DANSKE KANCELLI

(1)

Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.

(2)

DANSKE KANCELLI

OG DE DERMED BESLÆGTEDE INSTITUTIONER

VED

BJØRN KORNERUP

UDGIVET AF RIGSARKIVET

2. UDGAVE

KØBENHAVN

I KOMMISSION HOS C. A. REITZELS FORLAG AXEL SANDAL

BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1943

(3)

O

VER Danske Kancellis omfattende og historisk over- maade betydningsfulde Arkiv foreligger en trykt Re

gistratur, udarbejdet paa Grundlag af egne Ordningsarbejder af daværende Assistent i Gehejmearkivet, senere Rigsarki

var, Dr. juris V.A. Secher, og med en udførlig Indledning om Kancelliets Forretningsgang offentliggjort 1886 i »Med

delelser fra det kgl. Gehejmearkiv og det dermed forenede Kongerigets Arkiv for 1883—85«. Arbejdet tilfredsstillede dog ikke Dr. Secher, som derfor ogsaa, da han var blevet Arkivvæsenets øverste Chef, lod Arkivar P. A. Heiberg

paabegynde en gennemgribende Nyordning og Nyregistre

ring af Arkivet. Gennem mange Aars ufortrødne Arbejde lykkedes det at løse Størsteparten af denne Opgave. Efter at have hvilet i længere Tid er Ordningen og Registre

ringen nu blevet afsluttet af Arkivar, Dr. theol. Bjørn

Kornerup, som tillige — paa Grundlag af V. A. Sechers Indledning og med Benyttelse af en af Arkivar Heiberg udarbejdet flere Hundrede Sider stor Fremstilling — har for

fattet en kort Redegørelse for Kancelliets Forretningsgang.

Selv om Arkivar Heibergs Registratur i visse Henseen

der er mindre tilfredsstillende — dens haardhændede Sy

stematik er ikke blevet gennemført uden Tab —, er det min Overbevisning, at den nu foreliggende Fortegnelse over Danske Kancellis Arkiv betyder et væsentligt Frem

skridt sammenlignet med Forgængeren og i høj Grad vil lette Forskningens Arbejde.

Rigsarkivet, i September 1943.

Axel Linvald.

(4)

A. Kancelliet i Almindelighed... 3 I. Arkivet (Arkivkontoret)... 3 II. Kancelliets Organisation og Forretningsgang 3

1. Anordninger m. m. vedr. Kancelliets Or

ganisation og Forretningsgang... 3 2. Titulaturer, Formularer og Blanketter

samt Etat- og Rangfortegnelser... 3 3. Arkivalier til Oplysning ved Besættelsen af

gejstlige og verdslige Embeder... 4 4. Diverse Fortegnelser, Ekstrakter og Af

skrifter til Oplysning om Sagers Ekspedi

tion og Behandling... 5 5. Udsendelsen af Forordninger og Plakater

m. v... 7 III. Sportel- og Regnskabsvæsen (Kasserer- og

Bogholderkontoret)... 8 1. Perioden 1660—1805 (Kassererkontoret).. 8 2. Perioden 1805—48 (Kasserer- og Bog

holderkontoret) ... 9 IV. Særlige Arter af Ekspeditioner... 10 1. Instrukser og Edsfæstelse... 10 2. Arkivalier ang. de Reformerte 1690—1718 10 3. Arkivalier ang. Lens væsenet... 11 4. Arkivalier ang. Naturalisation i Følge Ind

fødsretsloven af 1776 15. Januar... 12 V. Arkivalier ang. Lovgivning og Lovens Re

vision ... 13 1. a. Erik Krabbes Lovarbejder samt Lov

udkast og Forarbejder til Love 1552—

1640 ... 13

(5)

Side

1. b. Aktstykker og Forarbejder til Chri

stian V’s Danske Lov'1661—82 ... 14

2. Aktstykker og Forarbejder til Danmarks og Norges Kirke-Ritual af 1685... 14

3. Aktstykker og Forarbejder til Christian V’s Norske Lov 1666—88... 14

4. Aktstykker og Forarbejder til Lovbog for Island paa Grundlag af Christian V’s Nor ske Lov 1688—1768 ... 14

5. Akter vedk. Lovrevisionskommissionen i Følge kgl. Reskript af 1701 15. Oktbr. .. 14

6. Akter vedk. Lovrevisionskommissionen i Følge kgl. Reskript af 1737 11. Oktbr. . . 15

7. Akter vedk. Justitsraad Bredo Munthes Lovrevisionsarbejde i Følge kgl. Reskript af 1747 12. Maj ... 15

8. Akter vedk. Assessor Biørn Berthelsen Biørnsens og Kirkeinspektør Andreas Low- sons Deltagelse i Lovrevisionsarbejdet 1743-58 ... 15

9. Akter vedk. Lovrevisionskommissionen i Følge kgl. Reskript af 1756 23. Jan... 15

B. Perioden til 1660 18. Oktbr... 16

I. Kancelli-Afdeling... 16

1. Perioden til 1571... 16

a. Registranter og Koncepter... 16

b. Kancellikorrespondance, Indlæg til Re gistranterne, henlagte Sager og Diverse 21 2. Perioden 1572—1660... 22

a. Registre og Tegneiser med tilhørende Pakker... 22

b. Udtagne Bilag til kongelige Ekspeditio ner ... 25

c. Særlige Arter af kongelige Ekspeditio ner ... 28 d. Regerende Raads Arkiver, Kancelli

ekspedition for Raadet, Kansleren og

(6)

Side

Statholderen i København, Kanslerens og Kancellipersonalets Korrespondance 30 e. Ekstrakt- og Resolutionsprotokoller

1653-60... 31 f. Indlæg til kgl. Ekspeditioner indtil

1650 samt henlagte Sager og Diverse for hele Perioden... 31 11. Rentekammer-Af deling... 33

1. Renteriet i Christian III’s og Frederik II’s Tid 1536-88 ... 33 2. Rentekammerafdeling 1588—1660 ... 33 a. Indkomne Missiver, Ordrer og Breve. . 33 b. Sager til Efterretning og Oplysning.. 33 c. Forskellige særlige Hverv... 34 d. Regnskabsføring og Beregning... 35 f. Regnskabsrevision og Kontrol med

Regnskabsrestancer... 38 g. Sager ang. det ostindiske Handelskom

pagni samt Kommissions- og andre Ar

kiver... 40 C. Perioden 1660 — 99... 42 I. Kongelige Resolutioner og Ekspeditioner... 42

1. Kongelige Resolutioner... 42 2. Sager ekspederede ved paaskrevet kgl.

Resolution... 42 3. Sager ekspederede ved aabne Breve og

Missiver... 43 4. Sager ekspederede gennem Kongens Kam

mer ved Caspar Schøller... 46 II. Oversekretærens Ekspeditioner og Korrespon

dance ... 46 III. Sagernes Behandling i Kancellikollegiet.... 47 IV. Bogføring af indkomne Sager... 48 V. Henlagte Sager og Diverse... 48 D. Perioden 1699—1771 ... 52 I. Kongelige Resolutioner og Ekspeditioner... 52

(7)

Side

1. Kongelige Resolutioner... 52 2. Sager ekspederede ved paaskrevet kgl.

Resolution... 53 3. Sager ekspederede ved aabne Breve og

Missiver... 54 4. Underskrivelsesbøger... 58 5. Kongelige Konfirmationers Ekspedition.. 58 II. Oversekretærens (fra 8. Decbr. 1770 de to

ældste Sekretærers) Ekspeditioner og Kor

respondance ... 60 III. Sagernes Behandling i Kancelliet og Kon-

seillet... 60 IV. Bogføring af indkomne Sager... 61 V. Henlagte Sager og Diverse... 61 VI. Ekspeditioner og Korrespondance ang. Skov

udvisningen 1700—06 ... 63 VII. Ekspeditioner og Korrespondance ang. Land-

milicen 1700—28... 63 VIII. Ekspeditioner og Korrespondance ang. Sø-

milicen 1703—14... 64 IX. De Erlundske Kommissioner og Papirer

1719-50... 64 X. Kommissionen ang. den Esmarckske Arkiv

aflevering samt denne selv... 65 XI. Forskellige Kommissioners Arkiver... 66

E. Struensee-Perioden 1771 20. April —1773 4. Marts... 68

I. Kongelige Resolutioner og Ekspeditioner... 68 1. Kongelige Resolutioner... 68 2. Kongelige Ekspeditioner... 68 3. Kongelige Konfirmationers Ekspedition.. 69 II. Kancelliekspeditioner... 69 III. Sagernes Behandling i Kancellikollegiet.... 70 IV. Bogføring af indkomne Sager... 70 V. Henlagte Sager og Diverse... 70 VI. Forskellige Kommissioners Arkiver... 71

(8)

Side

F. Perioden 1773 — 99... 72 I. Kongelige Resolutioner og Ekspeditioner . . 72

1. Kongelige Resolutioner... 72 2. Kongelige Ekspeditioner... 72 3. Kongelige Konfirmationers Ekspedition. . 73 II. Kancelliekspeditioner og Svar paa Cirku

lærer ... 75 1. Kancelliekspeditioner... 75 2. Svar paa Cirkulærer... 75 III. Sagernes Behandling i Kancellikollegiet.... 76

IV. Bogføring af indkomne Sager... 76 V. Henlagte Sager og Diverse... 77 VI. Forskellige Kommissioners Arkiver... 78 G. Fællesafdeling for samtlige Departementer

