Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Hele teksten

(1)Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek. SLÆGTSFORSKERNES. BIBLIOTEK. Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk. Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug..

(2) mw. ’. I ’. ' ■.

(3) SlægtenFrederiksen fraa. Ryslinge sogn. for N ie ls F re d e rik s e n o g h u stru K aren R a sm u s d atte r deres forfæ dre og efterkom m ere. S k a n d in a v is k S læ g ts fo rs k n in g 8 8 5 0 B je rr in g b ro M C M LX X I.

(4) Forord Denne slægt som har foranlediget udarbejdelsen af herværende slægtsbog har vist v ilje til at værne om sine minder, og har skabt sig et eftermæle, som v il leve langt ind i frem ti den og være t il uvurderlig glæde for kommende generationer. Med hensyntagen t il dette bør man først og fremmest vurdere slægtsbogen, selv om den selvfølgelig også gerne skulle være til glæde for den nulevende slægt. Skulle De under læsningen få det indfald: “ Hvad glæde har jeg egentlig af en sådan bog med dens omtale af en mængde forfædre, som jeg slet ikke har kendt? Kommer disse mennesker overhovedet mig ve d ? ", så husk på, at vor tid , med alle dens tekniske fremskridt bygger på fortiden, og a lt - også en selv - er et produkt af denne fo rtid . En slægtsbog er ingen roman, men en samling minder om ens forfædre, som kan hjælpe en t il midt i den forjagede og rodløse tid at finde et ståsted. Løb bogen igennem og tag den så frem, når der er tid t il at fordybe sig i den. Mange af de personer, der er omtalt, er gan ske vist forlængst døde og begravede, men De har et meget nært fællesskab med dem den dag idag, ikke blot ved blodets bånd, men også ved Deres tanker, ord og handlinger. Fær des De ad gader og veje i landsbyer, hvor Deres forfædre har boet, så er det - selv om billedet har ændret sig noget - på de samme gader og veje, at slægtens gamle har gået, ligesom mange af de bygninger, man passerer, er de samme, som dem ens forfædre har henlevet deres liv i. Her har de slidt og slæbt for det daglige udkomme, og her har de oplevet såvel lyse som mørke tid e r. En slægt som denne kan sætte stærke præg på den egn eller by, den kommer til at leve i. Det mærkes måske ikke så meget i det daglige, men hver dag er da også kun et lille led i den enkeltes liv , dagene skal lægges sammen i år, og disse år tæller slægten op i genera tioner. Ud fra denne synsvinkel kan det være sundt for mennesket at bedømme sig selv, ikke som enkeltperson, men blot som et led i kæden af generationer. Dette v il kunne bidrage til at hindre utidigt hovmod og samtidig give den enkelte en sund og livsbekræftende tro på eget værd. Til slut skal rettes en tak til slægtens medlemmer for den interesse, hvormed udarbej delsen af slægtsbogen er blevet omfattet, og for den hjælp, som fra alle sider er blevet y det med hensyn t il oplysninger og udlån af billeder. Med ønsket om at denne slægtsbog må blive t il gavn og glæde for nulevende og kom mende generationer. Skandinavisk Slægtsforskning Postbox 12 8850 Bjerringbro MCMLXXI.

(5) Hartkorn - landgilde Hartkorn var oprindelig betagnelsen på de afgifter, bønderne ydede i naturalier Landgilde - t il godserne. De forskellige afgifter var i godsernes jordebøger angivet i forhold til 1 td. rug eller byg, der var “ hårdt" korn i modsætning t il havre "blødt" korn. Forholdende på de forskellige godser var afvigende, men normen for den almindelige beregning var som følger: 1 td. 1 td. 1 td. 1 td. 1 td. 4 læs 12. rug eller byg gryn elle r hvedemel hvede eller ærter havre humle enghø gæs. 1 td . 2 li 21 21 1 skp. _ _. hartkorn -. -. Efter enevældens indførelse 1660 indkaldtes jordebøgerne, og på grundlag heraf ud arbejdedes en fælles jordbog for alle landets ejendomme, den såkaldte matrikel af 1664, hvori ejendommene skyldsattes i hartkorn. Denne skyldsætning viste sig snart at være uretfærdig, idet ligningen på godserne som nævnt havde været noget forskellig, og man påbegyndte derfor i 1681 udarbejdelsen af en matrikel baseret på jordens ydeevne - bonitering - der sattes i forhold til arealet og således angav det hartkorn, der skulle svares. Vurderingen tog ikke hensyn til beliggenheden, hvilket i forbindelse med den tek niske udvikling medførte, at de dårlige jorders værdi ved opdyrkning, transportanlæg m .v. steg stærkt, uden at dette medførte takstændring og følgelig heller ikke skatteforøgelse. Hartkornskatten blev derfor utidsvarende, hvorfor man Î 1903 vedtog loven om ejendoms skyld, hvilket betød en fuldstændig ophævelse af hartkornet som grundlag for skatter til stat og kommune..

(6) Interessen for herværende slægtsbog samler sig vel naturligt nok først og fremmest om anetavlen, den del af bogen som omhandler forfædrene tilbage i tiden, og som er udarbejdet på grundlag af de bevarede danske a rkiva lie r. Måske skuffes De og finder, at de resultater der er opnået, er meget sparsomme og mangelfulde og ikke står i forhold til det, De har måttet betale for denne bog. M uligt er det også, at De er fuldt tilfreds med det opnåede resultat. Da disse divergerende opfattelser sikkert i de fleste tilfæ lde skyldes et naturligt manglende kendskab t il forskningsarbejdet på vore arkiver, skal vi her give Dem en kort fattet redegørelse for arbejdets omfang og de kilder, som herunder benyttes. I Danmark findes fem almindelige statsarkiver, nemlig Rigsarkivet i København og de fire landsarkiver: København (dækkende Sjælland og de sydlige øer), Odense (for Fyn og omliggende øer), Viborg (omfattende Nørrejylland t il Kongeaaen) og Aabenraa (dæk kende hele Sønderjylland). I rigsarkivet opbevarer man Centraladministrationens arkiver (kongebreve, kancellikorrespondance, folketæ llinger e tc .), medens landsarkiverne rum mer de lokale embeders akter (kirkebøger, godsarkivalier e tc .). Den uindviede, der første gang kigger ind på f.eks. landsarkivet i Odense og her får lejlighed t il at se bag kulisserne, v il med største undren konstatere, at der bag denne bygnings mure findes kilometer ved kilometer af boghylder fy ld t med håndskrevne bøger og protokoller, prentet med gotisk, en skrift som forekommer nutidsmennesker ulæselig. I tilslutning til arkivet findes en læsesal, ved hvis borde man dagen lang ser folk sidde bøjet over de gamle arkivalier, iv rig t optaget af at grave stof frem om de hedengang ne. Her sidder manden, der kun har været her nogle få gange, og for hvem det hele endnu er så nyt og uforståeligt, hvorfor han holder sig til de nyere kirkebøger. Her finder man den mere drevne amatør, som i flere år har tilbragt sin fritid med at forske, som efterhån den har fået lært at læse gotisk, og som foruden kirkebøger også gør brug af andre arki va lie r. Og endelig sidder her den professionelle forsker, eksperten, som kan det hele, dels fordi han tilfu ld e behersker gotisk, og dels fordi han kender brugen af alle typer ar kiva lie r og de muligheder, disse giver. For alle tre kategorier gælder im idlertid, at de Î disse forskninger støder på problemer og vanskeligheder og størstedelen af deres tid går med undersøgelser, som giver negative resultater, men glæden er så meget større når be stræbelserne giver positivt resultat. Anetavlen i denne slægtsbog er udarbejdet af eksperten, som har lagt al sin pro fessionelle kunnen og masser af tid i arbejdet. Skuffes De af resultatet, må De huske på at det ikke er forskeren, der har svigtet Dem, men derimod de arkiva lie r, han har haft t il sin rådighed. Hvilke a rkiva lie r, der i det væsentlige er tale om og hvorfor disse ofte svigter, frem går af det følgende: Kirkebøgerne er slægtsforskerens vigtigste kild e . I hvert af Danmarks ca. 1300 sogne har præsterne igennem tiderne i disse kirkebøger indført oplysninger om sognets beboer så som fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død og begravelse. Kirkebogsføringen blev påbudt ved lov i 1646, og i nogle få tilfæ lde kan man se kirkebøger der er endnu ældre. A lt dette betyder im idlertid ikke at bøgerne normalt er at finde velbevarede fra 1646 og til vore dage. I de ældste tider førtes kirkebogen nemlig kun i et eksemplar, der som regel opbevaredes i præstegården. Krige med dertil hørende plyndringer , brand og manglende omtanke for disse arkivaliers betydning resulterede i masser af tilfæ lde i, at kirkebøger gik tabt. Normalt er kirkebøgerne således kun bevaret tilbage til midten af 1700-tallet, og alene i N ø rrejyl land findes ca. 50 sogne, hvor alle kirkebøger er gået tabt før 1814, det år hvor det blev påbudt dobbelt kirkebogsføring i samtlige sogne..

