1 Status for tilsyn med a-kasser og kommuner 2017

(1)

1

Status for tilsyn med a-kasser og kommuner

2017

(2)

Indhold

Kapitel 1. Indledning ... 4

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration ... 7

2.1. Grundlaget for ST!R’s tilsyn med a-kasserne ... 7

2.2. Kontaktgruppe- og turnusmøder – Dialog-baseret tilsyn ... 10

2.2.1. Periodiske kontaktgruppemøder...10

2.2.2. Turnusmøder ...11

2.3. Revision af a-kasserne... 13

2.3.1. A-kassernes økonomi og it...14

2.3.2. De særligt risikobetonede områder...17

2.3.3. A-kassernes brug af Indkomstregisteret...21

2.4. Dagpengereformen... 22

2.4.1. Implementeringen af dagpengereformen ...22

2.4.2. Administrations- og tilsynsmodel ...24

2.4.2.1. Beregning...25

2.4.2.2. Dataindberetning...27

2.4.2.3. Udbetaling...29

2.4.3. Det moderniserede rådighedstilsyn ...34

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration af ydelsesområder under Beskæftigelsesministeriet, hvor der ydes statsrefusion ... 35

3.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger ... 35

3.1.1. Resultatet af gennemgangen for 2016 ...37

3.1.2 Beretning fra Rigsrevisionen om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne ...37

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn ... 38

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2017 ...39

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalinger... 43

4.1. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved udtræk i Indkomstregisteret er ophørt den 30. juni 2017 ... 43

4.2. Kontrol med dobbeltforsørgelse – Skatte-registerkontrol 2016 ... 44

4.2.1. Kontrollen af lønmodtagere indkomståret 2016...45

4.2.2. Kontrol af selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller for indkomståret 2016 ...47

4.3. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved brug af data fra FerieKonto ... 48

4.4. Tilbagebetaling fra medlemmerne ... 50

4.5. Anmeldelser fra andre myndigheder... 51

4.6. A-kassernes administration i forbindelse med eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-land... 51

4.6.1. A-kassernes registrering af afsendelse / modtagelse af underretninger fra arbejdsformidlinger i udlandet om overholdelse af det pågældende lands kontrolforanstaltninger ...53

2

(3)

l

4.6.2. A-kassernes registrering af modtagelse af underretning fra den udenlandske arbejdsformidling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser...54

4.6.3. A-kassernes registrering af tilbagebetaling af EØS-dagpenge...55

4.6.4. Aldersfordeling i 2017 for medlemmer, der har benyttet retten ti eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-land ...55

4.9. Indberetning af udenlandske arbejds– og forsikringsperioder, der kan danne grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-kassen... 55

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på tilsynsområdet... 58

5.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol... 58

5.2. Tilsynet med a-kasernes rådighedsadministration... 59

5.3. Benchmarking af dagpengemodtageres jobsøgning ... 60

5.4. Benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning ... 62

5.5. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring... 63

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser ... 65

6.1. Beretninger i 2017 på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde... 65

6.1.1. Beskæftigelsesministeriets data om res-sourceforløb ...65

6.1.2. Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne...67

6.2. Opfølgning på beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde ... 68

6.2.1. Beskæftigelsesministeriets data om res-sourceforløb (opfølgning)...69

6.2.2. Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark...69

6.3. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger... 70

6.3.1. Satspuljen...71

6.3.2. Statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse ...71

6.3.3. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører...71

3

(4)

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport for 2017 beskriver aktiviteterne og resulta

terne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsindsats med a-kasser og kommuner.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med a

kasserne, jf. bl.a. § 88, stk. 7 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers administration, øko

nomi, regnskaber og revision. Herudover også med a-kassernes medlemmer og det særskilte tilsyn med a-kassernes administrati

on af rådighed.

Rapporten indeholder desuden resultaterne vedrørende det kom

munale tilsyn, herunder også resultater vedrørende kommuner

nes rådighedsadministration, jf. § 13d i lov om aktiv socialpolitik, samt resultaterne fra gennemgangen af de kommunale revisions

beretninger.

Desuden præsenteres en aktuel status for en række nye udvik

lingsinitiativer på tilsynsområdet om bl.a. arbejdet i Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK), Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark (UDK) mv.

Dagpengeformen blev fuldt indfaset pr. 1. juli 2017 og medførte en række væsentlige ændringer for styrelsens tilsynsindsats. Re

formens overordnede formål er at styrke incitamentet til at tage et arbejde, gøre det mere attraktivt at tage arbejde – også i kor

tere perioder, fremme mobiliteten og trygheden på det danske arbejdsmarked samt øge brugen af registre som baggrund for automatiserede processer i a-kassernes administration og gøre de samme informationer tilgængelige for både den ledige, jobcentret og a-kassen.

Henholdsvis 2. januar og 1. juli 2017 trådte lovændringerne som følge af dagpengereformen i kraft. Fra 1. juli 2017 blev dagpen

gesystemet således ændret fra et uge- til et månedsbaseret dag

pengesystem med acontoudbetaling og efterfølgende eventuelle reguleringer.

4

(5)

For at sikre en korrekt og rettidig implementering af reformen i alle a-kasser tilrettelagde styrelsen en række særlige tilsynsmæs

sige initiativer i løbet af 2017.

Alle a-kasser skulle fra 1. juli 2017 udbetale dagpenge i overens

stemmelse med de nye regler og på grundlag af de it-systemer, som a-kasserne havde udviklet sammen med deres it

leverandører i løbet af det seneste år. Monitorering af a-kasserne har vist, at udbetalingerne fra 1. juli 2017 foregik uden væsentli

ge forsinkelser.

I forhold til kommunerne har de umiddelbare tendenser fra gen

nemgangen af de kommunale revisionsberetninger, bl.a. vist, at antallet af kommuner med revisionsbemærkninger er faldet og der er flere kommuner der generelt administrerer personsagsom

råderne i overensstemmelse med lovgivningen.

Styrelsen fører desuden tilsyn med kommunernes rådighedsad

ministration i sager om jobparate borgere på integrationsydelse og kontanthjælp. Resultaterne af de gennemførte tilsyn i 2017 indikerer, at der i dag forekommer færre fejl i sager om afmelding som jobsøgende ved manglende tjek af jobforslag end tidligere.

Styrelsen vil også i 2018 have fokus på afmeldingssagerne for at sikre et bredere grundlag for en vurdering af, om der generelt er sket en positiv udvikling i kvaliteten af kommunernes sagsbe

handling på området.

