Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Hjemløse i de rød-hvide farver
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Nr. 14/2006
14. juli 63. årgang
En gruppe forældre til handicappede børn i Rødovre Kommune har som det første sted i landet stiftet en forening for at stå stærkere over for kommunen, så deres børn får en kvalificeret hjælp.
– Det er meget svært at råbe kommunen op, siger foreningens formand Mette Waly.
Forældre til handicappede går sammen
Social pædagogen
Hjemløse
spiller om VM
53942_SPnr14omslag.qxp 04/07/06 10:47 Side 1
ISSN 0105-5399 Ansvarshavende:
Forbundsformand Kirsten Nissen Redaktion:
Lone Marie Pedersen (redaktør) Kurt Ladefoged Jens Nielsen Karianne Bengtsen Blem
Layout:Bodil Hesselbo Stillingsannoncer:
Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nød- vendigvis udtryk for redak- tionens eller organisatio-
nens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.
Alle artikler i Socialpæda- gogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk Adresse:
Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 3396 2800 kl. 10-15,
Telefax: 3396 2998 redaktionen@sl.dk www.sl.dk Abonnement:
Abonnementspris 2006:
768,00 kr. inkl. moms (26 numre)
Løssalg: 35,00 kr. + porto Tryk og produktion:
Datagraf Auning AS Oplag: 44.626 i perioden 1.7.04-30.06.05
Redaktionen af 14/06 er afsluttet d. 6.7.06.
Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 15/06, der udkommer den 28. juli er mandag den 17. juli kl.
12.
Deadline for 16/06 er man- dag den 31. juli kl. 12.
Forsidefoto:
Christoffer Regild
Socialpædagogen
Medlem af Dansk Fagpresseforening
Holder man af at sejle med sit skib i ukendt farvand, stortrives man med at være institutionsleder netop nu. Strukturreformen er en historisk begivenhed, hvor vante offentlige strukturer brydes op, og vi del- tager i opdagelsesrejser med vores institutioner i nyt og ukendt farvand.
Det var trygt at sejle mellem „Hundested og Rørvig“.
Det er en udfordring at lægge kursen ud over åbent hav. Jeg er sikker på, vi klarer os. Vi vil få landkending og finde nye og spændende farvande.
Vi kender skibets beskaffenhed. Vi er en dygtig og kompetent besætning, og skipper er en erfaren rotte – så vi skal nok klare de udfordringer, der venter os og samtidig passe på vores værdifulde last.
Men vi må hele tiden tage bestik af situationen – skif- tende vinde, uroligt vejr. Udsynet og navigationen skal være sikker, så vi kender vores position og kurs.
At sejle i ukendt farvand kræver skærpet udkig, kort reaktionstid og hurtige beslutninger, så vi går fri af ukendte sandbanker og skjulte rev. Der er blevet mindre tid til diskussion og større krav om gensidig tillid.
Tillid mellem ledelse og medarbejdere er altafgøren- de. Den bygger på god og tydelig kommunikation, og ikke så meget på god tid til diskussioner. Mange sørej- ser er strandet, fordi besætningen og ledelse mistede tilliden til hinanden.
Besætningen må stole på, at ledelsen er i stand til at tage bestik af situationen og træffe de nødvendige be- slutninger. Ledelsen må stole på, at medarbejderne gør det rette. Vi gør alle vores bedste. Når skipper giver ordre til at ændre kurs, er alle på deres plads og ved, hvad der forventes af dem. Så kan vi diskutere efterfølgende.
Troen på vore institutioners sødygtighed, troen på vores erfaring og viden, troen på os selv og tilliden til hinanden, evnen til at lytte og være tydelige i vores forventninger til hinanden, vil gøre os i stand til at klare strabadserne på et hårdt kryds i et langt mindre beskyttede farvande.
God vind.
Kommentar
Opdagelsesrejse i ukendt farvand
Thor Simony er for- stander for Granbo- hus, et aflastningstil- bud for børn og voks- ne med vidtgående handicap. Granbo- hus overgår fra Fre- deriksborg Amt til Fredensborg Kom- mune.
(Foto: Jørgen True)
I sommerferien skriver tre gæsteskribenter på denne plads i Socialpædagogen.
Indlægget er udtryk for de- res personlige holdninger og erfaringer og ikke nød- vendigvis SL’s synspunkt.
Denne gang er indlægget skrevet af Thor Simony, forstander for Granbohus
53942_SPnr14omslag.qxp 04/07/06 10:47 Side 2
Socialpædagogen
s. 4
VM I HJEMLØSEFODBOLD
Hjemløse i de rød-hvide farver
s. 8
KOMMUNALREFORM
Handicappede børn ladt i stikken
s. 10
FREMTIDENS VELFÆRD
Bredt forlig om velfærdsreform
s. 10
TILBAGETRÆKNING
Velfærdsforligets hovedpunkter
s. 12
GRØNLAND
De lovløse familiers børn
s. 12
GRØNLAND
Personale under hårdt pres
s. 15
NYE BØGER
Et pluk af relevante fagbøger
s. 16
FAMILIEPLEJE
Ny familieplejeforening står klar med støtte
s. 17
KOMMUNALREFORM
VISO-direktør endelig fundet
s. 18
DEBAT
s. 20
SYNSPUNKT
Er der ikke „stemmer“ i at sikre menneskelige vilkår for svage borgere?
Indhold
Foto: Christoffer Regild
12 hjemløse og tidligere hjemløse træner intensivt til det kommende VM i gadefodbold for hjemløse i Sydafrika. Til næste sommer er det Danmark, der er vært for VM, hvor turneringen kommer til at foregå på Rådhusplad- sen i København med spillere fra hele verden.
s. 4-7
Foto: Ulrik Bang
Efterlønnen er sikret, men de yngre generationer skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Til gengæld skal der gøres en ekstra indsats for arbejdsmiljøet og både unge og ældre skal sikres uddannelse. Forringelse af dagpenge og SU er afværget
Socialpædgogen gennemgår velfærdsforligets hovedpunkter med udgangspunkt i en analyse, LO har foretaget.
Alt for mange børn i Grønland udsættes for overgreb, misbrug og omsorgssvigt. På børne- hjemmet Uulinermiut arbejder pædagogerne med børnene fra de
’lovløse’ familier – et ar- bejde, der er belastende på grund af børnenes tunge problemer, men også på grund af krisen i Grønlands sociale sektor.
s. 12-14
s. 10-11
53942_SP14_03_09.qxp 05/07/06 13:33 Side 3
Socialpædagogen
Hjemløse i de
rød-hvide farver
VM i Danmark
Gadefodbold spilles på små, mobi- le baner med bander. Der er fire spillere på banen ad gangen, inklu- sive målmand. Det første DM i ga- defodbold for hjemløse blev afholdt i København i maj 2003. Samme år deltog Danmark også i det første VM, der blev afviklet i Østrig og rej- ste hjem med en 6. plads.
Næste sommer er Danmark vært for VM. Turneringen bliver afviklet på Rådhuspladsen i København med spillere fra hele verden.
Bag det danske landshold og VM- arrangementet i København står hjemløseavisen Hus Forbi og fore- ningen OMBOLD – støttet af Københavns Kommune og Social- ministeriet.
Læs mere på www.ombold.dk og www.husforbi.dk
53942_SP14_03_09.qxp 05/07/06 13:34 Side 4
Af Tina Juul Rasmussen, journalist
Foto: Christoffer Regild
VM I HJEMLØSEFODBOLD■– Læg presset højt! I står for langt tilbage på banen! Pres den op!
– Kooom nuuuu! Ryk lidt, se når der er mulighed for at spille på tværs, ikk’ Chri- stian! Så er der kasse, Dennis… ja, sådan!
Bolden får netmaskerne til at gynge.
Max Wettendorff står på kanten af asfalt- banen og råber til spillerne, ligesom en rig- tig træner skal. Banen er dog lidt halvtom – kun syv er mødt til træning i dag.
– En er syg, en anden har hjernerystelse efter et slagsmål i weekenden, en tredje er ikke kommet fra Odense.
Max trækker på skuldrene lidt i resignati- on, men stikker i næste øjeblik hånden i lommen på træningsbukserne, hiver en lil- le Nokia mobiltelefon op og taster et num- mer.
– Kenneth, hvor er du? I Odense… nå ok.
Jamen, så lad os mødes, når du kommer til København i næste uge, ikk’? Gå ud og spis noget mad eller noget… Ja. Hej, hej.
Max lægger mobilen tilbage i lommen.
– Det var Kenneth, en af spillerne, som bor i Odense. Han er startet i noget be- handling, så han kommer ikke i dag. Han kommer til byen nogle dage i næste uge, så må jeg samle op på ham der.
Og råber så ind på banen med et grin:
– Jeg kan altså godt skiftes ind, hvis det er… I ser noget trætte ud!
