DET DANSKE

15. SEPTEMBER 1972 - NR. 9

tom ^li r

- . • ^. ;

7;

■ li

■"1-1

iTt

DET DANSKE

HEDESELSKAB

Porositrør

Det moderne drænings­

materiale for vanskelig dræning

DANSK POROSIT */,

Telefon (06) 14 22 22 Strandvejen 96 . Arhus C

Øst for Storebælt:

JYSTRUP Telf. Ortved 03628 - 300

■

MENT

■Hi

levete størrelser efter

d norner.

TfwrHaJéwerl

mtmm

Sælg træerne på roden

Undgå besværligt skovregnskab

Vi opkøber træer i kævle- og tømmerdim.

nord for hovedvej A 15.

Henv. skovteknikerne AMAGER & FOLNER Akselgaard

Pisselhøj

9600 Aars, tit. (08) 62 22 49

Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring

Gensidigt selskab ^ Oprettet 1898 Henvendelse til kredsens tillidsmand eller til hovedkontoret:

Vester Farimagsgade 19 . København V . Telf. (01) 15 03 50

□

S

TELEFON (06) 127155

^KViNDINE København - Sjæl land

SPECIALFIRMA ■ FORLANG TILBUD

BRANDE *TLF. 07-18 0755*

uM General Motors automobiler

Lager af gode, brugte vogne. Lager af reservedele og tilbehør.

Stort autoværksted Malerværksted

Diesel autoelektrisk afdeling

P E T E R H E N R I K S E N

Dumpen 12-14 . Telefon (06) 62 34 77

P R I N S E N S B R I «

CV|

J-rt$l C j?(

DANREGN

L.HAMMERICH&CO

GRØNNEGADE 57 -8000 ÅRHUS C

VARER

i J WJ Æ$m

mm _{w. *}

r c

^1?-Vf

f’ iv® , . *

•«

m

f ~ ‘ » . ■ .-»så#- ,

j p i ^ g g j g g - g g ,

li

... s

SAME lader

sig ikke standse

med "født" 4-hjulstræk, med luftkølet dieselmotor, med større trækkraft, længere levetid og færre driftsomkostninger. Derfor vinder de italienske SAME traktorer frem i danske landbrug, skovbrug, planteskoler og alle an­

dre steder, hvor der er brug for helt særlige trækegenskaber.

D e r e r e n SAME traktor til alle formål:

SAME DELFINO 35 4 cyl. - 35 HK

SAME AURORA 45 3 cyl, - 45 HK

SAME MINITAURO 60 3 cyl. - 56 HK

SAME SAME

CORSARO 70 SATUR NO 80 4 cyl. - 67 HK 14 cyl. - 78 HK

0^

SAME DRAGO 100 6 cyl. - 98 HK Importør for Danmark

£ ) B U C H T R U P

R A N D E R S - T E L E F O N (06) 42 99 33

P I N D S T R U P S P H A G N U M

• FIN - MELLEM - GROV - samt kvaliteten

• LØS, USORTERET Desuden leveres kvaliteten

• FIN TØRVESTRØELSE (sphagnum) i 430 liters poser og 200 liters poser Forhandlere overalt i landet

P I N D S T R U P M O S E B R U G %

8964 Pindstrup . Tlf. (06) 39 61 00

D R Æ N R E N S N I N G

Henvendelse kan ske til Hedeselskabets lokale kontor eller til hovedkontoret, 8800 Viborg,

telefon (06) 62 61 11, lokal 244.

'ans/t ^f^onJtontor

SKOVBRUGSREDSKABER, SKOVHEGN, SKOVBRUGSKEMIKALIER KEMISK UDTYNDING: Tormona 80 + udstyr

Mod Ædelgranlus (chermes) LINDAN 80 (80% Lindan) Ukrudtsmidler: GEIGY, PRAMITOL AT og DALAPON

Opkapnings-værktøj

Postbox 1 Telefon

4700 NÆSTVED Forlang venligst brochure (03) 80 01 10

RØDE

DRÆNRØR

2

- 8” - samt grenrør i

forskellige dimensioner

GALTEN TEGLVÆRK (06)943029

it*

et

i

( m

I I

9

«•

F A L D R Ø R 40-160 mm D R Æ N R Ø R 50-110 mm

T R Y K R Ø R 40-500 mm K L O A K R Ø R

110-500 mm

wavin

NORDISK WAVIN A.S. . WAVINVEJ 1.8450 HAMMEL . TLF. (06) 962000

Sjællands-lager: Skovvej 21 . 5330 Hvalsø . Telefon (03) 40 8217

RØDKJÆRSBRO CEMENTVAREFABRIK Ingeniør Jørgen Birk . Telefon Rødkjærsbro (06) 65 80 55

FORLANG TILBUD Fører kun mærkede varer

Alle arter betonvarer til afvanding og kloak føres på lager

SKOVPLANTER - LÆPLANTER - HAVEPLANTER

SKÆRBÆK PLANTESKOLE

Skærbæk . Telefon (047) 5 12 50*

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Plantekatalog tilsendes gerne på forlangende.

