VEJMA planerblad

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af Dansk Skovforening

Februar 1974

aa

m

: fe

Æ , s

^ |§f*K"£ * *v V "tSI

1 .

J

^r -

il

;

fer

: V

. _•

.

5; mil.msin

mmrnm

VEJMA planerblad

i

6 arbejdsstillinger

VEJMA

Vejen Maskinfabrik A/S . Tlf. (05) 36 07 77

Vallø Stifts Savværk

Oparbejdning af BØG Råtræindkøb, tlf. (03) 66 74 13

i

Alle arter skovplanter

i prima kvalitet Forlang venligst tilbud ¹ T i l s l u t t e t H e r k o m s t k o n t r o l l e n m e d s k o v f r ø o g p l a n t e r .

Geisler-Nielsens Planteskole I/S 8723 Losning - Telf. 05- 65 12 11

Paludans

Planteskole A/S

Klarskov — 4760 Vordingborg Telefon (03) 78 20 09

Skovplanter, Læ-, Hæk- og Hegnsplanter

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter

SKOVKONSULENTEN

Skovtilsyn Skovadministration Planlægning Vurdering Driftsanalyser Skovrider E. Tolstrup

Hedegrænsen 38, 2600 Glostrup Tlf. (01) 9610 69

Kævler af ASK, BØG og EG købes

A/S Koids Savværk

Grundlagt 1888 Kerteminde. Telefon (09) 32 15 15

NÅLETRÆ ^RÆVESKIND

til bygningstømmer og master købes.

Vi afholder auktion over røde ræve­

skind samt andre vildtskind i de­

cember, januar, marts og april.

Sidste indlevering til marts­

auktionen d. 26. februar.

Sidste indlevering til maj­

auktionen d. 20. april.

De store priser fra 200-300 kr. for

SLHjøllund Savværk og

•

Imprægneringsanstalt IFA-PELS

Ejby Industrivej 28

Hjøllund . 7362 Hampen - Telefon (06) 8691 00 2600 Glostrup Telefon (01) 96 48 22

26

DEN NYE SKOVKRAN

Med kapacitet på 6 tm, 6,95 m arm­

længde, 1,3 m hydraulisk armforlæn­

ger og 410° drejning med dobbelt drejecylindre.

sæt

•5=

er fo

(f +7

1

HIAB 670 er en hel ny konstruktion, hvor alle erfaringer fra verdens største kranfabrik er taget i betragtning. Et nyt kva­

litetsprodukt om hvilket vore forhandlere gerne står til tje­

neste med alle oplysninger.

w HlflBFOCO ^fl s

Bakkegårdsvej 308-310, 3050 Humlebæk Telefon (03) 19 24 24

N k

ri'-, -f WtL

i .

l " ** *

• -o..:

DT _{^ m}

M '" iVti .t,

/J

--- JsEMSH.fctiiMM-Hi*¹, i i,

%

‘J/ppm*.

WJM

♦ir

i 4^A 77

*

S*

■f

**•**

»- ■

■' -'‘S«

s

szc.

I

" / %

Vandprøven bekræfter, hvad diagrammet viser...

Den nye Homelite 350 SL Automa­

tic ryster så lidt, at De kan placere et glas vand på den mens den ar­

bejder (hvis De har lyst til det).

Men den har andre fordele end at vibrationerne er lave. De tekniske data er meget fine:

Slagvolume:

Motorhastighed ved max. effekt:

Kædehjul:

Brændstoftank:

Kædeolie tank:

Kædesmøringssystem:

Tændingssystem:

Kædetype:

Kædehastighed:

Sværdstr.:

Vægt (tom) med 14"

kæde/sværd:

58 cm³ 8000 omdr./min.

7- eller 8-tands o,7 liter o,3 liter

automatisk/justerbar kondensator afladning

3/s" deling 20 m/sek.

1 4 " , 1 6 " o g 2 0 "

7 k g .

28

Færdig med skadende vibrationer...

Rystelser fra kædesave trætter og skader. Men skovarbejdernes pro­

blem gennem mange år er nu løst af Homelite.

Den nye kædesav til professionelle.

»Homelite 350 SL Automatic« har, markedets laveste vibrationer i det bærende håndtag.

En officiel test i stor-skovlandet Sve­

rige foretaget af Statens Maskin- provningar i Uppsala viser, at Ho­

melite 350 SL er placeret lavest af 11 gennemprøvede maskiner hvad angår rystelser i det forreste hånd­

tag - det bærende håndtag.

Det viser A diagrammet nederst i annoncen.

B diagrammet er resultaterne af en støj-test, der er foretaget på State Test Station, Vakkola (Finland).

Her fremtræder Homelite 350 SL automatic som en af de mindst støj­

forurenende kædesave.

Den nye motorkonstruktion giver strålende tomgang under alle vejr­

forhold og stor ydelse ved fældning og afgrening.

Den lave profil - p.g.a. vandrette cy­

lindere, den bløde form og den gode balance gør den nye Homelite 350 til den ideelle sav til afgrening.

Og rent sikkerhedsmæssigt er Ho­

melite 350 suveræn. Der er tilbage­

slags-beskytter, kædebremser i SL modellen, gaslås, højrehåndsbe­

skytter og kædefanger i tilfældP of kædebrud.

m ^'■** Vej I. pris kr.

2355 _{excl. moms} ,

HOMELITE 350 JONSERED 52 E HUSQVARNA 260 CD STIHL 031 AV HOMELITE VI S MINI STIHL 041 AV HOMELITE VI -1 23/5 HUSQVARNA 140 S HUSQVARNA 180 S PARTNER R 19 JONSERED 621

B

HOMELITE 350 VI SUPER MINI HUSQVARNA 140 S HOMELITE VI 125 HUSQVARNA 260 CD JONSERED 50 STIHL 031 AV PARTNER R-19 JONSERED 52 E JONSERED 621

[ HOMELITE ]

AARHUS MOTOR COMPAGNI AfS

HOMELITE AFDELINGEN SØLYSTGÅRDEN, 8250 EGA TELEFON (06) 22 08 33

Hjelm påbudt

o

^ Vælg det rigtige til formalet

V-Gard hjelmen

den sikreste, letteste og smukkeste

V-Gard hjelmen af glat, halvmat termoplastisk materiale er let og behagelig at have på, ser smart ud - men er først og fremmest sikker.

Den findes i 8 farver. De kan »farvekode« på arbejdspladsen eller vælge Deres egen firmafarve og emblem. V-Gard hjelmen har al slags tilbehør:

Svejsevisir, Syreskærm, Flammevisir, Fløreværn, Vinterhue, Regnfang og Hjelmmærker (i henhold til Dansk Standard 734).

No. 30522-8 Bespænding.

Herpå kan De uden brug af værktøj befæste neden­

stående visirer:

No. 31524-3 Klart visir mod syresprøjt

m

E3

S!

No. 31525-1 Flammevisir mod gnister og stik­

flammer

No. 31523-5 Svejsevisir

S f

No. 39635-0 Hørekopper kan bruges med eller uden visir og hjelm Brochure No. 3006 med billeder af de mange kom­

binationsmuligheder får De fra

★ ArSiMa

Personalia:

Skovrider A. Dybbroe er efter eget øn­

ske fratrådt sin stilling i Novopan Træ­

industri A/S og har den 1. februar etableret sin egen forretning med træ­

handel.

Skovtekniker, merconom U f f e Jensen er pr. 1. marts ansat ved Novopan Træindustri A/S til varetagelse af virk­

somhedens træindkøb.

Legater:

Stiftsdame, frøken Amalie af Gyldenfeldts legat

Til undervisning og uddannelse af søn­

ner af trængende forstembedsmænd og regnskabsførende betjente under de nordøstsjællandske statsskovdistrikter er legatportioner ledige for indeværen­

de kalenderår.

Ligeledes er legatportioner som hjælp til trængende forstembedsmænd og regnskabsførende betjente under stats­

skovvæsenet (disse skal være fyldt 60 år) eller til disses efterladte ledige for indeværende kalenderår.

Blanket til ansøgning om tildeling af fornævnte legatportioner kan rekvi­

reres i Direktoratet for Statsskovbru­

get, Strandvejen 863, 2930 Klampen- borg, og ansøgninger skal være direk­

toratet i hænde senest 2.4.1974.

