Afholdsbevægelsen som disciplineringsagent

(1)

En skitse til belysning a f afholdsbevægelsens ideologi på lokalt plan i Silkeborg og i bevægelsens propaganda.

A f Poul E. Porskær Poulsen

Afholdsbevægelsen er i dag en henvisnet sag.

M an ser stadig Blå K ors hjem ru n d t om kring i byerne — og der er d a vist også nogle fri

m urer-lignende G ood-Tem plar-loger nogle steder. M en afholdsbevægelsen som folkelig sag er en saga blot. Vi h ar et n atu rlig t forhold til spiritus, siger vi og ser lettere forargede på drukne svenskere og nordm æ nd, der m å tage til D anm ark og slå gækken løs, fordi afholds

bevægelsen sejrede i vore nordiske n ab o lande.

M en der har altså væ ret en afholdsbevæ- gelse i D anm ark. Vi h a r hørt om Larsen-Le- det, og om spiritusskatten, der røg et o rd e n t

ligt hak i vejret under 1. verdenskrig. O g der er stadig afholdshoteller, ja hele kroløse sogne i V estjylland, så noget h ar den vel faet u d rettet.

D en danske alholdsbevægelse opstod, lige

som i en række an d re europæiske lande, u n der påvirkning fra N ordam erika i slutningen a f det 19. årh u n d red e, næ rm ere betegnet

1879. I tiden frem til 1. verdenskrig kunne be

vægelsen notere en stor frem gang, ligesom nedgangen i spiritusforbruget v ar m arkant.

D erefter faldt afholdsbevægelsens tiltræ k

ningskraft — og sagen døde m ere eller m indre hen med 2. verdenskrig. A ltså et halvt å r

hundredes foreningsvirksom hed, som vi sjæl

dent hører om i dag.

Forhåbentlig vil de kom m ende år bringe yderligere gang i afholdsbevægelsesforsknin- gen, ikke m indst på lokalt plan, og det vil her givetvis vise sig at afholdsbevægelsens in d flydelse h a r væ ret større end m an i dag nok er tilbøjelig til at m ene. Afholdsbevægelsen frem står ikke som en sejrende bevægelse i danskernes bevidsthed, m en der er jo andre m åder at sejre på, end ved f.eks. en gennem førelse a f et to talt spiritusforbud. På et in direkte, bevidsthedsm æ ssigt plan er der for mig at se ingen grund til at undervurdere af

holdsbevægelsens betydning, og det er det jeg vil forsøge at skitsere i det følgende.1

M in interesse drejer sig om disciplinerings- aspektet. M an kan opfatte hele den bevægede tid fra 1880’erne og et godt stykke op i vort årh u n d red e som en periode med discipline

ring a f m ennesker til det m oderne kapitalisti

ske sam fund, som bygger på fu n d am en talt an d re væ rdier end de før-kapitalistiske sam fund, ikke m indst accen tu reiet gennem be

greber som arbejde, fritid, familie og k u ltu r2.

D enne disciplinering, som jeg m ener de fol

kelige bevægelser, foreningerne, højskolen

Poul E. Porskær Poulsen, f. 1953, cand.phil. i historie 1984, læser konferens i Dansk Kultur- og lokal

historie v. Århus universitet.

1. Det skal bemærkes, at jeg udelukkende beskæftiger mig med den såkaldt »folkelige« afholdsbevægelse, fordi den er så klar sideordnet med de mange andre foreninger fra samme tidsperiode. Foreninger, der fik betydning for det danske samfund, idet en stor del af den danske befolkning fik de første organisa

toriske erfaringer i foreningsregi. Den folkelige afholdsbevægelse D. A. F. var desuden langt den stør

ste. Af andre afholdsselskaber kan nævnes Good-Templar-logerne - N.I.O.G.T., I.O.G.T. og flere an

dre, det indremissionske Blå Kors, Afholdssamfundet, Hvide Bånd o.s.v. I Markersen, Frode (red.):

Afholdsbevægelsen i Danm ark /- ///, Kbh. 1939, præsenteres alle de organiseringer, der fortsat var i funk

tion i 1939.

2. Til disciplinerings/civiliserings-diskussionen, se: Knudsen, Herman: Disciplinering til lønarbejde,Ålborg 1980 - den tyske socialisationsteoretiker Alfred Krovoza i: Inderliggørelsen af det abstrakte arbejdes normer og sanselighedens skæbne in: Nielsen & Nielsen: Socialiseringsforskning, Kbh. 1978. — og Fryk- man, Jonas & Orvar Lofgren: Den kultiverade månniskan, Lund 1979.

(2)

Poul E . Porskær Poulsen

osv. er gode eksem pler på, vil jeg i det føl

gende belyse ud fra dels den m anifeste ideo

logi, som afholdsagitatorer og skribenter lagde frem i afholdsbevægelsens p ropaganda- og oplysningsvirksom hed, især i de sidste tyve å r a f det 19. å rh u n d re d e — og dels ud fra en skitse a f afholdsbevægelsen som lokalt miljø til frem m e a f soberhed, arbejdsom hed og høj

nelse a f m oralen.

B aggrunden for afholdsbevægelsens opståen

Ifølge afholdsbevægelsens egen historieskriv

ning opstod bevægelsen i D anm ark på grund a f et stigende alkoholforbrug og derm ed føl

gende problem er i 1870’erne og 80’erne.

D rikkeriet v ar da også kraftigt på dette tidspunkt - iflg. D ansk A lkoholstatistik var forbruget a f alkoholholdige drikkevarer pr.

person, om regnet til 100% alkohol i 1875, 9,66 i . - og a f alle personer over 14 år, 13,67 l . 3 R egner m an ud hvor meget hver m and over 20 å r forbrugte a f bræ ndevin i 1880 nåes det im ponerende tal: 67 1.4. M en v ar det så en stigning? De statistiske oplysninger, der går længere tilbage i tid er behæftet m ed en del usikkerhed, m en i hvert fald kan m an konsta

tere, at brug a f øl og bræ ndevin ikke var no

gen ukendt størrelse i de før-kapitalistiske sam fund. T roels-L und fortæller om drikkeri i det 16. å rh u n d re d e - præ sten Jo a ch im Ju n g e forarges over sognebørnenes drikkevaner i 18.

årh u n d red e, og i hån d v æ rk strad itio n en -

både i laug og ziinft — havde d rikkeritualer en uhyre central placering — osv. U tallige u n d e r

søgelser, som tu rd e være alm indelig kendt, vi

ser at drikkeri var en integreret del a f for

skellige før-kapitalistiske sam fund og kultu- rer .5

I det danske la n d b ru g før udskiftningen havde bræ ndevinsbræ nding været en m eget vigtig produktion, ikke blot p.g.a. bræ ndevi

nen, m en også fordi det biprodukt, der frem kom ved bræ ndingen ansåes for at være et uundvæ rligt fodringsm iddel6. D enne p ro d u k tion fortsatte helt op i 1840’erne, hvor de nye tider begyndte at slå igennem i det danske landbrug. D et blev sim pelthed m indre og m indre ren tab elt at bruge korn til bræ nding.

N etop perioden efter m idten a f 1800-tallet var starten på den egentlige kapitalisering a f det danske landbrug, gennem inddragelse i verdensm arkedet, først via korneksport og se

nere med andelsproduktion og eksport a f an i

malske produkter. D enne proces, som form elt v ar startet med udflytningen fra landsbyerne, individualiseringen a f bønderne og stigende social differentiering i landbom iljøet, frem m ede en gårdm andsideologi, hvor individuel økonom isk frem gang blev det ydre tegn og bevidsthedsm æ ssigt resulterede i en m ere ra tionel, kalkulatorisk tankegang og en tæ m ning a f drifter, der bl.a. udelukkede den over

væ ldende og helt alm indelige indtagelse a f al

kohol, som havde været en given ting i det gam le landsbyfæ llesskab7.

De dyder, som udvikledes i gårdm ands- standen i løbet a f 1800-tallet, v ar tegn på en 3. D ansk Alkoholstatistik, 1981, s. 7.

4. D a n stru p , J o h n & H al K och (red.): D an m ark s H istorie, bd. 12 De nye klasser 1870-1913, a f V agn D yb- dahl, K bh. 1971, s. 377.

5. T roels-L und: D agligt Liv i Norden i det sekstende århundrede, 6. udg., K bh. 1969. Fem te bog: F ødem idler, f.eks. s. 239, hvor d et står, at d et at få sig en rus v ar en fortjentsfuld gerning »et tegn på, a t ved kom m ende v ar en b rav, flink, hæ derlig person«. J u n g e , Jo a c h im : Den Nordsjællandske Landalmues K arak

ter, Skikke, Meninger og Sprog, K olding 1915 (1798), b eh an d le t i Søren S. O lesens speciale: Den »moderne«

mennesketypes opståen i Danmark ca. 1500-1800, H istorisk In s titu t, Å rhus U n iv ersitet 1981, D rukkenskab s.

