• Ingen resultater fundet

REFERAT AF MØDE 11. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "REFERAT AF MØDE 11. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Holbergsgade 6 DK-1057 København K

T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Dato: 05-10-2017 Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Sagsnr.: 1707143 Dok. nr.: 448836

REFERAT AF MØDE

11. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner

Dato for møde

Tirsdag den 26. september 2017

Deltagere

Nanna Skovgaard, SUM Niels Ulrich Holm, PLO Martin Bagger Brandt, PLO Lars Hulbæk, MedCom (video) Tove Lehrmann, MedCom Stine Sønderby Bonde, SUM

Laura Maria Koefoed de Melim, SUM (referent)

Malte Harbou Thyssen, Danske Regioner havde meldt afbud.

Dagsorden for mødet

1. Godkendelse af referat

2. Meddelelser, herunder orientering om forløbsplaner i overenskomstaftalen med PLO

3. Gennemgang af leveranceoverblik og status på projektet version 1

4. Gennemgang af projektplanlægning og status på version 2 af forløbsplaner 5. Beslutning om, at forståelsespapirer for hhv. pilotafprøvning af version2 og

udbredelse udgår

6. Orientering om status på forløbsplaner for diabetes 2

7. Gennemgang af risikolog og godkendelse af evt. korrigerede handlinger 8. Næste møde

9. Evt.

Referat

1. Godkendelse af referat

Referatet har været udsendt til bemærkninger og forelå derfor til styregruppen i revideret form. Styregruppen godkendte det reviderede referat.

2. Meddelelser, herunder orientering om forløbsplaner i overenskomstaftalen med PLO

Niels Ulrich Holm orienterede om afsnittet af overenskomstaftalen mellem RLTN og PLO, der omhandler digitale forløbsplaner. Han kommenterede, at han kan være bekymret for, om man kan nå de fastsatte mål for nye forløbsplaner i

(2)

Side 2 implementeringsplanen for 2018 (40.000 forløbsplaner for KOL- og

diabetespatienter), men ser ingen problemer i 2019 og 2020 (75.000

forløbsplaner for KOL, type 2 diabetes og kroniske lænderygsmerter begge år).

Han nævner derudover, at DSAM har set slides vedr. forløbsplaner, og at de overordnet var tilfredse. De vil dog gerne arbejde videre med det faglige indhold.

Styregruppen drøftede vigtigheden af, at henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud, bl.a. telemedicin fremgår af forløbsplanerne.

Desuden var der i styregruppen enighed om, at der er en væsentlig snitflade mellem den tekniske løsning til forløbsplaner og den aftalte milepælsplan for genopretning af dataindberetning fra almen praksis, som aftalt i overenskomsten.

Styregruppen tog orienteringen om forløbsplaner i overenskomstaftalen mellem RLTN og PLO til efterretning.

3. Gennemgang af leveranceoverblik og status på projektet version 1

Projektleder Tove Lehrmann gav en orientering om status på projektet ift. status på den tekniske implementering af version 1 af forløbsplaner, udrulning til pilotlægerne og status på evaluering:

Den tekniske implementering af version 1 af forløbsplanerne er gennemført, og FLP-modulet er implementeret i lægemodul og data fra forløbsplanerne kommer over i patientens sundhedsmappe.

Tove orienterede derudover om forsatte problemer med at udvide version 1 til andre lægepraksis. På tidspunktet for styregruppemødet var version 1 oppe at køre på 2 ydrenumre (Henrik Rasmussen og Kariselægerne). Herefter er der planlagt pilotafprøvning i tre lægepraksis, mens 14 lægepraksis i alt har fået informationspakken.

Det blev derudover drøftet, at der forsat er problemer med integration af data fra lægesystemerne og synkronisering af data, og det er meget tidskrævende for systemhuset og DAK-E. Styregruppen drøftede derfor prioriteringen mellem version 1 og version 2. Tove Lehrmann bemærkede, at når version 1 kører hos pilotlægerne kan ressourcerne hos DAK-E frigives til at arbejde videre med version 2 af forløbsplaner.