1800-48 ... 81 I. Kancellipræsidentens Arkiv... 81 II. Danske Kancellis Afdeling i Kolding og

Rendsborg 1807—08 ... 82 1. Kongelige Resolutioner og Ekspeditioner 82 2. Kancelliekspeditioner... 82 3. Sagernes Behandling i Kancellikollegiet. . 83 4. Bogføring af indkomne Sager... 83 III. Kronprinsens Breve 1802—08 ... 83

IV. Arkivalier ang. kgl. Konfirmationers Eks

pedition ... 83 V. Kancelliets Testamentprotokol... 85 VI. Arkivalier ang. »Blanket«-Regnskaber... 85 VII. Arkivalier ang. de Deputeredes Embeds

rejser i Følge kgl. Resolution af 1803 20. Maj 86 VIII. Arkivalier ang. Pressecensuren... 87

IX. Arkivalier ang. Urolighederne med England og Sverige 1807—11 ... 87 X. Arkivalier ang. Provinsialstænderne for Østif

terne og Nørrejylland 1831—48 ... 87 1. De oplyste Mænds Arkiv... 87 2. Akter fra Kancellipræsidentens Arkiv... 88 3. Kongelige Resolutioner og Ekspeditioner 88

(9)

Side

4. Kancelliekspeditioner... 89

5. Journaler og henlagte Sager... 89

XI. Originale Forordninger og Plakater... 90

XII. Svar paa Cirkulærer og aarlige Indberetninger 90 1. Svar paa Cirkulærer... 90

2. Aarlige Indberetninger... 92

XIII. Originale Skøder til Kongen paa jus vocandi m. m., Embedsansøgninger og Diverse... 94

XIV. Forskellige Kommissioners Arkiver... 95

H. Kirke- og Skoledepartementet (1. Departe ment) 1800—48 ... 101

I. Kongelige Resolutioner og Ekspeditioner... 101

1. Kongelige Resolutioner... 101

2. Registranter og Registrantsager... 102

3. Udtagne Bilag til Registrantsager... 102

II. Kancelliekspeditioner... 103

1. Brevbøger og Brevsager... 103

2. Udtagne Bilag til Brevsager... 103

3. Diverse Korrespondancesager ang. den indbyrdes Undervisning... 104

III. Sagernes Behandling i Kancellikollegiet.... 104

1. Ekstraktprotokoller... 104

2. Kollegievoteringer til Ekspeditioner vedr. Norge samt Als og Ærø m. m... 105

IV. Bogføring af indkomne Sager... 106

V. Henlagte Sager og Diverse... 106

I. Sjællandske Justits- og Politidepartement (2. Departement) 1800—48 ... 108

4. Underskrivelsesbøger... 112

(10)

Side

1. Den Deputeredes Protokol med Bilag . . 113

3. Diverse Konceptforestillinger med Bilag samt henlagte Lovgivningssager... 114

. Jydsk-Fyenske Justits- og Politideparte ment (5. (3.) Departement) 1800—48... 117

I. Kongelige Resolutioner og Ekspeditioner. . . 117

3. Korrespondance ang. Natmandsfolkene og ang. Stormfloden i Aaret 1825... 120

III. Sagernes Behandling i Kancellikollegiet.. . . 120

2. Kapersager og Sager vedr. et Sportelregle ment for Vestindien... 120

. Norske Jus tit s -og Politidepartement (3. De partement) 1800—14 ... 122

2. Kongelige Ekspeditioner... 122

III. Sagernes Behandling i Kancellikollegiet... 123

. Offentlige Stifteisers samt Lens- og For svarsvæsensdepartement (4. Departement) 1800-48 ... 124

(11)

Side

N. Re vi si on s departement (6. (5.) Departement) 1801-48 ... 128

I. Kongelige Resolutioner, Forestillinger og Forestillingsbilag... 128

II. Diverse... 128

III. Korrespondance... 129

IV. Sager ang. Kontrollen med Rejsende... 129

TILLÆG A. Revision... 130

1. Revisionen for Stifterne og de offentlige Stifteisers Midler 1786-1860... 130

2. Revisionen for Købstadregnskaberne 1801—28 .. . 132

1. Revisionskontor... 132

2. Revisionskontor... 132

3. Revisionen for de umyndiges Midler 1801—60. . . 133

2. (fra 1814 1.) Revisionskontor for umyndiges Midler (»Østifternes Pupilkontor«) 1801—60... 133

3. (fra 1814 2.) Revisionskontor for umyndiges Midler (»Jydske Pupilkontor«) 1801—60... 134

Kontoret for Revision af umyndiges Midlerunder Lensgodserne og de komplette Sædegaarde 1820—40 134 B. Brandforsikringssager... 135

1. Det dansk-norske Brandforsikringskontor 1761—92 135 2. Købstædernes Brandforsikringskontor 1792—1872.. 136

(12)

Side

3. Landbygningernes Brandforsikringskontor 1792—

1872 ... 140 C. Generalfiskalen 1712-1821... 144 D. Generalprokurøren 1719—52... 144 E. Den kongelige Kommissarius ved Provin-

sialstænderne for Østifterne og Nørrejyl

land ... 145 F. Rigsbankens Overdirektør 1813 — 18 (20) .. 145 G. Den kgl. Bankkommissær 1818 — 73... 146 H. Collegial-Tidendens Redaktion 1797 — 1836 146

FORSKELLIGE INSTITUTIONER I TILKNYT

NING TIL DANSKE KANCELLI

1. Statskollegiet 1660—76 ... 149 2. Kommissionerne i Raadstuen for Slottet 1690—1705 150 3. Missionskollegiet og Direktionen for Waisenhuset

1714-1859 ... 152 4. Generalkirkeinspektionskollegiet 1737—91... 154 5. Sorø Akademis Direktion 1782—84 ... 158 6. Prokansleren ved Københavns Universitet 1786—89 158 7. Patronen for Københavns Universitet 1787—1805 158 8. Kommissionen for Universitetet og de latinske

(lærde) Skoler... 159 9. Den kgl. Direktion for Universitetet og de lærde

Skoler (Universitets- og Skoledirektionen) 1805—48 160 10. Kommissionen af 1737 18. Januar ang. Skolevæse

net paa Landet i Danmark og Norge [1735]—1745 170

B

(13)

Side

11. Kommissionen ang. det almindelige Skolevæsen 1789-1814 ... 170 12. Generalindkvarteringskommissionen 1788—1851... 171 13. Den kgl. Karantænedirektion 1804—48 ... 172 14. De Kommitterede ved Inoculations-Anstalten

1769-83 ... 174 15. Kokoppeepidemi-Kommissionen 1824—35 ... 175 16. Medicinal-Providerings-Kommissionen for Danmark

og Norge 1808—10... 175 17. Vallø Stift 1738-50, 1789-1803, 1807 ... 176 18. Præses i Diréktionskommissionen for Fattigvæsenet

i Danmark [1759]—70... 176 19. Kommissionen ang. Generalpostamtet og Porce

lænsfabrikken 1793—94 ... 176 20. Kommissionen til Understøttelse for kvæstede og

faldnes efterladte 1801—57... 177 21. Kommissionen for Københavns Forsyning med

Brændsel 1808—14 ... 179

(14)

(15)

K

ongens Kancelli omfattede i det 15. Aarhundredes Dan

mark alle de Forretninger, som faldt inden for Kon

gens Myndighedsomraade, og man sondrede med Hensyn til Ekspeditionen kun mellem Sager af administrativ og Sager af dømmende (judiciel) Karakter. Ekspeditionen af de første var betroet Kongens Kansler, af de sidste Rigets Kansler. Fra Frederik I’s Tid taler man vel tillige om et

»tysk« (eller »tysk og latinsk«) Kancelli for Forretninger ved

rørende Hertugdømmerne, Tyskland og det vestlige Ud

land, men dette var hovedsageligt blot at opfatte som et særligt Ekspeditionskontor — først efter 1660 blev det et selvstændigt Kollegium. Betegnelsen »Danske Kancelli« er næppe ældre end ca. 1660.

I Spidsen for Danske Kancelli stod Kongens Kansler, der tillige var Mellemmand mellem Kongen og Rigsraadet, men Tilsynet med Kancelliets daglige Arbejde var betroet en Oversekretær (øverste Sekretær), der jævnlig kunde ud

øve en næsten lige saa betydelig Indflydelse som Kansleren.

Til Medhjælpere ved Kancelliadministrationen havde han flere Kancellisekretærer (Hofjunkere), der tillige var tjeneste

gørende ved Hoffet. Desuden var der ansat en Række Skrivere (af borgerlig Herkomst), en Kancelliforvalter, der fortrinsvis havde Tilsyn med den arkivalske Side af Kancelli

administrationen, samt Kancellibude, der besørgede Posten.

Den lidet udviklede Forretningsgang i Senmiddelalderen og i Begyndelsen af den nyere Tid nødvendiggjorde ikke et meget omfattende Kontorapparat. Som oftest har der i de behandlede Sager næppe foreligget andet skriftligt end

(16)

det afsluttende Kongebrev, der afgjorde den paagældende Sag1). Der var derfor ingen større Anledning til i Kancelliet at føre Bøger over indkomne Ansøgninger og andre Skrivel

ser (Journaler), men ogsaa Bøger over udgaaende Skrivelser {Registranter) blev det forholdsvis sent Skik at føre.