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, medvirker styrelsen også i en lang række nye udviklingsinitiativer og projekter på tilsynsområ

det, herunder i den fællesoffentlige Styregruppe for Fejludbetalin

ger og Kontrol (SFK). Styregruppen er overordnet ansvarlig for at styrke det tværgående fællesoffentlige samarbejde på kontrolom

rådet. Det gælder i forhold til indsatsen mod fejludbetalinger samt løbende at sikre gensidig information om og koordinering med beslægtede initiativer på tværs af den offentlige sektor.

Desuden understøtter styregruppen myndighedernes arbejde for effektiv sagsbehandling via initiativer, som fremmer øget automa

tisering på diverse ydelsesområder, som led i implementeringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

5

(6)

Rigsrevisionen har i 2017 og primo 2018 afgivet to opfølgningsno

tater på Beskæftigelsesministeriets område. En om Beskæftigel

sesministeriets data om ressourceforløb og en om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetalings Danmark. Det fremgår af opfølgningsnotaterne, at Rigsrevisionen fortsat vil følge Beskæfti

gelsesministeriets arbejde med løbende at følge op på den tvær

faglige brug og kombination af beskæftigelses-, social- og sund

hedstilbud i ressourceforløbene og ministeriets arbejde for at eva

luere effekten af ressourceforløbene.

Rigsrevisionen har i et afsluttende opfølgningsnotat om samar

bejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark vurderet at kommunerne og Udbetaling Danmark har styrket samarbejdet om kontrol af udbetaling af sociale ydelser. Derudover har Rigsrevisi

onen fundet det tilfredsstillende, at kommunerne og Udbetaling Danmark har etableret en fælles ramme for kontrol af udbetalte sociale ydelser, og at KL og Udbetaling Danmark også har indgået forpligtende aftaler om et mere effektivt samarbejde på kontrol

området.

Rigsrevisionen afgav i januar 2018 en beretning om Beskæftigel

sesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets tilsyn med refusionen til kommunerne.

Statsrevisorerne fandt det på baggrund af Rigsrevisionens beret

ning utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten, og derfor er vurderingen, at der er behov for at forbedre ministerier

nes tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder om refusion for deres udgifter, så ministeriernes del af statsregnskabet på re

fusionsområdet er korrekt. Beskæftigelsesministeriet og STAR har allerede i efteråret 2017 igangsat et udviklingsarbejde med hen

blik på at forbedre revisionsmodellen.

6

(7)

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med a

kassernes samlede administration, herunder udbetalingstilrette

læggelse, økonomi, egenkontrol, regnskaber, revision og rådig

hedstilsyn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88 og tilsyn i samarbejde med andre offentlige myndigheder, jf. lov om ar

bejdsløshedsforsikring m.v. §§ 90a-91b.

Styrelsens tilsyn er baseret på to spor. Dels er tilsynet baseret på opfølgning på a-kassernes resultater i det dialogbaserede tilsyn.

Det sker i den daglige dialog med a-kasserne og i regi af periodi

ske kontaktgruppemøder og løbende turnusmøder med samtlige a-kasser, herunder også opfølgning på det særlige rådighedstil

syn. Endvidere sker tilsynet ved opfølgningen på revisionen af a

kasserne, som udføres af a-kassernes revisorer. Denne årlige re

visionsmæssige gennemgang af bl.a. administration og økonomi, afrapporteres i a-kassernes revisionsprotokollater, som fremsen

des til styrelsen til nærmere gennemgang og opfølgning.

2.1. Grundlaget for STAR’s tilsyn med a

kasserne

Styrelsens vurdering af intensiteten i tilsynet med de enkelte a

kasser prioriteres i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om krav til a-kassernes kontrol og administration (bekendtgørelse nr. 986 af 29. juni 2016) og bekendtgørelsen om tilsynet med de aner

kendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen (bekendtgørelse nr. 981 af 29. juni 2016) og bekendtgørelsen om revision af de anerkendte a-kasser (bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2016).

For så vidt angår fokusområderne i styrelsens tilsynsindsats, har styrelsen bl.a. fokus på opgaver og processer indenfor følgende områder:

1. A-kassernes håndtering af ydelser – hermed menes de proces

ser og den håndtering, der knytter sig til a-kassernes lovbestemte kompetence og lovmedholdigheden af administrationen af udbe

talingen af ydelser med fuld statslig refusion.

7

(8)

2. A-kassernes rådighedstilsyn – hermed menes de processer og den håndtering, der knytter sig til a-kassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed.

3. A-kassernes administration og revisionen af a-kasserne – hermed menes de processer og forretningsgange, der knytter sig til aflæggelse af regnskab, revision, it mm. Og forvaltningen af relevante væsentlige sagsområder – først og fremmest revisions

gennemgang og årsregnskab – herunder særligt vurdering af be

lægning af ydelseskort, supplerende dagpenge, selvstændig virk

somhed, rådighed, overgang til efterløn og korrekt belægning af efterlønskort, opkrævning af restancekrav og statskrav hos med

lemmet, medlemsbidrag, EØS-administrationen m.v.

4. Tilsyn med revisionens udførelse

5. A-kassernes relationer/interaktion med andre i den beskæfti

gelsespolitiske indsats – f.eks. i forhold til kommunerne.

6. Indsatsen vedrørende snyd og fejludbetalinger

7. Eventuelle andre forhold – altså de processer, som ikke umid

delbart kan rummes indenfor ovenstående punkt 1-6. Det kan f.eks. være vedtægtsforhold, spørgsmål om a-kassernes formål, klagesager og -frekvens på baggrund af oplysninger fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, medlemsbidrag og medlems

kontingent, administrative fælleskaber, IT-sikkerhed (og databe

skyttelseslovgivning), medlemshenvendelser m.m.

Over tid gennemføres styrelsens tilsyn med a-kasserne derfor med en skiftende intensitet og fokus, væsentlighed og vurderet risiko for indsatsen.

8

(9)

Hovedelementerne illustreres i figur 1 nedenfor:

Figur 1 - elementer i tilsynet med a-kasserne

Konkret sagsbehandling og evt. genopretning af a-kassens administration

Løbende gennemgang af udvalgte sagsområder i alle a-kasser

Revisionsgennemgang og årsregnskab – a-kassens økonomi administration, it

systemer og administrationsområder bl.a. vurdering af belægning af ydelseskort, supplerende dagpenge, selvstændig virksomhed, rådighed, overgang til efterløn og korrekt belægning af efterlønskort, opkrævning af

krav og statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v.

Turnusgennemgang med samtlige a-kasser på baggrund af det særskilt udarbejdede tilsynsoverblik vedrørende væsentlige fokusområder i hver

enkelt a-kasse

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

På første trin i tilsynet er udgangspunktet for styrelsens tilsyn nøgletalsoversigter og tilsynsoverblik for a-kasserne, som lægges til grund for gennemførelsen af de løbende obligatoriske turnus

møder med a-kasserne.

