Mandagmorgen
Nr. 32 | 27. september 2004 | 15
Regering og amter:
Alkoholindsats skal omlægges radikalt
Sundhed
Kursskifte.Den nationale indsats over for alkoholmisbrug skal underkastes et dybtgående kvalitetseftersyn - Det siger formanden for amternes sundhedsudvalg på baggrund af kritisk analyse i Ugebrevet - Sundhedsministeren Lars Løkke Rasmussen er enig - Han vil nu oprette et landsdækkende alkoholbehandlingsregister - Fremover skal behandlingsmetoderne være evidensbaserede
Den danske indsats på alkoholområdet er alt for ringe. Der er behov for en grundlæggende reform af hele den måde, samfundet håndterer medborgere med et alkoholmisbrug.
Indsatsen skal simpelt hen tænkes helt forfra. Det erkender formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen, og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sam- stemmende.
Udmeldingen kommer som reaktion på en artikel i Uge- brevet for to uger siden. Her beskrev to af landets førende al- koholeksperter, professor Morten Grønbæk og overlæge Bent Nielsen, den hjemlige indsats på alkoholområdet som en af velfærdsstatens største skandaler. Man kender ikke omfanget af problemet - hvor mange danskere der har brug for hjælp. Man har ikke overblik over de metoder, der an- vendes. Og man ved ikke, om de metoder, der anvendes, rent faktisk virker. Problemet anslås at koste samfundet mellem 8 og 12 milliarder kr. om året. Se figur 1. Alligevel bruger samfundet kun 150 millioner kr. på alkoholbehand- ling. Den lemfældige indsats trækker dybe spor gennem landet. Ca. 60.000 børn har en far eller en mor, der har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Se Ugebrevet nr.
30, 2004.
Bent Hansen siger direkte, at han er rystet over Ugebre- vets analyse: “Jeg fik næsten en aha-oplevelse. Det er et meget ømt punkt, der bliver sat en finger på. Det står nu klart, at området skal tænkes på en helt ny måde,” siger han.
Bent Hansen vil straks rejse sagen i amtsligt regi - og senere på den landspolitiske arena.
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at der er behov for at lægge alkoholbehandlingen radikalt om.
“Jeg er langt hen ad vejen enig med Bent Hansen. Jeg er overrasket over, at det ser ud, som det gør. Der er ikke i sig selv noget galt i, at man gør tingene forskelligt i de enkelte
amter, hvis blot man ved, at de metoder, man bruger, virker.
Men det gør man altså ikke altid, og det er der, vi skal sætte ind,” siger han.
Sundhedsministeren varsler nu en firepunkts-plan, der skal skabe mere opmærksomhed og klarhed over indsatsen på området:
Der skal oprettes et egentligt landsdækkende alkoholbe- handlingsregister. Lars Løkke Rasmussen ved ikke på stående fod, hvilken kasse pengene skal komme fra.“Men det finder vi en løsning på. Det skal vi have op at køre,” siger han.
Ministeren har nu bedt Sundhedsstyrelsen gennemgå de eksisterende forskningsresultater - danske såvel som in- ternationale - om effekten af forskellige typer alkoholbe- handling. Det skal gøre det muligt at generere viden og stille materiale til rådighed for behandlerne.
Ministeren vil drage omsorg for, at der i de forestående satspuljeforhandlinger, hvor alkoholbehandling vil være et tema, bliver skruet yderligere op for alkoholindsatsen.Det venter han bred tilslutning til.
Endelig bebuder Lars Løkke, at han på forskellig vis vil sørge for at fremme en generel opmærksomhed om ef- fektmålinger på området - og i den sociale sektor som sådan.Al tilgængelig viden skal på bordet
En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, der skulle un- dersøge mulighederne for et alkoholbehandlingsregister, anbefalede helt tilbage i maj 2000 at indføre en landsdæk-
kende statistik for personer i alkoholbehandling. Forslaget blev ikke til noget dengang. I 2002, da VK-regeringen var kommet til, anbefalede en rapport fra ministeriet og amter- ne at indføre et lignende register. Begrundelsen var, at en bedre registrering af behandlingen “er en af forudsætnin- gerne for en bedre planlægning, evaluering og justering af indsatsen på området”. Alligevel er der ikke sket noget på området - før nu.
Hvis det nye register lægger sig op ad Sundhedsstyrelsens oprindelige anbefalinger, vil det omfatte alle personer, der modtager behandling efter Sygehuslovens § 16, dvs. både ambulant- og døgnbehandling. Registrering med cpr-num- mer kan kun ske efter klientens samtykke, ligesom der skal tages hensyn til lovens krav om, at alle har ret til at modtage alkoholbehandling anonymt.
“Der er brug for et langt stærkere fokus på, hvad der vir- ker, og hvad der ikke virker. Det er jo skammeligt, at man ikke har en registrering af, hvor meget tilbagefald der er.
