om få år kan en af Danmarks største uddan- nelsesinstitutioner meget vel ligge 8.000 kilo- meter fra København. Handelsskolen Niels Brock står allerede klar med den første store kontrakt, der skal give tusindvis af studerende i den cen- tralkinesiske storby Chongqing – et af verdens største byområder – en international anerkendt uddannelse.
En ny dansk lov giver nemlig for første gang danske uddannelsesinstitutioner mulighed for at udstede dansk statsgodkendte eksamensbevi- ser til studerende uden for landets grænser. Det
kan ifølge aktører på feltet bane vej for et dansk uddannelseseventyr i milliardklassen.
Allerede i dag har Niels Brock omkring 1.400 studerende i Kina. Med de nye muligheder for at sætte de danske myndigheders blå stempel på eksamensbeviserne vurderer handelsskolen, at der om 7 år vil være 24.000 studerende på sko- lens uddannelser i Kina. Det er næsten lige så mange studerende som på Københavns Universitet, og mange gange flere end Niels Brock har i Danmark. Se også tekstboks.
“Det er klart, at når vi kan tilbyde et interna- tionalt anerkendt dansk eksamensbevis, bliver vores uddannelsestilbud 100 gange så attraktive,”
siger direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen.
Hidtil er Niels Brock den eneste danske uddan- nelsesinstitution, der har udbudt kurser i udlan- det i nævneværdigt omfang. Men nu er en af de vigtigste barrierer ryddet af vejen for en langt mere omfattende uddannelseseksport. “Markedet for uddannelse i de nye udviklingslande er enormt, og danske uddannelsesinstitutioner har en hel masse at byde på. Den nye lov åbner døren for et nyt dansk vindmølleeventyr,” siger hun.
Det er vanskeligt at sætte kroner og ører på det samlede eksportpotentiale. Foreløbig bidrager Niels Brocks 1.400 kinesiske studerende blot med omkring en million kr. om året til bundlinjen.
Mandagmorgen 6
MM2422. juni 2009
Uddannelse kan blive
nyt dansk eksporteventyr
Uddannelseseksport kan blive Danmarks næste milliardindustri – Niels Brock lancerer stor satsning i Kina – Om få år vil der være flere studerende på danske uddannelser i udlandet end på Københavns Universitet – Offshore-uddannelse er ikke bare en god forretning for den enkelte uddannelsesinstitution – Det styrker også Danmarks brand og forbedrer mulighederne for at tiltrække fremtidens arbejdskraft
Langt hjemmefra
Danske uddannelses- institutioner satser på det kinesiske marked.
MM| Niels Brock i Kina
Niels Brock har haft aktiviteter i Kina i mere end ti år og har i dag kurser i fire byer.
Kernen i aktiviteterne er engelsksprogede korte og mellemlange videregående uddannel- ser, der typisk er organiseret som joint programmesmed lokale skoler, hvor Niels Brock varetager en del af undervisningen.
Undervisningen foregår på dansk-kinesiske præmisser. Kineserne bliver undervist efter danske lærebøger, de skal stifte bekendtskab med gruppearbejde og lære at stille kriti- ske spørgsmål til læreren. Men fag som morallære og Maos filosofi er stadig obligato- risk pensum i Kina.
Med Niels Brocks nye kontrakt med Chongqing Universitet bliver der for første gang tale om en 100 pct. dansk skole, hvor eleverne får en uddannelse, der er en ren kopi af den danske. De studerende betaler selv for uddannelsen, og der er ingen danske skattekro- ner i projektet. Indtjeningen kommer først og fremmest fra et dækningsbidrag på 35 pct.
per lærer, som Niels Brock sender af sted.
Til sammenligning tjener Australien, en af de største uddannelsesudbydere på det globale mar- ked, hvert år 17 milliarder kr. på uddannelses- eksport. Lillebroren i øst, New Zealand, der har færre indbyggere end Danmark, kan hvert år hi- ve en fortjeneste på 240 millioner kr. hjem fra offshore-uddannelse.
Offshore-aktiviteterne udgør en voksende an- del af det grænseoverskridende uddannelses- marked. I Storbritannien, som huser ca. 340.000 internationale studerende, er andre 200.000 stu- derende indskrevet på britiske uddannelser i ud- landet.
Men en nylig rapport fra det engelske Association of Colleges vurderer, at det sidst- nævnte marked snart vil overhale det førstnævn- te. Det samme kan hurtigt blive tilfældet i Danmark, hvis Niels Brocks forventninger til den danske campus i Chongqing holder stik. Se figur 1.