Kilderne til denne gennemgang fremgår af tilsynsoverblikket og omfatter bl.a. medlems- og økonomioversigter fra revisionsproto

kollaterne, revisorens bemærkninger i forbindelse med gennem

gangen, klagesager og – frekvenser, resultatet af register(sam

)kørsler m.v.

På andet trin i styrelsens tilsyn med a-kasserne foretages en gennemgang af de indsendte årsregnskaber der bl.a. er aflagt i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om tilsynet med de aner

kendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. og revisorer

nes beretninger om den udførte revision, der er gennemført i

9

(10)

henhold til reglerne i bekendtgørelsen om revision af de aner

kendte a-kasser.

En meget væsentlig del af den særligt risikobetonede administra

tion i a-kasserne afrapporteres i forbindelse med det årlige revisi

onsarbejde, og styrelsen anvender a-kassernes regnskab som en væsentlig indikator for vurderingen af den generelle administrati

on. Tilsynet omfatter både a-kassens egne midler og de modtag

ne statslige refusionstilskud. Styrelsens tværgående vurdering af revisionens resultater afrapporteres også samlet overfor a

kassernes revisorer.

Med den ændrede tilsynsindsats med implementeringen af dag

pengereformen fra 1. juli 2017, som er nærmere beskrevet i af

snit 2.4 er fokus ændret, idet der på det tredje trin laves en lø

bende vurdering af udvalgte sagsområder i alle a-kasser. Der er dels tale om overvågning af administrationen men også egentlig kontrol af a-kassernes administration.

På fjerde trin kan styrelsen i særlige tilfælde, på baggrund af oplysninger fra trin 1-3 og yderligere indhentede redegørelser i a

kassen, foretage en mere vidtgående gennemgang af a-kassens administration. Styrelsen kan pålægge a-kassen at foretage en nærmere fastlagt opfølgning indtil a-kassens administration er rettet op igen.

2.2. Kontaktgruppe- og turnusmøder – Dialog

baseret tilsyn

Som led i det dialogbaserede tilsyn med a-kasserne, holder sty

relsen periodiske kontaktgruppemøder med udvalgte a-kasser og Danske A-kasser. Videre har styrelsen løbende turnusmøder med samtlige a-kasser.

2.2.1. Periodiske kontaktgruppemøder

Møder i Kontaktgruppen afholdes med henblik på at udveksle er

faringer om a-kassernes brug af nuværende og nye kontrol- og tilsynsredskaber som led i reformimplementering mv. Det gælder f.eks. dagpengereformen, efterreguleringer, rådighedstilsynet, udveksling af oplysninger med udenlandske myndigheder, æn

dringer på revisionsområdet mv.

10

(11)

Der holdes som udgangspunkt 4 møder hvert år fordelt på et mø

de i hvert kvartal. I 2017 er afholdt 4 møder.

2.2.2. Turnusmøder

Turnusmøder er væsentlige led i det resultatorienterede og dia

logbaserede tilsyn med den enkelte a-kasse. Mødekadencen er, at der inden for en periode på ca. 1½ år løbende gennemføres indi

viduelle møder med samtlige a-kasser.

Et væsentligt element i turnusmøderne er en drøftelse af styrel

sens vurdering af a-kassens kvalitetsniveau på udvalgte væsent

lige områder. Til brug for denne vurdering udarbejder styrelsen et tilsynsoverblik med det formål at have et grundlag for en drøftel

se med den enkelte a-kasse om performance, effektivitet, kvali

tetsmetodik, sagsbehandlingskvalitet og regeloverholdelse, retti

digheder, grad af egenkontrol, evaluering af a-kassens samlede performance i styrelsen tilsyn, serviceprofil, udbetalingsrutiner, fejl, klager, digitalisering m.v.

I udarbejdelsen af dette tilsynsoverblik indgår bl.a.:

 Resultaterne af styrelsens forskellige tilsynsinitiativer.

 A-kasserevisorernes konklusioner i a-kassernes revisions

protokollater om bl.a.

a. administration af udbetalingsgrundlaget for a-kasse

ydelser,

b. administrative rutiner og processer,

c. it-system, herunder sikkerhedspolitik, tredjepartser

klæringer og forretningsgangsbeskrivelser,

d. a-kassens tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til eventuelle afdelinger,

e. regeloverholdelse,

11

(12)

f. overholdelse af retningslinjer i forbindelse med even

tuelt administrationsfællesskab med en faglig orga

nisation, og

g. a-kassens økonomi og regnskab, herunder refusions

regnskab og bogholderi.

 Status, rettidigheder og resultater af a-kassens Indkomst

kontrol og feriekontokontrol.

 Servicemål.

 Kvalitetssikring og graden af interne kontrolprocedurer.

 Antal og karakter af indberetninger fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA), hvis CKA har udtalt kri

tik af a-kassens sagsbehandling herunder antal af klagesa

ger, omgørelsesprocenter, hjemvisninger mm.

 Statistik over styrelsens opgørelse over a-kassernes afreg

ning af tilbagebetalinger, herunder fordelingen mellem be

løb, som vedrører uagtsomhed, svig og a-kassens egne administrative fejl (eneansvarssager).

 A-kassens overholdelse af tidsfrister i forhold til fx afreg

ninger af refusioner, renter, medlemsbidrag og indsendelse af månedsbalancer.

 Antal og karakteren af klager fra medlemmer over a

kassens administration.

 A-kassernes ønsker og behov for administrative tilpasnin

ger og forbedringer.

Der er i 2017 gennemført ni turnusmøder med a-kasser, hvor ovennævnte emner indgik. Endvidere blev også implementeringen af dagpengereformen drøftet med den enkelte a-kasse, herunder hvilke konkrete problemstillinger, der særlig gjorde sig gældende.

12

(13)

2.3. Revision af a-kasserne

A-kassernes regnskaber revideres hvert år af a-kassens revisor i henhold til reglerne i § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om arbejdsløsheds

forsikring mv. og bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revi

sion af de anerkendte arbejdsløshedskasser.

Ved revisionen efterprøver revisor, om regnskabet er rigtigt og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det reviderede årsregnskab skal være forsynet med en revisions

påtegning, der er udformet i overensstemmelse med de af styrel

sen og Rigsrevisionen givne retningslinjer, herunder bestemmel

serne i erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandar

der. Hvis der er forbehold, skal det fremgå af påtegningen.

A-kassernes årsregnskaber og revisionsprotokoller sendes til sty

relsen hvert år. Materialet for regnskabsåret 2016 er modtaget i styrelsen den 15. marts 2017.

Styrelsen har gennemgået a-kassernes regnskaber og revisions

protokoller for 2016, fulgt op på revisorernes bemærkninger og undersøgt, om revisorerne har revideret de områder, som revisi

onen skal omfatte, herunder de uafsluttede forhold fra gennem

gangen af regnskaber og revisionsprotokoller for 2015.