Hvis tilbagefaldet f.eks. skyldes, at man bliver præsenteret for det samme ikke-virkningsfulde behandlingstilbud gang efter gang, er det jo en ørkesløs vandring. Derfor skal vi have alkoholbehandlingsregisteret på plads, således at vi får en mulighed for at følge patientgrupperinger, på samme måde som man nu i stigende omfang gør det på sygehusene,”
siger Lars Løkke Rasmussen.
Også Bent Hansen vil have den internationale og den danske evidensbaserede viden på bordet og vurderet i for- hold til den praksis, der er rundt omkring i landet. Nogle steder har tingene fået lov til at udvikle sig på basis af gamle traditioner og tilfældigheder. Derfor vil han nu vide, om de rapporter, der er lavet på området, blot står og samler støv.
“Det kan være, at vi er for gammeldags. Måske er vi groet fast i nogle forældede behandlingsformer. Eller også skyl- des det, at vi i virkeligheden helst er fri for at forholde os til problemet. Alkohol er jo en del af vores kultur,” siger amts- borgmesteren.
Han vil have fastslået, om der findes nogle metoder, der er bedre end dem, amterne i øjeblikket bruger. F.eks. om den såkaldte Minnesotakur, der bruges flere steder, er god nok. Om der er kommet nye virkningsfulde medikamenter, som man ikke bruger i tilstrækkeligt omfang. Og om der måske skal ændres på tilskuddene til forskellige præparater.
Bent Hansen sigter bl.a. til lægemidlet acamprosat.
Præparatet, der sælges under navnet Campral, virker kort fortalt sådan, at patienten mister trangen til alkohol. Ifølge overlæge Bent Nielsen har det en god effekt og kun få bi- virkninger. “Derfor vil jeg nu meget gerne undersøge, om det er placeret rigtigt rent tilskudsmæssigt,” siger Bent Hansen.
Løkke: Ikke kun amternes skyld
På længere sigt er der bred politisk enighed om at etablere en egentlig behandlingsgaranti på alkoholområdet. Men det kræver, at man har mere fast grund under fødderne, når det gælder de metoder, man anvender. “Det er ikke ligegyldigt, om effekten af ambulant behandling er lige så god som eller bedre end internatbehandling, som er markant dyrere,”
siger Lars Løkke Rasmussen.
Han påpeger dog, at alkoholområdet er mere komplekst end så mange andre behandlingsfelter, fordi det ikke kun handler om biologi og genoptræning, men også om psykia- tri, om “ondt i livet” - f.eks. som følge af arbejdsløshed eller skilsmisse.
Samtidig har det sociale område ikke samme tradition for at tænke i effekter som det medicinske. “Der er en kultur- forskel, som vi er nødt til at adressere. På dette område er det lige så vigtigt for samfundet, at vide, hvad der virker og ikke virker, som hvis det gjaldt en hofte- eller kræftoperati- on,” siger han.
Lars Løkke vil ikke nøjes med at skyde skylden for den ulykkelige situation over på amterne. Han fastholder, at am- terne har behandlingsansvaret, og understreger behovet for løbende at holde øje med, hvordan indsatsen fungerer. Der-
16| Nr. 32 | 27. september 2004
Mandagmorgen
En dyr vane
Samfundets årlige omkostninger ved alkoholforbrug
Figur 1: Alkohol koster samfundet mellem 8 og 12 milliarder om året. Der bruges kun 150 millioner på behandlingsindsatsen.
Note*: Hvor meget det koster samfundet i tabt produktion, når en person forlader arbejds- markedet som følge af alkoholmisbrug, kan opgøres på flere måder: Humankapitalmetoden betragter produktionstabet som absolut. Når en person dør eller førtidspensioneres på grund af alkohol, mister samfundet en produktionsværdi, der svarer til lønindkomsten i den periode, vedkommende ellers ville have tilbage på arbejdsmarkedet. Friktionsmetoden an- tager, at der i praksis er en reserve af arbejdskraft. Hvis en person forlader arbejdsstyrken utide, vil det ganske vist efterlade et “hul” på arbejdsmarkedet - men det vil blive fyldt efter en tid. Denne såkaldte “friktionsperiode” er i denne beregning sat til 3 måneder.
Kilde: Sundhedsministeriet 1999.
0 2020 4040 6060 8080 100100 Behandlings-
omkostninger 3.1 mia.
Færdsels- ulykker 1,5 mia.
Kriminalitet 1.1 mia.
Sociale omkostninger 1,4 mia.
Forebyggelse og information 65 mio.
Produktionstab*
1,0-4,7 mia.
’
Der tales meget om den danske kvalitetsmodel, men der har aldrig været nogen, der har tænkt på alkoholområ- det i den sammenhæng.Bent Hansen,formand, Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg
for mener han også, at der er nogle amter, der har svigtet.
“Men jeg vil ikke bare tørre det af på dem. For der ligger da også et nationalt politisk ansvar for at binde en knude på det, der sker decentralt - og sørge for, at der nationalt er vi- densopsamling og fokus. Vi har alle sammen et ansvar,” un- derstreger han.
