Fra ‘de gamle kæmper’ til en moderne kritisk videnskab. Aktivitetsvidenskab

Temadag om aktivitetsvidenskab Regionshospitalet Hammel Neurocenter

27. januar 2020

Jacob Østergaard Madsen Lektor, Ph.d.

Ergoterapeutuddannelsen UCN Jam@ucn.dk

Aktivitetsvidenskab

Fra ‘de gamle kæmper’ til en moderne kritisk videnskab.

1

Indhold

‘De gamle

kæmper’ ‘Tour de ismer’ Hvordan bringes aktivitetsvidenska

b i anvendelse? Afslutning

Ergoterapiens historiske udvikling

Det gamle Ægypten…….(Kina og Grækenland)

• Ergoterapi er en profession af det 20 århundrede men med filosofier og baggrunde langt tilbage i tiden.

• Aktiviteternes betydning for sundhed var kendt af folk i det gamle Ægypten. (Guder var forbillede)

• Lediggang var ikke velset.

Ann A. Wilcock

3

Ergoterapiens

historiske udvikling

Op mod 1800 tallet…..

• Aktivitet som ”opdragelse” – såkaldt Moral treatment.

• Oplysningstiden: Folk har eller kan genvinde fornuften – aktivitet som oplæring og terapi.

• Aktivitetsprogram baseret på vante aktiviteter – at fortrænge ”ubehagelige tanker” gennem aktivitet.

• Mod slutningen af 1800 tallet begyndte grupper af ”occupational therapists” i USA.

Ergoterapiens

historiske udvikling

Omkring 1 verdenskrig……

• Ergoterapi som fag opstod omkring 1900 tallet – som modreaktion til

”biomedicinsk tænkning” – Arts and crafts.

• Aktivitet var: Et menneskeligt behov og et middel for genoptræning eller

afledning fra sygdom. (fagets tanker tager form)

• Beskæftigelse er central i menneskets liv.

• Mennesket er en helhed.

• Rehabilitering af amerikanske soldater i 1. verdenskrig.

5

De gamle kæmper

• Grundlæggerne af verdens første ergoterapeutforbund: Foran fra v.

Susan C Johnson, George E. Barton, Eleanor Clarke Slagle. Bagerst fra

v. William R. Dunton, Isabel G. Newton, Thomas B. Kidner.

De gamle kæmper

William Rush Dunton:

• Bliver regnet som den der trak linjen mellem ”Moral treatment og ergoterapi”

Adolf Meyer:

• Foregangsmand på mange områder indenfor

aktivitetsvidenskab.

7

9

“Vi opfatter mennesket som en organisme,

der bevarer sig selv og opretholder balancen i

en verden af virkelighed og aktualitet ved at

De gamle kæmper

Mary Reilly

• Repræsenterer sammenhængen

imellem pionerernes tanker om menneskets aktivitetsnatur og

moderne ergoterapi med systemisk tænkning.

11

13

Og til professionsbachelor….

Gary Kielhofner

• Foreslog systemteori indenfor ergoterapi.

• Det ergoterapeutiske paradigme.

• MOHO

15

17

De ‘gamle kæmper’ havde fokus på noget med…

AT GØRE AT ÆNDRE

(FORANDRE) AT

OPRETHOLDE AT BEVARE

AT LØSE AT SKABE AT VIDE

19

‘Tour de ‘ismer’

Lige nu ser vi en vigtig udvikling

Der bliver stillet spørgsmål ved:

- For meget fokus på individet?

- Har vi et ”performance problem” indenfor ergoterapi og aktivitetsvidenskab?

- Hvordan indfanger vi bedst den kompleksitet som vi påstår aktivitet (og dermed individets liv) består af?

Der opfordres et forsknings- og fagligt fokus på:

- Et kritisk perspektiv på vores nuværende forståelse af aktivitet.

- Et mere samfundsorienteret perspektiv på aktivitet.

- Et transaktionalistisk perspektiv på aktivitet.

- Aktivitet som kontekstuel og situationelt afhængig.

Det skaber behov for:

- Diskussion og undersøgelse af andre tilgange til forståelsen af aktivitet, og dermed også tilgange til ergoterapeutisk praksis.

21

Pragmatism and Structuralism in Occupational Therapy

• Ergoterapiens historie kan forstås som en kontinuerlig transaktion mellem to kulturelle diskurser: pragmatisme og strukturalisme.