Gennemgangen er afsluttet ved, at der er sendt afsluttende brev til den enkelte a-kasse og kassens revisor. I det omfang, at a

kassen ved afslutningen af gennemgangen mangler at følge op på et eller flere forhold, fremgår det af det afsluttende brev. Styrel

sen vil følge op på eventuelle uafsluttede forhold i gennemgangen af årsregnskaberne og revisionsprotokollerne for 2017.

13

(14)

2.3.1. A-kassernes økonomi og it

Resultaterne for 2015-2016 er opdelt på 4 kategorier i tabel 1.

Tabel 1. A-kassernes økonomi og it, 2015 – 2016, antal forhold a-kasserne skal følge

op på 2015 2016

Regnskab og økonomi 17 15

Bemærkninger om f.eks. a-kassens bogføring, afstemning af konti, opdate

ring/udarbejdelse af økonomiske forretningsgange, beskrivelser og implementering af manuelle kontroller på økonomiområdet, udarbejdelse af årsregnskab, bemærkninger om a-kassens likviditet, egenkapital og om administrationsaftaler med faglige forbund mv.

Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold 35

A-kassens it og kontroller 13

Bemærkninger om mangler i a-kassens generelle it-kontroller (it-sikkerhedspolitik, be

17 11 redskabsplaner, adgang til systemer mv.) og applikationskontroller (manuelle og pro

grammerede), herunder registrering af medlems- og efterlønsbidragsperioder (vandre

blanketten) og registrering og indberetning af oplysninger af kommunernes medfinansie

ring af ydelser. Hvis bemærkningerne er konstateret i stikprøvekontrollen for de risikobe

tonede områder vil bemærkningerne dog kun indgå i tabel 4.

Manglende oplysninger til revisorerne 45

A-kassen har ikke sikret, at a-kassens revisor får de nødvendige oplysninger, herunder tredjepartserklæringer fra a-kassens dataleverandører, som revisor skal bruge for at kunne revidere a-kassen i overensstemmelse med reglerne eller for, at revisor kan afrap

portere sin revision rettidigt i revisionsprotokollen.

I alt 110

Det fremgår af tabel 1, at der samlet har været en god udvikling fra 110 til 66 forhold, som a-kasserne skal følge op på fra 2015 til 2016. Den positive udvikling skyldes dels, at antallet af tredje

partserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold er færre (fra 35 til 17 erklæringer), og at antallet af tilfælde, hvor a

kassen ikke har sikret, at a-kassens revisor har fået de oplysnin

ger, som revisor skal bruge i sin revision af a-kassen, er faldet fra 45 til 23 tilfælde.

De fire kategorier er nærmere beskrevet nedenfor.

Regnskab og økonomi: Antallet af forhold angående a-kassens regnskab og økonomi er næsten uændret fra 17 i 2015 til 15 i 2016. En gennemgang af de 15 forhold viser, at der er tale om udfordringer, der skyldes forholdene i den enkelte a-kasse, f.eks.

fejl i renteberegning, forsinkelser i rykkeproceduren ved med

lemsbidragsrestancer mv.

It og kontroller: Antallet af forhold angående a-kassens it og kontroller er også næsten uændret fra 13 forhold i 2015 til 11

14

23

66

(15)

forhold i 2016. En gennemgang af de 11 forhold viser, at der er tale om forskelligartede bemærkninger angående a-kassernes it og kontroller, som tilsyneladende skyldes den helt konkrete situa

tion i den enkelte a-kasse.

Styrelsen følger op i gennemgangen af 2017 på alle forhold, hvor a-kasserne skal følge op angående a-kassens it og kontroller.

Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærk

ninger/-forbehold: I 2016 var der 17 tredjeparts-erklæringer med en eller flere bemærkninger/forhold, hvor der i 2015 var 35 tredjepartserklæringer med en eller flere bemærknin

ger/forbehold.

De 17 ”tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/

forbehold” i 2016 er 17 tilfælde, hvor a-kasser har modtaget en tredjepartserklæring fra a-kassens dataleverandør og hvor a

kassens revisor gør opmærksom på, at der er bemærkninger/

forbehold i erklæringen om forhold, der bør ændres enten hos en af a-kassens dataleverandører eller i et af a-kassens it-systemer.

Styrelsen ser udviklingen til 17 tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forhold i 2016 som et tegn på, at a

kasserne har etableret aftaler med deres it-leverandører og at forholdene derfor er forbedret.

Manglende oplysninger til revisorerne: De 23 tilfælde under

”manglende oplysninger til revisorerne” er tilfælde i 2016, hvor en a-kasse ikke har sikret, at a-kassens revisor har fået de oplys

ninger, som revisor skal bruge til sin revision af a-kassen. Det vil sige, at revisor i 23 tilfælde har manglet oplysninger, som revisor skulle anvende i sin revision af a-kassen for 2016.

I 22 af de 23 tilfælde er det en tredjepartserklæring, der mangler fra en af a-kassens dataleverandører. De 22 tilfælde fordeler sig på 13 a-kasser. De 13 a-kasser, der i 2016 mangler en eller flere tredjepartserklæringer er Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdslçshedskasse, FOA’s A-kasse, Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse, El-Fagets Arbejdsløshedskasse, Byggefage

nes A-kasse, Min A-kasse, A-kassen LH, Teknikernes Arbejdsløs

hedskasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende

15

(16)

Arbejdsløshedskasse, Akademikernes A-kasse, Magistrenes A

kasse og CA A-kasse.

Fra 2015 til 2016 har der været en positiv udvikling. I 2015 var der således 45 tilfælde, hvor en a-kasse ikke har sørget for, at a

kassens revisor har fået de oplysninger, som revisor skal bruge til sin revision af a-kassen, jf. tabel 3. Det vil sige, at grundlaget for revisionen af a-kassen for 2015 ikke var helt tilstrækkeligt i 45 tilfælde. Ud af de 45 tilfælde drejede 44 sig om, at a-kassen ikke har modtaget en tredjepartserklæring fra a-kassens dataleveran

dør, som revisor skal anvende til sin revision. De 44 tilfælde for

delte sig på 20 a-kasser.

Den positive udvikling fra 2015 til 2016 ændrer dog ikke ved, at der fortsat mangler tredjepartserklæringer til brug for revisionen af a-kasserne. Det er vigtigt, at a-kasserne stiller de tredjeparts

erklæringer til rådighed for revisorerne, som revisorerne har brug for til deres revision. Tredje-partserklæringerne skal give a

kassernes revisorer oplysninger om a-kassernes dataleverandører og de it-systemer, som a-kassen anvender, så revisorerne kan udføre it-revisionen af a-kasserne på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Styrelsen drøftede derfor i januar 2017 problemstillingen med de manglende tredjepartserklæringer med a-kassernes revisorer og den 30. januar 2017 indskærpede styrelsen, at a-kassernes ledel

se skal sikre sig, at a-kassen modtager alle de fornødne tredje

partserklæringer for 2016 fra a-kassens it-leverandører, og at a

kassernes revisorer modtager erklæringerne så betids, at a

kassens revisorer kan udtale sig om dem i revisionsprotokollerne for 2016.