Svend Jørgensen.

Studielegat

Af »Professor Sigurd Tovborg Jensens legat« uddeles i marts 1974 kr. 11.900 til studerende ved eller kandidater fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøj­

skole, som ved studier eller rejser øn­

sker uddannelse i jordbundslære og agerdyrkningskemi, og som skønnes at have gode forudsætninger for at opnå et godt fagligt udbytte af en sådan økonomisk støtte.

Ansøgninger indsendes inden den 15.

februar 1974 til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles administration, Biilowsvej 13, 1870 København V.

30

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af DANSK SKOVFORENING Vester Voldgade 86 1552 København V Telf.: (01) 12 21 66*

Postgirokonto: 1964 Redaktionsudvalg:

Dr. agro. M. baron Schaffalitzky de Muckadell (formand)

Professor N. K Hermansen Statsskovrider Vagn Johansen Forstfuldmægtig M. Elbæk Jørgensen Skovrider

Aa. Marcus Pedersen Skovrider

Ole Fog

Ansvarshavende redaktør:

Forstkandidat Mikal Herløw Dansk Skovforening Annoncetegning:

Redaktør P. Flauberg Dansk Skovforening Abonnement:

Tegnes hos Dansk Skovforening Koster for 1973 kr. 65,- (incl. moms)

M e d l e m m e r a f D a n s k S k o v f o r e n i n g m o d t a g e r e t e k s p k a f S K O V E N o g

» D a n s k S k o v f o r e n i n g s T i d s s k r i f t « v e d e r l a g s f r i t .

S t o f t i i S K O V E N ' s m a r t s - n u m m e r

m å i n d s e n d e s i n d e n 1 0 , m a r t s .

Forsiden:

F e b r u a r - s t e r n n i n g . F o t o : N i e l s J u h l .

Tryk:

Juelsminde Bogtryk Telf.: (05) 69 30 94 FEBRUAR 1974

Forædling og

fremavl af rødgran

Her bringes den første af en artikelserie, hvor Arboretets medarbejdere gør rede for specielle og aktuelle emner inden for deres respektive arbejdsområder.

Af H. WELLENDORF, Arboretet

Forædlingsprocessen

For at gennemføre en forædling af en bestemt træart kræves følgende del­

processer gennemført:

Forundersøgelser over den geneti­

ske variation samt hybridiserings- mulighederne med nærtstående ar­

ter.

Fastlæggelse af de egenskaber, man stræber efter at forbedre ved for­

ædlingsprocessen.

Tilvejebringelse af grundmaterialet for forædlingen (proveniensprøver, plustræer samt evt. proveniensprø­

ver af nærtstående arter til hybridi- sering).

Udvalg gennem afkomsbedømmelse og evt. klonbedømmelse af det ind­

samlede materiale sammenlignet med gængse standarder.

Massefremstilling af det forædlede materiale - herunder særlig gode provenienser.

D enne række af del-processer kan i praksis til en vis grad bringes til at overlappe hinanden eller løbe paral­

lelt, således at tidsforbruget søges bragt ned til et minimum.

På hvilke institutioner udføres arbejdet?

Gennemførelse af et sådant foræd­

lingsprogram kræver et nøje samar­

bejde mellem forskningsinstitutioner og fremavlsstationer.

I den foreliggende situation er Arbo­

retet (ARB), Statens Forstlige For­

søgsvæsens Proveniensafdeling (SFF), Statsskovenes Planteavlsstation (SP) og Hedeselskabets Skovfrøcentral (HS) gået ind i et praktisk samarbejde.

Dette er af afgørende betydning for et rimeligt teknisk-økonomisk resultat af arbejdet og har hidtil fungeret udmær­

ket ved den gensidige virkning mellem

forskning og praksis, som ikke kan undværes.

Ifølge dette samarbejde er SFF som hidtil ansvarlig for proveniensforsk- ningen.

ARB foretager almene studier over skovtræernes genetik, er medvirkende ved tilvejebringelse af grundmaterialet for forædlingen, er medvirkende ved afkomsbedømmelse og klonbedøm­

melse samt ved sammensætning af frø­

plantager.

Endelig er fremavlsstationerne (SP og HS) ansvarlig for, at deres del af frø- og planteforsyningen bygger på de mest egnede provenienser samt for massefremstillingen af forædlet mate­

riale gennem frøplantager og direkte anvendelse af stiklinger. Endvidere er fremavlsstationerne medvirkende ved tilvejebringelse og udplantning af grundmaterialet og ved afkoms- og klonbedømmelse.

Generelt om rødgranplanterne

En status over mulighederne for at etablere en bredt anlagt rødgran for­

ædling her i landet blev udarbejdet i 1970 af H. Barner (SP) og H. Wellen- dorf (RB). Denne status bygger bl. a.

på indsamlet materiale vedrørende de genetiske muligheder (klon- og af­

komsforsøg) og indeholder nogle skøn for de økonomiske konsekvenser af en specificeret forædlingsindsats.

Een af konklusionerne blev, at en til­

vækstøgning ud fra en given basis­

population af størrelsen 15 pct. synes mulig at kombinere med en forøgelse af den relative rumvægt (relativ rum­

vægt = rumvægten korrigeret for år­

ringsbreddens indflydelse) på ca. 6 pct.

Samtidig regnes med, at det er muligt at gennemføre en vis forbedring af stammerethed og kvistkvalitet. Dette

resultat skønnes opnåelig som et før­

ste skridt; yderligere gevinster kan opnås senere.

Kvalitetsegenskaberne er vurderet til at have betydning for at modvirke en kvalitetsnedgang forbundet med den større diametervækst, der må forventes ved større planteafstand, stærkere hugstindgreb og en genetisk betinget større vækstenergi i det forædlede ma­

teriale.

Uanset om træet på langt sigt skal an­

vendes til konstruktionstræ eller struk­

turopløst masse, vil forøget rumvægt være en fordel.

De økonomiske konsekvenser af en til­

vækststigning på 15 pct. (svarende til en bonitetsstigning på ca. ¹/₂ grad) er søgt udtrykt i forskydninger i jordvær­

dier. Et bonitetsspring fra 3,0 til 2,5 medfører iflg. vore beregninger (p = 6 pct., omløbstid 52 år, tilvækst iflg.

CMM., 1970 prisniveau) en forskyd­

ning af jordværdier pr. ha på 891 kr.

Dette er en gevinst, der direkte kom­

mer skovbruget tilgode. Hertil kom­

mer kvalitetsforbedringen. Denne kom­

mer i første række industrien tilgode, men gennem nemmere afsætning og måske højere priser pr. m³ vil også skovbruget have indirekte fordel heraf.

Kommer vi dertil, at granen afsættes til strukturopløst anvendelse, må man forudse afregning efter vægt - i så fald kommer den forøgede rumvægt di­

rekte skovbruget tilgode.

Udfra disse overvejelser er opstillet et forædlingsmål samt planlagt 5 for­

ædlingsveje - se skema 1 (side 33).

Disse repræsenterer stigende grader af intensitet - forædlingsvej A stiler mod

Demonstration af den genetiske variation mellem 2 kloner, V. 49 (de 2 rameter til højre) og V. 50 (de 2 rameter til venstre), alder 37 år.

forbedring af egenskaberne volumen­

produktion, stammerethed og kvist­

kvalitet. I forædlingsvejene B-E ind­

går tillige den relative rumvægt.

En praktisk vanskelighed for frøplan- tage-forædling - specielt i rødgran her i landet - er den generelt meget spar­

somme blomstring og frøsætning. Det­

te søges omgået ved nøje kontakt med forskningen på blomstringsinduktio­

nens område samt derudfra omhygge­

ligt valg af frøplantagearealer.

A. Frøforsyning fra eksisterende bevoksninger

Arbejdet består af kåring, frøhøst og afkomsbedømmelse af bevoksninger i Danmark og i egnede importområder (Tyskland, Polen, Czekoslovakiet, Ru­

mænien m. v.).

Kåringsarbejdet i Danmark påhviler Kåringsudvalget under Herkomstkon­

trollen med Skovfrø og Skovplanter.

Kåring af udenlandske bevoksninger sker for en stor del på svensk initiativ og meddeles gennem Nordisk Skov­

brugs Frø- og Planteråd.

