M a n a n m e l d e r d a v o l d?
En a n a l y s e a f æ n d r i n g e r ia n m e l d e l s e s t i l b ø j e l i g h e d e n f o r v o l d
A fp r o f e s s o r, d r. j u r. Fl e m m i n g Ba l v i g
OG FORSKNINGSCHEF, DR. JUR. BR ITTA KyVSGAARD
D anish crim e victim surveys show that the inclination to report assault to the p o lice has increased during the past decades. P a rt o f this increase is due to changes in the character o f the violence committed, as a rising proportion o f incidents involve the use o f weapons and are therefore more likely to be reported to the police. Yet pa rt o f the increase in reporting can
not be explained by changes in the character o f the violence, and is instead probably due to a grow ing societal rejection o f violence. This is reflected in an increasing tendency to report less serious form s o f violence. In addi
tion, form s o f violence that were previously considered “excusable” (e.g., violence committed in pubs; violence committed by girls) have become less tolerated and are thus now being reported more frequently to police*
D er er stærke indikationer på, at det de sidste årtier er blevet mere alm ind elig t at anm elde den vold, man udsættes for, t il p olitiet. D a man gennem førte de første voldsofferofferundersøgelser i Danm ark i begyndelsen a f 1970’erne,1 frem gik det a f disse, at mere end 8 ud a f hver 10, der havde oplevet sig udsat for vold, ikke var gået t il p olitiet. V o ld var i v id udstræ kning noget, man fandt sig i som en del a f det at være t il og have med andre m ennesker at gøre, eller som man klarede selv uden m yndighedernes indblanding.
D e offerundersøgelser, der er foretaget i indeværende årtusinde, viser, at det stadig er det mest alm indelige, at mennesker, der oplever sig udsat for vold, ikke anm elder det t il p o litie t - men nu er det er tæt ved halvdelen, der gør det. A n m e l
delsestilbøjeligheden fo r vold synes i de sidste tre t il fire årtie r i gennem snit at være steget med m ellem en halvt og et helt procentpoint om året.
D et er interessant, at det ikke vakte nogen sæ rlig opmærksomhed, at anm el
delsestilb øjeligheden var så lav, som tilfæ ld e t var, i 1970’erne, da disse o p lys
ninger kom frem , m ens den re la tiv t høje anm eld estilbøjelighed i indevæ rende årtusinde giver anledning t il udbredt b e kym rin g o m krin g de mange skjulte og ikke-politianm eldte voldstilfæ lde. D et i sig selv tyder på, at såvel holdningen til vold som holdningen til, hvordan der skal reageres på vold, kan have ændret sig i samfundet.
‘ Title in English: A n Analysis o f the Increasing Tendency to Report Violence to the Police. O riginal in Danish.
Man anmelder da vold? 55 D et store og afgørende spørgsm ål er im id le rtid , om den øgede anm eldel
se stilb ø je lig h e d alene er et udtryk for, at volden har ændret karakter, o g/eller om der er tale om en anderledes rea ktio n på at b liv e udsat fo r vo ld ? H v is v i eksem pelvis fo re stille r os, at der et givet år findes to typer vold, A og B, hvor A udgør 80 pct. a f al vold og B 20 pct., og hvor anm eldelsestilbøjeligheden for A er 10 pct. og for B 50 pct., så v il den sam lede anm eldelsestilbøjelighed i dette år være 18 pct. E t antal år senere har u d v ik lin g e n fø rt til, at det nu er B , der udgør 80 pct. a f den sam lede vold, m ens a n m eld elsestilb ø jelig h ed e n fo r de enkelte v o ld styp e r ik k e har æ ndret sig. D en sam lede an m e ld e lse stilb ø je lig h e d v il så være steget t il 42 pct.
E r det da (alene) sådanne forskydninger i voldens karakter, der forklarer den stigende anm eldelsestilbøjelighed?
1. Stigning i anmeldelsestilbøjeligheden 1995-96 til 2005-08
H id til har der ikke forelig get de nødvendige data t il med rim elig h ed sikkerhed at vurdere denne m ulighed. M e d gennem førelsen a f de første store offerunder
søgelser i 1995-96 og gentagelse a f disse å rlig t siden 2005 er det sam lede sam m en lig n elig e m ateriale a f offerundersøgelser nu im id le rtid blevet a f en sådan størrelsesorden, at v i - for perioden fra 1995-96 og 2005-08 - kan analysere os et stykke ind i pro blem stilling en uden hele tiden at bevæge os på alt fo r gyngende grund. D er er nu i alt interview et næsten 72.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 16 og 74 år og derover jævnt fordelt hen over årene 1995,1996,2005,2006, 2007 og 2008, jf. tabel 1. A f dem har 1.271 berettet, at de inden for det seneste år forud for udspørgningstidspunktet har oplevet sig udsat for vold, og 522 a f disse har anm eldt det t il p olitiet.2
Tabel 1. A n ta l udspurgte i offerundersøgelserne 1995-96 og 2005-08, herunder hvor mange de r h a r oplevet sig udsat f o r vold, og hvor mange a f disse der h ar politianm eldt det (i absolutte tal og procent)
1995-96 2005-08 Alle
A n ta l u d sp u rg te 2 5.254 46.581 71.890
A n ta l d e r h a r o p lev et s ig u d sa t for vold 425 8 46 1.271
A n ta l h e ra f s o m h a r sv a re t på, om d e
h a r p o litia n m eld t v o ld e n 425 8 33 1.258
A n ta l h e ra f s o m h a r p o litia n m e ld t v o ld en 154 3 68 522 Pct. a f de, d e r h ar o p le v e t s ig u d sa t for
vold, s o m h ar p o litia n m e ld t volden* 3 6 % 4 4 % 4 2 %
”Anmeldelser” inkluderer forhold, hvor politiet ifølge offeret har fået kendskab til volden på anden vis end ved offerets anmeldelse.
+ X 2 =7, 313, f = 1, p = 0,007 **
1 1995-96 var der 36 pct. a f voldsofrene, der havde anmeldt det skete til politiet. I 2005-08 var det 44 pct., en - statistisk signifikant - stigning på otte procentpoint.
1 fig u r 1 gives et mere detaljeret b illed e a f anm eldelsesprocentens u d v ik lin g for sam tlige de år siden 1971, hvor der er foretaget voldsofferundersøgelser, og hvor der er spurgt om eventuel anm eldelse.3 Den kraftigste stigning synes at være sket frem t il begyndelsen a f indeværende årtusinde, hvorefter der synes at være indtrådt en stagnation.