D e t betaler sig

ELEMENTBROER - JERNBETONSPUNSPLANKER

Specielle emner efter opgave. Alt i betonvarer efter D. S. 400 Ringkøbing Cementvarefabrik - Tlf. (07) 32 16 00

Videbæk Cementvarefabrik - Tlf. (07) 17 12 14 A/S N. SKYTTE

Stenvad Cementstøberi

Telef. Stenvad (063 - 8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle /\ mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

Frøavlscentret

H U N S B A L L E

Telefon Holstebro (074) 2 05 33 Frøavl og frøhandel

P E T E R S E N &

P E D E R S E N

V I B O R G

Telefon (06) 62 62 88 ALT I ELEKTRICITET

Petersværk Betonvare-lndustri

Nørresundby . Telefon (08) 17 10 55

Alt i betonvarer efter D. S. 400

Renseanlægget »Ringtanken« (Dansk patent nr. 59820)

flagstænger i alle længder

leveres færdige, høvlede og pudsede, lige til at male samt forsynet med hånd­

drejet knop og varmforzin- ket skødeklamp.

Behandlet enten med far­

veløs »Goriol« eller TRYK- imprægneret.

Rekvirer venligst brochure med priser.

E L L I D S H Ø J K R I D T - O G K A L K V Æ R K ved C. M. Christiansen . Århus Fabrikation Telefon: Ellidshøj (08 - 11 93 11) 4 og jordbrugskalk og

Århus (06) 12 76 33 foderkridtmel

■ Tegn abonnement på Hedeselskabets Tidsskrift ■

Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse

Tlf. Herning (07) 12 37 33 (fl. lin.) Kontortid:

Mandag, tirsdag og onsdag 10-16,

torsdag og fredag 10-17,30

Hulkjærhus Planteskole

Rødkjærsbro

Telefon (06) 87 03 33 - 87 00 25 PLANTER TIL SKOV LÆHEGN OG HAVE

AERGLITr

DANSK SIKKERHEDSPRÆNGSTOF.

Nr. 9

15. september 1972 93. årgang

I nummer 9:

Langs kommune­

vandløbene

Tilskud til kunstige søer Dødsfald

Vandet gjorde os rige Interesse for mergling Rekordsalg af jordbrugs­

kalk

Hold fast ved selskabs­

formen

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Slgfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Kontorchef B. Dalberg- Larsen (formand) Distriktsbestyrer J. Alsted Skovrider L. Oppermann Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedition:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (00) 62 01 11 Annoncepris: 70 øre/mm

Forsiden:

- Nu morer det mig ikke mere, kunne man læse af hundens diskrete mine­

spil, da den kom i land efter gentagne vellykkede apporteringer.

Hedeselskabets Tidsskrift

Bedre arbejdsteknik i hedeskovbruget

Hedeskovbruget må konstatere, at arbejdskraften i skoven bliver mindre år for år, og at skovarbejdernes gennemsnitsalder er stigende.

For at kunne klare arbejdsopgaverne må man der­

for gøre alt, hvad der er muligt, for at dygtiggøre den eksisterende arbejderstab, og skovarbejdet må gøres mere attraktivt for derved at stimulere tilgangen af ny arbejdskraft.

Arbejdet må rationaliseres ved, at nye arbejds- besparende redskaber og mekaniseret materiel brin­

ges i anvendelse, og gennem kursusvirksomhed må man forsøge at give skovarbejderne kendskab til en bedre arbejdsteknik ved at vise dem de nyeste ar­

bejdsmetoder og redskaber.

I erkendelse af, at Skovskolen i Nødebo ikke i til­

strækkeligt omfang kan honorere Hedeselskabets aktuelle behov for en intensivering af arbejderstabens uddannelse, har Hedeselskabet etableret en nærmere kontakt med Skovteknisk Institut, og man har tilrette­

lagt en række korte kurser.

Der er indtil nu holdt 4 kurser med det formål at give deltagerne, skovarbejdere, funktionærer og tje- nestemænd, et indblik i den rette arbejdsteknik og driftsmetode, så alle på lige fod kan diskutere arbej­

dets problematik set fra alle synsvinkler. Der blev især lagt vægt på brugen af rullebuk, brugen af motorsav og spade til afkvistning, retningsbestemt fældning, vedligeholdelse af værktøj og principperne i udvisning, indlæggelse af hugstspor, udbringning af effekterne samt opmåling.

