Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Er I enige om kerneopgaven på din arbejdsplads?
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV NR. 7 · 2014 TEMA: SOCIALE MEDIER Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
B I B L I O T E K A R F O R B U N D E T S F A G M A G A S I N A U G U S T 2 014
Udnyt de sociale medier bedre
Fire fagfolk giver deres bud på hvordan
Tema
se mere på www.redia.dk/library
redia_library_perspektiv 2.indd 1 13/06/14 11:53
07
NATIONAL OPEN ACCESS-STRATEGI
MEDIEVANER 2014
UENIGHED OM
KERNEOPGAVEN?
smart ny aUtOmat
axiell Danmark a/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Bibliotheca’s nye automat er med sit flotte, klassiske design og smarte funktioner et stort hit på bibliotekerne.
smartserve 1000 leveres med ekstra stor skærm, og kan leveres med ekstra bordplads og i alverdens farver.
Kontakt os -
så fortæller vi mere!
axiell Danmark a/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk Oktober 2013 · Perspektiv ·51
WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK
JEG KAN HJæLpE DIG HELE vEJEN, NED TIL MINDSTE DETALJE.
Kirsten Brandt Jørgensen Indretningsarkitekt Tlf.: +45 20 24 64 70
E-mail: kirsten.jorgensen@bci.dk Fra første indretningsskitse til komplet indrettet
bibliotek, eller tips om praktisk tilbehør som letter arbejdet for bibliotekspersonalet.
Det er den hjælp jeg kan tilbyde dig.
Bag mig har jeg produktudviklere, designere og et af Europas største bibliotekssortimenter.
Men for at gøre det nemt for dig, skal du blot kontakte mig så tager jeg hånd om detaljerne og logistikken.”
”
3 August 2014 · Perspektiv · 04 Aktuelt interview: Reelt kan ét bibliotek
i fremtiden levere alle online services
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
24 Gadget
26 En cadeau til biblioteket
27 Vi vil gerne oplyses
– danskernes medievaner 2014
28 Bibliotekarforbundet til Folkemødet
29 Resumeer fra Del Din Viden
30 Motivationen er, at det kan bruges
32 Jeg vil ikke gå ned på fakta
38 Da børnene erobrede biblioteket Artikel fra Del Din Viden
40 Er I enige om kerneopgaven på din arbejdsplads?
Nyheder fra HB-mødet 34 Job og karriere 36 Nye bøger 43 Nye stillinger 46
Arrangementer på vej 48 Nyt job 50
LÆNGE VENTET NATIONAL STRATEGI FOR OPEN ACCESS
TEMA
VÆR EN ATTRAKTIV BORDHERRE
07
INDHOLD
i øvrigt
22 40
Hvis virksom- heder og or- ganisationer skal have det fulde udbytte af en indsats på de sociale medier, kræver det en klar strategi, sys- tematisk over- vågning samt evnen til at finde den relevante viden. Perspektiv har sat fire fag- folk i stævne for at høre om deres erfaringer.
12
Du har tidligere været ansat som professor på Center for Internetforskning og Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet, hvorfor rykker du nu til IVA?
- Jeg blev tilbudt et professorat på IVA, og jeg har haft fokus på bibliotekerne gennem flere år. Bibliotekerne er på mange måder eksemplariske, når man ser på digitaliseringens historie, og jeg har ofte brugt biblio- teket som modeleksempel i min forskning. I starten digitaliserede man for eksempel kartotekskortene og tænkte gamle strukturer ind i den nye teknologi, men nu er vi nået til at kunne tage nogle store skridt ved at gentænke måden at gøre tingene på, for eksempel ved at skabe nationale online services.
Hvad bliver dine opgaver på IVA?
- Undervisning og forskning indenfor mit felt, der bredt beskrevet er internetteori, mediehistorie og elektronisk kulturarv. Jeg beskæftiger mig med de digitale mediers betydning for kultur- og vidensfor- midling. De digitale materialer bliver eksempelvis mere komplekse. Før var de ordnet i databaser, som få mennesker kontrollerede, og kunne findes gen- nem velorganiserede søgninger. I dag står vi med en teknologi, hvor alle konstant kan publicere på mange platforme – et digitalt kaos. Det bliver en af mine opgaver i samarbejde med forskere fra både IVA og eksempelvis fra Film og medievidenskab i et inter- nationalt samarbejde at beskrive de nye former for komplekse digitale materialer. Ønsket er jo at kunne søge på tværs af medier og »overalt« på nettet.
På hvilken måde vil den digitale udvikling påvirke bibliotekerne?
- De næste 20 år vil vi opleve en diskussion af, hvordan de lokale biblioteker skal forme sig, og eksempelvis hvor de skal ligge. Ét bibliotek kan reelt levere nationale online services til hele landet modsat i dag, hvor hvert bibliotek laver det samme. Arbejdsdelingen og samarbejdet vil blive mellem onlinefunktioner. Så diskussionen vil gå på, hvorfor et bibliotek skal ligge, hvor det gør. Biblioteket skal finde nye måder at forankre sig på i forhold til lokale interesser.
Men bibliotekerne vil på den måde også nærme sig arkiver, museer og eksempelvis Danmarks Radios domæne, så vi får også en diskussion af hele public service-begrebet. For skal videns- og kulturformidling være statens ansvar, skal det ske på mere kommercielle vilkår, eller skal der måske være et større civilt ansvar?
Hvad har din tidligere forskning handlet om?
- Jeg lægger stor vægt på at se de digitale medier i en bred mediehistorisk ramme for at få en forståelse af, hvordan de interfererer med den kultur, vi har. Mange føler måske, at det er teknikken, der bestemmer udviklingen, men det er altså de kulturelle og sociale behov, der bestemmer.
Facebook opfyldte eksempelvis et behov for at have en nær kommunikation med hinanden. Det er kun de ideer, der imødekommer et behov, der virker og overlever, for der er ingen, der bruger it for it’ens skyld. Til gengæld er der kommet en langt større vifte af behov for digital teknologi, fordi stort set alle har adgang til den. Det betyder også, at vi de næste 20-30 år vil se mange flere online services af alle mulige slags.
Ak tuel t int ervie w
I de næste 10-15 år vil vores brug af digital teknologi skabe større om- væltninger i samfundet, end vi regner med, mener internetforsker Niels Ole Finnemann. Første september tiltræder han som professor på Det Informationsvidenskabelige Akademi.
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Reelt kan ét bibliotek
i fremtiden levere alle
online services
5 August 2014 · Perspektiv · Professor Niels Ole Finnemann har arbejdet med digitale medier
i mere end 25 år, blandt andet på Center for Internetforskning og på Institut for Æstetik og Kommunikation – Medievidenskab ved Aarhus Universitet. Han har skrevet bogen Internettet i mediehisto- risk perspektiv og forudser store forandringer i samfundet de næste 10-15 år på grund af udviklingen af de digitale platforme.
Ambitiøse mål for fri
adgang til digital forskning
F ORMANDENS LEDER
Kort før sommerferien præsenterede uddan- nelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen den nye nationale strategi for Open Access, som skal sikre alle gratis adgang til forskningsresultater. Det har vi i Bibliotekarfor- bundet længe efterspurgt, og jeg er glad for, at der nu ligger en række klare målsætninger for, hvordan vi får brudt betalingsmurene omkring forskningen ned.