73 f. A ng. h å n d v æ rk e rtra d itio n e n , se: R avn, T h o m as Block: A rbejdet m ellem n ødvendighed og dyd, i: D en Jy d sk e H isto rik er 26: Fejekosten og surdejen. Civiliseringsprocesser i Europa 1200-1800, Å rhus 1983.

6. R u m ar, L ars: J o r d b ru g og bræ n d ev in sb ræ n d in g , i: Erhvervshistorisk Arbog 1966 og 1967. A ng. b ræ nding - teknik og lovgivning 1966, s. 7-95, og la n d b ru g og bræ nding, 1967, s. 4 6 —131.

7. Jvf. P edersen, Niels: En sjællandsk Bondes Erindringer. Forf. form ulerer h a r forskellen mellem den nye tids rationelle bonde og de u hum ske (og fordrukne) gam m eldags bønder. D r. H. P. Ø ru m skriver i: Om B ru

gen a f spirituøse D rikke i D anm ark udenfor Kjøbenhavn, K b h . 1889 - på g ru n d lag a f in d b eretn in g er fra 325 læger i hele lan d et, a t drikfæ ldigheden specielt v ar aftaget hos den m ere velhavende del a f befolkningen - især tydeligt hos g å rd m a n d ssta n d e n - s. 15.

(3)

ny tid. En tid, der v ar indvarslet a f den in d u strielle revolution i E ngland, hvor netop ra- tionelt-kalkulatorisk bevidsthed, driftstæ m - ning og soberhed v ar den borgerlige klasses adelsm æ rker.

M ed industrialiseringen fulgte en om fat

tende disciplinering a f arbejdskraften. A rbej

det æ ndredes i processen fra formel til reel subsum tion u n d er kapitalen: I stedet for en håndvæ rksproduktion, der var præ get a f u- jæ vn arbejdsrytm e, blå m andage, druk, leg og diskussion un d er eller i stedet for arbejdet (altså ingen adskillelse a f arbejde og fritid), skulle nu indføres en rationel m asseproduk

tion, hvor disse førindustrielle håndvæ rkska- rakteristika m åtte renses væk.

A rbejderne skulle disciplineres til en p ro duktion, hvor punktlighed, regelm æssighed og stabilitet var nøgleordene. M idlerne hertil var en gennem sæ ttelse a f urets tid (lineær tid) i m odsæ tning til den opgaveorienterede tid (cyklisk tid), gennem fabriksklokken og -reg

lem entet, forbud mod andet end arbejde på arbejdspladsen, stigende overvågning o.s.v.8.

D enne disciplinering i de nye industribyer m edførte tab a f id en titet og orientering (anom i) for in d u striarb ejd ern e, nød og elen

dighed trivedes i de sam m enpressede bolig

kvarterer, hvilket igen m edførte en alkoholi- sering a f arbejderne. På væ rtshuset var der trods alt en form for socialt sam væ r - i rusen forglemmelse og eskapism e. D rikkeriet skif

tede karakter i forbindelse m ed in d u striali

seringen. D et at drikke sig fuld i det før-kapitalistiske sam fund v ar ikke noget socialt bræ ndem æ rke, m en snarere et tegn på klasse

tilhørsforholdet. F ra dette kollektive fælles- skabsritual gik tendensen nu i retning a f en

bedøvende eskapism e9. D en tyske socialde

m okratiske teoretiker K arl K autsky diskute

rede i 1891 alkoholproblem erne i arb ejd er

klassen, og kaldte til kam p m od bræ ndevinen, d er kun bedøvede og ikke frem m ede arb ejd er

klassebevidstheden10 - i m odsæ tning til øllet, den sociale drik: D et tager tid at drikke øl, ru sen kom m er langsom t - og over øllet dis

kuterer arbejderen og udvider sin bevidsthed:

»O hne W irtshaus giebt es flir den deutchen Proletarier nicht bloss kein geselliges, son

dern auch kein politisches Leben« (K a u t

sky op. cit. s. 106)

Industrialiseringen m edførte en ny arb ejd s

situation og nye erfaringer i den tidlige in d u strielle udvikling. D ruk v ar et m iddel til at søge forglem m else — men m ed den stadige teknologisk udviklede produktion blev det nødvendigt at sæ tte ind m ed en kam p mod drikkeriet, altså en yderligere disciplinerings- tendens. Som virksom m e m idler til at for

bedre æ drueligheden på fabrikkerne opsum - m erede H. v. G liim er11 i 1897 følgende gen

nem prøvede m uligheder for Tysklands ved

kom m ende: F orbud, belæring, appel til arb ej

derkonernes hjælp, belønning for afhold og om sorg for at arbejderne havde adgang til er- statningsdrikke og sund m ad. O g sam tidig opstod sm åborgerlige organiseringer til på sam fundsplan at virke m od drukkenskaben:

M ådeholds- eller afholdsselskaber - i USA al

lerede før 1800 og i E ngland fra 1820’erne og 30’erne. I første om gang v ar disse rettet im od bræ ndevin alene, men blev sn art til totalaf- holdsselskaber.

De engelske og tyske erfaringer med druk-

8. Se hertil E. P. T h o m p so n s frem ragende artikel: Time, Work-discipline and industrial capitalism, P ast and P resent 38, 1967, O g L am b ert, W. R.: D rink and work-discipline in industrial South-Wales, c. 1800—1870. i:

W elsh H istory Review , 7, no. 3, C a rd iff 1975, hvor h an an aly serer etableringen a f en ny k u ltu r til af

løsning a f den gam le, som de fra lan d et in d v an d red e arb ejd ere v a r præ get a f A rbejdet m åtte løsrives fra fritiden og legen - m an m åtte læ re a t arb ejd e for at tjene penge, ikke blot for a t overleve. Regel

m æssig og stadig in ten sitet - og nøjagtighed og stan d a rd ise rin g i stedet for individuelle kendetegn, s.

293.

9. Schivelbusch, W olfgang: Paradiset, smagen og fornuften. N ydelsesm idlernes historie, K b h . 1980.

10. K u atsk y , K arl: D er A lkoholism us und seine Bekåmpfune:, i: D ie Neue Zeit, IX , Tahrgang, II. B and 1 8 9 0 -9 1 , s. 1, 46, 77, 105.

11. G liim er, H . v.: A rbejdsbeskyttelse m od A lkoholm isbrug, i: Til Ædrueligheds Fremme, A arg. 1, K b h . 1897, s. 1 4 8 -1 5 9 , 1 8 0 -1 8 6 .

(4)

Østergade. Den store mørke bygning til højre i billedet er Afholdshjemmet, som det også frem går a f skiltet. D et var en stor bygning, der rummede restaurant, hotelværelser, mødelokaler, dansesal. 10. ju n i 1885findes følgende reklame i Silkeborg Avis:

» S IL K E B O R G T 0 T A L A F H 0 L D S R E S T A U R A T 1 0 N a n b e fa le r sin daglige billige Servering med kold og varm Spise.

Hver Lørdag samt Markedsdage fr a K l. 12 til 2 serveres med Oxekjødsuppe fo r 50 Øre Portionen. Restauranten vil særlig være heldig fo r Kostgjængere og Logis haves fo r tilrejsende. E t smukt og godt B illard staaer til Publikums Afbenyttelse. Det bemærkes, at der i Ejendommen er god Staldplads«.

kenskab og industrialisering slog naturligvis senere igennem i D anm ark, m en m ed 70’ernes og 80’ernes urb an iserin g og begyndende industrialisering dukkede problem et frem til overfladen. Enkelte havde væ ret opm æ rk

som m e på drikkeriet og dets skadelige følger så tidligt som i 1840’erne, m en forsøget på at d an n e en totalafholdsforening v ar stran d e t m ed pioneren O . Syversens tidlige død. I 1879 var tiden im idlertid m oden - m ed en uges m ellem rum dannedes de to første to tal

afholdsforeninger i Vejle og R anders.

