Et monument i rolighedsstræde

Et monument i Rolighedsstræde

Holbæk

Asyls historie 1837-2002

Af Lise Høyrup

IRolighedsstræde spadserede holbækborgere sjældent.Hergik folk målbe¬

vidst, fordi de havde etkonkret ærinde-eller slingrede, hvis en og anden

havdeydet sin støttetil byensmangebrændevinsbrænderier (1). Roligheds¬

stræde lå ihjertet af byens gamle fattigkvarter, der udfyldte byrummet mel¬

lemAhlgade, byens hovedstrøg placeret højt på enbakkekamogden syd¬

lige kystlinje af Holbæk Fjord. Fattigkvarteret leverede arbejdskraft efter

behovtil bådehavn, handeloghåndværk. Hervar livligt, i de senereårvar flere kommet til. Også hervar der forskel på folk.Nogle havde for længst opgivet alle ambitioner om et bedre liv. Det kunne ende brat med, at de gjorde kortprocesmed sig selv til i hvert fald præstens ogmåske også de

nærmestes misbilligelse, hvis de da havde nogle nærmeste. Andre havde

mere sikker grundunder fødderne. Social mobilitet var mulig også opad,

mender skullebåde held og foretagsomhed til. Drømmenvar fast arbejde

ogadresseændring til Ahlgade,men detvar opad bakke, turenkunnenemt gå lige modsat. I 1837 skete dernogethelt nyt i Rolighedsstrædet. Repræ¬

sentanterfor det bedreborgerskab i byen, herrer med høje hatteogfine da¬

merilangeomfangsrige kjoler, begyndteatkomme regelmæssigt tilenfalde¬

færdig udlejningsbolig på to xto værelser, et lille køkken ^og etspisekam¬

mer, somtoldbetjent Qvistgårdogfamilie^var fraflyttet.Enny lejekontrakt

blevindgået med ejeren, møller i Kalundborg,LarsOlsen d. 12.oktober,og den 28. i samme måned kunne asylet som det niende i landet åbne sin

smalleindgangsdørforen gruppe fattige holbækbørn.

Hvad havdesatdette initiativ igang? Hvori lå meningen for stifterne ^og

forbrugerne, børn ogforældre? Artiklen hartagetudgangspunkt i nærlæs¬

ning afetbredt spektrum af kilder, ikke mindstet relativt velbevaret insti¬

tutionsarkiv, med detsigte at skildre både de ydre rammer ogdet indre liv,

som udfoldede sig på dette sted i midten af 1800-tallet, og den forsøger samtidig atafdække de motiver, som vardrivkraften hos historiens hoved¬

personer: stifterne,^ansatte,børn^ogforældre.

Følgende lille historie, der lå blandt politidokumenterne i Holbæk By¬

fogedarkiv, kan antyde endel af forklaringen:

»Enlillepigemed svovlstikker«

Rapportden27. August 1839

Løverdagen den 24 dennes anmeldte Madam Kolbech for ^os, at hun

havde mistet enKurv medPorcelænskant, oghun formodede, aten lille Pige, der havde været hos hende samme dag forat sælge Svovlstikker,

havdetagetKurven,da jeg formodede,atKludehandler Hermansens Dat¬

ter, dergaar omkring med Svovlstikker, muligen kunde havetaget Kur¬

ven,adspurgte jeg hende i dag, om hun havde den ommeldte Kurv,men hunfortaltemig,athun havde solgt den tilenDaglejersomhun ikke vid¬

ste Navnet paa, menhun kendte ham, naarhun saa ham. Jegtoghende

med iByenogtraf Daglejer JacobChristensen Jørgensberg, derpaaOp¬

fordring tilstod, athan havde købt den omhandlede Kurv af Pigebarnet,

Kludehandler Hermansensdatter, Maren Kirstineoggivet hende2Skilling

forden,men han havde solgt den til Snedker Bieringog af ham faaet 24 Skilling, hvilket Biering straks vedgik og paa min Anmodning overle¬

veredemigKurven, der jeg tillige med Pigen har medbragt til Deres Vel-

baarenheds videre Foranstaltning.

Ærbødigst Federspiel

Adresseret til Hr. JustitsraadBorgmester Petersen.

Holbæko. 183 7

1 1837varstemningen optimistisk i Holbæk. Bedre tider stod for døren her

somi landetsomhelhed.Kornhandelenvarikraftig vækst,engod cirkelvar

begyndt med stigende efterspørgsel efter varer ogtjenesteydelser. Industri

var der endnu ikkemeget af. Men denbegyndte så småt at dukke op. Ny teknologi blev gradvis indført i flere håndværksfag,og entobaksfabrik blev grundlagt i byen. Håndværksmestrene så sig truetaf den gryende liberali¬

sering indenfor næringslivet^ogdet stigende antal svende. Mestrene ønskede

den gamle laugsstruktur opretholdt, mens svendene ønskede mulighed for

atkunne fa »egendug ogdisk«, dvs. etablere sigsomselvstændige.

Denspirende økonomiske vækstgavborgerskabetøgetpondus tilatstille

krav om politisk indflydelse. Det skete delvis, da der i 1837 blev indført valgte borgerrepræsentationer i købstæderne. Valgrettenvarivoreøjne stærkt begrænset,menreformenvarligesom stænderforsamlingerneetvigtigt skridt

i retning mod etrepræsentativt demokrati. Holbæks bedre borgerskab ^var

ikkesærlig autoritetstro. Dervartradition foratklage til centralmagten, når

manføltesigtrådtovertæerne. Meni kampen forat styrke sin positionvar detklogtatspille på flere heste,og endel af indsatsen kom tilatligge iRo- lighedsstræde.