I de kommende tre år skal en styregruppe, hvori der blandt andet sidder repræsentanter fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forsk- ningsbibliotek, sørge for implementeringen af strategien, og jeg er overbevist om, at fag- og forskningsbibliotekarerne kommer til at spille en vigtig rolle i at vejlede omkring, hvordan vi etablerer de rette procedurer og infrastrukturer, der kan håndtere Open Access.
Målsætningerne i strategien er ambitiøse. Ek- sempelvis er den danske målsætning om, at der i 2017 skal være uhindret digital adgang til 80 procent af alle danske fagfællebedømte forsk- ningsartikler fra danske forskningsinstitutioner, der er publiceret i 2016, højere end den europæi- ske, som er på 60 procent. Desuden lægges der op til, at det ikke kun er forskning finansieret af offentlige midler, men også af private, som skal omfattes af kravet om Open Access.
Er det for ambitiøst? Måske, men det sender
Søren Kløjgaard · skl@bf.dk et vigtigt signal fra ministeren om, at hun ønsker at sætte gang i en bevægelse, hvor vi skubber til vores analoge tankegang og gør os mere umage med at gøre den digitaliserede viden tilgængelig for flere. For paradoksalt nok er digitalisering ikke altid lig med nem adgang.
Dette gælder for forskning, men det gælder også for den digitale kulturarv, som det med de nuværende regler kan være vanskeligt at få adgang til. Lad mig nævne et eksempel.
Statsbibliotekets Mediestream giver digital adgang til radio, tv og reklamefilm og snart også 32 millioner avissider, men vel at mærke kun på en række pc’er på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Det Danske Filminstitut og på ud- dannelsessteder med en licens. Vi mangler med andre ord digitale løsninger, der kan vække nyt liv i samlingerne og give ikke blot forskere, men også almindelige borgere med interesse for historie, kultur og samfund oplevelser og ny inspiration.
Lad os holde fast i de ambitiøse målsætninger og fortsætte med at sætte nye, for det sender et klart signal om, at vi skal videre af den vej, hvor vi bevæger os fra at tænke analogt til at tænke mere digitalt, så både vores viden og vores kulturarv bliver tilgængelig for langt flere men- nesker.
Søren Kløjgaard
December 2013 · Perspektiv ·7
ingen ridser er for dybe
Kasserer du dyre spil eller film pga. dybe ridser?
den nye Quicksand er billigere end genanskaffelse af bare 5 spil eller film!
Vi er stolte over at præsentere nyeste skud på stammen af discreparationsmaskiner fra ame- rikanske VenMill: Den lille smarte Quicksand er en bror til vores sorte Hybrid-maskine, som på kort tid er blevet en favorit på mange bibliote- ker, når det gælder vedligeholdelse af musik-, DVD- og spilsamlinger. Men hvor du før skulle bruge op til 20 minutter på meget dybe ridser,
kan reparationstiden nu reduceres markant!
Ingen ridser er for dybe til Quicksand, som gør forarbejdet på få sekunder. Disc’en færdig- gøres herefter i din nuværende maskine på nogle ganske få minutter. Quicksand passer perfekt sammen med VMI Hybrid, VMI Buffer, VMI2550i, Disc-Go-Devil og Disc-Go-Roboto.
Ring til os i dag eller se mere på sundsound.dk.
SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK | SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK
NYHED
Perspektiv_07_28_august_2014_215x270.indd 1 14/08/14 10.41
o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv
1. august
270 kommende studerende tilbydes plads på IVA
I 2014 har Det Informationsviden- skabelige Akademi optaget 270 studerende. 210 kommende stu- derende skal starte i København, mens 60 nye studerende har fået plads i Aalborg.
København har oplevet et øget ansøgertal i forhold til sidste år med 587 i år mod 502 sidste år.
Dog har lidt færre haft studiet som førsteprioritet. Samtidig er kvotienten steget, således at den nu er på 6,0 i København.
Det samme gør sig ikke gæl- dende i Aalborg, hvor alle er blevet optaget.
I Aalborg er der stadig ledige studiepladser, hvilket studerende, der ikke lige kom ind på drømme- studiet, vil blive gjort opmærk- somme på i deres afslagsbreve.
I København er 28 studerende desuden optaget på standby.
Lerche
11. juli
Fem spor for
fremtidens biblioteker
Et halvt års intensivt samarbejde mellem bibliotekarer, antropolo- ger og designere i Projekt Folkets Bibliotek er nu endt med en rapport og fem udviklingsspor til bibliotekerne.
Undervejs i projektet Folkets Bibliotek er der blevet udviklet 11 koncepter til bibliotekerne, og de fire bedste er blevet videreudvik- let og testet af de otte medvir- kende biblioteker:
• Ideen om et fælles nationalt biblioteksblad
• Etableringen af en national por- tal til videndeling og idéudvikling
• Idéen om »bibliotekaren ud af huset«
• Et ungekorps for og med unge brugere.
Projektet blev udover en rapport afsluttet med en konference i 28. juli
Undersøgelse viser, at forskere er mere positive over for Open Access
Forlaget Taylor & Francis Group har spurgt, hvordan amerikanske, canadiske og europæiske forskere har det med Open Access, og undersøgelsen bygger på knap 800 svar.
I 2014 vurderede 35 procent af de forskere, der deltog i under- søgelsen, at offentliggørelse i Open Access-tidsskrifter gav en bredere eksponering end et almindeligt tidsskrift. Den øgede positive holdning over for Open Access er et skridt på vejen til flere forskningsartikler, der bliver
11. juli
Pop-up biblioteket i Odense
Odense Centralbibliotek har skabt et Pop-up bibliotek i bymidten for at skabe liv og kulturelle aktiviteter i juli og august.
Konceptet er lånt fra restau- ranter, hvor Pop-up restauran- ter åbner i kortere perioder i for eksempel tomme butikslokaler.
Odense Centralbibliotek åbnede 5. juli det første Pop-up biblio- tek i Odense City, hvor folk kan låne bøger, bruge børnehjørnet, og i løbet af sommeren vil bib- lioteket arrangere aktiviteter.
Mønsted
9. juli
Første introduktions- stilling på biblioteket
Solrød bibliotek ansatte i juni, som den første kommune i landet, en medarbejder i en såkaldt introduktionsstilling.
En ordning, som blev aftalt ved OK13 for at få nyuddannede akademikere, der har været ledige i mere end et år, ud på arbejdsmarkedet.
På Solrød bibliotek har de ansat Aya Sawahiro i en et-årig introduktionsstilling. Hun har oplevet at være ledig i halvan- det år efter sin kandidateksa- men på Det Informationsviden- skabelige Akademi og glæder 10. juli
Lær om børn, sprog og litteratur
Vejle og Odense Centralbibliotek afholder kurser for biblioteks- medarbejdere, der arbejder med opsøgende biblioteksbetjening og sprogstimulering af små børn.
Kurserne bygger på de mange Kulturstyrelsen den 18. juni.
Projektleder, antropolog Rikke Hoelgaard Andersen, under- stregede, at resultaterne af projektet kan bruges af alle biblioteker i hele landet som en ledetråd i den udviklingsproces, mange af dem står i.
Læs mere om Projekt Folkets Bibliotek og find rapporten og anbefalingerne på Kulturstyrel- sens hjemmeside.