F ig u r 1. Procent a f adspurgte voldsofre, der h ar anmeldt volden til po litiet eller hvor politiet ifølge de adspurgte har få e t kendskab til fo rh o lde t p å anden vis
2. Ændringer i voldens karakter som mulig forklaring
En ændring a f voldens karakteristika eller ”sammensætning” kan ske på to måder.
Den kan ske ved, at visse form er for vold holder sig konstant, mens andre mindskes eller øges. Det im plicerer en samlet stigning eller et samlet fald i volden, men dette er - som det fremgår a f tabel 2 - ikke sket. For truslernes vedkommende, som der des
værre ikke er basis for at analysere nærmere, er der sket et statistisk signifikant fald, ligesom der et fald i den samlede risiko for at blive udsat for vold og/eller trusler.
Den anden m ulighed er, at noget kan være øget, mens andet er blevet tilsva rende reduceret.
Den offentlig e debat er t il stadighed fu ld a f nye bud på æ ndringer i voldens karakter, fo rtrin sv is på stigninger. Bestem te tem aer har dog vedholdende været i fokus i den periode, hvor offerundersøgelserne har været gennem ført, nogle a f dem især i den sidste del a f perioden.
Temaet over alle temaer har været spørgsmålet om, hvorvidt voldens grovhed er øget. Kompleksiteten i denne problem stilling er ofte fremhævet og skal ikke udfoldes her, blot er det nødvendigt at fremhæve, at ”grovhed” indeholder mange forskellige vin k le r og dim ensioner, som ikke nødvendigvis er indbyrdes forbundne.
Man anmelder da vold? 57 Den m ulige fysiske skade er en a f dim ensionerne. H v is en relativt større del a f ofrene er kom m et fy sisk t il skade, kunne dette være et godt bud på, hvordan den øgede anm eldelsestilbøjelighed kunne forklares, for i udgangspunktet - dvs.
i 1995-96 - forholdt det sig sådan, at hvor 43 pct. a f de fysisk skadede havde p o li
tianm eldt forholdet, var det ” kun” 28 pct. a f dem, der ikke var kommet til skade.4 Som det im id le rtid frem går a f tabel 2, er der ikke sket nogen statistisk væ sentlig æ ndring i andelen a f fysisk skadede fra 1995-96 til 2005-08.
2.1. Anm eldelsestilbøjelighed og brug a f våben
Sæ rligt de seneste år har anvendelsen a f våben, i særdeleshed knive og skydevå
ben, været stærkt i fokus. O g på dette om råde er der sket væ sentlige ændringer, jf. tabel 2. M a n skal være opm æ rksom på, at den måde, der er spurgt, betyder, at anvendelse a f våben ikke nødvendigvis indebærer, at disse konkret har været brugt, eksem pelvis at der har været hugget eller skåret med en kniv. D et om fatter også i et ukendt om fang situationer, hvor våben har været brugt t il at true med.5 V ed siden a f ” våben” er der spurgt om forekom sten a f redskaber, såsom flasker, stole osv.
Tabel 2. Pro cent der i 1995-96 og 2005-08 h ar oplevet sig udsat f o r vold og/eller tru sler om v o ld inden f o r det seneste år, samt udvalgte karakteristika ved den vold, man har været udsat fo r 6
1995-96 2005-08 Pct. d e r h ar o p le v e t s ig u d sa t fo r vo ld s e n e s te å r 1 ,7 % 1 ,8 % Pct. d e r h ar o p le v e t s ig u d sa t for tru s le r s e n e s te å r * 4,8 % 4,0 % Pct. d e r har o plevet sig u d sa t for vo ld o g /eller trusler s e n e s te å r " 5,5 % 5,0 % Pct. hvor d e r er a n v e n d t v å b e n el. l i g n . " " 1 3 % 1 9 % Pct. a f v o ld so fre n e , d e r kom fy s is k til s k a d e " " * 5 6 % 5 3 % Pct. hvor d e r v a r fle re g e r n i n g s p e r s o n e r " " " 3 4 % 41 % Pct. hvor g e r n in g s p e r s o n e n v a r e n p ig e / k v in d e * " " " 7 % 9 % Pct. d e r fa n d t sted i fo rb in d e ls e m e d u d fø re ls e af a r b e j d e " " " * * 1 9 % 2 6 %
* X 2 = 1,657, f = 1, p = 0,198 *+*" X 2 = 1,232, f = 1, p = 0,267
" X 2 = 25,415, f = 1, p = 0,000 *** * * " " X 2 = 6,176, f = 1, p = 0,013 *
* " X 2 = 9,632, f = 1, p = 0,002 ** ******* X 2 = 1,185, f = 1, p = 0,276
**** X 2 = 9,668, f = 1, p = 0,002 ** ***"*" X 2 = 6,663, f = 1, p = 0,010 *
Tabel 3 viser, at anm eldelsestilbøjeligheden er steget fo r såvel vold, hvor der er anvendt våben, som hvor dette ik k e er tilfæ ldet, men stigningen i anm eldelses
tilb øjelig heden er nu ikke længere statistisk sig nifikant. U m iddelbart synes den øgede anvendelse a f våben således at være en væ sentlig del a f forklaringen på den øgede anm eldelsestilbøjelighed.
Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard Tabel 3. Procent a f de voldsudsatte, der har politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om der ved volden er anvendt våben el.lign. eller ej, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
A n v e n d t v å b e n el.lign. * 51 % 6 4 %
Ikke a n v e n d t v å b e n el.lign.** 3 4 % 4 0 %
Alle*** 36% 44%
* X 2 = 2,924, f = l , p = 0,087
**X2 = 2,668, f = l , p = 0,102
*** X 2 = 7, 313, f = 1, p = 0,007 **
Tallene b liv e r hurtigt meget små, hvis v i forsøger at kigge nærmere på de enkelte form er fo r våben. D et mest sjæ ldne er anvendelse a f skydevåben. H er er der så få - i alt 15 for a lle seks år - at en statistisk vurdering ikke er m ulig. 11 a f de 15 tilfæ lde er blevet anm eldt t il politiet, dvs. 73 pct.
A nm eldelsestilbøjeligheden er steget betydeligt for såvel voldstilfæ lde, hvor der er anvendt kniv, som vold stilfæ ld e, hvor dette ik k e er tilfæ ld et, jf. tabel 4.
Sidstnæ vnte tendens er statistisk sig n ifik a n t, m ens den stigende anm eldelses
tilb ø je lig h e d ved knivanm eldelse lig g e r lig e på grænsen. M e d forbehold for de relativt små tal,7 der netop gør det vanskeligt at ”opnå” statistisk sig n ifikan s ved knivtilfæ ldene, kunne det jo godt se ud til, at der de senere år er sket et ordentligt spring i tilbøjeligheden t il at anm elde vold, hvor der er brugt kniv. I 1995-96 var det knapt halvdelen a f knivtilfæ ldene, der blev politianm eldt (46 pct.), mens det i 2005-08 var tre ud a f fire tilfæ lde (75 pct.). M a n kunne godt fo re stille sig, at der her er tale om en reaktion, der bunder i de kam pagner m od at gå med k n iv i byen osv., som har været gennem ført i perioden fra 2005-08.