1 1837blevenafdefaldefærdigerønneri strædet så forvandlet tiletasyl,

et tilflugtssted for Holbæks fattige børn, mens deres forældre var på ar¬

bejde. Men ikke kun derfor. Holbæk asyl forlenede ligesom alle de andre børneasyler, der i disse år skødopi hovedstadenogi købstæderne,flere for¬

mål:Atfrigivebørneforældres arbejdskraft til de ekspanderende erhvervog at være etvigtigt instrument i opdragelsen af kommende samfundsborgere

ogforældre til produktivitetogansvarlighed.Menetableringen af asyletvar

også et middel til at demonstrere borgerskabets villighed og evne til at påtage siget ansvari den skabelsesproces, som varved at tage sine første

skridt på vej mod et moderne, mere demokratisk samfundssystem. I bor¬

gerskabet^varbyens embedsmænd, storkøbmændoghåndværksmestre alli¬

erede. Håndværksmestrene kunneogså bruge asyletsommiddeltilatstyrke håndværksfaget ienperiode,hvor standenvartrængtaf samfundsudviklin¬

gen. Reparationer ^{og senere}nybyggeri ^gav konkrete arbejdsopgaver, ^men

mere væsentligt ^var det også med til atprofilere mestrene som ansvarlige samfundsborgere, ikke bare kontrære forkæmpere for etforældet laugssy-

stem. Derblev danneten støtteforening, Asylforeningen, der^gennemdyg¬

tigt gennemført indsamlingsarbejde fik rejst den fornødne kapital til at flytte ind i lejede lokalerogbekoste løn til læremoderenogindkøb af nød¬

vendigematerialer til asylet.

Initiativtagerne i Holbæk stod ikke på bar bund i etableringsfasen. Kred¬

sen afigangsætterevarskolede folk. Devarvanttilatformulere sig skrift¬

ligtogmundtligt ogblive hørt. Vi genfinder flere i detvågnende politiske

liv lokalt ibyensstyreog enenkelt, amtsforvalter J.E.S. Wegener,regionalt

idenyetablerede stænderforsamlinger. Stifterne havde solide administrative erfaringer med kontakt til offentlige myndigheder, indsamlinger, forenings¬

liv, i atføre regnskaber og »holde folk«, og de vidste nøje, hvem det var

tjenligtat rettebønskrivelser til. De havdeetveletableret netværk i byenog i omegnen, men også til andre asylkredse. Der har f.eks. været enret tæt

kontakt mellemasyldannelsen i Odense ^og i Holbæk^og via den indirekte

til de tidlige asyler i København, idet asyloprettelsen i hovedstaden og i

Odense ihøj skete med kronprinsessensom enaf de drivende kræfter (2).

Midlernevarudelukkendeprivate, somdetvartilfældet medmange an¬

dre sociale initiativer i 1800-tallet.Menkontaktentildetoffentligevarvig¬

tig. Anerkendelsen fra den kantvar envæsentligforudsætning foratkunne

agerefrit,oginstitutionensstatusblev også defineret^gennemdetoffentliges blåstempling. Lige frastartenblev asylets virksomhed f.eks. rapporterettil Indenrigsministeriet, som om det var en egentlig undervisningsinstitution,

der havdepligt til atgøre det.

Detbevaredearkivgiverindtryk afetsolidtogvel søsatprojekt, hvor de

drivende kræfter var meget forsigtige med de økonomiske dispositioner,

FROSPECT AF Kl0ilSTADEN HOLBECK TAGEN FRA S#E SIDEN.i.a

,ufM4t#{€■.Mad,/3/é. I

Prospektfra Holbækibegyndelsen af1800-tallet med den bebyggelseifor¬

grunden ned mod stranden, der^som arbejderkvarter ekspanderedeiresten afårhundredet. HolbækMuseumsArkiv.

lige så bevidste i markedsføringen, men også meget omhyggelige med at

kunne dokumentere hele virksomheden.

Arbejdets organisering

De tidlige asylers etableringvarinspireret fra udlandet, menorganisatorisk

kunne man også trække på tidlige selskabelige og sociale foreningers dan¬

nelse, sombegyndte atblomstre frem herhjemme i byerne i første halvdel

af 1800-tallet. Asylerne lignede hinanden meget i ledelsesstrukturen. Bag

det hele stod asylforeningen, sommødtes til to årlige generalforsamlinger

ogder fikenrapportombåde økonomiogpædagogiske resultater. Desuden valgte den asylets ledelse. I Holbæk bestod ledelsen aftre mandlige for¬

standere og syvdamer.Desidstnævnte havde detoverordnede pædagogiske

ansvar og tilsyn. De mandlige forstandere fungerede som henholdsvis se¬

kretær, kassererog lokaleforstander, og det var sekretæren, der ledede ge¬

neralforsamlingerne. Der var dermed en klar arbejdsdeling mellem de mandlige ogkvindelige bestyrelsesmedlemmer, somjo også skalsesi lyset af, atkvinderpå dette tidspunkt ikke havde juridiskret tilattræffe økono¬

miske dispositioner. Kvinderne var i klart overtal i bestyrelsen. Det var tilfældetpå de asyler, hvor damekredsen figureredesom en del af bestyrel¬

sen. Men dervar nogle asyler, der fulgte andre retningslinjer, f.eks. iNy-

købingSjælland.Ifundatsenfor asylet dér, »Kjøbmand PetersensBørnely«,

etableret 1869, skulle der altid være mandligt flertal i bestyrelsen. Den

havde i øvrigt forbindelse til Indre Mission, som varrestriktiv medhensyn

til kvindelig indflydelse. Hele bestyrelsen i Holbæk, mænd som kvinder,

trafbeslutninger^om væsentlige spørgsmål ^somansættelseaf læremoderen,

større anskaffelser, bygningsændringer og mere principielle overordnede retningslinjer for pædagogikken.

IRingsted blevdetførste asyl stiftet såsentsomi 1885.Hervardet kvin¬

derne, der vartoneangivende, og asylprojektet serud til athave været en

vigtig del af kvindesagsarbejdet i byen på det tidspunkt. Ringsted Folketi¬

dende, der i årene 1875-78 udkom medetugentligt kvindenummer (okto¬

ber 1875 tilapril 1878),varDanmarksførste kvindeblad. Her belyses detid¬

ligste bestræbelser påat oprette etasyl,ogder agiteresfor,atmændene ikke

Damekredsen for Odense Asyl. Der var store lighedspunkter i ledelses¬

strukturenforasylerne i Odense ogHolbæk, men med den væsentlige for¬

skel, atkronprinsesseCaroline Amalievarpatronessefor OdenseAsyl. Hun indtog til dels den plads, directrisen iHolbæk havde. Men CarolineAmalie

ønskede kun atblive hørtomde mereoverordnedespørgsmål. Det daglige tilsyn oghverdagens små trakasserieroverlod hun tilresten afbestyrelsen.