Mønsted tilgængelige for alle, men andelen
af forskere, der er usikre på, om de vil offentliggøre forskningsar- tikler som Open Access, er stadig forholdsmæssig stor. 47 procent af forskerne svarede, at de var usikre på, om de ville offentlig- gøre deres forskning som Gylden Open Access, mens 41 procent var i tvivl, om de ville offentlig- gøre forskningen som Grøn Open Access.
Nogle af hindringerne, for at forskere vil offentliggøre deres forskning som Open Access, er ifølge undersøgelsen manglende viden om forlagenes politik, men også teknik og for lidt tid blev nævnt som årsager til ikke at offentliggøre forskning som Open Access.
Lerche
erfaringer, bibliotekerne har høstet, siden Bogstart be- gyndte i 2009.
Kurset giver deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer med bogstartsfor- midlere og andre biblioteks- medarbejdere, der interes- serer sig for børnelitteratur, opsøgende biblioteksbetjening og sprogstimulering, og vil være en blanding af faglige input fra eksperter, forskere og praktikere indenfor området børn, sprog og litteratur, skriver Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Der afholdes to identiske kursusforløb, bestående af to kursusdage med 5-6 ugers mellemrum. Første kursusfor- løb foregår på AROS i Aarhus den 9. oktober og 11. novem- ber, mens Nordatlantisk Hus i Odense lægger lokaler til andet kursusforløb den 29. januar og 5. marts. Læs mere om kurserne, og tilmeld dig på cen- tralbibliotekernes hjemmeside.
Mønsted
August 2014 · Perspektiv · NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
9 1. juli
Skal der være mindstekrav for biblioteksbudgetterne?
Den store forskel på, hvor meget kom- munerne bruger på deres biblioteker, får formanden for Danmarks Biblioteks- forening til at foreslå, at man sætter en nedre grænse for, hvor lidt man må bruge på sit bibliotek.
»Vi har da et super bibliotek, selv om vi ikke prioriterer det så højt.«
Det er essensen af Anne Bonefelds (V), der er kulturudvalgsformand i Odder Kommune, syn på sit lokale bibliotek. I Odder har lokalpolitikerne
27. juni
Så er det sommerferie…
I Roskilde var 250 børn klar til at modtage Kronprinsesse Mary, der kom for at indvie årets sommerbogs- konkurrence fredag den 20. juni. Bag- efter læste Kenneth Bøgh Andersen op af Antboy-bøgerne.
Den meget virak handlede om at skabe opmærksomhed om Sommer- bogen og give børn lyst til at læse.
Allerede den første weekend efter indvielsen modtog Pallesgavebod.dk over 500 anmeldelser, og dermed har årets læselystkonkurrence fået en rigtig god start.
Lerche
27. juni
Kampagne skal få flere til at søge ind på IVA
Med slogans som »Jeg skaber innovation med informa- tion« og »Jeg skaber tryghed med information« har Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) lanceret en ny kampagne, der skal få flere til at søge ind på IVA.
Kampagnen lever først og fremmest på uddannelsens Facebookside, men i Aalborg vil den også være en del af bybilledet og blandt andet kunne ses på bagsiden af busser og på plakater.
Formålet er at få kommende studerendes øjne op for al det, man kan skabe med information, og gøre flere nysgerrige på uddannelsen. IVA har i de seneste år ople- vet, at ansøgertallet er steget støt, og håber naturligvis på en fortsættelse af de gode takter.
Følg selv med på IVA’s Facebookside.
Lerche sig nu over en mulighed for at bruge sin
uddannelse.
Det særlige ved introduktionsstillingen er, at lønnen er 80 procent af startløn- nen for akademikere i staten, mod at en del af arbejdstiden på 37 timer afsættes til kompetenceudvikling. På statslige arbejdspladser kan man også søge om tilskud til kurser eller uddannelse til den ansatte, hvor man selv skal sørge for kompetenceudviklingen på de kommu- nale arbejdspladser.
Drift- og personalechef på Solrød Bibliotek, Julie Frost, ser introduktions- stillingerne som en god mulighed for biblioteket.
– »Vi har en masse nye opgaver, vi gerne vil have udviklet, men da vi er un- derlagt et sparekrav, havde vi ikke midler nok til en hel stilling, men vi havde mulighed for at ansætte en ny medar- bejder til de 80 procent af grundlønnen, som ordningen kræver,« siger hun i en artikel fra Kompetencesekretariatet, der er overenskomstparternes fælles sekretariat og rådgiver arbejdspladser om kompetenceudvikling.
Læs mere om mulighederne på www.kompetenceudvikling.dk/
introduktionsstillinger
Mønsted
besluttet, at 293 kroner pr. indbyg- ger pr. år må være nok at drive et lokalt bibliotekstilbud for. Det er lige fem kroner mindre pr. indbygger end Haderslev Kommune, der bruger 298 kroner pr. indbygger, og det giver de to kommuner en bundplacering på listen over, hvor meget kommunerne bruger på deres biblioteker. Det er Ugebrevet A4, der igen sætter fokus på de store forskelle, der er mellem biblioteksbud- getterne på tværs af kommunegræn- serne.
Og de store forskelle er ikke noget, som formand for Danmarks Biblioteks- forening, Steen B. Andersen, bryder sig om.
Til Ugebrevet A4 siger han:
– Det er i hvert fald et område, hvor der er stor kommunal råderet – nogle gange måske også lige lidt rigeligt.
Han overvejer, om en løsning kunne være en fastsat standard.
– Måske kunne man sætte nogle minimumsstandarder. Man kunne overveje at sige, at vi skal sikre, at alle borgere i Danmark har muligheder for en ikke alt for utilgængelig biblioteks- sektor.
Lerche
klikkede på interviewet med
Lone Frank Vi mister koncentrationen
649
læste påMest perspektiv.dk
i juni og juli
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
perspektiv@bf.dk · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Woer+Gregorius · Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk
o v e r bl ik f r a n e t t e t bf.dk /fa gma ga sinetper spek tiv
24. juni
350 indgange til inspiration
Fransk salon på Fyn og brevstem- mer i Brønderslev. Formidling af klassisk musik til unge, praktiske it-tips, digital dannelse, uformel læring og frivillige bogvenner.
Det er blot et minimalt udsnit af de emner, du kan dykke ned i på Perspektivs onlineforum for videndeling og inspiration.
Del Din Viden har nu rundet hele 350 artikler, som alle er tilgænge- lige på sitet, og der er masser af inspiration at hente i de artikler, som bibliotekarer og andre fagfolk over hele landet har bidraget med.
Hvis du selv har lyst til at dele din viden ved at indsende en artikel til sitet, kommer du samtidig i betragtning til både titlen som Månedens artikel, der som titlen antyder kåres hver måned, samt Del Din Viden Prisen på 5.000 kroner.
Den månedlige vinder modtager en flot pakke med lækker cho- kolade, der kan deles med gode kollegaer.
Vinderen af Del Din Viden Prisen på 5.000 kroner kåres blandt de skribenter, der står bag en Månedens artikel. Prisen uddeles på Bibliotekarforbundets faglige landsmøde i oktober – og kun ved personligt fremmøde!
Har du spørgsmål til Del Din Viden, er du altid velkommen til at kontakte Perspektivs redaktion.