“For den enkelte studerende er det meget bil- ligere at tage en international uddannelse der- hjemme end at rejse hele vejen til Danmark. Og som det er nu, tjener vi omtrent det samme på stu- derende, der kommer hertil, som på dem, vi un- derviser i udlandet. Det virker helt naturligt at drive forretningen der, hvor kunderne faktisk er,” siger Anya Eskildsen.
En investering på flere fronter
Eksportmulighederne er ikke begrænset til mer- kantile uddannelser. Faktisk har det kinesiske undervisningsministerium selv kontaktet Danmark med henblik på at importere klassi- ske danske velfærdsuddannelser som sygeple- jerske og radiograf.
Anne Margrethe Pallesen, der er direktør for sundhedsuddannelserne på professionshøjsko- len Metropol, ser med spænding frem til det ki- nesiske samarbejde. Hvis alt går vel, kan den første dansk-kinesiske uddannelse starte op til næste sommer. Men det kræver et betydeligt for- arbejde, understreger hun. Uddannelser inden for sundhedspleje skal nemlig leve op til en lang række krav og bestemmelser fra begge lande for at opnå den nødvendige autorisation. Ideen er, at sygeplejerskerne skal uddannes til både den ki- nesiske og danske sundhedssektor. Det kan være svært at få til at gå op i en højere enhed. “Det er noget af et puslespil at få de forskellige bestem- melser til at spille sammen,” siger Anne Margrethe Pallesen.
Paradoksalt nok har de største bureaukrati- ske udfordringer indtil videre ligget på Danmarks side, forklarer hun. F.eks. kræver den danske
lovgivning, at de sygeplejestuderende skal skri- ve deres afsluttende opgave på dansk, ligesom en del af uddannelsen skal finde sted i Danmark.
Trods besværlighederne er Anne Margrethe Pallesen optimistisk. Fra Undervisnings- ministeriets side er man nemlig meget optaget af at lette barriererne for samarbejde. “Og ellers må vi jo prøve at se, om ikke vi kan udfordre tænkningen lidt mere,” siger hun.
At der er meget at vinde ved den nye form for systemeksport er både hun og de fleste andre uddannelsesaktører enige om. Forretnings- potentialet er kun én blandt mange fordele. Nogle af de andre er:
•• BRANDING. I de fleste lande er kendskabet til Danmark som uddannelsesdestination be- grænset. Ved at være til stede på de uden- landske markeder øger danske uddannel- sesinstitutioner deres brandværdi, kommer
Mandagmorgen 7
MM2422. juni 2009
Evergreens
Kineserne er især interesserede i klassiske velfærdsuddannelser.
Figur 1: Om få år vil markedet for dansk uddan- nelse i udlandet overhale markedet for interna- tionale studerende i Danmark.
Note1: Indtil 2000-2009 kun Niels Brock-uddannelser. 2016-tal fremskrevet med udgangspunkt i ny lov og aftale i Chongqing.
Kilde: Cirius og Niels Brock.
MM |Udemarked eller hjemmemarked Udvikling i antallet af udenlandske studerende, der tager en hel uddannelse i Danmark
3432
50 450 1400
24000 3255
3928 5224
Udvikling i andelen af studerende på danske uddannelser i Kina1
2000 2005 2009 2016
2000 2006
2000 4000 6000 8000
0 5000 10000 15000 20000 25000
6276 7434
7757
højere op på internationale ranglister og øger kendskabet til dansk pædagogisk praksis.
•• OPKVALIFICERING. Læringsprocessen går begge veje. Danske uddannelsesinstitutio- ner er allerede bagud med internationalise- ringen og trænger til at suge metoder og viden til sig. Ved at udbyde uddannelser i udlandet opkvalificerer skolerne også egne undervisere og studerende.
•• ARBEJDSKRAFT. Udenlandske studerende med dansk uddannelse kan lettere integre- res på det danske arbejdsmarked. På sigt kan uddannelseseksporten udgøre et red- skab til at tiltrække kvalificerede udlændin- ge – f.eks. sygeplejersker, der kan bidrage til at stoppe hullerne i den danske velfærd.
Kend din plads
Hvert år tager 10 millioner kinesere en Gao Kao – den eksamen, der er adgangsbilletten til en vi- deregående uddannelse. Omkring 6 millioner slipper igennem nåleøjet til de kinesiske univer- siteter. De resterende vil stadig gerne have en uddannelse, men kun de færreste har råd til at rej- se uden for landets grænser efter den.