Frøhøsten i Danmark foretages af SP og HS samt af skovdistrikter og pri­

vate frøhandlere. Afkomsbedømmelse af bevoksningerne påhviler SFF.

Frøforsyning fra eksisterende bevoks­

ninger er i dag enerådende. Salget af rødgran frø gennem SP fordelte sig således i perioden 1948-70:

Kårede danske bevoksninger 60 % Ikke kårede danske bevoksninger 15%

Ialt danske bevoksninger 75 %

Importer fra Tyskland 14%

Importer fra Polen 8%

Imporer fra andre områder 3%

Ialt import 25%

Total 100%

En omfattende serie proveniensforsøg med rumænske provenienser er anlagt 1968-69 af SFF. Proveniensforsøg med danske frøavlsbevoksninger er desværre endnu ikke etableret.

B. Reproduktion af særlig gode provenienser

Reproduktion af afprøvede provenien­

ser sker dels ved direkte import fra de oprindelige frøkilder (hvis det er mu­

ligt), dels ved konvertering til frøavl af eksisterende bevoksninger af den øn­

skede proveniens eller ved nyetable­

ring af kulturer af den ønskede prove­

niens med frøavl for øje (frøproduk­

tionsarealer). Endelig kan det ske ved anlæg af frøplantager.

To sådanne frøplantager er anlagt i 1965 til reproduktion af provenienser- ne RACHOVO (Karpato-Ukraine) og BIHOR (Vest Karpaterne i Rumæ­

nien), endnu ingen frøproduktion. To andre frøplantager er anlagt 1960 og 1961 til reproduktion af henholdsvis god hedegran og Gribskovgran, endnu ingen frøproduktion.

I første 10-års periode stiles der mod reproduktion af ISTEBNA (Polen) og de bedste rumænske og czekoslovaki- ske provenienser.

Der er optaget kontakt med den fran­

ske skovtræforædling om en fælles frø­

plantage i Sydvestfrankrig opbygget af ca. 50 RACHOVO kloner valgt i danske bevoksninger af denne her­

komst. Høj rumvægt og sent udspring er medtaget som udvalgskriterier i dette projekt.

Endvidere er planlagt en frøplantage specielt for de lavere boniteter i Jyl­

land. Klonerne hertil vælges på grund­

lag af allerede eksisterende afkoms­

forsøg i dette område.

C.*Frøplantageforædling ved stærk enkelttræselektion

Dette projekt indebærer et fortsat plustræ - udvalg i gode danske bevoks­

ninger, indtil vi er nået op på en pulje på ca. 1000 udvalgte træer. Plustræ­

udvalget påhviler HS, ARB og SP.

Disse plustræer undersøges på ARB for rumvægt ved analysering af bore­

propper fra oprindelsestræerne og/el­

ler fra ældre podninger. Med de 100 bedste individer m. h. t. rumvægt ar­

bejdes der videre ved frøplantage­

anlæg samt klon- og afkomsbedøm­

melse. Efter klon- og afkomsbedøm­

melsens resultater m. h. t. forædlings­

målene og blomstringsbiologi tyndes frøplantagen ned til de 10 bedste klo­

ner. Denne proces skulle iflg. vort skøn føre til en genetisk gevinst som før skitseret (15 pct. i volumenpro­

duktion, 6 pct. i relativ rumvægt).

Såfremt egnede frøplantage arealer kan skaffes til dette materiale, skulle det forædlede frø kunne leveres fra ca.

1991.

Dette resultat skønnes opnåeligt som et første skridt, yderligere gevinster må påregnes senere.

På indeværende tidspunkt er der valgt 505 plustræer i denne kategori, 183 af disse er rumvægtsbestemt.

D. Frøplantageforædling ved stærk enkelttræselektion kom­

bineret med racehybridisering

Projektet anvender samme pulje af rumvægtsselekterede plustræer som under C. Planen er at afprøve disse overvejende vesteuropæiske plustræers kombinationsevne med de 10 bedste RACHOVO kloner (østlig race). Side­

løbende med denne afprøvning etable­

res med de nævnte RACHOVO kloner 10 adskilte een-klon frøplantager. Så snart særlig gunstige enkelttrækombi- 32

nationer er lokaliseret, skulle disse kombinationer massefremstilles ved halvkontrollerede bestøvninger i een- klon plantagerne. Metoden er i stand til at udnytte en større del af den ge­

netiske variation - dette skønnes at give et endnu bedre resultat m. h. t.

volumenproduktion end metoden un­

der C, der kun er i stand til at udnytte variationen i almene kombinations­

effekter.

Frøplantagerne med de bedste kloner kan evt. senere konverteres til mere traditionelle race-hybrid plantager ef­

ter samme recept som de vel afprø­

vede artshybrid plantager i lærk.

I øjeblikket er valgt 336 RACHOVO plustræer, 130 af disse er rumvægts­

bestemt.

E. Stiklingeforædling

Muligheden for at massefremstille rød­

gran som stiklinger er en realitet i dag.

En nærmere belysning af emnet vil fremkomme i en senere artikel.

Fordelen - specielt i rødgran - ligger i muligheden af at massefremstille allerede opnåede forædlingsresultater direkte uden at være afhængig af frø- plantage-problematikken - specielt blomstringsproblemet. Man må fore­

stille sig de bedste provenienser, en- kelttrækombinationer eller enkeltindi­

vider reproduceret direkte ved passen­

de klonblandinger til praktisk brug.

Forskning og udvikling

Til grund for gennemførelsen af det udviklingsarbejde, det er at fremstille det forædlede plantemateriale, ligger en ret betydelig forskning, der udføres på ARB, på andre institutioner på Landbohøjskolen og ved SFF samt på tilsvarende institutioner i udlandet.

Der er særlig tale om områderne Vegetativ formering - podning og

stikning.

Kontrollerede krydsninger - blom­

stringsinduktion, pollenudvin­

ding og bestøvningssystemer.

Genetiske analyser - variationen inden for og imellem popula­

tioner, overensstemmelse mel­

lem forældre og afkom, mel­

lem oprindelsestræer og kloner samt søskende-analyser.

Specielle målemetoder - datafangst i felten

rumvægsbestcmmelse biokemiske analyser.

Endvidere pågår artskrydsningsforsøg, kemotaksonomiske studier og opbyg­

ning af en Picea-samling bl. a. for at finde hybridpartnere til rødgran.

Mit skøn for udviklingen blot 10 år frem går ud på, at metodeudvikling inden for områder som stiklingefor­

mering, blomstringsinduktion og bio­

kemiske analysemetoder gennem for­

kortet generationsskifte og større ka­

pacitet vil stille os over for væsentlig bedre forædlingsmuligheder i rødgran, end vi har i dag.

Litteratur:

Økonomi og rekreation

KARDELL, L: Ekonomisk vårdering av re­

kreation i skogsmark. -

Sver. Skogsv. f. Tidskr. 71 (1973) : 15-32. ill.

Når der siden midten af 50’erne er fremsat en lang række forslag til, hvor­

dan skovs rekreative værdi kan måles, skyldes det ikke akademisk lyst til at tumle med et problem. Sagen har praktisk interesse: den stigende knap­

hed på jord bevirker, at arealanven­

delser, som giver immaterielt udbytte - f. eks. skov til rekreationsformål - næsten altid taber i konkurrencen med umiddelbart mere lukrative anvendel­

ser. Dette sker på trods af politiske udtalelser om, hvor vigtigt det er at sikre befolkningen adgang til at dyrke friluftsliv i skov, og det synes ikke at spille nogen større rolle, om disse ud­

talelser er konkretiseret eller ej, f. eks.

i en byplan.

Teoretisk set skal immaterielle anven­

delser altid afvejes indbyrdes og mod materielle anvendelser. Beslutningen vedrørende de immaterielle anvendel­

sers relative omfang bør træffes på po­

litisk plan. Når disse anvendelser hid­

til i så vid udstrækning har spillet fal­

lit, skyldes det forhåbentlig den man­

gelfuldhed, der præger de fremsatte forslag til vurderingsmetoder.

Kardell gennemgår kort de forelig­

gende metoder. Oversigten er værdi­

fuld, fordi den så vidt vides er den eneste af sin art, og litteraturlisten er en god vejviser for den, som ønsker at fordybe sig i emnet.