Først ved Christiern II’s Regeringstiltrædelse anlagde man virkelige Kopibøger over udgaaende Ekspeditioner og endda kun, for saa vidt det drejede sig om kongelige eller i Kongens Navn udstedte Breve. Selv af saadanne Breve blev der dog blot medtaget et Udvalg, nemlig de saakaldte

»aabne Breve«, der var rettede til Folk i Almindelighed og indledtes med Formlen: »Vi [Kongens Navn] gøre alle vit

terligt.« Denne Klasse Breve var ogsaa af særligt vigtigt Indhold, idet den omfattede Forordninger, Bevillinger, Be- naadninger, Lensbreve, Bestallinger, Skøde- og Mageskifte

breve og lignende Ekspeditioner af retsstiftende Art. Af de saakaldte »lukkede Breve« eller »Missiver«, der indledtes med Formlen »Vor synderlige Gunst tilforn«, tog man derimod ikke Kopier in extenso, men nøjedes med blot at gøre Smaa- notitser (Tegneiser) om Hovedindholdet i saadanne Breve.

Da man fra 1535 tog fat paa at føre sammenhængende Rækker af Registranter over de her nævnte Grupper af Breve, fik Kopibøgerne over de første Navnet »Registre«, over de sidste »Tegneiser«. Ved Indførelse af Koncepterne i Kopibøgerne overholdt man dog ikke altid skarpt Grænsen

2) Det omstridte Udtryk »Relator« om en Persons Medvirken ved Udstedelsen af et Kongebrev er behandlet af V. A. Secher (Vejledende Arkivregistraturer I, 68), William Christensen (Dansk Statsforvalt

ning i det 15. Århundrede S. 119 f.) og Johan Hvidtfeldt (Historisk Tidsskrift 10. R. III, 35 IT.). Medens Secher afviste den Opfattelse, at Relator altid skulde betyde den, der havde refereret en Sag for Kongen, og var tilbøjelig til udelukkende at tage Ordet om den Person, der paa Kongens Vegne havde paalagt Kancelliet at udfærdige et Brev, har William Christensen især betonet det usikre ved en eksklusiv Forstaaelse af denne Art paa Grund af tilsvarende Formu

leringer, der nævner baade Kongen og andre som Relatores ved et Brev. Johan Hvidtfeldt har senere ment at kunne definere Begrebet som den Mand, der har givet Ordre til et Kongebrevs Udstedelse, enten denne Befaling kom fra Vedkommende selv eller fra Kongen.

(17)

mellem, de to Slags Registranter. Særlig er det hyppigt at finde Forordninger (fejlagtigt) indførte i »Tegneiserne«.

Kopibøgerne over aabne Breve var fra Begyndelsen ord

nede efter topografiske Rubrikker, men disse holdtes dog indtil 1571 sammen i Bind med Fællestitlen »Registre over alle Lande«. Først fra 1572 fremtræder de som særlige Protokolrækker for de forskellige Landskaber. »Tegneiser over alle Lande« førtes oprindeligt kronologisk, men fra 1572 topografisk i Lighed med »Registrene«. Vigtigst er de sjællandske Rækker af Kopibøgerne, idet Breve af alminde

ligere Indhold, Depecher til Udlandet o. 1. indførtes i disse.

Foruden de almindelige Rækker af Kopibøger findes ogsaa særlige Registranter for specielle Klasser af Ekspeditioner:

Fæstebreve paa Tiender, Pantebreve, visse Bestallinger, Søpas o. 1. Medens Registranterne fra Christian IIPs Tid lader noget tilbage at ønske i Retning af Nøjagtighed og Fuldstændighed, er de tilsvarende fra Frederik II’s og Stør

stedelen af Christian IV’s Tid ført med langt større Omhu.

Derimod staar man fra Christian IV’s sidste Aar og indtil 1660 over for et alvorligt Tilbageskridt i Bogføringen: tal

rige Koncepter blev aldrig indført i Registranterne, og af de indførte er mange behandlet temmelig skødesløst. Af stor Betydning blev det da, at den nidkære Kancelliforvalter Rasmus Rasmussen benyttede Belejringstiden 1658—59 til at bringe Orden i Kancelliets Arkivsager og navnlig til at komplettere Registrantrækkerne ved at faa indført talrige Koncepter, som aldrig var blevet indførte, og som nu henlaa i Uorden. Rasmus Rasmussen har tillige den Fortjeneste, at han forsynede flere Registrantbind med udførlige Re

gistre, der kom til at danne Mønstre for Registrene til de følgende Bind. I disse Registre, der gennemgaaende kende

tegnes ved Fuldstændighed og Paalidelighed, er indtil Slut

ningen af det 18. Aarhundrede næsten alle Personer opført paa Fornavne.

Da der ikke i Kancelliet blev ført nogen Journal over indkomne Breve, var det ikke muligt at holde disse i en be

stemt Orden. Man synes overhovedet ikke at have inter

esseret sig stærkt for at bevare indkomne Sager i større

(18)

Udstrækning, hvortil ogsaa medvirkede, at Datidens Ad

ministration var præget af ret stor Formløshed bl. a. med Hensyn til Tilbagesendelsen af Bilag, der tilsendtes under

ordnede Autoriteter til Erklæring. Hertil kom endvidere den Ejendommelighed, at en stor Mængde Ansøgninger, indkomne Breve o. 1. slet ikke blev stilede til Kongen, men havde Form af Skrivelser til Kansleren, Oversekretæren eller Kancellisekretærerne og ofte var af delvis privat Ind

hold. Først fra Oversekretær Iver Vinds Embedstiltrædelse (1626) gik man over til at samle Bilagene (Indlæggene) til de kgl. Ekspeditioner i een kronologisk ordnet Række

»Indlæg over alle Lande«; fra 1650 delte man dem efter Landsdelene paa samme Maade, som Registranterne var indrettede. Allerede tidligere havde man dog samlet Ind

læggene til Kopibogen for Pantebreve og Besigteiser til Mageskifter i særlige Pakker.

De her nævnte Pakker udgjorde dog blot en mindre Del af alle de til Kancelliet indkomne Sager. En lang Række Ansøgninger, Klager, Erklæringer m. m. henlaa uden større Orden i Blandingspakker. Først 1771 optog man en For

tegnelse over Indholdet i disse »Skabssager« — som de kaldtes efter de Arkivskabe, hvori de var henlagte — i en særlig »Arkivbog« (Registrant over Skabssager), men nogen gennemgribende systematisk Ordning indlod man sig ikke paa. Til at modvirke en saadan bidrog ogsaa, at der gen

tagne Gange (især i Tidsrummet 1664—80 og 1811) skete Afleveringer af ældre Arkivalier fra Kancelliarkivet til Ge- hejmearkivet. Dette havde bl. a. den uheldige Følge, at mangfoldige sammenhørende Sager blev yderligere splittede ved i Gehejmearkivet at fordeles efter Realrubrikker i en Række særlige Samlinger: Danske Kongers Historie, Topo

grafisk Samling paa Papir, Danske Samlinger, Norske Sam

linger, Gamle svenske Jordebøger o. 1., hvor de ofte blev blandet sammen med Sager af helt anden Karakter og Pro- veniens. En særlig, ikke ubetydelig Del af Kancelliets ind

komne Sager, nemlig de Indlæg til Registranterne, der havde Form af Breve til Kancelliembedsmændene, blev endda udskilt og i Forbindelse med andet Stof 1825 afgivet

(19)

til Det kgl. Bibliotek som »Samlinger til den danske Adels Historie« (tilbagegivne til Rigsarkivet 1888). Først efter at Rigsarkivet var blevet oprettet, gik man i Gang med at opløse de ovennævnte, i nyere Tid dannede Samlinger og henføre hvert enkelt Stykke i dem til den Plads, der tilkom det efter dets arkivalske Proveniens. Som Resultat af dette gennem mange Aar fortsatte Arbejde er det bl. a.

lykkedes at udskille og samle alle de bevarede Kancelli

indlæg i særlige Rækker. Da de kongelige Ekspeditioner før 1650 ikke i Registranterne er forsynede med fortløbende Numre, har de hertil hørende Indlæg ikke kunnet ordnes efter saadanne, men er blevet samlet i een kronologisk ord

net Række »Indlæg til Registre og Tegneiser samt henlagte Sager«, medens Indlæggene efter 1650 er henlagte efter Løbenumre i de paagældende Registranter.

Foruden de egentlige Kancellisager findes ogsaa i Kancelli

arkivet fra Tiden før 1660 en Del »Kammersager« d. v. s.

Arkivalier vedrørende Forretningerne i Kancelliets Rente

kammerafdeling. Alle Ekspeditioner af denne Art besør

gedes i denne Periode af Danske Kancelli, og Rentekamme

ret var et blot Regnskabs- og Revisionskontor.

II. Perioden 1660-99.

a. 1660-76.

Enevældens Indførelse medførte en stærk Reduktion af Danske Kancellis Betydning, idet en Række af de Sager, der hidtil havde henligget under dets Bestyrelse, overgik til sideordnede Kollegier som Statskollegiet, Krigskollegiet, Admiralitetskollegiet etc. Da Personalet i Danske Kancelli i den første Periode efter 1660 — væsentligt unge Adels- mænd, »Kancellijunkere« — tilmed stod betydeligt tilbage i Forretningsdygtighed for de unge Embedsmænd af bor

gerlig Herkomst, der ansattes i de nye Kollegier, især i Statskollegiet, bidrog ogsaa dette til, at Kancelliet sank ned til at være et Kollegium af anden Rang, overvejende blot et Ekspeditionskontor for Statskollegiet (se nedenfor).