I forbindelse med styrelsens gennemgang af revisionsprotokolla

terne for 2016 har styrelsen fulgt op overfor alle a-kasserne på, om a-kasserne har sikret, at revisorerne har modtaget alle de påkrævede tredjepartserklæringer i tide til, at erklæringerne ind

går i revisionen af 2016. På baggrund af gennemgangen af 2016 har styrelsen i september 2017 holdt møder med de a-kasser, der mangler tredjepartserklæringer for 2016 og hvor a-kassen ikke ved f.eks. leverandørskifte har sikret, at de nødvendige erklærin

ger bliver udarbejdet fremadrettet.

16

(17)

I forbindelse med styrelsens gennemgang af revisions

protokollaterne for 2017 vil styrelsen igen følge op på, om a

kasserne har sikret, at revisorerne har modtaget alle de påkræ

vede tredjepartserklæringer i tide til, at erklæringerne indgår i revisionen af 2017, hvilket senest er taget op med a-kassernes revisorer i februar 2018.

Tabel 2. Fordelingen på a-kasser af antal forhold, a-kassen skal følge op på, 2015 – 2016

Antal forhold, a-kassen skal følge op på 2015 2016

0 1 5

1-2 4 8

3-4 6 9

5-6 11 1

7-9 3 2

Fra 2015 til 2016 har der generelt været en positiv udvikling i an

tallet af forhold, der skal følge op på i a-kasserne. Det skyldes, at der for de enkelte a-kasser er færre forbehold/bemærkninger i tredjepartserklæringer og færre tilfælde, hvor revisorerne har tredjepartserklæringer til brug for deres revisor.

2.3.2. De særligt risikobetonede områder

Styrelsen har i bekendtgørelsen om revision af de anerkendte a

kasser fastsat 9 områder, som skal gennemgås årligt ved stikprø

ver. Styrelsen har udvalgt områderne ud fra risikoen for og væ

sentligheden af en eventuel fejladministration i a-kasserne. Der er tale om følgende områder:

1. Korrekt belægning af dagpengekort 2. Supplerende dagpenge

3. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 4. Rådighed

5. Overgang til efterløn

6. Korrekt belægning af efterlønskort

17

(18)

173

7. Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn 8. Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet 9. EØS-administrationen

Tabel 3. Antal stikprøver, antal fejl og fejlprocent for pkt. 1-7, 2015-2016 Korrekt belægning af dagpenge

kort(pkt. 1) 2015 2016

Antal stikprøver i alt 795 784

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige) 71 23

Fejlprocent 8,9 2,9

Supplerende dagpenge(pkt. 2)

Fejlprocent 6,7 4,4

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse(pkt. 3)

Fejlprocent 15,0 8,1

Rådighed(pkt. 4)

Fejlprocent 12,1 13,5

Overgang til efterløn(pkt. 5)

Fejlprocent 4,6 1,9

Korrekt belægning af efterløns

kort(pkt. 6)

Fejlprocent 5,0 2,7

Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn (pkt. 7)

Fejlprocent 9,3 7,3

Dagpenge, rådighed og efter

løn(pkt. 1-7)

Antal stikprøver i alt 2.865 2.836

systematiske/betydelige) 254

Fejlprocent 8,9 6,1

Tabel 5 viser, at antallet af stikprøver for pkt. 1-7 er stort set uændret fra 2015 til 2016, samtidig med at antallet af stikprøver

18

173

(19)

med fejl er faldet med 81 stikprøver og fejlprocenten er faldet med 2,8 procentpoint.

Tabel 4. Antal stikprøver, antal fejl og fejlprocent for opkrævning af krav og statskrav og EØS- Administrationen, 2015-2016

Opkrævning af krav og

statskrav (pkt. 8) 2015 2016

Antal fejl i alt (enkeltståen

de og systemati

ske/betydelige) 32 20

Fejlprocent 6,0 6,0

EØS-Administrationen (pkt. 9)

Antal fejl i alt 4 6

Fejlprocent(antal fejl/antal

stikprøver) 2,6 3,9

Tallene for opkrævning af krav og statskrav (pkt. 8) i tabel 4 for henholdsvis 2015 og 2016 kan ikke sammenlignes. Det skyldes, at resultaterne for 2015 er resultaterne af temarevisionen for det år. Temarevisionen omfattede udover opkrævning af krav og statskrav også revision af a-kassernes afgørelser. Resultaterne for 2016 omfatter derimod kun opkrævning af krav og statskrav.

Resultaterne for EØS-administrationen (pkt. 9) er uændrede, idet antallet af stikprøver, antallet af fejl og fejlprocenten er tilnær

melsesvis de samme for henholdsvis 2015 og 2016.

19

(20)

Tabel 5. Fordeling af fejl angående dagpenge, efterløn, rådighed, opkrævning af krav og statskrav og EØS-administrationen (pkt. 1- 9), 2016

Antal fejl

Antal stikprøver med fejl, hvor fejlen er enkelt

stående*

Antal stikprøver med fejl, hvor fejlen er systema

tisk/betydelig*

1. Belægning/dagpengekort 23 23 0

2. Supplerende dagpenge 18 18 0

3. Selvstændig virksomhed/bibeskæftigelse 18 18 0

4. Rådighed 90 62 28

5. Overgang til efterløn 5 5 0

6. Belægning/efterlønskort 10 10 0

7. Drift af selvstændighed virksomhed sam

tidig med efterløn 9 9 0

8. Opkrævning af krav og statskrav hos

medlemmet 20 14 6

9. EØS- administration 6 6 0

I alt 199 165 34

* Enkeltstående fejl er fejl, der må forventes ikke at opstå i tilsvarende sager fremover, idet der ikke ligger en fejlkilde til grund, der ensidigt påvirker resultatet i en bestemt retning. Systematiske fejl skyl

des en fejl i "systemet" og må derfor forventes at opstå i tilsvarende sager fremover medmindre der ændres i f.eks. forretningsgange, it-sikkerhedspolitikker, programmerede kontroller mv. Betydelige fejl er en eller flere ensartede fejl indenfor samme administrationsområde, hvor fejlen må forventes at opstå i tilsvarende sager fremover af andre grunde, f.eks. fordi a-kassens personale har misforstået en arbejds

gang, en regel mv. Fælles for de systematiske og de betydelige fejl er, at de må forventes at opstå i tilsva

rende sager fremover, med mindre der sker en ændring.