Ken står i et hjørne af banen og hoster.
Max løber på banen.
– Jeg kan ikke få vejret, jeg har noget slim siddende i luftvejene, griner Ken undskyl- dende, mens han sætter sig og puster ud, rød i hovedet. Og skynder sig at hive en cigaret frem.
Plads til alle
– Min passion ligger i fodbolden, og nu har jeg så mulighed for at kombinere det med mit fag som socialpædagog. Jeg har arbej- det med hjemløse i fem år, så jeg skulle ik- ke tænke lang tid over det, da jeg blev
Socialpædagogen
Fysisk træning et par gange om ugen har sat sine spor på spillerne – i form af flere musk- ler og for en enkelts vedkommende også ud- slæt efter kroppen begyndte at udskille alle affaldsstofferne
53942_SP14_03_09.qxp 05/07/06 13:34 Side 5
spurgt, om jeg ville være træner for hjem- løselandsholdet. På både Lindevang og Sol- vang (boformer for hjemløse, red.) har jeg også arbejdet med fodbold med brugerne.
Og så har jeg selv spillet fodbold i 20 år, fortæller Max i en pause fra spillet.
– Fodbold – og idræt i det hele taget – er en god måde at skabe et break i hverdagen på for disse mennesker. Forhøje deres livs- glæde og livskvalitet, så de ikke skal tænke på pengemangel og bolignød 24 timer i døgnet. Fodbold er noget, alle kan være med i og fælles om. Du behøver ikke at være superdribler for at være med her.
Sådan lyder 28-årige Max Wettendorffs forklaring på, hvorfor han har valgt en no- get anden vej som socialpædagog. Siden sidste år har han været ansat som lands- træner for hjemløselandsholdet i fodbold, og siden er titlen som idrætskonsulent og- så føjet til. Arbejdsgiveren er foreningen OMBOLD, som de sidste tre år har organi- seret alt, hvad der har med gadefodbold for hjemløse i Danmark at gøre.
Lige nu bruger Max det meste af sin tid på landsholdet. Det sidste halve år har alle trænet hårdt og målrettet både i fitness- center og på fodboldbanen mod det næste VM, som finder sted i Sydafrika i septem- ber. Forventning hos både træner Max, as- sisterende træner Claudia og holdets spil- lere er at få lov at spille om mindst en plads i slutrunden. Flere af spillerne tør også tro på, at de kan rejse hjem med VM-trofæet.
Så optimistisk er Max dog ikke.
– Jeg bliver ikke skuffet, hvis vi ikke vin- der VM, men jeg ville være skuffet, hvis vi ikke spiller om det. Men jeg tror, det bety- der næsten lige så meget for dem at blive plukket ud af en stor masse – at de er værd at satse på til et VM.
Smøger på banen
En af de sygemeldte spillere dukker op på banen i sit almindelige tøj og med en pose i hånden. Han har været en tur hos lægen og ude og købe fuglefrø til sin undulat.
– Hej gutter!
– Hey, Hans-Henrik. Hvad så?
Hans-Henrik er den eneste metadon- bruger på holdet – statsnarkoman for life, som han kalder sig selv.
– Jeg har sgu fået en luftvejsinfektion, og så har jeg problemer med min ene hånd.
Men jeg kommer til træning i næste uge, forsikrer han Max og viser hånden frem.
Max hiver ham til side og taler indtræn-
gende til ham. Hans-Henrik lytter, nikker og gestikulerer med hele kroppen i sine svar. Der er tydeligvis noget, han ikke er stolt over.
På banen fortsætter fyrene legen med bolden. Ved første øjekast ligner de en gang firmafodbold i fuld sving – en broget skare af unge og ældre, som elsker at lege med bolden. Aldersmæssigt spænder de fra 19-48 år – alle med et talent for fodbold, en fortid eller nutid som hjemløse, misbruge- re og en social deroute i bagagen.
Og i dag er de særlig hårdt prøvede.
Vognmanden, som skulle køre holdets mo- bile fodboldbane ud til Valby Hallen, har brændt Max af. Så i sidste øjeblik er træningen flyttet til en legeplads i Køben- havns NV-kvarter. Asfaltbanen og målene her er mindst dobbelt så store som den lil- le, lukkede bane, spillerne normalt træner
på. Så der skal løbes igennem. Til gengæld ryger der langt flere bolde i kassen.
En anden ting, der også ryger mange af, er cigaretter. Faktisk er det en undtagelse, at der er spillere, som ikke ryger. Kun to ud af hele holdet.
– Laver du snydefinten med en ryger?
Max hiver fat i en af fyrene, som har sat sig på kanten med en smøg.
Træningen fortsætter med forskellige spil-kombinationer og lidt hovedstøds- træning. I en kort pause må Max igen op og markere:
– Du har ikke en smøg med på banen, vel Mester Jakel? Få så den smøg ud! Den går ikke.
Alle griner.
Motivation, motivation…
Som gruppe er landsholdet ikke meget
Socialpædagogen
Socialpædagog Max Wettendorff gør hvad han kan for at få det danske hjemløselands- hold i gadefodbold fit for fight til VM i sep- tember – og arbejder samtidig på at få spil- lerne fit til arbejdsmarked eller uddannelse.
53942_SP14_03_09.qxp 05/07/06 13:34 Side 6
anderledes at arbejde med, end hvis han stadig var ansat på en boform, mener Max.
Og metoderne er også de samme – moti- vation, motivation og motivation.
– Spillerne har de samme problematikker som brugerne på en boform. Forskellen er, at her har jeg kun kontakt med dem et par gange om ugen – en god kontakt. Men grundlæggende er min faglighed ikke så meget anderledes. Det handler meget om motivation – selve landsholdsprojektet går jo ud på at motivere dem til at komme vi- dere med enten uddannelse eller arbejde.
Nogle er sværere at flytte end andre, men det er jo ikke de dårligst fungerende, vi har på holdet, og det gør arbejdet nemmere, konstaterer Max.
En stor udfordring er for eksempel at få spillerne til at møde til træning.
– De vil alle sammen gerne spille fodbold og deltage i turneringer, men det der med at træne… de har mange undskyldninger.
Derfor har vi brugt meget tid på negativ kontakt. Men det gider vi ikke mere, så spillerne har selv udpeget en formand fra holdet, som skal holde møde med dem i dag og fortælle dem, at hvis de fremover ik- ke møder op til træning, har vi ikke noget problem med at pille dem af holdet. Det et godt nok sent inde i forløbet, men der er nogle, som hænger gevaldigt med røven i vandskorpen, siger Max og uddyber:
– Nogle har svært ved det forpligtende fællesskab. Det er bare ikke smart, når der står 12 mennesker og venter på dig… Så vi er faktisk begyndt bare at køre, når folk kommer for sent. Det handler om konse- kvens – når du gentagne gange har fået at vide „kom nu!“. Men det er også noget med en læreproces i forhold til at fastholde et arbejde. Du har ikke det job så længe, hvis du bliver ved med at komme for sent. De skal lære nogle sociale kompetencer, som de måske har mistet i løbet af et liv som misbruger. Det gør vi ved at prøve at træk- ke folk med frem – „kom nu med ned og sæt dig i saunaen sammen med os andre“
eller „kom med ud og ryg en smøg“, så det ikke altid er den samme klike, der sidder tilbage. Men det er også svært, fordi vi slip- per dem, når træningen er slut. Og så er de tilbage i deres eget miljø igen.
Skal gå styrket ud
Det er først på eftermiddagen, og legeplad- sen fyldes langsomt af børn, som ikke læn- gere er i skole eller SFO. To drenge kom- mer hen og får øje på logoet på Max’ røde træningstrøje:
– DBU? Må vi godt være med, spørger de håbefuldt og kigger langt efter mændene på banen.
Max griner til dem.
Træningen er slut. Nogle tænder endnu en smøg, andre løber rundt med bolden og leger. Stemningen er let. Så kalder Kim, den nye spillerformand, dem sammen. Al-
le samles på den modsatte langside, hvor man ikke kan høre, hvad de taler om. An- sigterne er alvorlige.
– Hey, har I hørt de har solgt Elmander?
Det er alt for tidligt – og for billigt, mener Max på den anden langside om Brøndby- klubbens seneste disposition.
Selv skal han og Claudia også snart pille fire spillere af holdet. Kun otte får spilletid i Sydafrika – sådan er reglerne. Men uanset at det bliver hårdt for de fravalgte, har Max et mål med projektet:
– Mit ønske er, at de alle går styrket ud af det her – både sportsligt og socialt – med
en selvtillid, så de kan fastholde et arbejde eller en uddannelse. Jeg tror, der er store muligheder i gruppen – mange er allerede i gang Vi mangler faktisk kun to, som end- nu ikke helt ved, hvad de skal – og en, som vil på kokkeskole efter VM. Det havde jeg ikke fantasi til at forestille mig i starten – at så mange ville være i gang med noget. Jeg tænkte måske tre ud af ti, indrømmer Max.