Tabel 4. Procent a f de voldsudsatte, der h ar politianm eldt volden, set i fo r h o ld til om der ved volden er anvendt kniv eller ej, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
A n v e n d t kniv* 4 6 % 7 5 %
Ikke a n v e n d t kniv** 3 6 % 4 3 %
Alle*** 36% 44%
+ X 2 = 3,614, f = l , p = 0,057
** X 2 =5,311, f = 1, p = 0,021*
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
V ed anvendelse a f slagvåben er der ikke sket nogen æ ndring i anm eldelsestilbø
jelig hed en fra 1995-06 til 2005-08, jf. tabel 5. K n apt 2 ud a f hver 3 tilfæ ld e er blevet anm eldt til p o litie t i hele perioden. D erim od er der en statistisk sig n ifikan t stigning i anm eldestilbøjeligheden for de voldstilfæ lde, hvor der ikke er anvendt slagvåben.
Man anmelder da vold? 59 Tabel 5. Procent a f de voldsudsatte, der h ar politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om der ved volden er anvendt slagvåben eller ej, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
A n v e n d t sla g v å b e n * 6 4 % 6 5 %
Ikke a n v e n d t slagvåben** 3 5 % 4 3 %
Alle*** 36% 44%
* X 2 = 0,003, f = 1, p = 0,955
** X 2 = 0,7,028, f = 1, p = 0,008**
*** X 2 = 7, 313, f = 1, p = 0,007 **
2.2. Anm eldelsestilbøjelighed og værtshusvold
En a f de ” klassiske” situationer, hvor anvendelse a f forhåndenværende redskaber ta
ges i brug, er værtshusvolden, og det bekræftes da også i undersøgelsen, at det - sam
men med gadevold o.lign. som jo meget vel kan være i tilkn ytn in g til værtshus- og forlystelsesmiljøet - er blandt disse voldsformer, at flasker, stole osv. anvendes relativt ofte. Bemærkelsesværdigt er det, at der i 1995-96 ikke var forskel i anm eldelsestilbø
jeligheden i forhold til, om der var anvendt andre redskaber, hvilket jo er i modsæt
ning til, hvad v i netop har konstateret for samtlige andre form er for ”våben”.
M åske skyldes det, at der dengang herskede en v is ” tolerance” over fo r netop det ” klassiske” værtshusslagsmål, hvor man i relativt høj grad klarede disse situa
tioner på egen hånd, og hvor værtshusholderen måske også undlod p o lititilkaldelse a f frygt for at få inddraget sin alk o h o lb e v illin g mv.
I hvert fald har det ændret sig. H vo r 33 pct. a f voldstilfæ ldene, hvor der ved volden er anvendt andre redskaber end skydevåben, kn ive e lle r slagvåben, blev anmeldt i 1995-96, er det 62 pct. i 2005-08, jf. tabel 6. Der er sam tidig sket en m in
dre, men dog ligeledes statistisk signifikant, stigning i anm eldelsestilbøjeligheden for voldstilfæ lde, hvor andre redskaber ikke er anvendt.
Tabel 6. Procent a f de voldsudsatte, der har politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om der ved volden er anvendt andre redskaber eller ej, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
A n v e n d t a n d re re d sk a b er* 3 3 % 6 2 %
Ikke a n v e n d t a n d re re d s k a b e r * 3 6 % 4 3 %
Alle*** 36% 44%
*X2 = 5,338, f= l,p = 0,008**
**X2 = 4,501, f= l,p = 0,034*
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
Uanset den eventuelle sammenhæng m ellem vold på værtshuse o.lign. og anven
delse a f forhåndenvæ rende redskaber ved voldsudøvelsen, bekræ fter tabel 7, at væ rtshusvold i 1995-96 havde en sig n ifikan t lavere anm eldelsestilbøjelighed end
andre form er for vold under ét - 24 pct. over for 40 pct.8 Siden da er anm eldelses
tilbøjeligheden fo r væ rtshusvold øget markant, og i 2005-08 er der ikke længere statistisk sig n ifikan t forskel på denne og så anm eldelsestilbøjeligheden for andre form er for vold - 41 pct. over for 45 pct.9
Tabel 7. Procent a f de voldsudsalte, der h ar politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om volden e r foregået p å værtshus el.lign. eller ej, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
V o ld fo re g å e t p å v æ rts h u s el.lign.* 2 4 % 41 %
V o ld ikke fo re g å e t p å v æ rts h u s el.lign.** 4 0 % 45%
Alle*** 36% 44%
*X 2 = 7,732, f= l,p = 0,005**
* * X 2 = 1,778, f = 1, p = 0,182
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
D et tyder på, at den særlige ”tolerance” over for værtshusslagsmål o.lign. er m ind
sket og nu stort set er væk. D et er interessant at konstatere, at offerundersøgel
serne sam tidig viser, at vold på værtshuse, restauranter m.v. er blevet væ sentligt reduceret.10 A f de adspurgte var der i 1995-96 102, der tilkendegav, at de havde været udsat for væ rtshusvold el.lign., i 2005-2008, som om fatter næsten dobbelt så mange adspurgte, 119.
Sam menfattende kan det om anvendelse a f våben i forbindelse med vold si
ges, at den øgning, der er sket heri, synes at forklare noget a f stigningen i anm el
delsestilbøjeligheden, men at v i gennem gående også fin d e r stigende anm eldel
se stilb øjeligh ed, hvor våben o .lign . ik k e er anvendt, så det kan ik k e være hele forklaringen.
2.3. Anm eldelsestilbøjelighed og gruppevold
V ed siden a f forekom sten a f skader og anvendelsen a f våben er antallet a f ger
ningspersoner i det enkelte voldstilfæ lde en tredje central dim ension med henblik på fastlæ ggelse a f voldens alvorlighedsgrad. M a n kan da også a f tabel 8 se, at for såvel 1995-96 som for 2005-08 anmeldes gruppevold sig nifikant oftere til p olitiet end vold, hvor der kun er én gerningsperson.11
O ver tid er anm eldelsestilbøjeligheden steget fo r såvel gruppevold som for vold med én gerningsperson, men for gruppevoldens vedkommende er stigningen i anm eldelsestilbøjeligheden ikke statistisk signifikant. D en relative stigning, der er sket i forekom sten a f gruppevold i D anm ark fra 1995-96 t il 2005-08, og det faktum , at man er mere tilb ø je lig til at gå til politiet, når der er flere gerningsper
soner, kan altså ikke i sig selv forklare, at den samlede anm eldelsestilbøjelighed er steget.