FotofraDronningensAsyls arkiv. Landsarkivetfor Fyn.

skal føle sig jaloux overkvindernes aktiviteter, bl.a. atderblev holdtrene kvindemøder(3).

Det organisatoriske lå således i helt faste rammer, og i Holbæk asyl har

der efterforhandlingsprotokollenatdømme kun sjældentværetbesvær med

at besætte posterne. Det vanskeligste har uden tvivl været den krævende post som directrise. Her måtte en af byens førstedamer, Elise Nehammer,

holde for i 17 år fordelt overtre perioder. Hunvar gift ind i den fremtræ¬

dendefarverfamilie Nehammer. Hendes svigerfarvar enaf stifterne, byens

størsteskatteyder Carl Nehammer.

Læremoderen

Denansattelæremoder havdeansvaretfor detdaglige arbejde med børnene.

Baghendes titel, læremoder, i folkemunde hed hun ofte detmere ydmyge:

»asylmor«, låenbevidst holdning til,athun skulle lære børnenenoget. En egentlig uddannelse kunne man selvfølgelig ikke stille krav om, det var førstsenti 1800-tallet, atder blevoprettetuddannelsesinstitutioner for bør¬

nehavepædagoger. Men det^varetkrav, athun ^varreligiøs, kunne fortælle bibelhistorie, lave håndarbejde, synge, regne lidt ^og i øvrigt optræde med

dennødvendige autoritet overfor børneneogforældrene. Af bevarede breve

kanman se, atnogle af de tidlige asylmødre også mestrede skrivekunsten.

Pennenkunneflyde let, når hun skulle skrive andragender til bestyrelsenom

forbedringer af det ene og det andet. Det var også læremoderens opgave hvert år atafgive skriftlig beretning til bestyrelsen om arbejdet i årets løb.

Menforventningerne til hendes skolekundskaber har ikkeværet så høje,at

man turde satse udelukkende på hendes pædagogiske evner. For at styrke indlæringens kvalitetogsikkert også forathøjne det pædagogiske arbejdes image havde bestyrelsenen aftale med enskolelærerom atundervise bør¬

nene noglegange om ugen i de mest elementære skolekundskaber. Denne ordning blev opretholdt til 1865. Denførstelæremoder,der delvis havdeen

pædagogisk uddannelse, ^var Margrethe Alstrup, ^som blev ansat i 1924.

Først med ansættelsen afbørnehaveassistent Rigmor Raal i 1949 kom der

en fuldt uddannetpædagog til børnehaven. Den første leder, der havde en fuldførtpædagoguddannelse, varElse Johnsen, der begyndte i 1958.

Læremoderen _og

hendes liv på asylet

I 1867 skulle asylet have sin tredje læremoder, da den daværende Madam

Lessefratrådte. Derkom 16ansøgninger, som erbevaret i børnehavensar¬

kiv. Degiveretenestående indblik i kvinders stilling på arbejdsmarkedet på

dettidspunkt. Ansøgerkredsen erretbred. Grundlaget foratsøgestillingen

Tabel

1. Ansøgerne og

deres

baggrund

(5)

^Navn

^Bopæl

^alder

Familiemæssige status

Mands/evt.

fars stilling

Kvalifikationer

Oplyst motiv

for at søge ^stillingen

Frederikke

Rolsted

37

Sorø Enke

tre med

bøm

Mand:

godsforvalter

Syr.

Flittig,

dygtig og

hæderlig.

Erhvervet som syerske er ^dårligt _lønnet ^{strengt og}

Ane

Marie

Schou

Uoplyst

Svinninge

Enke

tre med små

bøm

Mand:

malermester

Ulastelig vandel

Dårlige sociale

kår

Augusta

Schröder

Uoplyst

København

i

Enke

16

år. Ingen oplysn. ^børn

^om

uoplyst

års16

erfaring med undervisning af småbørn

Lyst

arbejdet

Cathrine Rosenkilde

40år

København

Gift,

et

barn på

7 år.

Mand:

kontorist og

bud

Har

tidligere

haft en skole

for ^{bøm i Svendborg}

^mindre

Lyst

til arbejdet

Nikoline Larsen

44år

Uggerløse

Enke,

bl.a. en

hjemmebo¬ ^{datter 15 år.}

^ende

^på

Mand:

smedemester

20års

erfaring med pasning og bøm i undervisning af ^Uggerløse

Ønske

om en mere sikker og

^bedre

^indtægt

Frederikke

Louise ^Jensen

40år

København ^Tysker

Enke

med seks

bøm

Far:

en agtet

borger

i Kbh.

^Mand

^{ikke. omtales}

Opdraget sine seks

bøm godt,

^plejet

^{sin gamle moder}

Vil

geme opofre sig

for små

^bøm,

^{hun kan lide som}

Henriette Wentzlau

37år

Roskilde

Ugift

Uoplyst

Været

mange

år i

huset,

lidt undervisningserfaring ved en ^{i Roskilde i} håndarbejde

^skole

Adolfine

Lewinsky

50år

Roskilde

Enke

ti med

bøm, endnu et ^forsørge

^tipå

^at

Mand:

Murermester

Stor

børneven, mangeårig ^{bøm, erfaring med} hjemmeboende datter voksen

^kan

^{hjælpe i asylet}

Janette

Bruun

år51

København

Enke

med et år hjemmeboende barn 4 på

Far:

Bogholder

i Kbh. ^flere

^Mand:

^Gårdejer steder, ^{fotograf i Kbh.}

Plejet

og opdraget egne

bøm, ^{hjertelag for andres}

Ønsker et arbejde

Augusta

Herløv

Uoplyst Holbæk

Ugift

?

Uoplyst

Har

undervisningserfaring

E

Muscoll

Uoplyst Holbæk

Ugift?