(7) Dels dette og dels den omstændighed, at mange af de ældre kirkebøger er ret mangel fulde og i perioder slet ikke har været ført er ting der vanskeliggør forskerens arbejde meget Folketællingerne fra 1787, 1801, 1840 og 1845 er udmærkede hjælpemidler, dersom kirkebøgerne svigter. Især er tællingen af 1845 af betydning, idet det af denne også frem går, hvor folk er født medens de øvrige tællinger kun oplyser om navn, alder, s tillin g , æg tefælle og hjemmeboende børn. Skøde- og panteprotokollerne fortæ ller os om ejendomshandeler og optagelser af lån etc. Protokoller af denne art blev påbudt ved forordning af 1738, men en stor del er gået tabt. Det siger sig selv at disse arkivalier kun har betydning, når man beskæftiget sig med personer, der ejer fast ejendom, såsom bedrestillede borgere og selvejerbønder. Fæsteprotokollerne er af væsentlig betydning, idet den altovervejende del af landbe folkningen i tiden frem til omkring 1800 var fæstere under en elle r anden herregård. Disse protokoller indeholder fæstebrevene, dokumenter, som udfærdiges hver gang godset bort fæstede. en af sine ejendomme. Fæsteprotokollerne er at finde i godsarkiverne og er mange steder bevarede fra første halvdel af 1700-tal,et. Ofte må man im idlertid konstatere, at arkivalier fra det gods, som de pågældende forfædre har været fæstere under, helt eller delvis er gået tabt. Det kan nok generelt siges, at de største østjydske godskomplekser med deres bedre gennemførte administration kan opvise det største antal komplette og velbe varede godsarkiver, hvorimod det er småt med godsarkiverne i Vestjylland. Til gengæld kan Vestjylland opvise en tidligere overgang ti, selveje end Ø stjylland. Skifteprotokollerne omhandler s k ifte - og arvegang og fortæ ller os, hvad folk har ef terladt sig ved deres død, samt på hvilken måde efterladenskaberne fordeles arvingerne i mellem. I et skifte vi, således afdødes børn være nævnt, en omstændighed der kan tjene til bevis for et slægtsskab, som ellers ikke på grund af manglende kirkebøger lader sig på vise. Skifteprotokollerne er at finde i de enkelte jurisdiktioners arkiver, Î godsarkiverne og i de gejstlige arkiver, a lt afhængig af hvilken kategori de pågældende har tilh ø rt. Tingbøgerne er en kild e , hvorigennem det nu og da kan lykkes at føre en bonde slægt endnu flere led tilbage - ofte t il 1500-tal,et. Dette kan f.eks. ske på den måde, at der opstår strid om ejendomsforholdet ti, en mark, og ved den i den anledning fore tagne tinghøring v i, de afgivne vidneforklaringer nøje være gengivet i tingbogen. Man kommer så ud for, at Hans Hansen fremstår på tinge og vidner, at den pågældende mark har tilhørt hans far Hans Pedersen, som har overtaget den fra sin far o .s .v . Justitsprotokollerne fortæ ller os, om forfædrene har været indblandet i retssager, medens jordebøgerne og matriklerne giver oplysninger om de enkelte gårdes størrelse, om ejer- og fæsteforhold etc. Trykte kilder omfatter tidligere trykte stamtavler og anetavler historiske årbøger, købstadshistorie, sogne- og egnsbeskrivelser etc. Hvis man således i en slægtslinie kom mer ind i et m iljø, der ligger uden for den egentlige bondestand, det være sig degne, præster, proprietærer, godsejere, herredsfog ed er, herredsskrivere, prokuratorer og of ficerer samt embeds- og bestil,ingsmænd i by og på land, så viser det sig for forskeren gode muligheder for gennem trykte kilder at finde stof om disse forfædre..

(8) Orientering Denne slægtsbog er delt op i to afsnit. Første afsnit, anetavlen, omhandler Niels Frederiksen og Karen Rasmusdatter med forfædre medens andet afsnit, efterkommerover sigten, der bringer en omtale af samtlige efterkommere efter nævnte ægtepar. Ved udarbejdelsen af anetavlen er b l.a . anvendt kirkebøger, folketællings I ister, skifteprotokoller, justitsprotokoller, tingbøger og jordebøger samt forskellige personalog lokalhistoriske værker. Hver slægtslinie er fu lg t så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kild e r, og når en lin ie standser helt, må det derfor forstås således, at en ten svigter kilderne helt - kirkebøger og andre arkivalier findes ikke - eller de pågæl dende personer ses ikke døbt i det sogn, hvori de har levet, ligesom heller ikke deres forslægt har nogen tilknytning t il sognet. Almindeligvis er i sådanne tilfæ lde også om liggende sognes kirkebøger undersøgt. Om nummereringssystemet i anetavlen gælder, at alle mandspersoner har lige numre og alle hustruer de umiddelbart derefter følgende ulige numre. En persons fader findes ved at gange denne persons nummer med to, hvorved altså ane nr. 4's fader har nr. 8 og moderen nr. 9, ane nr. 8's fader og moder har henholdsvis nr. 16 og 17 o .s .v . Hvis man omvendt v il den anden vej f.eks. barnet af ane nr. 18, så halveres det lige nummer og får ane nr. 9. For overskuelighedens skyld findes bagerst i slægtsbogen en skematisk over sigt, hvoraf slægtsforbinde isen fremgår. Vedrørende afsnittet med efterkommere gælder iøvrigt, at denne hovedsageligt er udarbejdet på grundlag af de oplysninger fra slægtens medlemmer, oplysninger som det ikke har været m uligt ad anden vej at efterkontrollere eller supplere. Når stoffet såle des visse steder kan forekomme lid t mangelfuldt, skyldes dette enten, at de af slægtens medlemmer, der er adspurgt, ikke har vidst besked, eller at nogle af vore forspørgsler ikke er blevet besvaret. Med denne indledning har vi forsøgt så kortfattet som muligt at fortælle lid t om ar kivalierne og hele problematikken omkring disse og vi håber at De v il få gavn af denne korte redegørelse når De gennemlæser anetavlen..

(9) A netavlefor Niels Frederiksen *3 Karen Rasmusdatters børn.

(10) 1. GENERATION Ane 2. Niels Frederiksen. er født i Ryslinge by og sogn, Gudme herred, Svendborg amt, Î aaret 1807, hvilket fremgäar af Ryslinge sogns kirkebog saaledes: ” Dom. 14. post. Trin. 1807 (d .v .s . 30. August) blev Selvejer Gaardmand Friderich Hansen og Hustru Maren Nie Isdatter, deres Søn, som var blevet født 20. August og ved Hjemmedaaben kaldet N iels, hans Daab publiceret i Kirken. Præstens Hustru Madam Sevel bar ham. Gaardmand Lars Rasmussens Hustru gik hos. Faddere: Gaardmand Niels Rasmussen, Gaardmand Lars Rasmussen, Gmd. Anders Lykkesen, alle af Ryslinge." Niels Frederiksen døde paa Ryslinge Mark den 7. december 1880 og blev begravet i Ryslinge den 13. december 1880. Han betegnedes da som aftægtsmand. Niels Frederiksen var gennem mange aar husmand paa Lørup Hede, i hvert fald fra 1839. I midten af 1830‘erne var han bosat i Sdr. Næraa (1835) og i Ringe (1837) sogne. Den 12. april 1834 var ungkarl Niels Frederiksen af Ryslinge (ca. 27 aar) blevet gift i Ryslinge kirke med pigen Karen Rasmusdatter af Lørup (ca. 22 aar). Forlovere var Christian Nielsen og J.F . Klausen. Ane 3. Karen Rasmusdatter. var født den 16. april 1812 i Ryslinge sogn, datter af husmand Rasmus Davidsen og hustru Ellen Nielsdatter. Den 31 . maj 1812 blev hun døbt i Ryslinge kirke, baaret af Maren Christensdatter, der var datter af Gaardmand Christen Rasmussens i Søl linge By, og boels mand Jørgen Rasmussens Hustru gik hos. Faddere var Hans Nielsen af Ringe, Mads Jørgen sen af Ringe og Christen Nielsen, der tjente paa Højrupgaard. Karen Rasmusdatter døde den 3. juni 1897 i Freltofte og blev begravet i N r. Lyndelse den 8. juni 1897. Hun havde boet hos sønnen Christian Nielsen, der var købmand i Freltofte..

(11) 2. GENERATION Ane 4. August Friderich Hansen. Iflg. Ryslinge sogns kirkebog "Dom. 25. p. Trin. 1765 blev Hans Espensens Barn af Rys linge døbt August Friderich, baaret af Højvelbaarne Frøchen Elisabeth Tugenreich von Grambou, Højvelbaarne Frøchen August von Grambou gich hos og Præstens Hustrue. Fad dere: Højvelbaarne Hr. Leutenant N icolai Heinrich von Grambou, Jørgen Hansen, tjener paa Toistrup, Niels Pedersens og Poul Madsens Hustruer af Ryslinge". August Friderich Hansen overtog faderens fæstegaard i Ryslinge under Tøjstrup Gods. Han var saaledes fæstegaardmand ved folketællingen 1. februar 1801 . Han var da ugift og havde sin moder boende paa aftægt i gaarden. Moderen, Johanne Nie Isdatter, døde i juni maaned samme aar, 1801, og den 16. oktober 1801 blev August Friderich Hansen g ift i Ryslinge kirke med pigen Maren Nielsdatter af Ryslinge. August Friderich Hansen (oftest kun kaldet Friderich Hansen) var som ovenfor nævnt fæstegaardmand under Tøjstrup Gods, men 1802 købte han sin gaard til selveje, og 11. juni 1802 fik han skøde paa gaarden, hvilke t lyder saaledes: "Jeg Augusta v. Grambou SI. Hr. Major Carl Adolph v. Bülows Efterleverske t i l staaer herved at have solgt og afhændiget Ligesom ieg ved dette Skiøde sælger og a fhændiger for mig og mine Arvinger til Friderich Hansen i Ryslinge og hans Arvinger den Gaard i bemelte Ryslinge, som han h id til fra Tøystrup har haft i Fæste, staaende for Hart korn Ager og Eng (efter at det til Fredskov indtagne er fraregnet) 3 Tdr. 3 Skp. 1 Fdk. 1/12 A lb. og Skovskyld 1 43/84 A lb ., og da Kiøberen har betalt mig den akkorderede Kiøbesum med 1250 Rd. skriver Tolv Hundrede og Halvtredssindstyve Rigsdaler, Saa ti I— staaer ieg hermed for mig og mine Arvinger, ingen videre Ret at have til eller udi bemelte Gaard, men samme skal med a lt sit Tilliggende samt Bygning og Besætning være og blive benævnte Friderich Hansen og hans Arvinger et trygt og uigienkaldelig Eiendom som îeg skal (kiende?) ham, Dog er endnu at bemærke 1) at Jagten paa Gaardens Grund forbe holdes saalænge ieg og min Søn Adam Diderich v. Bylow, samt hans Kone leve, Dog er det Eieren uformeent, selv at skyde paa sin Gaards Grund. 2) at han svarer alle paa Gaarden hængende Aftægter, og ellers alle andre Byrder og Skatter, uden Ansvar for mig. 3) at intet af Gaardens Grund bortsælges for dermed at komplettere en Hovedgaard eller til at forrette Hoverie, A lt i overensstemmelse med den immellem ham og mig oprettede og herved hæftede Kiøbekontract. Tøystrup d. 11. Junii 1802. A. SI. von Bylow, fød Grambow. Som Laugvœrge: A . D. Bylow". Jf. Sunds-Gudme Herreds Skøde og Panteprotokol 1801-07, side 150-151. Det var jo mange penge for Friderich 700 Rdl. var en obligation med 1. prioritet Friderich Hansen døde i Ryslinge den den 8. februar 1825. I Kirkebogen anføres,. Hansen at udrede, hvortil kan bemærkes at de i gaarden Î Ryslinge. 1. februar 1825 og blev begravet i Ryslinge at han døde af brystsvaghed og Tæring..