Der var enighed om, at det forsatte arbejde med udrulning og evaluering af version 1 af forløbsplaner ikke må tage fokus fra version 2, og at version 1 alene forsættes for at kunne bidrage til version 2. Styregruppen drøftede i den forbindelse en opsamling af erfaringer fra version1 for at kunne imødegå lignende problemer i version 2 af forløbsplaner. Det blev i den sammenhæng drøftet, hvor meget spild der er ved at forsætte med version 1. Tove Lehrmann kommenterede her, at fejl og rettelser i version 1 skal bidrage til udviklingen af version 2, og kun vil forsætte så længe den bidrager positivt. Tove tilkendegav, at de ønsker at forsætte så mindst 5 lægepraksis kommer på version 1, evt. lidt flere, så der er et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag.

Det er til evalueringen også vigtigt, at patienterne har haft tid til at se deres forløbsplaner et par gange. Det har i den forbindelse betydning, at

forløbsplanerne ikke må blive for statiske, hvilket fx kan ske, hvis der ikke ændres/tilføjes i forløbsplanerne mellem årskontroller. Der kan bl.a.

(3)

Side 3 tilføjes løbende målinger til forløbsplanerne. PLO foreslog derfor, at der gennemføres en litteratursøgning med henblik på inspiration fra lignende systemer evt. som led i evalueringen. Afrapportering på evalueringen forventes januar/februar.

Styregruppen tog redegørelsen for status på projektet til efterretning.

Det blev på mødet aftalt, at Tove giver melding om, hvorvidt de næste tre lægepraksis når at få implementeret forløbsplaner rettidigt. Det blev derudover aftalt, at Tove tager en snak med DAK-E om, at version 2 skal prioriteres.

4. Gennemgang af projektplanlægning og status på version 2 af forløbsplaner Styregruppen godkendte på sidste møde PL-forums plan for udvikling af en implementeringspakke til version 2 af forløbsplaner. Det blev aftalt, at der var behov for en mere klar projektorganisering med en konkret projektleder og estimeret timeforbrug, og styregruppen efterspurgte en udspecificeret projektplan for realiseringen.

Styregruppen blev forelagt planen fra PL-forum, som var eftersendt til mødet.

Styregruppen drøftede, at det er en ambitiøs plan at få version 2 af forløbsplaner til at køre rettidigt, og at der er brug for en mere gradueret milepælsplan, som kan give synlighed på projektets fremdrift. Det blev derudover aftalt, at PLO skal meddele DAK-E og PL-Forum, at der er behov tydelighed om deres investering i opgaven.

Nanna Skovgaard kommenterede, at projektplanlægningen ser fornuftig ud som oplæg og udkast, men satte spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt ift.

endelig godkendelse af planen. Lars Hulbæk svarede hertil, at det også handler om tydelige krav og aftaler med MedCom som projektleder. Det blev aftalt, at status på projektets tidsplan og leverancer skal følges tæt af MedCom evt. med inddragelse af PLO med henblik på hurtig afklaringer og håndtering af risici mv. til at sikre fremdrift. Martin Bagger Brandt bemærkede, at der i den forbindelse også skal sikres klarhed over den økonomiske ramme ift. de timer, som er afsat i planen.

Styregruppen godkendte planen såfremt at det blev klargjort, at de to systemer (Novax og EG Clinea) begge er teknisk klar til december, således at udbredelsen allerede kan starte pr. 1. januar. Derudover blev der efterspurgt en mere klar udbredelsesaktivitet til de resterende syv systemhuse fra december frem mod april med det forbehold, at der er plads til de tilretninger, man finder nødvendige i piloterne (version 1).

Desuden blev det aftalt, at udbredelsen kan hjælpes på vej ved, at der udarbejdes en tjekliste til de praktiserende læger ift. deres forberedelsesaktiviteter til implementeringen fx opdatering af browser mv.

Styregruppen tiltrådte indstillingen om, at reviderede plan skal kunne realiseres inden for pilotafprøvningsprojektets økonomiske rammer, og at styregruppen udbeder sig en løbende status på fremdrift og ressourceforbrug fra PL-forum. Det blev derfor aftalt, at Tove Lehrmann anmoder PL-Forum om en skriftlig status på projektet og ressourceforbruget, som forelægges styregruppen på næste møde den 31. oktober.