Kjestrup
12. juni
Forligsmand klar med mæglingsforslag i DR-konflikt
Måneders uenighed om den kommende overenskomst mel- lem de akademiske organisa- tioner og DR har fået sat et punktum med det mæglingsfor- slag, som Forligsmanden præ- senterede parterne for onsdag den 11. juni. Forslaget kan læses på Forligsinstitutionens hjem- meside.
Der er tale om en treårig overenskomst. For program- overenskomsten udgør den samlede lønramme i perioden 18. juni
Minister: Biblioteker skal tage aktivt del i nye kulturtjenester
Kulturminister Marianne Jelved lancerede i maj tre nye strategier for at få børn og unge til at møde kunst og kultur tidligt i livet.
Perspektiv har spurgt hende, hvad bibliotekets rolle er?
- Bibliotekerne rundt om i landet udgør ofte det lokale samlingspunkt og fungerer flere steder også som kulturhus og sætter rammen for en lang række aktiviteter for børn og unge. Som en af de væsentligste aktører i det kommunale kulturliv har bibliotekerne derfor mulighed for at spille en væsentlig rolle i det fælles arbejde med at få omsat strategierne til virkelighed, der når børnene og de unge. Jeg ser for eksempel meget gerne bibliote- kerne tage aktivt del i udbredel- sen af lokale kulturtjenester og være med til at skabe rammer for unges selvorganisering, siger Marianne Jelved.
De initiativer, hvor ministeren ser, at bibliotekarerne har en oplagt rolle i forhold til nye initia- tiver, er for eksempel:
• i implementeringen af den såkaldte kulturkuffert, der er et tilbud til børn i udsatte boligområder, hvor de kan være det lokale bindeled
• i Kulturtjeneste-initiativet, hvor bibliotekarerne kan fungere som
kulturambassadører
• i initiativet med åbne dagtilbud, hvor dagtilbud skal indgå part- nerskaber med lokale kultur- institutioner
• i initiativet med at skabe ram- mer for unges selvorganisering.
Hvordan og hvor initiativerne føres ud i livet afhænger dog i høj grad af, om den konkrete kommune går aktivt ind i arbejdet og for eksempel prioriterer den nødvendige medfinansiering. Det kan bibliotekerne som kommunal institution være med til at opfor- dre kommunerne til, lyder det fra kulturministeren.
Mønsted
2,25 procent. For ansatte på tek/
adm-overenskomsten udgør den samlede ramme 3,7 procent. For- skellen er blandt andet begrundet i, at mæglingsforslaget på tek/
adm-overenskomsten indeholder en forlængelse af opgørelsesperioden til seks måneder. Mæglingsforsla- get er et resultat af de seneste 15 dages drøftelser, der er foregået i Forligsinstitutionen.
Det var blandt andet en sabbat- ordning for medarbejdere i DR på programoverenskomsten, der trak uenighederne i langdrag. Her har Forligsmanden i mæglingsforsla- get lagt op til, at parterne i løbet af næste overenskomstperiode skal drøfte indholdet af ordningen nærmere.
Dansk Journalistforbund har sam- tidig indgået et forlig med DR.
Lerche
klikkede på nyheden
»Bibliotekarforbundet klar til administra- tivt samarbejde«
24
Mest læste på bf.dk i juni
og juli
F agligt l andsmøde 2014
Snapshot!
- Bibliotekaren Anno 2014
Nyborg Strand 25.-26. oktober
Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Deltagerpladserne fordeles efter “Først-til-mølle”- princippet.
Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplej- ning (dog ikke drikkevarer) er gratis.
Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested.
Deltag også i Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014
Før landsmødet afholder Bibliotekarforbundet sin
generalforsamling lørdag tober 2014 kl. 11.00,trand.
Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliote- karens faglighed består af – og tegner et billede, som peger fremad.
Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno 2014.
På Fagligt Landsmøde 2014 ser vi kritisk på os selv og får også andres syn på bibliotekaren. Vi sætter ord og billeder på, hvor bibliotekaren står Anno 2014. Et Snapshot! som både bygger på vores årelange tradition og vore metoder og som peger fremad mod vores fremtidige rolle i sam- fundet og dermed kommer lidt tættere på at vise billede af, hvem vi er, og hvor vi bevæger os hen.
Tilmeld dig via bf.dk/snapshot
August 2014 · Perspektiv ·11
F agligt l andsmøde 2014
Snapshot!
- Bibliotekaren Anno 2014
Nyborg Strand 25.-26. oktober
Fagligt Landsmøde er åbent for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet.
Deltagerpladserne fordeles efter “Først-til-mølle”- princippet.
Deltagelse, indkvartering på enkeltværelse og forplej- ning (dog ikke drikkevarer) er gratis.
Kom og vær med på Nyborg Strand, hele Danmarks mødested.
Deltag også i Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2014
Før landsmødet afholder Bibliotekarforbundet sin generalforsamling lørdag den 25. oktober 2014 kl. 11.00,
også på Hotel Nyborg S trand.
Fagligt Landsmøde 2014 sætter bibliotekarens professionelle dna til diskussion ved at stille skarpt på vores fag, vores kompetencer og vores faglige identitet. Over to konferencedage fokuserer vi på, hvad bibliote- karens faglighed består af – og tegner et billede, som peger fremad.
Vi tager et Snapshot! af Bibliotekaren Anno 2014.
På Fagligt Landsmøde 2014 ser vi kritisk på os selv og får også andres syn på bibliotekaren. Vi sætter ord og billeder på, hvor bibliotekaren står Anno 2014. Et Snapshot! som både bygger på vores årelange tradition og vore metoder og som peger fremad mod vores fremtidige rolle i sam- fundet og dermed kommer lidt tættere på at vise billede af, hvem vi er, og hvor vi bevæger os hen.
Tilmeld dig via bf.dk/snapshot
S OCIALE MEDIER
Perspektiv har sat fire fagfolk, der alle beskæftiger sig med de sociale medier, i stævne i den virke- lige verden.
(Forrest t.v.: ph.d.- studerende på IVA, Niels-Peder Osmundsen Hjøl- lund, t.h.: chef- rådgiver i Advice Digital, Randi Hovmann. Bagerst t.v. Cand.scient.
bibl. Sigrid Klitga- ard Brix, t.h. Digital project manager i Brüel & Kjær, Rune T. Steenberg.)
Vær en attraktiv
bordherre
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Virksomheder, kulturinstitutioner og organisationer skal lægge den formelle tone fra sig, hvis de vil nå deres kunder og brugere på de sociale medier. I stedet skal de kommunikere som til et uformelt middagsselskab.
- Og det er uanset, om de sælger tandpasta, koncertbilletter eller låner bøger ud, siger cand.scient.bibl. Sigrid Klitgaard Brix, der i sit speciale har analyseret fire museers brug af Facebook.
Som for en god bordherre eller borddame gælder det, at virksomheder eller kulturinstitutioner skal spore sig ind på, hvad kunderne eller brugerne synes er interessant og også lytte til deres mening. For helt afgørende er det at forstå, at de sociale medier er skabt til dialog og ikke blot er en portal til envejs markedsføring, hvor man kun »taler« om sig selv!
Perspektiv ser i dette tema på, hvilke muligheder de sociale medier gemmer, og hvilke redskaber informationsspecialisterne har til at udnytte mulighederne.