Først efter en halv Snes Aars Forløb kunde man skride

(20)

til en Reform af Kancelliet. Ved Instruksen af 21. April 1670 — den første i sin Art — bestemtes det, at Kancelliet skulde ledes af en Kansler og en Vicekansler, og at Sagerne skulde refereres for Kongen og de ved Referatet tagne Be

slutninger føres i Pennen af to Oversekretærer, medens Kancellisekretærer skulde registrere Breve og Akter samt føre Registranter over aabne og lukkede Breve. Alle ind

kommende Ansøgninger (Suppliker) skulde leveres til Over

sekretærerne, og alle Sager behandles i Konferencer mellem Kansler og Vicekansler.

Som Følge af Instruksens Bestemmelser blev der nu ind

rettet en Række »Kancelliprotokoller« indeholdende korte Re

ferater af de Sager, der blev foretaget ved Kollegiets Møder.

Fra 1674 ophørte man dog at føre denne Protokol, uden Tvivl fordi Griffenfeld efter sin Udnævnelse s. A. til Rigs

kansler ikke ønskede, at der skulde foreligge alt for mange Vidnesbyrd om hans Dispositioner. Antagelig skyldtes det samme Hensyn, at en ikke ringe Del ret vigtige Ekspeditioner fra dette Tidsrum ikke er blevet indførte i Registranterne.

I et særligt Forhold til Kancelliet kom det ved Instruks af 18. November 1660 oprettede Statskollegium til at staa.

Det var oprindelig tænkt som et Kollegium for de uden

landske Sager, men fik faktisk langt mere at gøre med de indenlandske og traadte i den Anledning i nær Forbindelse med Danske Kancelli. Det var dog kun et raadgivende, ikke et ekspederende Kollegium, og dets Virksomhed ophørte allerede 16761). Baade i dette og i Danske Kancelli blev Sagerne, førend de blev forelagt Kongen, gennemdrøftede i Nærværelse af en Række Mænd, som efterhaanden kom til at danne et snævrere Raad »Hans Majestæts Conseil« eller

»Gehejmekonciliet«. Kancelliet ekspederede de skriftlige Be

falinger, som Kongen her besluttede at give andre Kollegier, ikke mindst Kammerkollegiet (Skatkammeret), og ved en

»Takst« af 19. Januar 1661 fastsattes Grænserne for de Grupper af Sager, der skulde henhøre henholdsvis under Kancelliet og Skatkammeret.

0 Se herom J. Lindbæk, Aktstykker og Oplysninger til Stats

kollegiets Historie 1660—1676, 1—2, 1903—10.

(21)

I Henhold til denne skulde Skatkammeret ekspedere: For- leningsbreve, Bestallings- og Forpagtningsbreve, Pensioner og Ventepengesager, Konfirmationer, Benaadninger og Be

villinger paa Indkomster, Mageskifte-, Skøde- og Pante

breve, Kontrakter, Leverancer og alle Slags Afregninger, Assignationer og Obligationer paa Købmandsvarer, Kvit- tanser paa Lenenes og Forpagtningernes aarlige Regnskaber og Kvittansiarum.

Kancelliet skulde ekspedere: Adelsbreve, Naturalisations

breve, Privilegier eller Benaadninger, som gives Stænder, Domkapitler eller andre Samfund, Privilegier for enkelte Personer, Ventebreve paa gejstlige Benaadninger, og det, som ikke hører under Rentekammeret, Breve paa Præla

turer eller Provstier, Kanonikater eller Præbender og paa Vikariater, Rekommendationer, Rejsepas til Udlandet, Sal- vakonduktei, kgl. Kommissarier samt aabne Breve, Be

falinger og Fuldmagter, som nogen søger i sine egne Sager, Arrester, Æresbreve, Beskærmelsesbreve, Oprejsninger samt Hverdagsdomme og Stævninger.

b. 1676-99.

Efter Griffenfelds Fald fik Danske Kancelli en ny Instruks af 23. Maj 1676. Vigtigt var det især, at alle udenlandske Ekspeditioner nu overgik til Tyske Kancelli; desuden, at det — i skarp Modsætning til hidtilgældende Forretnings

orden — bestemtes, at alle Ansøgninger (Supplikationer) skulde indleveres direkte til Kongen, dernæst underkastes en Behandling i Kancelliet og endelig refereres Kongen (i Gehejmeraadet). Endvidere blev de regulære Kollegie- møder i Kancelliet genoptaget. En ny Instruks af 16. April 1680 fastsatte nærmere Bestemmelser om Fordelingen af Forretningerne i Danske Kancelli og om Afholdelsen af Kollegiemøderne, hvorved den fik ikke ringe Betydning for Udviklingen af en fast Forretningsorden i Kancelliet.

Den ændrede Forretningsgang afspejlede sig i Bogførin

gen. Medens der i Kabinettet af Kongens »Gehejme-Bog- holder« blev ført en »Kgl. Majestæts Protokol« eller »Kgl.

(22)

Majestæts Kancelliprotokol« over de her modtagne Ansøg

ninger, der senere pakkevis blev tilstillet Kancelliet, ind

rettedes i Kancelliet en tilsvarende Protokol »Supplikatio- ners Ekspeditionsprotokol« over de saaledes modtagne Sager.

Sidstnævnte Protokol fortsattes lidt senere i »Kancelli

kollegiets Protokoller« (Kancelliprotokoller) og indeholder Optegnelser om de indførte Sagers Indhold og Behandling i Kollegiet samt (i Afskrift) de derpaa faldne kgl. Resolu

tioner. Ikke bevilgede Ansøgninger fik paaskrevet »afslagen«

og tilbageleveredes Supplikanterne; bevilgede Ansøgninger kan derimod findes som Indlæg til den Registrant, hvori den tilsvarende udgaaende Ekspedition indførtes. Bemærkes maa dog, at Registranterne især for Aarene 1676—90 er ufuldstændige. Navnlig under Oversekretær D. Schult, men ogsaa senere, blev en Række Sager ekspederede af Kongens Kammersekretær Gaspar Schøller. Kopier af de Ekspeditio

ner, han besørgede i Kancelliets Sager, indførtes kun i Registranterne over Kongens egne Kammersager, hvilke Registranter senere er gaaet tabt. Denne Fremgangsmaade fortsattes til 1690, hvad der fremgaar af de Pakker Indlæg, der er bevarede til de tabte Registranter. Man sondrede derfor i denne Periode mellem Sager, der ekspederedes under »Kammerzignetet«, og dem, der ekspederedes under

»Kancellizignetet«.

Som et Hjælpemiddel til at bevare Overblikket over Forretningsgangen indførtes 1670 de saakaldte »Under

skrivelsesbøger« (fortsat indtil 1848), hvori alle kongelige Ekspeditioner indførtes i kronologisk Orden, for at man derigennem kunde have et Kontrolmiddel, naar Kopier af de udgaaende Ekspeditioner skulde indføres i de topogra

fisk ordnede Registranter. Da mange Breve er indført i urigtige Rækker, kan Underskrivelsesbøgerne endnu afgive et værdifuldt Materiale til Orientering. Mindre Betydning i denne Periode har derimod den 1691 paabegyndte Kopi

bog over Kancelliskrivelser (»Oversekretærens Brevbog«), der kun førtes indtil 1699.

Medens Konseillets Deltagelse i Behandlingen af Kancelli

sagerne i dette Tidsrum kun foreligger yderst sparsomt

(23)

belyst, er der et andet Led af Administrationen, som just nu kom til at spille en ejendommelig Rolle. Det er de saa

kaldte »Kommissioner i Raadstuen for Slottet«. Naar en eller anden Sag af særlig Karakter skulde behandles, beskikkedes ved kgl. Reskript nogle nærmere angivne Mænd, blandt hvilke altid fandtes Repræsentanter for Konseillet, til i Fællesskab at undersøge den paagældende Sag og afgive Beretning til Kongen. Forhandlingerne i alle disse forskellige Kommissioner blev indført i een Række Protokoller, hvortil der knytter sig Bilagspakker.

III. Perioden 1699-1770.

Kort efter Christian V’s Død blev Kancelliet omorgani

seret paa indgribende Maade. 1699 oprettedes nemlig et Embede som Maitre des requétes, og Indehaveren af dette fik til Opgave at ekstrahere og føre Bog over alle de Sager, der indkom til Kancelliet. Til dette Brug indrettedes samme Aar den saakaldte »Supplik« eller »Supplikprotokol«, som næsten uden Afbrydelse fortsattes til 1799. Oprindelig havde hver Maaned, siden hvert Kvartal, sit Bogstav i denne Protokol, og de under hvert Bogstav indførte Sager fortløbende Numre. Baade Bogstav og Nummer anførtes paa Sagens Akter. Efter at Alfabetet var benyttet en Gang, begyndte man forfra med en dobbelt Bogstavrække (f. Eks.

FF) og saaledes fremdeles, indtil man paa Grund af Bog

stavernes Mængde fandt det mere bekvemt at bruge Tal til at markere Bogstavernes Antal (f. Eks. 5 F for FFFFF).