Den voksende middelklasse i Asien skaber kort sagt en kolossal efterspørgsel efter private uddannelsestilbud, og de udenlandske er i høj kurs. Selvom de danske uddannelser er langt mindre kendte end de angelsaksiske superbrands, har Danmark mange steder et godt ry som uddan- nelsesland. Og ofte er det kvalitetsstempel nok at være vestlig udbyder.
Når det gælder korte og mellemlange videre- gående uddannelser, har Danmark desuden et godt forspring. Mange af de udenlandske ud- dannelsesudbydere fokuserer udelukkende på universitetsuddannelse. Men her er de nationa- le tilbud ofte helt på niveau allerede. Derimod er der stadig mange steder akut mangel på ud- dannelser til mellemledere, sygeplejersker og andre professionsbachelorer. Her har Danmark en god chance for at gøre sig gældende, siger undervisningsminister Bertel Haarder.
“De asiatiske landes problem i fremtiden bli- ver ikke mangel på universitetsuddannede, men derimod kandidater fra de mellemlange videre- gående uddannelser, som vi har oparbejdet en stærk tradition for herhjemme. Derfor oplever jeg stor interesse fra vores asiatiske kollegaer for at importere vores tilbud. Og jeg ser bestemt gode muligheder for forretning,” siger han.
De danske uddannelsesinstitutioner skal selv- følgelig kende deres plads i hakkeordenen. Der er mange om buddet, og det kan være svært at etablere samarbejde med de fine prestigeuniver- siteter, der allerede er kraftigt ombejlet fra ame- rikansk og engelsk side, ligesom det er vanske- ligt at trænge igennem i store byer som Beijing og Shanghai, hvor udbuddet allerede er massivt.
Til gengæld giver Niels Brocks Chongqing- satsning Danmark mulighed for at blive first movers på et stort, men endnu uudforsket mar- ked længere vestpå.
Ifølge Zhong Yu Tian, der er kinesisk leder af Niels Brocks internationale joint programme i millionbyen Changchun i det nordøstlige Kina, er det ofte mere attraktivt for lokale uddannelses- institutioner at samarbejde med de danske ud- dannelser end med de store anglosaksiske udby- dere, netop fordi vores ringe størrelse giver en me- re ydmyg tilgang til samarbejdet.
Ifølge ham går briterne og amerikanerne of- te mere op i at tiltrække studerende til deres eg- ne lande end i at være til stede i Kina. Når de åbner en filial, nøjes de ofte med at sende deres studieordning, får kinesere til at undervise og indkasserer deres tuition fees alene på brandet.
“Men det får de kinesiske studerende og det kinesiske uddannelsessystem jo ikke noget ud af,” siger han. “Niels Brock sender derimod un- dervisere fra Danmark, som vi kan lære en mas- se af. Derfor får vi meget mere ud af samarbej- det med dem,” siger han.
Kræmmermentalitet
Det er dog ikke kun blandt de udenlandske ud- bydere, at man finder skumle bagtanker og skjul- te intentioner. Motiverne er heller ikke altid lige ædle blandt de asiatiske uddannelsesinstitutio- ner, der opsøger vestlige samarbejdspartnere, understreger Zhong Yu Tian.
Han opfordrer danske uddannelsesinstituti- oner, der ønsker at etablere sig i udlandet, til at være ekstremt omhyggelige i deres partnervalg.
Hvis samarbejdet skal være win-win, kræver det, at begge parter er indstillede på at gøre deres for at løfte kvalitetsniveauet. “Men Kina er stadig et fattigte socialistisk land. Og mange er desværre kun interesseret i navnet for at kunne tjene fle- re penge,” siger han.
I takt med at flere tvivlsomme uddannelses- tilbud og partnerskaber dukker op, er studeren- de og myndigheder dog også blevet mere kriti- ske over for de såkaldte degree mills, hvor internationale eksamensbeviser nærmest kan trækkes i en automat – mod klækkelig betaling.
Mandagmorgen 8
MM2422. juni 2009
Brand-misbrug
Mange kinesiske partnere er mere optagede af at smykke sig med lånte fjer end at højne kvaliteten.
Det har skærpet kravene til nye udbydere geval- digt.