Uoplyst

Har

undervist

det meste af sit ^friskolen

^liv,

^bl.a. i Holbæk ^på

Mister

sit arbejde,

da det skal ^{lærer varetages af en}

Johanne

Erichsen

43år

Holbæk

Gift,

4

bøm,

heraf to ^hjemme

Mand:

Skomagermester

Har

selv nydt en god ^opdragelse

Manden er plaget af gigt og

^kan

^{ikke forsørge} _familien

Louise

Schneider

47år

Karrebæks

^minde

Enke,

bøm

Mand:

Murermester

Har

drevet skoler

i Næstved

i

^år,

i

²⁰

^bestyre biskolen ^{p.t. Karrebæk. Datter kan synge} og ^{hjælpe med} sangundervisning

Mister

nok sin stilling p.g.a. at ^{hendes job til overgår} en ^{lærer mandlig}

Marie

Nelly

Uoplyst

Frederiks¬

^steen

Ugift

Uoplyst

Har

undervist

i 14

år, heraf et

^år

^asylmoder

^som

Dårlig

løn og

fare for at asylet

^må

^nedlægges

Caroline Marie Christensen

år.42

Holbæk

Gift,

børn

Mand:

Tømrer

Personlige egenskaber ^{årig datter} hjælpe

¹⁸

^vil

Hanne

Geizler

50år Hobro

Gift,

barnløs

Mand:

Skræddermester

Er

bestyrer af en skole.

Har 18

^års

undervisningserfaring

Lønnen er

for lille, manden

har ^{dårligt ikke svn, arbejder}

erforskellig.Mangehavdeeneller anden form for erfaring medatpasseog undervise børn.Nogle kunne dog kun henvise til,atdetvarfaldet heldigt ud

med opdragelsen afegne børn, og andre igen måtte appellere til bestyrel¬

sensforståelse for denvanskelige sociale stilling, vedkommendevar i. Mo¬

tivet derimod^varnok for alles vedkommendeethåbomatkunne skaffesig

et forsørgelsesgrundlag, der kunne holde ansøgeren og hendes eventuelle

familiepå betryggende afstand af fattighjælpen. Geografiskerder også tale

om en stor spredning. Der ^var bl.a. ^ansøgere fra Jylland. De fleste af

ansøgerne erenker. Ogvelat mærke ikke efter ufaglærte,men eftermænd

igode stillingersomhåndværksmestre ogenddaengodsforvalter. Det siger noget om, hvor spinkelt forsørgelsesgrundlaget var selv for en lidt mere velstillet familie. Forsvandthovedforsørgeren, stod de enlige kvinder i en megetvanskelig situation.Førstmed Næringsloven i 1857 fik alle andreend gifte kvinderrettil atfa selvstændigt næringsbevis. Enker kunne godt vi¬

dereføre mandenshåndværksvirksomhed,mendefleste harforsøgt sig med det, de kendte bedst til,syning, madlavning,tøjvaskogpasning af børn. Fra

1850'erne fik kvinder adgang til uddannelse indenfor lærergerningen, sy¬

gepleje ^og telegrafvæsen. Men det varede ^mange år, før et større antal gjorde brug afdisse muligheder. Ganske mange kvinder i de danske ^pro¬

vinsbyer har fra i hvert fald begyndelsen af 1800-tallet forsøgt sig med at etablere»skoler«, hvor de udenenegentlig uddannelse harundervist i hånd¬

arbejdeogdemestelementære skolefærdigheder, inden børnene skulle ien

egentligskole. Derhar sikkert imangetilfældemere værettaleomopbeva¬

ring end egentlig undervisning. Detvarder også kvinder,der havde forsøgt sig med i Holbæk, inden asylet blevoprettet(4).

Lige så interessanterbestyrelsens valg. Det blev en enke efteren gods¬

forvalter, enkefru Frederikke Rolsted, selvomman ved en gennemlæsning

afansøgningerne ikke synes, hun erden mest kvalificerede. Hun havde i modsætning til flere af de andre ingen decideret undervisningserfaring.

Måske har hendes sociale status spillet ind eller personlige bekendtska¬

ber?

Bemærkelsesværdigterdet også, athendes mand havde begået selvmord

seks årtidligere på det gods, hvor hanvaransat(6).Officielt såmanstrengt på selvmorderenetoptil 1866,hvorselvmord blev afkriminaliseret, således

at det kunvarmedvirken til selvmord, dervarstrafbart. Åretefter blev den kirkelige forskelsbehandling også ophævet. Indtil da kunne en selvmorder

kun medamtetsgodkendelse blive begraveti indviet jord. Deterusandsyn¬

ligt,atbestyrelsen ikke harkendt til historien. Tragedien har ikkeværetno¬

gen hindring for ansættelse, tværtimod kan motivet for ansættelsen derfor også haveværetsympati^ogmedfølelse. Måske harbestyrelsen^ogden kreds

af damer fra det bedreborgerskab i Holbæk, somjævnligt komogtilså/kon-

Madam Elise Nehammervardi- rectrisefor asylet,

da madam Rol- sted blevansat.

11874 trådte

førstnævnte til¬

bage efter30års tjenestefor asylet

i1844. Iperioder

måtte hun til egen lommeforat kommeasylets betrængte øko¬

nomi tilhjælp.

Der^erbevaretet

manuskript tilen

hyldesttale til hende, hvoraf det fremgår, athun fik

75kr. iafskeds¬

gave, enanselig erkendtlighed.

Foto:Holbæk Stadsarkiv.

trolleredeasylmodernes undervisning, også ønsketenlæremoder fra sociale lag, der lå^nærdem selv?

Valgetvardog ikke heldigt. Syv årsenereblev Frederikke Rolsted afske¬

diget, fordi man varutilfreds med hende.

Forholdet mellem

bestyrelsen

og

den

ansatte

Det er kun glimtvis, atbestyrelsens forhandlingsprotokol afslører samar¬

bejdsvanskeligheder mellem denoglæremoderen. Det antydes, atder også

harværet nogen utilfredshed med Madam Lesse, uden atdetnærmere be¬

skrives, hvad utilfredshedengik ud på. Hunvartilsyneladendeendame,der

ikke fandt sig i hvadsomhelst. Dererflere henvisninger til hendesansøg¬

ninger om forbedringer af arbejdsvilkår, boligforhold, mere løn og færre byrder iforhold til pigens underhold. Ide fleste tilfælde^erbestyrelsen imø¬

dekommende, men dergives ikke mere end højst nødvendigt, og de fleste forbedringer^serud til atvære sket ved stillingsskift. En del har læremode¬

ren også bare måttet bide i sig, f.eks. strømpestrikning i kilometervis, be¬

spisning afen masseskolebørn i tiden omkring 1.Verdenskrig,atmåttedele das, seneretoiletogbad med børnene, endda udenendørtil sikring af pri¬

vatlivets fred indtil _{1958 og}sikkertmegetandet,somikkeerkommet foren

dag i det eksisterende kildemateriale. Andre asyler har haft åbenlyse kon¬

flikter, somkan have været affødt afbestyrelsens og læremodernes meget forskellige baggrund på stedet (7).