Modsat Rentekammerets Praksis samledes i Kancelliet alle en Sags Akter paa det første (og som Regel eneste) Supplik- nummer. I Supplikprotokollen anførtes under det paagæl

dende Nummer Oplysning om alt, hvad der paa senere Stadier var passeret i den enkelte Sag. Ofte fyldte disse Optegnelser saa meget, at de maatte videreføres andre Steder længere henne i Protokollen, hvortil der da henvises.

Da mangfoldige Bilag i Kancelliet senere er blevet kasseret, er de i Supplikprotokollerne indførte Uddrag af Bilagene af stor kildemæssig Betydning. Fra 1699 vil man oftere

(24)

finde en Vedtegning om, hvad der blev besluttet om Sa

gerne i Konseillets Møder, fra 1730 tillige om Sagernes Be

handling i Kancellikollegiets Møder.

1706 indrettedes der parallelt med »Supplikerne« en særlig Række »Gratialprotokoller« over Ansøgninger om Embeder, Titler og Benaadninger af anden Slags, delt i to Hoved

grupper: gejstlige og verdslige. Ofte findes i disse Proto

koller egenhændige Resolutioner nedskrevne med Blyant af Kongerne.

Efter en Sags Afgørelse og Ekspedition indførtes som før i Tiden Kopier af Ekspeditionerne i de topografisk ordnede Registranter (og for særlige Ekspeditioners Vedkommende:

i Instruksbøger), medens de hertil hørende Akter samledes i Indlægspakker til de enkelte Registranter. Nogle Sager blev dog (for Tiden indtil ca. 1746) afgjort derved, at den kgl. Resolution blev skrevet bag paa den paagældende An

søgning, som derpaa tilbageleveredes Ansøgeren. Forinden blev dog Resolutionen afskrevet, og Afskriften sammen med Sagens øvrige Akter indbundet i et Bind med Titlen:

»Resolutioner paa Supplikationer, Domme eller andre Doku

menter.« I en Del Sager, der blev afslaaede eller ikke førte til nogen Ekspedition, blev der blot mundtligt meddelt An

søgeren Besked. Angik Sagen en Ansøger, der havde Bopæl uden for København, meddeltes der dog skriftlig Besked om Sagens Afgørelse gennem de saakaldte »Notifikations

lister«, som tilstilledes Amtmænd og Biskopper.

1721 indførtes den saakaldte »Oversekretærens Brevbog«, der oprindelig skulde indeholde Forestillinger fra Konseillet til Kongen og Skrivelser fra dette, men allerede fra 1725 blev den en almindelig Kopibog over de Breve, der udgik fra Kancellikollegiet, som ikke havde Kongens Underskrift.

Ogsaa til denne Protokol slutter der sig en Række Indlægs

pakker.

Fra 1701 begyndte man desuden at føre en ny Række

»Kancelliprotokoller«, der dog var væsensforskellige fra den ældre Række af samme Navn. Heri indførtes et kort Ud

drag af de behandlede Sager med Vedtegning om den der

paa faldne Resolution. Formaalet med denne Protokol var,

(25)

at der paa Grundlag af den kunde meddeles Supplikanterne mundtlig Besked om Sagernes Udfald. Medens »Kancelli

protokollerne« ikke har større Værdi i historisk Henseende, da de blot indeholder langt mere summariske Uddrag af de samme Sager, som udførligere er refererede i Supplik- protokollerne, kan de rent praktisk være af Betydning ved Undersøgelser, da det er lettere at benytte Registrene heri end i Supplikprotokollerne. Da Referaterne i Kancellipro- tokollerne er forsynede med Suppliknumre, vil man med Let

hed kunne genfinde de paagældende Sager i Supplikproto

kollerne.

Ogsaa med Hensyn til Forretningsgangen i Danske Kan

celli skete der betydningsfulde Ændringer ved Frederik IV’s Regeringstiltrædelse, saadan som de fandt Udtryk i Instruk

serne af 9. Januar 1703 for Kancelliet og Konseillet. De hidtil brugte Kollegialmøder i Kancelliet afskaffedes nu fuldstændigt, og Kancelliets Selvstændighed som Kollegium ophørte, idet det nu faktisk blot blev et Sekretariat for Konseillet. De til Kancelliet indkomne Skrivelser blev aab- nede af Oversekretæren i et Møde i Konseillet, der overgav (»remitterede«) til Kancelliet de mindre væsentlige Sager til direkte Ekspedition, medens vigtigere Sager skulde fore

lægges Kongen i et følgende Konseilsmøde. Disse Sager op

førtes i en særlig Række (nu tabte) Referatsprotokoller, hvori siden de derpaa faldne kgl. Resolutioner tilføjedes. I Spidsen for Kancelliet stod vedblivende en Storkansler og en Oversekretær, men den førstnævnte er blot at opfatte som Konseillets Ekspeditionssekretær.

Den nye Forretningsorden har næppe virket helt tilfreds

stillende i Slutningen af Frederik IV’s Tidsalder, og efter Christian VI’s Tronbestigelse skred man igen til en Reform af Kancelliet. Saaledes genindførtes ved Reskript af 11. De

cember 1730 de tidligere Kollegialmøder i Kancelliet, i hvilke de indkomne Sager skulde behandles, førend de blev forelagte for Konseillet. Dettes Ret til at afgøre, om Sagerne skulde foredrages Kongen eller ej, vedblev dog at bestaa uantastet. I det førstnævnte Tilfælde indførtes den kgl.

(26)

Resolution i Supplikprotokollen, om end ikke umiddelbart.

Ved Referatet for Kongen fremlagdes en simpel, uunder- skrevet Udskrift af Supplikprotokollen med Kancelliets og Konseillets Betænkninger, og paa denne Udskrift nedskrev Oversekretæren under Referatet den kgl. Resolution, som siden blev indført i Supplikprotokollen, medens Arket med Udskriften henlagdes blandt Sagens Akter.

Denne Forretningsorden bevaredes indtil Struensees Re

form. Kancelliet var iøvrigt i denne Periode delt i forskellige Kontorer, der repræsenterede de forskellige Stadier, som Sagerne skulde gennemgaa under Behandlingen. I de øvrige Regeringskollegier fordeltes derimod Arbejdet mellem de forskellige Kontorer efter Sagernes Art. De til Danske Kan

celli indkomne Sager fordeltes mellem Justitskontoret, hvis de angik Retsvæsen eller Kirke- og Skolevæsen, og Gratial- kontoret, hvis det var Ansøgninger om Embeder eller andre Benaadninger. Her indførtes de henholdsvis i Supplikproto

kollen eller Gratialprotokollen. Naar Sagerne efter deres Art var blevet behandlede og afgjort i Kancellikollegiet eller Konseillet, afleveredes de i Gratialkontoret, hvor de ind

førtes i Kancelliprotokollen, medens den endelige Ekspedi

tion af de udgaaende Skrivelser foregik i de to Kancelli

forvalteres Kontorer, hvori ogsaa »Registre« og »Tegneiser«

førtes.

Afgørelsen af, hvilke Sager der skulde forelægges Kongen, og hvilke der kunde afgøres af Kancelliet paa egen Haand, var i høj Grad afhængig af et Skøn. En Anordning af 24. No

vember 1705 søgte at tilvejebringe klarere Linier paa dette Omraade ved at inddele alle forekommende Sager i fire Klas

ser. Denne Anordning ændredes dog snart efter ved en ny (af 2. Marts 1708), men først ved to Forordninger af 20. Fe

bruar 1717 blev der skabt en mere præcis Regulering, og denne blev nu bekendtgjort for Offentligheden. Ved alle de her nævnte Bestemmelser indskrænkedes Kancelliets Be

føjelse til at ekspedere Sager i Kongens Navn (»ad mandatum«) til et Minimum. Først 1746 (og igen 1763, 1766 og 1768) udvidedes Omfanget af den Slags Sager igen meget betydeligt.

(27)

Blandt den Slags Sager kan nævnes Bevillinger til Ægte

skab uden forudgaaende Trolovelse og Lysning, til ^Vielse af udensogns Præst, til Ægteskab i forbudte Led, til at ud

sætte Kollekter til Fordel for brandlidte og skibbrudne, til at udsætte Bækkener ved Kirkedørene, til at tilstaa beneficia paupertatis, til at fritages for Anvendelse af stemplet Papir i en Række nærmere angivne Tilfælde, til at indrømme fri Proces og gratis Indstævning til Højesteret, til at lade sindssyge og Selvmordere begrave i indviet Jord, til at give Oprejsning for Lejermaal og Fritagelse for at staa aabenbare Skrifte, Bevillinger vedrørende Værgemaal, Frihed for Formynderskab, Ret til at sidde i uskiftet Bo, Konfirmationer af Testamenter, Optagelse i Lavene, Pri

vilegier paa Apoteker etc. etc.

Medens der ikke i denne Periode tilførtes Kancelliet noget nyt Forretningsomraade ved Ophøret af Kommissionerne i Raadstuen 1704, da disse Kommissioners Forretninger hen

lagdes under det nye Kommercekollegium, led Kancelliet Tab af Forretningsomraade ved Oprettelsen af Missions

kollegiet (10. December 1714) og af Generalkirkeinspektions- kollegiet (1. Oktober 1737). Under Missionskollegiet kom Missionen i Ostindien (og fra 1737 Missionen i Grønland) til at sortere, medens Kirkekollegiet fik et specielt, ikke skarpt afgrænset Tilsyn med Kirkeforholdene, især med Præsternes Lære og Embedsførelse samt Kirketugten.