Et pragmatisme orienteret perspektiv på aktivitet danner grundlag for en holistiske tro på, at der findes en forståelse af menneskelig aktivitet i en fusioneret og procesbaseret forståelse af situationer, og hvordan mennesker oplever og får viden fra deres engagement i aktiviteter i disse situationer.

Et strukturalistisk perspektiv på aktivitet danner troen på, at mennesker skaber den

overordnede ramme for livet gennem strukturer af

aktivitetsudførsel, med vægt på statiske, generiske og lineære forklaringer af aktivitetsudførsel, snarere end på en dynamisk og kontekstafhængig konceptuel ramme.

Model of Human Occupation (MOHO)

Bygger på dynamisk systemteori =

Modellen beskriver aktivitet som et

dynamisk sammenspil mellem menneske, aktiviteten og

omgivelserne.

En interaktionalistisk tilgang

23

Systemteori – multivers og ikke univers!

Verden - en organisme bestående af lukkede systemer (kun i kemiske processer) og åbne systemer.

System: Et sæt af komponenter eller enheder, der interagere med hinanden.

I et åbent system sker en kontinuerlig udveksling af informationer med omgivelserne (Jensen 2009 s. 50-52)

Et vigtigt mål er at beskrive de faste punkter, eller stationære tilstande af et givet dynamisk system; Det er værdier af variablen, der ikke ændrer sig over tid.

Nogle af disse fixpunkter er attraktive, hvilket betyder, at hvis systemet ‘starter’, så sker det i en dynamisk proces der tager udgangspunkt i fixpunktet.

A transactional perspective on occupation

Bekymringer omkring den dualisme, som forskellige teoretiske perspektiver på aktivitet har været baseret på under udviklingen af aktivitetsvidenskab.

Forskere sætter spørgsmålstegn ved brugen af

kompleksitetsteori og en systemtilgang til forståelsen af aktivitet.

Argumenterer for, at en systemtilgang karakteriserer omgivelserne (konteksten) som en ‘container’ til aktivitet og deraf en konceptualisering af aktivitetsprocesser som

adskilt fra den kontekst, hvori de forekommer

En transaktionalistisk tilgang

25

A transactional perspective on occupation

• A transactional perspective on occupation asks for the relation between person and environment and suggests that meaning is constantly negotiated and

reproduced through the interwovenness of person and place.

• The meaning of occupation is therefore not chosen because of only individual value but is also interpretive and context dependent.

• Occupation is thus regarded not as selfaction or interaction but as a transaction that brings together person, place, and situation.

• Situations then become the main focus, because they make humans part of other worlds and socially connected to others.

A transactional perspective on occupation vs. interactional perspective

Dickie, V., Cutchin, M. P., & Humphry, R.

(2006). Occupation as transactional experience: A critique of individualism in occupational science. Journal of Occupational Science, 13(1), 83-93.

Kielhofner, G. (2002). A model of human occupation: Theory and application Lippincott Williams & Wilkins.

27

The unsustainability of occupational based model diagrams.

• Aktivitets-modeller er generelle forklaringer på engagement i aktivitet.

• Deres tilknyttede diagrammer fungerer som konceptuelle værktøjer, der repræsenterer nøglebegreber og deres indbyrdes forhold.

• Har bestået igennem betydelige forskydninger i faget og videnskabens videnbase i de sidste 30-40 år.

• Argumenterer for, at den rigide kategorisering og overforenklet struktur som diagrammer skaber holder faget og videnskaben bundet til

‘outdatede’ perspektiver på aktivitet, baseret på positivisme og dualisme.

The unsustainability of occupational based model diagrams.

• Nuværende modeller undgår de virkelige, levede oplevelser fra mennesker.

• Et ontologisk fravær i eksisterende diagrammatiske præsentationer af aktivitet.

• Den fortsatte praksis med at skildre modeller med diagrammer, skal ændres for at skabe plads til at integrere andre teori og perspektiver, såsom et mere fundamentalt

menneskeligt, ontologisk perspektiv.

• Et ontologisk perspektiv er vigtigt for ergoterapi for flytte sig fra den dualistiske eller pluralistiske holdning, som faget har haft i årtier.

• Vi skal forstå, hvordan (og hvorfor) mennesker oplever deres verden, snarere end hvordan professionen (ergoterapeuter) ser en persons verden.

Reid, Heleen AJ, Clare Hocking, and Liz Smythe. "The unsustainability of occupational based model diagrams."

Scandinavian journal of occupational therapy (2018): 1-7.

Ontologi: Studiet af det værende = studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.