Revisorerne har opdelt fejlene i henholdsvis enkeltstående og sy

stematiske/betydelige fejl. Formålet med opdelingen er at rette det primære fokus mod de systematiske/betydelige fejl hos a

kassen, hvor der er størst risiko for, at fejlene opstår igen.

Ud af alt 199 stikprøver med fejl, var fejlen systematisk/betydelig i 34 af stikprøverne. De 34 stikprøver med fejl, hvor fejlen er sy

stematisk/betydelig, fordeler sig på i alt 4 a-kasser. Der er såle

des 21 a-kasser i 2016, hvor der ikke er konstateret systemati

ske/betydelige fejl. For 2015 var der 55 stikprøver med fejl, hvor fejlen var systematisk/betydelig og de fordelte sig også på 4 a

kasser. En gennemgang de systematiske/betydelige fejl viser dog, at der er tale om andre a-kasser og problemstillinger end i 2015.

Styrelsen har i gennemgangen af 2016 fulgt op på alle de syste

matiske/betydelige fejl, herunder at a-kassens revisor kan kon

statere, at a-kasserne har sikret, f.eks. ved implementering af

20

(21)

ændringer i it-kontroller, forretningsgange, undervisning af med

arbejdere mv., at fejlene ikke opstår igen.

2.3.3. A-kassernes brug af Indkomstregisteret

A-kasserne bruger oplysninger fra Indkomstregisteret til at føre kontrol med, at der ikke sker fejludbetalinger til medlemmerne.

A-kasserne har kun ret til at slå op i Indkomstregisteret for egne medlemmer. A-kasserne skal derfor foretage logning af alle opslag i Indkomstregisteret, og a-kassernes revisorer skal kontrolle

re alle logningerne og undersøge, at der udelukkende er hentet oplysninger i overensstemmelse med reglerne.

Hvis revisor oplyser, at en a-kasse har indført en spærring i sit it- system, så a-kassen kun kan slå op på egne medlemmer, er dette tilstrækkeligt. Reglerne om opslag på egne medlemmer, logning og revision fremgår af § 3, § 7, stk. 2 og § 9, stk. 3 i bekendtgø

relse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration samt § 14 i bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revision af de anerkendte a-kasser.

Ved afslutningen af gennemgangen af revisionsprotokollerne for 2016 har én a-kasse fået bemærkninger på området. Ved afslut

ningen af gennemgangen af 2015 fik ingen a-kasse bemærknin

ger på området.

21

(22)

2.4. Dagpengereformen

2.4.1. Implementeringen af dagpengereformen

Dagpengeformen blev fuldt indfaset pr. 1. juli 2017 og medførte en række væsentlige ændringer for styrelsens tilsynsindsats. Re

formens overordnede formål er, at:

 styrke incitamentet til at tage et arbejde i løbet af dagpen

geperioden,

 gøre det mere attraktivt at tage et arbejde - også i kortere tid og til en evt. lavere løn, da der bliver mulighed for flek

sibel genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret,

 fremme mobiliteten og trygheden på det danske arbejds

marked og således sikre ro og stabilitet på dagpengeområ

det til gavn for både lønmodtagere som arbejdsgivere,

 øge brugen af registre som baggrund for automatiserede processer i a-kassernes administration samt gøre de sam

me informationer tilgængelige for både den ledige, jobcen

tret og a-kassen.

Henholdsvis 2. januar og 1. juli 2017 trådte lovændringerne som følge af dagpengereformen i kraft. Fra 1. juli 2017 kom bl.a. føl

gende ændringer:

 Dagpengesystemet ændres fra et uge- til et månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling og efterfølgende eventuelle reguleringer.

 Forbruget af dagpenge sker i timer frem for i uger.

 Medlemmet får en Beskæftigelseskonto og ret til fleksibel genoptjening af retten til ydelser.

 Dagpengesatsen beregnes på en ny måde.

 Reglerne om overskydende timer afskaffes.

Reformen og lovændringerne sigter mod at understøtte en digita

liseret sagsbehandling med færrest mulige manuelle processer.

Med reformen er der etableret et digitalt, registerbaseret og mere automatiseret dagpengesystem, hvor beregningen af retten til

22

(23)

ydelser og sats foregår på baggrund af objektive oplysninger fra bl.a. Indkomstregisteret. Tilsvarende foregår udbetalingen af ydelser på baggrund af oplysninger fra medlemmet, Indkomstre

gisteret og andre registre. Ligeledes sker der på samme tid en dataindberetning til styrelsen om a-kassens sagsbehandling.

Særlig monitorering af a-kassernes udbetalinger samt regulerin

ger op imod reformens ikrafttræden

Som led i styrelsens tilsyn med a-kassernes administration blev der efter overgangen til det nye dagpengesystem pr. 1. juli 2017 gennemført en monitorering af, om udbetalinger og reguleringer skete rettidigt og med de korrekte beløb efter den nye lovgivning og hvilke uforudselige problemstillinger, der eventuelt måtte være konstateret.

Monitoreringen foregik på den ene side via kvalitative tilbagemel

dinger fra a-kasserne og på den anden side digitalt via a

kassernes dataindberetninger til styrelsen samt via registre som fx Indkomstregisteret.

A-kasserne gav primo august og primo september 2017 tilbage

melding på, hvordan de første udbetalinger og reguleringer var gået, herunder om der havde været forsinkelser med udbetalinger eller reguleringer, således at styrelsen kunne vurdere forløbet.

Styrelsen kunne via a-kassernes dataindberetninger foretage en overvågning og validering af, om a-kasserne var i stand til at ind

berette data og om det skete for alle de ledighedsberørte med

lemmer. Der kunne endvidere fra Indkomstregisteret foretages udtræk over det antal medlemmer, som den enkelte a-kasse ud

betalte til i en given måned, og disse data kunne sammenholdes med data fra den pågældende a-kasse. Det var således muligt at foretage en vurdering af, om der er overensstemmelse mellem de forskellige datasæt, eller om der var oplysninger, der tydede på fejladministration.

Monitoreringen viste, at udbetalingerne af dagpenge foregik uden væsentlige forsinkelser. Flere medlemmer valgte at indsende dagpengekort umiddelbart efter udbetalingsperioden, således at hele månedens arbejdstimer kunne oplyses på ydelseskortet og dermed kunne reguleringer undgås.

23

(24)

-

De første reguleringer foregik i august måned af udbetalinger fra juli måned. A-kasserne oplyste, at reguleringerne gav væsentlige udfordringer i a-kasserne, idet mange sager var ”faldet af båndet”

til manuel behandling og få af dem fører til egentlig regulering.

Der var tale om udfordringer relateret til validiteten af oplysnin

gerne i Indkomstregisteret og tekniske forhold, som gjorde regu

leringsopgaven større end forventet. Nogle var opstarts- og over

gangsproblemer mens andre beror på medlemmernes ansættel

sesforhold med fx forskudte lønperioder, vikaransættelser med varierende timer m.v.