(12) Ane 5. Maren Nielsdatter. var gaardmandsdatter fra Ryslinge, om hendes daab berettes i Ryslinge sogns kirkebog fø l gende: "13. Februar - Dom. Invocavit 1780 - blev Gaardmand Niels Rasmussens Datter i Ryslinge døbt og kaldet Maren, baaret af Henrich Hansens Hustru i EbbeMølle. Faddere: Jacob Nielsen, Knud Nielsen, Hans Espensen, Jørgen Hansens Hustru, alle af Ryslinge". Efter Friderich Hansens død blev Maren Nielsdatter den 11. november 1826 g ift i Ryslinge kirke med ungkarl Jørgen Frederik Clausen, født ca. 1801. - Hun døde i en a l der af 62 aar, den 4. september 1842 og blev begravet i Ryslinge den 10. september 1842. Af Friderich Hansens børn kendes: 1. Johanne Frederiksdatter, født 6. februar 1802. G ift 14. februar 1829 med ung karl og husejer i Sødinge Niels Mortensen, født ca. 1805. 2. Hans Frederiksen, født 11. december 1804. 3. Niels Frederiksen, født 1807, jf. ane nr. 2. 4. Karen Frederiksdatter, født 22. april 1812. 5. Anne Frederiksdatter, født 31. oktober 1821. Ane 6. Rasmus Davidsen. Rasmus Davidsen er født i 1758 Î Gislev Holme, søn af fæstegaardmand David Rasmussen og hustru Kirsten Larsdatter, Den 26. søndag efter Trinitatis 1758 noterer præsten i Gislev sogns kirkebog: David Rasmussens Barn af Holme døbt kaldet Rasmus, baaren af min Kone. Faddere: Jens Rasmussen af Sandager. Rasmus Davidsens fader David Rasmussen døde i aaret 1777, og moderen Kirsten Lars datter blev samme aar g ift med Hans Hansen (født ca. 1777), der saa overtog fæstegaarden i Gislev Holme, og Rasmus Davidsen kom kort tid derefter fra hjemmet i Gislev Holme. Som ældste søn af David Rasmussen havde gaarden nok været tiltæ nkt ham, men da moderen giftede sig igen, var udsigterne t il dette smaa. Omkr. 1798 har Rasmus Davidsen g ifte t sig med Ellen Nielsdatter fra Ringe. Ved folketællingen 1. februar 1801 ses Ellen Nielsdatter at bo hjemme hos sine for ældre i Ringe sammen med en datter Kirsten Rasmusdatter, født ca. 1799. - Man noterer da at Rasmus Davidsen var tjenestekarl paa Krumstrup Gods i Ryslinge sogn. Senere blev Rasmus Davidsen husmand paa Lørup Hede, hvor han døde 11. august 1840 som aftægtsmand. Han blev begravet i Ryslinge den 17. august 1840. Ane 7. Ellen Nielsdatter. er født i Ringe by og sogn 1770, datter af fæstegaardmand Niels Hansen og hustru Karen Christensdatter. Hun blev døbt i Ringe kirke den 16. april 1770. Faddere var: Karen Niels datter, Anders Vævers Hustrue, Hans Povelsen, Jørgen Hansen og Hans Pedersen. Ellen Nielsdatter døde paa Lørup Mark den 15. december 1855 og blev begravet i Ryslinge den 21. december 1855. - Hun nævnes da som aftægtskone paa Lørup Mark, Enke efter Rasmus Davidsen..

(13) 3. GENERATION Ane 8. Hans Espensen. Hans Espensen er født i Ryslinge i aaret 1723 og døbt i Ryslinge kirke den 28. februar 1723, søn af fæstegaardmand Espen Hansen og hustru Karen Rasmusdatter i Ryslinge. Hans Espensen blev g ift i Ryslinge kirke den 1. oktober 1762 med Johanne Nielsdatter af Ryslinge. - Hans Espensen var fæste under Tøjstrup gods ligesom faderen, og han har uden tvivl overtaget faderens gaard i Ryslinge ved faderens død i 1748. I folketællings I isten for Ryslinge 1 . ju li 1787 nævnes Hans Espensen saaledes: Hans Espensen, Husbonde, 64 aar, g ift 1. gang, Bonde & Gaardbeboer. Johanne Nielsdatter, Madmoder, 44 aar, g ift 1. gang. Friderich August Hansen, 22 aar, ug ift, Søn. Johanne Hansdatter, 18 aar, ugift, Datter. 1 Tjenestedreng. Foruden de ovenfor nævnte børn havde Hans Espensen og Johanne Nielsdatter en datter Karen Hansdatter, døbt i Ryslinge kirke den 27. januar 1768. I Ryslinge kirkebog for aaret 1789 findes indført følgende: "D . 23. October 1789 blev Gaardmand Hans Espensen af Ryslinge begravet i sit Alders 67. Aar“ . Ane 9. Johanne Nielsdatter. Ryslinge Kirkebeg: D. 22 August 1740 blev Niels Jørgensen i Ryslinge, som bor i Niels Michelsens Gaard, hans Datters Daab publiceret, forhen hiemmedøbt og kaldet Johanne, baaren af Stuepigen paa Tøystrup. Testes: Hans Rasmussen, Rasmus Jørgensen, Jens Elling, M ichel Nielsen, Jens Nielsen, a lle af Ryslinge. Efter Hans Espensens død overtog sønnen August Friderich fœstegaarden Î Ryslinge, men moderen blev boende som aftægtskone. Som saadan nævnes hun ogsaa ved folketæ l lingen for Ryslinge 1. februar 1801, da 61 aar gammel. Sammen med hende boede dat teren Johanne Hansdatter, 31 aar, g ift 1. gang, og sidstnævntes datter Karen Marie Steffensdatter, der efter aldersangivelse var født omkr. aar 1800. - Johanne Hansdatters ægtefælle nævnes ikke ved den lejlighed, og folketællingslisten oplyser, at Johanne Hansdatter "fo r nærværende tid 1' havde sit ophold i Gaarden. Johanne Nielsdatter døde i Ryslinge den 13. juni 1801 i en alder af 61 aar. Hun blev begravet i Ryslinge den 19. juni 1801..

(14) Ane 10. Niels Rasmussen. er født omkr. 1744. - Han blev omkr. 1770 fæstegaardmand i Ryslinge, men købte siden hen sin fæstegaard t il selveje. Niels Rasmussen var g ift 2 gange. Hans første kone var Anna Nielsdatter, født ca. 1742. - Hun døde i Ryslinge i ok tober 1775, 32 aar gammel, og den 26. oktober 1775 blev hun begravet i Ryslinge kirke gaard. Samme dag begravedes Niels Rasmussens og Anna Nielsdatters datter Anna, der var 3/4 aar gammel. Niels Rasmussens 2. kone var Ane Hansdatter. De er formentlig blevet g ift i Herre sted kirke, idet Ane Hansdatter vist nok kom fra Herrested sogn. Desværre eksisterer ingen kirkebog fra Herrested sogn før 1814. Niels Rasmussen ses opført i folketællings listerne 1787 og 1801 . I 1801 saaledes: Niels Rasmussen, Husbonde, 57 aar, g ift 2. gang, Bonde og Brandfoged. Anne Hansdatter, hans Kone, 43 aar, g ift 1. gang. Maren Nielsdatter, 21 aar, ug ift, Datter. Lisbeth N icoline Nielsdatter, 14 aar, Datter. Christiane Nielsdatter, 12 aar, Datter. Mariane Nielsdatter, 9 aar, Datter. Niels Rasmussen døde som selvejergaardmand i Ryslinge den 29. marts 1826 og blev begra vet i Ryslinge kirkegaard den 6. april 1826, 81 aar gammel. - I kirkebogen siges han at være død af alderdom og afkræftelse. Ane 11. Ane Hansdatter. Ane Hansdatter er født ca. 1757, formentlig i Herrested sogn. Hun døde som enke efter Gaardmand Niels Rasmussen i Ryslinge den 8. november 1840, 82 i aar gammel. - Ane Hansdatter blev begravet Î Ryslinge kirkegaard den 17. november 1840. Foruden de børn, der nævnes i folketæ llingen 1801 havde Niels Rasmussen og Ane Hansdatter en datter Anne Nielsdatter, født ca. 1777. Ane 12. David Rasmussen. David Rasmussen er født i Sandager i Gislev sogn 1728 og døbt i Gislev kirke 10. søndag efter Trinitatis 1728. Hans forældre var fæstegaardmand Rasmus Jensen og hustru Maren Davidsdatter i Sandager. David Rasmussen blev senere gaardfæster i Gislev Holme under Krumstrup Gods. Om David Rasmussens vielse ses Î Gislev sogns kirkebog følgende: “ Løverdagen d. 21. O ct. 1758 blef David Rasmussen og Kirsten Larsdatter af Holme copulerede"..