(4)

Side 4 5. Beslutning om at forståelsespapirer for hhv. pilotafprøvning af version2 og

udbredelse udgår

Styregruppen godkendte forslaget om, at forståelsespapiret vedr. version 2 af forløbsplaner udgår. Det blev dertil drøftet, at overenskomst aftalen nu sætter rammerne for, hvordan der skal arbejdes videre med version 2 af forløbsplaner, dog suppleret af en aftale om rollefordeling mellem DAK-E og PL-forum, som blev tiltrådt.

Der udestår dog et mere teknisk forståelsespapir for implementeringen af version 2, der kan uddybe planen for den tekniske udbredelse. MedCom er i dialog med PL-Forum og arbejder på at få beskrevet den tekniske løsning og fordele ansvaret for delelementerne i denne samt test af løsning og implementering. MedCom vil på næste møde forelægge et udkast af forståelsespapiret, som der kan arbejdes videre med i samarbejde med SUM og PLO.

6. Orientering om status på forløbsplaner for diabetes 2

På samme dato for styregruppemødet afholdes møde for udviklingen af forløbsplaner for type 2 diabetes, hvor den lægefaglig gruppe definerer det lægefaglige indhold, mens konsulentfirmaet Humade dels tester det på gruppe af patienter og bidrager med interviews af både patienter og klinikpersonale. Lige nu arbejdes med emner til artikler og videoer.

Der blev på styregruppemødet drøftet tidsplanen for status på type 2 diabetes, herunder hvad der skal bygges og udbredes. Derudover blev der drøftet muligheden for generiske forløbsplaner, som kan være forløbere til fx lænderygsmerter, kormorbiditet og hjertesygdomme samt en løsning for

patienter, som har flere planer, herunder om patienten i så fald skal have én eller flere planer.

Det blev ligeledes drøftet, at styregruppen gerne vil kende tidplanen for den tekniske implementering af diabetes-forløbsplanen. Det blev aftalt, at Tove udarbejder en plan for implementering af diabetes-forløbsplaner, som forelægges styregruppen på næste styregruppemøde.

7. Gennemgang af risikolog og godkendelse af evt. korrigerede handlinger Håndteringen af risici ift. blev drøftet under dagsordenspunkt 3. Herunder at problemer, som har været i arbejdet med version 1 bliver løst ift. version 2, og at der skal sikres tid til at implementere nye krav til version 2 efter erfaringerne med version 1 og evalueringen.

Styregruppen tager efterretningen til orientering og godkender forslag til håndtering.

8. Næste møde

Næste styregruppemøde afholdes tirsdag den 31. oktober 2017 kl. 10.30-12.00 i Sundheds- og Ældreministeriet.

Styregruppen konkluderede, at det på næste møde er mere interessant at se en plan for igangsættelsen af type 2 diabetes forløbsplaner end som foreslået at se en diabetes forløbsplan mock-up.

9. Evt.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Af oplægget fremgår det, at det - frem til ultimo august, hvor næste styregruppemøde afholdes - vil være muligt at nå halvanden fase ud af en fire-fase-plan, der fører frem til,

Der er for nærværende ét system (WinPLC), der er godkendt, og to systemer, der er i gang med at blive godkendt til videre udbredelse af forløbsplansmodulet. Det forventes, at

Referat fra sidste møde i styregruppen for digital understøttelse af forløbsplaner Det sidste referat for styregruppen for digital understøttelse af forløbsplaner blev udsendt til

Sagsnr.: 1802054 Dok.. Styregruppen besluttede til sidste møde at indstille til RLTN, at arbejdet for udvikling af digitale forløbsplaner skulle pauseres, men at det skal

Rikke Viggers orienterer om, at KIAP’s klyngevisninger af forløbsplaner kan bruges af pilotklinikker fra april 2020. Styregruppen udtrykker, at 1 års pilotperiode

Referat fra sidste møde i styregruppen for digital understøttelse af forløbsplaner Det sidste referat for styregruppen for digital understøttelse af forløbsplaner blev udsendt

Styregruppen bemærkede i øvrigt det positive i, at de digitale forløbsplaner bidrager til, at lægerne får et rigtig godt populationsoverblik i tråd med overenskomstaftalen mellem

Udpegning af deltagere i den lægefaglige gruppe for kroniske lænderygsmerter Tove Lehrmann orienterede om status for nedsættelse af lægefaglig gruppe for kroniske lænderygsmerter