Man anmelder da vold? 61 Tabel 8. Procent a f de voldsudsatte, der har politianm eldt volden, set i fo r h o ld til antallet a f gerningspersoner, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
F le re g e r n in g s p e r s o n e r (gruppevold)* 4 6 % 51 %
K u n en g ern ingsperson ** 3 2 % 4 0 %
Alle*** 36% 44%
* X 2 = 1,187, f = 1, p = 0,276
** X 2 = 4,937, f = 1, p = 0,026*
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
D er foreligger andre m ulige æ ndringer i voldens karakteristika, hvor man kunne fo re s tille sig den m ulig hed, at disse snarere har p å virke t den sam lede anm el
d e lsestilb øje lig h e d i nedadgående retning, dvs. at de kan have bidraget t il - så at sige - at ”skjule” , hvor stor den reelle stig n in g er i den sam lede anm eldelses
tilb øjelig h ed.
2.4. Anm eldelsestilbøjelighed og ”p ig e v o ld ’’
E n a f disse m ulig e æ ndringer er en stig n in g i ”p ig evo ld ” .12 D ette har været et fremtrædende tema i den offentlige diskussion a f voldens karakter i D anm ark de senere år, og såvel selvrapporteringsstudier13 som den o fficie lle k rim in alsta tistik14 kunne da også tyde på, at piger/kvinder begår eller i hvert fald registreres for mere vold end tidligere. I selvrapporteringsstudierne, der belyser den faktiske u d viklin g i 14-15 års pigers vold fra 1999 t il 2005, er stigningen registrerbar, men relativt lille . Sam tidig er der et fald i drengenes vold. Tendenserne i offerundersøgelserne er p a ra llelle hermed: D er er en lille stigning, fra 7 t il 9 pct. - jf. tabel 2 - i pige- /kvindeandelen, mens der er en reduktion i drenge-/mandsandelen. Æ ndringerne er ikke statistisk signifikante.
N å r det kunne tæ nkes, at disse m u lig e fo rsk yd n in g e r kunne p å virk e den samlede anm eldelsestilbøjelighed, beror det på den fo re stillin g , at piger/kvinder alt andet lig e v il have m indre risik o for at blive anm eldt t il politiet, når de udøver vold, end drenge/mænd. D en øgede kvin dea nd el og den m indskede m andean- del sk u lle d e rfor træ kke den sam lede an m eld elsestilb øjelig h ed i nedadgående retning.
A t det ik k e beror på en fordom at fo re stille sig, at v old e lig e p iger/kvin d er generelt set anm eldes m indre t il p o litie t end vo ld e lig e drenge/m ænd, frem går a f tabel 9. Såvel i 1995-96 som i 2005-08 var der en sig n ifik a n t m indre tendens t il at p o litia n m e ld e p ig e r/kv in d e r end drenge/m æ nd.15 Som det v il frem gå a f det følgende, kan denne fo rsk e l ik k e alene fo rk la re s ved fo rsk e lle i den type vold, piger/kvinder og drenge/mænd begår, eksem pelvis med hensyn til voldens alvorlighedsgrad.
Tabel 9. Procent a f de voldsudsatte, der har politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om gerningspersonen var en mand eller en kvinde, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
M a n d lig g e rn in g s p e rso n * 3 8 % 4 5 %
K v in d e lig g e r n in g s p e r s o n ++ 10% 3 3 %
Alle*** 36% 44%
* X 2 = 5,162, f = l , p = 0,023*
**X2 = 6,143, f= l,p = 0,013*
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
Fra 1995-96 til 2005-08 er der sket en stigning i såvel tilbøjeligheden til at anmelde mandlige som kvindelige voldsudøvere. For begges vedkommende er stigningen sta
tistisk signifikant. Ved fortolkn in g a f udviklin g en må man holde sig for øje, at de absolutte tal i undersøgelsen for kvindevolden er små (31 kvindelige gerningspersoner i 1995-96 og 76 i 2005-08). Det betyder dels vanskeligheder ved at ”opnå” statistisk sig
nifikans selv ved ret store forskelle, og dels at der ikke er mange analytiske muligheder for at trænge dybere ned i tallene via underopdelinger mv. M ed denne begrænsning og dette forhold in mente er det bemærkelsesværdigt, at piger/kvinder næsten aldrig blev anmeldt for deres vold i 1995-96, hvor anmeldelsesprocenten kun var 10 pct., mens det i 2005-08 er hver tredje (33 pct.), der er blevet anmeldt. Det tyder på, at der er sket noget (særligt) på dette område igennem den halve snes år, der er mellem undersøgel
serne, og i særdeleshed at den meget kraftigere udvikling, man kan se i piger/kvinder registreret for og eventuelt dømt for vold i krim inalstatistikken end i såvel selvrap
porteringsundersøgelserne som offerundersøgelserne, helt eller delvist kan tænkes at bero på, at kvindelige voldsudøvere oftere og oftere anmeldes til politiet.16
Set i forh old t il den alm ene øgn in g i anm eldelsestilbøjeligheden reduceres denne ikke nævneværdigt a f den - som nævnt, ikke signifikante - stigning i k v in deandelen, ligesom denne reduktion reelt ophæves a f den stærkere stigning i tilb ø jeligheden t il at anm elde kvin delige voldsudøvere end m andlige voldsudøvere.
2.5. Anm eldelsestilbøjelighed og arbejdsrelateret vold
E t fjerde frem trædende tema om æ ndringer i voldens karakteristika ved siden a f våben, gruppe-/bandevold og pige-/kvindevold har været vold i forbindelse med ud
førelse a f arbejde, såsom vold m od pædagoger, parkeringsvagter, fængselsbetjente m .fl.17 M an kunne forestille sig, at den arbejdsrelaterede vold gennemgående har en relativt lavere anm eldelsestilbøjelighed end andre form er for vold, fordi det i en eller anden udstræ kning kan være vold som de arbejdsudøvende mener, de må finde sig i i forbindelse med deres job, og som i hvert fald ikke betragtes som noget, politiet skal involveres i. Elvis dette er tilfæ ldet, kan den statistisk signifikante øgning, der faktisk findes i arbejdsrelateret vold, jf. tabel 10, indebære, at stigningen i den samlede anm eldelsestilbøjelighed måske er kraftigere, end den um iddelbart tager sig ud.
