Haslund Kirke stod følgende danske Ind
skrift (som Thura og Poulson har anført paa Latin):
„M. Rasmus Kjeldtsen, Provst udi Galthen Herridt og Sogne Præst til Haslund og Ølst Kircker; hans Alder var 52, og døde then S. Martini Dag 1587.“ Dette sees af Haslund Sogns ældste Ministerialbog, hvor der findes en Præsterække fra Reformationens Tid, i hvilken R. Kjeld
sen indtager den 2den Plads. Sønnen Kjeld Rasmussen succederede ham i Haslund og Ølst og j* 1632. En Søn af denne Christen Kjeldsen var Foged paa Dronningborg og Fader til J. Thorup, Sgp. i 0. Velling, fra hvem Prof. Dr. Pet. Nic. Thorup, Rector i Ribe, nedstammer.
1*
4 Randers lærde Skole.
Sml. Poulson, Catalogp. 9. Flemmer S. 1—2. C. E. Thorup, Stamtavle over Familien Thorup (trykt som Mskrpt. i Fyens Stiftsbogtrykkeri 1869). Wiberg I, 549. 2—3.
5. Mag. Thøger Lassen ell. Lasson (Theogarus Laurentius) blev Rector her, uvist naar, og tog 7de Juli 1564 med 4 Andre Magistergraden i Kbh. 1570 blev han Sgp. ved St. Mortens K. i Randers og Provst i Støvring Herred, hvilket Embede han beklædte i 38 Aar, f 1608. At han 1565 var Rector i Randers, sees af en gammel Cancelliregistrant, at han heed Lassen eller Lasson (og ikke Lauritsen, som Stadfeldt kalder ham) sees af hans Underskrift under Chr. Baggers Legat (Flemmer 1 H. 1833 S. 46) og i Støvring Herreds Provstebog, hvor der ogsaa findes følgende Gravskrift over ham:
Hoc tumulo tegitur Theocarus pastor ibidem, Vir pietate gravis, vir gravitate pius.
Gertrudis juxta conjux tumulata quiescit, Cara viro et soboli. carior ipsa Deo.
Extremum mundo valedixit uterque abeundo, Tradidit ossa solo, pneumata cara polo.
Vivat virtuti, vivat post funera virtus Mortalis mundi vita dolosa, cave.
Obiit anno 1608, die 18 Junii, ætatis anno 77.
za. Gertrud...
Sml. Poulson, Catalog, p. 56. Stadfeldt, Randers Beskri
velse, 212. Galthen, S. 157. Flemmer, S. 2—3. Wiberg, 2, 578. 3.
6. Mag. Peder Terkildsen Abildgaard, f. 1541 i Aarhuus, hvor hans Fader Terkikl Abildgaard var Sgp. ved Domkirken, tidligere Rector ved Skolen s. St.
Sønnen blev 1570 Rector ved Randers Skole, 1576 Sgp.
ved Domkirken i Aarhuus, i hvilket Embede han f ’2 1605 og blev begravet i Aarhuus Domkirke med et Mo
nument og en dansk Gravskrift, der blev borttaget i Aaret 1717. Han ligger nu paa St. Olai Kirkegaard.
I. Rectorer. 4—13. 5 cc Maren Jensdatter, f. 1557 f | 1602. Deres Datter Dorthea cz? Mag. Niels Spentrup (bl. Rectorer Nr. 14).
Sml. Poulson, Catal. 15. Hertel 2, 390—91. Flemmer S.
3—4. Wiberg 1, 41.
7. Jacob Hofmann, f. i Randers, blev Rector her c. 1576, derefter, uvist naar*), maaskee 1582, Sgp. i Værum og Ørum i Galthen Herred, hvor han var den 3die Sgp. efter Reformationen (efter Poul Eeg og Hr.
Niels). I dette Embede | han 1597.
Sml. Poulsens Catalog p. 10. Flemmer S. 4.
8. Peder Michelsen Spahatt var Rector her c.
1582—85, blev derefter Cantor i Aarhuus, uvist ved hvilken Kirke. Blandt Sgp. i Veilby ved Aarhuus fore
kommer en Søren Spadehat, muligen hans Søn.
Sml. Flemmer S. 5.
9. Mag. Peder Steen var Rector her c. 1585, og skal senere være bleven Præst i Aarhuus (Stift?).
Sml. Flemmer S. 6.
10. Villads Niel sen var Rector her c. 1590. Skal senere (i Udlandet?) være bleven creeret til Doctor og gjort til Kannik i Bergen.
Sml. Flemmer S. 6.
11. Jacob Olesen var Rector ved Randers Skole til sin Død 1595.
Sml. Flemmer S. 6.
12. Simon .... var Rector her 1595, blev der
efter Sgp. i Seerup og Lemming i Viborg Amt, men findes ikke i Præsterækken der, medmindre han er den samme som Jens Simonsen, om hvem dog ellers Intet vides, f eller forflyttet 1602.
Sml. Flemmer S. 6—7 (Poulson, Catal. 28). Wiberg 3,35. 3.
13. Rasmus Jensen Støvring var Rector her 1602, men blev s. A. Sgp. i Tørslev og Dalbyneder, Aarhuus
*) Flemmers Probabilitetsberegning er urigtig. Han skulde nemlig efter den være bleven Præst 1571, eftersom han f 1597, men de „73“ Aar ere en Skrivfejl istedetfor 37.
6 Randers lærde Skole.
St., 1612 blev han tillige Provst i Gjerlev Herred. I Fundatsen for Chr. Baggers Legat-, der er udfærdiget
¥ 1602, nævnes hæderlig og vellærde Mand Rasmus Jensen, Skolemester ibid., og hans Underskrift findes under Fundatsen, f 1646.
Sml. Poulson, Catalog p. 11. Flemmer S. 7.
14. Mag. Niels Christensen Spentrup (Nicol. Chr.
Spendorphius) (1602—5), f. 1576 i Spentrup Præstegd. i Aarhuus Stift, hvor hans Fader Provst Christen Nielsen var Sgp. i 52 Aar. Rejste i sin Ungdom udenlands og opholdt sig 1598 i Wittenberg, hvor hån har udgivet Pa- rentatio in Joh. Chr. Spendorphium (formod, hans Broder) 1598 i Quart. 1602 blev han Rector i Randers; 6te Dec. 1604 tog han tilligemed 6 Andre Magistergraden i Kbh., 1605 efter sin Svigerfader (see ovfr. Nr. 6) Sgp.
ved Aarhuus Domkirke og Cannik ved Domkapitelet.
I dette Embede f han 1636. Han stiftede 13de Nov.
1632 et Legat paa 200 Rd., for hvilket der Lørdag Eftermiddag skulde holdes en Skrifteprædiken i Aarhuus Domkirke.
co 1, Dorthe Pedersd. Abildgaard, f efter 1 Aars Ægteskab, 18 Aar gi. D. af 6te Rector her.
2. Anna Jensd.
3. Magdalene Hansd. f 1634. Alle 3 begravede med Manden i Aarhuus Domkirke.
Sml. Marmora Dan. II, 114—15. Hofman, Fundat. II, 70—73. og 70 Note. Poulson, Catal. 15. Hertel, Aarh. Dorok. 2, 391—2. Flemmer S. 7. Wiberg 1, 41. 3. Worms Lex. 2, 403.
Nyerup 568.
15. Peder Hansen Randers, f. 1575, blev (for
modentlig 1605) Rector her, men blev allerede 1607 (efter Rasmus Rasmussen) Sgp. i Vellev i Hvidberg Her
red. Dette Kald afstod han 1647 til sin Eftermand Niels Karmarch, og f 1651.
SmL Poulson, Catal. p. 30. Flemmer S. 9. (Beregningen
I. Rectorer. 13—17. 7 af, at han kun var 40 Aar Præst, beroer paa, at han 1647 ned- lagde Pastoratet.)
16. Mag. Peder Thøgersen Lassen, f. i Randers, hvor hans Fader Thøger Lassen (see ovenfor Nr. 5) var Sgp. Efter at have besøgt Kbhs. Universitet, rejste han udenlands og studerede 1603—4 i Leyden, hvor han ud
gav et Par Afhandlinger, der findes hos Worm, Nyerup og Flemmer. Efter Hjemkomsten blev han 1607 Rector i Randers og efterfulgte allerede 1608 sin Fader som Sgp. ved St. Mortens K. og Provst i Støvring Herred (ordineret af Biskop Hans Gødesen). Han f 1634. I Støvring Herreds Præstebog findes hans Gravskrift, der stod paa hans Faders Liigsteen og lyder saaledes:
„Hic requiescit pius et doctus vir, Dn«s Mag. Petrus Theocari, quondam huius ecclesiæ Pastor et Præpositus ordinarius Stof
ring, qui obiit anno 1634 cum conjuge sua dilecta, Anna Pau
lina, quæ exspiravit anno 1649.“
Paa Listen af Stenen stod:
Terra, vale, discedo lubens, hac raptus ab urbe Quæ mala perpetuæ semina litis habet.
Nunc vehor in coelum, sedes ubi corda piorum Candidus æterna pace serenat amor.
Seu vis me lento, seu rapto funere tolli, In te, per te, ad te transeo, Christe, fide.
cß 1. Christine Madsd. Leil (1 S.).
2. -}-& 1608 Anna Paulina ell. Poulsd., D. af By
foged Poul Nielsen. Hun j* 1649. Sønnen Thøger Pedersen tog 1633 Magistergraden i Kbh. og efterfulgte 1634 Faderen som Sgp. i Randers.
Sml. Poulson, Catal. p. 56. Flemmer S. 8. Worms Lex.
(Petr. Theocari) 2, 470 og 3, 775, hvor han siges at have været Hører, ikke Rector, i Randers). Nyerup (P. Thøgersen) 616. Wi
berg 2, 578-79.
17. Bjørn Madsen blev Rector her 1608, men forflyttedes allerede 1610 til Sgp. i Borup og Hald i Støvring Herred, hvor han f 1624.
Sml. Poulson, Catal. p. 57. 4. Flemmer S. 9. Wiberg I,
8 Randers lærde Skole.
198. 4 (hvor han dog blot siges at have været Hører, ikke Rec
tor, i Randers.