Og kan ikke lade være med at se lidt til- freds ud.
Socialpædagogen
Spillerformand Kim (i midten) har indkaldt til en alvorlig snak om mødedisciplinen på holdet.
Trænerne vil ikke længere tolerere at spillerne kommer for sent eller ikke møder op.
Ken ryger. Der skal også være tid til en smøg – og til at puste ud. Det er hårdt at spille, når banen er dobbelt så stor som den plejer at være.
53942_SP14_03_09.qxp 05/07/06 13:34 Side 7
En gruppe forældre i Rødovre har i årevis kæmpet for at få kvalificeret hjælp til deres handicappede børn. Nu har de stiftet en forening for at stå stærkere. Landsforeningen LEV mener, at mange kommuner svigter handicappede børn
Af Gitte Rebsdorf
Foto Kirsten Fich Pedersen
KOMMUNALREFORM■En handicappet dreng på syv, der må gå i børnehave, fordi der ik- ke er noget skoletilbud til ham. En 13 måneder gammel pige, som bliver tilbudt en dagplejer, selv om hun har brug for pro- fessionel hjælp i en vuggestue. Det er blot nogle af de forhold, som en gruppe foræl- dre i Rødovre kommune har oplevet igen- nem de sidste mange år. Men for nylig fandt forældrene sammen og stiftede fore- ningen Specialbørn og Unge, Rødovre, som formentlig er den første af sin art.
– Vi er frustrerede. Nogle forældre har kæmpet i fire år. Andre i 16. Det er meget svært at råbe kommunen op. Derfor er vi gået sammen. Det er lettere at gøre noget, når man er flere, siger formanden for den nye forening, Mette Waly.
Hos Landsforeningen, LEV, er det ikke første gang, man hører om handicappede
børn, der ikke får den hjælp, de har behov for.
– Desværre nej. Jeg kan endda huske ek- sempler, hvor forældrene har måttet flytte til en anden kommune, fordi de ikke fik den rigtige hjælp. Nogle kommuner hand- ler i overensstemmelse med det, de er sat i værk til. Andre gør ikke, siger landsfor- mand, Sytter Kristensen.
Hun oplyser videre, at LEV nu vil gå ind i sagen fra Rødovre og tage kontakt til den nystartede forening.
KL vil have flere socialrådgivere Formanden for social- og sundhedsudval- get i Kommunernes Landsforening (KL), Tove Larsen (S) er godt klar over, at kom- munerne ikke altid yder den hjælp til han- dicappede børn og deres forældre, som de har krav på. Det begrunder hun blandt an- det med, at der er stor mangel på social- rådgivere i kommunerne.
– Det lyder som en dårlig undskyldning, men vi vil kigge på problemet og se, om det ikke er muligt at få uddannet nogle flere socialrådgivere. For kommunerne skal na- turligvis følge reglerne i serviceloven, siger Tove Larsen.
Ifølge Lov om Social Service har kommu- nerne pligt til at informere om de mulig- heder, der er for handicappede børn, her- under hvilken hjælp barnet kan have gavn af. Vejledningen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og familiens samlede si- tuation. Børnene i Rødovre kommune har forskellige handicap. Nogle er udviklings- hæmmede, andre har Aspergers syndrom, DAMP eller ADHD, som det også hedder.
Men ifølge formanden for den nystiftede forening, Mette Waly, har forældrene al- drig fået kvalificeret vejledning eller de rig- tige tilbud.
– Kommunen har ikke oplyst os om, hvil- ke muligheder der var for at hjælpe vores børn. Det har vi selv skullet finde ud af.
Mange af problemerne har kommunen forsøgt at løse ved at lade dagplejere passe børnene. Det har været tilfældet med vo-
res egen datter, som har Downs Syndrom, fortæller Mette Waly, som nu selv har sør- get for, at datteren har fået professionel hjælp i en vuggestue.
Vil beholde børn i lokalmiljø I Rødovre Kommune begrunder forman- den for børne- og skoleudvalget, Flemming Østergaard Hansen (S) brugen af de mange dagplejere med, at man har et ønske om, at de handicappede børn skal have et liv så tæt på det normale som muligt.
– Vi vil gerne beholde børnene i lokal- miljøet og så tæt på det normale miljø, som muligt. Desuden er vores dagplejere ud- dannede til at tage sig af specialbørn. Men hvis forældrene ikke mener, at de har fået den hjælp, de har krav på, vil jeg gerne mø- des med dem. For de skal naturligvis have den hjælp, de har krav på ifølge loven, siger Flemming Østergaard Hansen.
Han afviser i øvrigt, at brugen af dagple- jere frem for pladser i specialinstitutioner er økonomisk begrundet. En amtslig insti- tutionsplads er ellers typisk dyrere end en dagplejeplads. Formanden for kommuner- nes socialudvalg Tove Larsen kan dog hel- ler ikke afvise, at økonomien også spiller en rolle.
– I nogle tilfælde kan det være en god ide med dagplejere, hvis vedkommende er ud- dannet. Men selvfølgelig kan man ikke udelukke, at økonomien også spiller en rolle. Mange kommuner er jo presset øko- nomisk, siger Tove Larsen, der også er for- mand for sammenlægningsudvalget i Aabenraa kommune.
Forældrene til de handicappede børn vil blot gerne have hjælp til deres børn lige- som alle andre får det, konstaterer Mette Waly..
– Vores børn har ligesom alle andre børn krav på et tilbud. Men de skal have et til- bud, som passer til dem, og som er langsig- tet. Det har de ikke automatisk fået.
Den nystiftede forening har 10 medlem- mer.
Socialpædagogen
Handicappede børn ladt i stikken
– Vores børn har ligesom alle andre børn krav på et tilbud. Men de skal have et tilbud, som passer til dem, og
som er langsigtet. Det har de ikke automatisk fået.
Mette Waly
53942_SP14_03_09.qxp 05/07/06 13:34 Side 8
Socialpædagogen Mette Waly har selv sørget for, at hendes datter Esma nu
har fået professionel hjælp i en vuggestue.
53942_SP14_03_09.qxp 05/07/06 13:34 Side 9
Efterlønnen er sikret, men de yngre generationer skal blive længere tid på arbejds-
markedet. Til gengæld skal der gøres en ekstra indsats for ar- bejdsmiljøet og både unge og ældre skal sikres uddannelse.
Forringelse af dagpenge og SU er afværget
Af Kurt Ladefoged
FREMTIDENS VELFÆRD■De markante folke- lige protester og demonstrationer den 17.
maj mod regeringens velfærdsudspil har øjensynlig haft sin virkning. Det var i hvert fald et helt andet resultat, der lå på bordet den 20. juni, da regeringen, Socialdemo- kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radika- le Venstre kunne præsentere deres vel- færdsforlig.
Efterlønnen og pensionsalderen har været et af de mest kontroversielle emner i velfærdsdebatten. Resultatet er blevet, at der for de, der allerede er på pension, ef- terløn eller fyldt 48 år intet sker. For de, der er under 48 år, vil pensionsalderen gradvist blive hævet til 67 år og efter- lønsalderen til 62 år. Desuden vil man sta- digvæk kunne få efterløn i fem år.
Desuden sættes der allerede fra 2007 ek- stra midler af til at sætte fokus på nedslid- ning og forebyggelse i arbejdsmiljøarbej-
det, herunder at yde støtte til rehabilite- ring og genoptræning af syge mennesker på arbejdsmarkedet.
Her skal interessen specielt samles om at indføre en seniorpolitik og styrke arbejds- miljøindsatsen i den offentlige sektor. Det betyder blandt andet, at alle offentlige ar- bejdspladser skal have en nedskrevet seni- orpolitik.
I det hele taget skal der gøres en ekstra indsats for de ældre, der er i fare for at mi- ste deres dagpengeret. De skal aktiveres tidligere, og der indføres en særlig ordning med seniorjob til dem, der er fyldt 55 år og har mistet dagpengeretten. De vil blive til- budt et job på overenskomstmæssige vil- kår, indtil de kan gå på efterløn.
Løft i uddannelserne
Forligspartierne er blevet enige om forskel- lige initiativer, der skal få de unge hurtig-
Socialpædagogen
Her gennemgås velfærds- forligets hovedpunkter med udgangspunkt i en analyse, LO har foretaget
Af Kurt Ladefoged
Tilbagetrækning:Efterlønsalderen hæ- ves med et halvt år i hvert af årene 2019 til 2022, så efterlønsalderen bliver 62 år i 2022. Pensionsalderen hæves forskudt med et halvt år i årene 2024 til 2027. Det betyder, at alle årgange er sikret fem års efterløn.