Et fags ontologi = de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt.

29

Spørgsmålet om hvad der tjener aktivitetsvidenskaben, ergoterapi og vores patienter bedst?

Interaktionalisme (strukturalisme, dualisme,pluralisme)

Transaktionalisme (pragmatisme)

Aktivitet i et situeret perspektiv

Engagement in occupation as an inquiring

process: Exploring the situatedness of occupation

Madsen, J., & Josephsson, S. (2017). Engagement in occupation as an inquiring process: Exploring the situatedness of occupation.

Journal of Occupational Science, , 1–13.

Et teoretisk studie af John Deweys begreb ’inquiry’, udført for at bidrage med en teoretisk forståelse af engagement i aktivitet i et situeret perspektiv.

How can John Dewey’s logic of inquiry contribute to examination of the situatedness of occupation from the perspective of how situation and occupation are related?

PRAGMATISME

• “Pragmatisme” refererer til filosofien udviklet af blandt andet Charles

Sanders Peirce (1839–1914), William James (1842–1910) and later, John Dewey (1859–1952).

• Foranderlighed – verden som

udviklende og aldrig endelig (Moore, 1961; Scheffler, 2013; Thayer, 1970).

• Verden som en væsentlig

forudsætning for vores eksistens som mennesker (Altid I udvikling og åben for handling) (Scheffler, 2013;

Shalin, 1986).

• Mennesker kan ikke stole på udvalgte begreber eller strukturer som grundlag for at leve, fordi de altid vil ændre deres

betydning (J. Garrison, 2001; C. Kirby, 2005)

• Mennesker kan ved hjælp af praktisk anvendelse af viden, der udfolder sig i hverdagsaktioner, etablere stabilitet i givne situationer (J. Garrison, 2001; C. Kirby, 2005; Scheffler, 2013; Shalin, 1986).

• Menneskets handlinger er situeret - det er i menneskets natur at søge stabilitet i en foranderlig verden (J. Garrison, 2001; C.

Kirby, 2005; Scheffler, 2013; Shalin, 1986).

33

Situationer som konteksten for menneskets handlinger -Viden er effektiv handling (what we know is what we do) -

Den grundlæggende ontologiske enhed: Ikke "objekt" eller

"substans" men "begivenhed/event

-De fakta eller omstændigheder, der omgiver menneskelige handlinger kaldes "situationen” - kontekst for at overvinde problemer i hverdagen gennem eksperimentelle handlinger

(Dewey, 1958; J. Garrison, 1999; J. Garrison, 2001; C. Kirby, 2005; Magee, 1998).

Situationer som konteksten for menneskets handlinger

• Personer ændrer deres måde at handle på som reaktion på situationer (Durant, 1961; Bentley & Dewey, 1949).

• Situationer er grundlæggende usikre og ustabile og derfor ufærdige,

karakteriseret ved visse udfordringer og behov - beskrives som enten usikker (problematisk) eller sikker (uproblematisk) (Dewey, 1938; Dewey, 1958).

• “The pattern of inquiry” - Et menneskeligt behov for hele tiden at teste og ændre sin opfattelse af sandheden gennem "forespørgsel” = eksperimentelle

handlinger som en måde at overvinde ethvert problem i hverdagen (Bentley &

Dewey, 1949; Dewey, 1938; Dewey, 1958; J. Garrison, 1999; J. Garrison, 2001;

C. Kirby, 2005; Magee, 1998).

35

“The pattern of inquiry”

Aktivitet omdanner usikre situationer til sikre situationer gennem inquiry (undersøgelse)

• En usikker situation kan ikke omdannes til sikker kun ved passiv observation - transformationen kræver handling (aktivitet).

• Aktivitet udføres konstant som eksperimenter under forudsætning af usikre situationer, der er åbne for undersøgelse.

• Aktivitet har en transformativ kapacitet opnået gennem "gør det næste.”

• Aktivitets transformative kapacitet kan beskrives som en primær kilde til ‘beredskab’ i et aktivt engagement med en ufærdig verden.

• Engagement i aktivitet som en eksplorativ og praktisk udført undersøgelsesproces (practical acting of inquiry).

Madsen, J., & Josephsson, S. (2017). ³⁷

Enacted situated inquiry (practical acting of inquiry)

• Aktivitet som en eksplorativ handling, der søger at skabe sikkerhed i usikre situationer

• Engagement i aktivitet er grundet i og på grund af usikre situationer.

