Gør tanke til handling VIA University College
Klubpædagoger – hvem, hvad,
hvorfor?
10/7/22 FOU-projekt af Caroline Bach, Christoffer
Vengsgaard & Lea Ringskou 1
– F
Work-in-progress analyse
Forskningsprojektets baggrund
2
Fokus
Pædagogerne i klubtilbud for mellemtrin og udskoling
Et område udsat for store forandringer såsom (BUPL 2016,; EVA 2018):
– Kommunalreform 2007 – Skolereform 2014
Et område præget af sparsom forskning:
– Bøger fra fx Ungdomsringen (Larsen 2015 og 2018) – Rapporter fra fx EVA (2017, 2018) og BUPL (2016) – Lokalundersøgelser fx BUPL Østjylland (2016)
Forskningsspørgsmål
Hvilke klubpædagogiske professionsidentiteter italesættes og konstrueres?
Med andre ord: hvad kendetegner klubpædagoger og hvad gør klubpædagoger?
Fakta om forskningsprojektet
10/7/22 3
Forskningsdesign
– Kvalitativt 2-årigt
– Dokumentanalyse (Tre kommuner)
– Kvalitative semistrukturerede interviews med fokus på det narrative (11 i tre kommuner) – Deltagelse af fire studerende fra skole-fritidsspecialiseringen
Forbeholdene
– Tre vidt forskellige kommuner – Kvalitativt
– Tendenser med henblik på at eksplicitere pædagogfagligheden, styrke, kvalificere og udvikle
området
Analyse 1: Narrativerne
4
Pædagogen som antropolog
Den kønnede pædagog
Den personlige pædagog
Pædagogen som forretningsmand
Den hjemlige pædagog
Pædagogen som demokratisk
medborgerskaber
Den demokratiske pædagog
10/7/22 5
– Demokrati som klubbens DNA
– Demokrati og rettigheder (Ulrich, 2008).
EX 1 Børneråd: Og de er jo ikke så gamle de her… det er jo 4., 5. og 6. klasserne. Men de har så meget på hjertet omkring deres klub, hvad de synes er godt, men også hvad de godt kunne tænke sig og hvad de gerne vil, der skal ske fremadrettet… Og vi er blevet så benovede over det
EX 2 Medbestemmelse ift. aktiviteter og indretning: Klokken er fire om eftermiddagen. Jeg sidder i et lokale og interviewer Lone, klubpædagog og leder af Klubben Oasen. Foran os ligger et billede af nogle unge, der er i fuld gang med at male et tomt rum. Lone har selv udvalgt billedet, fordi hun mener, det fortæller en vigtig historie om hendes faglighed som klubpædagog. En historie, der handler om hendes arbejde med at give børn og unge i klubben mulighed for medbestemmelse og –indflydelse. Lone fortæller: De har spurgt om de måtte få et rum til at kalde 6.
klasses rummet. Og det har vi jo så sagt ja til og de har været medbestemmende i, hvordan skal det se ud, hvad skal der være dernede. (…) . Og så går vi ud og køber maling og så er de bare på! Og vil det gerne og sætter høj musik på og… Der er voksen på også jo. Han står og guider og hjælper med tape omkring kontakterne og hvad der nu ellers skal være og underlag og får købt ind. Men det er dem der skal gøre det. Og det har vi også sagt til dem hele tiden: ”Det må I rigtig gerne – det er bare jer, der skal gøre det her” – ”Ja, men det vil vi gerne!”
10/7/22 6
– Demokrati og pligter (Ulrich 2008):
Om man kommer på scooter eller man kommer med blåt hår og er piercet i næsen, så ved de at det her sted hernede er for alle. Og alle er velkomne
at så når man mødte Oliver punker, så gik man altså ikke over på det andet fortov, fordi man faktisk havde stået og have lavet spaghetti og kødsovs sammen nede i klubben og synes han var en fed fyr
Og jeg synes at vores opgave det er at tage de her snakke hele tiden med de unge være med til at nuancere deres perspektiver og invitere andre unge med ind i de her snakke.
(…) typisk så kan det være indvandrepolitik, ikke. I torsdags så vi debat omkring Kristendom og Folkekirken (…) Lige nu kunne det være ham Torsten der tager rundt i ghettoer, det fylder meget hos de unge i øjeblikket. Hvad hedder han Fællesfront, Fri front?