Iforholdet tilMadam Rolstedvarsituationenmeretilspidset.Hunfår føl¬

gende ord med på vejen i bestyrelsens forhandlingsprotokol 16. juli 1873:

»Bestyrelsen varforsamletiAnledning afden almindelige Misfornøjelse

somikke aleneDirectrisen, menalleInspectrisernehavdemaattetstedse føle med Læremoderens Forhold... den Mangelpaa Kjærlighed, hvormed

hun omgikkes de^smaaBørn, som ogsaa paa Grund af hendes Uopdra¬

gelighed mod Hjælperinden (denpige, der var ansatsom hendes med¬

hjælper), hvormedDamen havde Anledning tilatværesærdeles tilfreds.

Endelig forsømte hun i mange Henseender Tiden, i hvilken hun skulle

væreiAsylet^ogviste langtfraDirectrisen ^ogInspectrisernedenAgtelse

ogdetHensyn, som hun skylder dem. MedHensyn til dette hendesFor¬

hold, _og de Asylets medhørende Bestemmelser med hende ^som Lære¬

moder ikke kan antages at ville kunne opfyldes, vedtog man at opsige hende tilførstkommende 1. november. Opsigelsen affattedes ^og under-

skreves.«

Afprotokollen fremgår det også, atder harværetutilfredshed med Madam

Rolstedtidligere. Kriterierne foratafskedige hendeeromfattende, idet de

vedrører hendesarbejde på hele fire vigtige områder: forholdet til børnene,

til sineforpligtelser tilatværetil stede, til medhjælperenogtil bestyrelsens

damer. Altså alt i altkriterier, somogsåville værefyringsgrunde i dag.

Der ermegetfå egentlig anerkendende ord om læremoderens indsats. I

50-årsjubilæumsskriftet fra 1887 indrømmes det, atlønnen harværet for lille,mendeterdirectriserne, inspektricerne^oglærerne, der fårstorelovord

med på vejen. Først i 1924 ved den syvende læremoders 25-års jubilæum omtales,atderergivet hendeensølvskål i jubilæumsgavesompåskønnelse.

Årsagentil den karrigeroskanværeutilfredshed med flere af læremødrene,

elleratmankun_gavudtryk for påskønnelse af^enfrivillig indsats. Den løn¬

nedesvar en selvfølge.

Forholdetmellem læremoderen oghendes medhjælp ved vi i øvrigt ikke

såmegetom, menienårrækkevardet indrettet såviseligt, atlæremoderen

modettillæg på 10 rdl. skulle udrede kost afegenlomme til pigen. Jomere

pigen spiste jo mindre til læremoderen. En interessekonflikt, dervartil at tageogføle på. Detblev daogsåmere og meretrykkende for læremoderen

at bespise pigen, ^som det indrømmes i 50-års jubilæumsskriftet fra 1887.

Ordningen blev afskaffet kortvarigt efter læremoder Lesses ansøgning i 1866, mengenoptagetefter hendes afgang året efterogopretholdt til 1877.

Bådelæremoderen_oghendes pige harværetisoleredeideres arbejdsfor¬

hold,oghar deto væretiindbyrdes konflikt, har de ikke haftnogen»kolle¬

ger« attale med. 1 1854ansøgteMadamLesseometekstra gratiale, da pri¬

serne var ekstraordinært høje, og hun henviste til, at læremoderen i Ros¬

kilde, skønt dervarfærre børn, fikbetydeligmere i løn, så en vis kontakt

kunne derværetil andre læremødre. De to fik henholdsvis _{70 rdl. og} 100

rdl. Madam Lesse fik detbevilget,men det blev understreget,atdet kuner for det år. Bestyrelsen har været meget økonomisk. Madam Lesse måtte f.eks. selvbetale den studietur til Københavnskeasyler, somhendes besty¬

relsestillede sombetingelse for hendes ansættelse. Ved denne lejlighed har

der været grundlag for at fa kontakt til kolleger, men kommunikationen

havde selvfølgelig helt andre betingelser dengang, hvortransporttil møder

varluksus, ogbrevskrivning enmulighed, men forudsatteenetableretkon¬

takt.

Læremoderen havde ikkerettil pension. MadamLesse fik dog bevilget

enbeskedenpension fra bestyrelsen på 60 kr.omåret,sombestyrelsen for¬

ventede, at hun hurtigt ville fa fra etaf byens legater. Mender havde den forsigtige bestyrelse forregnet sig. Legatet fik hun aldrig, så asylets kasse

kom tilat dække hendespension i tyve år til hendes død. De senere lære¬

mødre, der havde været ansati kortere tid, fik ikke pension. Fra 1924 fik

Fru Lodahl bevilget 400 kr. om året i pension fra kommunen, det første

kommunaletilskud tilasylet. Fru Lodahl har selv kunnet kæmpe for sinsag, for hunhavde været fagligt aktiv i flere år. Hunblev i 1910 valgt somden

første leder for en forening for asylbestyrerinder for hele landet udenfor

København. Entilsvarende for København og Omegnvardannetkort for¬

inden. Af Roskilde asyls arkiv fremgår det, at der i 1910 dannes en Pen¬

sions- _ogUnderstøttelses-kasse for København ^ogOmegn. Manturde ikke

udvide kredsen tilprovinsen,menopfordrede provinsasylbestyrelserne tilat gøredet^{samme og}i øvrigt holde fælles fodslag. Sagen^varogså til drøftelse på etmøde i Roskilde for asylbestyrerinder d. 18. maj 1910.1 det brev, der

omtaler_sagen, anbefales det,atasylbestyrerinderne af deres bestyrelser far bevilget mindst 1000 kr. i årlig indtægt som indmeldelsesgrundlag, for at pensionen kan blive rimelig. Læremoderens løn i Holbæk steg i årene fra

1837 til 1887 fra 60 rdl. (120 kr.)om året til 600 kr., altsåen femdobling,

menspigens i detsammetidsrumstegfra 20kr. til 80 kr., kunenfirdobling.