• ”Situationen” bliver navnet for engagement i ikke kun en, men en række sammenflettede aktiviteter, der udgør en hel transformativ begivenhed.

• Dynamiske og konstant foranderlige hverdagssituationer forudsætter og bestemmer den processuelle og

transformative karakter af aktivitet som en eksplorativ og praktisk udført

undersøgelsesproces (enacted situated

iniquiry) Madsen, J., & Josephsson, S. (2017).

Konklusion

• Udførelse af aktivitet indeholder en undersøgelsesproces der forsyner aktivitet med en transformativ kapacitet.

• Ved at engagere sig i aktivitet situerer mennesker sig selv ind i altid foranderlige situationer, gennem eksplorative og praktisk udførte undersøgelsesprocesser.

• Adskillelse af vidensdannelse fra engagement i aktivitet bliver problematisk - Opdagelse af usikre situationer gennem engagement i aktivitet fører til udvidelse af viden.

Eksempler fra Phd.

• Engagement i sundhedsrelateret aktivitet = En situations afhængig transaktionalistisk oplevelse, kendetegnet ved praktisk udførte undersøgelsesprocesser målrettet sundheds relaterede spørgsmål.

• Problemer med at engagere sig i sundhedsrelateret aktivitet = Vanskeligheder ved igennem aktivitet at handle undersøgende på en sundhedsrelateret usikkerhed i deres hverdagsliv.

39

Mit eget perspektiv

• Har vi et ‘performance problem’ i aktivitetsvidenskab (og dermed ergoterapi) hvis vi skal være grundfilosofien tro?

• Hvad måler vi egentlig på når vi siger vi måler udførelse af aktivitet?

• Indfanger vi kompleksiteten og dermed grundlaget for

‘terapien’, eller blot dele af den?

Blot nogle af mange antagelser indenfor aktivitetsvidenskab

In conclusion:

- Den nødvendige aktivitet.

- Den (trans)formgivende aktivitet.

- Den vidensbaserede og vidensskabende.

aktivitet

41

Samlet set: Den nødvendige aktivitet

• Menneskets evne til at klare pressede og uoverskuelige situationer.

• Som et essentielt redskab til tilpasning til forandringer og overlevelse.

• Løsninger på problemer som afgørende for at opretholde eller genoprette en meningsfuld

hverdag.

• Som grundlag for transformation når livet er gået i hårknude

(udfordring af vaner)

Samlet set: Den (trans)formgivende aktivitet

• Aktivitet (og udførsel af dette) skaber adgang til

ressourcer (bevidsthed) som udgangspunkt for

meningsfuldhed.

• Aktivitet giver mulighed for at (trans)forme intentionalitet – hverdagen og livet som et formbar materiale.

43

Samlet set: Den vidensbaserede og vidensskabende aktivitet

- handler om at sætte VIDEN, som ikke tidligere har været forbundet, i forbindelse med hinanden igennem aktivitet.

- er evnen til på baggrund af

aktivitet (og viden om dette)

at generere (nye) tilgange til

at formgive hverdagen og

klare problematiske

Samlet set: Den kontekst- og situations betingede aktivitet

• Kontekst kan ikke fraregnes

nødvendigheden, muligheden og grundlaget for aktivitet.

• Aktivitet som reaktion på

‘situationen’ (eller mangel på samme).

• For at forstå aktivitet i dets fulde kompleksitet må vi også forholde os dets kontekstuelle og situationelle afhængighed (udelader generiske, liniæere og dualistiske

perspektiver).

45

Hvordan bringes aktivitetsvidenskab i anvendelse?

Sammenhængen ml. aktivitetsvidenskab og ergoterapi

Occupational science was developed by

occupational therapists using the principles of occupational therapy and is still a developing discipline.

Hocking, C. & Wright-St Clair, V. (2011). Occupational science: Adding value to occupational therapy.

New Zealand Journal of Occupational Therapy, 58(1), 29-35.

Glover, J (2009). "The literature of occupational science: A systematic, quantitative examination of peer-reviewed publications from 1996-2006". Journal of Occupational Science. 16 (2): 92–103.

47

Aktivitetsvidenskab er (en) videnskab Ergoterapi er (en) profession

En videnskab beskæftiger sig med aktiviteternes form, funktion

og meningsfuldhed.

Aktiviteter er ikke statiske, men påvirkes af det enkelte menneske

og af den kontekst, de udføres indenfor.

Den enkeltes forståelse af, hvad der er meningsfuldt, er påvirket af

den enkeltes livshistorie og den pågældende samfundstid.