(15) Ane 13. Kirsten Larsdatter. skal iflg . aldersangivelserne være født omkr. 1731, men hun ses ikke født eller døbt Î Gislev sogn. David Rasmussen døde 1777 og blev begravet den 31. januar 1777, 49 aar gammel. Den 10. februar 1777 mødte skifteretten fra Krumstrup Gods for at holde skifte efter David Rasmussen, og samme skifteforretning findes indført i skifteprotokollen for Krumstrup Gods, side 474-755 "Skifteforretning efter David Rasmussen gaardmand i G irslef-Holm e, Anno 1777, den lode Febr. mødte paa Herskabets Velædle og Velbr. Hr. Krigsraad Mø! 1er til Krumstrup, hans Vegne Jeg underskrevne som Fuldmægtig ved bemelte Gods med tiltagen 2de Vidner og VurderingsMænd Torben Hansen af Krumstrup Eene Mærker og Jørgen Jørgensen i Sand ager i Girslef-Holm e i dend ved Døden afgangne David Rasmussen forhen iboende Gaard for efter foregaaende Forseglingsforretning at foretage og om mue lig t slutte skiftet im el lem hands efterlevende Enke, Kirsten Larsdatter, paa hvis Vegne var tilstede Hans Hansen af Girslev Holme, som har faaet denne Gaard Î fæste, paa dend eene, og den afdødes med hende tilsammenaulede børn, neml. Rasmus 17 aar, Lars omtrænt 16 aar, Anders 11 aar, Hans 8 aar, og Jens Davidssønner 5 aar, paa den anden Side, Paa hvis Vegne ind fandt sig deres efter Loven fødte og faldne Værge Jens Rasmuussen Gaardmand I Sand ager i .............og overværelse er forrettet og passeret som følger: I DAGLIG STUEN FANDTES: 1 G i. Eege Sengested vurderede for derud j: 1 grønstribet Olmerdugs Dyne 1 Sortstribet Hoved-Dyne 1 Blaaes trib . Hoved-Dyne 1 Ditto 1 linnet Rødstrib. Under-Dyne 1 g i. hvid Underdyne 1 pr. Blaaegarns lagner 4 stk. blaaestribede linned Omhæng og 1 kappe 1 g i. Guulstribet overdyne 1 liden hvid Hoved-pude 1 linnet Vaaer 1 pr. Blaaegarns lagner 1 011 Tønde 1 Spinde Rok 1 g l. Gaase-Bœnk 1 Fløde-Bøtte 1 Gryde 1 Ege Ræ.. . 1 g i. Pande 1 Smæk Staal. 0 Rdl.. 2 Mk.. 0 Sk. 4 1. 2 1 1 1. 8 8 10. 8 8 12 4 8 12. 1 1 1 6 12 8 2 4.

(16) 8. 1 fyr Bord med Krytzfoed og Skuffe I den 2den Stue: 1 gi. Fyr SængeStæd med Himmel 1 Rødstribet Overdyne 1 hvid ulden Hoved-Pude 1 ditto 1 hvid linnet Hoved-Dyne 1 Sortstribet Dyne 2 Blaaegarns lagner 4 stk. Blaaetærnet omhæng og 1 Kappe 1 gi. Egebord med Skuffe 1 gi. Ege Kiste 1 gi. mæske Tønde Lat. . .. 4 4 8 4 1 4 1 2 2 2. 8 7 Rdl.. 2 Mk,. I Bryg-Huuset: 1 indm uuretgl. Koaber Kîœdel 1 Kiærne 1 Fyhr-Stoel 1 Deje-trug I Gaarden: 1 .ærrets Vogn med tilbehør 1 g i. træe Arbejts Vogn med tilbehør 1 Ditto 1 pr. Høst Hauger 1 g i. Harve 1 Ploug med tilbehør 1 Slæde 1 gi. Øxe Creaturer: 1 Bruun Hæst - 8 aar 1 bruun Hopper - 8 aar 1 Ditto - 8 aar 1 Ditto - 10 aar 1 G I. Ditto 2de bruu(ne) Klodde - 3 aar 2de ditto - 2 aar 1 graarycket Koe - 8 aar 1 sortblæset d itto - 7 aar 1 sort Quie 1 ditto 2de Aarings Kalve 10 stk. Faaer 2 Stk. Giæs og 1 Gasse 1 Soe og 2de Aarings Griise. 8. 8 Sk. 12 4 8 6 2 2 1 2. 8 8 7 7 4 2 8 5 4 4 2 2 2 6 2. 4 3.

(17) 1 sort Q uie, som Hans Hansen og Encken tilkîœndegav at være gived den ældste Søn Rasmus Davidsen i Sand ager af hans Farbroder Jens Rasmussen i Sandager, der altsaa ej blev Vurderet, som dette Sterbboe uvedkom mende Summa. 86 Rdl.. 2 Mk.. 8 Sk.. Videre, dette Sterbboe tilhøtende erklærede paa Skifteforvalterens tilspørgsel, ej at være Ejere af, og som ingen vidste noget meere at anmelde, der kunde beregnes Sterbboen til Indtægt, undtagen det paa Loftet befindende ............., der neppe v il være tîlstrœckelig t il det udfordrende Æde og Sæde Korn saa bliver Heele Sterbboets Formue den Summa 86 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. Derimod er Giæld og Besvær følgende: 1) Gaardens Brystfæ Idighed: Paa Stuehuset mangler 60 Alen Eege-Foed a 8 sk. Arbe jtzløn 100 Stk. Lægter t il den Nordre Side af Stue Huuset 26 Tr. Lang Halm Arbe jtzløn 10 Tylte Fiel le til Loftet med Arbe jtzløn. 3 5 1 14. Paa Lade Huuset fadtes: 70 Alen Foed med Arbe jtzløn 100 Stk. Lægter 30 Tr. Lang Halm med Arbejtzløn 10 Stk. Spær a 1 M k.. 6 3 7 ’ 1. 2) Paa Gaardens Besætning efter Forordningen: 1 beslagen Færrets Vogn 2de Hæste dertî I 6 Ploug Bester 1 Ploug med tilbehør 1 Harve med tilbehør. 16 30 36 2 2. 3) Videre Fordre Encken: Den Sal. Mands Begravelses Bekostning Mads Espensen Î Holme fordrede som hand har laandt den Sal. Mand Karen Hansdatter tiendde Rasmus Løckesen i Sandager fordrede Hans Pedersen Î Lørup fordrede. 5 Rdl.. 6. 0 Mk. 4 3 2 4 4 5 4. 4. 2 2 5. Hertil kommer 4) Dette Skiftes Bekostninger saasom: Stemplet Papiir t il Skiftebrevet. 3. OSk. 14 12 8. 2 12 8.

(18) for Skiftet at forrette og Ski fte-Brevets Beskri fn i ng De 2de Vurderingsmænd Bliver altsaa Boets Gîœld den Summa. 1 116 Rdl.. 2 3 0 Mk.. 8 Sk.. Heraf da sees, at Sterbboets Gîœld og Besvær langt overstiger dets formue, saa at ej noged kand blive for de Umyndige at Arve. Dog gaf Encken af Kiærlighed til Børnene tilkiende at hun vilde give dem som en kiendelse efter Deres afdøde Fader t il lige Deeling hendes Gangklæder, tillig e med en Kiste et Skab, og et lidet Skrin, som findes i Sterbboen, hvormed deres Værge, efter Boets ringe Omstæn dighed var vel tilfreds og fornøyet, allerhelst da Hans Hansen og Encken lovede at forsee dem med en skickelig opdragelse, at hand staae dem i Faders Stæd. Og som de begge om lovede at være ansvarlige t il den bortskyldige Gîœlds Afbetaling, Gaardens BygfæIdigheds istandsættelse, og dette skiftes bekostningers skadesløsse afbetaling. Saa blev heele Boets Massa herimod overdrager dennem ti, frie Disposition efter Loven hvorimod dette Skifte saaledes i aid Kiærlighed paa a lle Sider er sluttet og tilendebragt. Actum Sterbboet ut supra. C. Bus. Paa Børnenes Vegne: Jens I.R .S . Rasmussen. Paa Enckens Vegne: Hans H .H .S . Hansen. Som Vidner ved Forretningen: Torben Hansen - Jørgen Jørgensen” . Enken Kirsten Larsdatter blev den 5. april 1777 g ift i Gislev kirke med den nye fæster af gaarden, Hans Hansen. Baade Hans Hansen og Kirsten Larsdatter levede endnu ved folketællingen 1. februar 1801 i Gislev Holme. Hans Hansen var født omkr. 1750. Ane 14. Niels Hansen. Født i Rynkeby i Ringe sogn i aaret 1740, døbt i Ringe kirke den 31. juli 1740, søn af Hans Nielsen (Urtegaardmand). Faddere ved Niels Hansens daab i Ringe kirke var Maren Rebecca Lumborg paa Lammehave, Mads Skytte, Hans Smeds Hustru og Karen Ni elsdatter. Niels Hansen blev fæstebonde i Ringe by og sogn. Ved folketæ llingen 1. ju li 1787 ses han opført under Ringe by saaledes: Niels Hansen, Mand, 47 aar, g ift 1. gang, Bonde. Karen Christensdatter, (? ), g ift 1 .gang, Kone. Ellen Nielsdatter, 15 aar, barn. Hans Nielsen, 8 aar, barn. Birthe Nielsdatter, 6 aar, barn. Christen Nielsen, 4 aar, barn. Peder Nielsen, 1 aar, barn. Hans Nielsen, Mandens Fader, 76 aar, Faar sit ophold der. Niels Hansen døde i Ringe den 11. august 1807 og blev begravet samme sted den 16. august 1807. Efter Kirkebogen døde Niels Hansen af "Brystsvaghed"..

(19)

(20)

(21) Niels Hansen og Karen Christensdatter blev g ift i Ringe kirke den 15. april 1767. De betegnedes da begge som værende fra Rynkeby i Ringe sogn. Ane 15. Karen Christensdatter. Ringe sogns kirkebog: 11. Dec. 1740: Christen Andersens Karen af Rynckebye døbt. Faddere: Knud Andersens Hu strue, Morten Bødker, Mette Madsdatter, Petter Vævers Hustru og Karen Nielsdatter. Karen Christensdatter døde som enke efter Niels Hansen i Ringe den 21. oktober 1816, 76 aar gammel. Hun blev begravet i Ringe kirkegaard den 26; oktober 1816..

