Internationalt fagligt arbejde

M m

Nr. 17 7. maj 2001 55

T

REPLIK

Internationalt fagligt arbejde

Af THORKILD E.JENSEN, Næstformand i Dansk Metal

illidsmændene fra seks store virksomheder har fuldstændig ret, når de i samtalen med Mandag Morgen påpeger, at den faglige udfordring i høj grad handler om at varetage medlemmernes interesser over for de store selskaber, der opererer internationalt og kan flytte opgaverne hen, hvor det passer dem.

Netop derfor har Dansk Metal nu i snart mange år været engageret i at få skabt internationale regler og aftaler, og det arbejde fortsætter vi. Uden vores pres og uden presset fra netværket af faglige organisationer i Europa, var det aldrig lykkedes at få europæi- ske samarbejdsudvalg. De faglige organisationer lagde pres på parlamentet i hvert enkelt land, på Europa-Kommissionen og på Europaparlamentet.

Metalforbundenes fælles europæiske organisation, Europæisk Metal Federation med kontor i Bruxelles, har ligeledes presset voldsomt på for at få de store industrikoncerner til at oprette europæiske samarbejdsudvalg.

Det er et arbejde, der foregår meget langt fra værkstedsgulvet, men jeg er enig med tillidsmændene: Det er et uhyre vigtigt arbejde, som har lagt grundstenen til, at tillidsmænde- ne i dag kan optræde på tværs af landegrænserne lige som ledelserne.

De faglige organisationer kan skabe fora, hvor lønmodtagerne i den enkelte virksom- hed får mulighed for at få indflydelse. Men det er virksomhedens medarbejdere og deres valgte repræsentanter, der skal gribe chancen og sikre sig indflydelse.

Metal og CO-industri holder kurser for tillidsmændene, om hvordan de kan anvende det nye redskab, de har fået i hænderne i kraft af det faglige fællesskabs styrke. Metal har stillet Metalskolen i Jørlunde til rådighed, så lønmodtagerrepræsentanterne i et europæisk samar- bejdsudvalg kunne mødes på tværs af landegrænser, lære hinanden at kende og komme i gang med at samarbejde.

Fremtidens største udfordring er at sikre grundlaget for fortsat produktion og beskæftigelse i Danmark. Det gør vi dels ved et effektivt uddannelses-, erhvervs- uddannelses- og efteruddannelsessystem, dels ved internationale aftaler som tøjler tidens vil- de nyliberalisme og sikrer fair konkurrencevilkår med plads til mennesker.

På Metal-kongresserne i 1994, 1997 og 2000 var globaliseringen et centralt tema, men den offentlige omtale af f.eks. vores kongres i September 2000 handlede nu mest om efter- løn. Vi har udgivet bogen “Metalarbejderens globale verden” og en fleksibilitetsavis med en række konkrete eksempler på, hvordan man på danske virksomheder har organiseret sig for at klare sig i den internationale konkurrence. Avisen er tænkt som inspiration for andre. “Me- talarbejderens globale verden” er nu på opfordring fra International Metal Federation oversat til engelsk og er ved at blive oversat til tysk og spansk.

Globale udfordringer kræver internationale svar

Da Socialdemokratiet fik regeringsmagten i Danmark, fik vi pø om pø reguleret den rå kapi- talisme i Danmark.

EU og verdenshandelsorganisationen WTO er de redskaber, vi i dag skal bruge til at tæmme de nyliberale kræfters uhæmmede hærgen. Derfor argumenterer Dansk Metal for, at vi danskere engagerer os positivt i det europæiske samarbejde.

Vi er ikke modstandere af frihandel. Den globale frihandel indeholder mange mulig- heder for at give mennesker en bedre tilværelse. Danmark er blevet rigt af at have en åben økonomi med en livlig samhandel med omverdenen. Men på tværs af landegrænser må ar- bejderbevægelsen stå sammen for at sikre, at globaliseringen bliver et gode for alle og ikke kun et guldæg for de få.

Tillidsmændene anbefaler, at vi skal gøre som Attac og aktivistisk hænge enkeltvirksomheder ud i medierne. Men fagbevægelsen har nået sine strålende resultater ved at have et politisk helhedssyn, lægge en linje og så forfølge den både fagligt og politisk.

Det vil ikke gavne beskæftigelsen i Danmark, hvis vi offentligt overfalder enkeltvirksomheder. Tillidsmændene på Cheminova var de første til at reagere, da deres virk- somhed blev hængt ud i tv-filmen “Made in Denmark”. Er det ikke bedre, at vi sammen

M m

6 Nr. 17 7. maj 2001

med tillidsrepræsentanten går i dialog med ledelsen på de indre linjer? Det giver ikke så me gen medieomtale, men vi får bedre resultater, vi får skabt en god virksomhed, og vi sikrer be- skæftigelsen.

Om tillidsmændene har ret i, at vi bruger pengene forkert? Hertil må jeg svare: Nej, det gør vi ikke, vi bruger pengene som flertallet har bestemt. Vore mål og opgaver fastsættes på generalforsamlingen i den enkelte afdeling, hvor ethvert medlem har adgang, og på kongressen, hvor hver afdeling er repræsenteret med de folk, som generalforsamlingen har valgt. Derfor hviler vores arbejde på en demokratisk proces.

I Metal er afdelingerne udgangspunktet for den direkte kontakt til medlemmerne. Det er derfor vigtigt, at dialogen mellem medlemmer, tillidsmænd og de lokale afdelinger er åben og hyppig. Forbundet tager sig af de overordnede faglige og politiske forhold og er selvfølge- lig altid til rådighed f. eks. med nødvendige statistikker og analyser, når afdelingerne ønsker det.

Replikker i Ugebrevet Mandag Morgen

Ugebrevet giver under overskriften REPLIK centrale personer mulighed for at kommentere og perspektivere de seneste ugers artikler.

I denne uge har Mandag Morgen bedt Thorkild E. Jensen, Næstformand i Dansk Metal og medlem af Collective Bargaining Committee i Europæisk Metal Federation/Forbund i Bruxelles, om at gribe udfordringen fra de seks tillidsmænd fra nogle af Danmarks største virksomheder, der i Ugebrevet i sidste uge rettede kritik mod fagbevægelsen op til 1. maj.

Tillidsmændenes kritikpunkter gik bl.a. på, at de fandt, at fagbevægelsen overser kampen mod de store internationale virksomheder, at de som tillidsfolk savner analyser og vejledninger om, hvordan man tager højde for den internationale udvikling, samt at fagbevægel- sen bruger for mange ressourcer på “ligegyldige aktiviteter" som fritid, medier og partistøtte.

Spørgsmålet om ,hvad der er fagbevægelsens største udfordring i fremtiden samt de her nævnte kritikpunkter, er Thorkild E. Jensen blevet bedt om at kommentere.