Pædagogen som antropolog
10/7/22 7
– Antropologi bruges efterhånden mest som en kortere betegnelse for kulturantropologi og socialantropologi, hvis emne er mennesket som kultur- og samfundsvæsen . Ordet antropologi kommer af græsk anthropos 'menneske' og logi lære. (Den store danske):
Og der var nogle børn, der kom hen til mig og sagde: vi vil spille rollespil! Så sagde jeg: hvad er det? Jamen det er sådan noget hvor man er klædt ud og så spiller man nogle roller og så skal man være ork og elv sådan noget. Nå nå… og hvad så? Jamen så skal man slås med sværd. Nå, jamen så lad os kaste os over det! Og så gik jeg ind i det sammen med de her børn og vi undersøgte, hvad det var for noget, hvad er det for en verden, hvad er det for en niche. Og så blev jeg jo optaget af at undersøge det sammen med de her børn (Per)
(…)jeg er god til at læse de unge mennesker, jeg er god til at, og det handler også om nysgerrighed, det handler også om at jeg følger med i de her tendenser, der er blandt de unge mennesker. Det har altid været den gruppe af borgere, jeg synes har (
Så man kan sige, vores fornemmeste opgave, det er , at vi skal være så professionelle, at vi kan få vores pædagogik til at passe til det, børnene vil. Alt efter hvad det er for en børnegruppe og hvad det er, der fylder. Altså da det var Pokémon, der fyldte helt vildt, jamen så prøver vi jo at gribe den og lave noget ud fra det. (Lone)
– At følge spor og dyrke børne- og ungeperspektiver
Pædagogen som forretningsmand
10/7/22 8
– Forretningssproget: købe, sælge, kunder i butikken, udbud, efterspørgsel
Vores ture herude i klubben, de er vanvittig populære. De bliver hurtig solgt. Og så gør vi det til nogle fornuftige priser så alle ligesom kan komme med, ikke. (…) altså vores salg ud af klubben henvender sig ligeså meget til forældrene, fordi det er ligeså ofte dem, der tager beslutninger på børnenes vegne, om de fx må komme med ikke. … (…)Og så gør vi det til nogle fornuftige priser så alle ligesom kan komme med, ikke.
Og dem [mentorer] sælger jeg, det går som varmt brød. Alle mulige steder, hvor det giver mening (…)) Hvis vi har et lortetilbud, så har vi ingen kunder og så lukker vi. Så vi er nødt til hele tiden at være på forkant… jeg plejer at sige, at de unge stemmer med
fødderne. Og hvis der ingen fødder er i klubben… jamen så lukker vi. Så der er nogle andre kræfter, markedskræfter på klubområdet, end der er på SFO og skoleområdet.
– Pres – udvikling? Kærkommen eftersyn af et felt, dynamik på et felt, fastholdelse af fokus på
børne- og ungeperspektiver, men på hvilken måde og med hvilke midler og resultater?
Analyse 2: Mellemrummet
9
– Mellemrummet. På den ene side …
– Ikke prædefineret iltlomme, delvist fritaget for konkurrencestatens pædagogik, præstationssamfundet:
unge mistrives og føler sig presset i dagligdagen og at muligheden for at være ung med alt hvad det indebærer drukner i alt for meget måling og styring (René)
‘puste ud og møde nogen, der ikke nødvendigvis har de store krav til dig men gerne vil dig (…) de kan lave noget her men de kan også bare sidde. Vi har nogle hyggerum her, hvor de bare lige kan sidde (…) og koble helt af… stå helt af ræset…). (Nikolaj)
– Langsomheden, konflikterne, eksperimenterne, fejlene:
Og det der med at de får lov til at sidde og prøve ting af og fejle og lave det om. Og det er gratis det hele. På den måde, der er ikke sådan en afregning ved kasse 1, som der er i skolen, altså hvor det er sådan, hvor der er mål og vejning og så videre
(…) lægge sig og så falde i søvn, jeg kan gå ned og lægge et tæppe på dem. Det er jo fed. Tænk sig at være tryg nok til at tage en lur, i sådan en klub. Tænk sig at være tryg nok til at sige, det er ok at jeg lige sover, fordi jeg er træt (Irene)
10/7/22 10
– En resonansoase og -pædagog i et stadig mere accelererende samfund med risiko for fremmedgørelse? (Rosa 2013, Rosa &
Endres 2017)
– Stigende mistrivsel i teenageårene og ungdomsårene. Øget risiko for frafald og marginalisering (EVA 2018, VIVE 2018).
– Unge mennesker ønsker ikke blot at blive bekræftet i det, som de allerede ved og har. De vil
gerne udfordres, de vil gerne støde på modsigelse. Men det bør være en form for modsigelse
som de gribes af, bevæges af (…) (Rosa og Endres 2017, p 31-32). I klubben trækkes noget
af tempoet ud og skaber alternative muligheder for resonanspædagogik
10/7/22 11
– På den anden side… Et mellemrum under konstant pres:
– Hvis du åbner BUPLS rundsending, den vi får en gang om måneden, jamen så handler det om skole og daginstitution. Og det fylder rigtig meget, også i folks bevidsthed. Klub fylder ikke en skid
– Hvis ikke vi er dygtige til som klubområde at få talt om mellemrummene (…) så forsvinder vores område
– Mellemrummet – en svær balancekunst: mellemrumspositionen er umiddelbart det, der på én og samme
tid muliggør anderledes dannelsesprocesser, demokrati, resonanspædagogik på den ene side, men på
den anden side delvist opretholder en lidt usynlig fortælling om en klubpædagogik, der ikke umiddelbart
lader sig legitimere gennem buzzwords, målinger, værdier, faglighed i samfundet: det kan ikke sættes på
formel, kun til en vis grad systematiseres, ikke måles….
Og hvad kan vi så bruge det til?
10/7/22 12