18. Otto Christensen Blichfeldt var født i Aar- huus, rejste i sin Ungdom udenlands og opholdt sig 1609 i Giessen, hvor han udgav en Disputats (de summo ente. 4). Blev efter sin Hjemkomst 1611 Rector i Ran
ders, hvorfra han 1615 forflyttedes i samme Stilling til Viborg Kathedralskole. (See bl. Rectorer i Viborg.)
Sml. Flemmer S. 10.
19. Mag. Thøger Nielsen Aalborg (Theocarus Nic.) var maaskee en Søn af den bekjendte Mag. Niels Mi- chelsen Aalborg, der 1614 blev afsat fra Sognekaldet Moseby og Aarslef i Skaane, fordi han i en 1611 ud
given Forklaring over Johannes Aabenbaring havde lært, at Hedninger kunne blive salige, men som dog 1619 atter blev kaldet til Præst ved Holmens K. i Kbh. Thøger Aalborg opholdt sig 1611 ved Kbhs. Universitet, hvor han d. A. forsvarede en Disputats af Mag. Wolfgang Rhumann, Prof. i Rhetoriken (de bene dicendi causis).
Han rejste derpaa udenlands, studerede 1613—14 i Wittenberg, hvor han udgav to Disputatser (de causa et causato og de finito et infinito). Efter Hjemvendelsen blev han y 1615 i Kbh. (tilligemed 9 Andre) creeret til Magister. Blev derefter Rector i Randers, li vor han 11617.
Sml. Flemmer S. 11.
20. Mag. Laurits Nielsen Bording var født 1590 i Aarhuus, hvor hans Fader Niels Petersen var Borge
mester. Blev 1617 (tilligemed 19 Andre) i Kbh.
creeret til Magister, og blev s. A. Rector i Randers, hvorfra han 1618 blev kaldet til Sgp. i Christrup og Hornbek i S. Hald Herred ved Randers. 1621 blev han Sgp. ved Frue Kirke i Aarhuus, hvor han f alle
rede 1623.
72...
Sml. Poulson, Catalog. p. 37. 63. Hertel, anf. Dmk. 2. 499.
Flemmer S. 11. Wiberg, 1, 48. 8. 2, 260. 4.
I. Rectorer. 18—22. 9 21. Peter Olufsen Gammelgaard (Gammelus), f. c. 1598, blev 1618 Rector i Randers, 1620 Sgp. i Gal
then, Hadbjerg og Vissing i Galthen Herred, Randers Amt. Her døde han 1638. (Epitaph.)
cc Catharina Nielsdatter.
Sml. Poulson, Catal. pag. 9. Flemmer S. 11—12. Wibergl, 418. 4.
22. Niels Thomassen F e r s 1 e v, rimeligviis den Nic.
Thomæ Randrus., der 1616 deponerede fra sin Fødebyes Skole (immatr. 18 Aug.). 1620 blev han Rector ved Randers Skole, 1629 blev han Sgp. i Skorup og Thilum, Aarhuus St., samt Provst i Gjern Herred. I en af Skorup Sogns Ministerialbøger findes følgende Opteg
nelse: „Den 5te Præst efter Reformationen var Hr.
„Niels Thomsen Ferslev, en god Mand og stor Land
smand. Han var saa ulykkelig i sin Embedstid, at han
„blev 2 Gange plyndret af Fjenderne, først af de Svenske
„og siden af Polakkerne, der vare indkaldte som Venner,
„men handlede værre end Fjender. Efter Krigen brændte
„hans Præstegaard 2de Gange, første Gang af Torden;
„2den Gang afbrændte en skjødesløs Pige den endnu ei
„tilfulde opbyggede Præstegaard ved at lægge Høvle-
„spaaner under Køllen. Hr. Ferslev blev Præst 1629, og
„døde som Provst 1661.“ Til Minde om disse store Prøvelser har en af Eftermændene paa Kirkens Pulpitur under hans Navn ladet opsætte et Maleri, der forestiller Kirkens Indre, hvor Kalken staaer paa Alteret og Luerne slaa op om den (thi ogsaa Kirken brændte). Ovenover staaer:
Adversa probant.
Nedenunder: „Mennesket prøves ved Modgang.“
Allernederst: „To Gange gik han ud for Brand,
„To Gange for hans Fjende,
„Dog gav vor Gud den prøved’ Mand
„Velsignels’ før hans Ende.“.
Snik Poulson, Catalog p. 13. Flemmer S. 12—13.
10 Randers lærde Skole.
Her er nu et Hul i Rectorrækken 1629—31. Rime«
ligviis have Krigsbegivenheder lagt Skolen øde. (Flemmer.
23. Jens Christensen, f. 1593, var Rector her c. 1631—33, da han blev Sognepræst i Gjerlev og Ens- lev, Gjerlev Herred, Randers Amt. 1637 (ell. 1642) Sgp. i Voldum og Rud i Galthen Herred, hvor han |
V 1666.
02 . . .
Sml. Poulson, Catalog. p. 11 (bis). ’Wiberg 1, 435. 4.
(Thura og Flemmer have ham ikke.)
24. Søren Madsen Ørsted, f. 1610 i Rougsø Her
red i Randers Amt af Bønderfolk. Det er vistnok den Severinus Mathias, der | 1630 immatrikuleredes i Kbh.
fra Aarhuus Skole. 1635 blev han Rector i Randers og efterat have tjent her i 6 Aar og 6 Maaneder, blev han 1641 Sgp. i Lyngaa og Skjød, Sabro Herred i Aarhuus Amt, hvor han ordineredes af Biskop Morten Madsen (der findes blandt Rectorer i Sorø). Maria Bebudelsesdag s. A. 1664 blev han tillige Provst i Sabro Herred, f i Lyngaa 1684 efterat have været Præst henved 43 og Provst henved 20 Aar. I en Jordskylds
bog i Skolens Archiv findes han S. 35 at have V 163%
bortfæstet Hald Sogns Tiende, og næste Side berettes, at han næste Aar ligeledes bortfæstede Lem Sogns Tiende. 1637 sees han at have afsluttet en Afgifts
forening med Substituten i Gjerlev Sogn og By.
02 . . . Hans Søn og Successor Mads Sørensen Lyngaa deponerede 1664 fra Randers Skole.
Sml. Poulson, Catal. 54. Stadfeldt, Randers 212—13.
Flemmer 13. Wiberg 2, 339. 6.
25. Peder Nielsen, f. c. 1610 i Randers, depo
nerede V 1630 fra Randers Skole, ved hvilken han først blev Hører og 1641 Rector, 1646 beskikkedes han til Sgp. i Christrup og Hornbæk i S. Hald Herred, Ran
ders Amt, hvor han f y 1666. I 1644 nævnes han
I. Rectorer. 22—27. 11 som Rector i en Taxering, som skete for at udrede den Brandskat, som de Svenske da paalagde Byen, 1646 nævnes han som Rector i Udtoget af Biskop Dr. Jacob Madsens Tegnebog.
Sml. Poulson, Catal. 63. Stadfeldt 213. Flemmer 14. Wi- berg 2, 260. 6.
26. Oluf Sørensen Ørsted, f. c. 1614 i Ørsted, var en Søn af Provst Søren Olufsen, f. 1582 j- 1636, der var Sgp. i Ørsted og Estruplund i Sabro Herred.
Sønnen deponerede 1633 fra Aarhuus Skole (imm. f J) og blev 1646 Rector i Randers, 1647 tog han i dette Embede i Kbh. Magistergraden, og f 1672.
c« . . . Han er Stamfader til Slægten Ørsted.
Sml. Flemmer 14. Hundrup, Stamtavle ov. Fam. Ørsted.
2den Udg. S. 3.
27. Mag. Laurits Rasmussen Morslet, f. c. 1645, formod. S. af Rasm. Nielsen, Sgp. i Maarslet, Aar
huus Amt, der findes blandt Hørere i Aarhuus Nr. 9, deponerede 1664 fra Aarhuus Skole (imm. | tilligemed Broderen Peter Rasmussen Morslet, der findes bl. Hørere i Aarhuus Skole Nr. 30). Blev Alumnus paa Regentsen og senere paa Valkendorfs Collegium; derefter $ 1673*) Rector ved Randers 1. Skole, hvorefter han *=3 s. A.
erholdt Magistergraden i Kbh., hvor han dog kaldes Alumn. colleg. Walkend. Han var Rector til sin Død 1676 eller 77. Naar Flemmer bemærker, at der i hans Tid dimitteredes 2 Candidater til Universitetet, saa vides det nu af Kjøbenhavns Universitets Matrikler, at der fra 1673—76 fra Randers Skole dimitteredes 14,
*) f d. A. udstedtes det Brev til Biskoppen i Aarhuus Stift (Dr. Buli. Erik Grave) om at indsætte Laur. R. Morslet, som sagde sig at være examineret af ham i Rectorembedet i Ran
ders efter Oluf Sørensen Ørsted, som et Aarstid havde lidt af saa stor Svaghed, at der ej var Haab om Bedring, „og
„han ikke skulde kunne opvarte sin Bestilling“ mod at ud
rede en aarlig Afgift til denne. (Jydske Tegn, i Geh. Arch.)
12 Randers lærde Skole.
og naar Flemmer i sin Fortegnelse over Dimittender fra Randers Skole før hans Tid kun opstiller en eneste, saa kan der nu opregnes over 100 Candidater fra den Tid. Han er Forfatter af følgende Afhandlinger, alle trykkede i Kbh. i 4to;
1) Themata philos. 1—2. 1668.
2) Natura colorum paucis thesibus extrib. 1669.
3) Theses miscellaneæ. 1670.
4) Disputat. IV de maculis solaribus. 1671.
Sml. Flemmer 14—15.
28. Mag. Peder Lange, f. c. 1655 i Kbh., var en
■Søn af Mag. Villum Lange, Cancelliraad og Højesterets
assessor (der dep. 1641 fra Herlufsholm) og Anna Resen, D. af Sjell. Biskop Dr. Hans Hansen Resen. Deponerede 1673 fra Slagelse Skole; blev c. 1677 Rector her til 1681; t3 1683 Sgp. i Sorø; tog i dette Embede y 1684 Magistergraden i Kbh.; V 1686 Sgp. i Karlebo i Sjell.;
1696 Slots- og Sgp. i Frederiksborg; i Juni 1711 Stiftsprovst og Sgp. i Christiania, f 1718.
cn 1. y 1686 Mette Hedevig Meiners.