Nogle af de tekniske og it-mæssige problemstillinger er tilrettet eller er under tilretning i a-kasserne og begrænser derfor fremad

rettet antallet af manuelle sager til behandling. Andre problemstil

linger har relation til lovgivningen og derfor pågår der mellem a

kasserne og STAR drøftelser om hvordan yderligere lempelser eventuelt kan implementeres.

2.4.2. Administrations- og tilsynsmodel

Med dagpengereformen er rammerne for et fleksibelt og ind

komstbaseret dagpengesystem med månedsudbetaling af dag

penge fastlagt. Dagpengereformen har med den øgede digitalise

ring givet styrelsen helt nye muligheder for at føre tilsyn og kon

trol med a-kassernes administration, herunder beregning, data

indberetning og udbetaling af ydelser jf. figur 1.

Figur 2: Tilsyns- og kontrolindsatsen efter implementeringen af dagpengerefor

men

24

Beregning Tilsyn med a kassernes admi

nistration, herunder om IT systemer regner rigtigt

Udbetaling Tilsyn med, at udbetalingen

foregår korrekt

Dataindberetning Tilsyn med, at a kasserne indberetter data korrekt (fx

tællere)

(25)

Under hver af overskrifterne i ovenstående figur 1 (hhv. Bereg

ning, Dataindberetning og Udbetaling) beskrives først regelgrund

laget som resultat af reformen, herefter styrelsens generelle til

synsaktiviteter indenfor hvert område og sidst de specifikke akti

viteter som styrelsen foretog i løbet af 2017 for at skabe en retti

dig implementering af dagpengereformen.

2.4.2.1. Beregning

I styrelsens tilsynsindsats indgår bl.a., at a-kassernes IT

systemer beregner rigtigt hvad angår medlemmernes satser, op

fyldelse af indkomstkrav, udbetaling mv. Til dette formål er a

kassernes gennemførsel af de såkaldte testcases det vigtigste værktøj.

Testcases

Af dagpengereformens regelgrundlag fremgår det, at for at sikre, at alle a-kassers IT-systemer regner korrekt og ens, skal den en

kelte a-kasse gennemføre testcases, som er tilrettelagt af styrel

sen. Styrelsen fastsætter et konkret testresultat, som a-kassens gennemførelse af testcasen skal opnå. A-kasserne skulle gennem

føre testcases i forbindelse med reformen, og styrelsen kan lige

ledes pålægge a-kassen at gennemføre testcases.

Testcasene opdateres løbende, så de til stadighed opfylder og er dækkende for de gældende regler, herunder at de er opdateret med de gældende beløbsgrænser og satser. A-kasserne har der

med mulighed for at teste deres it-systemer, fx ved lovændrin

ger. Såfremt der er tale om mere indgribende ændringer i lovgiv

ningen eller en a-kasses IT-system, kan styrelsen stille krav om gennemførelse af testcases på alle eller enkelte områder, herun

der om revisorattestation.

Der blev således i forbindelse med sats- og beløbsændringer pr.

1. januar 2018 stillet krav om, at a-kasserne skulle gennemføre testcases inden for disse områder og a-kassernes erklæringer herom blev fremsendt til STAR i starten af januar 2018.

25

(26)

De 52 testcases er inden for følgende områder:

 Sats

 Indkomst- og beskæftigelseskrav

 Udbetaling

 Regulering

 Supplerende dagpenge

 Karens

 Deltidsforsikring og skift af forsikringsstatus.

Der vil blive udviklet yderligere testcases, når det er nødvendigt.

Gennemførelsen af testcases i forbindelse med implementeringen af dagpengereformen

Alle a-kasser skulle fra 1. juli 2017 udbetale dagpenge i overens

stemmelse med de nye regler og på grundlag af de it-systemer, som a-kasserne havde udviklet sammen med deres it

leverandører i løbet af det seneste år.

For at sikre, at a-kassernes it-systemer var korrekt programmeret i forhold til de nye regler, fastsatte styrelsen en særlig indsats i forhold til a-kasserne og deres it-leverandører, hvor der på cen

trale administrationsområder skulle gennemføres testcases.

Programmeringen af de nye regler i a-kassernes it-systemer blev kontrolleret, således at der var sikkerhed for, a-kasserne kunne administrere på et korrekt og ensartet grundlag. Der blev endvi

dere stillet krav om, at a-kasserne skulle indsende en revisorer

klæring, hvoraf det fremgik, at testcasene var afsluttet og gen

nemført succesfuldt. Denne revisorerklæring skulle sikre, at it

systemerne levede op til lovgivningens krav fra 1. juli 2017.

Styrelsen stillede desuden krav om, at a-kasserne skulle afgive ledelseserklæring om status på implementeringen og a

kasseledelsens forventning til at have udbetalingssystemet klar til første udbetaling. Alle 24 a-kasser afgav erklæring om, at de for

ventede, at kunne gå i drift og udbetale månedsvist og digitalt pr.

1. juli 2017.

26

(27)

Hovedparten af a-kasserne gennemførte det krævede testforløb inden 26. maj 2017 med revisorernes attestation af, at testcase

ne var gennemført med et tilfredsstillende resultat inden refor

men trådte i kraft 1. juli 2017.

2.4.2.2. Dataindberetning

Grundlaget for styrelsens tilsyn er data fra alle de registre, som styrelsen har adgang til om a-kassernes medlemmer. Det er bå

de de registre, som styrelsen selv ”ejer” og registre som leveres af andre myndigheder.

Det gælder bl.a. FLEUR¹-registeret, hvortil a-kasserne afleverer oplysninger om udbetaling af dagpenge, efterløn, feriedagpenge mv. og det gælder Det Fælles Datagrundlag (DFDG), hvor a

kasserne afleverer oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger mv. Videre er det registeroplysninger fra Indkomstregisteret, cpr, cvr og andre offentlige registre.

I forbindelse med dagpengereformen kom en yderligere datakilde til, nemlig tællerdata.

Da det er afgørende for gennemførelsen af styrelsens tilsyn, at data til brug for tilsynet er korrekt, har styrelsen haft fokus på den nye datakilde, tællerdata, som er nærmere beskrevet neden

for.

Tællere

Af regelgrundlaget for dagpengereformen fremgår det, at a

kasserne skal benytte et ensartet opgørelsesgrundlag (tællere) i forbindelse med opgørelse af medlemmernes ret til ydelser. Ar

bejdsløshedskassen skal opgøre, registrere og løbende indberette tællere om deres ledige medlemmer.

En ”tæller” er en konkret oplysning om et medlems rettigheder i dagpengesystemet, hvor formålet hermed er at sikre, at alle a

kasser gennemfører udbetalingen af ydelser mv. ens.