Tilbagetrækningsalderen kan hæves et år ad gangen i takt med stigende leveal- der. Efterlønsalderen kan dog tidligst hæves til 63 år i 2025 og pensionsalderen til 68 år i 2030.
Optjening til efterløn skal fremover fo- regå i en 30-årig periode og påbegyndes
inden man fylder 30 år. Der vil ikke ske forhøjelse af efterlønsbidraget. De nye krav gælder for personer, der er 28 år el- ler yngre. For personer over 28 år vil der blive indført en overgangsregel.
De nye regler kan ramme akademikere hårdt, fordi nogle endnu ikke er på ar- bejdsmarkedet. Også LO-medlemmer kan have svært ved at tage stilling til ef- terløn i så tidlig en alder. Derfor indføres en fortrydelsesordning, så man kan ven- te med at tilmelde sig til man bliver 47 år.
Men så sker der et nedslag i ydelsen med 2 procent pr. år. Personer over 34 år skal alene have været medlem af en a-kasse siden 1997
Arbejdsmiljø og seniorpolitik: Der sættes øget fokus på nedslidning og fore- byggelse i arbejdsmiljøarbejdet. Det sker dels ved, at der er afsat 70 millioner kro- ner årligt til intensiveret tilsyn og vejled-
ning fra arbejdstilsynet. Desuden bliver der oprettet en arbejdsmiljøfond med en grundkapital på 3 milliarder kroner, der skal bruges til arbejdsmiljøinitiativer i bred forstand samt støtte og rehabilite- ring på arbejdsmarkedet.
Derudover skal der rettes særlig op- mærksomhed på seniorpolitik og styrket arbejdsmiljøindsats i den offentlige sek- tor. Regeringens vil indkalde til fireparts- drøftelser (med staten, kommunerne, ar- bejdsgiverne og fagbevægelsen) for at styrke de ældres beskæftigelse.
Ældre på arbejdsmarkedet:De nu- værende særregler om aktiveringsfrita- gelse for 55-60-årige ophæves. Des- uden udfases den forlængede dagpen- geret.
I stedet indføres pr. 1. januar 2007 en række tiltag for at sikre, at færre opbru- ger deres 4-årige dagpengeret. Ældre le-
Velfærdsforligets hovedpunkter
Bredt forlig om velfærdsreform
53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 10
Socialpædagogen dige bliver omfattet af den generelle
fremrykkede aktiveringsindsats efter 9 måneder. Desuden indføres en ordning med seniorjob til ledige, der er fyldt 55 år og har mistet dagpengeretten.
Disse ledige skal have tilbudt et senior- job, som kan vare, indtil de kan gå på ef- terløn. De skal ansættes på overenskom- stmæssige vilkår. Seniorjobbet betragtes som en støttet beskæftigelse og kan ikke benyttes til at optjene dagpenge.
Ansatte i seniorjob skal stå til rådighed for formidlet ordinært arbejde. Hvis en ansat i et ordinært job bliver ledig igen, bevares retten til seniorjob og retten til at gå på efterløn, hvis man fortsat er med- lem af a-kassen og indbetaler efterløns- bidrag.
Hurtigere i job: Ledige dagpengemod- tagere og andre jobsøgende skal gå på Jobnet.dk hver uge og søge job for at be- kræfte deres rådighed. De kan i yderste fald miste deres dagpengeret, hvis de ik- ke gør det.
Desuden skal de ledige indkaldes til rådighedssamtaler hver tredje måned i a- kassen. A-kasserne skal også overtage al-
le CV-samtaler og skal generelt parallelt med AF formidle ledige i job.
Aktiveringsindsatsen fremrykkes, så le- dige over 30 år skal aktiveres senest efter ni måneder og derefter hver sjette måned ved fortsat ledighed.
Der gøres en ekstra indsats for integra- tion med blandt andet længere løntil- skudsordning med højere ydelser. Der bliver ansat flere jobkonsulenter for at hjælpe med til integrationen på arbejds- pladserne og der gøres en mere aktiv indsats over for modtagere af kontant. og starthjælp.
Uddannelse til alle:Unge, der begyn- der på en videregående uddannelse se- nest to år efter deres adgangsgivende eksamen, får ganget deres karaktergen- nemsnit med 1,08. Det betyder, at et 8- tal bliver til 8,64. Desuden skal univer- siteterne indrettes sådan, at de unders- tøtter en hurtigere studiegennemførel- se. Endvidere skal styrket studievej- ledning og brug af taxametersystem præmiere universiteterne for at få de studerende igennem på hurtigere tid.
Forslaget om forringelserne af SU for
de lidt langsommere studerende er fjer- net.
Alle unge skal gennemføre en ungdom- suddannelse. Det medfører, at alle unge, der er mobile og aktivt praktikplads- søgende får en garanti for at kunne gøre deres erhvervsuddannelse færdig inden for den indgang, de er begyndt på. Er- hvervsuddannelserne skal samles i 10-12 fælles indgange.
Kommunerne skal systematisk følge op på alle unge, der ikke begynder på en ungdomsuddannelse eller afbryder den.
Kommunerne skal også tilbyde erhvervs- grunduddannelse (EGU) til de unge, der ikke er i stand til at gennemføre en er- hvervsuddannelse.
Voksen og efteruddannelsen (VEU) bli- ver også styrket og tilføres en pulje på en milliard kroner.
Forslaget fra regeringen om at spare på Statens Voksenuddannelses Støtte (SVU) er fjernet.
Der sker et løft i i læse-, skrive og reg- neindsatsen for voksne. Der afsættes midler til 2.000 ekstra voksenlærlinge og jobrotationsordninger gøres permanente.
kl@sl.dk ere igennem en videregående uddannelse.
Det er i den forbindelse lykkedes at fjerne regeringens udskældte forslag om at skære ned på SU til de svageste studerende for at belønne dem, der klarer sig godt i forvejen.
Desuden skal der sikres, at alle efter fol- keskolen kommer i gang med en ung- domsuddannelse. Det betyder, at man alle- rede i folkeskolen skal sætte ind med en særlig indsats for de elever, der har behov.
Desuden vil man lave en ny 10. klasse.
Endvidere vil man lave en mentorord- ning for elever, der har svært ved at gen- nemføre en erhvervsuddannelse. Og der vil ske et kvalitetsløft i produktionsskoler og i erhvervsuddannelserne. Regeringens planer om at skære i ydelserne til unge le- dige mellem 25 og 29 år på dagpenge eller kontanthjælp er taget af bordet, men er- stattes med nye aktiveringsregler.
Voksenuddannelserne får også et løft.
Der er således sat øgede midler af til vok-
sen- og efteruddannelsessystemet (VEU), så der kan finansieres øgede offentlige driftsudgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det kræver, at arbejds- markedets parter også øger deres bidrag til at styrke VEU-indsatsen.
Som noget positivt er det lykkedes Social- demokraterne at få fjernet besparelserne på Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) for personer med videregående uddannel- se. Det ville blandt andet have ramt mange socialpædagoger, der vil videreuddanne sig ved for eksempel at tage en professionsud- dannelse.
SL er tilfreds
Forbundsformand Kirsten Nissen er meget tilfreds med, at det er lykkedes fagbevægel- sen og Socialdemokraterne at sætte af- gørende fingeraftryk på velfærdsforliget.
– Vi har ikke haft noget imod, at man får en højere tilbagetrækningsalder i takt med
at folk lever længere. Men vores afgørende betingelse har været, at der bliver sat ind mod nedslidning og dårligt arbejdsmiljø, samt at de ældre medarbejdere får mulig- hed for fortsat opkvalificering.
– Det mener jeg, at der er opnået med velfærdsforliget. Jeg er ikke mindst glad for, at man har fået stoppet regeringens hovedløse nedskæringer på uddannelses- området. Ikke kun for de unge, men også for de ældre.
– Vi lever i et vidensamfund, hvor alle bør have mulighed for at blive bedre til deres fag. Derfor er jeg glad for, at det også er lyk- kedes at forhindre nedskæringen på Sta- tens Voksenuddannelsesstøtte, siger Kir- sten Nissen.
Læs mere om velfærdsforliget på www.sl.dk eller på www.lo.dk
kl@sl.dk 53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 11
Foruroligende mange børn i Grønland udsættes for over- greb, misbrug og omsorgs- svigt. På børnehjemmet Uulinermiut arbejder Kaaliina Skifte med børnene fra de
’lovløse’ familier – et arbejde, der er belastende på grund af børnenes tunge problemer, men også på grund af krisen i Grønlands sociale sektor
Af Jens Nielsen Foto: Bente Wallander og Ulrik Bang
GRØNLAND■Igennem juni beskrev dagbla- det Politiken i en række artikler de såkald- te Nuuk-sager, hvor op mod 30 små grøn- landske piger og drenge gennem en perio- de er blevet misbrugt af to mænd. Men det er blot den seneste en række pædofili- sager i Grønland.