(22) 4. GENERATION Ane 16. Esben Hansen. Esben Hansen er født omkr. 1685. Han er uden tv iv l født i Ryslinge, som søn af Hans Esbensen, der ved matrikuleringen i 1688 var fæster af gaard nr. 6 i Ryslinge under Kronen. Des værre findes der ikke nogen kirkebog fra Ryslinge sogn fra den tid . - Esben Hansen har uden tvivl overtaget faderens fæstegaard i Ryslinge. - Han har vel overtaget gaarden omkr. 1719, idet han dette aar blev g ift i Gislev kirke. Gaarden i Ryslinge var 1719 udlagt som ryttergods, men samme aar den 16. januar 1719, fik Niels Hansen til Tøjstrup skøde paa en del ryttergods, som han havde købt ved auktion. - Det drejede sig om fæstegods i Sandager, Gislev sogn, i Ryslinge og Lørup. Blandt de fæstegaarde, som Niels Hansen fik skøde paa i Ryslinge by var gaard nr. 6, HK: 3 -4 -1 -2 . Jf. Kronens Skøder, bind 3, side 730. ------ Niels Hansen havde købt Tøjstrup Gods i 1709 og 1743 solgte han godset t il Didrich von Grambou. Esben Hansen døde i Ryslinge 1748 og i Ryslinge sogns kirkebog findes da indført fø l gende: “ Faste,auns Søndag 1748 blef Esben Hansen Gaardmand her i Byen Begravet, Var 63 Aar gamme,". Esben Hansen var g ift med Karen Rasmusdatter fra Strarupgaard i Gislev sogn. De blev trolovet den 10. marts 1719 og den 24. juni 1719 blev de g ift i Gislev kirke. Ane 17. Karen Rasmusdatter. Karen Rasmusdatter var født i Strarup 1698 og døbt i Gislev kirke den 4. søndag i advent 1698. Hendes forældre var gaardmand Rasmus Hansen og hustru Maren Andersdatter. Fad dere ved daaben var Niels Andersen, skolemester i Gislev, Laurids Hansen, Ole Pedersen af Sandager, Maren Bertels, datter og Maren Laueses. Karen Rasmusdatter var enke i 23 aar. Hun døde Î Ryslinge 1771, 72 aar gammel, og den 8. august 1771 blev hun begravet i Ryslinge kirkegaard. Hun har boet som aftægtskone hos sønnen Hans Esbensen (8), som overtog gaarden efter faderen Esben Hansen. Ane 18. Niels Jørgensen. Niels Jørgensen er født omkring 1708. Han var fæstegaardmand i Ryslinge, og 1740 siges han at boe i Niels Michelsens gaard i Ryslinge. Niels Jørgensen var g ift med Johanne Nie Isdatter, saa efter datidens navneskik kunne man tænke sig, at Niels Jørgensen havde overtaget svigerfaderens gaard, men nogen dokumentation for en saadan antagelses rigtighed foreligger dog ikke. Niels Jørgensen og Johanne Nielsdatter maa være blevet g ift omkring 1740, men de ses ikke g ift Î Ryslinge eller omliggende sogne. Niels Jørgensen døde som fæstegaardmand under Tøjstrup gods i 1778 og blev begra vet i Ryslinge kirkegaard den 10. juni 1778, efterladende sig 2 døtre, Johanne Nielsdatter, gift med Hans Esbensen, og Cathrine Frîdericha Nielsdatter, g ift med Hans Rasmussen..

(23) Ane 19. Johanne Nielsdatter. var født omkr. 1720, men ses ikke født î Ryslinge sogn. Hun er maaske datter af Niels M ic helsen, der nævnes 1740 jf. ovenstaaende. Johanne Nielsdatter blev begravet i Ryslinge kirkegaard den 10. januar 1772, 52 aar gammel. Tøjstrup gods lod den 3. februar 1772 afholde skifte efter Johanne Nielsdatter i Rys linge. Hendes arvinger var enkemanden Niels Jørgensen og børnene: 1. Johanne Nielsdatter, g ift med fæstegaardmand Hans Esbensen i Ryslinge. 2. Jørgen Nielsen, 25 1/4 aar gammel. 3. Cathrine Fridericha Nielsdatter, 15 aar gammel. Sønnen Jørgen Nielsen er formentlig død som ung uden livsarvinger, idet han ikke nævnes i skiftet efter faderen Niels Jørgensen den 4. juni 1778. - Da nævnes kun Johanne N iels datter og Cathrine Fridericha Nielsdatter, som nu var g ift med Hans Rasmussen, der over tog Niels Jørgensens fæstegaard i Ryslinge. Ane 24. Rasmus Jensen. Den 1. november 1716 blev Rasmus Jensen af Sandager g ift med Maren Davidsdatter af Sandager, der var enke efter Peder Christensen af Sandager. Rasmus Jensen tilg ifte d e sig herved en fæstegaard i Sandager i Gislev sogn. Gaarden tilhørte i hvert fald 1744 Krumstrup gods. Rasmus Jensen døde i Sandager 1758 og blev begravet i Gislev den 24. juni 1758. Der er ikke ved hans død angivet hvor gammel han var. Ane 25. Maren Davidsdatter. Maren Davidsdatter er født i Sandager i Gislev sogn, datter af fæstegaardmand David Chri stensen og hustru Anne Jespersdatter Î Sandager. Maren Davidsdatter siges i 1712 at være g ift med Peder Christensen af Sandager, men han døde faa aar derefter, hvorpaa Maren Davidsdatter giftede sig med Rasmus Jensen af Sandager. Maren Davidsdatter døde i Sandager 1743 og blev begravet Î Gislev den 13. septem ber 1743. Der er ingen aldersangivelse i kirkebogen. Rasmus Jensen og Maren Davîdsdatter havde haft gaard i fæste under Krumstrup gods, som derfor havde skifteretten efter Maren Davidsdatter. I Landsarkivet Î Odense findes i Krumstrup Godsarkiv en skifteprotokol for Krumstrup gods for tiden 1726-90 og side 193 findes saaI ydende: ” Skifte efter afgangne Rasmus Jensens Hustrue Maren Davidsdatter i Sandager.-----Anno 1744 den 30te Marty var mødt paa Høyædle og Velbaarne Hr. Admiral von Hagedorns Veigne Jeg underskrevne med tiltagne 2de Mænd Johan Christensen af Lørup og Knud Jen sen af Sandager udi Rasmus Jensens iboende Gaard i Sandager for at foretage Registrering og Vurdering samt nærmere Skifte og Deling efter hands afgangne Hustrue Maren Davidsdatter og hindes efterladte Børn som erl. Hans Pedersen boendes i Lørup, 2. Anne Pedersdatter.

(24) g ift med Rasmus Davidsen Pottemager i Odense, 3. Birte Pedersdatter 26 aar, tienende paa Fîellebroe, 4 . Jens Rasmussen 24 aar herpaa stedet, 5. Maren Rasmusdatter 20 aar, 6. Karen Rasmusdatter 18 aar, 7. David Rasmussen 15 aar, hvorda enckemanden tilligem ed de myndige arvinger var tilstede, og paa de umyndiges Veigne Anders Jensen af Valstrup. Thi blev følgende foretagen: Efter at Boens Formue med dens Besværing nøye vra Bleven efterseet befandtes Boen meget Ringe hvorudover Børnene med deres Fader blev saaledes foreenet At David Rasmussen nyder penge 6 Rdl. 4 M k ., Birte Pedersdatter Een Sortrygget Koe, Ma ren Rasmusdatter Een Sort Koe og et Fyr Sængestæd med Himmel, Karen Rasmusdatter Een Sortbroget Koe, og et FyrSengested hvorimod de andre Pretenderer det Ringeste med Jens Rasmussen haver fæstet Gaarden efterlever den med hans Fader giorde accordt af Dags Dato, samt afbetaler hvad giæld Boen er behæftet med, mens hvad disse arveparter er angaaende da bliver Sønnen David Rasmussen tilla g te 6 Rdl. 4 Mk. i Boen uden Renter bestaaende til hand opnaar hans 18. Aar og under Jens Rasmussens tilsyn. Birte Pedersdatter lod antager broderen Hans Pedersen sit at være ansvarlig. For Maren Rasmusdatter og Karen Rasmus datter haver Anders Jensen i Wolstrup taget til sig at være ansvarlig for. I øvrigt forsickrede de at holde Skifteforvalteren for dette Skifte i A lle maader Angerløs Da det i ald Venlighed er sluttet og tilendebragt i Stærfboen ut Supra. N . Brink. Rasmus R .I.S . Jensen Jens I.R .S. Rasmussen. Hans H.P.S. Pedersen Anders A .l.S . Jensen. Rasmus Davidsen Som bevidner dets Rigtighed: Johan I.C .S . Christensen Ane 28. Knud K .I.S . Jensen".. Hans Nielsen. Hans Nielsen er iflg . aldersangivelse født omkr. 1711. - Ved folketællingen den 1. juli 1787 for Ringe by og sogn boede han hos sin søn, fæstegaardmand Niels Hansen i Ringe. Hans Nielsen boede i 1740'erne i Rynkeby Î Ringe sogn, og nævnes da som Hans Urtegaardmand. Ved folketæ llingen 1. ju li 1787 siges Hans Nielsen at være enkemand efter 1. ægte skab. - Hans Nielsen hustrus navn er dog ukendt. De ses ikke g ift i Ringe eller oml iggende sogne. Ane 29. NN.. G ift med Hans Nielsen. Hun er maaske død i Rynkeby 1743. I saa fald er hun begravet i Ringe 11. december 1743, idet "Hans Urteg aard mands af Rynckebye" da blev begravet. Ane 30. Christen Andersen. Den 5. ju li 1739 blev Christen Andersen og Birthe Nielsdatter af Rynkeby trolovede, og den 16. oktober 1739 blev de g ift i Ringe kirke. Trolovelsen kendtes allerede i Middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige v i-.

(25)

(26) else blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og fem andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun op hæves efter kongelig b e villin g . Efter loven skulle præsterne "al vor I igen forbyde de tro lovede at søge Seng sammen, førend de i Kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man dog ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle op fattelse a f trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling. I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovel sesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af for lovelsen . Som ydre tegn på trolovelsen bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem per son - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "th i viise Mestre og Læger skriver, at der ganger en Aare fra Hjertet op t il den fjerde Finger". Christen Andersen var født omkring 1712. Han døde i Rynkeby den 23. august 1792, 80 aar gammel. - Christen Andersen blev begravet i Ringe den 26. august 1792. Ane 31. Birthe Nie Isdatter. Birthe Nie Isdatter er født i Rynkeby i Ringe sogn 1718, datter af Niels Hansen M øller og hustru Kirsten Rasmusdatter. - Om hendes daab meddeler Ringe sogns kirkebog følgende: "Dom. 13. post. Trinitatis 1718 blev Niels Hansen Møllers Birthe døbt af Rynckebye holdt af Anders Knudsens Hustrue ib id . Faddere: Rasmus Jørgensen, Peder Christensen, Knud Andersen, a lle af Rynckebye"..