S OCIALE MEDIER
Lær at bruge den viden, de sociale medier gemmer
Det er ikke kun opskrifter og feriebilleder, der cirkulerer
på de sociale medier. Masser af informationer, der kan
være guld værd for virksomheder, ligger gemt i dyndet.
August 2014 · Perspektiv ·15 Instagram # Twitter # Facebook # Snapchat # Yelp #
LinkedIn # Foursquare # YouTube # Google+
De sociale medier bidrager med lige så meget viden som de traditionelle nyhedsmedier, mener chefrådgi- ver i Advice Digital, Randi Hovmann, der rådgiver virksomheder i at bruge de sociale medier og udnytte den viden, de får gen- nem tjenesterne.
- Man skal forstå de sociale medier som enhver anden ny- hedskilde og som lige så valide som traditionelle kilder, når man bare får sorteret alt det irrelevante fra, siger hun, og tilføjer, at vi mentalt skal væk fra at tænke de sociale medier som noget privat. For det er de ikke.
De sociale medier er måske nok et sammensurium af kilder, men imellem er der yderst valide kilder, som er med på beatet og meget nicheorienterede.
- Det er for eksempel på de sociale medier, du finder detail- nyhederne – alt det, der aldrig rammer mainstreammedierne.
Resultatet af en ny undersøgelse af shoppingadfærd i USA eller en artikel om IKEAs nye, innovative markedsføringstiltag på Instagram. Information, der kan være yderst brugbart eller ligefrem afgørende for en virksomhed eller medarbejdere inden for et bestemt fagligt felt, siger Randi Hovmann.
TILGÆNGELIG EKSPERTVIDEN
Rune T. Steenberg, Digital project manager i virksomheden Brüel & Kjær, er enig i, at man ikke kan se bort fra de sociale medier, når vi taler om viden, og hvordan vi finder den.
- Vi er vant til en traditionel tilgang til viden gennem viden- skabelige artikler, men der er også viden at hente på de sociale medier, som virksomhederne ikke kan lukke øjnene for. Der foregår eksempelvis masser af tekniske og nicheprægede diskussioner på LinkedIn i både åbne og lukkede grupper, hvor eksperter fra hele verden diskuterer samme emne. Ikke fordi det nødvendigvis ender med sandheden, men som virksomhed skal man kende den kanal af information, siger han.
At viden bliver genereret på nye måder, at den er tilgænge- lig 24 timer i døgnet, og at alle kan byde ind, har alt sammen betydning for en virksomheds informationsarkitektur og -struktur, forklarer Rune T. Steenberg, der blev cand.scient.bibl.
i 2008 og siden har arbejdet med digitale medier. I Brüel & Kjær er han ved at udarbejde en strategi for virksomhedens digitale tilstedeværelse.
- De sociale medier er jo en del af et større digitalt mindset og hænger sammen med virksomhedens andre digitale kanaler som website, søgemaskiner og kundeportal. Og det koster både tid og penge for en virksomhed at bevæge ud sig på de sociale medier, så det er afgørende at kende både svagheder og styrker ved tjenesterne, så virksomheden er i stand til at vurdere, om den skal være der eller ej, hvor- dan den skal være der, og hvordan den skaber sig et overblik, siger Rune T. Steenberg.
TRÆK INFORMATION IND De sociale medier har to overordnede anven- delsesmuligheder for virksomheder, ifølge chefrådgiver i Advice Digital, Randi Hov- mann. Den åbenlyse er branding, og rigtig mange virksomheder er til stede på de sociale medier, fordi de ser det som en ekstra kanal for markedsføring. Men den anden og nok så vigtige er at få informationer den anden vej – ind i virksomheden. Noget for få virksomheder og kulturinstitutioner ud- nytter i dag, mener hun, for de sociale medier er blandt andet geniale til at give én nye ideer.
- Både i forhold til hvad man kan gøre bedre og til at få ideer til helt nye tiltag. Simpelt handler det om at stille spørgsmål direkte ud i sit netværk eller blot »lytte« til, hvad der bliver sagt, siger Randi Hovmann.
LYT EFTER
Debat er et andet element, der giver brugbar viden om ens kunder eller brugere. Igen enten ved selv at facilitere debatten eller ved blot at følge debatten på de sociale medier, hvor man ofte kan vejre, hvilken vej de politiske eller folkelige vinde blæser, længe før beslutninger, der måske har betydning for ens virksomhed, bliver truffet.
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
For virksomheder er det også, at brande sig selv, at være den, der deler relevant information, der ikke handler om dem selv. Det giver goodwill at være den, der deler. Man taler om Social Media Mavens udledt af det jødiske ord »maven«, der betyder »den, der forstår«, siger Randi Hovmann (forrest t.h.).
Hvad kan de sociale
medier bruges til?
Kundeservice, viden- deling, annoncering, reklame, produktlan- cering, rekruttering, undersøgelser, politi- ske budskaber, lytte til debatter, detailviden, trendspotting, markeds- føring, kommunikation, breaking news, idegene- rering, skabe debatter, projektrum, personlig branding...
I
S OCIALE MEDIER
Randi Hovmann fremhæver Lederne, som en organisation, der formår at sætte en debat i gang blandt sine medlemmer, for eksempel med et månedligt dilemma: Hvad synes du om flydende arbejdspladser?
Kan man fyre folk på sms?
- Dilemmaerne får altid en diskussion i gang og giver organisationen en viden om medlemmerne, den kan bruge til at udvikle sin butik og dermed fastholde medlemmerne, siger hun.
Flere kommuner er også så småt begyndt at facilitere debatter om emner, der har betydning for lokalområdet. Aabenraa Kommune havde eksempelvis en statusopdatering om et kommende koncert- sted i byen – en opdatering, der trak 28 kommentarer, 300 likes og 95 delinger.
Det er også oplagt for en kulturinstitution som folkebiblioteket at være den, der giver plads og rum til debat, mener Randi Hovmann.
Men man skal forberede sig.
- Når man åbner ballet, skal man have overvejet, hvilke tangenter det kan gå ud af, og hvordan man vil takle det, men det må ikke afholde én fra at gøre det, at nogle enkelte måske vil træde over grænsen, siger hun og tilføjer:
- Shitstorms er ikke det værste, der kan ske på de sociale medier – det er, hvis der ikke sker en pind.
Problemet er mere, at de sociale medier mange steder ikke bliver prioriteret eller anset som en »rigtig« arbejdsopgave.
- Det er måske studentermedhjælperen, der får tjansen, fordi de alligevel er på de sociale medier. Det er afgørende, at ledelsen ser det som en selvstændig opgave i virksomheden, så ingen ser skævt til én, når man bruger to timer på Facebook eller Twitter, siger hun.
FACEBOOK ER DIALOG
Sigrid Klitgaard Brix, der har skrevet speciale om museers brug af Facebook på Det Informationsvidenskabelige Akademi, oplever, som Randi Hovmann, at både kulturinstitutioner og virksomheder går glip af brugbare informationer, fordi de ikke har forstået, at et socialt medie som Facebook er båret af dialog og ikke blot er en portal til markedsføring.