I 1910 fik læremoderen i Holbæk 800 kr. om året. I 1919 fik hun 1000 kr. årligt, medens hendes medhjælp fik 240 kr. Så lønstigningen havde i

disse 30 årværetstørstiprocentfor pigen.

Læremoderen oghendes familie har haft brug for supplerende indtægter.

Hendes børn har formodentlig haft pladser som tyende. I 1842 bevilgede bestyrelsen Madam Norlanderet lille stykke af asylets have, så hun kunne supplere sin beskedne indtægt med^grøntafegenavl.Etparår efter fik hun

et større, men måtte så betale densædvanlige leje. Den næste læremoder,

MadamElse Lessepåtog sigatspinde detgarn, somder tidligerevarbetalt spindeløn for til enkone i byen.

Læremoderen havde ansvaret for, atder varrent, pænt og ordentligt på asylet. Det har nok fortrinsvis været pigens opgave at gøre en del af det praktiskesomatfyre, hente vandogbrænde,atgørerentogvaske børnenes ansigtoghænder efter måltiderneogendeligtage sig af, »hvis dervarsket

etlilleuheld«. Tilhygiejnen harderværetsæbe,tovaskeborde,entræbakke

og en svamp samtfra 1846 seksnye håndklæder.

Børnene

Asylet blev ifølge dets love fra 1840 oprettetfor små børn af arbejderklas¬

sen, hvor de kunnevære undertilsyn, mens deres uformuende forældre el¬

lerplejeforældre desto lettere og merebetryggende kunne søgearbejdsfor¬

tjenesteoghavemere tid til overstil erhverv. Asyler andre steder har ien¬

kelte tilfældeoplevetensåstornedgang i børnetallet,atasylet måtte lukke.

Menbørnetallet kunneogsåværevoldsomtstortpåasylerne i destørrebyer.

IKøbenhavnvarder f.eks. i 1839 i Det Københavnske og det Nørrebroske Asylselskabstreinstitutioner 470 børn! (8).

Derharogsåværetsvingninger i Holbækogi perioder lange ventelister.

Menmestmarkanterdetstoretallige efterenudvidelse i 1877,og de lave

tal omkring 1. verdenskrig, hvor arbejderklassen oplevede enreallønsned¬

gang og en storarbejdsløshed i krigens første og sidste år. Men i øvrigter det svært atsede økonomiske konjunkturer afspejle sig i tallene.

I 1850 kanmanfor første gangsammenligne antallet af indskrevne børn

med det antalbørn, derskønsmæssigt kunne være dets brugere, nemlig de dårligere stillede børn i byen, vedatsammenligne oplysninger fra folketæl¬

lingen vedr. husstandssammensætning, erhvervogbopælogden ældste be¬

varede indskrivningsprotokol. Dervar 59 børn indskrevetogi alt309børn

i Holbæk i alderenmellemtotil syvår. De fleste af de børn, der boede i de

størregader, har dog formentlig ikkeværetså trængende,atde hørte tilasy-

letsmålgruppe. Reelt må ^manskønne, ^atca. 150børn har haft dårligt stil¬

ledeforældre, såasylet har dækket^enstorprocentdel,mennok langt fraalle trængende.

Førsti 1946-47 kom der endnuenbørnehavetil, daSlotsparkens Børne¬

have blevopretteti forbindelse med socialt boligbyggeri (9). Befolknings¬

talletvarstærktstigende fra kornhandelens fremgang fra omkring 1830 og resten af århundredet med den stærkeste vækstrate i tiårene 1830-1870 og

igen fraca. 1880til indtil ca. 1920.Børnetallets stigning på asyleterikke i

takt medbefolkningstallets.Derkunne i perioder i de sidste tiåraf 1800-tal-

letvære over 100 børnindskrevne,mennavnlig efter 1900^erderetmisfor¬

hold mellem børnetalletpå asylet, der kom tilatliggeretfastfira midten af

1900 tallet, med omkring 60-70 børn indskrevne, og det kraftigt stigende befolkningstal.Meni 1960'erne ognavnlig i 1970'ernevoksede antallet af daginstitutioner mærkbart. Fødselstallet var ganske vist faldende, men er¬

hvervsfrekvensen for kvinderstegstærkt.

Indskrivnings-og fremmødeprotokollen giver fraca. 1848 mulighed for

atvurdere, hvilkenbaggrund de børn havde, der gik på asylet.

Tabel 2

Asylbørnenessociale herkomst (hovedforsørgers) 1848-1861 (10)

Forældres erhvervihovedgrupper Antal børn

Daglejere/arbejdsmænd 91

Håndværkere 63

Offentligtansatte 14

Enligekvinder 12

Karle 6

Industri 6

Småhandlende 2

Andet 4

lait 1960

Daglejerne, skomagerne og tømrerne erdominerende med daglejernesom den markant største gruppe blandt forældrene. I kvarteret omkring asylet,

hvorlangt de fleste asylbørn boede, var daglejere og mindre håndværkere

da også de mest dominerende erhvervsgrupper. En stor del af de enlige

kvinder i små kår fik deres barn indskrevet på asylet. For de mange ind¬

vandrere fra landdistrikterne var daglejerarbejde eller arbejde ^som tyende

eller småhåndværk oghandel ofte denenestebeskæftigelsesmulighed, da de

ikke havde nogen håndværksmæssig uddannelse til ^at kunne etablere sig

som håndværksmestre. Der var hård konkurrence indenfor håndværksfa¬

genei disse år. Flere svende etablerede sig somfrimestre udenatfå borger-

skab (11). Forældreprofilen afspejler formodentlig også fagenes økonomi¬

ske stilling. Dervar mange skomagere og tømrere i byen, men de havde

måskeogså enlavere indtægt end andre håndværksfagognavnlig de større handlende. Deenlige kvinder kunneiheldigste tilfælde føre mandens virk¬

somhed videre, eller de kunneernære sig ved småhandel, somsypiger,va¬

skekoner eller en kombination. I uheldigste tilfælde måtte de have fattig¬

hjælp, eventuelt blive forsørget på fattiggården. Prostitution har formodent¬

lig også forekommet.