IV. Perioden 1771-73.

Struensees Overtagelse af Magten gav Stødet til en fuld

stændig Omdannelse af Kancelliets Forretningsorden, men allerede før var til en Begyndelse (ved Kabinetsordre af 10. November 1770) blevet indført den Bestemmelse, at der til hver Forestillingsdag skulde udarbejdes og forelægges Kongen en kortfattet Ekstrakt af de Forestillinger, der skulde refereres. Dette blev Oprindelsen til de saakaldte

»Rotuli« over Forestillinger, som man vedblev at føre indtil 1807. Men snart gik man videre: Konseillet afskaffedes ved en Forordning af 27. December 1770, og Oversekretær-

c

(28)

embedet ophævedes. I Stedet for Oversekretæren fik de to ældste Kancellisekretærer Bemyndigelse til at underskrive alle Ekspeditioner og Forestillinger. Da Struensee den 17. De

cember 1770 var blevet udnævnt til maitre des requétes (i Kabinettet), foranledigede han, trods megen Modstand fra det ældre Kancellipersonale, Hielmstierne og Luxdorph, at der blev skabt en helt ny Kancelliorden. Ved Kabinetsordre af 20. April 1771 bestemtes det, at Kancelliet for Fremtiden skulde deles i fire Departementer, blandt hvilke Sagerne skulde fordeles ikke efter deres reale Indhold (»Materien«), men efter Landsdele: 1. Departement for Sjælland, Møen, Bornholm og Fyen samt omliggende Øer; 2. Departement for Jylland, Lolland, Falster og Langeland med derunder hørende Øer; 3. Departement for Norge og 4. Departement som et Koloni-Departement for Island, Grønland og de ost- og vestindiske Kolonier samt for Lenssagerne. I Spidsen for hvert Departement skulde staa en Deputeret, og de fire Deputerede skulde fire Gange ugentlig træde sammen i Kollegiemøder (hvori ogsaa — som hidtil — Generalproku- røren skulde deltage). I disse Møder skulde de indkomne Sager gennemgaas og derefter fordeles til de respektive Kontorer, i hvilke de indførtes i Journalerne (Supplikerne).

Naar Sagerne var blevet behandlet i Kollegiemøderne, skulde hver Deputeret egenhændig i Supplikprotokollen notere de Beslutninger, der var taget. Om Sagen skulde ekspederes straks eller forestilles Kongen, blev afgjort efter de hidtil gældende Regler. Foruden de fire Departements

kontorer oprettedes to andre Kontorer, Depechekontoret og Arkivkontoret. I Depechekontoret behandledes alle Sager af almindelig Karakter samt de, der kunde ekspederes efter faste Formularer. Desuden beregnedes her alle Sportler, som nu i Modsætping til tidligere tilfaldt Zahlkassen, ikke Kancelliets Embedsmænd. I Arkivkontoret førtes Registran

terne over aabne Breve og Missiver efter de Koncepter, der indleveredes fra de enkelte Departementskontorer. Uagtet alle senere Forandringer i Kancelliets Struktur vedblev dette Arbejde at være knyttet til Kancelliet, siden til Kongerigets Arkiv indtil 1. April 1884.

(29)

Med Hensyn til Kancelliets Forretningsomraade kan be

mærkes, at som Følge af en Kabinetsordre af 11. August 1771 om, at Missionskollegiets og Generalkirkeinspektions- kollegiets Forestillinger for Fremtiden skulde adresseres til vedkommende Kollegium og Departement og af dette fore

drages Kongen, kom de fleste Forestillinger fra disse Insti

tutioner til at refereres af Danske Kancelli. Vigtigere var Kabinetsordren af 19. August 1771, hvorved en Række Sager, der tidligere havde sorteret under Kancelliet, blev henlagt under det den 29. Maj s. A. oprettede Finans- kollegium. Det drejede sig fortrinsvis om Sager angaaende Land- og Næringsvæsen, Medicinal- og Sundhedsvæsen, Handel og Fabrikker, Lav og Haand værksvæsen, Indkvar

terings-, Landmilits- og Søindrulleringssager, Tyende-, As

sistenshus- og Lotterisager, Vej-, Bro- og Vandledningssager, Politisager og Sager vedrørende den økonomiske Forfatning i Købstæderne og paa Landet.

V. Perioden 1773-99.

Struensees Fald gav Anledning til en stærk Reaktion med Hensyn til Kancelliets Organisation, som det kom til Ud

tryk ved Kancelliinstruksen af 4. Marts 1773. Kun paa enkelte Punkter ændrede man ikke den Struenseeske Ord

ning. Saaledes genindførtes ikke Sportellønning af Kancelli- embedsmændene, og Embedet som Oversekretær genopret

tedes ikke. I Stedet for de tidligere to Kancelliforvaltere udnævntes to Kancellisekretærer, hver med sit Kontor, til at besørge alle Ekspeditioner. Til at modtage, journalisere og referere de indkomne Sager i Kancellikollegiet ansattes desuden to Kontorchefer, der fik Titel af Deputerede. Disse i Forbindelse med den ældste Ekspeditionssekretær og Gene- ralprokurøren fik Sæde i Kancellikollegiet. Stærkere mærke

des derimod Reaktionen med Hensyn til Forretningsgangen.

Som før 1771 kom Kancelliet igen til at bestaa af en for

beredende og en ekspederende Afdeling. Dog bibeholdtes det af Struensee oprettede Arkivkontor, og hertil føjedes (1773) et Kassererkontor vedrørende Kancellisportlerne og (1786)

c*

(30)

et Revisionskontor bl. a. af Hensyn til de aarligt indsendte Skiftedesignationer.

Hvad Bogføringen angaar, kan bemærkes, at man ved

blev at udarbejde Forestillinger i alle Sager, der skulde refereres Kongen, og at føre de saakaldte Rotuli med Eks

trakter af Forestillingerne. I disse Rotuli indførtes de origi

nale kongelige Resolutioner, der tillige i Kopi overførtes paa en Afskrift af Forestillingen. Forestillingsafskrifterne henligger indtil 1789 inkl. ved de paagældende Sager, efter dette Aar er de blevet indbundet i særlige Bind. løvrigt førtes i det hele de samme Rækker Bøger som før 1771, derunder Fortsættelsen af den Brevbog, som før hed »Over

sekretærens Brevbog«, men nu kom til at hedde »Kancelliets Brevbog«. Derimod bortfaldt den tidligere Gratialbog. Fra 1776 anlagdes i Anledning af Forordningen om Indfødsretten en ny Protokolrække, indeholdende Naturalisationspatenter.

Den Uafhængighed, som Danske Kancelli 1770 havde vundet som selvstændigt Kollegium, vedblev at gøre sig gældende i den følgende Periode. Heller ikke skete der Ind

skrænkninger i dets selvstændige Stilling ved Oprettelsen af Gehejmestatsraadet den 13. Februar 1772. Dette blev et virkeligt kongeligt Raad, og intet Medlem af dette maatte være Præses for et Kollegium (en Bestemmelse, som dog ikke længe blev overholdt). Kongen fastslog som Regel, at han vilde underskrive alle Ekspeditioner i Gehejmestats

raadet, men forbeholdt sig dog ogsaa Adgang til at meddele Resolutioner uden for dette. I saa Fald skulde Ihændehave

ren sørge for at faa Resolutionen stadfæstet (corroboreret) gennem et Kollegium. Baggrunden for denne Bestemmelse var Udstedelsen af den store Mængde Kabinetsordrer, som havde fundet Sted uden om Kollegierne i Struensees Periode, uden at man havde Klarhed over, hvor mange eller hvilke Ordrer der var blevet udstedt. Det havde derfor været nødvendigt ved Reskript af 24. Januar 1772 at indkalde alle Kabinetsordrer, der var udstedt efter 15. September 1770. Forøvrigt vedblev man ogsaa i denne Periode at regere ved Hjælp af talrige Kabinetsordrer, en Skik, der først af

skaffedes ved Forordningen af 14. April 1784.

(31)

Til Trods for Bestemmelserne i Instruksen 1773 udnævn

tes 1787 Schack-Rathlou til Statsminister og til Præsident for Kancelliet. Fra nu af og til 1848 stod en Kancellipræsident i Spidsen for Kancelliet. 1787 fik Kancelliet tillige en 3. De

puteret, idet 1. Ekspeditionssekretær rykkede op til denne Stilling. 1788 oprettedes (dog kun for en kort Tid) et nyt Embede som »Kancellidirektøn, der fik til Opgave at refe

rere Kancellisagerne i Geliejmestatsraadet.

Med Hensyn til Kancelliets Forretningsgang skal især fremhæves, at Kancelliets Bekendtgørelse af 23. Januar 1789 fik vidtrækkende Følger i arkivalsk Henseende, idet det be

stemtes, at enhver, som søgte Konfirmation paa Testamen

ter, Ægtepagter o. lign., samtidig med Originalen skulde indsende en Kopi. Denne sidste skulde forblive i Kancelliets Værge til Oplysning for Fremtiden. Dette blev Oprindelsen til den saakaldte »Testamentprotokol«, indeholdende Kopier af de her nævnte og lignende Dokumenter. Indtil 1812 lod man Kopierne ligge som Indlæg, efter dette Tidspunkt sam

ledes de i en særlig Række, der blev indbundet i Bind.