At drikkeriet i det tidsrum , hvor afholdsbe- vægelsen blom strede op, skulle være stigende er der im idlertid ingen statistisk hold i - tvæ rtim od faldt spiritusforbruget efter 1875

(1875: 13,67 1. ren alkohol pr. person over 14 å r pr. år, 1880: 12,78 1., 1885: 10,94 1., 1890:

10,26 1., og så stiger det igen ved årh u n d re d e skiftet til 12,46 1., og 1910: 9,48 1. D ansk Alko

holstatistik op. cit.), og langsom t m en sikkert svingede forbruget fra overvejende bræ ndevin til øl. M en sam tidig er det også evident at drikkeriet trå d te m ere frem /tydeliggjordes i industrialism ens byer og i det industrialise

rede arbejde — og at den frem voksende kap i

talistiske ideologi netop satte fokus på et pro blem som dette.

D ette er (en noget forkortet udgave af) bag

gru n d en for afholdsbevægelsens fremvækst.

A fholdssagen frem m edes gennem skriveri, fo

redrag, oplysning - hvilket jeg skal vende til

(5)

bage til — m en især gennem oprettelse a f lo

kale afholdsforeninger til skabelse a f et sobert miljø i lokalsam fundet. Et a f de første steder dette skete v ar i Silkeborg.

Totalafholdsforeningen for Silkeborg og O m egnen

i T otalafholdsbladet, nr. 8, 15. oktober 1880, m eddeltes:

»Ny Totalafholdsforening. Efter O pfordring holdt Lavrids Jørgensen den 8de dennes et Totalafholdsm øde i Silkeborg hvorved 8 m ænd underskrev Totalafholdsløftet. D a gen efter holdt han M øde i L inaa F orsam lingssal, hvor en fordrukken Skræ der og en fuld Smed gjorde Spetakel og jævnlig af

brød Taleren ved m eningsløse T ilrå b og flove B em æ rkninger. D er indtegnede sig to M edlem m er og flere a f G aardm æ ndene stillede sig velvillig over for Sagen og ville mulig senere tegne sig, foreløbig fik de B la

det, for derigjennem at gjøre sig yderligere bekjendt m ed Sagen. O m Søndagen h old

tes a tte r M øde i Silkeborg. Ved dette M øde tegnede sig nogle og tyve M æ nd (ikke en eneste K vinde havde givet M øde), og der stiftedes en Totalafholdsforening, der for- løbig kom til at tælle 30 M edlem m er. M en da der er en ualm indelig god Stem ning for Sagen (vel sagtens p a a G ru n d af, at »Silke

borg Avis« stadig m ed velvillig O p m æ rk som hed h a r fulgt Sagens F rem gang andre Steder), og Bestyrelsen kom til at bestaa a f agtede, dygtige og virkelystne M æ nd, saa vil den nye Forening med G uds H jæ lp sn art tiltage i ydre O m fang og indre Styrke. Bestyrelsen b esta ar a f følgende 5 M edlem m er:

a) Skom agerm ester C hr. Nielsen, Form and;

b) S kræ dderm ester J . Eriksen, Viceform and;

c) L æ rer A. Jø rg en sen , Sekretær;

d) B estyrer Lavrsen, K asserer;

e) S lagterm ester J o se f H ertz.

H ovedbestyrelsen for den danske T otalaf

holdsforening hilser herved Totalafholds- m æ ndene i Silkeborg hjæ rtelig »Velkom m en«, og ønsker, at de m aa faa Lykke og Velsignelse til rigtig at u d rette noget stort og godt i K am p en m od »Sam fundets væ r

ste Fjende«.

A fholdssagen v ar kom m et til Silkeborg - endda ret tidligt. Et år efter den første danske totalafholdsforenings oprettelse i 1879, blev Silkeborg-foreningen den 10. oktober 1880, den 20. afholdsforening på landsplan.

Silkeborg v ar en meget ny by: først i m id

ten a f 1840’erne begyndte byen at udvikle sig med bygning a f papirfabrikken og oprettelse af handelsplads. M ange arbejdere og h a n delsfolk flyttede i de følgende å r til byen og nybyggerstem ningen m å have betydet en vis løssluppenhed.

I 1863 så D istriktslæ ge Fibiger im idlertid yderst lyst på drukkenskabs- og sædeligheds- forholdene i den nye by: »Tilbøjeligheden til B ræ ndevinsdrik kan ingenlunde siges at være stor for Byens V edkom m ende (...) M an ser næsten aldrig et beruset M enneske p aa G a

den, undtag en det er Bønder, som er kom ne til Byen for at m ore sig. A lkoholism us er d e r

for sjelden. D elirium trem ens endnu sjeld- n ere.« 12.

M en i 1870 havde piben laet en anden lyd.

Fibiger klagede nu over det stigende an tal a r

bejdsløse (arbejdssky), som tilbragte tiden med dovenskab og væ rtshusbesøg - og skam løst trak på den offentlige og private god

gørenhed: »Byen vrim ler a f sm aa V æ rtshus

holdere, og i disses Skæ nkestuer seer m an Ar- bejdsfolk og den lavere H aan d v æ rk erstan d drikke Snapse og Baiersk 01. D ertil kom m er at U sæ deligheden er m eget stor, og Syphilis h ar i de senere A ar havt en betæ nkelig U d bredelse, ja, h a r endog træ ngt sig ind i F am i

lier, hvor m an m indst skulle vente at finde d en .« 13

12. F ibiger, C.: Medicinsk Topographie fo r Silkeborg og dens Omegn. K bh. 1863, s. 79.

13. F ibiger, C.: D ødelighedsforholdene i Silkeborg i F em aaret 1861-1865, i: Hygiejniske Meddelelser, bd. 6, hft. 1, 1870, s. 6 6 - 6 7 .

(6)

Fibigers m oralske udtalelser gjaldt de a r bejdssky - hvad end de så v ar tvunget i a r

bejdsløshed eller ej, m ens F abriksarbejderne m ed stab ilt arbejde vurderedes som rim eligt sobre og sædelige.

D et v ar således i en hastigt voksende h an dels- og arbejderby m ed stigende sociale pro

blem er, at tanken om en totalafholdsforening voksede frem. O g med lokale håndvæ rkere i forgrunden realiseredes så tanken i oktober

1880. Form ålet m ed foreningen v ar n atu rlig vis at virke for afholdenhed og m od spiritus.

O g m idlerne v ar udover det gode eksempel, at skabe et alkoholfrit miljø som m odvægt til væ rtshusm iljøet. H ertil v ar det nødvendigt at etablere fysiske ram m er — et afholdshjem , hvor det offentlige liv kunne udspilles: m øder, foredrag (både afholds- og alm ent d annende foredrag) og selskabelige sam m enkom ster, såsom baller, soireer, sangaftner o.l..

A fholdssagen frem førtes på m øder gennem stæ rkt følelsesladede foredrag m od »D rikke

uhyret« og m ed økonom isk argum entaion.

F.eks. frem førte L avrids Jø rg en sen på førom talte stiftelsesm øde, a t der årligt gik 40 mill.

kr. til »D rikketrafikken« i D anm ark, »eller o m tren t lige saa m eget som vi kan faae ind for Heste, K øer og Fedesvin«14. Ligeledes b ru g tes den lokale avis, Silkeborg Avis (på det tid sp u n k t den eneste i byen) til frem m e a f sa gen. O g at indfangeisen a f de frie fugle, hånd væ rkssvendene på valsen, lå håndvæ rksm e

strene i bestyrelsen meget på sinde, vidnede bestræ belserne på at fa o p rette t logihus for svendene, så de ikke skulle være henviste til væ rtshusene. Straks i 1880 lykkedes det at fa skaffet 2-3 m indre lokaler, hvor m edlem m erne kunne forslå en ledig stund m ed læs

ning og sam tale. O g i begyndelsen a f 1881 kunne berettes om m edlem sfrem gang og et lyst syn på frem tiden:

Silkeborg, den 2den F ebruar. H r. Redaktør!

Je g kan ikke lade være m ed a t fortælle Dem

Poul E. Porskær Poulsen

lidt om vor Forening. De kan tro at alt gaar godt. I vor Forening ere vi alle, som vare vi hjem m e. D er er saad a n en fortrolig hjærte- lig Tone over det hele. M an hører aldrig et v ran g t O rd , m en ser lu tter fornøjede A n

sigter. Foreningen vinder baade i O m fang og Anseelse. Vi ere nu 62 M edlem m er og det betragtes som en Æ ressag at være m ed i Stedet for at m an tidligere kaldte os Svær

m ere og F antaster. For at De kan se, hvor rask det gaar, skal jeg m eddele D em , at i 2 Dage indtegnedes 8 m edlem m er, lu tter unge M ennesker. Vi bygge p aa U n g d o m m en, og jeg tro r ogsaa, at denne bedst kan føre Sagen frem. H os m ange a f de gam le er V anen bleven en anden N a tu r og det er ikke let at forandre sin N atu r« (Totalaf- holdsbladet, nr. 4, 15. feb. 1881).