Blandt børnene sesenkelte frabyens allerdårligst stillede, børn af fattig¬

lemmer. Affolketællingen 1850 fremgår det,at to af asylbørnene bor i fat¬

tighuset i henholdsvis BlegstrædeogVimmelskaftet. Her har de boetsam¬

men med _{9 og} 15 andre. Familier og enlige, ældre, midaldrende og flere

børn.Afkirkebogen kan^{man se,at}flere af beboerne dødeved selvmord^og

afdruk. Især for dissebørn harderværet enskærendekontrast mellemde¬

reshjemlige hverdagogden, de oplevede på asylet.

Fra Odense Asyl er bevaret den første indskrivningsprotokol, hvor der ogsåer enkort karakteristik af børnenes hjem omkring 1837, somsandsyn¬

ligvis ligner de kår, tilsvarende befolkningsgrupper havde i Holbæk:

»Hattemagersvend Claus Petersen ^ogHustru. Er anbefalet^som skikke¬

lige Folk. Moren hindres af den lille Datteriatkunne hente Arbeidsfor- tjeneste-har flereBørn.

Daglejer RudolphRasmussenoghustru, KonennuEnke. Mandenerdød.

Han varDaglejer, efterlodsinKone med uforsørgedeBørn.

Afdøde Skomager Brochmann, ^ogHustru. Faderenerdød, Morener me¬

getskikkelig, ^mensidderiyderlig Fattigdom.

Rasmine Cecilia Rasmussen. Barnet uægte, Moderen tager udattjene.

Barnetmidlertidig anbragt hosDegnenPeder Christensen.

VægterKnud Knudsen ogHustru Maren Hansdatter. Bor til leje, Fade¬

rendødeibegyndelsen afAaret1840, efterladendesigEnke med4ufor¬

sørgedeBørnfra 11-3 Aar. Trængende.

Førstfratidenomkring 2. Verdenskrig blev det almindeligt, atogsåbørn fra

lidt bedrestilledehjem kom i Folkebørnehaven,somden havde skiftetnavn tilpå det tidspunkt.

Børnenes

påklædning

og

udseende i sidste halvdel af

1800-tallet

Dererkun bevaretetenkeltfotografi af^etparasylbørn frao. 1870,menda¬

tidensarrestjournaler kan give ^etfingerpegom deres udseende(12):

/1856: »Drengpå 9 Aar anholdtfor Brandstiftelse, fødtiRegstrup.Ind-

Sådanpræsenteres idealbilledetafetasyl

ibladet»Juletræet,

DanskBørnetidende«

fra 1890. Derer pause mellem deorganiserede

aktiviteter. Enfristund

somdestørrebørn bru¬

gertil stilfærdig samtale

med hinanden ogkærlig deltagelse omkringet barn medtandpine. De

småflokkesom asylmo¬

deren, som ung ogstærk

erparattilatgivedem kærlig ^{omsorg og}smit¬

tendeglæde.

satiHolbæk Amts Tvangsarbejdsansta.lt: Lille afVækst, spinkel afByg¬

ning, har blondtHaarogbrune Øjne, iført blaa Vadmelsfrakke, blaa Vad- melsbenklæder, Hvergarnsvest, Hørlærredsskjorte, sort Tørklæde, hvide Uldstrømper, Træsko oggrønKasket.«

Pigetøjet må vi til Odense Asyl foratfaenbeskrivelse af. Heropremses ga¬

vertilpigerne: »En lærredssærk,^etForklæde, ^en Uldklokke, ^etTørklæde,^et

parStrømper, etparTræsko.«

Denyngstepige, dervaratfinde i ArrestjournalenvarKarenMarie Ols-

datter afArnakke, fødtsamme steds: »Brunlærreds Hvergarnstrøje, ^grønt Vadmelsskørt, rødternetBomuldsforklæde, blaat Tørklæde. Rød Siersteshue, Tvistlærredssærk, blaa Klokke, sorte UldstrømperogSko.«

Billedet kansuppleres med formodninger: Gennemsnitshøjdenvarlavere dengang,så de fleste har^væretretsmåi forhold til nutidens børn. Tænderne

har sikkertogsåværetienretdårlig forfatningogtøjet slidt. Dertil kommer

rindendenæserogi ikke så få tilfælde skurvogfnat jævnførsamtidige ind¬

beretninger til Sundhedscollegiet fra landets læger.

Pædagogikken

HolbækAsyl har ligefra dets start, somandre asylerogpædagogiske insti¬

tutioner, været et parameter på den samfundsmæssige udvikling på flere væsentlige områder. Synetpåbørnogbarndom, arbejderklassens, familiens

ogkvindens stilling, magtrelationerog-spil.Depædagogiske målsætninger

ogden pædagogiske praksis afspejlede det hele. Ambitionsniveauetvarhøjt.

I 1840 havde asylselskabet faet formuleret ogtrykt asylets grundbestem¬

melser. I formålsparagraffen hed det:

»Asylet vil tilbyde^etSted, hvor^smaaBørnafArbeidsklassen kunde^være

under Tilsyn, medens deres uformuende Forældre eller Plejeforældre

desto lettere_{og mere}betryggende kundesøgeArbejdsfortjenesteoghave

mereTid tiloverstilErhverv. IsærstillerAsyletsigden Christelige Sand¬

hedfor Øje, ^atéterfornødent til alleTider,paaethvertSted, ialle Aldre,

ogiErkjendelsen afdette^enefornødnegjørAsyletsigtil Pligtatopelske

de tildetsOmhue overgivneBørn iKristendommenfra deres tidlige Aar,

ogdervedatindprente ideres Hjerter Kjerlighed til Gud^ogMennesker

saa dybt, atden uudsletteligen maatte bevares gjennem alleLivets Til¬

skikkelser.