2. Karen Torm, f. i Frederiksborg, D. af Mag.
Olaf Torm, Slotspræst s. St. (dep. 1657 fra Metropolitan- skolen), f V 1698. Deres Søn Vilh. L. dep. 1724 fra Christiania; men blev 1734 for sin Angivelse mod Chr.
Sandorph „dømt til Bornholm“.
Sml. Gjessing IT, 1. 41. Dahl, Frederiksborg 1, 29. Leng- nick, Personalhist. Bidrag 1, 1. 28. Wiberg 1, 392.18. (Ikke hos Stadfeldt.)
29. Mag. Peder Carstensen Seehuus dep. 1663 fra Slangerup Skole og var, da han | 1676 i Kbh.
tog baccalaurei Graden, 3die Lectiehører i Randers;
blev y 1681 Rector s. St, | 1682 Magister i Kbh.
Han maa have nedlagt dette Embede 1704 eller i Be- gyndelssn af 1705; thi medens hans Underskrift findes y 1704 i en Protokol for det gejstlige Legats Uddeling,
I. Hectorer. 27—31. 13 som endnu findes i Skolens Archiv, har hans Eftermand underskrevet y 1705. Selv døde han i Randers 28de Aug. (begravet |) 1705 (ikke 1704).
1. . . .
2. V 1705 i Randers Inger Redersdatter.
Sml. Hofman, Fundat. II, 379. (Ved hans Underskrift som Rector 1689.) Stadfeldt 213. Flemmer 16.
30. Mag. Morten Corfitsen Braem, f. f 1679 i Helsingør, hvor hans Fader Corfitz Br., f. s. St. 1639 f 1688, var Borgemester og Broder til Rector Mag.
Johan Braem s. St. Hans Moder Ida Margrethe Heister var cn y 1678 f 1711. Han deponerede 1694 fra Aarhuus Skole (imm. y), Y 1695 Baccalaur., var fra 1698—1702 Alumnus paa Borchs Colleg.; § 1705 Cand.
theol. h. ill. (indskreven T7ff 1707); y s. A. horn. pr. laud;
blev 1703 Hører i Aarhuus Skole, 1705 Rector i Ran
ders (kgl. conf. ’g1)« V 1706 Magister i Kbh.; | 1708 Sgp. i Raarup i Bjerge Herred i Vejle Amt (ord. y), f 1720. Han har skrevet 5 Disputatser for Borchs Collegium, alle trykte i 4to i Kbh., ni. dissert. hist-cri- tica de diebus et festis nataliciis 1702 og 4 de libertinis, 1698-1701.
& Cathrine (ikke Maren) Krabbe, f. 1685 f 1768 (begr. y), 3 S. 4 D., D. af Jens Krabbe. Hun & 2.
Successor i Raarup Poul Trane, f 1727.
Sml. Poulsou, Catal. p. 6. Thura, Idea histor. litt. p. 262.
276. Flemmer 16—17. Lengnick, Fam. Braem S.l. Wiberg 2,568.11.
31. Mag. Morten Vintmølle, f. 1676 i Ran
ders, Søn af Jens Vintmølle. Deponerede 1695 fra Aar
huus Skole, y 1697 baccalaur.; 1702 Hører i Randers Skole; 1708 Rector s. St. (Bestalling y); | 1712 Ma
gister i Kbh. Resignerede 1742 paa Grund af Svage
lighed. f f 1765, 89 Aar gi., begravet ?.
50 1. 1712 Anna Maria Morland, f 1725, begr. 2/.
En Søn døde før Faderen.
14 Randers lærde Skole.
rJ> 2, | *1727 i Randers Mette Marie Jensd. Bloch, t 1764 (2 S. 1 D.). Deres Søn Jens Vintmølle, f.
1728, deponerede 1744 fra Randers Skole og omtales i Nyerups Litt.-Lex. 669.
Sml. Adresse-Cont.-Efterr. 1765 Nr. 19. Stadfeldt 213 (kal
der ham Vindmøller). Flemmer 17—18.
32. Anders Bay, f. 1717 i Randers. Hans Fader var vistnok Poul Christensen Bay, Kjøbmand og 1726—28 Overformynder; hans Moder var Karen Øllegaard Sørensd.
Lang, f. 1690, zi 1709. Var fra 1727-32 Discipel i Randers Skole, men deponerede 1735 privat fra Vi
borg (imm. 3?°), tog 1736 Baccalaureigraden i Kbh.;
| 1738 Cand. theol. n. c.; derpaa formodentlig Hører i Randers, hvor han i 1742 avancerede til næstøverste Lectie; V s. A. Magister i Kbh. og | s. A. Rector i Randers, i hvilket Embede han f j ? 1761 (begr. (y.
Sml. Stadfeldt 213. Flemmer 18—19.
33. Professor og Mag. Christian Carl Frederik de Fuchs, døbt 1726 i Ribe, var en Søn afLieutenant Fuchs. Han blev som Discipel sat i Viborg Skole, hvor
fra han 1747 afsendtes til Universitetet (immatr. y inter nobiles); | 1748 Baccalaur.; -J 1751 Cand. theol.
laud; blev Decanus paa Communitetet og tog 1755 Magistergraden i Kjøbenhavn,. hvor han blev Huuslærer hos Johan Christian Kali, der var Professor i de orientalske Sprog ved Universitetet*). D. 2r’ 1762 be
skikkedes han til Rector i Randers, i hvilket Embede han erholdt Prædikat af Professor. Han er af en af sine Disciple skildret som en god og retskaffen, samt tillige lærd og duelig Mand, der med muligste Flid be
styrede sit Embede; men var af en sygelig Constitution ---«---
*) To af dennes Sønner: Nicolai Christopher og Markus Vildsche Kali (ikke Abraham) fulgte ham ogsaa til Randers, hvor de vare i hans Huus og 1765 af ham bleve dimitterede til Uni
versitetet.
I. Rectorer. 33—34. 15 og førte et særdeles stille og indgetogent Liv. Skolens Frequents var under ham saa ringe, at 1ste Lectie, som alt berørt, efter hans eget Forslag, blev nedlagt ved kgl. Reskr. af f J 1776. Til Universitetet dimitterede han 52 Disciple, f f J 1780 (begravet T7T).
1. 2/ 1765 Kirstine Margrethe Fos s, f. 1741, f 1770 (begi’. V)- 1 S. 1 D.
2. 204 1771 i Horsens Margrethe Groth, f. 1745, t S4 1772.
3. 1775 Maria Catharine Bredahl, f. 1740 i Randers (døbt \2), f y* 1813 (ei Børn), D. af Borgemester Nicolai BreSahl i Randers og Inger Maria Simonsen.
Sml. Stadteldt 213. Flemmer 20—21. Lengnick, „Brock- Bredahl“, 3 Udg. 39.
34. Mag. Jens Riddermann Schjøth, f. 1755 i Kbh., hvor hans Fader Frederik Henrich Schjøth var ansat i Søetaten som Quarteermand ved Skibsbyggeriet paa Holmen. Hans Moder var Anna Sophia Riddermann.
1766 optoges han som Discipel i 3die Lectie i Frue lat. Skole, hvorfra han 1773 dimitteredes til Universi
tetet. 2;)6 1774 tog han philosophisk og V 1777 theo- logisk Examen, begge med Charakteren laud; V 1778 blev lian theologisk Decanus ved det 5te Bord paa Com- munitetet, og Inspecteur paa Regentsen. y 1780 Ma
gister philos. i Kbh. efterat have skrevet en Afhandling de eo, quod contulerunt bella et victoriæ Romanorum ad humaniorum litterarum apud ipsos culturam et in- crementum. 2/ 1781 Rector i Randers; y 1788 Sgp.
i Vejle og Hornstrup i Ribe St. (ord. 3), 1791 tillige Provst i Nørvang Herred; yV 1804 Sgp. i Ballerup og Maaløv i Smørum Herred i Kbhs. Amt. f -7-1816. Han skildres hos Flemmer af en af hans dalevende Disciple Consistorialraad Pastor Berthel Christian Budz i Thorsager (der dep. 1786 fra Randers Skole) saaledes: „Han var en duelig, men tillige temmelig stræng Lærer, han syn-
16 Randers lærde Skole.
tes at føle et Slags Velbehag i Risets Afbenyttelse, og derfor lod han sjelden nogen Lejlighed til sammes Af
benyttelse gaae forbi. Ligesaalidt den Øverste som den Nederste i Skolen kunde i denne Henseende vide sig sikker, thi Straffeembedet forvaltede han med stor Nøj
agtighed igjennem alle Classer. Imidlertid kan det ikke nægtes, at Skoledisciplinen ved hans Tiltrædelse af Rec- toratet vist kunde trænge til nogen Skjærpelse, da det Interregnum, som indtraf efter Fuchs’s Død, ej havde været uden skadelig Indflydelse paa Disciplenes Sæde
lighed og Flid. Men skjøndt den Strenghed, Schjøth mod mine Meddisciple udviste, rystede mig saa heftigt, at jeg de Dage, han underviste, aldrig uden med en Slags Ængstelse gik til Skolen, byder dog Sandheden mig at vidne, at jeg selv ingensinde af ham blev paa slig Maade behandlet. Tvertimod nød jeg stedse for
trinlig Deel i hans Yndest og Kjerlighed. Da han leverede mig mit Testimonium, fældede han Taarer, og aldrig kunde jeg ønske mig et mere anbefalende Vid
nesbyrd, end det, han i samme meddeelte mig.“ Et endnu ufordeelagtigere Vidnesbyrd ikke blot om hans Strænghed, der vistnok for en stor Deel kan undskyldes ved Tidens Aand og Skolens Tilstand, men ogsaa om hans Iilsindethed og Mangel paa Selvbeherskelse, selv ved ubetydelige Forseelser, findes i en Skrivelse til ham fra Biskop Jørgen Hee i Aarhuus af -J- 1783 (der findes optrykt i Tauber, Hist, scholæ Arhus. p. 148—49): „Det er ikke længe siden, at mig er forebragt, at Deres over- ilede Gemyt og Fremfusenhed i at straffe Disciplene ej alene afskrækker En og Anden fra at sætte Børn i Randers Skole, men endog kan bevæge Forældre, som har Børn der, til at tage dem deraf, saa at Skolen vissere trues med Forringelse end kan vente nogen Fremvæxt. Endskjøndt jeg, efter en og anden forud- erfaret Prøve paa Deres choleriske Tænkemaade, ikke
I. Rectorer. 34. 17 ansaae saadan Forestilling for ugrundet, har jeg dog ikke syntes uden virkelige Data at ville gjøre derom Erindring, men tænkt, naar jeg vedtalte Dem, at .føre Dem Deres overdrevne Strænghed til Gemytte. Men nu, da De ved et, efter Skoleforstandernes Beretning, saare ubetydeligt Tilfælde, har beteet Dem saa haard og overordentlig stræng, at en Discipel, for at conser- vere Lemmer og Helsen, har seet sig nødsaget til at forlade Deres Huus og Information, saa maa jeg alvor- ligen paaminde Dem om Skoleforordningens 15 Artikel.