Samtlige metoder bringes i anvendelse over for to skovområder i Stockholms nærhed. Kardell understreger, at vur­

deringsresultaterne er usikre på grund af mangel på data. Konklusionen - at ingen af metoderne i deres nuværende form er særlig velegnede - er derfor måske lidt for kategorisk. Det fremgår dog, at Kardell er enig i, at hvis til­

strækkelig omtanke udvises, kan de fleste metoder faktisk være til nogen nytte i konkrete situationer.

Kardell foreslår og afprøver en me­

tode, som er enkel, og som ofte vil kunne anvendes med rimeligt udbytte.

Den består i at fastslå: a. byboernes behov for rekreation i skov, b. skovens besøgskapacitet (slitage-niveau), c. sko­

vens beliggenhed i forhold til bopæl, og d. en regionsplan, evt. ved hjælp af lineær programmering.

Finn Helles, Skovbrugsinstituttet.

SKEMA 1:

Forædlingsmål: Forsyning af dansk skovbrug med plantemateriale af forbedret genetisk konstitution primært m.h.t.

VOLUMENPRODUKTION STAMMEFORM

KVISTKVALITET RUMVÆGT

A B C D E

Frøforsyning fra Reproduktion af Frøplantage- Frøplantage- Stiklinge- eksisterende særlig gode forædling ved forædling ved forædling bevoksninger provenienser

Etablering af 2.

generation i Danmark

stærk enkelt- træselektion 10-klon frø­

plantage selek­

teret for høj avlsværdi og passende blom­

stringsbiologi

stærk enkelt- træselektion kombineret med race-hybridi- sering Reproduktion af afprøvede enkeltrækom- binationer ved halv-kontrol- lerede bestøv­

ninger i 1-klon frøplantager.

Direkte repro­

duktion af af­

prøvede geno­

typer.

Anvender De sphagnum ?

Til tiltrækning'af skovplanter?

Spørg på Finnpeat ST 400.

Finsk vækstsubstrat af meget fin kvalitet.

Leveres i baller å 400 I, med eller uden gødning.

400

10HLSENS6NK

Ny Munkegaard . 2630 Taastrup . Tlf. (01) 99 00 33

-noter:

Råtræterminalen

Forstkandidat N. Heding, Skovteknisk Institut, skal lede et nyt dansk/svensk samarbejdsprojekt vedrørende skov­

ning, transport og terminalhåndtering af hele stammer.

Han holder i den anledning et fore­

drag i Danske Forstkandidaters For­

ening med lysbilleder og en 16 mm farvefilm, der viser terminalhåndtering med mere i Canada. Filmen er optaget i 1973.

Sted: Unge Hjems Højskole, Brunebakkevej 21 8270 Højbjerg.

Tid: Fredag den 8. marts kl. 14.00- ca. 17.00.

Alle interesserede er velkomne.

Ledige seniorstipendier og kandidatstipendier

Ved Den kg I. Veterinær- og Landbohøjskole er nogle få seniorstipendier og kandidatstipendier ledige til udbetaling i løbet af efteråret 1974.

Angående de to kategorier af stipendier bemærkes følgende:

1. Seniorstipendierne uddeles for et tidsrum af indtil 3 år til kandidater, der har vist udprægede evner for videnskabelig forskning inden for højskolens fagområder, herunder til tidligere kandidatstipendiater eller andre stipendiater, for at de pågældende kan få fornøden arbejdsro til at fuldføre doktordisputat­

ser eller lignende.

Der kan pålægges seniorstipendiaterne en begrænset arbejdsbyrde, f. eks. af­

holdelse af 1 eller 2 ugentlige forelæsninger eller lignende indenfor emner, der har nær tilknytning til deres særlige forskningsopgaver.

2. Kandidatstipendierne kan tildeles såvel kandidater der netop har bestået eksamen, som kandidater, der i nogle år har været beskæftiget ved praktisk arbejde og som ønsker at komplettere deres uddannelse ved licentiatstudium eller ved selvstændigt forskningsarbejde inden for højskolens fagområder.

Såfremt det skønnes naturligt, kan det pålægges kandidatstipendiaterne i ind­

til 8 timer ugentlig at yde bistand ved undervisningen eller andet institutions­

arbejde uden for det egentlige forskningsarbejde.

Kandidatstipendierne tildeles for 1 år med adgang til forlængelse for yder­

ligere 1 år.

Forlængelse af kandidatstipendier, der udløber i perioden 1. juni 1974 til 30.

november 1974 vil kunne finde sted efter ansøgning herom på særlige ansøg­

ningsblanketter, der fås ved henvendelse til højskolens administration. Ansøg­

ningen, der skal være anbefalet af hovedfagslæreren, skal være højskolen i hænde senest den 1. april 1974 eller senest 1 måned før stipendiet udløber.

Stipendiebeløbet udgør for begge kategorier af stipendier et beløb, der svarer til lønnen i henhold til gældende overenskomster med staten eller tjeneste­

mandslignende løn, og fastsættes under hensyn tii den pågældendes kandi­

datløn.

Anden lønnet beskæftigelse ved siden af stipendiet kan kun ske i begrænset omfang og kun efter forudgående tilladelse fra rektor.

Ansøgning om at komme i betragtning ved uddelingen af stipendierne affattes på ansøgningsblanketter, der udleveres på Den kgl. Veterinær- og Landbohøj­

skoles administration og indsendes inden 1. april 1974 til Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Bulowsvej 13, 1870 København V. Ansøgningen skal inde­

holde oplysninger om det tidspunkt til hvilket et stipendium tidligst kan tiltræ­

des.

Skovning og transport af spånpladetræ

I forbindelse med Engesvang Spån­

pladefabriks udvidelse og Novopan Træindustris indkøring af nyt opmå­

lingssystem arrangerer de to træindu­

strier i samarbejde med Skovteknisk Institut demonstration af skovning og transport af spånpladetræ. Kurset vil finde sted centralt i Jylland i slutnin­

gen af april eller begyndelsen af maj og vil forme sig som arrangementet på Vallø Skovdistrikt i 1972.

Kurset omfatter en gennemgang af alle arbejdsoperationer fra fældning til træet ligger klar ved bilvej.

Nærmere meddelelse senere.

Grøn flis

Skovteknisk Institut har sammen med ing. F. Kjær, Novopan-,^ deltaget som observatører i et projektrådsmøde i Norge i »Projektrådet for grøn flis«.

Under mødet udveksledes erfaringer på feltet grøn flis, og S I. fik udvirket et fremtidigt samarbejde med det nor­

ske Transportudvalget.

Dagen efter selve mødet var der lejlig­

hed til at se den norsk fremstillede

f * . i

Jobu Chipper. Norsk udviklet flishugger til flisning af hele træer i skoven.

transportable flishugger »Jobu flis- krysser« i arbejde. Maskinen, der pro­

ducerer grøn flis ved skovvej af ud­

slæbt træ, er en prototype under stadig udvikling.

Instituttet optog en 8 mm film af ma­

skinen, og denne kan ses i Vester Voldgade 86 og rekvireres herfra.

Nyt vejeudstyr

I samarbejde med Wedellsborg Skov­

brug afprøver instituttet i øjeblikket et nyt udstyr til vejning af træ i skoven.

Vejeudstyret, der er af svensk fabrikat, består ligesom det udstyr, der hidtil har været benyttet på Wedellsborg og enkelte andre distrikter, af en »føler«, der kan anbringes mellem kranarmen og grabben på en almindelig hydraulisk kran, og et viserinstrument, der an­

bringes i traktorens førerhus. I mod­

sætning til de tidligere virker det nye udstyr temmelig robust, og vi tror der­

for på en tilfredsstillende driftssikker­

hed.

Bedre arbejdsforhold for skovbrugets traktorførere

De fleste specialbyggede og læsbæren­

de skovtraktorer er forsynet med mo­

mentomformer og hydraulisk manøv­

reret gearkasse. Dette letter i høj grad arbejdet for føreren, ikke mindst ved kørslen fra bunke til bunke under læs­

ningsarbejdet.

I sommeren 72 foretog Skovteknisk Institut i samarbejde med Vallø Skov­

distrikt en langvarig afprøvning af en aim. tohjulsdreven traktor med en så­

dan transmission. Den første traktor af typen er nu i drift på Jægersborg Statsskovdistrikt, og den næste bliver taget i brug på Bregentved i løbet af kort tid.