Endeligen vil Asylet ydeBørneneensaadan Undervisning,som kanvære

passende med deres Alder ogEvner. Baade underTilsynet og Undervis¬

ningenhaves ^en stadig Opmærksomhed henvendt^{paa, at}Børnene væn¬

nestilLydighed, Sandhedskjærlighed, Fredsommelighedoggjensidig Vel¬

vilje, medens alt bør udførespaa ensaadan Maadeatenfri^ogglad ud¬

vikling afBarnetsgode Anlæg, derved kan befordres. Vigtigheden afdette anførte Maal flyder umiddelbart dels af den erkjendte Sandhed, atman kommer den vindskibeligeFattigetil Hjælppaa en hensigtsmæssigMaa¬

de, naar manforøger hans Tidog Lejlighed til^atarbejde ^ogerhverve,

deelsafden ikke mindre erkendte Sandhed, atdet barnligeHjerteerihøj

Gradmodtageligtfor Indflydelsen afdets Omgivelser, atman altsaa ved

atgøre disse saa ædleogHensigtsmæssige ^som muligt, nedlægger Sæ¬

dekorn til uberegneligFrugtfor TidogEvighed. Den dybeste Følelse af

denne Vigtigheder en Nødvendig betingelse til atskaffe Asylet den ud¬

strakte og varige Velvilje, ^som Befordringen af dets Øjemed i saa høj

Grad behøver.«

Hele denne passus er ordret afskrevet efter Odense Asyls love, udfærdiget

etparår tidligere. Enaf initiativtagernetil OdenseAsyl vardendaværende kronprinsesse Caroline Amalie, somhavde tætkontakttil N.F.S. Grundtvig

ogogså kendskab til tyske pædagogiske kredse, f.eks. en småbarnsskole i

Gotha.

Depædagogiske ideer i teksten har elementer, der tyder på inspiration fra oplysningstiden,mende ligger alligeveletgodt stykke fra den tyske pæda¬

gogFriedrich Fröbels tanker,somkomtil atspille en afgørende rolle i den pædagogiske udvikling på daginstitutionsområdet i Danmark fra sidst i

1800-tallet. Men iTyskland, England ^og Frankrig^varder fra slutningen af

1700-tallet etableretinstitutioner, somhvilede på forskellige reformpæda¬

gogerstankegang. Der var tale om en videreudvikling af oplysningstidens pædagogiske debat igangsat af filosoffer som J.J. Rosseau og Immanuel

Kant. Begge beskæftigede sig med sammenhængen mellem samfundsfor¬

hold _og opdragelsesspørgsmål. Dengamle udenadslære blev betragtetsom etumuligt redskab tilatudvikle de kvaliteter hos barnet, somnetopvaraf¬

gørende forat gøre det til etfuldgyldigt selvstændigt individ i enny sam¬

fundsorden med en fri forfatning som det bærende styringsredskab. Man

skulle tage udgangspunkt i barnet selv, dets udviklingstrin og fatteevne.

Pædagogen Heinrich Pestalozzi baserede sin undervisning på princippetom at bevæge sig fra det enkle til det sammensatte, anskuelse var central og kunne formidles via billeder om enkelte temaer, og man skulle tage ud¬

gangspunkt i de umiddelbart givne omgivelser for barnet. Fröbelvidereud¬

viklede disse tankertil, atpædagogikken måttetage udgangspunkt i barnet

som enfuldgyldigpersonmed egenskaber, der kvalitativterforskellige fra

den voksnes ogmedenanerkendelse af barnetsegenrolle i undervisningen.

Hanudvikledemottoet:«Kommt,lasstuns unsernKindern leben,« somkan forstås derhen: lados levelivetmedudgangspunkt i de kvaliteter, børnop¬

leververden med. Heriligger implicit den kulturkritik,attraditionel opdra¬

gelse berøver os nogle dimensioner, og at barnets verden står som mere ægteogsammenhængende end den voksnes. Anskuelsesundervisningvaret væsentligt udgangspunkt, men en vigtig forudsætning for atbarnet kunne

reflektere over det indlærte _var, at barnet gennem leg havde frihed til at håndteretingene påegnebetingelser (13).

Initiativtagerne til de første asylers etablering havde kontakt med denty¬

skepædagogiske debat, menhavde selvfølgelig også anden ideologisk bal¬

last, som kunne være retningsgivende, når den pædagogiske linje skulle lægges. Pietisme, gryende grundtvigianisme og liberale holdninger havde

hver sittagi sjæleneog gavsig bl.a. udslag i uenighedom, hvilkegrupper afforældre, man skulle give adgang til asylerne. I Odense slog kronprin¬

sesse Caroline Amalie tillyd for, at uægtebørn skullenægtesadgang, men

Billedet erformodentlig taget omkring 1930. Børnenefremviser, hvad de

har præsteret med frøbelsk inspireret beskæftigelsesmaterialer, først ^og fremmest flettearbejder. Med Margrethe Alstrups ansættelse i 1924 vandt

Frøbelske idéerindpas ⁱbørnehaven. Hun havde^endelvist gennemført^pæ¬

dagogiskuddannelsefra Frøbelhøjskolen.Fotofra Børnehavens arkiv.Hol¬

bæk Stadsarkiv.

en anden afstifterne, biskop Faber, og flertallet med ham, fik overbevist

hende_om,atdet netopvar envigtigsagfor asylet ogsåat tagevarepå denne

gruppe. Det eruvist, om der i Holbæk harværet en lignende diskussion.

Menher harbefolkningsgrundlaget ogsåværetmindre, så måske har hold¬

ningenværet den pragmatiske, at alle skulle have adgang, fordi man var usikker på, om der ville melde sig børn nok. Men det religiøse præg har ogsåværet svagere, idet hverken kronprinsessen ellerengejstlig harværet med ietableringen.

Denvalgte pædagogik skulle på^{en gang}tjene det overordnede formålat skabedetbedsttænkelige fundament foratalmuens børn kunne udvikle sig

tilnyttige samfundsborgere, forlene stifterne med troværdighedogsamtidig

skabe tilslutning i asylets brede støttekreds, somogså var den kreds, bor¬

gerskabet skulle bruge som allieret i kampen for øget indflydelse, ikke

mindst gennem en fri forfatning.

Målsætningen^erhelt tydeligt ikke kun ^atgøre nogetfor børnenes skyld.

Forældrene skulle hjælpesogopdrages efter hjælp til selvhjælpsprincippet.

Deterdenvindskibelige arbejder, der godt kan selv, med enhåndsrækning,