Siden krisen har indkomsterne stået stille i dele af Danmark

(1)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Stigende polarisering i Danmark

Siden krisen har indkomsterne stået stille i dele af Danmark

Der er fremgang i den danske økonomi. Det kommer danskerne til gode i form af højere indkomster. Siden 2010 er indkomsterne steget med 5,5 pct. efter inflation. Udviklingen dækker over en betydelig forskel på tværs af landet. Der er således områder, hvor realindkomsten de facto har stået stille de sidste 8 år. Fremgangen er spredt og kommer langt fra alle til gode.

af analytiker Sune Caspersen 12. november 2018

Analysens hovedkonklusioner

• Indkomsterne steg med 1,4 pct. efter inflation i 2017. Dermed er den gennemsnitlige realindkomst steget med i alt 5,5 pct. siden 2010.

• Fremgangen i økonomien er ikke kommet alle til gode. På den københavnske Vestegn har realindkomsterne stået stille de sidste 8 år, og på store dele af Sjælland og Lolland- Falster har man oplevet mindre stigninger i indkomsten.

• Nord for København, op langs Strandvejen, er indkomsterne steget mest siden krisen.

Topscorerne er Rudersdal og Gentofte, der har oplevet en fremgang på ca. 13 pct. Men også i store dele af Jylland kan man for alvor mærke opsvinget.

Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 40 25 18 34 la@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Stigende polarisering i Danmark Siden krisen har indkomsterne stået stille i dele af Danmark

2 Indkomstfremgangen er ujævnt fordelt

2017 blev endnu et år, hvor danskerne fik flere penge mellem hænderne, da indkomsterne steg med 1,4 pct. efter inflation. Det blev dermed det femte år i træk, at realindkomsten er steget.

Siden 2010 er den gennemsnitlige realindkomst steget med i alt 5,5 pct., som det fremgår af figur 1. I 2011 og 2012 var udviklingen negativ, men fra 2013 har den gennemsnitlige dansker oplevet en real indkomstfremgang hvert år på mindst 1 pct. om året.

Figur 1. Udvikling i den gennemsnitlige realindkomst siden 2010

Anm: Indkomsten er opgjort som den gennemsnitlige personindkomst korrigeret for forbrugerprisudviklingen. Se boks 1 for definition af indkomst.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Den generelle udvikling dækker over en betydelig forskel på tværs af landet. Det er særligt på Sjælland, når man bevæger sig væk fra København og Strandvejen, og på Lolland-Falster, at man ikke har fået del i fremgangen. Her er indkomsterne enten ikke steget eller er steget i et meget langsommere tempo end resten af landet. Det er dog ikke kun indkomstfremgang, som de her er gået glip af. Også boligprisud- viklingen har været underdrejet i disse områder siden krisen.

Modsat har mange af de nordsjællandske kommuner haft nogle af de højeste stigninger i indkomsten.

Derudover følger store dele af Jylland godt med. Den forskelligartede udvikling i indkomsterne siden 2010 fremgår af landkortet på figur 2.

Som det fremgår af figur 2, så deler indkomstudviklingen Danmark på midten. De mørkeste områder er de steder, hvor indkomstfremgangen har været størst, og de lyseste områder er de områder, hvor der har været den mindste fremgang – hvis overhovedet nogen.

5,5 pct. i alt

-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2011-2017

Pct.

Ændring i realindkomst

(3)

3

Figur 2. Udvikling i gennemsnitlig realindkomst, 2010-2017

Siden 2010 er der områder af Danmark, hvor indkomstudviklingen har været decideret negativ eller meget lav. På Vestegnen uden for København er de fuldstændig hægtet af fremgangen. Her er realindkomsten blevet mindre over de sidste 7 år i Vallensbæk og Ishøj, mens Brøndby, Albertslund og Høje-Taa- strup kun formår en fremgang på knap ½ pct.

Indkomstfremgangen har været størst nord for København, hvor Rudersdal er højdespringeren med en real indkomstfremgang på over 13 pct. Særligt i og nord for København er indkomsterne steget meget, men også i det jyske er der fart på udviklingen.

Tabel 1 viser top og bund 10 kommuner med den største og mindste realindkomstfremgang siden 2010

Frederikshavn

Kattegat

Århus

Grenaa Skagerak

Bornholm

Samsø

København Helsingør

Odense Aalborg

Esbjerg

Østersøen Hjørring

Ringkøbing

Sønderborg Kolding

Herning

Viborg Thisted

Vejle

Køge Holbæk

Kalundborg

Slagelse

Møn

Falster Lolland

Ændring i realindkomst, pct.

-1,1 - 3,3 (24 kommuner) 3,3 - 4,6 (25 kommuner) 4,6 - 5,9 (24 kommuner) 5,9 - 13,2 (25 kommuner)

(4)

4

Tabel 1. Top og bund over kommuner med størst og mindst realindkomstfremgang, 2010-2017 Top 10 Ændring i realindkomst, pct. Bund 10 Ændring i realindkomst, pct.

Rudersdal 13,2 Vallensbæk -1,1

Gentofte 12,7 Ishøj -0,3

Rebild 9,7 Brøndby 0,3

Samsø 9,4 Albertslund 0,3

Frederiksberg 9,2 Høje-Taastrup 0,5

Hjørring 9,1 Glostrup 1,6

Lyngby-Taarbæk 8,5 Odense 1,8

Dragør 8,4 Allerød 1,9

København 8,2 Struer 2,0

Morsø 8,0 Nyborg 2,2

Boks 1. Definition af indkomst

I denne analyse undersøges udviklingen i den gennemsnitlige personindkomst før skat korrigeret for forbrugerprisudviklingen, hvilket også kaldes realindkomsten.

Personindkomsten består først og fremmest af erhvervsindkomsten, som omfatter lønindkomst, overskud eller underskud fra selvstændig virksomhed og honorarer.

Personindkomsten består derudover af offentlige overførselsindkomster, private pensionsudbetalinger og formueindkomst, som omfatter renteindtægter og gevinster og tab på værdipapirer. Derudover indgår diverse mindre indkomster, som ikke falder ind under de andre indkomstbegreber, fx hædersgaver og modtaget underholds- og børnebidrag.

Indkomstdefinitionen omfatter ikke arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger og renteudgifter er ikke fratrukket.