Det kan være vanskeligt at gøre kursernes resultat op, men at dømme efter den interesse og begejstring, som kom frem i kursusdagene, har eksperimentet væ­

ret vellykket og følges nu op.

Med den

tilsynsførende langs kommunevandløb

Jørgen Kongstad

at slåning af sideskråninger er gjort forsvarligt, og

at lodsejerne langs vandløbet hol­

der hegnet i orden.

De to første punkter rummer få problemer, for den rutinerede arbej­

der ved til punkt og prikke, hvordan vandløbet skal se ud, før han afleve­

rer det til syn, og derfor får både han og den tilsynsførende rynkede bryn, når de under synsforretningen ser, at kreaturer på grund af dårligt hegn allerede har haft adgang til at træde brinkerne ned på ny.

I regulativet hedder det med hen­

blik på hegnet: Ved de til vandløbet Datoen, der står på tidsskriftets for­

side, den 15. september, er det tids­

punkt, da landets kommunevandløb skal være renset op. Men det er van­

skeligt at holde tidsfristen. Arbejdet er, efter at det gik over til kommu­

nerne i 1963, blevet samlet på færre hænder, og den rutinerede arbejds­

kraft til den praktiske udførelse har i stigende grad søgt andre arbejds­

pladser eller er at finde i pensioni­

sternes rækker.

Det er især kunsten at svinge en le, det skorter på, og i år er det mere på­

krævet end nogen sinde, fordi grøden på sideskråningerne er usædvanlig kraftig. Og det er betydelige distan­

cer, det drejer sig om. I Danmark er der i alt 12.000 km vandløb, der fal­

der ind under betegnelsen kommune­

vandløb, mens de noget større amts­

vandløb har en samlet længde af 5000 km.

*

Den tilsynsførende skal, når han inspicerer vandløb, især være op­

mærksom på,

at bunden og bredderne er i regu­

lativmæssig stand,

'?■ ■ • ■ : ’

. V X i ' " ' ' . ' i ; ■

o ■ - -

• •

wW:-

X i

k

j4

I

<K:

if

&

& å

r

: / isaHE

I forgrunden er vandløbet hugget frit for grøde. I baggrunden er en tæt skov af brændenælder ved at lukke sig over vand­

spejlet.

grænsende arealer, der bruges til løs­

drift, skal der anbringes og vedlige­

holdes forsvarlige hegn, der skal være anbragt 1 meter fra vandløbets øver­

ste kant. Vandingssteder skal være gravet uden for vandløbets profil og være frahegnet på en sådan måde, at kreaturerne ikke kan trænge ind i vandløbet. De fleste moderne regula­

tiver pålægger også lodsejerne pligten til at sprede det fra vandløbet opgra­

vede fyld. I ikke så få tilfælde kniber det imidlertid med at få bestemmel­

serne overholdt.

*

Filialbestyrer Jørgen Kong stad, He­

deselskabet i Års, har været tilsyns­

førende med kommunevandløb siden 1950, og han går hvert år 400 km for at syne denne vandløbstype i 5 vest- himmerlandske kommuner. I én kom­

mune vedligeholder kommunens folk vandløbene på timeløn. I de fire andre liciteres arbejdet ud. De samme vand­

løb kaldtes engang mindre offentlige vandløb. Derefter fik de navneforan­

dring til sognevandløb, og nu hedder de altså kommunevandløb.

- Vandløbsoprensning er ikke no­

gen ubetydelig post på kommunens regnskab, fortæller filialbestyrer Kongstad. - Den årlige udgift til ar­

bejdsløn og moms er 650.000 kr. i de 5 kommuner, jeg syner for, og derfor er det vigtigt, at regulativet overhol­

des, og at forsømmelser ikke giver anledning til unødige omkostninger.

- Hvad med forureningen i vand­

løbene?

- Det var på grund af forureningen, at udgiften til vedligeholdelse blev pålagt kommunerne i 1963, og blikket var da især rettet mod bysamfundene.

Men efter at »amtsvandløbsvæsener- ne« i henhold til bestemmelserne i den ændrede vandløbslov er begyndt

m

s: —

i i: _sil

"i

Velrenset stykke vandløb. Med stadie må­

les vandstanden over bundpselen, der an­

giver vandløbets dybde i henhold til regu­

lativet.

18 5

. s iinfwi' %

m

m

rt.V v m

€

mm

m

l- y^.