- Facebook giver en unik mulighed for feedback, der ligger mere lige for end spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. Det er et redskab til at finde ud af, om vi som kulturinstitution rammer plet og nå længere ud end med en brochure eller en hjemmeside. Ved at skabe dialog på de sociale medier skaber man også merværdi for brugerne, fordi de ikke kun er i kontakt med kulturinstitutionen eller virksom- heden, men får et netværk af andre brugere forærende, siger Sigrid Klitgaard Brix, der i dag er bibliotekar på Københavns Hovedbiblio- tek og arbejder med bibliotekets strategi for at være på de sociale medier.
90-9-1 reglen
90 procent af dem, der er på de sociale medier, er kun tilskuere drevet af nysgerrighed. Ni procent deltager aktivt ved for eksempel at dele links og skrive kommentarer, mens kun én procent skaber nyt indhold. Det er webeksperten Jakob Nielsen, der beskriver Participation Inequality Online, hvor tendensen er, at det er en meget lille gruppe, som rent fak- tisk bidrager med indhold i et givet online community.
Et netværk blandt kunder eller brugere, der igen har værdi for virksomheden. Smykkefir- maet Pandora har for eksempel opbygget så stort et netværk, at mange ting løses af sig selv i netværket, hvor folk svarer på hinandens spørgsmål, deler kommentarer og ideer, mens Pandora, der faciliterer netværket, svarer på mere overordnede spørgsmål om produkter og deler nyheder og gode råd, forklarer Randi Hovmann, der er sikker på, at firmaet direkte kan måle gevinsten af at være på Facebook.
Selv om hun mener, at forklaringen på, at mange virksomheder stadig tøver med at kaste sig ud på de sociale medier eller ikke tager dem seriøst, er, at der ikke er ret mange undersøgel- ser, der viser, hvad de sociale medier betyder for bundlinjen – altså return on investment.
I SKAL VIDE, HVAD I VIL
Men lige så nemt det er at oprette en side på Facebook, lige så svært er det at udnytte potentialet og få noget brugbart indhold ud.
For man er ikke til stede online blot ved at have oprettet en side, siger Sigrid Klitgaard Brix.
- Det er afgørende at have en strategi, der besvarer spørgsmålene: Hvad vil vi? Hvordan får vi brugerne i tale? Hvad gør vi med kritiske kom- mentarer og så videre?
- Og der vil altid være en risiko ved at bevæge sig ud på de sociale medier, men risikoen for fiasko er langt større ved som virksomhed eller kulturinstitution at være passiv og stille sig helt uden for indflydelse for, hvad der sker på de sociale medier, siger Rune T. Steenberg.
I 2013 var 65 procent af de danske internetbrugere tilknyttet en social netværks- tjeneste.
Kilde: Kulturstyrelsensrapport: Mediernes udvikling 2014.
August 2014 · Perspektiv ·17
ORDBOG:
SoMe:
Kort navn for Social Media.
Social Media Monitoring:
Overvågning af forske- lige sociale medier for at få viden om om- fanget, og hvordan der bliver talt om et emne eller et brand, hvilke trends der kan komme, eller kriser under opsejling. Virk- somheder eller organi- sationer har mulighed for at reagere på den viden, de får, eller gå i dialog med brugerne.
Social network aggregation:
Det at indsamle indhold fra forskellige sociale netværk som MySpace og Face- book, så man får et overblik over en profils ageren på mange platforme.
Social Media analysis:
Optælling, analysering og fortolkning af in- teraktion mellem folk, emner og ideer. Også kaldet Social Media listening eller Online listening.
Social Media Management Tools:
CMS’er og andre digitale løsninger, der hjælper dig med at styre din SoMe- indsats.
Kilde: Wikipedia, Randi Hovmann.
”Man skal have evnerne til at si alt det ligegyldige fra”
Chefrådgiver i Advice Digital, Randi Hovmann.
- Det er sjovt at teste på de sociale medier, om en overbevisning i en virksomhed spiller sammen med, hvad en masse mennesker reelt mener. Nogle gange bliver man over- rasket, og det er jo brugbar viden, siger Rune T. Steenberg (t.v.)
S OCIALE MEDIER
August 2014 · Perspektiv ·19
Informationsspecialister har hele pakken
Cand.scient.bibl.’er og bibliotekarer popper ikke na- turligt op i hovedet på arbejdsgiverne, når de søger medarbejdere, der skal gå strategisk til de sociale medier. Det gør derimod »kommunikationsfolk«.
Men det er en skam, mener chefrådgiver i konsu- lentbureauet Advice Digital, Randi Hovmann, for informations- specialister kan noget yderst brugbart.
- Det sværeste er ikke at skrive de 140 tegn på Twitter. Det er at finde og skabe interessant indhold til de sociale medier, og her vil informationsspecialisterne være gode at have på holdet, fordi de ofte har overblik over, hvad der gemmer sig af informa- tioner i en virksomhed.
Dataanalytiker i medicinalvirksomheden Novo Nordisk, Kasper Klitgaard Brix, mener, at informationsspecialisterne har poten- tiale til at kunne suge viden ud af de sociale medier og orga- nisere den, så andre i virksomheden kan bruge den til konkret udvikling, men hans fornemmelse er, at private virksomheder ikke er opmærksomme på, hvilke kompetencer cand.scient.
bibl.’erne har i forhold til de sociale medier. Rune T. Steenberg, Digital project manager i virksomheden Bruel & Kjær, er enig.
- Traditionelt ansætter man kommunikationsfolk til at tage sig af kommunikation, men virksomhederne skal jo netop se de sociale medier som andet og langt mere end markedsføring og envejskommunikation, hvor der også er behov for andre kompe- tencer, siger han.
DU SKAL SELV HÆLDE PÅ
Men det kræver, at bibliotekarerne og cand.scient.bibl.’erne tager opgaven på sig og tilegner sig den viden, det kræver.
De sociale medier er i dag ikke et selvstændigt obligatorisk fag på Det Informationsvidenskabelige Akademi, på nær et
C
Informationsspecialister har potentialet til at si guld fra mudder på de sociale medier, men de er oppe imod vanetænkning i virksomhederne.
grundlæggende kursus i medietyper på første semester. Men det er muligt at tone sin uddannelse i den retning med valgfag som sociale medier og digital teknologi, teori om kommunikati- onsformer og virtual interfacing.
- Det er et felt, der vil komme mere fokus på fremover, forud- ser ph.d. studerende på IVA, Niels-Peder Osmundsen Hjøllund, der er i gang med et treårigt forskningsprojekt om unges brug af sociale medier og identitetsdannelse.
Men allerede i dag mener han, at cand.scient.bibl.’erne står stærkt i forhold til andre kandidater, når det gælder viden om informationsflow, hvad forskellige medier kan, at skabe engagement, bruger til bruger-formidling og systematisere de informationer, der gemmer sig på de sociale medier.
- Også i forhold til de juridiske aspekter som hvad en virksom- hed må i forhold til ophavsret, eller at de ikke må opfordre folk til at like, fordi det er at opfordre til spam, er et oplagt område for cand.scient.bibl.’erne at sætte sig på. Mange virksomheder er bare ikke nået længere end til at bruge de sociale medier som en envejskanal, så det kan være svært at »sælge« de kom- petencer, selv om de er vigtige, siger han.
EN GOD BORDHERRE
Det er netop den brede tilgang til medier, kommunikation og formidling, som gør, at cand.scient.bibl.’er er oplagte bud på medarbejdere, der kan give virksomheder og kulturinstitutioner optimalt udbytte af de sociale medier, mener cand.scient.bibl.