Det at, vi som mennesker finder mening i de aktiviteter vi deltager

i, er med til at give os en følelse af livskvalitet.

Mennesker oplever størst trivsel, hvis vi engagerer os i aktiviteter, der stemmer overens med vores værdier og præferencer, støtter vores evne til at udøve værdsatte

roller og identitet på en kompetent måde, samt støtter

vores planer og mål.

Derfor anses meningsfulde aktiviteter, som redskabet i det

ergoterapeutiske arbejde.

Aktivitetsvidenskab Ergo

terapi

Hvordan bringes aktivitetsvidenskab i anvendelse?

Som grundfilosofi og argument for vores faglige handlinger og tro

Troen på mennesket som et aktivt væsen med behov for:

- Den nødvendige aktivitet - Den (trans)formgivende aktivitet

- Den vidensbaserede og vidensskabende aktivitet - Den kontekst- og situations betingede aktivitet

49

Hvordan bringes aktivitetsvidenskab i anvendelse?

Som refleksions og diskussionsgrundlag

Imødekommer vores praksis

den nødvendige aktivitet ?

- Den

(trans)formgiv ende aktivitet.

Ser vi aktivitet

som (trans)formgivende?

Hvordan forholder vi os til aktivitet som vidensbaseret og vidensskabende?

Hvordan bringes aktivitetsvidenskab i anvendelse?

Som redskab til et ‘aktivitetssprog’ – Vi begriber med vores begreber!

Eksempler:

Gad vide om patienten er i aktivitetsbalance?

(Occupational balance: Subjektiv oplevelse af at have den rette variation og mængde i de daglige aktiviteter)

Hvordan kan jeg undgå at patienten oplever aktivitetsfremmedgørelse?

(Occupational alienation: En oplevelse af frakobling, isolering, tomhed, mangel på en følelse af identitet, et begrænset eller begrænset udtryk for ånd eller en følelse af meningsløshed ved udførelse af aktivitet)

Har vi gjort nok for patientens aktivitetsret?

(Occupational justice/injustice: Et iboende behov for og ret til igennem aktivitet at udforske og handle på måder, der giver sunde niveauer af intellektuel stimulering samt mulighed for personlig pleje og sikkerhed, underholdning, glæde og social deltagelse).

Obs på redskaber!

Mange tak!

Spørgsmål eller kommentarer?

I er altid velkommen til at skrive  Jam@ucn.dk

53

Referencer

• Dickie, V., Cutchin, M. P., & Humphry, R. (2006). Occupation as transactional experience: A critique of individualism in occupational science. Journal of Occupational Science, 13(1), 83-93.

• Dunton, W. R. (1919). Reconstruction therapy. WB Saunders Company.

• Hooper, B., & Wood, W. (2002). Pragmatism and structuralism in occupational therapy: The long conversation. American Journal of Occupational Therapy, 56(1), 40-50.

• Kielhofner, G (1983) Occupation. Hopkins, L. H., & Smith, D. H., (Eds.), Willard and Spackman’s Occupational Therapy 6^th Ed. (pp 31-41). Philadelphia: J .B. Lippincott Company.

• Kielhofner, G. (2002). A model of human occupation: Theory and application Lippincott Williams & Wilkins.

• Madsen, J., Marie Kanstrup, A., & Josephsson, S. (2016). The assumed relation between occupation and inequality in health. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 23(1), 1-12.

• Madsen, J., & Josephsson, S. (2017). Engagement in occupation as an inquiring process: Exploring the situatedness of occupation. Journal of Occupational Science, , 1–13.

• Meyer, A. (1922). The philosophy of occupation therapy. American Journal of Physical Medicine & Rehabilitation, 1(1), 1-10.

• Reid, Heleen AJ, Clare Hocking, and Liz Smythe. "The unsustainability of occupational based model diagrams." Scandinavian journal of occupational therapy (2018): 1-7.

• Reilly, M. (1962)Occupational therapy can be one of the great ideas of 20th Century medicine. American Journal of Occupational Therapy, 16, 1-9)

• Wilcock, A. A. (2006). An occupational perspective of health. Slack Incorporated.

• Yerxa, E. J. (1990). An introduction to occupational science, a foundation for occupational therapy in the 21st century. Occupational Therapy in Health Care, 6(4), 1-17.

• Yerxa, E. (1991). seeking a relevant, ethical, and realistic way of knowing for occupational therapy. American journal Oj Occupational Therapy, 45, 199-204.