Og de seksuelle overgreb er kun én af de trusler, der er en del af virkeligheden for en alt for stor gruppe af grønlandske børn:
Omsorgssvigt, alkohol-og stofmisbrug, psy- kisk og fysisk mishandling og selvmord blandt unge og børn er langt mere udbredt end i Danmark.
Og både i byerne og i de små tætte sam- fund i bygderne går der ofte alt for længe, før overgrebene bliver anmeldt. En vold- som tabuisering nævnes som årsagen: Det er svært at anmelde sin nabo for misbrug eller omsorgssvigt. Også selvom børnene tydeligvis er i krise – passer sig selv i dage- vis, når forældrene er på druk, driver rundt
i gaderne og udsender alle mulige tegn på mistrivsel.
– Vi accepter det uacceptable, som fami- lieminister Aleqa Hammond sagde til Poli- tiken.
Hun har selv taget barn i pleje, efter at den forfrosne 11-årige dreng bankede på hendes dør juleaften 2004.
Men selv om overgreb er tabu, og det er svært at angive sin nabo, er tallene for overgreb, omsorgsvigt og vold i det hele ta- get er voldsomme for Grønland: Målt pr indbygger er der seks-syv gange så mange voldsanmeldelser som i Danmark, og an- tallet af anmeldelser af sædelighedsforbry- delser er 8-14 gange så højt.
Yngre børn, tungere problemer Kaaliina Skifte er en af dem, der til dagligt arbejder med de omsorgsvigtede og udsat- te børn. Hun er socialpædagog og souschef på børnehjemmet Uulinermiut i Nuuk og
Socialpædagogen
De lovløse familiers børn
Det pædagogiske personale i Grønland lider under en social sektor, der er i krise – stress og udbrændthed får pædagogerne til at vælge andre fag
Af Jens Nielsen
GRØNLAND■Og det betyder et voldsomt pres på det pædagogiske personale. Over de senere år har en række rapporter vist, at krisen virkelig er alvorlig, fortæller Kaaliina Skifte.
– Alle disse redegørelser og rapporter afspejler en socialsektor i alvorlig krise – og mismod blandt alt for mange medarbejdere, si- ger hun.
Presset på de ansatte blev tydeligt i en rapport om omsorgssvigt, som Landsstyret fremlagde i 2003: Den viste, at over 100 pædago- ger havde forladt deres arbejde inden for det sociale område. Et stort tal i et land med 56.000 indbyggere.
– Der er store problemer med at rekruttere og fastholde det fag- lærte personale, og det er selvfølgelig ekstra alvorligt, når beboer-
ne har brug for stabilitet. Men der er store problemer med at lede de pædagogiske processer, der mangler personalepolitik, og der mangler faglige miljøer, hvor man kan udvikle og samarbejde om fagligheden, siger Kaaliina Skifte.
Socialarbejdernes egne adgang til faglig udvikling er det også så som så med.
– I det daglige arbejde er mulighederne for konstruktiv, faglig ud- vikling få – mange føler sig ensomme, overbebyrdede og ud- brændte, konstaterer hun.
– I PIP ved vi, at medarbejderne er stressede. Og arbejdsmoralen er lav, der er for meget fravær, og institutionerne er nødt til at ansætte folk fra gaden.
– Desværre kæmper vi med en almindelig opfattelse, der også deles af en række politikere, at ’alle og enhver kan passe børn’, og det betyder, at man ikke rigtigt regner det pædagogiske arbejde for noget. Det giver lav status, dårlig løn, og når arbejdsmiljøet også er dårligt og opgaverne tyngende, ja, så er det svært at få folk til at bli- ve i faget, konstaterer Kaaliina Skifte.
jni@sl.dk
Personale under hårdt pres
53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 12
har arbejdet på døgninstitutionsområdet siden 1983.
På den store nordiske socialarbejderkon- ference i april fortalte hun om arbejdet med de 12 børn og unge – otte på børne- afdelingen, fire på ungeafdelingen. Og det er ikke nogen let opgave:
– Alt for mange børn vokser op i belaste- de familier, og størstedelen af børnene og de unge, der er på Grønlands 11 døgninsti- tutioner har været udsat for alvorligt om- sorgssvigt. De kommer fra ’lovløse’ og strukturløse hjem. De er hos os i en korte- re eller længere periode, hvis de af en eller anden grund ikke kan være derhjemme. Så vores opgave er af give dem faste rammer, støtte og omsorg, indtil der er en afklaring på deres situation derhjemme, fortæller Kaaliina Skifte, der ud over sit arbejde og- så er hovedkasserer i P.I.P, (Perosaasut Ilin- niiarsimasut Peqatigiiffiat), SL’s grønland- ske søsterorganisation.
– De børn, vi modtager nu, har tungere og tungere problemer. Og de bliver henvist fra kommunerne som små. Tidligere fik vi flest unge, men nu er det små børn på 2-3 år. Det tyder på, at man er blevet bedre til at få øje på problemerne, og det giver os flere og bedre muligheder for at hjælpe, mener hun.
Nogle børn er som nævnt på Uulinermi- ut i en kortere periode, men de fleste bli- ver boende, til de fylder 18 – de fleste, der bor på hjemmet nu har været der i syv- otte år. Og de kan få tilladelse til at blive, til de er 21, men de kan også vælge at komme på efter- eller ungdomsskole i Danmark.
Børnene er meget behandlingskrævende, og de senere år er der mange af dem, der er voldsomme og udadreagerende. Det ska-
ber problemer både for de andre børn og for personalet.
– Det gør det også nødvendigt, at mange af børnene og de unge har faste dagspla- ner, som de skal følge meget nøje – ellers kan de slet ikke overskue hverdagen. Det er kun få af vores børn, der kan begå sig so- cialt blandt andre børn og have faste kam- merater. De skal have hjælp til selv de mest basale sociale kompetencer, konstaterer Kaaliina Skifte.
Mangel på hjælp
Det er ikke altid let at få den nødvendige
hjælp i Grønland. Der er for eksempel voldsom mangel på psykologer i Grønland.
Hjemmestyret har ansat tre psykologer til de 11 døgninstitutioner, og de rejser så rundt og giver behandling til børnene. I Nuuk kan de ansatte få supervision, og det er en stor hjælp, siger Kaaliina Skifte.
I alt regner man i P.I.P. med, at 150 børn står i kø for at få hjælp til alvorlige proble- mer.
– I en ny statistik fra Hjemmestyret stod der ganske vist kun 27 på ventelisten i 2004 – men det viste sig, at det kun er akut-listen – altså de børn, der er akut tru- ede, påpeger hun.
Ifølge loven skal kommunerne lave handleplaner for børnene, men det bliver ikke altid gjort. Nogle er på Uulinermiut som tvangsanbragte, nogle er der som led i en frivillig anbringelse – men en del sager er en blanding af de to.
Når børnene ender på børnehjemmet, skyldes det dels, at for de biologiske foræl- dre er et ophold på børnehjem er mere ac-
Socialpædagogen
Kaaliina Skifte fortalte på den store nordiske socialarbejderkonference i april om børnene, der kommer på børnehjemmet Uulinermiut i Nuuk, hvor hun er souschef. – De har psykiske lidel- ser, adfærdsproblemer, misbrug og indlæringsproblemer, og de har mest af alt brug for stabilitet.
Kampagne om omsorgssvigt
Familiedirektoratet under Hjemme- styret vil i år og næste år køre en kam- pagne om omsorgssvigt, der ikke mindst vil have fokus på seksuelt mis- brug af børn.
Kampagnen skal via en række meget forskellige tiltag forsøge at sprede vi- den om omsorgssvigt i de små bygde- samfund, blandt forskellige faggrup- per og i familier, der er truede eller ramt af omsorgssvigt.
Socialforvaltningerne i de 17 grøn- landske kommuner skal også have en samlet viden om problemet, lige som kampagnen skal nå ud via en bred medieindsats.
jni
Kommunen stævnet
Selv i sager om svigtede eller krise- ramte børn, der er blevet anmeldt, og hvor forældrene har samarbejdet, er der ofte intet sket. Og midt i juni blev det nok for P.I.P.
Den dag afsendte de grønlandske pædagogers fagforening P.I.P. en stæv- ning til kredsretten i Nanortallik. P.I.P.
mener, at kommunen har svigtet en ung pige, der i flere omgange er blevet betegnet som selvmordstruet.
Angiveligt blev det sidste tiltag i den næsten to år lange sag – et forsøg på at løfte pigen ud af den belastende hver- dag med efterskoleophold i Danmark – stoppet, fordi kommunen mente, det var for dyrt.