De foreløbige erfaringer med disse transmissioner er så gode, at vi for­

venter en væsentlig udbredelse af sy­

stemet de kommende år.

Færre forstplante- skoler

På Fællesudvalget for Fremavl og Sundhedskontrol med havebrugsplan- ter’s årsmøde kom det frem, at man inspicerede 71 forstplanteskoler repræ­

senterende 465 ha med skovplanter, hvilket er en nedgang på 5 % i forhold til det foregående år, hvilket især skyl­

des, at man omlægger til fordel for havebrugsplanter.

Der er sket en vis kassation af picea- planter på grund af infektion af galle­

mider eller spindemider. mh.

Dansk stålgærde

effektiv indhegning

r

m

m

I

*

k

AKTIESELSKABET

NORDISKE KABEL- OG TRAADFABRIKER GI. Banegaardsvej 25 . 5500 Middelfart

TIL (09) 41 10 30

NØRRESUNDBY SAVVÆRK

A/S NØRRESUNDBY TØMMERHANDEL TELF. (08) 170022

Indkøb af nåletræ til bygningstømmer

Nord for Limfjorden:

Skovfoged N. P. Nissen,

»Alfarvad«, tlf. (08) 86 71 30

Syd for Limfjorden:

Skovfoged J. Wisbech, Kås, tlf. (08) 24 54 32

Trend afkvistnings- system

Af FRITZ MØLLER, Skovteknisk Institut.

Skovteknisk Institut har foretaget me­

tode- og præstationsstudier på Trend afkvistningssystem som et led i insti­

tuttets projekt »skovnings- og trans­

portsystemer ved tynding«. Systemet er interessant på flere punkter, men såvel organisationen, traktorførerens arbejdsplads som det tekniske udstyr er i dag ikke færdigudviklet, og syste­

met bør derfor betragtes som en proto­

type.

Trend afkvistningssystem er udviklet af skovejer Hans Kieldsen,Trend Stor­

skov, med henblik på mekaniseret af- kvistning af yngre og mellemaldrende nåletræ. Afkvistningen foretages på stikspor efter motormanuel fældning, og som basismaskiner benyttes to al­

mindelige landbrugstraktorer med hver sin fører. Det færdige produkt er hele stammer bunkelagt ved fast vej, og der er i 1973 behandlet ca. 450 m³ småt tømmer af gran, fyr og lærk. Under studierne blev der behandlet 201 stam­

mer af rødgran og lærk med en gns.

brh. diam. på 13 cm.

Den aktuelle investering er så lav som 130.000,- kr., og ud fra denne har vi kalkuleret en timepris på 102,- kr.

Fig. 1 viser mandtimeforbrug pr. m³ ved vej, og fig. 2. viser totalomkost­

ning pr. m³ ved vej for træ i lange længder. På begge figurer er indtegnet kurver for RW-30 (se Skoven nr. 1,

1974) og for traditionelt manuelt sy­

stem til sammenligning.

Afkvistningskvaliteten var på de un­

dersøgte træarter tilfredsstillende ved en brh. diam. omkring 14 cm. Kom­

mer man under 10 cm i brysthøjde, kan udstyret i sin nuværende udform­

ning ikke arbejde tilfredsstillende læn­

gere; dels volder den lille træstørrelse problemer med hensyn til fastholdning af træet, dels er afkvistningskvaliteten for dårlig.

Teknisk og metodemæssigt virker ud­

styret som en prototype, og Skovtek­

nisk Institut anser det for afgørende nødvendigt, at der udføres langtids­

forsøg med systemet, før dette kan be­

tragtes som færdigudviklet. Under dis­

se forsøg, der bør foretages med flere forskellige førere, skal der foretages yderligere studier samt forbedringer af såvel teknisk som metodemæssig art.

Det benyttede afkvistningshovede frem­

stilles af Hans Kieldsen, Trend, der ligeledes har forhandlingen af den be­

nyttede Kuxmann hydrauliske saks.

Skovteknisk Institut har optaget en 8 mm film af systemet. Filmen kan ses i instituttet og rekvireres samme sted.

Rapport over studierne med metode­

beskrivelse, præstationsdata og vur­

dering kan fås i Skovteknisk Institut, tlf. (01) 12 21 66.

Skovarbejderes høreskader

I Holz-Zentralblatt fra 28.-11.1973 er givet et kort referat af en undersøgel­

se, som Institut fiir Arbeitswissen- schaft der Bundesforschungsanstalt flir Forst- und Holzwirtschaft ved Ham­

borg har gennemført på 550 skov­

arbejdere.

Der blev optaget audiodiagrammer i området 64 til 11.584 Hz for at un­

dersøge evt. hørenedsættelse før skov­

arbejdets påbegyndelse. Af de under­

søgte arbejdere var 300 i aldersgrup­

pen 31-40 år.

I aldersgruppen over 50 år havde ca.

50 °/o fået nedsat høreevnen med ca.

35 %, hvilket er den grænse, som mu­

ligvis vil blive betragtet som grænsen for anerkendelse af ægte erhvervsbe­

skadigelse.

Med hensyn til arbejdstid med motor­

sav viste det sig, at nævnte grænse nås efter 9-16 år. Den store spredning til­

skrives det ret beskedne antal under­

søgte arbejdere. Det kunne med sik­

kerhed konstateres, at 58 % af de un­

dersøgte arbejdere var mere eller min­

dre høreskadede. P. M.

Tv

Trend afkvistningsmaskine

I I 1 1 I I I I I I N I ! i ! L

—

j rp m

Kurvrs 1

HANOT II5E FORBRUG PR. H³ VED FAST VE3

\ N A L

\

\

- T rend-sys tem

RW-30-system

\

*

\

\

\

"0 -

•- ■-- - —--i

I — p

— L-— L■ J ■ — | . . I , 1 — ¹ — I I *

0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 C , 3 0^{s t amme}

+

in M i rrm im rrrra Kurve,?

TOT/,1 OMKOSTNING I KR. PR. H³ VEO VEJ

- -

Trend-system, timepris: 102,00 kr.

RW-30-system, timepris: 230,00 kr.

Overenskomst, september 1973, kl. H

p r- m - —

Omkostningerne er exsl. opmaling, besværlig skovning og administration.

Udslæbningsafstand: 200 meter 7

T

\ A

\ s

_ _ _ _

■ r * •

i .ca ir A

— —'-i—-- —---—I—-——1—L F-

0,05 0,10 0,1 5 0,20 0 , 2 5 0 30stamrns

36

SKOVEN

UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING Vester Voldgade 86

1552 København V Tlf. (01) 12 21 66*

5. årgang . 1973

Redaktører: Tom Nielsen - Mikal Herløw

REDAKTIONSUDVALG:

Dr. agro. M. baron Schaffalitzky de Muckadell (formand) Forstfuldmægtig M. Elbæk-Jørgensen

Skovrider Ole Fog Professor N. K. Flermansen Statsskovrider Vagn Johansen Forstander Aa. Marcus Pedersen

Juelsminde Bogtryk 1973

INDHOLDSFORTEGNELSE

Handel og træteknologi. Priser og markedsforhold.