Man anmelder da vold? 63 Tabel 10. Procent a f de voldsudsatte, der h ar politianm eldt volden, set i fo r h o ld til om volden er sket i fo rb in d e lse m ed arbejdets udførelse e lle r ej, 1995-96 og 2005-08
1 995-96 2 0 0 5 -0 8 S k et i fo rb in d e ls e m ed a rb e jd e ts u d fø re lse * 31 % 3 9 %
Ikke sk et i fo rb in d e ls e m ed arb ejd et udførelse** 3 8 % 4 6 %
Alle*** 3 6 % 4 4 %
*X2 = 1,849, f = 1, p = 0,174
**X2 = 6,234, f = l , p = 0,013*
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
Tabel 10 viser, at det ganske rig tig t forholder sig sådan, at vold udført i forbindelse med arbejdet sjældnere end anden vold anmeldes. Det gør sig gældende i såvel 1995- 96 som 2005-08, men forskellene er ret små, og de er ikke statistisk signifikante.18
Over tid er anm eldelsestilbøjeligheden steget for såvel vold udført i forbindelse m ed arbejde som andre form er fo r vold under ét, oven i købet med det samme antal procentpoint (8), men det er kun for den stigende anm eldelsestilbøjelighed for anden vold under ét, at stigningen er statistisk signifikant.
D e r er således ik k e noget, der tyder på, at æ ndringen i voldens karakter i retning a f mere arbejdsrelateret vold har haft en væ sentlig indflydelse på væksten i den sam lede anm eldelsestilbøjelighed.
2.6. Samlet vurdering a f betydningen a f de enkelte fo rh o ld
Selv om de fire temaer eller karakteristika, der er gennemgået her, nok kan påstås at have været de mest fremtrædende i perioden, når det drejer sig om m ulige æn
dringer, har der da im idlertid også været andre, selv om det her nok mere har været diskussioner om kring et givet problem s eksistens snarere end om dette problem s u d v ik lin g , endsige fo rd i der har foreligget noget, der sku lle give anledning t il at mene, der var sket ændringer.
På den anden side er der jo heller ikke noget, der tilsiger, at fo rd i man i sam
fundsdebatten ikke har fokuseret på bestemte ændringer, at de så ikke er sket. U d fra, hvad der er m u lig t i nærværende undersøgelse, er der analyseret en ræ kke yderligere forhold såsom offerets køn, offerets alder, gerningspersonen alder, re
lation m ellem o ffe r og gerningsperson, om volden er sket på o ffe n tlig t om råde e lle r ej m.m., uden at der er fundet yderligere betydende æ ndringer i voldens sammensætning og karakteristika,19 som v ille have et indbygget potentiale for at påvirke den sam lede anm eldelsestilbøjelighed.
Æ ndringer i alle de fire fremhævede og a f samfundsdebatten afledte karakte
ristika kan tænkes at indgå i et kom plekst sam spil, der påvirker anm eldelsestilbø
jeligheden på en måde, som v i ikke um iddelbart har fået frem ved at sætte fokus
Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard på hver a f de enkelte karakteristika for sig. For at vurdere denne m ulighed har v i gennem ført en regressionsanalyse, hvor politim æ ssig anmeldelse er den afhængige variabel. Spørgsmålet, der herved besvares, er: E r der en stigning i anm eldelsestil
bøjeligheden fra 1995-96 til 2005-08, hvis v i holder eventuelle ændringer i skader, anvendelse a f våben, antallet a f gerningspersoner, gerningspersonens køn samt i om fanget a f arbejdsrelateret vold konstant? Resultatet a f regressionsanalysen frem går a f oversigt 1.
Oversigt 1. Resultatet a f lineæ r regressionsanalyse (stepwise) med po litian m el
delse som afhæ ngig variabel
In k lu d ered e v a ria b le B e ta t S ia n ifik a n s
(Konstant) 9,248 0,000***
A n v e n d e ls e af v å b en 0,158 5,678 0,000***
F y s is k e s k a d e r 0,103 3,748 0,000***
G e r n in g s p e r s o n e n s køn 0 ,093 3,387 0,001**
A n ta l g e rn in g s p e rs o n e r 0,082 2,950 0,003**
U n d e r s ø g e ls e s p e r io d e -0,063 -2,286 0,022*
E k s k lu d e r e d e v a ria b le B e ta t S ia n ifik a n s U n d e r u d fø re ls e af a rb e jd e -0,016 -0,542 0,588
M od e l: R = 0,251, R 2 = 0,063
A lle faktorer, bortset fra om volden er sket i forbindelse med udførelse a f arbejde, viser sig at have en selvstændig og statistisk signifikant sammenhæng med anm el
delsestilbøjeligheden. D et gæ lder altså også undersøgelsesperioden.
D et kan således konkluderes, at en øget anvendelse a f våben i forbind else med den vold, der foregår i sam fundet, er noget a f forklaringen på, at anm eldel
sestilbøjeligheden er steget fra 1995-96 t il 2005-08, men at dette langt fra er hele forklaringen. D er synes også at være sket en stigning i anm eldelsestilbøjeligheden uafhæ ngig a f de nævnte ændringer, dvs. at der i 2005-08 anmeldes en større andel a f voldstilfæ ldene end i 1995-96.
3. Ændret reaktion på volden som mulig forklaring
Spørgsm ålet er, hvorledes denne vækst i tilb øjelig heden t il at anm elde vold skal forklares. U m iddelbart kan man fo re stille sig to hovedhypoteser om kring, hvad denne generelle tendens består i, og hvad der er dens baggrund. D e to hovedhy
poteser udelukker ikke hinanden.
Man anmelder da vold? 65 F o r det første kan m an fo re stille sig, at det beror på en m indsket tolerance over fo r fysiske overgreb, altså en ændret holdning, hvor man ser med stigende alvor og m ishag på denne form fo r handlinger. D e rfo r skal der m indre til, for at m an reagerer, herunder med politianm eldelse. Dette kan igen ses som et udslag a f en endnu mere generel m u lig tendens t il øget værd- og væ rdisæ tning a f den personlige fysiske integritet og sundhed i samfundet.
F o r det andet kan m an fo re s tille sig, at det be ror på en øget oplevelse a f m agtesløshed, og derved også en øget afhæ ngighed a f at få andres, herunder p o litie ts assistance, når der opstår problem er. O gså dette kan ses som et m u lig t udslag a f en mere generel tendens, som vedrører den sociale kontrol i sam fun
det. D e r tæ nkes her isæ r på, at tryghedens fundam ent fo r den enkelte ændres fra de prim æ re relation er (isæ r fa m ilie , venner osv.) t il sam fundsm æ ssige e l
le r sekundæ re relationer, hvor forventningen/kravet i stigende grad b liv e r, at sam fundets skal beskytte én mod farer, såsom sygdom (sundhedssystem et) og overgreb (retssystemet).