Nu vil P.I.P. gennem et civilt søgsmål have retten til at tage stilling til, om kommunen har levet op til FN’s Bør- nekonvention og til de grønlandske regler på området. Politimesteren har i flere omgange afvist anmeldelser, og kommunens politikere har også selv frikendt kommunens optræden i sa- gen.
– P.I.P finder det særdeles beklage- ligt, at et sådant sagsanlæg er nødven- digt. P.I.P. finder det nødvendigt, når hverken politimesteren i Grønland el- ler Nanortalik Kommune har kunnet eller villet foretage sig videre, siger P.I.P.-formand Naussúnguaq Bisgaard jni 53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 13
ceptabelt end en familieplejeanbringelse, dels at der er mangel på plejefamilier.
– Det er svært at finde plejefamilier til de her 12-13-årige – de er simpelthen for tun- ge. Den biologiske familie kan modsætte sig, og det stiller også meget store krav til plejefamilierne, siger Kaaliina Skifte.
Først i overenskomstforhandlingerne fra 2005 blev der indført professionel familie- plejere samt deres lønninger indført i P.I.P.’s overenskomst.
Roen inde i fjorden
Ensomheden og psykisk overbelastning er udbredte træk hos børnene, der kommer på børnehjemmet Uulinermiut.
– De har psykiske lidelser, adfærdspro- blemer, misbrug og indlæringsproblemer, og de har mest af alt brug for stabilitet. De har brug for pædagoger, der kan tilbyde dem en hverdag med langt færre konflik- ter og med tryghed. Pædagoger, der tyde- ligt viser, at de er de voksne, at de bekym- rer sig om børnene og vil hjælpe dem vide- re i livet. Vi skal være et hjem for dem og give dem en meningsfuld hverdag, siger Kaaliina Skifte.
På Uulinermiut holder man også fast i traditioner som fødselsdage, der fejres med kaffemik – den gamle grønlandske fest, hvor man inviterer kammerater, fa- milie og bekendte, og hvor fødselaren
står i centrum for snak og opmærksom- hed.
– Det er en anledning til at sætte positiv fokus på barnet – det er ikke noget, mange af dem er vant til, siger Kaaliina Skifte.
Om sommeren trækker man børnene helt væk fra hverdagen i Nuuk.
Det er svært at hjemsende børnene i fe- rierne, så i den korte, men lyse grønland- ske sommer tager de børn og unge, der er på børnehjemmet, ind i fjorden. Børneaf- delingen tager ind og bor i Uulinermiuts hytte i Kapisigdlit, mens de unge bor i telt- lejr hele sommerferien..
De fisker, samler bær og urter og laver mad blandt andet over bålet. Det giver ro, og det er en måde at finde ind til noget op- rindeligt. Noget af det originale, der ligger neden under overgrebene, forældrenes druk og utrygheden.
– De krav, de skal forholde sig til i hver- dagen – skolen, forældrenes svigt – er væk, når de ude i naturen. Den ro, der findes i naturen giver dem et pusterum, og de glæ- der sig til at komme af sted hvert år. De lærer at klare sig, og det er også godt for dem at være sammen om opgaver, og det giver os ro til at snakke mere med dem.
Det er tit på sommerturen, at børnene og de unge endelig åbner sig og fortæller om deres problemer, fortæller Kaaliina Skafte.
jni@sl.dk
Socialpædagogen
Samarbejde med BUPL og SL
I et forsøg på at opkvalificere det pædagogiske arbejde og give de grøn- landske pædagoger mulighed for at udvikle deres faglighed, har PIP siden 2003 arrangeret videre- og efterud- dannelsesforløb i samarbejde med BUPL og SL.
I 2003 var det et videreuddannelses- forløb i samarbejde med BUPL, hvor 64 pædagoger satte fokus på det psy- kiske arbejdsmiljø og dets betydning for børnene.
I 2004 stod PIP og SL bag et efterud- danelsesforløb for 45 døgninstituti- onspædagoger – et forløb, der gav del- tagerne værktøjer til at videreudvikle de pædagogiske arbejde hjemme på institutionen.
Nu til oktober står PIP og SL bag et nyt tiltag, en efteruddannelse for 60 pædagoger, der arbejder med psykisk og fysisk handicappede.
jni 53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 14
Et godt liv som gammel Af Marie Konge Nielsen
Debatten om de ældres vilkår i Danmark blus- sede op i forsommeren. Det blev hurtigt til en delvist selvransagende debat om de værdier, der ligger til grund for de tilbud, vi har til lan- dets ældre og gamle. Men hvad forventer dan- skerne egentlig af deres egen alderdom? An- tropologen Marie Konge Nielsen har for Æl- dreforum, Socialministeriet og Styrelsen for Social Service lavet denne rapport, de er base- ret 33 interviews med danskere mellem 19 og 99 år, der snakker om det gode ældre-liv. Der- til kommer interviews med politikere og de- battører. Forfatteren konkluderer, at den re- elle ældrepolitik slet ikke svarer til befolkningens forestillinger om et godt liv som gammel, og at lovgivningen halter bagefter. Den angriber den udbredte holdning om, at livet nødvendigvis ændrer sig, når man bli- ver gammel, og at høj alder i sig selv er et problem. Fordi den tager afsæt i mange forskellige menneskers konkrete udsagn er den god til at igang- sætte en debat – mellem studerende, kolleger – og inden i ens eget ho- ved…
Udkommet på Syddansk Universitetsforlag. 210 sider. Kan downloades gra- tis på www.aeldreforum.dk/publindex.htm
Berige eller bekrige – hvor går dialogen hen?
Af Helle Løbner
For nylig citerede vi her i bladet en soci- alpædagog og virksomhedskonsulent, der beskrev, hvordan man på mange ar- bejdspladser ender i fraktioner, der taler om hinanden og ikke med hinanden. Det er også emnet for denne bog, hvor dia- logen er i fokus. Den handler om, hvor vi samarbejder og udvikler hinanden – eller kunne gøre det, hvis dialogen er i orden.
Forfatteren er psykoterapeut og social- pædagog og har i en årrække beskæftiget sig med relationer på især offentlige ar- bejdspladser, hvor samarbejdet og forhol- det til andre mennesker – kolleger og brugere – spiller en stor rolle. Og hvor privatlivet ikke kan undgå at spille ind i
ens egen og dermed kollegernes faglige udvikling og trivsel. Bogen er bygget op omkring en række konkrete situationer og praktiske eksem- pler, så den kan snildt bruges til såvel personaledagen ude på arbejds- pladserne som til læsning derhjemme.
Udkommet på Frydenlund. 136 sider, 229 kroner.
Afspænding, ro og berøring Af Kerstin Uvnäs Moberg
Hvad er det, der får os til at slappe af, falde ned og falde til ro? Ja, rent fysiologisk er det blandt andet et hormon. Antistress-hor- monet bliver det kaldt, men det hedder oxytocin, det hormon, der kan modvirke de stress-hormoner, der hæver blodtrykket og giver uro i kroppen, og som kan øge smer- tegrænsen. Det er det, der sætter ind under fødsler, hvor der er behov for begge oven- nævnte egenskaber. Men det spiller også en vigtig rolle for vores generelle velvære, og det kan man arbejde bevidst med. For-
fatteren er professor i fysiologi, og hun beskriver med baggrund i ny forskning, hvordan massage, berøring, opmærksomhed og omsorg kan øge mængden af oxytocin. Og den viden kan bruges både derhjemme i privaten og i arbejdet med mennesker. Bogen indeholder ikke konkrete øvelser, men giver et solidt indblik i den biologiske baggrund for at ar- bejde med berøring, massage og nærhed i professionelle sammenhænge.
Udkommet på Akademisk Forlag. 208 sider, 249 kroner.
Frontaldemens – en håndbog Af Else Melin og Rolf Bang Olsen
Frontaldemens er en særlig form for demens, hvor det, som navnet an- tyder, er den forreste del af hjernen, der
er skadet. Det betyder, at der ikke nød- vendigvis er noget galt med hukommel- sen, men sygdommen fører medfører personlighedsforandringer, der kan være meget svære at håndtere for fami- lie og pårørende. Samtidig starter fron- taldemens ofte hos mennesker under 65, og frontaldemenspatienter passer i det hele taget dårligt ind i almindelige plejemiljøer. Bogen her er skrevet af henholdsvis en psykolog og en psykia- ter, der begge gennem en årrække har beskæftiget sig med demens. For de fag- folk, der har med denne gruppe at gøre, giver denne bog god viden om, hvad der sker i hjernen, når demenstilstanden
sætter ind. Med den viden kan man arbejde mere præcist med at målret- te kommunikation og omsorg til den demensramtes skiftende behov og tilstande. Bogen har i høj grad fokus på de muligheder for behandling, der helt eller delvist kan erstatte medicin.