Brunemark, Ole: Prisnoteringen for bøg 1972/73 . . . . Bundgaard-Pedersen, Bent: Stormfaldskatastrofen i

Vesttyskland ... 6,

Bundgaard-Pedersen, Bent & Tom Nielsen: Kvalitets­ eg på auktion ... Engberg, B.: Pyntegrønt ... Fog, Ole: Prisudviklingen for nogle af skovbrugets produkter ... Hansen, Frode: Nyt nåletræsavværk... Hauberg, P.: Træskoproduktionen i fortsat vækst... - Spisetallerken af bøg... - Grønflis m.m... - Granbark imod forurening... - Brandfare ved olieimprægneret træværk... Heding, Niels: Vægtafregning af nåletræ til industri­ brug ... -_o... - Nye regler for opmåling af rummetertræ i Sverige Helles, Finn: Sovjetunionen som råstofkilde ... Herløw, Mikal: Pyntegrønt ... - Flere spånplader ... - Nyt nåletræsavværk... Kierkegaard, J. A.: Markedsberetning fra Danish Hardwood A/S ... Moltesen, P.: Skovbrugets bidrag til energiforsyningen Nielsen, Tom: Om spånplader af halm... - Hvad med barken? ... - Eksport af juletræer og pyntegrønt... 105,

Tolstrup, E.: Japans stilling på træmarkedet... Centralsavværket udvider ... Collstrop udvider (T.N.) ... EF-støtte til halm-spånpladefabrik?... Handelskontorets provision ... Hjælp til stormramte (E.T.) ... Junckers savværk overtager Dansk Træcellulose A/S Ny klassifikation af skovprodukter? (P.H.)... Lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse betingelser... Mangel på avispapir i USA (P.H.) ... Markedet i USA for træsko (T.N.) ... Markedsorientering (O.F.) ... Markedssituationen i Vesttyskland (T.N.)... Mere stormfaldstræ til danske savværker (T.N.) . . . . Møbeleksporten vokser stadigvæk (T.N.)... Norge har nu 13 spånpladefabrikker ... Oparbejdning af stormfald (T.N.)... Orehoved bygger spånpladefabrik (T.N.)... Prisstigninger for råtræ til cellulosefremstilling i Sve­ rige ... Prisstop i Sverige ... Råtræmangel i Sverige (M.H.)... Spånpladefabrik i Skåne (T.N.) ... Spånpladefabrik på Bornholm ... Stigende eksport af træsko (P.H.)... TTU-klassificering ... Tysk stormfaldstræ til danske savværker... Vejledende minimumspriser for lægter og stakitter. . Arbejdslære. Redskaber og maskiner. Brenøe, P. T.: Sikkerhedsbestemmelser om enegang ved skovarbejde... 133

Hauberg, P.: Kemiske skovbilveje... 236

Heding, Niels: Skuldertaske til plastikstrimler... 41

- Canada i sommeren 73 ... 180

Herløw, Mikal: Fremtidens arbejdsplads i skoven (Foredragsmøde) ... 202

Leer, Ebbe: Driftsteknik i Norge... 60

- Maskinnyt... 80

- Nye County-traktorer ... 178

- Nye skovkraner... 232

Leer, Ebbe & P. T. Brenøe: Elmia 73 - en mønstring af det højmekaniserede skovbrug ... 101

Møller, F.: Frijsenborg på arbejde i Tyskland... 67

Nielsen, Tom: Ny leder af Skovteknisk Institut . . . . 66

Nissen, Iver & A. S. Ørsted-Muller: Dødsulykker ved skovning ... 65

Østergaard, Kaj: Udviklingstendenser i sovjetisk skov­ teknik ... 197

Enegang ved skovningsarbejde... 48

Maskindemonstration 1974 (S.I.)... 205

Mekanisering i ungt nål (S.I.) ... 204

Sikkerhed og skovningsarbejde... 31

Skovteknisk Institut, noter... 204

Skovteknisk Institut bliver... 120

Tidsstudier i bøg (J.R.)... 14

Trend afkvistningssystem (S.I.)... 205

Skovdyrkning. Planteskole. Monografier. Frø. Botanik. Plantepatologi. Bang, C.: Klippeforsøg i nobilis... 155

Feilberg, Lars: Nordisk frøplantagemøde i Skotland. . 236

Graven, E.: Frøkildeudvalget... 131

Hauberg, P.: Utrivelige bøgehække ... 82

- Træartsmonografier ... 126

- Træpleje... 132

Honoré, Søren: Skovbrugets herbicidanvendelse . . . . 28

- Amitrol atter tilladt... 85

Jensen, Axel Martin: FAO-seminar om klitdæmpning 151 Keiding, H.: Skovtræforædlingskursus i Kenya . . . . 232

Koch, J.: Frostskader i pyntegrøntkulturer... 16

Mørk-Hansen, F.: Ravnholt-forsøget... 172

Neckelmann, Jørgen: Pløjningsproblemer i hedeplan­ tagerne - og en løsning... 226

Nielsen, Tom: Frostskader på Giesegaard ... 109

- Sprøjtning i skovbruget... 145

Roulund, H.: Konference om vegetativ formering af skovtræer ... 189

Thomsen, M. Bjerregaard: Gødskning fra fly... 63

Thomsen, Peter L.: Skovtræforædling og kemisk ud­ tynding ... 106

- Kulturrensning ... 173

Tolstrup, E.: Saltskader på vejtræer... 137

- Vestskoven... 153

Flere planteskoler (O.F.) ... 59

Forest Tree Improvement (TN.) ... 114

Kursus i skovgenetik (M.H.)... 196

Mere om frostskader... 138

Plantering af rotade planter (S.H.) ... 83

Reagensglas-træ (M.H.) ... 186

Undersøgelse af hussvampe (P.H.) ... 107

Vesttyske planteskoler ekspanderer (P.H.) ... 30 160

94 37 209 200 230 69 114 156 201 236

25 127 135 174 208 212 112 223 36 94 127 189 36 69 148 4 188 37 94 4 186 149 15 94 212 148

35 27 94 125 144 188 105 36 104 125 148 144

Forstzoologi. Jagt.

Bang, Preben & Preben Dahlstrøm: Dyrespor (P.H.) Bejer-Petersen, B.: Skovbrugets skadedyr i 1972 . . . .

- Skader ved egembid i ædelgran...

- Bekæmpelse af aim. ædelgranlus...

- Bekæmpelse af de danske nonneangreb i 1973 . . Hauberg, P.: Skovsneppen som ynglefugl i Danmark

- Om typografen...

- Bekæmpelse af oldenborrelarver...

- Insecticidsprøjtning og fuglebestanden ...

- Grønthøster-døden for skovens dyr...

Larsen, Børge H.: Skovfolk og rovfuglene...

Nielsen, Tom: Sprøjtning i skovbruget...

Tolstrup, E.: Vildtparker ...

- Rådyr på Kalø...

Bekæmpelsesmidler ...

Doktorafhandling om råvildt (Hans Helmuth Strand- gaard) ...

For sen lyngafbrænding (T.N.)...

Ikke „klemme” godserne (jagt)...

Krydsningskalve (M.H.) ...

Skadedyrsbekæmpelse fra luften ...

Skadedyrs-foldere (P.H.) ...

Sneppejagten ...

Undervisning. Forsøgsvæsen. Studierejser.

Ekskursioner. Legater. Fonds. Prisopgaver. Kongresser.

Film. Udstillinger o. lign.

Dragsted, Jens: Fra Skovbrugsinstituttet...

Helles, Finn: Undervisning i u-landsskovbrug...

Herløw, Mikal: Skovarbejderuddannelsen - 25 år Koch, Niels Elers: Skovbrugermøde...

Neckelmann, J.: Nyt fra forsøgsvæsenet...

Sørensen, Verner: Tranekær skove under forvandling Tolstrup, E.: Fra Næsbyholms skove...

- Dendrologisk Forenings sommerekskursion . . . . - Jægersborg Hegn og Dyrehave...

Alle tiders skovekskursion (P.H.) ...

Behov for forskning ...

Beretning fra Landbohøjskolen...

Efteruddannelse (E.T.) ...

Elmia 73 (P.H.)...

Grønne dage 1973 ...

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles jubilæums­

fond ...

Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Skovbrugs­

fond ...