Det er paa Tide, at De søger at moderere den Heftig
hed i Sindet, som De øjensynlig befindes at besiddes af, naar Noget møder, som De ikke synes om.--- Det er bekjendt, at alle Disciple have havt i Sinde, at søge om deres testimonia vitæ. Jeg haaber, De derfor i Fremtiden vil forskaane mig for Ulejligheden, at være Dommer om slig Præcipitation.“ Denne Biskoppens saa haarde Dom skyldes imidlertid for en Deel den Om
stændighed, at Schjøth ved Mangel paa Eftergivenhed havde lagt sig ud saavel med Skolens Forstanderskab, i hvilket Byens daværende, fortjente, men myndige Borge
mester Johan Fréderik Carøe havde Sæde, som ogsaa med en anden af Randers By og Skole velfortjent Mand Gros
serer Niels Brock, hvis Domme om ham derfor neppe have været aldeles upartiske. Men hvad der mere taler imod ham er den Omstændighed, at al hans Strænghed ikke bragte Skolen i nogen bedre Forfatning, ihvorvel det ikke kan nægtes, at dette tildeels hidrørte fra, at han ikke understøttedes af et heldigt Lærerpersonale.
Under ham fik Skolen, som omtalt, en ny Skolebygning med Beboelseslejlighed for alle Lærerne. Ligeledes fik Skolen i 1781 en Conrector. — Af Skrifter har han foruden Disp. de differentia inter vaticinia sacræ scripturæ et oracula gentilium, part. 1. Haun. 1776, kun udgivet nogle enkelte Taler og Prædikener, samt nogle faa Digte.
2
18 Randers lærde Skole.
y 1781 i Kbh. Eva Cathrine Ebbesen, f.
1762 (døbt 26de s. M. i Trin. Kirke), f y 1847 i Fre
dericia, D. af praktis. Læge Lic, med. Peder Ebbesen i Kbh. og Hustru Anna Cathrina Petersen.
Sml. Lengnick, Person. Bidrag, IV, 3. 42. E. G. Tauber, hist. sch. Arhus. p. 148—49. Stadfeldt 213. Flemmer 21—24.
Hundrup, Philol. Candidater II, 9. Nr. 7. Nyerup, Litt.-Lex.
S. 531. Wiberg 1, 136.12. Erslew, Forf.-Lex. 3,55—56, Suppl. 3,62.
35. Mag. Peder Estrup, f. -fa 1756 i Nibe, hvor hans . Fader Christen Estrup, tidligere Forpagter afLin- denborg, da levede. Hans Moder Magdalene Engelstoft [en Datter af Provst Laurits Struch Engelstoft (der dep.
1723 fra Ribe Skole, Sgp. i Sabber og Lundby i Viborg St., boende i Barmer Præstegd.)] døde ved hans Fødsel.
Da hans Fader døde allerede 1758, antog hans Mor
broder Mag. Chr. Engelstoft, der dep. 1750 fra Aalborg Skole og døde 1803 som Provst og Sgp. i Næsborg, Salling og Outrup i Viborg Stift, sig ham i Søns Sted, og dimitterede ham selv 1772 til Universitetet; 1774 tog han den philosophiske Examen med Udmærkelse;
| 1777 underkastede han sig den philologiske Skole- Embedsexamen (laud.) og 1779 theologisk Embeds- examen (h. ill.). Hans Kundskaber navnlig i den græske Philologi skaffede ham ikke blot blandt sine Med
studerende det hæderlige Øgenavn Peter Græker, men ogsaa en Plads paa Borchs Collegium, hvor han ikke alene indlevede sig i et videnskabeligt og aandfuldt Samliv, med muntre Commilitoner paa selve Collegiet, men ogsaa med Rahbek, Kjærulf og Brorson, der havde den heldigste Indflydelse paa hans Dannelse. Ogsaa maa det bemærkes, at han her udgav de eneste litteraire Frugter af sine rige indsamlede Kundskaber, nemlig 3 Afhandlinger de genio Socratis, Haun. 1780—82, idet han i sit senere af Forretninger og Besværligheder be
byrdede Liv kun fik Lejlighed til at udgive et Par Skole-
I. Rectorer. 34—35. 19 taler, medens de øvrige litteraire Arbejder, som han paabegyndte, forbleve ufuldendte. 12te Nov. 1782 er
hvervede han sig Magistergraden i Philologi ved Kbhvs.
Universitet, efter foregaaende Magisterconferents, der for ham havde et saa ærefuldt Udfald, at J. Baden og Sahl i deres Attester bevidnede, at de ingensinde med større Fornøjelse havde confereret med nogen Magister.
S. A. blev han ansat som Hører ved Frue Skole i Kbh. (Nr. 125), hvor han i 6 Aar arbejdede under Rector Skule Thorlacius, og havde en ikke ringe Andeel i at uddanne hans Søn, Philologen Børge .Thorlacius, der belønnede sin Lærer med en næsten sønlig Hen
givenhed og endmere betalte sin Gjæld til Lærerens Sønner. W 1788 beskikkedes han til Rector ved den lærde Skole i Randers, og tilbragte i denne Stilling 15 af sine lykkeligste og bedste Embedsaar. Skolen, som han ved sin Tiltrædelse fandt i en maadelig Forfatning og næsten øde, lykkedes det ham at give nyt Liv og Frequents ved ufortrødne Anstrængelser, der ikke sjel- den kastede ham paa Sygelejet, da han var af et Hint Leer, og ved Understøttelse af duelige Medlærere, til
deels hans egne Lærlinge. Under hans Rectorat imma
trikuleredes i Skolen 112 Disciple og 83 afsendtes til Universitetet, af hvilke 8 bleve udmærkede, 46 erholdt Hovedcharakteren laud., 47 h. ill. og 2 N. c. Flere af hans Disciple have gjort hans Underviisning Ære, blandt disse Conferentsraad Laur. Engelstoft, der blev hans Svigersøn og hans egne Sønners Lærer og Velgjører.
Alle hans Disciple elskede ham, 6 af dem bare ham til Graven. Han vidste at forbinde Alvor med Blidhed og paa samme Tid at indgyde Agtelse og Kjerlighed. Han kjendte Mennesket og elskede Mennesket; han havde mange Venner og ingen virkelig Fjende. Imidlertid havde ogsaa denne hans Embedsbane sine mindre lyse Sider. Hans Embedsindtægter vare ikke tilstrækkelige
2*
20 Rauders lærde Skole.
til hans voxende Families Underholdning. De bestode i enkelte Tiender af 477 Tdr. Hartkorn, nogle ubestemte Indtægter af Testimonier, Bryllupper og Liigbegjængelser, c. 70 Rd. aarlig og Emolument af fri Bolig, hvoraf dog svaredes 31 Rd. 3 Mk. 12 Sk. Da Tienderne vare ufor- deelagtigt bortaccorderede, saa kunde Rectors Indtægter dengang ikke anslaaes højere end til 5 å 600 Rd. Dansk Courant. Estrup maatte derfor ved private Informationer og en Pensionsanstalt i sit eget Hjem forøge sine knappe Indkomster. Han arbejdede grundigt men langsomt og filede stedse paa Arbejdet. Skolens Bogsamling, hvis Skaber han var, var temmelig ubetydelig, og han havde ikke Midler til at udvide sin egen Bogsamling, hvortil han i bedre Aar havde lagt Grunden. Disse Omstæn
digheder forklare, hvorfor hans Lærdom ikke traadte frem i Skrifter, men blot bare mindre synlige men lige saa nyttige Frugter i Underviisningon. Musik ~ han behandlede sin Fløjte med Smag og Færdighed — sel
skabelig Underholdning med nogle faa udvalgte Venner og botaniske Vandringer — han efterlod sig et be
tydeligt Herbarium, som han selv havde samlet, — ud
fyldte hans sparsomme Fritimer. I Aaret 1795 blev han i Anledning laf den paatænkte Reform af det lærde Skolevæsen i en egenhændig Skrivelse fra Hertug Frede
rik Christian til Augustenborg anmodet om at meddele sine Bemærkninger om Skolekommissionens dengang trykte Udkast til en Reform. Han kunde efter sine Anskuelser om lærd Underviisning ikke billige Planen.
Da nu denne Plan vandt større Bifald, og hans Embeds
indtægter kom i et stigende Misforhold til den Dyrtid, hvormed det begyndende Aårhundrede gik ind, saa be
sluttede han at ombytte Skolen med gejstligt Embede, en Beslutning, han senere maatte fortryde. Han aflagde derfor catechetisk og homiletisk Prøve, begge med laud.;
og blev y* 1803 kaldet til Sgp. i Nykjøbing og Systofte
I. Rectorer. 35. 21 paa Falster, men fandt heller ikke i dette Embede Til
fredshed og tilstrækkeligt Udkomme, hvorfor han snart efter søgte tilbage til Randers. Da nemlig Sognepræsten ved St. Mortens Kirke der, Professor Christen Møller Holst, der dep. 1766 fra Ribe Skole, døde % 1803, blev ban H s. A. kaldet til hans Eftermand og fungerede tillige som Provst i Støvring Herred indtil 1812, da han nedlagde Provsteembedet og fik Rang med Amts
provster. Han var trængt ud fra den Bane, hvorpaa et naturligt Kald, Talent og Kundskaber havde sat ham.