Udgivet af Omsorgsorganisationernes Samråd. 232 sider, 250 kroner. Kan købes hos boghandleren eller bestilles på www.os-samraad.dk
Gode tanker, gode følelser Af Paul Stallard
På forsiden kigger en pige lidt drømmende op mod bogens titel. Og sådan er det jo: Tænker man positivt og godt om sig selv og sine medmenne- sker, avler det flere gode tanker og følelser. Men mange børn og unge med psykiske vanskeligheder og
det, der får etiketten ’uhensigts- mæssig adfærd’, er fanget i den modsatte tankerække. Denne bog er et arbejdsredskab til dem og til de voksne, der arbejder med dem.
Afsættet er kognitiv adfærdsterapi, og bogen giver som indledning en indføring i teorierne bag og vejled- ning i brug af metoden. Men sam- tidig er bogen et meget konkret ar- bejdsredskab med praktiske øvel- ser og opgaver, der handler om børn og unges hverdag, og som kan bruges til at bryde de negative tan- ke- og adfærdsmønstre. Arbejds- arkene kan tilmed hentes på net- tet, så bogen kan bruges i flere om- gange.
Udkommet på Dansk Psykologisk Forlag. 208 sider, 498 kroner.
Et pluk af relevante fagbøger
Redigeret af Jens Nielsen
Socialpædagogen
53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 15
I Vendsyssel er en flok familie- plejere gået sammen og har stiftet en ny forening. Det skulle gerne blive en fordel for familieplejerne selv, deres biologiske børn og ikke mindst for plejebørnene. SL bakker op om initiativet
Af Karianne Bengtsen Blem Foto: Tao Lytzen
FAMILIEPLEJE■De var tre plejefamilier i Hjørring, der snakkede sammen og blev enige om, at tingene bare ikke fungerede.
At det er lidt af et „Palle alene i verden-liv“
sådan at sidde over 100 pleje- og aflast- ningsfamilier i kommunen uden at mødes, uden at sparre med hinanden og uden at støtte hinanden, når hverdagen som pleje- familie og kampene med kommunen bli- ver for trælse. Det er ikke fordi, de har brug for en psykolog at tale med – de får jo su- pervision. Mest af alt har de bare lyst til at lave noget socialt sammen. Det skulle ikke
være et politisk forum, så i begyndelsen af juni mødtes 112 familieplejere fra Vend- syssel og dannede en forening med for- mand og det hele. Hun hedder Ena Ander- son Hansen og har gennem tyve år være familieplejer.
– Når vi mødes, kan plejefamilierne for eksempel snakke om, hvordan de hver især gør, når de skal forhandle kontrakter med kommunen. Derudover kan vi læsse af på hinanden – alle er jo trætte af deres job ind imellem. Det giver en form for kol- leger at samarbejde med, forudser den ny- slåede formand.
– Vi håber også, at vi kan skabe mindre netværk indenfor foreningen, så vi kan bruge hinanden til aflastning, når der er brug for en hånd ved for eksempel sygdom, eller hvis vi skal til bryllup – i sådanne tilfælde kan vi jo ikke sende plejebørnene et hvilket som helst sted hen, siger Ena An- derson Hansen. Og så er der jo også de bio- logiske børn og deres behov for at mødes med andre i samme situation, sige hun og tilføjer:
– I foreningen skal de biologiske børn se, at de ikke står alene. Det er et stort arbej-
de at være „bio-barn“ i en plejefamilie – de er altid i klemme, siger Ena Anderson Han- sen.
– Deres behov bliver ofte lige skubbet, fordi der ikke er tid, og de forstår heller ik- ke altid, hvorfor der er forskel på, hvordan de og plejebørnene opfører sig. For eksem- pel kan de spørge: „Hvorfor taler han så grimt til dig? Du bliver jo ked af det“, for- tæller hun.
– Men først og fremmest er foreningen for plejebørnenes skyld. For hvis plejefami- lierne kan bruge hinanden, giver det bør- nene bedre anbringelser, mener forman- den.
Foreningen vil med tiden oprette en hjemmeside, hvor plejebørn og biologiske børn skal have mulighed for at chatte med andre i samme situation.
En kommende samarbejdspartner
– Når en familie bliver plejefamilie for første gang, så kan vi hjælpe dem med råd og vejledning. Men i foreningen kan vi og- så arrangere foredrag og snakke sammen om, hvad der sker, når kommunerne lægges sammen, og når der kommer sådan noget som anbringelsesreformen, siger hun. Og tilføjer, at foreløbig er foreningen afgrænset til Vendsyssel, men at hun håber, at den vil brede sig længere ud i lan- det med tiden.
– En uafhængig forening kan bedre stille spørgsmål ved det, kommunen for eksem- pel laver. Men vi skal også være både SL’s og kommunens samarbejdspartner, siger Ena Anderson Hansen, der med tiden ger- ne vil have lavet en brochure om forenin- gen, som kan ligge ude på kommunekon-
Socialpædagogen
Ny familieplejeforening står klar med støtte
– I foreningen skal de biologiske børn se, at de ikke står alene. Det er et stort arbejde at være „bio-barn“ i en plejefamilie – de er al- tid i klemme, siger Ena Anderson Hansen, der er formand for en ny forening for fami- lieplejere.
53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 16
Efter flere måneders for- sinkelse, er tidligere amts- direktør sat i spidsen for
opbygningen af den nye, lands- dækkende rådgivningsenhed på specialområdet
Af Jens Nielsen
KOMMUNALREFORM■Navnet er Lund. Palle Lund. Men han er ikke ude på en mission med ’license to kill’ – tværtimod skal den 55-årige tidligere direktør fra Vejle Amt bringe lys og liv over VISO, den kommen- de nationale videns- og rådgivningscenter på specialområdet.
Med måneders forsinkelse lykkedes det i slutningen af juni Socialministeriet at få besat stillingen som direktør for Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, der omfatter Center for Specialrådgivning (VISO) og Center for Social Service (den nuværende Servicestyrelse). Den skete ef- ter udsættelse og genopslag af stillingen, som endte med at have 21 ansøgere. Efter første opslag havde der været 13 ansøgere.
Palle Lund har som nævnt været amtsdi- rektør i Vejle, og har tidligere været for- valtningschef og direktør i Fyns Amt.
Han skal nu står i spidsen for arbejdet med at stykke det hold af fagpersoner sam- men, som skal udgøre VISO netværk, lige- som han bliver den daglige leder af den centrale enheds cirka 55 ansatte i Odense.
Hele styrelsen vil få 200 medarbejdere i Odense og et budget på 300 millioner kro- ner om året.
Ikke overraskende udtrykker både de- partementschefen og socialministeren stor tillid til Palle Lund, som har „den helt rigti- ge profil“ og kan „løfte opgaven“.
Fra flere sider har der tidligere været ud- trykt bekymring for, om VISO vil være funktionsdygtigt, når kommunerne pr. 1.
januar. Blandt andet mener DSI, at det går alt for langsomt med at få tilknyttet de fa- ste medarbejdere til enheden i Odense. De skal først ansættes fra 1. januar.
Men her har Socialministeriet taget nog- le forholdsregler, fortæller personalechef Pernille Fejfer:
– De bliver ikke ansat tidligere, men vi kan trække på deres ressourcer tidligere, fordi deres nuværende arbejdsgivere, am- terne, har været villige til at låne dem ud.
De synes, det er helt rimeligt, at de kom- mende VISO-medarbejdere er med til at opbygge det nye sted, og vi ser det også som nødvendigt, hvis det hele skal køre fra dag 1, siger Pernille Fejfer.
I august skal de institutioner, videnscen- tre og andre, der skal levere specialrådgiv- ning til VISO sende deres oplysninger til VISO, og i løbet af efteråret skal kontrak- terne med leverandørerne så indgås.
I løbet af efteråret bliver den faglige besty- relse, som får ansvaret for indholdsdelen, indkaldt til foreløbige drøftelser, men lige- som medarbejderne i Odense tiltræder den også først for alvor fra årsskiftet.
Også denne del af tidsplanen har været kritiseret. Hvordan skal bestyrelsen kunne præge VISO, hvis den først tiltræder, når VI- SO er begyndt at virke, lyder spørgsmålet.
jni@sl.dk
Socialpædagogen
torerne, så kommunerne kan udlevere dem til kommende plejefamilier.
Et godt tiltag
SL’s amtskreds i Nordjylland er positive over for initiativet. Så positive, at de har foræret den nye familieplejeforening en pose penge på 5000 kroner til arbejdet.
Et godt tiltag, kalder Arne Finn Nielsen, der er faglig sekretær i kredsen.
– Den slags initiativer er simpelthen nødvendige for at få området op at stå. Fa- milieplejerne har brug for at kunne støtte og orientere hinanden. Det fungerer jo li- gesom et netværk, fordi løn og ansættelse stadig ligger hos SL, siger Arne Finn Niel- sen.