Et år senere v ar foreningen blevet så stor, at det kneb m ed at fa plads til m øderne, og ta n ken om at fa bygget et afholdshjem blev sta

dig m ere næ rvæ rende. D er var nu over 200 m edlem m er, »og da det er Folk, som o m tren t alle søge Lokalerne paa Forsam lingsafte

nerne, hvor der holdes O plæ sning, D iskus

sion og Lignende, saa m aa det staa klart for enhver, at der træ nges h a a rd t til større og bedre L okaler«15. For at skaffe penge til byg

geriet startedes indsam ling a f penge (»ti- Ø res-Subskription«) i februar 1882. D er skulle dog gå to å r inden afholdshjem m et blev til virkelighed: i februar 1884 opnåede for

eningen bevilling til at drive re sta u ra n t uden bræ ndevin og der nedsattes et udvalg til køb a f en b y ggegrund16. D en 25. novem ber 1884 kunne der så holdes indvielsesfest i Totalaf- holdshjem m et i Ø sterg ad e med stor fest og anerkendende ord fra to a f byens vigtigste personligheder: B irkedom m er, k am m erherre Drechsel og p asto r W iberg. D et betonedes li

geledes a f p asto r T ranberg, F arup, at huset skulle være et hjem især for unge m ennesker -

14. Silkeborg Avis 11. okt. 1880.

15. Silkeborg Avis 6. feb. 1882. Avisen anbefalede sagen, »thi Skam var det for vor By om en saa nyttig Forening skulle blive hæmmet i sin Udvikling...«.

16. Forhandlingsprotokollen, 15. feb. 1884. Hovedparten af oplysninger om foreningens liv er hentet i Af

holdsforeningens arkiv, som opbevares på Lokalhistorisk Samling, Silkeborg.

(7)

og et sam lingssted, hvor folk kunne mødes uden s trid 17.

E tableringen a f afholdshjem m et blev n a turligvis a f stor betydning for afholdsforenin

gen. H er v ar plads til de m ange arran g em en ter, som v ar en vigtig del a f foreningens forsøg på at påvirke i æ druelig retning. M ed af- h o ld srestau ran ten fik m an et sted, hvor m an kunne sam les og drikke kaffe, spise m iddag, ja , endog spille billard. Ligeledes v ar der væ

relser så udenbys afholdsfolk kunne overnatte - og der v ar staldplads i gården, hvilket v ar a f stor betydning for bønderne, d er kom kø

rende i hestevogn til lørdagsm arkedet eller m idsom m erens k reaturm arked.

I afholdshjem m ets store sal kunne afholdes baller, hvilket skete tit. D er lagdes i den for

bindelse vægt på at m an ikke behøvede at være et hæ ngehoved, fordi m an forsagede spi

ritus: ballerne v ar iflg. forhandlingsprotokol

len festlige og fortsatte m indst til kl. 2 om n a t

ten. Dog v ar der en søm m elighedsgrænse:

dansen skulle foregå ordentligt og pæ nt — og til at sørge for det udnæ vntes balinspektører (N etop dansen gav anledning til diskussion efter århundredeskiftet, jvf. senere).

Besiddelsen a f afholdshjem m et var en a f grundene til at centralorganisationen D a n m arks A fholdsforenings delegeretm øde kunne holdes i Silkeborg i ju n i 1885. 148 delegerede fra 132 foreninger landet over sam ledes for bl.a. at diskutere oprettelse a f lånebiblioteker for afholdslitteratur, og forholdet til Good- T em plar bevægelsen, der var begyndt at gå den folkelige afholdsbevægelse lidt for næ r i m edlem shvervning18. M en det v ar ikke seri

øse forhandlinger det hele. A rsm ødedelta- gerne kunne også nyde en sm uk sejltur til H im m elbjerget, et m øde i »Indelukket« og gudstjeneste i Silkeborg K irk e 19.

A fholdshjem m et v ar en vigtig, m en ikke den eneste faktor i forsøget på at gøre be

vægelsen livsom fattende. U dover de alm inde

lige arran g e m en te r a f underholdende og be

læ rende karakter, oprettedes i foreningens regi ligeledes forskellige sociale ordninger, så

som spareforening, som fungerede næ sten fra foreningens sta rt og en syge- og understøttel- seskasse:

»D et vedtoges at oprette en saadan, og der tegnedes straks en Del M edlem m er, hvor

hos yderligere Indm eldelse kan ske p aa en i Foreningens Lokale henlagt Liste. M enin

gen m ed K assen er, at yde M edlem m erne en næ rm ere fastsat ugentlig U nderstøttelse i Sygdom stilfælde, og d a K o ntingentet kun er 10 øre om U gen, saalænge der er Syg

dom i Foreningen, forventes det at den vil faa stor Tilslutning«.

(Silkeborg Folkeblad 11. okt. 1886).

D er dannedes ungdom sforening (1904), af

holdtes børnefester og gam m elm andsbal - og den store sal lejedes ofte ud til andre a f byens foreninger - f.eks. til d iletta n t eller fagfor

eningsm øder. Endelig skal nævnes et Totalaf- holdsbibliotek, som v ar opstillet i foreningens lokaler.

H erudover kunne afholdsforeningsm edlem m er på lan d sp lan nyde godt a f specielle afholds-forsikringsselskaber og begravelses- kasser. I bevægelsens aviser20 kunne m an læse opbyggelige fortællinger, videnskabelige be

viser på alkoholens dårlige egenskaber, m ed

delelser fra an d re afholdsforeninger landet over - og i ud lan d et, og endelig kunne m an herigennem annoncere efter en totalafholds- h usbestyrerinde - eller søge logi hos totalaf- holdspar.

Afholdenhed og sømmelig adfærd

M en det v ar jo ikke kun for at blive forsikret eller for at låne bøger, at silkeborgenserne m eldte sig ind i foreningen - der fulgte også forpligtelser m ed. Eftersom foreningens for-

17. T o talafh o ld sb lad et 4. dec. 1884, s. 389 og Silkeborg Folkeblad 28. nov. 1884.

18. Silkeborg Avis 30. ju n i 1885.

19. Iflg. d u b lik eret skrivelse m ed p ro g ram for årsm ødet.

20. 1880—1898: T otalafholdsbladet, D ansk T otalafholdsblad og D ansk A fholdsblad. F ra 1898: Folkeven

nen.

(8)

m ål v ar at virke for afskaffelse a f al slags be

rusende drik, skulle nye m edlem m er u n d er

skrive afholdsløftet ved indm eldelsen. Iflg. §3 i Silkeborg Afholdsforenings love21, lød løftet således:

»Vi underskrevne forpligter os til med G uds B istand at afstaa fra al Slags be

rusende D rik som Drik, idet vi forpligter os til, saa længe vi er M edlem m er a f For

eningen ikke at yde, nyde eller byde be

rusende D rikke som Drik. N aar et M edlem h ar udm eldt sig hos Bestyrelsen betragtes det engang givne Løfte som ikke givet, og er V edkom m ende fuldstæ ndig løst fra sam m e«.

D ette v ar stan d ard fo rm u laren , hvorefter m an lovede at være afholdende - ikke for altid, som i G ood-T em plar-logerne - m en i den tid m an v ar m edlem a f foreningen. Det betød at m an kunne sm ides ud a f foreningen, hvis løf

tet ikke overholdtes. F orhandlingsprotokollen h ar forbavsende fa optegnelser om eksklusio

ner, m en i m edlem sprotokollen findes n o tater ved navne på tidligere m edlem m er a f for

eningen, som tyder på at de er blevet sm idt ud. I begyndelsen a f foreningens virketid skulle eksklusioner op på generalforsam lin

gen, m en senere blev det en ren ekspeditions

sag: M an havde sim pelthen et stan d ard b rev , d er tilsendtes synderen:

»D a det er m eddelt Bestyrelsen, at De h ar o v e rtra a d t Deres Løfte, bedes De saafrem t Beskyldningen m aate være urigtig, at m ed

dele Bestyrelsen U n d erre tn in g i Løbet a f 8 dage. H ø rer Bestyrelsen ikke næ rm ere fra D em , udslettes De a f Foreningen« (For

handlingsprotokollen, 5. m aj, 1906).

Som oftest var d er tale om anm eldelse eller stikkeri - og det blev m åske m isbrugt ind imellem. F.eks. anklagedes V æ rt A nton Pe

dersen, G ranly, 1913 for at have holdt ulovlig

dans og bevæ rtet berusede personer - men ef

ter hans forklaring fandt bestyrelsen ikke grund til at foretage yderligere i den sag22.