M an bør heller ikke se bort fra m uligheden a f helt pragm atiske forklaringer, som f.eks. den enorme vækst, der i perioden er sket i mobiltelefoner. I 1995 var mo
biltelefonen endnu i sin vorden, mens den i 2008 nærmest er blevet hvermandseje, specielt for de unge og yngre, og det er her, volden først og fremmest forekommer.
M ob iltelefonen gør det langt lettere i en række forskellige situationer at kontakte politiet, såvel for ofrene som for vidner.
Som næ vnt u d e lu kke r disse, og g ive tv is en ræ kke andre, m uligheder ik k e hinanden, og v i har ikke data t il rådighed, der mere d e fin itivt v il kunne bruges til at vurdere, hvad der er mere eller m indre rigtigt.
I hvert fald synes antagelsen om den m indskede tolerance over for eller større m isb illig else a f vold at have noget på sig. Denne er sæ rlig relevant, når det drejer sig om vold, ” hvor der ik k e er sket noget” , dvs. hvor der ik k e fo re lig g e r fy sisk skade. H er sp ille r det en væ sentlig ro lle for anm eldelse eller ej, hvor uacceptabel man synes selve den begåede handling er.
Tabel 11. Procent a f de voldsudsatte, der har politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om volden har medført fysiske skader eller ej, 1995-96 og 2005-08
1 9 9 5 - 9 6 2 0 0 5 - 0 8
F y s is k e sk a d er* 4 3 % 4 9 %
Ikke fy s is k e s k a d e r * 2 8 % 3 9 %
Alle*** 3 6 % 4 4 %
* X 2 = 1,989, f = l , p = 0,158
** X 2 = 7,354, f = 1, p = 0,007**
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
66 Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard A f tabel 11 frem går det, at den stærkeste vækst netop er sket i anm eldelsestil
bøjeligheden for vold, der ellers ikke har m edført synlige mærker eller fysiske ska
der (og som i øvrigt også a f samme grand bevismæssigt v il være meget vanskeligt at pådømme). For vold med fysiske skader er anm eldelsesprocenten øget fra 43 til 49 fra 1995-96 t il 2005-08, en øgning der ikke er statistisk signifikant. F o r vold, der ikke har m edført synlige mærker eller fysiske skader, er anmeldelsesprocenten steget fra 28 t il 39, h vilket er en statistisk sig n ifikan t stigning.
En anden m ulighed for at se på reaktioner over for selve handlingen ” vold ” er at se på de personer, der udsæ ttes m ange gange, og h v o ra f der g ive tv is kan identificeres mange, der har betragtet det som et liv s v ilk å r specielt i forbindelse med bestemte form er for arbejde (fx på et behandlingssted for psykisk afvigende), jf. også bem æ rkninger herom tidligere. H vis der er tale om en kraftigere reaktion over for selve handlingen, kunne man i denne gruppe forvente en stigende anm el
delsestilbøjelighed.
M u lig h e d e rn e fo r at analysere denne gruppe næ rm ere er im id le rtid meget små i det foreliggende m ateriale. Hvad v i kan gøre er at se på de svarpersoner, der inden for det seneste år forud for udspørgningstidspunktet tidligere har været udsat for vold, altså personer som har været udsat for vold m indst to gange inden for det seneste år. Det er gjort i tabel 12.
Tabel 12. Procent a f de voldsudsatte, der har politianm eldt det seneste tilfælde a f vold, set i fo r h o ld til om offeret h ar været udsat f o r voldflere gange i det seneste år, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
U d s a t for vo ld fle re g a n g e * 2 8 % 3 6 %
U d s a t fo r vo ld én gang** 3 9 % 4 8 %
Alle*" 36% 44%
* X 2 = 1,922, f = l , p = 0,166
” X 2 = 6,083, f = l , p = 0,014*
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
Som forventet kan man registrere, at de, der har været udsat flere gange, har en lavere anm eldelsestilbøjelighed end dem, der alene har været udsat en enkelt gang inden for et år.20 D er er en stigning i anm eldelsestilbøjeligheden for dem, der har været udsat flere gange, men den er ik k e statistisk sig n ifik a n t - og den er under alle omstændigheder ikke så stærk som for dem, der ” kun” har været udsat én gang for vold inden for det seneste år.
Også de, der udover volden har været udsat fo r trusler inden fo r det seneste år, har en lavere anm eldelsestilbøjelighed end dem, der alene har været udsat for vold, jf. tabel 13.21
Man anmelder da vold? 67 Tabel 13. Procent a f de voldsudsatte, der h ar politianm eldt volden, set i fo r h o ld til om offeret yderligere også har været udsat f o r trusler inden f o r det seneste år, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
H a r v æ ret u d sa t for tr u s le r 4 3 0 % 4 0 %
H a r ikke væ ret u d sa t fo r t r u s le r 4 4 4 % 4 7 %
Alle*44 36% 44%
* X ! = 6,001, f = l , p = 0,014*
44 X 2 =0,780, f = l , p = 0,377 444 X 2 =7,313, f = l , p = 0,007**
D er er sket en stigning i anm eldelsestilbøjeligheden for dem, der tillig e har været udsat for trusler. Denne stigning er - i m odsæ tning til tilfæ ldet for dem, der ikke også har været udsat for trusler - statistisk signifikant.
M ens den øgede tilbøjelighed til at anmelde arbejdsrelateret vold og vold antages at reflektere en øget afstandstagen over for selve voldshandlingen, så skal især den øgede anmeldelse a f pige-/kvindevold nok tolkes som en m indsket tilbøjelighed til at betragte visse gruppers vold som undskyldelig. Dette kan ses som en øget tendens t il nul-tolerance: V old er vold, og den er uacceptabel, uanset hvem der begår den.
I samme lys skal den øgede anm eldelsestilbøjelighed i forhold t il værtshus
hold antagelig ses. A lk o h o l har været en a f de mest brugte fo rk la rin g e r på - og undskyldninger for - vold: H an kan/kunne jo ikke gøre for det, for han var fuld.
Den kraftigt øgede anm eldelsestilbøjelighed for værtshusvold kan være et tegn på en svindende accept af, at alkohol er en undskyldning fo r vold.
A lko hol-vold e n har to sider. O fferet kan have været påvirket - og gernings
personen kan have været påvirket.
A f tabel 14 frem går det, at ofre, der er påvirkede, er noget m indre tilb ø jelig e til at anmelde volden t il p o litie t end ofre, der ikke er det, form entlig ford i de ofte fø le r selv at have en del a f skylden for det skete og/eller ikke mener, de v il blive troet el.lign. D er er en noget større andel a f de påvirkede ofre, der har anm eldt i 2005-08 end i 1995-96, men forskellen er ikke statistik signifikant. Egen alkohol
påvirkning holder altså stadig mange ofre tilbage fra at gå t il politiet.