Også Bent Hansen mener, at alle politiske beslutningsta- gere er under anklage. “Vi har ikke været kritiske nok. Vi har ikke stillet krav om evidens og højere kvalitet. Der tales meget om den danske kvalitetsmodel, men der har aldrig været nogen, der har tænkt på alkoholområdet i den sam- menhæng,” siger han.
Det skal være legitimt at gribe ind
En af årsagerne til politikernes hidtidige forsigtighed er, at de nødig vil opfattes som “halv-svenskere”, der ønsker at indføre et forbudssamfund. “Men det er så stort et sam- fundsproblem, at vi nu bliver nødt til at skubbe det frem i lyset,” siger Bent Hansen, der vil have alkohol diskuteret på både skoler og arbejdspladser. Efter mange års tøven er det lykkedes at bringe rygning højt op på den folkelige dagsor- den. Nu er det alkoholens tur.
Her griber han også i egen barm. “Jeg har holdt møder med de frivillige organisationer, f.eks. Blå Kors, om hvilke tilbud man skulle give. Men jeg må med skam bekende, at jeg ikke har spurgt, hvad der er evidens for. Det er, som om vi siger, at nu har folk ødelagt det meste af deres liv, og så må vi skabe nogle sociale rammer, hvor de kan ødelægge det sidste,” siger Bent Hansen og påpeger, at målet i stedet bør være, at man behandler for at helbrede.
Et af de alvorligste symptomer på problemerne for alko- holindsatsen er den store diskrepans mellem antallet af al- koholmisbrugere og antallet af behandlede personer. Det er dog ikke kun myndighedernes skyld, men handler også om sygdomserkendelse hos den enkelte, påpeger Lars Løkke Rasmussen. “Jeg kommer selv fra et amt, Frederiksborg, hvor man forsøgte at lave en slags alkoholbehandlingsga- ranti baseret på valgfrihed. Men det var jo ikke sådan, at det fik alle alkoholikere i Nordsjælland af huse. Ved siden af ef- fektdiskussionen er der også en anden diskussion, der handler om at fjerne tabuet omkring alkoholmisbrug. Det er trods alt lykkedes på psykiatriområdet, som vi efterhånden har fået afmystificeret,” siger sundhedsministeren.
Han er enig med Bent Hansen i, at danske beslutningsta- gere hidtil har været for forsigtige. Og han har selv i ar- bejdsmæssige sammenhænge oplevet folk med alkoholpro- blemer - og prøvet at sætte ind over for det. Det er ikke altid let: “Man bryder nogle grænser, når man siger til en medar- bejder, at vedkommende ser ud til at have problemer. Det er en kæmpe udfordring til os alle sammen, og det kræver en
kulturændring, hvor vi alle sammen skal blive lidt bedre til at sige fra,” siger ministeren.
Bent Hansen vil gerne gå med til at kalde den dårlige ind- sats på alkoholområdet for en tikkende bombe under velfærdssamfundet. “Hvis man går op på de medicinske af- delinger på sygehuset, er det langt over 50 pct. af patienter- ne, der kommer med ryge- eller alkoholrelaterede sygdom- me,” siger han. Og selvom det er en svær opgave, mener han, at det er nødvendigt med et opgør med den danske al- koholkultur. Ikke for at forbyde danskerne at hygge sig med alkohol, men for at få hanket op i de medborgere, der ikke længere kan styre deres forbrug. “Vi skal være hurtigere til at se signalerne og ikke overlade det til den enkelte. Det skal være tilladt at spørge,” siger han.
Frans Rønnov | roennov@mm.dk
Mandagmorgen
Nr. 32 | 27. september 2004 | 17
Virker velfærden?
Denne artikel er den 11. i en serie, der sætter fokus på be- hovet for effektmålinger i den offentlige sektor. Inspirationen kommer fra evidensbaseret medicin, og det principielle spørgsmål er det samme: Virker de metoder, man anvender?
Og er der dokumentation for det? Selvom det turde være op- lagt, at man kun betjener sig af redskaber, hvis effekt man er sikker på, er det ikke altid realiteten i hverdagen. Serien, der indledtes i januar, tæller foreløbig artikler om:
at et flertal af de kommunale topledere blankt erkender, at milliarder af skatteyderkroner bruges på usikre metoder (Ugebrevet Mandag Morgen nr. 2, 2004).
at KL i et fortroligt notat tilstår, at indsatsen over for ud- satte børn og unge i mange tilfælde foregår i blinde (nr. 4).
at der er en alvorlig mangel på viden om kriminelle unge (nr. 5), men at importerede metoder kan hjælpe netop denne gruppe (nr. 6).
at det er tilfældigt, om de yngste klasser får den optimale læseundervisning (nr. 10).
at der er meget store variationer i kommunernes integrati- onsindsats (nr. 14), og at sagsbehandlernes helt private holdninger påvirker integrationen (nr. 18).
at det er helt tilfældigt, hvilken pædagogik der praktiseres i børnehaver (nr. 21).
at ingen har overblik over metoder og effekt, når det gæl- der den danske indsats på alkoholområdet (nr. 30).
Serien fortsætter.