U dover dette grundforhold, at m an ikke m åtte røre spiritus, var der forskellige andre bestem m elser vedr. opførsel. Det var forbudt at spille kort om penge i foreningens lokaler - d er m åtte ikke »lades h a a n t om eller tales for

agteligt om R eligionen«23 - og søm m elig og korrekt opførsel fordredes i det hele taget.

En vigtig sag blev den rette opførsel i for

bindelse med ballerne og dansen. »D ansen«

debatteredes første gang 1901 og 6. maj 1902:

»Bestyrelsen frem sæ tter Forslag om, at Be

styrelsen er berettiget til ved D ansen, n aar der danses forkert, at forbyde V edkom m ende at deltage i D ansen« (Iflg. F o rh andlingspro

tokollen). M en hvad var det så at »danse for

kert«? J a , det afsløres først i et reglem ent for foreningens m øder og fester vedtaget på ge

neralforsam lingen 16. ja n . 1911: de to første p aragraffer v ar ret uproblem atiske, og be

kræftede kun hvordan den slags foregik:

»§1: Foreningen afholder M edlem sm øder hver m an d ag Aften Kl. 8 % hvor nye m edlem m er optages

§2: F orm anden byder Velkom m en, leder M øderne, i hans Fravæ relse N æ stfor

m anden eller et a f de øvrige Bestyrelses

m edlem m er«

D ernæ st lagdes der vægt på en ordentlig op førsel - ro og orden:

»§3: Ved m edlem sm øderne indledes med Sang og derefter Foredrag O plæ sning eller Diskusjon. D et pålægges M edlem m erne at overholde god Ro og O rd en u n d er M øderne, hvortil hvert M edlem m aa yde sin B istand. C igar og T obaks

rygning er forbudt. Se Opslagene«.

O g så endelig definitionen på »forkert dans«:

21. H er cit. fra de reviderede love. F o rhandlingsprotokollen 26. feb. 1894. D e folkelige afholdsforeninger h avde på d ette tid sp u n k t slettet d et agressive »total« i navnet.

22. F orh an d lin g sp ro to k o llen , 27. ja n . 1913.

23. ibid. 26. feb. 1894.

(9)

»§4: Selskabelige sam m enkom ster - Baller m .m . afholdes efter næ rm ere B estem melse.

Ingen m aa danse m ed O ver eller H o

vedtøj p aa og m ed C igar i M u n d en eller H aa n d en ligesom det er forbudt at danse forkert - Venstre — om«.

At danse »avet om« kunne altså ikke tillades, sandsynligvis p.g.a. det kaos, som skabtes, n år ikke alle dansede sam m e vej - og vel også et udtryk for en generationskløft, hvor de ældre, som sad i bestyrelsen, ikke kunne ac

ceptere denne nym odens dans. M en sagen af

sluttedes ikke med dette reglem ent - i 1915 forsøgte Brødkusk C hristensen at få afgørel

sen om stødt, m en havde m ajoriteten im od sig - og først i 1920 kom der en ny beslutning:

»Førsteling foreslog at Reglerne for B al

lerne i Foreningen forandredes til at der og

saa m aa danses venstre om. Efter en ind- gaaende F orhandling herom vedtoges Før- stelings Forslag m ed 11 st. m od 8, dog kan den alm indelige B uledans ikke tillades lige

som Bestyrelsen skal sørge for at alt ved B allerne g aar søm m eligt til«24

Sagen om d ansen viser noget om, hvad der stod på spil: det var nødvendigt for den ældre generation at holde fast i at det gik søm m eligt og respektabelt til ved foreningens fester. Den fortsatte insisteren på søm m elighed, ro og or

den, h ang sam m en m ed ønsket om at blive accepteret - afholdsforeningen skulle ikke være sub-kultur, m en u dtryk for et højere m o

ralsk stade - i m odsæ tning til tidligere tiders skørlevned.

A fholdsforeningen skulle foregå m ed et godt eksempel - og trods det at den yngre ge

neration endelig i 1920 fik lov til at danse

»venstre om«, pointeredes det at det absolut ikke v ar m eningen at det hele skulle u d arte til

»Buledans« - et udtryk for usøm m elighed og usædelig optræ den.

Den sm åborgerlige dom inans

Søm m elighed, afholdenhed, m oral etc. er nogle a f nøgleordene i den bevidsthed, der knytter sig til den sm åborgerlige produktions

m åde. O g foreningen v ar da også præ get a f sm åborgere. Ser m an på bestyrelsessam m en

sæ tningen dom ineredes foreningens ledelse i hele perioden a f håndvæ rksm estre og h a n d lende. O g i en opgørelse over m edlem m ernes erhverv 1881-1897 træ der disse m indre er

hvervsdrivendes dom inans ligeledes frem 25.

Ikke fordi de v ar flest rent num erisk, m en fordi de v ar i stan d til at trække hele familien med i foreningen — og dels — hvilket fore

kom m er det vigtigste — ved at fa deres ansatte tjenestefolk, lærlinge o.s.v. med ind i afholds- miljøet.

U ndersøgelsen om fatter i alt 474 personer - h v o raf i hvert fald 137 ikke m ere var m ed

lem m er a f foreningen i 1897. De er noteret som bortrejst, udm eldt eller slettet26.

Silkeborg Afholdsforenings m edlem m er 1881-1897

I. Selvst. håndvæ rkere og handlende 52 II. A rbejdere, svende og lærlinge 185 II I . U ngkarle og ungpiger27 152

IV . Service-erhverv 10

V. H u sm ø d re28 49

V I. A n d re29 2 6

i alt 474

24. ibid. 19. ja n . 1920.

25. I Silkeborg findes næ sten ingen tilfælde, hvor byens højere lag. h a r væ ret org an iseret i afholdsfor

eningen. N ævnes kan R ed ak tø r L yngby, og C a n d id a t, senere Pastor, H asselbalk, d er i 1904 v ar for

m an d og sekretæ r for foreningen — m en han v ar altså også rigtig g ru n d tv ig ian er og skrev n avneord m ed lille og bolle-å!

26. Iflg. M edlem sprotokollen for Silkeborg A fholdsforening 1897.

27. Sønner og d ø tre a f afholdsfolk.

28. H u s tru e r til afholdsm æ nd.

29. O m fa tte r f.eks. sem in arister, enker og de stillingsbet(^gnelser, d er v ar ulæselige.

(10)

P oul E . P orskar Poulsen

G år vi lidt tæ ttere på gr. II, ser vi h åndvæ rks

m estrenes og de h andlendes indflydelse, idet den allerstørste g ru p p e her kan betegnes som tyende a f forskellig art. De er alle i m edlem s- protokollen opført uden stillingsbetegnelse - kun m ed et lille »hos«, og så arbejdsgiverens navn (F.eks. N N hos B ager Stilling)

G ruppe II

A: A rbejdsfolk 37

B: Svende i forsk, håndvæ rk 7 C: Lærlinge i forsk, håndvæ rk 7 D: H andels-læ rlinge og ekspedienter 5

E: Tyende (»hos«) 129

i alt 185

M an kan således både m ed b aggrund i for

eningens aktiviteter og i opgørelsen over m ed

lem m erne betegne afholdsforeningen som et sm åborgerligt forsøg på a t organisere befolk

ningen (og især de lavere klasser) i et h u m a nistisk, m oralsk miljø, m ed fællesskab om sa

gen p å tværs a f klasseskel. D enne k arak teri

stik v ar et a f den opkom m ende arbejderbevæ gelses h o v ed anklagepunkter m od afholdsbe- vægelsen, og på lan d sp lan gav det da også lejlighedsvis anledning til sam m enstød. I Sil

keborg var f.eks. A rbejdsm æ ndenes Fagfor

ening før århu n d red esk iftet m eget utilfreds m ed, at d er blev afholdt Fæ llesorganisations- m øder p å afholdshjem m et — og i forbindelse m ed oprettelsen a f A rbejdernes F orbrugerfor

ening (1900) stredes m an om hvorvidt der skulle sælges spiritus eller ej30.

Dog m ener arbejderbevæ gelses-historike

ren K eld D alsg aard L arsen, at der v ar et næ rt forhold mellem arbejderbevæ gelsen i Silke

borg og afholdsforeningen fra 1890’erne til et godt stykke ind i dette årh u n d red e, idet arb ej

derbevægelsen også nødvendigvis m åtte for

holde sig til alkoholproblem et i arbejderklas

sen. Ligesom afholdsfolkene m åtte arb ejd er

bevægelsen virke for oplysning, k u ltu r og so

cial sikring, hvilket i Silkeborg fra 1894 o rg a

niseredes i A rbejdernes Fæ llesorganisation31.