Han kunde ikke bære det voxende Arbejde i en stor Menighed og endnu mindre Ubehageligheder og Kræn
kelser, som han følte større end de virkelig vare. Træt af Arbejde og træt af Livet døde han 31te December 1818 i Armene af en kjær Discipel og Ven, Adjunct J. C. Simony. Hans sidste Ord vare: „Jeg døer rolig, thi jeg har altid stræbt at følge min store‘Lærers Møn
ster.“ Han havde sin Menigheds Agtelse og Kjærlighed.
Sorgen ved hans Baare, offentlige Minder og en ved
varende venlig Erindring vidnede derom. Et Monument over ham, udført afFreund i Rom, er opsat i Randers Kirke.
1785 Gedske Cathrine Jungersen, f. 1757 (døbt
•J i Gjøl Kirke), f lo 1830 i Kbh., D. af Provst Peter Jungersen (der dep. 1738 fra Aalborg Skole), Sgp. paa Gjøl. De havde følgende 6 Børn (A. 1—6):
A. 1. Magdalene Christine Estrup, f. § 1786 i Kbh.,
ctj 1805 i Randers Laurits Engelstoft, f. fa 1774 i Gislum i Viborg St., dep. 1791 fra Randers Skole, Con- ferentsraad, første og bestyrende Medlem af Universitetet og de lærde Skoler (til ls 1848), Professor i Historie og Statistik ved Kbhvs. Universitet, 1845 Universitetets Senior, Dr. phil., Storkors af Danebroge og Danebrogs- mand. f y 1851 i Kbh.
Sml. Erslev, Forf.-Lex. 1, 375—79 og Suppl. 1, 416—19 og (le der anførte Skrifter. L. Kragballe, Stamtavle over Slægten Engelstoft. Kbh. 1870.
22 Randers lærde Skole.
• A. 2. Judithe Petrine Estrup, f. 1788 i Kbh., f | 1833 i Thisted.
c» Sf* 1809 i Randers Cancelliraad Peter Georg Ni
colai Toft, f. £ 1784 paa Ullerupgaard i Thy; depo
nerede 1801 fra Randers Skole; V 1807 Cand. jur. laud, laud.; Byskriver i Thisted, f %° 1832.
Sml. Erslew, F.-L. 3, 389. Suppl. 3, 447. Lengnick, Lars Toft, S. 2.
A. 3. Christian Estrup, f. 1790 i Randers, dep.
1809 fra Randers Skole, 1812 Cand. jur. 1. 1., Con- ferentsraad, Borgemester og Auctionsdirecteur i Odense, R. DM. f V 1868.
Mette Maria Villads en, f. 17.. i Randers, f 1834 ved Badestedet Nordorff, D. af Kbmd. Villadsen i Randers.
b. 1. Petrine Cathrine Estrup, f. -J-g- 1821, f J-3 s. A.
i Kolding.
b. 2. Cathrine Ivare Hektorine Estrup, f. 18..
Kjøbmand Niels Peter Hansen i Kolding.
A. 4. Peter Jungersen Estrup, f. 1791 i Ran
ders. Dep. 1811 fra Randers Skole. | 1818 Cand. med.
non cont.; 1819 og 1820 erholdt han Universitetets Guldmedailler for Besvarelsen af medicinske Priisspørgs- maal. 1822 rejste han til Rusland, blev Kredslæge i Nowgorod, senere i Waldai. f i 1830 i Waldai.
Sml. Erslew, F.-L. 1, 392. Suppl. 1, 425.
V 1825 i Nowgorod Emilie Eleonore Johansen, f. i/ 1808 i Reval, D. af Kjøbmand Claus Christian Jo
hansen og Anna Dorothea Schroeder (D. af kejserlig russisk Kunstgartner Schroeder).
b. 1. Laurits Carl Constantin Estrup, f. ’46 1826 i Nowgorod, Boghandler i Kolding.
& 1. § 1851 Larsine Knuddine Blichert, f. }? 1825 i Kolding, f V 1854 paa Viufgd., D. af Consistorial-
I. Rectorer. 35. 23 assessor Peter Arild Bl-, der dep. 1801 fra Randers Sk., Sgp. i Kolding, og Anna Eisabeth Limschou.
2. | 1857 Ida Signe Sophie Markus s en, f. -fa 1838 i Kolding, D. af Krigsraad Vilhelm Johannes Am
brosius Markussen, f. y 18.. f y 1857, og Germine Sophie Wettergreen, f. 1810.
c. 1. Anna Emilie Eleonora Estrup, f. M 1852 i Kolding.
c. 2. Hector Frederik Jansen Estrup, f. 1854 i Kolding, uddanner sig som Architect i Kbh.
c. 3. Peder Jungersen Estrup, f. V 1854 i Kolding, uddanner sig i Postfaget.
c. 4. Emil Vilhelm Estrup, f. I 1858 i Kolding, Disc, i Kold. Realskole.
A. 5. Hector Frederik Jansen Estrup, f. f 1794 i Randers, deponerede 1810 fra Randers Skole, Etatsraad, Directeur og Lector ved Sorø Akademi, Dr. philos., R.;
Ejer af Kongsdal. f 1846 paa Kongsdal.
Sml. Hans Levnet af L. og C. T. Engelstoft, som findes i første Bind af hans samlede Skrifter, ogsaa særskilt Kbh. 1851, samt Erslew, Forf.-Lex. 1, 389—92 og Suppl. 1, 432—35.
1. £ 1822 Jacobine Scavenius, f. 1800, j- % 1829 i Mailand, D. af Etatsraad Jacob Brønnum Sca
venius til Førsløv.
2. 1833 Anna Christine Scavenius, f. 1798, For
riges Søster.
B. 1. Peder Estrup, f. 1823, dep. 1840 privat, 1841 Cand. philos., Godsejer til Kirstineberg p. Falster, f V 1848 paa Kongsdal.
B. 2. Jacob Brønnum Scavenius Es trup, f.
1825 i Sorø, 1844 Forstcandidat, | 1846 Godsejer til Kongsdal, V 1847 Landmaaler; kjøbte 1852 Skafføgd.
ved Aarhuus, samt tillige et Gods i Halland, 1854 Folkethingsmand for Randers Amts 2den Valgkreds;
Medlem af Rigsraadets Landsthing; 1862 Ridder af
24 Randers lærde Skole.
Danebroge, Medlem af Stuttericommissionen, Medlem af Rigsdagens Landsthing; T% 1865 (til 1869) Inden
rigsminister; y 1866 Commandeur af Danebroge (af 1ste CL); y 1868 Storkors af Dannebroge.
Sml. F. Barfod, Dansk Rigsdagskalender 1, 297.
$ 1857 Regitze Charlotte Conradine Arminia Ba
ronesse Holsten, f. y 1831, D. af Lehnsbaron Adam Christopher Holsten-Charisius til Holstenhuus, C. af D.
og S. N. og DM. og Augusta Magdalene Friccius v. Schil- den. Sml. F. Krogh, Den højere danske Adel. S. 210—11.
c. 1. Magdalene Regitze Anna Emilie Estrup, f.
1858.
c. 2. Hector Estrup, f. 1860.
c. 3. Jacobine Adamine Jeamine Estrup, f. y 1862.
c. 4. Adam Peter Estrup, f. V 1864.
B. 3. Carl Estrup, f. 1828 i Sorø, f s. A.
A. 6. Arentine Kirstine Estrup, f. y 1796 i Ran
ders, f J 1865 paa Kongsdal.
Sml. Biographi af hans Søn Etatsraad Dr. H. F. J. Estrup hos Flemmer S. 24—28, sml. Estrups samlede Skrifter 3 B.
519—23. I. Barfod, Falst. Gejstl. 1, 26—29. Erslew, F.-L. 1, 389 og Suppl. 1, 435. Hundrup, Philol. Cand. 1, 13—14. 2 H.
S. 16. Wiberg, 2, 580. 14.
36. Laurits (døbt Lars) Severin Lund, f. } 1754 i Vester Maria Sogn paa Bornholm, hvor hans Fader Hans Jørgen Lund, der findes blandt Rectorer i Rødby Skole, var Sgp. Hans Moder var Inger Meyer, f. Lind, D. af Thor Lind og Enke efter Stephan Henrik Meyer paa Christianshavn. Efter at have i Hjemmet nydt Un- derviisning af sin Fader, blev han 12 Aar gammel sat i Herlufsholms Skole, hvorfra han 1770 dimitteredes til Universitetet (immatr. f); | 1771 underkastede han sig den philosophiske Examen (laud.); og blev i Novbr. 1781 Hører og tillige Lærer i Fransk ved Herlufsholms Skole og erhvervede sig 1785 Magistergraden i Philologien.
Blev l 1791 Conrector i Randers, og da Mag. P. Estrup
I. Rectorer. 35—36. 25 i Marts 1803 befordredes til gejstligt Embede, fungerede Mag. Lund som Vicarius Rectoris indtil ban J 1806 ud- nævnedes til Rector s. St. (Bestalling af Erholdt 2b? 1815 Prædikat af Professor, fra V s. A. at regne, m. Rang i 6te Cl. Nr. 13. Blev V 1830 efter Ansøgning i sit 77de Aar, efter henimod 49 AarsEmbedsvirksombed, i Naade med sin havte Gage i Pension entlediget. f y 1832 i Randers. I de 28 Aar, i hvilke han havde fun
geret, deels som virkelig Rector, deels som Vicarius Rectoris, immatrikuleredes 240 Disciple i Skolen, og til Universitetet dimitteredes 108. Hans Eftermand fældede følgende hæderlige Dom over ham: „Saavel Udfaldet af Dimissionen, som hans Disciples Vidnesbyrd lede til at fælde en særdeles gunstig Dom over ham som Lærer.