En Del Forandringer foregik i denne Periode med Forret- ningsomraadet. Ved kgl. Resolution af 30. Juli 1772 blev Medicinalvæsenet henlagt under Kancelliet, og ved For

ordningen af 20. Oktober 1773 blev de enkelte Kollegiers Forretningsomraader nærmere begrænsede. Det Kancelliet tilkommende bestemtes til væsentligt at være det samme som før Forordningen af 19. August 1771. Samtidig blev der givet nærmere Regler for Fordelingen af Sagerne ved

rørende Handel, Fabrikker og Haandværk mellem Kan

celliet og Kommercekollegiet. Under sidstnævnte skulde høre Firmaer, der blev drevet en gros, og større Fabrikanlæg, medens Kancelliet skulde behandle Sager vedrørende de Handlende og Lav, der i egentlig Forstand drev borgerlig Næring. I Henhold til Reskript af 8. April 1782 overgik Ekspeditionen af Søpas fra Kancelliet til Kommercekollegiet.

Fra 1. Januar 1792 fik Kancelliet overdraget det nu ophæ

vede Generalkirkeinspektionskollegiums Forretninger med Undtagelse af Sagerne vedrørende den vestindiske Mission, der henlagdes under Missionskollegiet. Ved Reskript af

(32)

2. November 1792 blev fra Rentekammeret overdraget Revi

sionen af de summariske Forklaringer over de offentlige Stifteisers Midler. 1782—84 henlaa Overbestyrelsen af Sorø Akademi under »Direktionen over Sorø ridderlige Akademi«.

VI. Perioden 1800-1848.

Den Reaktion mod de Struenseeske Administrationsprin

cipper, som havde ført til Kancelliets Omdannelse 1773, kom til at præge Forretningsgangen en Menneskealder. Først ved Overgangen til det nye Aarhundrede skred man til en gennemgribende Reform af Kancelliet, og det viste sig nu, at det i mangt og meget var Struensees Ideer, der kom til Ære og Værdighed og fik afgørende Indflydelse paa Reformen.

En kgl. Resolution af 20. November 1799 fastlagde Linierne for den nye Forretningsgang i Danske Kancelli med Gyldighed fra 1. Januar 1800. Som Hovedgrundsætning op

stilledes, at Forretningerne skulde fordeles mellem Departe

menter, indrettede efter saglige og topografiske Hensyn, og at enhver Sag skulde behandles paa afsluttende Maade inden for hvert Departement. I Modsætning til de hidtidige Ekspe

ditionskontorer, som bortfaldt, oprettedes nu fire Departe

menter:

1) Kirke- og Skoledepartementet (1. Departement)

for alle Sager vedrørende Universitetet, de lærde Skoler, de kongelige Seminarier, det almindelige Skolevæsen, Gejst

ligheden, den offentlige Undervisning.

Ved kgl. Resolution af 4. Juli 1805 overgik dog alle Sager vedrørende Universitetet og de lærde Skoler til den ny

oprettede »Direktion for Universitetet og de lærde Skoler«, og ved kgl. Resolutioner af 12. September 1800 og 10. Juni 1801 alle Sager vedrørende Bestyrelsen af de gejstlige Em- bedsmænd beneficerede Jordegodser til Rentekammeret. — 1841—47 henhørte derimod under 1. Departement alle Sager vedkommende Gejstlighedens og Skolelærernes Indtægter, Tiendevæsenet, Ligbærerlavene og de mosaiske Tros

bekenderes Ægteskaber.

(33)

2—3) Justits- og Politidepartementet (2. og 3. (5.) Departement).

Her behandledes alle Sager vedrørende Justits- og Politi

væsenet saa som Sager vedkommende Ægteskaber, Viel

ser, Skilsmisser, Separationer, Testamenters Konfirmation, Skifte- og Overformynderivæsen, Karantænevæsen, Medici

nalvæsen, det almindelige Fattigvæsen, Vejvæsenet (for saa vidt det ikke var henlagt under Generalvejkommissionen), Apotekervæsenet, Kommunalvæsenet, Lavsvæsenet, Fæng

selsvæsen, Bogtrykkeriers Anlæg m. m.

2. Departement, der behandlede de her nævnte Grupper af Sager for Danmarks Vedkommende, fungerede tillige som det egentlige Statssekretariat, hvorigennem Statsministre og andre af Statens øverste Embedsmænd udnævntes, og almindelige Regeringsforanstaltninger iværksattes. Herunder sorterede ogsaa Kancelliets almindelige Kontorer (Arkivet, Kassererkontoret og Bogholderkontoret) samt Gehejme- arkivet. 1841—47 behandledes heri alle Sager vedrørende Valgene til de raadgivende Provinsialstænder.

1801 deltes dette Departement i to Departementer.

a. Det Københavnsk-Sjællandske Justits- og Politi

departement (2. Departement).

Dette behandlede de sjællandske og de almindelige Sager samt indtil 1804 Sager vedkommende Bornholm, Færøerne, Ost- og Vestindien.

b. Det Jydsk-Fyenske Justits- og Politidepartement (5., siden 3. Departement).

Dette behandlede Sager vedkommende Jylland, Fyen og de øvrige Øer. Efter Norges Afstaaelse fik det ved kgl.

Resolution af 17. Juni 1814 Navnet 3. Departement og overtog Sagerne vedkommende Bornholm, Island, Fær

øerne og Kolonierne.

3. Departement (det norske Justits- og Politidepartement).

havde de norske og islandske Sager samt fra 1804 Sagerne vedkommende Bornholm, Færøerne, Ost- og Vestindien.

(34)

Efter Norges Afstaaelse 1814 blev Departementet slaaet sammen med det hidtil værende 5. Departement til et nyt 3. Departement.

Fra Justitsdepartementerne udskiltes 1804 alle Sager ved

rørende Karantænevæsenet, der henlagdes under en særlig Karantænedirektion.

4) Lens- og Udskrivningsdepartementet (4. Departement).

Herunder sorterede alle Sager vedrørende Len og Fidei- kommisser, Udskrivningsvæsen og Bestyrelsen af de offent

lige Stiftelser, der henhørte under Stiftsøvrighederne.

5) Revisionsdepartementet (6., siden 5. De

partement)

oprettedes ved kgl. Resolution af 22. Maj 1801 og fik 1814 Navn af 5. Departement. I Modsætning til de øvrige De

partementer var dette Departement delt i en Række Kon

torer:

a. Revisionskontoret for de offentlige Stifteisers Midler.

Heri revideredes de offentlige Stifteisers Midler samt For

tegnelserne over tinglæste Anordninger og Mandtalslister over mosaiske Trosbekendere. 1806 forenedes dette Kontor med:

b. Revisionskontoret for Skiftedesignationerne,

oprettet 1786, og kaldtes nu Revisionskontoret for Skifterne og de offentlige Stifteisers Midler. 1814—40 revideredes heri ogsaa Københavns økonomiske Regnskaber.

c. Revisionskontorerne for Umyndiges Midler.

Revisionen af disse Midler henlagdes 1800 fra Rente

kammeret til Danske Kancelli og fandt Sted i tre Kontorer, et for Sjællands og Fyens (Lolland-Falsters) Stifter, et for de jydske Stifter og et for Norge (bortfaldet 1814).

(35)

d. Revisionskontoret for Umyndiges Midler under Lens

godserne og de komplette Sædegaarde.

Dette Kontor (Jordegodsernes Overformynderier) opret

tedes ved kgl. Resolution af 17. Juni 1820 og ophævedes ved kgl. Resolution af 31. December 1840, da dets Forretninger henlagdes under Revisionskontorerne for Umyndiges Midler.

e. Revisionskontorerne for Købstadregnskaberne.

Revisionen af disse Regnskaber henlagdes fra Rente

kammeret til Kancelliet fra 1. Juli 1802 at regne. Kontoret for de norske Købstæder bortfaldt 1814. Revisionen af 24 danske Købstæders Regnskaber, som havde fundet Sted her, overgik til Kontoret for de danske Købstæder, som til Gengæld afgav Revisionen af Københavns økonomiske Regn

skaber til Revisionskontoret for Skifterne m. m. Kontoret bortfaldt, da Plakaten af 23. Marts 1827 henlagde Revision og Decision af Købstadregnskaber under Amtmændene.

/. De danske Købstæders og Landbygningers Brandforsikringskontorer.

Oprettedes 1816 med eet Kontor for Landbygningernes Brandforsikring og eet for Købstadbygningernes, 1820 for

enede til eet Kontor. Fungerede baade som Revisions- og Ekspeditionskontorer.

Fælles for alle Kancelliets Departementer var desuden Ar

kivkontoret, Kassererkontoret og Bogholderkontoret, opret

tet 1806, der alle i Regelen sorterede under 2. Departement.

I denne Periode indskrænkedes Kancelliets Forretnings- omraade væsentligt derved, at det overdroges Overøvrig

hederne (Stiftamtmænd, Amtmænd samt Magistraten og Politidirektøren i København) og Biskopperne i eget Navn at udfærdige en stor Del af de kongelige Bevillinger, som Kancelliet tidligere havde meddelt ad mandatum regis.