Skitsen a f den lokale afholdsbevægelse h a r vist bevægelsens bestræ belser på at skabe et alkoholfrit miljø, hvor indenfor en så stor del a f det sociale liv som m uligt kunne udspille sig. M en ved siden a f dette ses også disci

plineringen — vigtigheden a f en søm m elig op

træ den - nok fornøjelser, m en ikke udskejel

ser. Ideologien v ar præ get a f det sm åb o rg er

skab, som dom inerede foreningen, og n år m an går fra den lokale virkelighed og til den ideologi, som udbredtes fra m ere eller m indre centralt hold, finder m an de sam m e idealer.

Afholdsbevægelsens pro pag an d a

I indledningen frem hævede jeg at b a g g ru n den for afholdsbevægelsen og dens aktiviteter m å ses i sam m enhæ ng m ed disciplinerings- aspektet. D isciplinering til lønarbejde kan koncentreres i nogle ideologiske begreber, så

som punktlighed, stabilitet og regelmæssighed i a r bejdet, op n ået gennem driftstæmning, afholden

hed og soberhed. D ette ideologiske projekt — at skabe gocfe arbejdere — både i arbejdskraft- mæssig og m oralsk henseende — blev bl.a. u d ført a f afholdsbevægelsen.

Je g h a r valgt at koncentrere analysen om afholdsbevægelsens p ro p ag an d a- og oplys

ningsvirksom hed, idet dette m å regnes for et m anifest udtryk for bevægelsens ideologi.

Propagandaskrifterne, -pjecerne, -bøgerne og aviserne var både beregnet som om vendelses- litte ra tu r - til uddeling og til at bruge i fore

d ra g og diskussioner - og som selvbekræftelse for de allerede om vendte. I begge tilfælde be

tyder det at dette m ateriale er cen tralt til en forståelse a f afholdsbevægelsen og dens m ål i de første år. J e g vil derfor i det følgende ka

rakterisere p ro p ag an d aen og ideologien med

30. In d en A rbejdernes Forsam lingsbygning opførtes 1898. D alsg ård L arsen, K eld: Arbejderkooperationens hi

storie - set fr a Silkeborg, Silkeborg 1983, s. 37 og 41-43.

31. Se D alsg ård L arsen, K eld: Arbejderliv og fa g lig organisering i Silkeborg 1840-1940, Silkeborg 1984, s. 4 4-45 og 84—85.

(11)

eksem pler fra skrifter, udkom m et i 1880’erne og 90’erne: afholdsbevægelsens opkom st- og

»kam p«periode.

En fast række a f pu n k ter g år igen i pro paganda- og oplysningsskrifterne, nem lig a r

g u m en tatio n /p o stu la tio n p å gru n d lag a f 1) H istorien og kristendom m en, 2) V idenskabe

lige undersøgelser især om kring sundhed og sygdom , 3) Statistik a f alle afskygninger - både i forhold til sygdom , krim inalitet, n atio naløkonom i o.m .a. J e g vil i det følgende gen

nem gå disse punkter.

H istorien

N æ sten alle skrifter u nderstreger historiens lære i forbindelse m ed druk og afholdenhed:

at afholdende folkeslag h a r u n dertvunget de alkoholiserede folk. D et bevises herigennem , at de afholdende bliver stæ rkere, m ere be

slutsom m e og på alle m åd er overlegne i for

hold til de dekadente, forlystelsessyge, slappe og uorganiserede alkoholiske folkeslag:

»...de vindrikkende Lydere, M edere og Ba

byloniere og de øl-drikkende Æ gyptere bukkede u n d er for de vanddrikkende P er

sere. Selve V erdenshistorien viser altsaa, at Afholdsfolkene er de stærkeste« (Balle, M.

& Ferd. Nielsen: Jubilæumsskrift fo r D an

marks Afholdsforening 1879-1904, O dense 1904, s. 332).

D enne argum entationsform bruges udeluk

kende i forbindelse m ed oldtiden, m ens tiden herefter iflg. afholdshistorikerne i stigende grad blev præ get a f drik - frem til om kring 1700, som afholdshistorikeren A nton Schm idt kalder »D rikkeriets klassiske T id sald er« 33.

G år vi længere op i tiden, ses historien alene i lyset a f m ådeholdsbevæ gelsen og afholdsbe

vægelsen og dens indflydelse.

En anden vigtig argum entationsform var brug a f Bibelen og kristendom m en. Afholds

bevægelsen v ar fra starten præ get a f kristne frikirkeretninger (således kom inspirationen til den danske afholdsbevægelse fra m etodi

ster og kvækere) - hvilket gav bevægelsen problem er i forhold til den danske statskirke, hvor m an i starten ikke så m ed sæ rligt blide øjne på denne bevægelse. D et er i den for

bindelse m an skal se den store d eb at i 1883 om Bibelen og afholdssagen34.

Pastor H . G. Saabye anfæ gtede her af- holdsfolkenes p åstan d om at Bibelen krævede totalafhold. I stedet m ente han, at der taltes om forbud m od »um aadelighed« og d rukken

skab. H ertil skal lægges en række personlige angreb på især afholdsagitatoren Lavrids J ø r gensen, og på afholdsbevægelsens frikirkelige præg, sam tidig m ed at Saabye hæ vdede nød

vendigheden a f at have evangeliet m ed i kam pen for m ådehold.

Afholdsbevægelsens m est spidse pennefø

rer, Lavrids Jø rg en sen , svarede aggressivt og dyngede endnu flere skriftsteder oveni til be

vis for bibelens totale afvisning a f de sp iritu øse drikke. Specielt B rylluppet i K an a var om diskuteret, og Lavrids Jørg en sen forsøgte at sandsynliggøre at Jesu s ikke skabte vand til vin, m en vand til sund, ugæ ret vindruesaft! I sin arg u m en tatio n støttedes Lavrids Jø rg e n sen senere a f en præ st, T h . Sørensen (der vir

kede på Fæ røerne, hvor der v ar forbud. T h.

Sørensen kom senere til S kanderborg), en a f de absolut første præ ster, der helhjertet gik ind i afholdsbevægelsen. D eb atten er alt for om fattende til at blive refereret her - m en den viser i hvert fald afholdsbevægelsens nødven

dige brug a f skriftens ord i argum entationen, på den ene side - og på den anden side væg

ten på at løsrive sagen fra religionen — at gøre det til en god, borgerlig sag. D enne d o b b elt

hed hørte dog bevægelsens første å r til. M eget h u rtig t fik den »folkelige« del a f bevægelsen

32. Et andet godt eksempel på brug af historien er Anton Schmidts Afholdsbevægelsens Verdenshistorie, bd.

I—VI, Hvor bd. I, 1911 handler om oldtiden, den første kristne tid, vikingetid og middelalder.

33. Schmidt op. cit. bd. II (Fra 16-17. Aarhundrede til Begyndelsen af 19. Aarh.) Kbh. 1912, s. 1.

34. Saabye, H. G.: Bibelen og Vinen. Et Lejlighedsskrift om Totalafholdssagen, Kbh. 1883. Jørgensen, Lav

rids: Bibelen og Totalafholdssagen, Kbh. 1883. Sørensen, Th.: Om Totalafholdssagens Forhold til Cristen- dommen, Kbh. 1883 + en række småskrifter og artikler.

(12)

Claus Johannsen, Landstingsmand og mangeårig form and fo r Danmarks Afholdsforening taler ved et møde på H im m el

bjerget den 19. ju n i 1910. Silkeborg Afholdsforening afholdt årligt en sommerudflugt - og den g ik næsten hvert år ned ad sø

erne til Himmelbjerget, hvor der ofte kom en foredragsholder, eller anden underholdning. Fotos udlånt a f Lokalhistorisk Samling, Silkeborg.

m est vind i sejlene, og den evangeliske og fri

kirkelige indflydelse sv an d t ind.

L avrids Jø rg en sen hentede i denne debat næ rm est skyts fra de folkelige vækkelsers kri

tik a f den konform e statskirke og dens stive, form ynderiske præ ster. På denne m åde må d e b atten også opfattes som »et barn a f tiden«.