Sigrid Klitgaard Brix.
- Vi har hele pakken, med en kombination af teknisk kend- skab, viden om medier, kommunikationsteori og en forståelse af både kultur og samfundsstrukturer. Vi er dem, man gerne vil sidde ved siden af til et middagsselskab, siger hun (med
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
S OCIALE MEDIER
Afgørende kompetencer i arbejdet med SoMe:
• Nysgerrighed
• Mod på teknik
• Vilje til dialog
• Se tingene fra brugerens vinkel
• Kende lovgivningen
• Være en god kommunikatør
Kilde: Benedikte H. Larsen, teamleder af Corporate Branding Digital, Novo Nordisk.
reference til sin tidligere kommentar om, at virk- somheder og kulturinstitutioner skal agere som en »god bordherre/dame«, når de kommunikerer på de sociale medier, red.). Men tilføjer hun:
- Vi er bare ikke gode nok til at få det budskab ud, og vi er oppe imod vanetænkning i virksom- hederne.
VIL DU VÆRE NUMMER 40.001?
I Novo Nordisk er der fire kommunikationsmed- arbejdere og en studentermedhjælp i teamet for Corporate Branding Digital, der har ansvar for virksomhedens tilstedeværelse på de sociale me- dier, men endnu ingen informationsspecialister.
- Vi har prioriteret kommunikationskompe- tencerne for at få informationer ud og være i dialog med omverdenen. Grundlæggende er vores
opgave at brande og skabe troværdighed omkring Novo Nordisk og vise, at der er mennesker af kød og blod bag virksomheden, men var vi et større team, kunne jeg godt forestille mig, at det var en faglighed, vi ville ansætte. Vi benytter os i dag af et indisk firma samt Novo Nordisks informationsafdeling GLIA, hvor de overvå- ger de sociale medier, og hvad der bliver sagt om virksomheden derude, siger leder af teamet, Benedikte H. Larsen.
Teamet er på forskellige sociale medier alt efter formål. På LinkedIn handler det om at komme i kontakt med eksisterende og potentielle medarbejdere. Facebook bruges eksempelvis til patientkontakt, Google+ er mest til læger og patientundervisning, og på Twitter har Novo Nordisk to kontoer – én, der bliver skrevet på under store events og kongresser, og én, der henvender sig til journalister, patienter og andre interessenter. Ønsket er at give modtagerne noget, de kan bruge.
- Vi forsøger at »tale« i øjenhøjde, altid overveje hvem modtage- ren er, og hvad de har behov for, så vi giver dem merværdi, og ikke kun det, vi selv vil have ud. Målet er blandt andet, at de skal dele eller like det, vi lægger ud. For eksempel har vi lige rundet medar- bejder nummer 40.000, hvor vi har lavet en video til YouTube og en artikel til LinkedIn. Vinklen er ikke: »Se hvor store vi er«, men »vi har brug for dig, vil du være medarbejder nummer 40.001?
”Mentalt skal vi væk fra at tænke de sociale medier som noget privat.
For det er de ikke.”
Chefrådgiver i Advice Digital, Randi Hovmann.
DIT NYE OVERBLIK HEDDER MIT PFA
Det skal være nemt for dig at få overblik over din Pensionsordning.
Derfor lancerer vi Mit PFA, der samler præcis de tal, personlige oplysninger og anbefalinger som er relevante for dig.
Du har allerede en profil, så besøg dig selv på mitpfa.dk
OPEN A C CE S S
Det skal være gratis at læse alle videnskabelige artikler fra danske forskere. Derfor lancerer uddannelses- og forsk- ningsministeren en strategi for Open Access i Danmark.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
t mange videnskabelige artikler er gemt væk bag beta- lingsmure er ikke nogen nyhed på bibliotekerne. Og at fri adgang til alle forskningsresultater vil øge kvaliteten i det offentlige, gavne forskningen og styrke virksomhedernes in- novationsevne er bestemt heller ikke noget nyt. Det nye er, at uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har offentliggjort en dansk strategi for området og samtidig ned- sat en styregruppe bestående af blandt andet lederne for en række af de største danske forskningsbiblioteker, der har fået ansvaret for implementeringen.
Baggrunden for strategien er en skrivelse fra Europa-kommis- sionen, der har meldt ud, at alle medlemslande inden udgangen af 2014 bør udarbejde nationale strategier for området.
AMBITIØSE DANSKE MÅL
Med den danske strategi følger en række målsætninger – blandt andet skal man i 2017 via digitale arkiver sikre uhindret, digital adgang for alle til 80 procent af alle danske fagfællebe- dømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner, der er publiceret i 2016. Den målsætning er højere end den europæiske, der er 60 procent. I formuleringen »alle danske fagfællebedømte forskningsartikler« lægges i øvrigt op til, at det ikke kun er artikler begået af forskere med offentlig støtte,
men også forskning støttet af private fonde, der skal omfattes i den nye Open Access- strategi, og repræsentanter fra disse private fonde er da også repræsenteret i strategiens styregruppe.
Ud af strategien kan det ses, at Danmark indtil videre følger modellen for Grøn Open Access, hvor man parallelpublicerer via digitale arkiver. Denne beslutning kan have baggrund i en vurdering af, at det vil reducere omkost- ninger, men den kan også skyldes, at forlagene endnu ikke er klar til at arbejde med den anden model for Open Access, nemlig Gylden Open Access. (Hvor artiklerne publiceres i rene Open Access-tidsskrifter, der enten finansieres direkte af publiceringsafgifter eller indirekte via støtte fra forskningsmiljøer(societies) eller indirekte bevillinger fra universiteter og forskningsråd.)
STRATEGIEN VIL SKABE FOKUS
Mikael Elbæk, specialkonsulent på DTU Biblio- tek, har arbejdet indgående med Open Access i
A
Længe ventet
national strategi
for Open Access
Se mere om den danske Open Access-strategi her:
http://us6.campaign-archive1.com/?u=235717b93518a 473fb7c8d0fa&id=c4fefa3fd2&e=7a64a68d4a
Læs mere om barometret på http://www.deff.dk/
aktuelt/artikel/dansk-open-access-barometer/
August 2014 · Perspektiv ·23 Danmark og fulgt området i hele Europa. Han er en af hjernerne
bag DEFF-projektet Dansk Open Access–Barometer og hilser i høj grad det politiske fokus velkommen.
- Nu bliver Open Access italesat og bliver et område, der skal måles, og det vil drive processen med Open Access videre. Der vil ikke være nogle økonomiske konsekvenser for forskere eller universiteter ved ikke at opfylde målene, men når ministeren tager på rundtur og taler med rektorerne og senere skal til EU, så vil hun jo helt sikkert gerne kunne vise, at vi har nået mål- sætningerne, siger han.
Umiddelbart er der dog et stykke vej, før ambitionerne i stra- tegien for 2017 nås.
- Vi har for nyligt brugt Open Access-barometeret til at måle,
hvor meget af den danske forskning, som vi kunne finde via den danske forskningsdatabase, der var offentliggjort som Open Access. Her var tallet 21 procent. Nogle universiteter, eksempelvis IT-Universitetet og DTU, ligger på over 40 pro- cent, men der er også nogle, der har langt mindre.
