• Ingen resultater fundet

Årsberetning 1976-1977

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Årsberetning 1976-1977"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Årsberetning 1976-1977

I 1976 holdtes Grundtvig-Selskabets årsmøde på Aarhus Universi­

tet den 2.-3. december. Det reviderede regnskab forelagdes af sel­

skabets sekretær. Til ny kasserer valgtes stud. theol. Erik Krebs Jensen, der dog i år har måttet træde tilbage p. gr. af sygdom.

Regnskabet er derefter gået tilbage til sekretæren. Som revisor fun­

gerer Johs. F. B. Eriksen.

Derefter talte professor Gustav Albeck om Grundtvig som dag- bogsskribent. Foredraget er trykt i Grundtvig-Studier 1976. M. A.

Edward Broadbridge havde kaldt sit foredrag „En englænders møde med Grundtvigs tanker“. I foredraget indgik prøver på talerens oversættelse af Grundtvig-tekster. Om aftenen indledte cand. mag.

Bodil Pagter en samtale om prof. dr. Erica Simons højskole Crau du Sapt, syd for Lyon. I samtalen indgik oplysninger fra flere med­

lemmer af selskabet, der ligeledes havde besøgt højskolen og del­

taget i et kursus dér. Næste formiddag redegjorde dr. Kaj Thaning for sit foredrag om Grundtvigs højskoletanker på universitetet i Bari (efter indbydelse af prof. Santomauro) og sin derpå følgende rejse til de i Apulien oprettede kulturcentrer (CSEP) for voksen­

undervisning. Rejsen gav anledning til en indbydelse til italienske lærere i voksenundervisning til et besøg i Danmark, som fandt sted på Båring højskole i foråret 1977.

Arbejdet med udgivelsen af Grundtvigs dagbøger er nu tilende­

bragt og trykningen overladt til Det danske Sprog- og Litteratur­

selskab. Den engelske oversættelse af et Grundtvig-udvalg fortsæt­

ter under arbejdsudvalgets tilsyn med lektor Niels Lyhne Jensen som særlig sagkyndig. Endvidere er det under overvejelse at ud­

give et udvalg af Grundtvig-salmer til tysk, foretaget af fhv. sogne­

præst Andreas Øster.

Efter indbydelse fra Oehlenschläger-Selskabet har Grundtvig- Selskabets formand og sekretær deltaget i et møde med repræsen­

tanter for andre litterære selskaber om eventuelt samarbejde. Det besluttedes, at en årlig publikation skulle tilgå selskabernes med­

lemmer med oplysning om de enkelte selskabers formål, adresser

(2)

313

og planer for arrangementer. Grundtvig-Selskabet har meddelt de ønskede oplysninger; men den påtænkte publikation har endnu ikke set dagens lys. - Efter indbydelse af Det kgl. danske Videnskaber­

nes Selskab har redaktørerne af Grundtvig-Studier deltaget i et orienterende møde med andre videnskabelige selskaber om even­

tuelt samarbejde mht. lokaler, priser herfor o. lign.

Det udvidede omfang af Grundtvig-Studier 1977 skyldes, at hovedindholdet er bidragene til Grundtvig-seminaret på Sandbjerg i 1975 i revideret og udvidet form. Til særskilt trykning heraf har selskabets næstformand modtaget en bevilling af Statens humani­

stiske Forskningsråd. Til Grundtvig-Studier 1979 foreligger alle­

rede nu stof.

Kontoret i Vartov oplyser, at selskabet nu har 423 medlemmer, heraf de 377 i Danmark (herunder 38 studerende) 13 i Sverige, 11 i USA, 6 i Norge, 5 i Tyskland (Forbundsrepublikken), 2 i England samt 1 i hvert af de følgende lande: Finland, Irland, Holland, Frankrig, Schweiz, Østrig og Japan.

W illiam Michelsen.

M eddelelse fra redaktionen

A t dette 30.-31. bind af

Grundtvig-studier

fremtræder som en dobbelt årgang af Grundtvig-Selskabets årsskrift, skyldes ønsket om inden for Grundtvig-Studiers sædvanlige ramme at give plads for et moderne forskningsprojekt, der behandler Grundtvigs salmer og prædikener.

Da omfanget denne gang er 3 gange det normale, vil medlem­

merne forstå, at kontingentet denne gang må gælde 2 år. Der er ved fremsendelsen af nærværende dobbeltbind for 1977-78 ved­

lagt et girokort for indbetaling af kontingentet for 1977. Kontin­

gentet er 40 kr., for studerende 30 kr. Kontingentet for 1978 vil blive opkrævet samtidig med indkaldelsen til årsmødet i 1978.

Næste årgang vil udkomme i 1979.

Gustav Albeck W illiam Michelsen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det blev først under selve mødet klart for os, at der var brug for en fortsat kontakt ikke blot mellem os, men mellem alle, der på en eller anden måde studerede og udforskede

Samarbejdet mellem Grundtvig-Selskabet og Grundtvig-centeret indledtes i september 1989 ved det møde på Sandbjerg Slot, som Grundtvig-centeret indbød til, og foredragene

hed - om den nødvendige etiske debat", højskoleforstander Hans Henningsen, Askov, talte om "Grundtvigs skabelsesfilosofi", mens Christian Thodberg gennemgik

Jeg skal især nævne hans engelske Grundtvig- bog og hans bog om Grundtvig i Gads biografi-serie samt de to vigtige udgaver af Grundtvigs prædikener i henholdsvis 1854-55 og

Tiden har været med os, men jeg er overbevist om, at vi også har bidraget til at skabe både interesse og respekt om Grundtvigs person og gerning — og ikke mindst skabt

Den norske afdeling har sit eget lille blad for de over 100 medlemmer, og selv om virksomheden i N orge nærmest svarer til den, Kirkeligt Samfund udøver i Danmark,

Ved det velbesøgte og spændende møde talte professor Gustav Albeck om nordmænds syn på den unge Grundtvig, og i Kampen Kirke blev der ved sognepræst Kirsti

Vi takker Dansk-Norsk Samvirke, fordi vi kan holde mødet på Lysebu på så favorable vilkår for både norske og danske medlemmer, og vi takker Kirsti Aasen for det store