Sundhed og sygdom

En anden m eget væ sentlig del a f afholdsbe

vægelsens p ro p a g an d a v ar centreret om kring forholdet m ellem d ru k og sundhed/sygdom . E n helt gennem gående tem a v ar drukken

skabens nedbry d n in g a f dran k eren s legeme, hans arbejdsevne, hans velbefindende - resul

terende i en alt for tidlig død. A fholdsbe

vægelsen forsøgte her først og frem m est at ram m e en pæl igennem m eget u d b red te m y

ter om kring alkohol - såsom at alkohol styr

ker ved h å rd t fysisk arbejde, at alkohol v ar

m er o.a. H ertil brugtes især den schweiziske professor G. Bunge, d er i en lille bog, som i 1887 oversattes til d ansk35, viste at alkoholen især lam m er nervesystem et. O g også h a r sjæ

lelige virkninger:

»M ennesket bliver A abenhjertigt og m ed

delsom t (...) Sorgløs og livsglad (...) M en fremfor alt y trer Alkoholens lam m ende V irkning sig deri, at den bedøver enhver Følelse a f M ishag og Sm erte, og det først og frem m est de bitreste Sm erter, de sjælelige 35. B unge, G .: Om Drikkespørgsmaalet. E t Foredrag. K b h . 1887.

(13)

Sm erter: K um m eren, Sorgerne« (Bunge op. cit. s. 7.)

Alkoholens n e d brydning a f m ennesker m ed

fører både for den enkelte og for sam fundet uheldige virkninger. For dran k eren kan ikke klare h å rd t arbejde, de indre organer ødelæg

ges, m an far deciderede drankersygdom m e ved stadig druk. A lkoholen resulterer ofte i sindssyge, og m an kan i hvert fald være sikker på en alt for tidlig død. M en ikke nok m ed det - efter ens død m å ens børn slæbe ru n d t på d rukproblem erne:

»Faderens M isgerninger nedarves p aa Bør

nene i m ange Led.«

Dr. Ad. Frick siger således:

»Allerførst h a r det vist sig, at et stort Pro

centtal, nem lig o m tren t H alvdelen, a f de i A nstalter for A andsvage Børn, for epilepti

ske, for døvstum m e optagne, have drikfæl

dige Forældre«. L u n ier fandt, at hos 50 pC t. a f de store Stæders Id io ter vare Foræl

drene notoriske D rankere. Dr. Howe h a r op

lyst, at a f 300 Id io ter i M assachusetts ned

stam m ede de 145 fra drikfældige Forældre (...) Prof. Dr. m ed. Brandes næ vner følgende Tilfælde: »En d ran k e r havde syv børn; de to døde tidligt a f kram pe, det tredie blev sindsygt, det fjerde D ranker, det femte, en D atter, blev gift, dræ b te sit B arn, gav sin M an d Gift og tog sig selv a f Dage, det sjette blev døm t til D øden for M ord, og det sy

vende kom p aa en Stiftelse. Faderen blev til sidst fjollet og endte p aa en Sindssygean

stalt« (Nielsen, Ferd.: En Kulturstrøm. K u l

turhistorisk og hygiejnisk Skildring, A al

borg 1897, s. 63)

A rgum entationen her og den konsekvente

brug a f n aturvidenskabsm æ nd, læger og a n dre m ed fine, respektindgydende titler, er et godt eksem pel på hvordan A fholdsbevægel

sen løsrev problem et fra den sociale kontekst - byttede om på årsag og virkning. P ro p ag an daen gav udtryk for en klippefast tro på, at en udryddelse a f alkoholen var m idlet til at skabe en bedre verden, og undlod derm ed at inddrage de sociale og økonom iske forhold som årsag til f.eks. druk. T væ rtim od fik d ru k kenskaben skylden for al nød, elendighed og fattigdom . En opfattelse som arbejderbevæ gelsen da også i m ange tilfælde berettiget kri

tiserede afholdsfolkene for36. Som p ro p a

g an d a virkede det im idlertid godt - det var tilsyneladende objektive beviser fra videnskabsm æ nd på, at druk v ar uhyre skadeligt - og respekten for videnskabsm æ nd og læger var dengang som nu m eget sto r37.

Ligeledes skal bem ærkes at kam pen m od m ådeholdsfolkene også førtes medicinsk:

»D et er efter om fattende og fine Forsøg, at D r. Ridge anklager N ydelsen a f Alkohol i smaa Mængder m ed følgende O rd: Den for

m indsker: 1) H aan d en s Sikkerhed, 2) Sy

nets S karphed, 3) Bedøm m elsens N øjagtig

hed, 4) Tankens H u rtig h ed , 5) M uskelbe

vægelsens H u rtig h ed , 6) Evnen til Selv

kontrol« (Nielsen: En K u ltu rstrø m op. cit.

s. 38)

D ette citat viser m eget tydeligt bevægelsens tilknytning til industrialiseringens og lø n ar

bejdets tidsalder. For her v ar m an ilde stedt, hvis håndens, øjets og tankens sikkerhed og selvkontrollen svigtede — ligesom en beher

skelse og ra tio n alitet i arbejdet og muskel- kraft til at udføre det, v ar vigtige egenskaber for m ennesket.

36. K au tsk y skriver, a t så d an n e enkeltsags-bevæ gelser glem m er klassekam pen og forsøger a t slå bro m el

lem p ro le ta ria te t og bourgeoisiet, og drive en kile ind i p ro letariatet. K au tsk y op. cit. s. 88.

37. N æ sten alle de i afholdsskrifterne o m talte videnskabelige forsøg og statistikken blev siden anfæ gtet som uvederhæ ftige og overfortolkede. Se: W eis, Fr.: Om Alkohol og alkoholiske D rikke. N ogle O rd til O v erv ej

else i A nledning a f de i R igsdagen forelagte Æ druelighedslove, K b h . 1910 - og sam m e: Afholdsbe

vægelsen og Alkoholspørgsmaalet. G en sv ar og su p p leren d e B em æ rkninger, K b h . 1910 desu d en d ebatbogen Forbud! For eller imod, K b h . 1918, hvor Weis d e b a tte re d e m ed den socialdem okratiske afholdsm and A.

G. M eyer. Weis v ar form and for D en Personlige Friheds V ærn, d er gik im od forbud og ind sk ræ n k ninger i den personlige frihed.

(14)

Statistik

N æ sten lige så vigtig i p ro p ag a n d aen som forskning og forsøg v ar brug a f statistik - sandsynligvis fordi statistik med tal og tabel

ler gav et ligeså objektivt og tilforladeligt in d tryk som en læges udtalelser. O g afholdsbe

vægelsen publicerede utallige form er for sta tistiske opgørelser - over drikkeriets stigning eller fald, »drikke-trafikkens« indflydelse på nationaløkonom ien, sam m enligninger m el

lem skat på spiritus i forskellige lande o.s.v.

M en en brug a f statistik som den følgende, v ar nok den m est alm indelige - løst udslynget som den var, og uden beviser for rigtighed:

»O ver ^I/3 af Selvm ordene her i D anm ark ere drikfældige. I 'A a f de Æ gteskaber, der opløses, h ar D rikfældighed væ ret Hoved- aarsagen. % a f de Personer, der indlægges på K øbenhavns L adegaard, ere drikfæl

dige. Sam m e Forhold faas for L andets øv

rige F attiggårde. M ed hensyn til Fangerne i V ridsløselille for T id sru m m et 1871-1880 ses det, at for ca. lA h a r D rikkeriet stået i sandsynlig Forbindelse med F orbrydel

sen«. (Om Alkoholen og dens Virkninger, K bh.

1894, s. 4038.

J e g vil ikke her rem se flere tilfælde op a f sta tistisk arg u m en tatio n , m en slå fast, at sta tistikken var vigtig for afholdsbevægelsen og tjente et væ sentligt form ål i udbredelsen af sm åborgerskabsideologien. A f sidste citat fremgik det at d ru k førte til selvm ord, ægte- skabsopløsning, fattigdom og krim inalitet - netop nogle a f de ting, som kunne forstyrre sam fundets m oralske udvikling og idealerne om uafhæ ngighed, selvhjulpenhed og sober

hed i sm åborgerskabet (og b lan d t arb ej

derne). D ette frem går også a f følgende posi

tive brug a f statistik:

»I den strenge V inter 1860-61 blev i L on

don 130.370 Personer u n d erstø tted e paa O ffentlighedens Bekostning, m en det blev bevist, at a f de 7.847 Arbejdere, der vare M ed

lemmer a f Totalafholdsselskaberne, bad ikke en eneste om Understøttelse.« (Nielsen: En K u l

tu rstrø m op. cit. s. 68).

M an blev altså selvhjulpen, nassede ikke på det offentlige — og v ar næ sten respektabel m iddelklasse.