Der er stor forskel på fagfelternes tradition om- kring Open Access. Nogle steder er det lettere og mindre politisk ømtåleligt at indføre Open Access, konstaterer Mikael Elbæk.
Mikael Elbæk vurderer, at bibliotekerne og bibliotekarerne får en vigtig rolle i at få strategien til at lykkes.
- Det er overvejende bibliotekerne, der står for rådgivningen af forskere i forbindelse med både selve publiceringen og processen efter publicerin- gen om, hvordan forskerne kan leve op til kravene om Open Access. Jeg forudsiger, at der på kort sigt bliver store opgaver for bibliotekerne med at rådgive forskerne omkring Open Access, samt hvordan de lever op til krav fra bevillingsgivere og myndigheder.
Med en ambitiøs dansk strategi for Open Access vil bibliotekarernes indsats have afgø- rende betydning for, om de danske mål nås, vurderer Mikael Elbæk.
Thomas Vigild Fast skribent på gadget-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København – formand for Dansk Spilråd – leder af Vallekilde Game Academy – cand.mag. i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.
Click farming – navneord
- En organiseret gruppe af ofte underbetalte arbejdere, hvis job består i at klikke på websider. Hermed uddeles for eksempel tusindvis af likes på Facebook, gives høje karakterer eller god feedback, så on- linebutikker og websider fremstår mere attraktive for andre kunder.
Når vi surfer rundt på nettet, vurderer vi ofte en butik eller webside ud fra, hvor mange andre der har anbefalet den eller liket den. Problemet er, at anbefalingerne kan være falske, hvis der har været en såkaldt click farm på spil. Månedens ord viser den mørke side af internettet, hvor ofte asiatiske eller indiske firmaer sætter tusindvis af lavtlønnede arbejdere til at klikke løs, så de samlet set skaber glans- billeder af andre onlinefirmaer. Mange sociale medier kæmper aktivt mod click farming, men fordi alle kliks er sat af mennesker og ikke søgerobotter, er det ekstremt svært at sortere dem fra.
Click farming er releteret til Gold farming, som er udbredt inden for onlinerollespil, hvor firmaer spe- cialiserer sig i at indsamle og videresælge virtuel valuta og udstyr i onlinerollespil som eksempelvis World of Warcraft eller Guild Wars.
Kilde: Macmillan Dictionary
G ADGET S
Når det kommer til afspilning og upload af videoklip til internet
tet, er YouTube unægteligt en mastodont, men alternativet Vimeo vinder stærkt frem i disse år.
Mere end en milliard besøgende om måneden, der hver time uploader 100 timers indhold. Tallene bag YouTube er svimlende høje, fordi dette er stedet, hvor alle kan uploade kvit og frit. Der er dog censur fra ejeren Google, og stærkt politisk eller pornografisk indhold bliver slettet prompte, men ellers har YouTube det hele. Tjenesten er drevet af reklamer, der popper op særligt i starten af videoen, hvilket også giver et mere »rodet« look. Det massive antal besøgende skaber desuden et væld ubrugelige kommentarer og flere lig-
egyldige amatørvideoer.
Vimeo blev overraskende nok lanceret i november 2004 – tre måneder før YouTube – men har langt fra opnået samme popular- itet og brugerskare. Dog vinder Vimeo i dag frem med stormskridt, fordi kvaliteten af videoerne er højere, der er ingen reklamer, og mange professionelle filmskabere og doku- mentarister uploader deres film her fremfor på YouTube. Modsat YouTube koster det et medlemskab at uploade flere HD-film til Vimeo, men der er også langt færre reklamer og et mere »rent« og professionelt udseende.
Dog er søgefunktionen dårligere end i You- Tube, så det kan være svært at finde rundt.
YouTube vs. Vimeo
YouTube Vimeo
Hver måned vil Perspektiv forklare et nyt ord, der er opstået i kølvandet på ny teknologi og digitale tendenser.
Månedens ord
August 2014 · Perspektiv ·25
APP
KONSOLSPIL
BRÆTSPIL
MÅNEDENS ANBEFALINGE R
Mens filmtje- nester som Net- flix, Viaplay og HBO vinder frem i Danmark, så kommer også Sony og PlayStation til efteråret med deres – og spilbranchens – første konsol- baserede streamingtjeneste til spil.
Tjenesten hedder PlayStation Now og debuterer i Danmark til efteråret sam- men med mikrokonsollen PlayStation TV. Sidstnævnte er en lille boks, som dels kan streame PlayStation 3 og 4-spil til en anden fladskærm i huset, men mere interessant streame spil direkte fra internettet via PlayStation Now. På denne tjeneste lover Sony, at der vil være over 1000 spil klar, så det kan blive startskuddet til spilstream- ing på konsol. PlayStation TV koster 150 australske doller – eller i omeg- nen af 800 kroner – når den kommer i handlen i løbet af efteråret. I kulissen lurer også Amazon og Apple, der for- ventes at lancere lignende streaming- bokse til film og spil i efteråret.
Se mere på:
http://dk.playstation.com/pstv/
80 days
Til iPad. Pris: 32 kroner. www.inklestudios.com/80days Jules Vernes udødelige klassiker om at ræse Jorden rundt i 80 dage bliver i denne nye app både digitaliseret og interaktiv. I skoene på Phileas Foggs assistent Jean Passepartout skal du her selv træffe svære beslutninger om ruten, og særligt hvordan rej- seeventyret bliver betalt, mens du flyver, sejler og kører fra by til by. Den visuelle stil er bjergtagende smuk og filmisk, og med hele 144 byer at udforske samt dynger af gode afstikkere fra hovedhi- storien er 80 Days en både modig, magisk og mageløs genfortolk- ning af den oprindelige bog.
Valiant Hearts: The Great War
Til Windows, Xbox 360 og PlayStation 3 og 4.
Udvikler: Ubisoft. Pris: 100 kroner. valianthearts.ubi.com/game Første Verdenskrig er sjældent brugt som scene for film, bøger og spil, men med Valiant Hearts bliver Den Store Krig skildret på både rørende og eftertænksom vis. Spillet starter med krigen i 1914, hvor familiemedlemmerne Emile og Karl bliver tvunget til at kæmpe på hver deres side. Igennem en række glimrende gåder, actionsekvenser og smagfuldt animerede klip viser Valiant Hearts krigens gru fra begge sider, selv om stilen er ren tegnefilm, men utrolig udtryksfuld. Sideløbende med spillet kan man læse masser af historiske fakta om krigen og se arkivbilleder, hvilket gør Valiant Hearts til oplysende underholdning udført med nerve, pondus og omtanke.
Camel Up
Fra 8 år. 2-6 spillere. Udvikler: Steffen Bogen/
Lautapelit. Spilletid: ca. 20 minutter. Pris: 400 kroner.
Hvad laver rigmænd og -kvinder, hvis det er varmt i ørkenen? De satser selvsagt på kamelvæddeløb, og dette er det noget unikke udgangspunkt for familiespillet Camel Up. Spillet gælder om løbende at satse på, hvilken af de fem kameler der kommer både sidst og først over målstregen, men undervejs bliver kamelerne skudt frem og tilbage på brættet af spillerne. Det giver intense væddeløb, hvor det hele tiden gælder om at satse korrekt, og hvor held og taktik er fint afbalanceret til et familiespil. Komponen- terne er tillige solide, så det kan holde til en del udlån.