Kursusoversigt fra Teknologisk Institut... 24,

Landbohøjskolens jubilæumsfond... Legattilskud fra Carlsen-Langes Legatstiftelse... Ministre på skovtur ... NISK ... Nye forstkandidater ... 105,

Nyt fra Jagt- og Skovbrugsmuseet (K.P.)... 6-mands-ekskursion 1973 ... Sikkerhedslegat til skovrider (Torkild Nielsen) . . . . »Skovturen« (kortfilm) ... »Den store limpris« til træforsker (P.H.)... Støtte til studieophold i udlandet... TOP-penge (T.N.) ... XIII Nordiske Skovkongres ... Foreninger. Planlægning. Økonomi. Administration. Statistik. Lønninger. Historie m. m. Bang, Lars: Socialhjælp eller selvhjælp?... 186

Brunemark, Ole: Skovbrug, ekspropriation og særlig indkomstskat ... 12

- Kort om den nye dagpengereform... 39

- 15. aim. vurdering ... 77

- Hugsten i skove og plantager i hugståret 1971-72 108 Fog, Ole: Skogspolitiska utredningen... 79

- Privatskovbruget bliver under landbrugsministeriet 171 Hauberg, P.: Domånverket i Tanzania... 64

-Skovlandet Japan... .. 150

Helles, Finn: Skovpolitisk storm i Storbritannien . . 10

Keiding, H.: Koordinering af dansk skovbrugs u-lands-virksomhed ... 135

Kjøller, Peter: Gamle forstmandsboliger... 138

Mortensen, Jens O.: Engelske tilvækstoversigter, ba­ seret på metriske mål ... 34

Nielsen, Tom: Løvtrædyrkning... 86

- Om tilplantning i EF ... 158

Schaffalitzky de Muckadell, M.: Lidt om foreningsliv, handelskontor, tidsskrifter ... 5

- Samarbejdet mellem Skovskolen og Skovteknisk Institut ... 121

Tolstrup, E.: Domånverkets organisation 1975-80.. 79

Wentzer, M.: EDB i skovbrug og træindustri... 177

- Centralt Skov Register... 188

- LEC-nyt... 209

Amtskommunal grundskyld - tillægsgrundskyld . . . . 48

Beskæftigelse af arbejdsløse (E.T.) ... 127

Byggeaktiviteten i Tyskland (T.N.) ... 150

Dansk Skovforening havde den 29.10. foretræde for landbrugsministeren ... 196

Det danske Hedeselskab og Småskovsforeningerne . . 120

Etablering af en skovkontoordning... 144

FAO’s junioreksperter ... 37

Fra Dansk Skovforening. ... 4, 24, 48, 75, 120, 144, 196 Hedeselskabet i Sydafrika (T.N.)... 87

Indtægter udenfor træproduktionen... 24

Kongeegen i Jægerspris (P.H.)... 203

LEC-nyt ... 222

Lidt fra Skovhistorisk Selskab (T.N.) ... 149

Miljøministeriets adresser ... 213

Nordisk samarbejde?... 8

Nyt fra LEC (Mogens Wentzer)...50, 105 Perspektivplan II... 49

Skoven behøver hjælp ... 63

Skovene steg 58 pct. (T.N.) ... 236

Skovkontoordning i Norge? (O.F.) ... 62

Sovjetunionens skovbrug (P.H.) ... 37

Statens skovnævn... 48, 76 Statsskovbrugets driftsresultat ... 122

Statsskovbrugets opkøb af jord... 124

Swedforest Consulting AB (E.T.)... 67

Træforbruget i Europa (P.H.) ... 69 83

9 85 85 173 38 88 131 135 185 210 145 51 132 65 30 111 31 187 76 157 31

122 134 234 91 84 110 124 188 206 186 35 87 130 49 49 15 24 151 123 48 122 17 147 189 126 105 50 8 236 100 235

Naturfredning. Æstetik. Forurening.

Bejer-Petersen, Broder: Miljøforvaltning...

Fog, Ole: Naturfredningsloven ...

Helles, Finn: Skov og publikum i Vesteuropa...

Nielsen, Tom: Landskabs-boniteringskort... ..

- Skoven og publikum ...

Ang. publikums færdsel i private skove...

Fredningsnævnenes adresser...

Fredningspåstanden for Østmøn ...

Kursus i naturpleje (T.N.)...

Mange kondibaner (O.F.) ...

Ridning i private skove ...

Standard-ordensreglement for almenhedens færdsel og ophold i private skove... ..

Sveriges natur. Årsbok 1973. Skogsbruk och natur- vård (T.N.) ...

Vandreturspjecer for privatskovbruget...

Vestsjællands amt. Analyse udarbejdet af Frednings­

planudvalget for Vestsjællands amt (E.T.)...

Litteratur.

Fenger, N.: I baronens eng. Om en jæger og hans hund (P.H.) ...

Graae, Lisbet og Gustav Graae: Jagtsproget ...

Herløw, Mikal: Fra redaktionen ...

Kennel, Reinhard: Die Buchendurchforstungsver- suche in Bayern von 1870 bis 1970 (Søren Fl.

Madsen)...

Nielsen, Tom: Fra redaktionen...

Weitemeyer, A.: Gråænder i sø og mose (E.T.) . . . . Weitemeyer, Aage & Frithiof Hansen: Nyt dansk

Jagtleksikon. Bd. 1 (T.N.) ...

Abonnement på SKOVEN 1973 ...

Etableringen af et fælles fagtidsskrift for skovbruget Landbrugsårbog 1973 (P.H.)...

Den nye håndbog for arbejdere og funktionærer (O.F.)

»Røjning« (S.H.)...

Tidsskrifter ... 14,

Virkesbehandling (M.H.) ... Love. Bekendtgørelser. Cirkulærer. Offic’elle meddelelser. Skatteforhold. Hansen, Moritz: Indkomstopgørelse for ejere af land­ brug, lystgårde, skove, gartneri og frugtavl, grus­ grave, dambrug, samt forpagtere og bortforpagte­ re (Ole Brunemark) .. ... Betænkning om koordinering af Småskovsforeninger­ nes og Det danske Hedeselskabs virksomhed.... Forbud mod renafdrift af bøg i Skåne -(T.N.)...‘ Motorsav og mink (H.K.)... Ombudsmanden svarer Savværksforening (T.N.).... Status over 1967-stormfaldsloven... Personalia. Udnævnelser, ansættelser, afskedigelser, beskikkelser o. 1. Feilberg, Anders F. S... 6

Herløw, Mikal ... 120

Holstener-Jørgensen, H... 24

Hummel, F. C... 196

Jørgensen, Erik ... 150

Madsen, H... 196

Møller, Fritz ... 155

Nielsen, Tom ... 120

Suhr, Kjeld. .. ... 16

Terp-Hansen, Niels... 222

Wulff, Helge ... 222

Ordensdekorationer, titulære udnævnelser o. 1. Bojesen, Arne... 76

Boserup, Børge ... 196

Bruun de Neergaard, Vilhelm ... 6

Bruun, Jørgen Eske ... 49

Elmquist, Anders Gebhardt ... 24

Grosen, Søren... 144

Holmsgaard, Erik ... 222

Howden-Rønnenkamp lensbaron Hoick, M.P.C... 6

Johansen, Vagn ... 24

Larsen, Niels Anker ... 24

Lassen, Frants Axel ... 76

Lassen, Henrik E... 6

Mourier, Erik... 222

Møller, Carl Mar: ... 105

Jubilæer og fødselsdage. Dalsgaard, O. C... 76

Engberg, H... 76

Lorenzen, Nis... 196

Løfting, E. C... 196

Obelitz, Reimar... 100

Syrach-Larsen, C... 100

Dødsfald. Ahlefeldt-Laurvig, Kai F. S. greve . ... 76

Bistrup, Carl ... 24

Estrup, N. R... 100

Kierkgaard, K. N... 100

Madsen, P. J... 100

Moldenhawer, Kai... 24

Nannestad, K... 100 184

58 137 38 54 75 75 144 90 94 49 75 213 48 34

213 159 187

35 7 33 114 17 48 114 i 33

83 84 113

32 4 124 38 124 196

Generalforsamlinger. Årsberetninger. Årsmøder, o. lign.

Bang, Niels: Fra Lolland-Falsters Skovdyrkerforening 128 Miinch, P.: Vejle Amts Skovdyrkningsforening . . . . 1 2 8

Abonnement på SKOVEN 1974

Prisen for abonnement på SKOVEN er i år sat til 65,- kr. incl. moms, hvilket er en stigning på 5,- kr. i for­

hold til sidste år.

Stigningen må ses i lyset af øgede om­

kostninger ved trykning, papirprisens himmelflugt m. m.

Samtidig skal det understreges at med­

lemmer af Dansk Skovforening mod­

tager et abonnement på såvel SKO­

VEN som DST vederlagsfrit.

For medlemsdistrikter, der ønsker fle­

re eksemplarer af SKOVEN til distrik­

tets arbejdere og funktionærer, er der indført en rabatordning.

Prisen for disse særlige abonnenter er 45,- kr.

Distrikter, der allerede er tilsluttet ra­

batordningen, vil modtage særskilt op­

krævning.

Andre interesserede bedes kontakte Dansk Skovforenings sekretariat.

mh.