(27) 5. GENERATION Ane 32. Hans Esbensen. Hans Esbensen nævnes 1688 som fæster af Kronens gaard nr. 6 i Ryslinge, hvis hartkorn ved matrikuleringen 1688 var ansat til 3 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk. 2 A lb . - Samme gaard har Hans Esbensen formentlig overtaget i 1680’erne. - Den forrige fæster var Anders Knudsen. Hvornaar Hans Esbensen er død vides ikke, ligesom man heller ikke ved hvem Hans Esbensen var g ift med. - Det er sandsynligt, at Hans Esbensen døde omkring 1719, da søn nen Esben Hansen dette aar blev g ift i Gislev kirke. Ane 33. NN.. G ift med Hans Esbensen, fæstegaardmand i Ryslinge. Ane 34. Rasmus Hansen. Gislev sogns kirkebog: Onsdagen den 4 . Marti 1691 blev Rasmus Hansen af Holme og Maren Andersdatter af Strå rupgaard trolovede. G ift 1. juni 1691. Rasmus Hansen var født omkring 1662 og døde i Strarup 1729, 67 aar gammel. Han blev begravet i Gislev den 4. september 1729. Ane 35. Maren Andersdatter. Hun er ikke fundet død i Gislev sogn. Ane 50. David Christensen. David Christensen, der var født omkr. 1625 nævnes i matriklen 1688 som Kronens fæster af gaard nr. 2 i Sandager, Gislev sogn, sammen med Peder Jørgensen. Gaardens hartkorn havde tidligere været ansat t il 4 tdr. 1 fdk. 2 a lb ., men efter matrikuleringen 1688 var gaardens hartkorn 6 tdr. 2 fdk. 1 alb. David Christensen døde i Sandager 1712, 87 aar gammel, og den 22. januar 1712 blev han begravet i Gislev kirkegaard. - Hans gaard i Sandager var 1712 udlagt som rytter gods, og hans skifte ses da ogsaa i skifteprotokol 1710-1718 fra det fynske ryttergods, fo l. 112a, 112b og 113a: ” A ^ 1712 d. 16. Aug. er foretaget Skifte og Deeling udj Sandager efter SI. David Christensen Som der Sammesteds boede og Døde Imellem hans efterladte Hustrue Anne Jespersdatter med tiltagen Laugværge hendes Søn Laurids Davidsen boende i Ore paa den Eene Side og Den SI. Mands Børn, og Arfvinger Neml. Christen Davidsen Som Stædet Î Fæste hafver, Peder Davidsen Boende i EschiIdstrup, Ovenmelte Laurids Davidsen af Ore, Apo-.

(28) lone Davidsdatter hafvende Niels Hansen i Egense til ægte, og Maren Davidsdatter hafvende Peder Christensen i Sandager t il ægte, Sambtl. paa den anden Side, ofverværende til skiftets forvaltning Kongl. Majst. Regîmentsskr. ved det første fynske Regiments Rytter gods velædle Anders Munch paa hans veigne, og udj hans adsence Fuldmægtig Jørgen C lau sen, Paa Rettens Veigne Kongl. Majst. foget udj Sunds Gudme Herret Sr. Christen Jørgen sen tilligem ed 2de u v illig e Vurderingsmænd N afvnl. Berendt Kioer i Raundrup og Jens Mor tensen i G isløf. Men som mand nu v ille giøre Anfang med Registrering og Vurdering, var Sambtl. arfvingerne forlangende boen der for maatte forskaanes i Henseende de alddeles ingen arf Prætenderer efter Deris SI. Fader Saasom dennem vel er vidende at boens M id del iche kand være tilstræ chelig, Ja vel ej opnaa Besætningen og Stædets Brøstfæ Id ig hed, Hvilchet de Sambtl. paa derîs Søsters Apolone Davidsdatters Veigne som alleene var fra værende tilstoed at hun paa samme maade er tilfreds og fornøyet, og ej heller nogen arf Prætenderer. Saa de lover at holde vedkommende forsichret for a lt hvis som i saa maader kunde Paastaas og Prætenderes. Hvad Sig Enchen anbelanger, da er saaledes Sluttet og Indgaaed, at Sønnen Christen Davidsen Som Stædet hafver i Fæste skal gifve hende aarlig hendes Lifstid t il Lifvets ophold, Een tønde Rug, og en tønde Biug, Sambt nyde foder og gres til en Koe, og toe Faar, tilligem ed Sex Læs Tørf t il fornøden Ildebrand, hvilchet hun saaledes paa Stædet som melt Sin Lifstid skal nyde Hvorimod Christen Davidsen be holder Sambtlig Boens Midel og Formue t il Stædets Besætning Som hand tilsvarer at den der ved fremdelis kand befindes, og stædets Brøstfæ Id ighed Somhand forbedrer og vedlige holder, Saave, og t il Giældens Afbetaling som hands SI. Fader kand hafve været bort skyldig hvorfor enhver hand v il fornøye der i blandt den SI. Mands Søn Laurids Davidsens Hafver at fordre 14 Rdl. 4 Mk. som Christen Davidsen og tilstaae Saa at være Rig tig, Saa at alle Vedkommende skal blifve Skades løsholden, hvormed denne skifteforret ning Saaledis er t il Endebragt med hvilchet Sambtl. arfvinger var vel tilfreds og fornøyet. Testerer af Sterfboen ut s u p ra .------ Jørgen Clausen. Paa Rettens Veigne ofverværende Christen Jørgensen. Berendt Kiær, Jens I.M .S . Mortensen". Ane 51. Anne Jespersdatter. Hun er iflg . aldersangivelser født ca. 1627. Hun døde i Sandager 1721, 94 aar gammel. Hun blev begravet i Gislev kirkegaard den 18. maj 1721. Ane 62. Niels Hansen M øller. Niels Hansen skal iflg . Ringe sogns kirkebog være fra Hørup. Den 30. marts 1717 blev han trolovet med Kirsten Rasmusdatter af Rynkeby. - Niels Hansen og Kirsten Rasmusdatter blev gift i Ringe kirke den 6. juni 1717. Niels Hansen har uden tv iv l været møller i Rynkeby, hvorfor han ogsaa fik tilnavnet M øller. Niels Hansen blev begravet i Ringe den 25. november 1759. Niels Hansen var g ift 2. gange. Hans 2. hustru Sidsel blev begravet i Ringe den 30. januar 1752, 66 aar gammel..

(29) Ane 63. Kirsten Rasmusdatter. Var g ift med Niels Hansen Møl 1er i Rynkeby. Ved sin vielse i 1717 siges hun at være fra Rynkeby, hvor hun formentlig ogsaa døde, selvom hendes begravelse ikke er fundet i Ringe sogns kirkebog..

(30) Efterkommere efter Niels Frederiksen *9 Karen Rasmusdatter.

(31) Frederik Nielsen er født 1835 i Tarup, Sdr. Næraa sogn og han døde den 18. oktober 1908 Î Sdr. Højrup sogns Asyl. Han blev g ift med Maren Olesdatter, der er født 1834 i Sdr. Næraa sogn og hun døde den 28. maj 1902 i Sdr. Højrup. Frederik Nielsen var husmand Î Sdr. Højrup. Børn: I . A . - I . D. I .A . Lars Kristian Frederiksen er født den 27. januar 1867 i Sdr. Højrup sogn og han døde i maj måned 1946 i Ringe. Han blev g ift den 11 . november 1893 i Herrested med Kirstine Hansen, der er født den 24. august 1863 i Diernæs sogn, som datter af husmand Hans Hansen og hu stru Marie Rasmussen, og hun døde den 4. september 1935 i Sdr. Højrup. Børn: I.A . 1. - I.A .3 . I.A .l. Anna Marie Frederiksen er født den 27. april 1895 i Sdr. Højrup og hun blev g ift den 17. maj 1919 i Sdr. Højrup med Hans Peder Hansen, der er født den 20. marts 1887 i Vester Hæssinge sogn, som søn af Petrine Rasmussen og ungkarl Knud Hansen, og han døde den 24. december 1957 i Havrevænget. A d r.: Havrevænget, Aarslev. Anna Marie Frederiksen gik i skole Î Sdr. Højrup. Hun lærte efter endt skolegang husgerning og var siden beskæftiget ved syning in d til gifterm ålet. Hans Peder Hansen gik i skole i Bjørnø. Han virkede efter endt skolegang ved land bruget og havde først en gård i Sødinge fra 1919-33 og fra 1933-60 en gård i Havrevænget. Børn: I . A . l . a . - I.A . 1.b . I.A . 1.a . Martin Hansen er født den 14. februar 1920 i Sødinge, Ringe sogn, og han blev g ift den 21. maj 1947 i Munkebo med Ebba Larsen, der er født den 11. april 1928 i Munkebo, som datter af fisker Valdemar Larsen og hustru Stefania Hadsysick. A dr.: Gestelevlunde pr. Ringe. Martin Hansen g ik i skole i Ringe. Han lærte efter endt skolegang ved landbruget, havde et ophold på Fyns Stifts Husmandsskole og er nu gårdejer. Ebba Larsen gik Î skole i Munkebo og er nu hjemmegående husmoder. Børn: I . A . l . a . l ) . - I . A . l . a . 3).. I.A .l . a. 1). Bjarne Hansen er født den 30. ju li 1947 i Ringe og er mekaniker på Grønland..