Ligesom han tænkte skarpt og grundigt, saaledes var hans Foredrag i høj Grad klart, kort og tydeligt; hans Kundskaber vare grundige, hans Iver var selv i hans høje Alder ikke kjølnet, og hos alle de bedre af sine Disciple har han efterladt sig’ et kjerligt Minde. Hans Stilling som Rector var ikke altid den heldigste; hans Embedstid indfaldt i den Periode, der ved Coursforan- dringen var saa sørgelig for de Embedsmænd, der vare satte paa fast Gage; de Lærere, der skulde være hans Medhjælpere, vare ikke altid saadanne, at hans Embeds
forhold til dem kunde være ham behageligt og glæde
ligt. Alligevel forstod han ved stræng Sparsomhed i sine Trængselsaar at forsørge og opdrage en talrig Familie og at bevare sin Sindsro i ubehagelige Embedsforhold.
Han var en Mand af Middelstørrelse; han havde altid en vis Elegance i sit Udvortes; hans Væsen var stille og roligt; i selskabelige Fornøjelser udenfor sit Huus deeltog han sjelden. Hans Charakteer var af Naturen noget skarp og satirisk, dog forenet med Godmodighed og Velvillie mod dem, som han ansaae for at være vel
villige imod sig; og Forfatteren af disse Linier (Di\
26 Randers lærde Skole.
Etatsraad Flemmér) skal altid med Fornøjelse paa- skjønne denreent personlige Velvillie, han viste mig ligefra Begyndelsen af vort Bekjendtskab, indtil For
synet kaldte ham, træt af Dage, ind til den evige Hvile/1
— Under hans senere Bestyrelse tabte dog Skolen baade sin Anseelse og sin Frequents, og talte ved hans Ent- ledigelse kun 18 Disciple. Efter Skolens Beform 1806 underviste Lund sædvanligt i Græsk og Hebraisk i øverste Classe og i Fransk i de 3 øverste Classer; ogsaa en Tid i Dansk i øverste Classe. I Litteraturen er han saa godt som ikke optraadt.
«2 -jij 1790 i Randers Ulrike Christiane Wedege, f. Y 1765 i Hobro, f f 1845 i Randers, D. af Peter Herman Wedege, Vejermester i Hobro og Anna Elisabeth Sclinell, f 1776. Sml. Gjessings Jubell. III, 241 Tab 2. Hun fødte ham 8 Børn:
1. Inger Elisabeth Lund, f. 1792 i Randers, f 1865 s. St.
2. Anna Maria Magdalene L., f. få 1793 i Ran
ders, f i 1863 s. St.
3. Hansine Georgine L., f. | 1795 i Randers, hvor hun lever ugift.
4. HansPeter Ulrik L., f. 17964 Randers, dep.
1813 fra Randers 1. Skole (laud.); 1814 Cand. phil.;
Y 1823 Cand. theol. laud.; horn. Pr. laud.; Y 1824 pers. Cap. i Thisted og Tilsted (ord. Y)5 i 1831 ord.
Catechet i Randers, f ugift 1835. Sml.Wiberg2,586.2.
5. Georg Christian L., f. Y 1799 i Randers, dep.
1816 fra Randers 1. Skole. 1817 Cand. phil.; få 1820 Cand. jur. h. ill. h. ill.; -/T 1827 Copist i Hof- og Stads
retten; T\ 1832 Fm. s. St.; 1846 Cancellisecretair;
cst. Bogholder; g 1860 Archivar, Skriver og Bestyrer af Forligelsescommissionens Contoir; få 1864 Cancelli- raad. f Y 1867.
Randers lærde Skole. 36—37. 27
• «xi Anna (Elisabeth Wedege (2 Sønner, Søofficerer, den ene i østerrigsk Tjeneste), f. y 1765, ff 1845 i Randers.
6. Lovisa Fredérica L.. f. V. 1800 i Randers.
Conventualinde i Slagelse Kloster.
7. Christine Caroline L., f. V 1802 i Randers, f V 1860.
8. Laurence Christine L., f. V 1804.
m | g 1842 i Randers Vilhelm Ferdinand v. Wiirtzen, Oberstltn., Commandant paa Rosenborg, R. af D., f.
1796, t 1858 i Kbh. (Sml. Lengnick, „Wiirtzen“. S. 2.
Sml. Melchior, Hist. Elterr. om Herlufsholm S. 282. 310.
313. 320. 333, og den nye Udgave ved Leth, S. 411. Litteratur- Tid. for 1832 S. 655—56. Flemmer S. 29—33. Nyerup 355—56 Hundrup, Pliilol. Caud. .2, 17—18 (Nr. 27). Erslew 2, 170 og Suppl. 2, 257—58.
37. Etatsraad Dr. Hans Morten Flemmer, *f. |fl797 i V. Egede i Tybjerg Herred i Præstø Amt. Deponerede 1815 fra Horsens 1. Skole. Han blev udmærket saavel ved examen artium, som næste Aar ved 2den Examen og |g- 1819 ved theologisk Attestats. V 1823 tog han philologisk Embedsexamen og J s. A. den praktiske Prøve: begge med laud.; 1826 blev han Overlærer ved Slagelse 1. Skole; 1830 Rector i Randers; 1836 Dr.philos. i Kbh.; ^5 s. A. R. af D.; f £ s- A. Rector i Frede
riksborg, hvortil her henvises, f 242 1864 som Etats
raad. Han var en begavet, nidkjær og saare retsindig Lærer, der hævede Randers Skole til stor Anseelse, hvortil ogsaa den særegne Omstændighed bidrog, at af de 18 Disciple, som 1832—36 dimitteredes til Univer
sitetet, blev 1 udmærket, alle de andre erholdt Hoved- charakteren laud.
Sml. Autobiographi i Universitetsprogr. ved Reformations
festen 1836 S. 17—18 og i hans Hist. Efterretninger om Randers Skole S. 33—35. Jfr. Hundrup, Philol. Cand. S. 82—84 og Lærer
standen ved Slagelse Skole 29—34, hvor der tillige åndes en genealogisk Oversigt over hans Slægt. Erslew, F-L. 1, 440—41.
Suppl. 1, 485.
28 Randers lærde Skole.
Efter Dr. Flemmers Bortrejse styredes Skolen i nogle Maaneder af Overlærer Mag. Chr. Frederik In- gerslev (see nedenfor bl. Overlærere).
38. Etatsraad Bonaparte Borgen, f. 1798 paa Bolettesminde i Holbek Amt, deponerede 1815 til Universitetet fra den kjøbenhavnske Borgerdydskole (mg.), 1816 Cand. philos., blev Lærer først i den christians- havnske, derpaa i den kjøbenhavnske Borgerdydskole, 2G2 1824 Timelærer i Metropolitanskolen; 20s 1825 under
kastede han sig den philologiske Embedsexamen (h. ill.) og 1826 samme Examens praktiske Prøve (laud. u. c.), men var allerede y* s. A. udnævnt til Adjunct ved Me
tropolitanskolen, ved hvilken han y° 1830 befordredes til Overlærer. y8 1837 beskikkedes han til Rector ved Randers 1. Skole. Denne Skole styrede han i 7 Aar indtil han J 1844 forflyttedes i samme Stilling tilbage til Metropolitanskolen, hvortil her henvises. I Randers underviste han i Latin, Græsk og senere ogsaa i Tydsk i øverste Classe. Han var en begavet Lærer, der med megen Smag og i et rigt og smukt Sprog forstod at for
tolke og oversætte Classikerne, og var for sin venlige og retsindige Charakter og store Humanitet særdeles vel lidt baade af Medlærere og af Disciple, ligesom han ogsaa stod i største Agtelse og Anseelse i den hele By, og han saaledes bidrog til- at hæve den ualmindelige Tillid og Velvillie, som hele Skolen og dens Embeds- mænd nød i den almindelige Bevidsthed. Fra 1837—43 dimitterede han 34 Disciple til Universitetet, af hvilke 1 blev udmærket, 24 erholdt Hovedcharakteren laud, og 9 h. ill. Hans Portrait er 2 Gange lithographeret.
SmI. Autobiographi i Programmet fra Randers 1837 S. 3—5.
Jfr. Hundrup, Philol. Cand. 1849. S. 87—88. Erslew, F.-L. 1, 174—75 og Suppl. 1, 203—4.
39. Dr. ph. Carl Adolph Thor tsen, f. få 1798 i Kbh., er en Søn af Bernhard Thortsen, f. 1756, f
I. Rectorer. 38—39. 29 1837, Silke- og Klædekræmmer, senere Stadshauptmand og Chef for Kjøbenhavns Borgervæbning og R. af D., og Frederikke Dorothea Karberg, £ 1765, f i April 1847 som Conventualinde i det Harboeske Fruekloster. Da han oprindelig ikke var bestemt til Studeringer, blev han sat i Efterslægtselskabets Realskole, som han gjennem- gik; derefter blev han ^’1812 optagen i 2den CL i Kbhs. Kathedralskole. Herfra dimitteredes han 1817 til Universitetet og erholdt ved examen artium Hovedcharak- teren mg. 1818 blev han udmærket ved den philoso- phiske Examen; han studerede derpaa i flere Aar Theo- logi, dog uden at opgive de saakaldte humaniora, og vandt 1821 Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af det æsthetiske Priisspørgsmaal; vedblev Ugeledes at høre adskillige philologiske og philosophisk^ Forelæs
ninger og lagde sig overhovedet efter de gamle Sprog, i hvilke han i 6 Aar var Lærer i den christianshavnske Borgerdydskole. Da han omsider havde besluttet sig til at opoffre sig til de humanistiske Studier og til Skolen, udnævnedes han 2/ 1826 til Adjunct ved den lærde Skole i Helsingør; disputerede T°T 1827 for Magister
graden ved Kbhs. Universitet. 2g3 1834 erholdt han kgl.