Tabel 14. Procent a f de voldsudsatte, der har politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om offeret var påvirket a f alkohol/stoffer eller ej, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
O ffe r p å v irk e t4 3 3 % 3 9 %
O ffe r ej påvirket44 3 9 % 4 8 %
Alle444 36% 44%
+ X 2 =1,809, f = l , p = 0,179 ++ X 2 = 5,041, f = 1, p = 0,025*
+++ X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
68 Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard Også gerningspersonens alkoh olp åvirkn ing sænker tilbøjeligheden t il at an
melde volden til politiet, men her har situationen ændret sig væsentligt fra 1995-96 til 2005-08, jf. tabel 15. D er er en stærkt stigende tilbøjelighed t il at anmelde også påvirkede gerningspersoner til politiet. 1 2005-08 er forskellen m ellem anm eldel
sestilbøjeligheden for påvirkede og ikke-påvirkede gerningspersoner ikke længere statistisk sig nifikant.22
Tabel 15. Procent a f de voldsudsatte, der har politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om gerningspersonen var påvirket a f alkohol/stoffer eller ej, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
G e r n in g s p e r s o n påvirket * 3 3 % 4 3 %
G e r n in g s p e r s o n ej påvirket** 41 % 4 6 %
Alle"* 3 6 % 44%
* X 2 = 7,218, f = 1, p = 0,007**
" X 2 = 0,858, f = 1, p = 0,354
*** X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
En tredje hovedgruppe, over for hvilken det i særligt grad er let at finde undskyldnin
ger og forklaringer, der bevirker, at man ikke ønsker politiet tilkaldt, er kendskab til gerningspersonen. H er finder vi akkurat det samme mønster som for påvirkede ger
ningspersoner: Folk, man kender, anmeldes sjældnere t il politiet end folk, man ikke kender, men fra 1995-96 t il 2005-08 er der sket en statistisk sig nifikant stigning i tilbøjeligheden til også at anmelde gerningspersoner, som man kender, jf. tabel 16.
Tabel 16. Pro cent a f de voldsudsatte, der h ar politianm eldt volden, set i fo rh o ld til om de kender gerningspersonen eller ej, 1995-96 og 2005-08
1995-96 2005-08
K e n d te g e rn in g sp e rso n * 2 4 % 3 6 %
K e n d te ikke g erningsperson ** 4 4 % 4 9 %
Alle*** 36% 44%
* X 2 = 6,715, f = l , p = 0,010*
” X 2 = 1,756, f = 1, p = 0,185
* " X 2 = 7,313, f = 1, p = 0,007 **
D er er dog den forskel sam m enlignet med gerningspersonens påvirkethed, at man ved kendte gerningspersoner - trods m indskningen a f forskellen - stadig i 2005-08 finder en sig n ifikan t m indre tilb øjelig hed t il at anm elde disse.23
H v ilk e grupper a f kendte gerningspersoner er man nu - sam m enlignet med tid lig ere - isæ r tilb ø je lig e t il at anm elde t il p o litie t? D et kan man få en idé om i tabel 17, hvor anm eldelsesprocentens størrelse er angivet for forskellig e typer a f relationer m ellem o ffe r og gerningsperson. I tabellen er tillig e an ført det antal
M a n a n m e ld e r d a v o ld ? 69 udspurgte, procenterne er baseret på, og som det ses, drejer det sig i mange tilfæ lde om ganske få personer med tilsvarende stor usikkerhed til følge. A f samme grund er der ikke her forsøgt udregnet statistisk signifikans.
Tabel 17. Pro cent a f de voldsudsatte, der h a r politianm eldt volden, set i fo r h o ld t il relationen t il gerningspersonen, 1995-96 og 2005-08. 1parentes er angivet antal udspurgte.
1995-96 2005-08
N u v æ re n d e æ g te fæ lle /sa m le v e r 1 0 % (10) 15 % (13)
T id lig e re æ g te fæ lle /sa m le v e r/k æ re ste 3 2 % (19) 6 0 % (30)
A n d e n fa m ilie 4 3 % (7) 67 % (9)
T id lig e re v en /b e k e n d t 11 % (19) 31 % (36)
B e k e n d t > 24 tim er 32 % (28) 4 5 % (74)
B e k e n d t < 24 tim er 2 7 % (11) 33 % (6)
P e r s o n i a fh æ n g ig h e d s fo rh o ld 1 5 % (20) 8 % (25)
A n d e n kendt 26 % (46) 3 2 % (96)
Bortset fra personer i afhæ ngighedsforhold er anm eldestilbøjeligheden steget for alle grupper a f kendte relationer til gerningspersonen. M est bemærkelsesværdigt er fordoblingen a f anmeldelsestilbøjeligheden for vold begået a f en tidligere ægtefælle/
samlever/kæreste. M en som nævnt, der er tale om små tal og usikre tendenser.
Sammenfatning
I perioden 1995-96 og 2005-08 er i alt knapt 72.000 repræsentativt udvalgte dan
skere i aldersgruppen m ellem 16 år og 74 år blevet udspurgt, om de har været udsat for vold, og om de i givet fald har anm eldt volden til politiet.
Fra 1995-96 t il 2005-08 er der ikke sket nogen æ ndring i, hvor mange der har oplevet sig udsat for vold i det seneste år forud for udspørgningstidspunktet, men der er sket en øgning a f anm eldelsestilbøjeligheden: Fra 36 pct. i 1995-96 t il 44 pct. i 2005-08.
De gennem førte analyser tyder på, at den øgede anm eldelsestilbøjelighed i en vis udstræ kning beror på ændringer i voldens karakter, herunder især en øget brug a f forskellige form er for våben eller redskaber fra 1995-96 til 2005-08.
D er synes im id le rtid også at være tale om en reel øget anm eldelsestilbøjelig
hed, der giver sig udslag i, at næsten alle form er for vold oftere er blevet m eldt til p o litie t i 2005-08 end i 1995-96. Dette kan skyldes en skærpet hold ning t il vold som fæ nom en og en øget afstandstagen over fo r fysiske overgreb som sådan.
Tolkningen bekræftes a f en sæ rlig stærk tendens til øget anm eldelsestilbøjelighed for vold, der ikke har m edført synlig e mærker eller fysiske skader, samt en øget anm eldelsestilbøjelighed for arbejdsrelateret vold.
Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard Det giver sig også udtryk i en m indre tolerance over for vold begået a f perso
ner og i situationer, der ellers tid lig ere i ret ringe grad blev m eldt t il politiet. D et gæ lder vold begået a f kvinder, vold begået på værtshuse, vold begået a f berusede personer og vold begået a f personer i nære relationer, herunder tid lig ere ægtefæl- ler/samlevere/kærester.