(32) I. A. 1 . a . 2). Jytte Hansen er født den 20. ju li 1951 i Ringe, hun er smørrebrødsjomfru på N r. Lyndelse kro. I. A. 1 .a .3 ). Preben Hansen er født den 12. maj 1953 i Ringe og han er tømrerlærling. I.A . 1 .b . Esther Hansen er født den 25. november 1923 i Sødinge, Ringe sogn, og hun blev g ift den 24. oktober 1947 i Gestlev med Poulin Rosborg Aagaard, der er født den 2. november 1916 i Asferg sogn, som søn af gårdejer Jørgen Heinrik Aagaard og hustru Augusta Rosborg. A d r.: Moutrup pr. Øster Asse Is.. *. Esther Hansen lærte efter skolegangen husgerning og var beskæftiget ved dette indtil giftermålet. Poulin Rosborg Aagaard lærte efter endt skolegang ved landbruget, var b l.a . ansat som inspektør på Meîlgaard Slot Î 12 år og er nu forpagter af Moutrup. Børn: I . A . l . b . l ) . - I . A . l. b . 2 ) .. I . A . l. b . l) . Ella Rosborg Aagaard er født den 9. september 1948 i Fodby sogn og hun blev g ift den 25. april 1969 i Blistrup med Bendt Spendrup Mathiasen, der er født den 25. august 1942 i Nødager sogn, som søn af fhv. gårdejer Niels Mathiasen og hustru Esther Spendrup. A d r.: “ Damholt", N im tofte. Ella Rosborg Aagaard gik ud af skolen med realeksamen i 1966, havde siden et op hold på Vordingborg husholdningsskole og fik ansættelse som assistent i "Deres Majestæter Kongen og Dronningens" hofhusholdning i Fr. d. 8 .s palæ, Amalienborg. Bendt Spendrup Mathiasen tog præliminæreksamen i 1959 og erhvervede sig siden driftslederuddannelse på Næsgaard agerbrugsskole. - Bendt Spendrup Mathiasen havde også et ophold på officerskolen og hjemsendtes fra militærtjenesten som premierløjtnant. Børn: I.A . 1 . b . l ).a ). - I. A. 1 .b . l) . b ) .. I.A .l .b .l) .a ) . Bettina Rosborg Mathiasen er født den 19. oktober 1969 i Nykøbing M.. I . A . l. b . l) . b ) . Peter Spendrup Mathiasen er født den 12. juni 1971 i Grenå.. I . A . l. b . 2 ) . Steen Erik Rosborg Aagaard er født den 27. august 1950 på Fodbygaard..

(33) l.A .2 . Mary Hansigne Frederiksen er født den 12. marts 1899 Î Sdr. Højrup og hun blev g ift den 30. maj 1920 i Sdr. Højrup med Johannes Hansen, der er født den 10. januar 1884 på Drejø, som søn af væver Rasmus Hansen og hustru Margrethe Hansen, og han døde den 22. maj 1960 i Ulbølle. A dr.: Langmarken, Ulbølle pr. Vester Skerninge. Mary Hansigne Frederiksen gik i skole i Sdr. Højrup. Hun lærte efter endt skolegang husgerning og var beskæftiget ved dette in d til gifterm ålet. Johannes Hansen gik i skole på Drejø. Han lærte efter skolegangen ved landbruget, havde et ophold på O llerup højskole, og havde Î mange år egen gård på Hundtofte mark. Børn: I.A .2 .a . - l.A .2 .b . I.A .2 .a . Margrethe Kristine Hansen er født den 23. marts 1921 i Hundtofte, Stenstrup sogn, og hun blev g ift den 6. december 1952 i Stenstrup med Ejgil Harris Hansen, der er født den 9. oktober 1919 i Lunde, Stenstrup sogn. A d r.: Langmarken 21, Ulbølle. Ejgil Harris Hansen er gårdejer på Assenshøj. Børn: l . A . 2 . a . l) . - I.A .2 .a .2 ) . I. A .2 .a . 1). Lars Henrik Hansen er født den 20. januar 1957 i Ulbølle. I. A .2 .O .2 ). Jette Susanne Hansen er født den 1. marts 1960 i Ulbølle. I. A .2 .b . Svend Aage Hansen er født den 21. juni 1925 og han døde den 14. januar 1950. Han var til sin død bestyrer på en gård.. I.A .3 . Hans Frederik Julius Frederiksen er født den 9. juni 1903 Î Sdr. Højrup sogn og han blev g ift den 30. april 1929 i Allerup med Kirstine Christensen Ødegaard, der er født den 23. juni 1905 i Allerup sogn, som datter af gårdejer Rasmus Christensen Ødegaard og hustru Larsine Hansen. A d r.: A llerup pr. Højby..

(34) Hans Frederik Julius Frederiksen gik i skole i Sdr. Højrup. Han virkede efter endt skolegang ved landbruget, havde fra 1926-27 et ophold på Ollerup højskole og er nu gård ejer. Kirstine Christensen Ødegaard gik i skole i Allerup. Hun lærte efter skolegangen husgerning og var beskæftiget ved dette in d til gifterm ålet, kun afbrudt af et ophold på Antvorskov højskole i 1926. Børn: I.A .3 .a . - I.A .3 .C . I. A .3 .a . Else Frederiksen er født den 9. september 1930 i Allerup sogn. A d r.: Stakdelen 27, A llerup, Højby. I.A .3 .b . Inge Frederiksen er født den 12. september 1933 i Allerup sogn. A d r.: Stakdelen 27, Allerup, Højby. I. A .3 .C . Tove Kirstine Ødegaard Frederiksen er født den 16. december 1935 i Allerup sogn, og hun blev g ift den 5. januar 1959 med Poul Ottesen. A d r.: Allerup pr. Højby. Poul Ottesen er arbejdsmand. Børn: I.A .3 .C .1 ). - I.A .3 .C .2 ). I.A .3 .C . 1). Knud A lla n Ødegaard Frederiksen er født den 9. april 1959 i A llerup. I.A .3 .C .2 ). Jørgen Erik Ødegaard Frederiksen er født den 30. april 1961 i A llerup. I.B. Niels Vilhelm Frederiksen er født den 23. april 1869 i V ejle sogn og han døde den 25. ju li 1922 i Sdr. Højrup Skovhave. Han blev g ift den 3. november 1894 i Sdr. Højrup med Ka roline Kirstine Eriksen, der er født den 1 . november 1867 på Espe mark, Espe sogn, som datter af Karen Marie Pedersen og husmand Hans Jørgen Eriksen. Børn: I . B . l. - I.B .3. I . B . l. Hans Frederik Vilhelm Frederiksen er født den 2. december 1895 i Sdr. Højrup og han blev g ift den 24. oktober 1924 i Odense med Sofie Bidson, der er født den 23. januar 1897 i.

(35) Warchawa, og hun døde den 8. august 1961 î Allested. Hun var datter af landmand Jacob Bidson og hustru Agatha Jarmula. A d r.: G uldfeldtvej 16, Allested. Hans Frederik Vilhelm Frederiksen gik i skole i Sdr. Højrup. Han kom efter skole gangen i murerlære og udlærtes som 22-årig, siden arbejdet som murer. Børn: I . B . l. a . - I . B . l. h . I. B. 1 .a. Svend Aage Frederiksen er født den 3. juni 1924 i Allested sogn og han blev g ift den 1. juli 1950 i Snestrup med Inge Marie Jensen, der er født den 23. september 1932 i Emmelev Hjadstrup sogn, som datter af Edvard Jensen og hustru Johanne Andersen. A d r.: Fruens Bøge A lle 41, Fruens Bøge. Svend Aage Frederiksen er maskinformer. Børn: I. B. 1 .a . 1). I. B. 1.a . 1). Egon Frederiksen er født den 22. august 1950 Î Odense, Set. Knuds sogn. A dr.: Fruens Bøge A lle 41, Fruens Bøge. Egon Frederiksen er bogbinder. I . B . l. b . Hans Peter Frederiksen er født den 17. april 1926 i Allested sogn og han blev g ift den 11. juli 1953 i Odense med Ingrid Soll, der er født den 11. december 1929 i Råde, Øsby sogn, som datter af banearbejder Frederik Soli og hustru Karen A . J. Hansen. A d r.: Sdr. Boulevard 132, Odense. Hans Peter Frederiksen er fabriksarbejder. Børn: I . B . l . b . l ) . - I . B . l . b . 2). I.B .l.b .l) . Bent Frederiksen er født den 5. december 1953 Î Odense. I . B . l. b . 2 ) . Birte Frederiksen er født den 3. oktober 1955 i Odense..

(36) I. B. 1. c . Niels Kristian Frederiksen er født den 25. ju li 1927 i G ulfe ld t, Allested sogn, og han blev g ift den 20. november 1960 i København med Kirsten Bøje, der er født den 12. februar 1939 i København, Helligkors sogn, som datter af fhv. sporvejsfunktionær Bernhard Bøje og hustru Gunhil Kirstine Thomasen. A d r.: Morbærvej 1, København. Niels Kristian Frederiksen gik i skole i Allested. Efter endt skolegang virkede han ved landbruget in d til militærtjenesten, som aftjentes 1948-49. - Niels Kristian Frederiksen har siden 1950 haft ansættelse ved D.S.B. Kirsten Bøje gik ud af skolen i 1955 med realeksamen. Hun kom efter skolegangen i lære og blev udlært kontorassistent. - Kirsten Bøje er hjemmegående husmoder. Børn: I . B . l . c . l ) . - I . B . l. c . 2 ) . I . B .1 .c . 1). Annette Frederiksen er født den 1 . december 1961 i København. I . B. 1. c .2). Thomas Bøje Frederiksen er født den 11 . januar 1965 i København. I . B . l. d . Aase Karoline Frederiksen er født den 17. november 1929 i Radby, Allested sogn, og hun blev g ift med Julius Christian Nielsen, der er født den 24. november 1919 i Snøde, som søn af arbejdsmand Ernst Frederik Nielsen og hustru Alma. A d r.: Tokkerod pr. Morud. Aase Karoline Frederiksen gik i skole i Radby. Hun lærte efter endt skolegang hus gerning og var beskæftiget ved dette in d til gifterm ålet. Julius Christian Nielsen gik i skole i Snøde. Han er nu savværksarbejder. Børn: I . B . l . d . l ) . - I . B . l . d . 3). I.B .l.d .l) . Poul Erik Nielsen er født den 2. februar 1949 i Haarslev. I . B . l . d . 2). John Kurt Nielsen er født den 16. juni 1951 i Haarslev. Han er smedelærling. I . B . l . d . 3). Birgitte Sussanne Nielsen er født den 26. juni 1963 i Haarslev..