Anya Eskildsen fra Niels Brock har selv erfa- ret, hvor vigtigt det er at finde de rigtige samar- bejdspartnere. I lande som Kina er det så godt som umuligt at etablere sig som selvstændig udenlandsk institution uden tætte partnerska- ber med lokale skoler. Derfor anbefaler hun nu andre uddannelsesinstitutioner at stille sig på skuldrene af Niels Brocks arbejde og deler også gerne ud af erfaringerne fra Kina.
“Det skal være et partnerskab, der giver me- ning for begge parter. Hvis vi bare går ind og malker koen, til yveret bløder, er der jo ingen, der har interesse i at arbejde sammen med os,”
siger hun.
For de danske uddannelsesinstitutioner bliver det største problem dog næppe den griske pro- fitjagt. Snarere tværtimod. Ifølge chefkonsulent Jørn Skovsgaard, ankermand i Undervisnings- ministeriets satsning på uddannelseseksport til Asien, er en af de væsentligste barrierer snarere, at de danske uddannelser slet ikke er vant til at tænke i kommercielle baner:
“Derfor er det meget naturligt, at nogle af de første til at udnytte mulighederne er Niels Brock.
Andre uddannelsesinstitutioner har ikke rigtig samme tradition for at tænke uddannelse som en eksportvare,” siger han. “Men hvis potentialet virkelig skal indfris, må købmændene møde lærerne. Og i sidste ende er det noget, der må bæres igennem på institutionsniveau. Vi har fjer- net barriererne. Men det er op til skolerne selv at udnytte mulighederne,” siger han.
Universiteterne vil også med
De danske universiteter skæver med stigende misundelse til de nye muligheder, Niels Brock og andre mellemlange videregående uddannelser har fået for at operere i udlandet. Den nye lovgiv- ning gælder nemlig kun for de korte og mellem- lange uddannelser, der sorterer under Undervisningsministeriet. Universiteterne, der ligger under Helge Sanders Videnskabs- ministerium, er underlagt langt mere restrikti- ve regler.
Der er ganske vist blevet vedtaget en beslæg- tet lov, som i begrænset omfang giver mulighed for at udstede eksamensbeviser til universitets- uddannelser i udlandet. Men lovgivningen er så kompliceret, er det ifølge formand for rektor- foreningen Jens Oddershede vil være noget nær umuligt for universiteterne at åbne en filial el- ler uddannelsesinstitution efter Niels Brocks model.
“Hos Danske Universiteter er vi da ærlig talt godt fortørnede over, at vi ikke har de samme muligheder som Undervisningsministeriets in- stitutioner. Vi kan ikke rigtig forstå, hvorfor der skal gælde forskellige regler for dem og os,” si- ger han.
Også Nina Smith, prorektor ved Aarhus Universitet, er frustreret over forskellene.
Universiteterne er nemlig forpligtet til at blive mere internationale, og derfor kan hun ikke for- stå, at lovgivningen spænder ben for, at univer- siteterne kan udvide deres aktiviteter og part- nerskaber i udlandet.
Hun mener, at potentialerne er store, og for- retningsmodellen helt klar – og ærgrer sig der- for over, at universiteterne ikke kan få del i de nye muligheder.
“Når jeg taler med vores samarbejdspartnere i andre lande, synes de alle, at danskerne er enormt besværlige at arbejde sammen med, for- di vi har alle mulige særlige krav. Det er enormt frustrerende, at vi ikke kan tage del i internati- onaliseringen på samme vilkår, når nu vi kan se, hvor stort potentialet er,” siger hun.
Ifølge videnskabsminister Helge Sander kan universiteterne dog ikke sammenlignes direkte med Undervisningsministeriets institutioner, når det handler om uddannelseseksport.
Universiteterne er nemlig underlagt nogle forsk- ningsforpligtelser, som ikke uden videre kan etableres i andre lande. Derfor gælder der skrap- pere krav om f.eks. samarbejde med udenland- ske værtsuniversiteter, siger han til Mandag Morgen.
Han understreger, at han er i løbende dialog med universiteterne om forenkling af reglerne og villig til at tage et ekstra kig på barriererne: “Jeg har allerede aftalt med forligskredsen at igang- sætte et arbejde, der skal afdække muligheden for, at universiteterne får frihed til at udbyde akkre- diterede, statsanerkendte uddannelser i udlan- det, som udløser danske eksamensbeviser – uden samarbejdsuniversiteter,” siger han. MM
Carolina Kamil | cka@mm.dk
Mandagmorgen 9
MM2422. juni 2009
Misundelse
Universiteterne undrer sig over, at de ikke har de samme muligheder som udbyderne af de kortere uddannelser.