D e foreliggende oplysninger tyder på, at anm eldelsestilbøjeligheden i sæ rlig grad er steget, når der anvendes k n iv i forbindelse med volden. D et er en interes
sant m ulighed, at dette kan være en reaktion på en øget fokus på dette fænomen, der netop har gjort sig gældende de senere år i form a f kam pagner mv. vedrørende kn ivvold. Den større opm æ rksom hed og den sam fundsm æ ssige understregning a f problem ets alvor kan have fået flere t il at henvende sig t il p olitiet, når de selv er blevet udsat for kn ivvo ld eller har været vidne til, at andre er blevet det. Noget helt tilsvarende kan man fo restille sig om kring pigevold.
1 p rin cip p e t kan årsagssam m enhæ ngen dog lig eså vel være den anden vej rundt, dvs. at flere anm eldelser har skabt større offentlige opmærksomhed.
I den udstrækning, at det offentlige fokus og anm eldelsestilbøjeligheden over
hovedet påvirker hinanden, er det mest sandsynlige måske, at påvirkningen går begge veje, dvs. at større o ffe n tlig t fokus skubber anm eldelsestilbøjeligheden i opadgående retning, og at et øget antal anm eldelser skaber offen tlig t fokus.
Uanset hvordan det hænger sammen, og hvad grunden h ertil er, betyder æn
dringerne i anm eldelsestilbøjeligheden, at m an må udøve stor varsom hed, når opgørelser over den anm eldte vold e lle r sæ rlige form er fo r anm eldt vold såsom pigevold, kn ivvo ld mv. forsøges anvendt t il vurdering af, om volden og dens for
mer reelt har ændret sig.
Noter:
1 D e n første blev foretaget i D a nm ark i 1971, se Preben W o lf: ” V o ld i D anm ark og Fin la n d 1970/71. En sammenligning a f voldsofre. Projekt N O X A ”, Forskningsrapport nr. 1 til N ordisk Samarbejdsråd for K rim ino log i (stencil).
2 For en nærmere redegørelse vedrørende disse offerundersøgelsers gennemførelse henvises til publikationerne herom: Vedrørende: 1995-96: Flem m ing Balvig: ”V old på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fra voldsofferundersøgelsen 1995/96”, Rigspolitichefens Trykkeri, København, 1998. Vedrørende 2005-07: Flem ming Balvig og Britta Kyvsgaard: ”U d sathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2007”, Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræ ventive Råd/Rigspolitiet, oktober 2008, www.
jm .dk. En rapport, der omfatter offerundersøgelserne i 2008, er i skrivende stund under udar
bejdelse, og v il afløse den her nævnte rapport vedrørende 2005-2007.
3 D e øvrige voldsofferundersøgelser, der er gennemført udover undersøgelserne i 1995-96 og 2005-08, er relativt små, og tallene følgelig forbundet med relativ stor statistisk usikkerhed.
4 X 2 = 10,265, f = 1, p = 0,001**
5 I løbet a f 2009 ændres den måde, der spørges på, således at det ved hver voldsepisode bliver klart, hvorvidt et eventuelt våben konkret har været brugt eller alene har været anvendt til at true med.
M a n a n m e ld e r d a v o ld ? 71
6 På grund a f mulige forskelle i vægtningsmetode kan der forekomme små afvigelser i de her præsenterede tal vedrørende perioden 1995-96 i forhold til tidligere publicerede oplysninger.
7 13 tilfælde i perioden 1995-96 og 36 tilfælde i 2005-08.
8 X 2 =9,377, f = l , p = 0,002**
9 X 2 =0,507, f = l , p = 0,476
10 Jf. Flem ming Balvig og Britta Kyvsgaard, op. cit. s. 4.
" 1995-96: X 2 = 7,928, f = 1, p = 0,005**, og 2005-08: X 2 = 10,472, f = 1, p = 0,001**
12 Se også Annalise Kongstad: Bagatelagtige forhold vedrørende tidligere kærester - om piger og vold. Københavns Universitet 2008. www.jm.dk
13 Flemming Balvig: ”Den ungdom! - om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danm ark”, Det Kriminalpræventive Råd, juni 2006, især s. 21-23.
14 Jf. eksempelvis ” U d v ik lin g i omfang og art a f ungdomskriminalitet, 1998-2007”, Justitsminis
teriets Forskningsenhed, december 2008, især s. 6-7.
15 1995 -96: X 2 = 10,208, f = 1, p = 0,001**, og 2005-08: X 2 = 4,317, f = 1, p = 0,038*
16 Det kunne selvfølgelig være interessant at vide, hvilken forskel det så gør, om offeret er en pige/
kvinde eller dreng/mand, men her bliver tallene meget små. I 1995-96 var der i undersøgelsen i alt kun 4 tilfælde, hvor offeret var en mand og gerningspersonen en kvinde. Ingen a f dem blev anmeldt. I 2005-08 var der 16 tilfælde, hvoraf 7 (44 pct.) blev anmeldt. I 1995-96 var der 27 tilfælde, hvor såvel ofre som gerningspersoner var kvinder, heraf blev 3 anmeldt (11 pct.). Det tilsvarende antal tilfælde for 2005-08 var 60, hvoraf 18 blev anmeldt (30 pct.).
17 I modsætning til udviklingen i kvindevold mv. har udviklingen i vold i forbindelse med arbej
dets udførelse været genstand for en del større forskningsprojekter, jf. bl.a. Peter K ruize, David Sorensen & David Dreyer Lassen: ” Vold mod offentligt ansatte”, Syddansk Universitetsforlag, 2008.
18 1995 -96: X 2 = 1,249, f = 1, p = 0,174, og 2005-08: X 2 = 2,608, f = 1, p = 0,160 19 Se også Flem m ing B alvig og Britta Kyvsgaard, ovf. cit., s. 4.
20 95 -96: X 2 = 4,519, f= 1, p = 0,034*, og 2005-08: X 2 = 11,070, f = 1, p = 0,001**
21 95 -96: X 2 = 7,827, f = 1, p = 0,005**, og 2005-08: X 2 = 4,085, f = 1, p = 0,043*
22 95 -96: X 2 = 3,811, f = 1, p = 0,048*, og 2005-08: X 2 = 0,465, f = 1, p = 0,495 23 95 -96: X 2 = 16,185, f= 1, p = 0,000***, og 2005-08: X 2 = 11,885, f = 1, p = 0,001**
Adresse:
D et Jurid iske Fakultet Skt. Peders Stræde 19 D K - 1453 København K.
Justitsm inisteriet Slotsholm sgade 10 D K - 1216 København K .