Denne Praksis gav Anledning til en ejendommelig arkivalsk Nydannelse, de saakaldte »Blanketregnskaber«. Kancelliet tilstillede nemlig de enkelte Overøvrigheder et Antal trykte

(36)

Blanketter, der lød paa Kongens Navn og ad mandatum var underskrevne og forseglede af Kancelliet. For Forvalt

ningen af disse Blanketter maatte Overøvrighederne senere aflægge Beretning gennem de nævnte Blanketregnskaber, der saaledes supplerer Kancelliregistranterne for denne Periode. De kgl. Bevillinger, som meddeltes paa denne Maade, var følgende Nr. 1—7, 1827 udvidet med Nr. 8—14:

1. Begravelsesbreve. 2. Oprejsninger paa underordnede Retters Domme inden Forløbet af tre Aar. 3. Bevillinger til Udstedelse af Proklamata. 4. Bevillinger til at hensidde i uskiftet Bo. 5—6. Vielsesbreve (Bevillinger til at vies hjemme eller af uvedkommende Præst). 7. Konfirmationer paa Testamenter, oprettede af Testatorer uden Børn. 8. Be

myndigelser for Piger over 18 Aar til at være umyndige under Kuratorer. 9. Myndighedsbevillinger for Mands

personer over 22 Aar. 10. Protektorier for dem, der har opgivet deres Bo. 11. Bevillinger til Skilsmisse eller Separa

tion. 12. Bevillinger til Proklamas Udstedelse i levende Live, og uden at den paagældendes Bo er taget under Behandling. 13. Bevillinger til at hensidde i uskiftet Bo.

14. Bevillinger for Stiftamtmanden i Viborg som Præsident for Landsoverretten i Viborg til at føre nye Vidner og fremlægge nye Dokumenter i Sager for den nævnte Ret.

Bogføringen efter 1800 maatte nødvendigvis ændre Karak

ter i Overensstemmelse med Omlægningen af hele For

retningsgangen. Vigtigt var det især, at de lange Rækker af Protokoller og Sager, der var fælles for hele Kancelliet, nu forsvandt og afløstes af parallele Rækker inden for hvert Departement. Desuden bortfaldt den gamle Adskil

lelse mellem »Registre«, og »Tegneiser«, og i Stedet fik man i hvert Departement en Registrant over kongelige Ekspedi

tioner. Navnet »Supplikprotokol« brugtes ikke mere som Betegnelse for Journalerne. Disse fik forskellige Navne i de forskellige Departementer, saaledes især »Resolutions

protokol«.

Kancellikollegiet organiseredes ved kgl. Resolution af 20. November 1799 saaledes, at en Kancellipræsident (fra

(37)

1813 kaldet Justitsminister) skulde have Overopsynet med det Hele, særlig med Embeders Besættelse, og for Kongen referere de Sager, som kun kunde afgøres ved kgl. Reso

lution. Fire Deputerede skulde have hver sit Departement og referere dettes Sager i Kollegialmøderne. Desuden skulde der findes en 5. Deputeret, som tillige skulde være General- prokurør. De to Ekspeditionssekretærer i Justitsdeparte

menterne skulde tillige have Sæde i Kollegiet og under

skrive med de Deputerede. Da der 1801 oprettedes to nye Departementer, forøgedes ogsaa de Deputeredes Antal med to, medens de to Ekspeditionssekretærer i Justitsdeparte

menterne bortfaldt. Endvidere bestemtes det, at enhver Deputeret skulde føre en hemmelig Protokol for de Sager, hvis Udfald ikke straks burde blive bekendt. Af saadanne Protokoller findes nu kun den bevaret, der er ført af den Deputerede i 2. Departement.

Ved kgl. Resolution af 6. April 1804 bestemtes det, at hvert Departement skulde have en særlig Departements

sekretær (Kontorchef). Medens den Deputerede skulde have det almindelige Tilsyn med Sagernes Ekspedition, referere de vigtigere Sager i Kollegiemøderne og affatte Forestil

lingerne til Kongen i saadanne, skulde Departementssekre

tæren besørge de øvrige Sagers Referat og Forestillinger.

Dog skulde den Deputerede ogsaa i disse Sager nedskrive Kollegiets Beslutning i Resolutionsprotokollen (Journalen).

Uden for den sædvanlige Forretningsgang faldt nogle Sager, som Kancellipræsidenterne behandlede personlig. De Fore

stillinger, som saadanne Sager kunde afføde, og de øvrige herhenhørende Akter maa derfor søges i Kancellipræsiden

tens Arkiv.

Medens det ved Forordningen af 13. Februar 1772 var blevet bestemt, at Kongen kun i Gehejmestatsraadet vilde modtage Kollegiernes Forestillinger og resolvere paa dem, fastslog et Reskript af 19. Marts 1808, at alle Forestillinger skulde indsendes direkte til Kongen, der enten straks vilde forsyne dem med sin Resolution eller senere befale, naar de skulde refereres i Gehejmestatsraadet.

Under Krigsurolighederne i 1807 tog Kongen en Tid Op-

(38)

hold paa Koldinghus, og der blev da der indrettet en Kan

celliafdeling til at ekspedere alle norske og fyensk-jydske Forretninger af 1. og 3.-6. Departement. Da Kongen senere drog til Rendsburg, fulgte denne Kancelliafdeling med, og først fra April 1808 genindtraadte den sædvanlige Forret

ningsgang. I denne Kancelliafdeling førtes særskilte Bøger for de forskellige Departementer.

Ved kgl. Resolution af 24. Marts 1848 ophævedes Kan

celliet fra 5. April at regne. 1. Departements Forretninger overgik nu til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings

væsenet, 2.—5. Departements til Justitsministeriet.

* * *

Den Registratur, der indeholdes paa de følgende Blade, og som bygger paa en langt udførligere, af afd. Under

arkivar P. A. Heiberg udarbejdet Seddelregistratur, til

sigter at give en Oversigt over det paagældende Arkiv

materiale1) efter den Orden, hvori det er opstillet i Rigs

arkivets Magasiner. Som Kancelliarkivet i sig selv, saaledes er ogsaa Registraturen delt i en Række forskellige Afsnit efter de Aar, der danner Vendepunkterne i Forretnings

gangens Historie, og Ordningen baade af Arkivalier og Registratur giver Udtryk for de Principper, der siden Rigs

arkivets Oprettelse ligger til Grund for dettes Ordnings

arbejder. I saa Henseende er det særlig betydningsfuldt, at der overalt er blevet lagt Vægt paa at holde Protokoller med de dertil svarende Bilagspakker samlede. Inden for de enkelte Tidsafsnit er Arkivalierne saa vidt muligt ordnede efter et ensartet Skema i bestemte Hovedgrupper, nemlig:

I. Kgl. Resolutioner og Ekspeditioner (uanset den Form, hvori disse fremtræder), II. Kancelliets Ekspeditioner og Korrespondance, III. Sagernes Behandling i Kancelliet, IV. Bogføring af indkomne Sager, V. Henlagte Sager og Diverse. — Endvidere bemærkes, at da Hovedmængden af Kopibøger over udgaaende Breve i Kancelliet er forsynede med Personnavneregistre, er det ikke blevet anset for for-

2) I Registraturen er ikke medtaget Rettertingets (og Højesterets) Arkiv samt Rentemesterregnskaberne.

(39)

nødent i hvert enkelt Tilfælde at gøre opmærksom paa dette i Registraturen.

Ved Undersøgelser i Kancelliets Arkiv gør man iøvrigt vel i at erindre, at det nuværende Kancelliarkiv kun om

fatter en Brøkdel af de Arkivalier, Kancelliets Virksomhed i Aarhundredernes Løb har aflejret. Rent bortset fra, at adskilligt ved Tidens Ugunst, daarlige Opbevaringsforhold, mangelfuld Forretningsorden o. 1. er gaaet tabt, er Kancelli

arkivalierne Gang paa Gang blevet gennemhullet ved syste

matiske Kassationer, der for stedse har berøvet Forsk

ningen større Mængder af uerstatteligt Materiale.

Medens en 1718 planlagt Kassation næppe har ført til positive Resultater, efterlod en dog ret maadeholden Kassa

tion 1756 af en Del Indlæg og Koncepter større Spor. Van

skelighederne ved i Længden at faa Plads til de stadig voksende Arkivaliemasser medførte imidlertid, at man atter og atter senere skred til mere omfattende Kassationer.

Saaledes tillod man 1801, at en Række nærmere angivne Sager blandt Indlæggene til Kancelliets Registranter maatte kasseres, og en ny Kassationstilladelse 1804 udvidede Kassationsomraadet meget betydeligt og tillod desuden, at de til Kassation bestemte Sager i Fremtiden uden videre maatte kasseres, naar der var gaaet 20 Aar. Atter 1819 forøgedes Listen over de Sager, der maatte kasseres, og Kassationsgrænsen rykkedes ned til 1798. Endnu mere vidtgaaende blev dog Kassationstilladelsen af 1823, der satte 55 nye Grupper paa Listen over kassationsmodne Sager.

Denne omfattede ialt 115 Numre, overvejende Sager, som man ikke mente længere havde Betydning for Administra

tionen, idet man ikke havde Øjet aabent for deres historiske Værdi. Blandt saadanne Sager fandtes Sø- og Rejsepas, Meddelelser af fri Proces, Tilladelser til at sidde i uskiftet Bo og til Samfrændeskifte, Vielses- og Begravelsesbreve, Æresoprejsningssager, Skilsmisse- og Separationsbevillinger, Apotekerbevillinger, Klager over Embedsmænd foruden mangfoldige andre Sager1).

Indtil 1832 fortsattes Kassationerne efter de opstillede Regler, men paa dette Tidspunkt gik de i Staa, og først

x) Oversigt over Grupperne findes i Tillæget S. XLVI fT.