Han mener i øvrigt, at det er en fordel for amtskredsen, at den nye forening, er blevet dannet.
– Sådan et netværk får en meget bedre føling med, hvad der for eksempel rører sig ude i kommunerne. Det er jo noget af det, vi har alt for lidt tid til at samle op på, fortæller han.
– Fremover kan netværket samlet kom- me til os som en gruppe, så vi ikke skal bruge ressourcer på det.
Arne Finn Nielsen siger, at amtskredsen selv har forsøgt at oprette netværk, men at der ikke er ressourcer til at køre dem.
– Nu står de selv for det, og det, synes jeg, er positivt.
kab@sl.dk
VISO-direktør endelig fundet
Noter
Ny formand for Børnerådet
Børnerådet skal have ny formand. Fra 1. au- gust tiltræder Charlotte Gullberg og afløser dermed Klaus Wilmann, der har været for- mand gennem de seneste fem år. Charlotte Gullberg er udpeget af familie- og forbrugs- ministeren, og hun har gennem de seneste 22 år været forstander på Skodsborg Observations- og Behandlingshjem, der er en døgninstitution for 20 0-6-årige. Hun har siden 1996 været børnesagkyndig dommer for landsretterne og har skrevet bøger om anbringelse. Også de øvrige medlemmer af Børnerådet er på valg – de nye medlemmer ventes udpeget snarest.
jni
Her bor SL’s nye lokalkontorer
Nu er det sikkert og vist, hvor de 10 nye lo- kalkontorer i SL får adresse. Hovedbesty- relsen vedtog på sit møde den 21. og 22. ju- ni den endelige placering. Det betyder, at SL Nordjylland ligger i Ålborg, SL Midt- og Vestjylland i Herning, SL Østjylland i Århus, SL Sydjylland i Esbjerg, SL Lillebælt i Odense, SL Storstrøm i Nykøbing Falster, SL Midtsjælland i Ringsted, SL Nordsjæl- land i Hillerød, SL Storkøbenhavn i Køben- havn og SL Bornholm i Rønne.
lmp
Information om sjældne kromosomafvigelser
Der er informationer at hente for dem, der vil vide noget om sjældne kromosomafvi- gelser. Både som forældre til et barn med kromosomafvigelser og til fagpersoner, der er i kontakt med disse familier. Lægerne på Kennedy Institut – Statens Øjenklinik, Fo- rældreforeningen UniqueDanamrk og Cen- ter for Små Handicapgrupper har nemlig udgivet et informationshæfte om emnet. I hæftet kan man blandt andet få svar på nogle lægelige spørgsmål om, hvad kromo- somafvigelser er, og hvad de kan betyde.
Og man kan læse om genetisk rådgivning, laboratoriemetoder og samarbejdet mellem lægerne på børneafdelingen og den klinisk genetiske afdeling.
Hæftet kan rekvireres på Kennedy Institut- tet – Statens Øjenklinik på tlf. 4326 0100 eller via følgende email: kisoe@kisoe.org eller formand@uniquedanmark.dk
kab 53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 17
Socialpædagogen
Ahmet Demir
Cand. Pæd. & Familieterapeut Leder af Blæksprutten
Mobil: 2097 4356
Mail: ahmet@ahmetdemir.dk Web: www.ahmetdemir.dk (Modtaget d. 28.6.2006)
I socialforvaltningerne arbejder en del so- cialrådgivere med familier med anden et- nisk baggrund end dansk, hvorfor der er behov for tolkning. Jeg har to konkrete ek- sempler. Jeg vil delagtiggøre andre i mine oplevelser i forbindelse med tolkning og understrege vigtigheden i et omhyggeligt valg af tolk.
Tolkning er et væsentligt redskab i for- bindelse med vores arbejde med etniske familier, som ofte er tilbageholdende og mistroiske, og derfor nødigt henvender sig til forvaltningen, Vort samarbejde med dis- se familier er ofte problematisk og stiller krav om faglighed og forsigtighed.
Jeg har selv indimellem brug for tolk, og
jeg er sikker på at andre som arbejder med tolke oplever dårlig tolkning. Enten over- sætter tolken, hvad pågældende mener at forstå, eller fremfører sine personlige hold- ninger og meninger. Her vil jeg opfordre sagsbehandleren til at reagere ved om- gående at stoppe samtalen af hensyn til fa- milien, idet en forkert tolkning vil kunne skade vort samarbejde med familien.
Fra mit eget arbejde vil jeg her give et par eksempler på utilstrækkelig tolkning. I det første kendte jeg ikke familiens sprog, og i det andet ønskede jeg på grund af min funktion i familien ikke at fungere som tolk, selvom jeg kendte sproget.
Den første var et stort møde med mange deltagere ud over familien. Jeg var fra star- ten af mødet meget usikker på tolkningens kvalitet, og både forældrenes og de andre professionelles tilbagemelding tydede på, at kommunikation og tolkning ikke hang sammen. Jeg afbrød hurtigt samtalen, og både familien og de øvrige professionelle var meget glade for dette, fordi de opleve-
de situationen på samme måde som mig.
Jeg understregede, at det var vigtigt for at opnå et optimalt resultat.
Den anden oplevelse var et familiemøde sammen med andre professionelle, hvor jeg kunne sproget, men ønskede tolk. Jeg kunne derfor høre mistolkningerne, men oplevede dem også ud fra den nonverbale kommunikation med familien, og det var tydeligt, at de havde lyst til at forlade mø- det på grund af mistolkning.
Jeg vil opfordre sagsbehandlere og andre professionelle til at være meget omhyggeli- ge i valg af tolk, og ved usikkerhed om kva- liteten stoppe samtalen. Tolkebureauer som benytter uprofessionelle tolke burde boykottes, og forvaltninger og andre in- stanser bør på forhånd tjekke, at tolkene er uddannet til en faglig korrekt oversættel- sesopgave. Familierne har behov for en klar kommunikation, og derfor har vi be- hov for professionelle tolke.
Søren Magnussen,
leder af Vilde Læreprocesser (www.vildelaereprocesser) (Modtaget d. 3.7.2006)
I Socialpædagogennr. 12 kan man læse en grundig beskrivelse af resultaterne fra det danske Projekt Recovery-Orientering, der handler om den psykiske syges svære vej tilbage til det normale samfund.
En spændende og tankevækkende be- skrivelse af en kompliceret proces med mange faktorer, der griber ind i hinanden – fuldstændigt som i vores arbejde med de mest vilde børn og unge.
Følgende tre ting bliver nævnt som en forudsætning for, at recovery-processen lykkes:
Tilgangen skal være, at det, at komme sig, er muligt og forventeligt. Håb avler håb.
Der er brug for en tilgang, der anerken- der flere syn på forløbet – der er brug for flerstemmighed.
Der er ikke én hjælp, der passer til alle.
Recovery skal præges af diversitet og fleksi- bilitet – fra individ til individ, men også for den enkelte over tid.
Andre steder i artiklerne i Socialpædago- genfinder man følgende udsagn:
Det handler om at føle sig anerkendt som bruger.
Mange føler sig krænket af at blive redu- ceret til en diagnose.
Mange føler behandlingen alt for enspo- ret.
Recovery er ikke nogen lineær proces.
Det handler i høj grad for brugerne og pårørende om at generobre kontrol med sygdommen og med behandlingen.
Medicin, behandling og støtte er vigtigt, men det er ikke altid omdrejningspunktet – det er ofte den ægte omsorg.
Det handler om at have en tilgang, som gør, at man for eksempel tillader sig at gøre forskel på brugerne.
Min recovery har at gøre med kærlighed.
Psykiatri er (skal være) lige så meget kunst, som det er videnskab.
Der er ikke én metode eller en tilgang, der kan hjælpe alle og der er derfor ikke én hjælp, der er den rigtige for alle.
Og så var det bare lige, jeg kom til at tæn- ke på, hvornår Kirsten Nissens evidens- kontrolkomission slår hårdt ned på disse udsagn, der jo helt tydeligt ikke har en chance for at overleve i en rigtig, SL- videnskabelig evidensverden, hvor alt selv- følgelig kan måles præcist og uden uviden- skabelige fejlkilder som følelser, anerken- delse, kærlig, kunst, metodefrihed, omsorg, håb, brugerkontrol og lignende hippie-pis.
Hele evidenstankegangen går jo ud på at finde én rigtig best practice, der kan bevises som værende den bedste – hvordan kan SL’s ledelse så tillade så undergravende ar- tikler i det fagblad, der vel skal være evi- denstankegangens kamporgan?
Er I ved at miste grebet?
Evidensundersøgelsen – part 14
Vi har brug for professionelle tolke – ikke uprofessionelle
53942_SP14_s10_25.qxp 06/07/06 9:56 Side 18