Tilladelse til at søge overordnede Skoleembeder; J1836 disputerede han efter Facultetets Indbydelse for den philosophiske Doctorgrad i Kbh.; fungerede under Over
lærer Dalils Sygdom som Vicarius Rectoris ved Frede
riksborg 1. Skole; y 1837 udnævnedes han til Overlærer ved Roskilde Cathedralskole, hvor hans Underviisnings- fag vare Latin og Dansk; £ 1844 blev han forfremmet til Rector ved Randers 1. Skole, hvor han overtog Under
visningen i Latin i øverste og tildeels i næstøverste Classe. -fly 1852 udnævnedes han til Professor (Rang i V- 8.), 1856 R. af D. Paa Grund af Svagelighed ansøgte og erholdt han 1857 sin Entledigelse med Pension. Lever siden den Tid i Kbh. Han var efter alle
30 Randers lærde Skole.
sine Disciples Vidnesbyrd en særdeles duelig og grun
dig Lærer, men alvorlig og noget stræng, ’i Omgang var han elskværdig, venlig og forekommende. Ugift. For
uden hans bekjendte Magisterdisputats de conjunctivo ejusque usu in lingua latina (Haun. 1826) og hans Doctordisp. de physiognonomia Homeri (Haun. 1836), har han udgivet Forsøg til en Metrik, 1—2 Dele, Kbh.
1833—34 og Historisk Udsigt over den danske Littera
tur indtil 1814. Kbh. 1839 (6te Oplag 1866) samt for- skjellige Bidrag i Molbechs Nordisk Tidsskrift, i Hei- bergs Interimsblade og (nogle og tyve) i Maanedsskrift for Litteratur (hvoraf han i Registret har navngivet sig som Forf. til 16). Hans Faders og hans Broders Por- traiter ere udgivne, men hans savnes endnu; men dette Savn vil ^aameget lettere kunne erstattes, som hans Disciple ved hans Bortgang fra Randers lode ham male og Portraitet ophænge i Skolens øverste Classe.
Sml. Autobiographi i Universitetsprogr. til Reformations- festen 1836 p. 80—81. Hundrups Skole-Catal. 1843. S. 16. Dr.
S. Bloch, Roskilde Domskoles Historie 2, 26—27. Erslews F.-L.
3, 370—71 og Suppl. 3, 423. Vapereau, Dictionnaire universelle des contemporains p. 1668—69.
40. Dr. phil. Hans Kofod Whitte, f. | 1810 i.
Korsør, hvor hans Fader Peter Bernholt Wb., der 1787 deponerede fra Slagelsel. Skole, og 1792—97 var Educa- tionsinspecteur paa Herlufsholm (Melchior 311, Hundrup, Dim. f. Slag. Skole 86—87), var Toldkasserer, hans Moder Martha Margrethe Marie Kofod var en D. af Mads Kofod, der findes bl. Rectorer i Rønne. Efterat have nydt privat Underviisning i Hjemmet, først af sin Fader, siden af Provst Hana Mathias Thestrup, der da var Sgp. i Korsør, kom han i Huset hos sin* Morbroder Hans Anker Kofod, den for sine historiske og geogra- phiske Lærebøger saa velbekjendte Overlærer ved Me- tropolitanskolen, der i Oct. 1824 satte ham i denne Skole,
I. Rectorer. 39—40. 31 hvorfra han 1828 sendtes til Universitetet. Ved examen artium erholdt han Charakteren laud.; det næste Aar blev han udmærket ved 2den Examen; han studerede derefter Philologi og .var fra Marts 1831 til 1836 Alum
nus paa Borchs Collegium; 1832—37 var han Lærer i Borgerdydskolen paa Christianshavn, y 1835 under
kastede han sig philologisk Embedsexamen, hvis prak
tiske Prøve han aflagde n. A., begge med Charak
teren laud., i Juli 1837 constitueredes han som Lærer og -|^ s. A. beskikkedes han til Adjunct ved Metropoli- tanskolen, hvor han overtog Underviisningen i Historie og Geographi. y 1838 disputerede han for Magister
graden ved Kbhs. Universitet (altsaa U* 1854 Dr. phil.);
f6r s. A.« befordredes han til Overlærer ved Slagelse 1.
Skole, hvor han gav Underviisning i Dansk, Latin, Græsk, Hebraisk og Fransk; herfra befordredes han y 1844 (fra | at regne)^, til Rector ved den lærdeSkole i Rønne, der under . hans Rectorat i 1852 forandredes til en højere Realskole. Her underviste han i Dansk, Latin, Græsk og Sang. Endelig forflyttedes han 1857 til at være Rector for den lærde Skole i Randers, hvor han under
viser i Latin, Græsk (Hebraisk) og Dansk. 11858 erholdt han Prædikat af Professor (Rang V Cl. Nr. 8); y *1869 R. af Db.
Han har udgivet fornemlig følgende Skrifter: ,De rebus Chiorum publicis ante dominationem Rom. Haun. 1838 (Magisterdisp.) og Liber de scriptor. antiquis Chiis. Haun.
1841. Hebraisk Sproglære Kbh. 1842, 2den Udg. 1857.
Analyse til Genesis, Kbh. 1843 (2 Udg. 1863). G. Julii Cæsaris de bello Gallico comment. Haun. 1844 (2 Udg.
1862), Terentses Lystspil, metrisk oversatte (1—2 Deel Randers 1363—62). Desuden de sædvanlige Skoleefterret
ninger osv;«
y 1838 i Kbh. Eleonore Henriette Catharine Com- tesse Scheel, f. y 1814 i Kbh., D. af Lehnsgreve Christen Scheel til Gammel Estrup, f. | 1791, f y 1844
32 Randers lærde Skole.'
p. GI. Estrup, og første Hustru Johanne Maria Sophie Lund, f. 2r° 1793, lever i Kbh. Sml. Lengnick, Scheel S. 18. Deres Børn ere:
1. Sophus Peter August Scheel Whitte, f. 2/ 1839 i Slagelse, 1858 Student i Randers (1), 1860 Cand. phil.
2. Johannes Anker Christen Scheel Whitte, f. |g- 1840 i Slagelse, 1860 Student i Randers (2), 1862 Cand.
phil., 1868 Cand. politic, (laud.).
3. Agnes Martha Marie Caroline Whitte, f. V 1843 i Slagelse.
4. Anna Eleonore Christiane Whitte, f. 1845 i Rønne, f s. A. -og St.
5. Carl Christian Jørgen Scheel Whitte, f. 25° 1846 i Rønne, 1864 Student i Randers (1), 1865 Cand. phil.
6. Axel Henrik Sigfred Scheel Whitte, f. 2</ 1848 i Rønne, f ] j s. A. og St.
7. Anna Sophia Whitte, f. 1850 i Rønne.
8. Axel Vilhelm Magnus Whitte, f. | 1853 i Rønne, tog Real-Afgangsex. af højere Grad i Randers 1. Skole i Juli 1870.
Sml. Autobiographi og Skrifter i Progr. f. Slagelse 1. Skole f. 1839 og f. Rønne 1844. Hundrup, Philol. Candid. 1, 148. 2 H.
S. 25, do., Lærerstanden ved Slagelse 1. Skole S. 34—35 og Stam
tavle Over hans Slægt i Hundrup, Lærerstanden ved Rønne Skole (Roskilde 1866 S. 48—54). Erslew, F.-L. 3, 527—28 og Suppl.
3, 601-2.
II. Conrectorer og Overlærere.
1. Niels Berg, f. || 1749 i Virring i Aarh. St.»
hvor hans Fader Fred. Petersen Berg (see nedenfor bl.
Hørere Nr. 35) da var adjungeret og succed. Sgp. Han blev sat i Banders Skole, hvorfra han 1767 sendtes til Universitetet; 2./ 1777 underkastede han sig theologisk Attestats (h. ill.); derefter blev han 3die Lectie-Hører ved Banders Skole og Chordegn ved St. Mortens Kirke;
V 1781 første Conrector ved Banders Skole. Han blev dog ikke længe i denne Stilling, thi {g 1786 kalde
des han til Sgp. i Vivild og Vejlby i S. Hald Herred, Aarhuus Stift, men blev dog ved Skolen, indtil hans Eftermand beskikkedes, hvorfor han ogsaa, som Begn- skabsprotokollen udviser, vedblev i 1788 at oppebære Conrectoratets Indtægter. En Samtidig har givet ham det Vidnesbyrd, at han besad en god Charakter og var sin Plads som Lærer voxen. f 1805. . I Litteraturen har han intet Spor efterladt.
Han var tre Gange gift:
æ 1. | 1773 i Banders Budolphine Elisabeth Chri
stiane Ullitz, f. 17.. j- 177.. (1 S.) D. af Hospitals
præst s. St Nicolai Ullitz, der dep. 1742 fra Helsingør, og første Hustru Dina Christine Danielsd. Wallund,
U 1748.
2. y 1778 i Banders Elisabeth Charlotte Biis- brich, f. 1745, f t 1779 (1 D.), D. af Didrik Chri
stian Biisbrich, f. 1714 i Nordborg, dep. 1733 pr.; | 1737 Cand. theol. n. c., Sognedegn i Ødum, Aarh. St., og Frederikke Antoinette Mathiesen.
3
34 Randers lærde Skole.
3. 1781 i Randers Christiane Wedege, døbt V 1750 i Randers, f 1821 (u. B.), D. af Mag. Søren Wedege, der dep. 1722 fra Aalborg, Provst og Sgp. i Randers.
Sml. Gjessing 3, 199. Lengnick, Søren Wedege S. 5.
Flemmer S. 36.
2. Ole Borch Søegaard, f. 1762 i Harridslev i Støvring Herred, Randers Amt, var en Søn af Hans Søe
gaard, f. f 1714, 1740 Cand. theol. n. c., der var Sgp. i Jernløse, Harridslev og Albæk, og af Charlotte Maria Kisel, c« 1760, f 1793. Dep. 1779 fra Randers Skole, blev ud
mærket ved examen artium, tog f 1780 philosophisk,
| 1781 philologisk og | 1784 theologisk Examen, alle med laud. Blev 1784 2den Lectie-Hører i Randers, hvor han V 1787 ascenderede til Conrectoratet ved samme Skole. Han var af Naturen vel begavet, og besad grun
dige Kundskaber. g 1791 blev han ved Faderens Re- signeren (han f 1797 i Randers) Sgp. i Harridslev og Albæk. f før Faderen |g 1796.
c« Inger Maria Thygesen (1 S. 1 D.).
Sml. Flemmer S. 36—37. Wiberg 1, 537. 10.