For hvert enkelt medlem der modtager ydelser, skal a-kassen lø

bende indberette resultatet af det enkelte medlems tællere til STAR. Tælleren er bl.a. oplysningen om datoen for det enkelte

1 Forsikrede Ledige & Efterlønsmodtageres Udbetalings Register.

27

(28)

medlems indplacering i dagpengesystemet, det enkelte medlems dagpengesats, medlemmets forbrug af ydelser, medlemmets be

skæftigelseskonto mv. Tællerne føder ind med data til tilsynsmo

dellen.

Eksempler på informationer, som registreres i tællerne fremgår af nedenstående faktaboks.

Faktaboks: Tællerdata

A-kasserne skal løbende indberette tælleroplysninger om bl.a.:

 Medlemmets indplacering i dagpengesystemet (eksempel på data er dato, startsaldo, om indplace

ringen er baseret på indkomst, beskæftigelseskrav eller uddannelse og hvilket dokumentations

grundlag, der ligger til grund (fx indkomstregister, EØS eller beskæftigelseskonto).

 Medlemmets referenceperiode

 Medlemmets dagpengesats

 Medlemmets forbrug af ret til dagpenge

 Medlemmets forventede og faktiske dato for udløb af retten til dagpenge

 Medlemmets Beskæftigelseskonto

 Medlemmets genindplaceringskonto

 Supplerende dagpengekonto

Alle centrale data skal opgøres ens for alle ledige medlemmer på tværs af a-kasser og skal udstilles for den ledige.

Tællere anvendes i flere sammenhænge. Udstillingen af informa

tioner fra tællerne på Jobnet giver den ledige mulighed for hele tiden selv at kunne følge sin dagpengestatus på forbrug, saldo på beskæftigelseskontoen mv. Dermed får den ledige større viden om sin egen situation og incitament til at tage ansvar for sin egen jobsøgning og deltagelse på arbejdsmarkedet.

Tællerdata anvendes også til beregning af den kommunale medfi

nansiering af arbejdsløshedsdagpenge, styrelsens løbende over

vågning af reformen, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, be

skæftigelsesministeren med flere og, særligt interessant i denne sammenhæng, styrelsens tilsyn med a-kasserne.

Særlig indsats vedrørende konkrete tællerdata

Efter reformens ikrafttræden viste der sig fejl i tællerdata. For hurtigst muligt at få rettet op på fejlene nedsatte styrelsen en samarbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra a-kasser med forskellige IT-systemer samt repræsentanter fra Danske A

kasser.

28

(29)

Samarbejdsgruppen skal give de bedst mulige forudsætninger for, at a-kasserne, understøttet af Danske A-kasser og styrelsen, kan løse udfordringerne med fejl i tællerdata samt sikre det fremtidige løbende vedligehold af tæller-strukturen i forbindelse med regel

ændringer og ændret administrativ praksis.

Der er foreløbigt planlagt møder indtil primo april hvorefter sa

marbejdsgruppens fremtidige arbejde skal aftales og fastlægges.

2.4.2.3. Udbetaling

I styrelsens tilsyn med a-kasserne indgår, at udbetalingen af dagpenge foregår efter reglerne. Hidtil har styrelsen gennemført en bagudrettet indkomstregisterkontrol, men med dagpengere

formen er denne erstattet af den løbende regulering, som er be

skrevet nedenfor.

Udbetalinger og reguleringer tjekkes via data fra Indkomstregi

steret

Af dagpengereformens regelgrundlag fremgår det, at udbetalin

gen af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst mv. i måneden og at de udbetalte dag

penge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem medlemmets indberettede oplysninger og indberetningerne til Indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned.

Efter dagpengereformen udbetaler a-kasserne dagpenge måneds

vist, men medlemmerne indsender dagpengekort inden måne

dens udgang. Det betyder, at månedens dagpenge udbetales som en acontoudbetaling for det forventede timetal, som medlemmet måtte være ledig. Efterfølgende vil der med udgangspunkt i ar

bejdsgivernes lønindberetning for den pågældende måned til Ind

komstregisteret ske en eventuel regulering. Reguleringer indebæ

rer, at medlemmernes oplysninger på dagpengekortet om ar

bejdstimer og indtægter sammenholdes med arbejdsgivernes op

lysninger til Indkomstregisteret for samme periode. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem disse to sæt af oplysninger, skal der automatisk gennemføres en regulering. A-kassen skal alene be- handle sagen, såfremt medlemmet har indsigelser mod den på

tænkte regulering.

29

(30)

De nye regler har derved med digitaliseringen af udbetalingen gjort den tidligere gennemførte indkomstregisterkontrol overflø

dig.

Advismodellen i samspillet mellem STAR og a-kasserne

I forbindelse med dagpengereformen blev styrelsens muligheder for at føre tilsyn med a-kassernes administration og udbetaling forbedret. Dataindberetningen fra a-kasserne til styrelsen i for

bindelse med tællerne, styrelsens andre registre og samkøring af data fra diverse offentlige registre har skabt mulighed for at igangsætte udviklingen af en databaseret advismodel. Via data

udtræk bliver det muligt at afdække fejl i a-kassernes administra

tion og kontrolarbejde, og servicere a-kassen med advis om mulig fejladministration.

Med baggrund i lovgivningen og ud fra væsentlighed og risiko er der udpeget en række regler og krav, hvor der er øget risiko for fejladministration i a-kasserne. På baggrund af disse regler og krav udvikles der foreløbigt ca. 20 tilsynsspor, og der vil blive ud

viklet flere. Tilsynssporerne retter sig både mod beregning og ud

betaling, og er afhængige af korrekt dataindberetning af bl.a. tæl

lerdata fra a-kasserne (jf. figur 1).

Målet med de ca. 20 tilsynsspor, som tilsammen udgør den sam

lede advismodel, er at gøre tilsynet mere fokuseret på de områ

der, hvor det kan ses, at a-kasserne erfaringsmæssigt fejladmini

strerer eller hvor der er risiko for snyd. Det kan lade sig gøre, fordi styrelsen som en del af reformen modtager data fra a

kasserne i form af tællere og mere detaljerede indberetninger i regi af FLEUR.

Data fra tællere og FLEUR sammenholdes med andre datakilder og offentlige registre som medvirker til at belyse, om der kan væ

re indikatorer for, at kunne servicere a-kasserne og advisere med henblik på at a-kassen evt. vurderer sagen eller udbetalingen igen. Derved opnår styrelsen viden om a-kassernes administrati

on dels ved at sammenligne oplysninger fra den enkelte a-kasse dels gennem registersamkøring. Såfremt der identificeres sager, som ser ud til at stride mod lovgivningen, sendes et advis til a

kassen. A-kassen afrapporterer resultaterne af disse kontroller til styrelsen.

30