(37) I . B. 1. e. Edith Frederiksen er født den 24. juni 1930 i Radby, Allested sogn, og hun blev g ift den 21. november 1955 med Karl Johansen, der er født den 9. februar 1932 i Tommerup sogn, som søn af husmand Anton Johansen og hustru Johanne Johansen. A d r.: Assensvej, Haarby. Edith Frederiksen gik i skole i Radby. Hun lærte efter skolegangen husgerning og var beskæftiget ved dette in d til gifterm ålet. Kar, Johansen gik i skole i Tommerup. Han aftjente sin værnepligt i Odense og Padborg. Han er nu ansat som amtsvejmand. Børn: I . B . l . e . l ) . - I . B . l. e . 3 ) . I.B .l.e .l) . Hanne Johansen er født den 26. februar 1955 i Odense. I. B. 1. e .2 ). Kurt Johansen er født den 26. maj 1956 i Brunshuse. I. B. 1.e .3 ). G itte Johansen er født den 9. april 1958 i Brunshuse.. I.B .l.f. Martha Frederiksen er født den 30. marts 1933 i Allested sogn og hun blev g ift den 2. april 1958 i Roskilde med K. Henning H vidtfeldt Jensen, der er født den 28. marts 1929 i Ros kilde, som søn af C .C .H . Jensen og hustru R.S. Hansen. A d r.: Hol bækvej 40, Roskilde. Martha Frederiksen er husmoder og Henning H vidtfeldt Jensen er rangerformand. Børn: I . B . l . f . l ) . - I . B . l . f . 2). I.B .l.f.l) . Jan H vidtfeldt Jensen er født den 4. maj 1959 i Roskilde. I . B . l. f . 2 ) . Pia H vidtfeldt Jensen er født den 20. april 1963 i Roskilde. I. B .1.g . Else Frederiksen er født i Allested sogn og hun er g ift med Egon Mortensen. A d r.: Tuesensgade 24, Odense. Egon Mortensen er værkfører..

(38) I . B . l. h . Tove Frederiksen er f<£dt den 18. februar 1938 i Radby, Allested sogn, og hun blev g ift den 18. januar 1964 i Ejby med Erik Jørgensen, der er født den 7. august 1939 i Odense, Ansgar sogn, som søn af textilarbejder Emil Jørgensen og hustru Petra Hansen. A d r.: Brinken 45, Næsby. Tove Frederiksen gik i skole i Radby. Hun lærte efter skolegangen husgerning og er nu hjemmegående husmoder. Erik Jørgensen kom efter skolegangen i lære som mekaniker, aftjente senere sin værne pligt i Aalborg, København og Næstved og er nu ansat som værkfører. Børn: I . B . l . h . l ) . - I . B . l . h . 2). I.B .l.h .l) . Lars Jørgensen er født den 15. juni 1964 i Næsby. I.B .l .h .2 ). Lene Jørgensen er født den 18. september 1968 Î Næsby. I.B .2 . Anna Marie Kirstine Frederiksen er født den 19. ju li 1898 i Sdr. Højrup sogn og hun blev g ift den 6. oktober 1935 i Odense med Magnus Nielsen, der er født den 23. maj 1903 i Søvind sogn. A dr.: Bøgebjergvej 37, Odense. Anna Marie Kirstine Frederiksen er nu husmoder, og har tidligere været ansat som centraldame. Magnus Nielsen gik i skole i Haldrup. Han var fra 1924-33 i Canada og beskæftige des her b l.a . som cowboy m.m. Siden 1933 været ansat som lagerarbejder. Børn: I.B .2 .a . I. B .2.a. Inger Marie Nielsen er født den 14. februar 1941 i Odense, Ansgar sogn, og hun blev g ift den 6. oktober 1960 i Odense med Kaj Ringsmose, der er født den 26. december 1939, som søn af afdøde lagerarbejder Anders N . Ringsmose og hustru Signe Kirketofte. A d r.: Vidarsvej 20, Randers. Inger Marie Nielsen havde efter endt skolegang ophold på Mariager efterskole og fulgte desuden undervisningen på handelsskolen 1 år. - Inger Marie Nielsen er nu hjemme hjælperske. Kaj Ringsmose havde efter skolegangen et højskoleophold i Mariager. - Er nu lager arbejder. Børn: I. B .2 .a . 1). - I.B .2 .a .2 )..

(39) I . B . 2 . a . l) . Ole Ringsmose er født den 18. juli 1962 i Odense. I. B.2 .0 .2 ). Jan Ringsmose er født den 4. april 1964 i Odense. I.B .3 . Jørgen Kristian Marius Frederiksen er født den 28. ju li 1903 i Sdr. Højrup sogn, og han blev g ift den 24. marts 1940 på Mors med Dagmar Søri ne Hansen, der er født den 9. fe bruar 1907 i Gistrup sogn, som datter af Karl Marius Hansen og hustru Karen Marie Ja cobsen. A d r.: St. Glasvej 7, Odense. Jørgen Kristian Marius Frederiksen gik i skole i Sdr. Højrup. Han lærte efter skole gangen skomagerfaget, havde et ophold på Rødding højskole og er nu skomagermester. Dagmar Sørine Hansen gik i skole i Tøving. Hun lærte efter endt skolegang husger ning og havde b l.a . et ophold på Ryslinge højskole. Børn: I.B .3 .a . I. B .3.a. Kirsten Frederiksen er født den 20. december 1942 i Spidsbjerg og hun er g ift med Leif Lind Hansen. Børn: I . B .3 .a .1). I. B .3.a. 1). Birgitte Lind Hansen er født den 21. juni 1963. I.C . Hans Frederiksen døde ugift ca. 30 år gammel. I.D . Anne Frederiksen var g ift med billedhugger Hans Hansen..

(40) L A . L Anna M arie Frederiksen og Hans Peder Hansen med bÿrn. L A . 3. Hans Frederik Julius Frederiksen og hustru Kirstine Christensen Ødegaard med familie. L D . l . Hans Frederik V. Frederiksen. L A . Hustru Kirstine Hansen. L A . Lars Kristian Frederik sen. L Frederik Nielsen og hustru Maren O les datter. B. 1. Hustru Sofie B idron. I A .2 . Mary H. Frede riksen og Joh s. Han sen med bÿrn. L B. Niels Vilhelm Frederiksen. L B. Hustru Karoline K. Eriksen. I.B .2 . Anna Marie K, Frederiksen og Magnus Nielsen og datteren Inger Marie.

(41) Jørgen Nielsen er født den 28. marts 1837 i Ringe sogn og han døde den 9. februar 1899 i Otterup. Han blev g ift 1 . gang med Maren Jørgensen, der døde den 22. ju li 1871. Den 27. august 1875 i Otterup blev han g ift 2. gang med Caroline Jensen, der er født den 28. marts 1846 i Lunde, Stenstrup sogn. Jørgen Nielsen var skrædder. Børn: I I . A . - ll.F . II.A . Maren Mathea Nielsen er født den 28. december 1875 i Otterup og hun døde den 31 . maj 1881. II.B . Jens Christian Nielsen er født den 20. maj 1878 i Otterup og han døde i maj 1881. II.C . Carl Christian Nielsen er født den 7. februar 1881 og døde formodentlig som lille .. II.D . Carl Christian Martin Vilhelm Nielsen er født den 16. februar 1885 i Otterup sogn og han døde den 6. maj 1968 i Otterup. Han blev g ift den 23. oktober 1906 i Otterup med Maren Emilie Jensen, der er født den 1. november 1886 i Otterup sogn, som datter af gårdmand Niels Jensen og hustru Rasmîne Margrethe Rasmussen. A dr.: Nørregade 42, Otterup. Carl Chr. Nielsen gik i skole Î Norup og Otterup. Han kom efter endt skolegang i skrædderlære og udlærtes. Han overtog i 1906 faderens forretning i Otterup og drev denne til 1959. Maren Emîlîe Jensen gik i skole Î Ø rridslev. Hun lærte efter skolegangen at sy og virkede i 53 år på ægtemandens værksted. Børn: I , . D. 1. - II. D .4. I I . D . l. Valborg Nielsine Emile Nielsen er født den 26. november 1906 Î Otterup og hun døde den 6. december 1967 i Svendborg. Hun blev g ift den 6. maj 1932 i Otterup med Martinus Alfred Andersen, der er født den 16. oktober 1898 i Kerteminde, som søn af arbejdsmand Martinus Andersen og hustru Kjersti Eriksdotter, og han døde den 4. november 1967 i Svend borg. A d r.: Martinus Alfred Andersen var mejeribestyrer. Børn: I I . D . l .a . - I I . D . l. c ..

(42) II. D. 1 .a . Jørgen Andersen er født den 21. marts 1933 î H ja 11ese og han er g ift med Annette N . N ., med hvem han har 2 børn. A d r.: Nymosehuse 432, Gentofte. Jørgen Andersen er arkite kt.. I I . D . l. b . Erik Andersen er født den 25. april 1941 i Svendborg. A d r.: Bjernemarksvej 7, Sunhøj, Vindeby. Erik Andersen tog 1961 studentereksamen fra Svendborg Statsskole og dimitteredes 1968 fra Skårup Statsseminarium, aftjente derefter værnepligten i Odense fra 1968-69 og er nu ansat som lærer ved Thurø skole. II. D. 1 .c . Birgit Andersen er født den 20. maj 1944 i Svendborg og hun er g ift med Hans Chr. Damgaard, med hvem hun har 1 barn. A d r.: Skolegade 33, Aarhus C. II.D .2. Asta Nielsen er født den 18. marts 1915 i Otterup og hun blev g ift den 2. juni 1940 i Odense med Einar Hansen, der er født den 13. december 1915 i Odense, Set. Knuds sogn, som søn af maskinarbejder Hans Chr. Hansen og hustru Johanne Marie Sørensen. A d r.: Plouggaardsvej 29, Bel linge. « Asta Nielsen lærte efter skolegangen husgerning og er nu ansat som økonoma. Einar Hansen kom efter endt skolegang i handelslære, og virker nu som indregistrerings assistent. Børn: II.D .2 .a . - II.D .2 .b .. II. D .2 .a . Ole Hansen er født den 23. juni 1939 i Odense, Ansgar sogn, og han blev g ift den 16. juni 1961 i W etzîkon, Schweiz med Ulla Hansen, der er født den 8. april 1941 i Taphøj, Horne sogn,, som datter af arbejdsmand Oscar Carl Emanuel Hansen og hustru Olga Carla Pedersen. A d r.: Jernbanegade 3, Hirtshals. Ole Hansen er kleinsmed. Børn: I I . D . 2 . a . l) . - II.D .2 .a .4 ) ..

Det er et special-bibliotek med v&aelig;rker, der er en del af vores f&aelig;lles kulturarv, blandt andet omfattende sl&aelig;gts-, lokal- og personalhistorie.

Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.