3. Mag. Laurits Severin Lund, Conrector g 1791 til 1806, da han blev Rector, see ovenfor bl. Rectorer Nr. 36.
4. Frederik Volchersen, f. 1775 (døbt i Tønning, Skanderborg Amt, hvor hans Fader Christian Frederiksen Volchersen (der dep. 1762 fra Aarhuus Skole) da var Sgp. Hans Moder var Margrethe G1 a h n, f. || 1742 i Alling, x 1767 s. Si, f V 1823 i Nærheden af Svendborg/ Han dep. 1793 privat fra Ran
ders (h. ill.); I 1794 og 1795 Cand. philos. laud.;
var derefter i nogle Aar hos Kjøbmand Sidenius i Ma
ribo; 1804 Cand. theol. laud.; 1805 kat. Pr. 1.
egr.; g 1806 hom. Pr. laud.; blev Hører ved Metropoli- tanskolen, derefter g 1806 ansat som Overlærer og Vice-
II. Conrectorer og Overlærere. 1—5. 35 rector ved Randers Skole. Dette Embede beklædte han til J- 1812, da han blov kaldet til Sgp. i Nysted paa Laaland, i hvilket Embede han døde 1817 af Tæring og Næringssorger. Han underviste i Dansk i Skolens 3 nederste Classer, samt i Mathematik, Religion og Kalli- graphi i alle Classer, det sidste som Timelærer.
c» 25° 1806 i Kbh. Frederikke Jensen, f. f 1783 i Kbh., f V 1^67 s. St. (2 S. 4 D.).
Sml. Flemmer S. 37. Rhode, Laal. Hist, ved Friis, S. 385.
Wiberg 2, 490. 16.
5. Peter Daniel Wohnsen, f. V 1780 i Chri- stianssted p. St. Croix, hvor hans Fader Rasmus Da- nielsen W., døbt 1749 i Korsør, & 1779 i Frede
riksborg, f 1781, var Apotheker. (Forfaderen findes bl.
Hørere i Slagelse Nr. 75.) Efter Faderens tidlige Død rejste Moderen Cathrine Mariane f. Lystrup til Aalborg og satte 1792 Sønnen i Kathedralskolen, hvorfra han 1798 afgik til Universitetet. Ved examen artium er
holdt han ligesom 1799 ved den philologisk-philoso- phiske, fly 1805 ved den theologiske og 1806 ved den homilitiske Prøve Charakteren laud.; s. A. er
holdt han laud, et quidem egregie ved den katechetiske Prøve. Han blev derpaa efterat have været Alumnus af det pædagogiske Seminariums theologiske Classe $ s. A. (med Bestalling af s. A.) ansat som Adjunct ved den lærde Skole i Fredericia, hvorfra han | 1808 forfiyttedes i lige Stilling til Ribe Kathedralskole.
1818 ansattes han som Overlærer i Randers, hvor han til 1830 underviste i Latin i de to øverste og i Dansk i de 3 nederste Classer; fra fly 1830 i Religion først i de to øverste, senere i alle Classer og i Latin i næst- øverste. fly 1832 befordredes han til Sgp. i Kullerup og Refsvindinge i Fyen (ord. | 1833 i Odense af Dr.
Fr. Plum), j j 1841 til Sgp. i Lidø (Ledøje) og Smørum i Sjelland, hvor han J J 1856 højtideligholdt sit 50 Aars
3*
36 Randers lærde Skole.
Embeds jubilæum, f 1859. Han har udgivet 2den Bog af Horatses Oder metrisk oversatte. Randers 1819 (Program). Majfester, et Efterspil. Randers 1824.
Den for Opsætsighed beskyldte men frikjendte Præst.
Mskrpt. for Venner. Kbh. 1849. Desuden adskillige Lejlighedsdigte i forskjellige Tidsskrifter.
1808 Sophie Amalie Gjeding, døbt | 1782 i Middelfart, f -J 1831 i Randers (4 S. 3 D<), D. af Kjøb- mand Jens G. og %Anna Maria Holmer.
Sml. Tauber, Biographiske Notitser 1840 S. 146—47. Flemmer S. 38. Almuevennen XI Nr. 61. Erslew, F.-L. 3, 597 og Suppl.
3, 661. Wiberg 2, 295. 15. Berlingske Tid. 1856 Nr. 244 og 1859 Nr. 22.
6. Christian Frederik Ingerslev, f. | 1803 i Gylling, deponerede 1820 fra Aarhuus Kathedralskole.
I November 1828 Vicarius for Overlærer H. ,A- Kofod ved Metropolitanskolen, $ 1829 Adjunct s. St.; V 1833 Overlærer i Randers; y 1841 Rector i Viborg, 1844 i Kolding, %2 1856 ved Skolens Nedlæggelse entlediget paa Ventepenge; s. A. cst.--Adjunct vedMetropolitan
skolen; | 1861 Rector i Aarhuus. f pludselig § 1868.
See bl. Rectorer i Aarhuus.
Sml. Hundrup, Nekrolog over ham i Programmet fra Aarhuus Skole 1868.
7. Bolle Herman Mørch, f. -}§• 1809 i Thorshavn paa Strømøen, hvor hans Fader (en Præstesøn fra Gjerding og Blenstrup i Helium Herred, Aalborg Amt, Viborg St., hvor hans Forfædre med en enkelt Undtagelse havde beklædt Prædikestolen siden 1640) Mads Hvass Mørch, f. 1765, f f f 1831, var Bestyrer af -den kongelige Handel; hans Moder Anna Juul f. Schouw, f. 1774, «2 1797, f V 1859 i Kbh. Efter i nogle Aar at have nydt privat Under
visning af Provst Søren Sørensen, dengang Sgp. for Norderøernes Menigheder paa Færøerne, senere Sgp. i Snoldeløv, kom han 1822 til Kbh., hvor han i et Aar var Discipel i v. Westens Institut. Derefter nød han i
II. Conrectorer og Overlærere. 5—7. 37 2 Aar privat Underviisning af Provst Peter Holm Borch, Sgp. i Ude Sundby, og indsattes derefter i Frederiks
borg 1. Skole, hvorfra han efter 2 Aars Forløb 1827 dimitteredes til Universitetet. Ved examen artium er
holdt han Charakteren laud, (idet han havde 6 laud. p. c.
og 6 laud.), ved 2den Examen erholdt han samme Cha- rakter med Udmærkelse. Han studerede derpaa i flere Aar Philologi og blev Lærer i Borgerdydskolen paa Christianshavn; constitueredes derefter || 1833 som Lærer ved Frederiksborg lærde Skole, men blev i 1837 fritaget for sine Lærerforretninger for at kunne under
kaste sig philologisk Embedsexamen. Denne aflagde han d. 17de og 18de Maj 1838 med Charakteren laud., og den praktiske Prøve y s. A. (h. ill.); han vendte der
paa atter tilbage til Frederiksborg, hvor han d. 25de Sept. s. A. beskikkedes til Adjunct. D. Y 1839 for
flyttedes han i samme Stilling til Metropolitanskolen;
s. A. tog han atter den praktiske Prøve (laud.).
1841 beskikkedes han til Overlærer ved Randers 1. Skole. Hans Undervisningsfag have været Historie og Geqgraphi, Latin, Græsk og Fransk. I Metropolitan- skolens Program f. 1840 har han leveret en Afhand
ling: „Om Grændserne for den historiske Underviisning i de lærde Skoler, dens Fordeling og successive Frem- skriden“.
Y 1842 i Kjøbenhavn Charlotte Nicoline Maria Louise Christine Tauber, f. \° 1814 i Aarhuus, f y 1867 i Randers, D. af Etatsraad, Directeur for Sorø Akademi, Erik Gjørup Tauber, f. y 1782 i Odense, f /c 18^4 i Kbh., og Hustru Ovena Lucie Hviid, f. || 1785 i Aarhuus, f y 1854 i Kbh. (begge begravede i Roskilde).
(3 S. 2 D.):
1. Erik Otto Mørch, f. | 1843 i Randers, f 1845 s. St.
2. Albert Herman Andreas M., f. y 1845 i
38 Randers lærde Skole.
Randers, dep. 1865 fra Randers Skole (2), 1866 Cand.
pliilos. Studerer Medicin.
3. Anna Ovena Lucie M., f. || 1847 i Randers.
4. Maria Lovise Christiane Charlotte M., f.
1849 i Randers.
5. Carl Vilhelm Victor M., f. 1859 i Randers, f £ 1863 s. St.
Sml. Autobiographi i Metropolitanskolens Program for 1840 S. 44—46. Erslew, F.-L. 2, 420, Suppl. 2, 509—10. Hundrup, Philolog. Cand. 1849. S. 96—97.
8. Laurits Reimer Dorph, f. -}- 1809 i Nakskov, var en Søn af en velhavende, agtet Kjøbmand s. St.
Hans Trap Dorph, f. V 1767, f 1820, og Hustru Margrethe Reimer, f. | 1775, c® 2?° 1796, f 1847 i Nakskov. Blev af sin Fader sat som Discipel i Nak
skov 1. Skole, ira hvilken han 1826 afsendtes til Univer
sitetet. Han erholdt saavel ved examen artium som 1827 ved den philosophiske Examen og h2 1831 ved theologisk Embedsexamen Charakteren laud. Var der
efter Huuslærer hos Baron Stampe paa Nysø. 1834 constitueredes han som Lærer ved Randers 1. Skole, ved hvilken han 1835 udnævnedes til Adjunct og 1844 ansattes som Inspecteur (indtil 1860) og | 1855 beskik
kedes til Overlærer. Hans Underviisningsfag have stedse været Religion i alle Classer, Dansk og Hebraisk og en Tid Tydsk og Græsk. D. 1ste Oct. 1859 fejredes der en Fest for ham paa Grund af 25 Aars Skoletjeneste, ved hvilken han modtog Beviser paa sine Medlæreres og Disciples Kjerlighed og Højagtelse, f ugift efter faa Dages Sygeleje af Brystbetændelse 1863 i Randers.
Han var en ædel og højsindet Mand, en kjerlig Søn, Broder og Slægtning, en trofast Ven, en duelig og om
hyggelig Lærer, en varm Fædrelandsven, en troende Christen, en flittig Dyrker af Videnskaberne, en ivrig Beundrer af Digterne, tarvelig i sin Levemaade, beskeden