Sam let m å m an sige at det v ar uhyre væg

tige arg u m en ter afholdsbevægelsen kørte frem. Bevisførelsen m ed bibelcitater gør in d tryk, ligesom historien, som absolut uigendri

veligt bevis viser at afholdende folkeslag bli

ver de herskende. N u kan historien jo bruges til hvad-som -helst og ligeså Bibelen, og det er nok ikke her det vigtigste bevism ateriale frem kom m er. I stedet bruges denne historiske dim ension som g arn itu re om kring det rigtigt tunge skyts: lægernes og statistikkens

»objektive udsagn«. H er er noget som synes uangribeligt og som derfor virker stæ rkt.

At få at vide a f en læge (evt. en overlæge el

ler endda en professor) at alkoholen er gift for din krop, alkoholen nedsæ tter din arb ejd s

evne, at alkoholen bringer ulykke og sinds

sygdom over dine børn i flere slægtled - en så

dan arg u m en tatio n må virke u m id d elb art stærk. O g sam tidig ligger der en discipline

rende effekt i læ geudtalelserne: At alkohol er gift for kroppen betyder dels at visse indre or

ganer sim pelthen ødelægges ved u m ådehol

den alkoholnydelse - og dels - og det er m indst lige så vigtigt — at m an m ister kontrol

len m ed sig selv og sin krop i rusen. En fuld person kan ikke undertrykke sine drifter, hvil

ket kan give sig udtryk i aggression, liderlig

hed, tårevæ det sentim entalitet eller skulder- klappende jovialitet. Al tale om rationel ta n kegang, regelmæssige og sikre bevægelser og stabilitet er om sonst, hvis der er sp ru t m ed i billedet. Ens arbejdsevne i det in d u strialise

rede arbejde bliver således stæ rkt form ind

sket.

D et v ar der forsåvidt ikke noget nyt i:

H åndvæ rkerne i det før-kapitalistiske sam fund vidste godt at de ikke kunne arbejde or

dentlig med bræ ndevinsrus på - så derfor lod de bare være m ed at arbejde dagen efter en a f 38. U dgivet m ed S tatsu n d erstø ttelse til B rug for D anske Skolelæ rere a f A fholdssam fundet ved M ich. L a r

sen og H . T rier, K b h . 1894.

176

(15)

Typisk frem stilling a f afhold contra drukkenskab. Til venstre drankerens hjem: trist, mørkt, koldt - de angste børn gemmer sig bag deres grædende mor, efter at faderen igen er kommet f u ld hjem. T il højre den pæne småborgerlige afholdsmands hjem, som er lyst, ansigterne er glade og der er råd til ordentlig mad. Læg desuden mærke til planten, der deler billedet i to: til højre springer den smukt ud, mens den til venstre er gået i frø .

de utallige helligdage eller blå m andage. Det før-industrielle arbejde v ar in d re tte t efter en indtjening, der skulle opretholde status quo - m an skulle have til m ad og de fornøjelser, m an nu engang plejede, hvorfor m an ikke a r

bejdede m ere end højst nødvendigt og på u re

gelmæssige tidspunkter. M en med in d u stria liseringen forstærkedes den førnæ vnte nø d vendighed a f regelm æssighed og punktlighed, og derm ed blev også afholdenhed (sam m en

m ed skoleundervisning og familieideologi) en vigtig disciplineringsfaktor.

For m an kunne jo se hvad drukkenskaben kunne føre til, i statistikken: sindssygdom , fattigdom , krim inalitet og alle form er for usæ delighed. T ing, der virkede tru en d e for den respektable sm åborgers m oral, m en som så sandelig også v ar økonom isk uforsvarligt, idet ovennæ vnte fortræ deligheder kostede penge for sam fundet. Alkoholikere og fattige nød

(16)

uden at yde »lå sam fundet til byrde«. D er

im od skejede en respektabel og stabil arb ej

d er m ed et roligt familieliv ikke ud og lå ikke an d re til byrde - og v ar således, iflg. ideolo

gien, uafhængig og fri (skønt lønarbejder).

Disse intentioner er m eget præ cist op su m m eret a f O verlæge C arl O ttosen, 1929: »Af

hold for den enkelte betyder en højere S u n d hedstilstand m ed færre Sm erter, større Velbe

findende, forøget A rbejdsevne og en rigere og sandere Livsglæde. At det for Fam ilierne be

tyder bedre økonom i og derigennem bedre R aad til egen og B ørnenes U ddannelse, til ædfere Livsnydelse, til større Hjem livsfred og Hjem livslykke - og d a Fam ilierne er G ru n d pillerne i S am fundet, betyder dette a tte r et lykkeligere Sam fundsliv« (H vad vi vil, i: D an

marks Afholdsforening pennem 50 A a r, 1879—1929, K bh. 1929, s. 84).

Som sagt blev afholdsbevægelsen kritiseret for denne ideologi a f arbejderbevæ gelsen: den ensidige fokusering på sp ru tte n som skyld i alt fortræ d fjernede arbejderens bevidsthed fra klassekam pen - erstatted e således kollek

tiviteten og solidariteten m ed individuel stræ ben efter respektabilitet og familielykke. M en arbejderbevæ gelsen havde også øjnene åbne for drukkenskabens farer - og respektabilite

ten som en vigtig del i kam pen for indflydelse og anerkendelse - og det vil je g se på i det føl

gende.

A rbejderne og afholdet

Afholdsbevægelsen v ar fra starte n en sm åb o r

gerbevægelse. De bæ rende kra’fter v ar m indre håndvæ rksm estre, h andlende og naturligvis de hum anistisk-idealistiske skolelærere. M en b la n d t dem , der fyldte de m eniges rækker u n d er afholdsfanerne v ar d er også m ange - nok især (håndvæ rks-) faglærte - arbejdere.

Som det tidligere er vist v ar en a f afholds

bevægelsens in ten tio n er at virke for en æ drue

lig påvirkning a f sam fundets nederste lag. Af

holdsbevægelsen var således et a f m idlerne til at disciplinere arbejdskraften til lønarbejdet, og frem m e en højere m oralsk sta n d a rd i a r

bejderklassen.

M en det er vigtigt at pointere at a rb ejd er

bevægelsen tidligt spillede m ed i afholdspro- blem atikken. D isciplineringstendensen var altså ikke blot et udefra (oppefra) kom m ende frem m edlegem e, m en fra starten integreret i arbejderbevæ gelsen. A rbejderbevæ gelsens kam p for højere løn, m ere indflydelse — ja , et bedre liv in d eb ar bl.a. at m an m åtte u n d er

kaste sig nogle idealer, som vel egentlig var frem m ede for det m an kunne kalde en kollek

tiv, solidarisk klassebevidsthed.

Den socialdem okratiske pragm atism e og reform ism e m edførte, efter nogles m ening, en borgerliggørelse a f arbejderne, eller måske rettere: at den sm åborgerlige tendens i arb ej

derklassen slog igennem og kom til at præge den organiserede arbejderbevæ gelse39. Id e a lerne: renlighed, familielykke, stab ilitet og re

spektabilitet slog igennem , og kan vel også betegnes som b ag grunden for de resu ltater arbejderbevæ gelsen og Socialdem okratiet faktisk opnåede i dette årh u n d red e. A ndre ar- bejderbevæ gelseshistorikere h ar forsøgt at pege på, at der blev udviklet en egentlig a r

b ejderkultur i D anm ark. D enne specielle a r

b ejderkultur brugte bl.a. borgerlige udtryk og norm er - m en på kvalitativ anden m åde end det v ar tilfældet i borgerskab og sm åborger

skab, ligesom kollektiviteten og solidariteten i boligkvarter og på arbejdsplads v ar en in te

greret del a f kulturen. Iflg. denne fortolkning blev arbejderne altså ikke »borgerliggjorte«, m en skabte selv en specifik kultur, hvor in

denfor bl.a. en borgerligt inspireret respekta

bilitet v ar vigtig, især for at afgrænse sig

39. A nker G em zøe skelner i en artikel fra 1977: A rb ejd erk u ltu r i D a n m a rk i perioden fra 1880 til 1924, K u l

tur og Klasse nr. 31, m ellem to form er for livssituation i arbejderklassen: dels de ufaglæ rte » lum penpro- lerariatet« , dels de faglærte, som v a r et stab ilt lag, hvor fam ilielivet spillede en stor rolle sam m en m ed den faglige stolthed og d erm ed o rganisering i p artiet/fag lig o rganisation. D enne del a f arbejderklassen - m ed sm åborgerlige id ealer - blev det » d om inerende u d g an g sp u n k t for den »organiserede« a rb e jd e r

ku ltu r. M en herved skubbes den radikale solidaritet, det radikale au to ritetselem en t og den radikale m istro til den borgerlige u d d an n else og k u ltu r i b ag g ru n d en og fortræ nges« s. 37.