Lektorater i skogbruk, Tanzania

NORAD er engasjert i opprettelse av en skogbruksavdeling ved University of Dar es Salaam, Morogoro i Tanzania. I tillegg til ett professorat og fire høgskolelektorater som allerede er besatt, skal NORAD rekruttere tre hogskolelektorer som skal dekke fagområdene:

1. Treteknologi, treutnytting og treindustri.

2. Sagbruksdrift og transport.

3. Skogtaksasjon.

Da det er muligheter for en annen faginndeling innen avdelingen, vil søkere som dekker bare deler av ovennevnte fagområder også komme i betraktning.

Arbeidsoppgaver: Opplegg og gjennomføring av teoretisk og praktisk undervisning av studenter, samt administrative oppgaver.

Kvalifikasjoner: Høyere skogbruksutdannelse. Fortrinnsvis lisensiat- grad, men søkere med lavere grad [kandidateksamen) vil også komme i betraktning. Det kreves gode engelskkunnskaper.

Kontraktstid: 2 år.

Tiltredelse: juli 1974.

Soknadsfrist: 16. mårs 1974.

Søknadsskjema og opplysninger fås ved henvendelse til Personell- kontoret, Fridtjof Nansens vei 14, Postboks 8142, Oslo-Dep., Oslo 1.

Tlf. 46 18 00, linje 173 og 184.

NORAD

Direktoratet for utviklipgsTijelp

Langt træ til Pindstrup

. ■,/

• / i,:T

-fe. tfeMN-.N.

m

- .

WWW’ W f/tittt

,, 1*

Skovbrugets skadedyr i 1973

Af lektor B. BEJER-PETERSEN

Zoologisk Institut, Afd. for Forstzoologi, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Som grundlag for bedømmelsen af in­

sektangreb m. v. i 1973 kan det kort nævnes, at vinteren 1972-73 udmær­

kede sig ved at være ganske overor­

dentlig mild, alle månedsgennemsnit for perioden november-marts var et par grader over normalen. løvrigt blev sommeren (juni-august) lidt over nor­

malt varm. Fra efteråret 1972 var der et stort nedbørunderskud, og i 1973 til og med august fortsatte dette, om­

end i meget svagere grad. I juni og juli var der regulære »hedebølgeperioder«

med sol og tørke.

Næbmunde (Rhynchota)

Som det var at vente efter den usæd­

vanlig milde vinter, måtte der dukke et angreb af sitkabladlus (Liosomaphis abietum) op, og dette kunne da også forvarsles i »Skoven-Nyt« i marts (nr.

7) 1973. Angrebet blev overordentlig omfattende, som sædvanlig værst i kystegne, og det gik værst ud over sitka-, hvid- og blågran, muligvis især i de mere tørre kystegne. Vi modtog ialt ca. 160 forespørgsler, mange om­

fattende få træer, men flere andre hele plantageområder, bl. a. klitplantager.

Dette var omtrent en 80 X forøgelse af forespørgselsantallet om sitkalus i forhold til 1972. Afnålingen blev man­

ge steder overordentlig stærk og om­

fattede da alle gamle nåle; for mange prydgraner i haver betød det, at de blev fældet af deres skuffede ejere.

Også visse andre bladlus udviste stig­

ning, såvel de uskadelige stammeblad- lus (Lachnidae) som også grøn ædel­

granlus (Mindarus abietina) og dens mere sjældne slægtning M. obliquus, der lever på hvidgran, sitka m. fl., var talrigere end normalt.

Nåletrægallelusene lå fortsat omtrent på samme høje niveau som i 1972.

Det gælder såvel aim. ædelgranlus (Dreyfusia nordmannianae) som de galledannende arter på gran, mens fyrre-stammelusen (Pineus pini) syntes noget hyppigere. Ædelgranlusen var som sædvanlig genstand for adskillige bekæmpelsesaktioner.

Bøgeskjoldlusen har vist noget stigen­

de tendens, uden at der åbenbart end­

nu er tale om alvorlige skader.

Sommerfugle (Lepidoptera)

Fyrrevikleren (Rhyacionia buoliana) udviste betydelig opgang fra det alle­

rede ret høje niveau i 1971-72, nemlig godt en fordobling. Skovdistrikterne synes imidlertid, at dømme efter fore­

spørgslernes herkomst ligesom nævnt 1972, ikke i synderlig grad at være besværet af angrebene. Flere skov­

distrikter melder i 1973 om angreb af ædelgranvikleren (Semasia rufimitra- na), som afnåler årsskuddene af ældre ædelgraner i juni. Da afnåling har be­

tydning for pyntegrøntproduktionen, har bekæmpelse fra fly været iværksat på Rathlousdal på ca. 9 ha 30-40- årige Abies (alba og nordmanniana).

Det er første gang siden 1954-55, at ædelgranvikleren gør sig bemærket i større stil.

Larven af en anden småsommerfugl, ædelgrannålevikleren (Epinotia proxi- mana) har ved nåleudhuling og -sam- menspinding især på Abies nordman­

niana som sidste år været noget ge­

nerende for pyntegrøntproduktionen i enkelte tilfælde.

løvrigt har blandt sommerfuglene na­

turligvis især nonneangrebet på tre danske lokaliteter tiltrukket sig op­

mærksomheden, og det har været gen­

stand for betydelig omtale i pressen.

Angrebet og dets bekæmpelse bl. a.

med virus og bakterier er udførligt kommenteret i dette tidsskrift i 1973, og det skal blot nævnes her, at der i hvert fald synes at være udsigt til, at det i 1974 vil blive mindre arealer end i 1973, hvor bekæmpelse blivef nød­

vendig.

Biller (Coleoptera)

Et enkelt større angreb på nåletræ­

kulturer af gråsnuder (Strophosomus sp.) er indberettet fra efteråret 1973 i Midtjylland, mange planter blev totalt afnålet. Bortset herfra er i 1973 ingen væsentlige angreb af biller indberettet.

Derimod optrådte mariehønselarver som formodede skadedyr i et antal forespørgsler vedr. prydtræer. Dette var en følge af angrebet af sitkablad­

lus.

Årevingede (Hymenoptera)

Forespørgselsantallet vedr. fyrreblad- hvepse (Diprionidae) blev i 1973 hal­

veret i forhold til 1972 og omfattede ingen store angreb.

Granbladhvepse (Pristiphora sp.) for­

modes i et par tilfælde at have afnålet årsskud på gran, men heller ikke her var der tale om større skader.

Det for 1972 omtalte bladhvepse- angreb i Holmegaards Mose af den i Danmark for første gang fundne blå birkebladhveps, Arge pullata, er fort­

sat i 1973 uden tilsyneladende at have voldt uoprettelig skade på birkebe­

voksningerne.

Pattedyr (Mammalia)

Flere indberetninger omtalte skader af rødmus og/eller egern på pyntegrønt­

bevoksninger især af Abies nordman­

niana i vinteren 1972/73. Der er tale om knopudhuling delvis ledsaget af afbidning af den yderste del af skud­

dene i de øverste grenkranse. Skaden kan blive overordentlig omfattende i økonomisk henseende, idet salgsmulig­

hederne for juletræer og pyntegrønt daler stærkt.

I modsætning til, hvad der gælder markmus, er det nogenlunde let at be­

kæmpe rødmus med musegiftkorn.

Udlægningen skal imidlertid være tæt og desuden utilgængelig for vildt (drænrør). Fasaner tager gerne muse- giftkornene (Crimidin) og tåler i bed­

ste fald 20 g af dem.

Flagspætter

En hårdt arbejdende flagspætte - for­

modentlig en sortspætte - truede i sommer med at omdanne en sommer­

hytte i Skærgården syd for Stockholm til Schweizerost, meddeler »Skogeie- ren« oktober 1973. Familien, som ejer hytten, var bragt til randen af fortviv­

lelse. Spætten havde af en eller anden grund fået en uforklarlig kærlighed til hytten. Den lavede huller i vægge og stolper og fortsatte til trods for, at man søgte at skræmme den bort. Eje­

ren har oplyst, at der ikke fandtes in­

sekter i træværket. Flagspætter er fre­

det, men ejeren fik »Naturvårdsver- ket«s tilladelse til at skyde dette ek­

semplar, og familien er igen faldet til ro.

P . H . 38