S5C -

■

■ -v wr^>

i ^■! 5 ■ ^. * ■ & ;

* *'^j ^ ■

>* te ^WS

'

j v & \

. * * *

»*,*!*%“ JMMHH

%

Kreaturer har her deres gang helt ned til vandløbet og har trådt det nederste af side­

skråningen ud i strømmen.

at føre skarp kontrol med vandløbe­

nes forurening, vil også dambrugene komme i søgelyset for forurening, og dambrug, der drives på en sådan måde, at de forurener vandløbene, vil blive pålagt rensningsforanstaltnin­

ger af en eller anden art.

- Er det tilstrækkeligt at gøre vand­

løbene op en gang om året?

- For langt de fleste kommune­

vandløb kræves der ikke mere efter regulativet. Det har i virkeligheden aldrig været tilstrækkeligt, men på den anden side vil det være en stor økonomisk belastning med to oprens­

ninger om året.

- Hvad skal vi gøre, når ingen vil rense vandløb mere?

- Jeg frygter den situation, der op­

står, når arbejdskraften, som er dyg­

tig til at udføre arbejdet og har lyst til det, er søgt andre steder hen, for jeg har endnu ikke set en maskine, der kan gøre arbejdet i de mindre

vandløb tilnærmelsesvis så godt, som

m

*5^

m

*

Simpelt, men acceptabelt vandingssted. En svelle hindrer kreaturerne i at vade for nær vandløbets kant.

det nu foretages med håndkraft. Når den dag kommer, da vi skal mekani­

sere, må vi uden tvivl slå af på det nugældende akkuratesse-krav. Der

ligger en stor opgave for maskin- fabrikanterne i at konstruere en ma­

skine, som kan bruges i de mindre

vandløb. hk

Tilskud til at lave kunstige søer

I de følgende 3 år kan jagtrådet med land­

brugsministeriets billigelse formidle et år­

ligt tilskud på indtil 15.000 kr. af jagtfon­

dens midler til projektering og tilsyn med udførelsen af kunstige søer og damme.

Den, der ønsker en kunstig sø anlagt, kan henvende sig til den lokale jagtkonsulent,

og hvis han finder stedet egnet, lader han anmodningen gå videre til over jagtkonsu­

lenten. Herfra bringes sagen til Hedesel­

skabet, som fremlægger skitseprojektet for fredningsplanudvalg og fiskeriministerium til udtalelse.

Dersom planen gennemføres, betaler jagt­

rådet Hedeselskabets udgifter. Hvis det modsatte er tilfældet, skal den rekvireren­

de lodsejer betale.

Jagtrådet anfører, at dets initiativ forud­

sætter, at der ikke ydes tilskud til projek­

ter, der er i strid med vandløbslov, fersk­

vandsfiskerilov eller naturfredningslov, og at landbrugsministeriet finder det hen­

sigtsmæssigt, at projektet på forhånd drøf­

tes med ejerne af de tilstødende ejendom­

me.

■....

:

*-■

fm m

m

m

. f ■ \>

■ r . '

En kunstig sø har bragt idyl, svømmefugle og fisk nær til en lille landbrugsejendom.

1 8 7

Dødsfald

J. C. Pedersen

I slutningen af juli døde pensioneret di­

striktsbestyrer J. C. Pedersen, Århus, i en alder af 78 år.

J. C. Pedersen var af landmandsslægt og født på gården Lundbakgård ved Testrup syd for Århus. Han var en mand med mange interesser, hvilket ses af hans tid­

lige ønske om erhvervelse af kundskaber på to højskoler, præliminæreksamen, land­

brugsskole, havebrugsskole og sidst land­

brugskandidat i 1917.

Siden da viede han sit livs arbejde i Hedeselskabets tjeneste indtil den tvungne

pensionsalder i 1963. først som assistent ved Aalborg-kontoret, indtil han blev distrikts­

bestyrer i Århus i 1922. J. C. Pedersen var Hedeselskabet en god mand i de mange år.

Han skyede aldrig en anstrengelse for sel­

skabets sag og var uhyre flittig og nøjagtig i alle sager.

De mange medarbejdere, han i tidens løb har opdraget, kunne af og til synes, at fli­

den gik for vidt, når aftenerne gik med enten i marken eller på kontoret, men alle respekterede J. C. for hans retskaffenhed og ærlighed.

J. C. Pedersen var nok af den gamle

»skole«, men han var altid åben for nye ideer i arbejdet, når det var noget, han mente kunne bruges uden at sætte nøjag­

tighed og kvalitet over styr.

Efter pensionstidspunktet var han ikke den, der satte sig hen. Han var altid ivrigt optaget af diverse kurser - slægtshistorie - og indtil sin død var han immatrikuleret på Århus universitet som arkæologistude­

rende.

Personligt var han en god mand med mange venner og ingen fjender, og vi er mange, der længe vil mindes J. C. Peder­

sen som en god kollega og kammerat.

J. Alsted.

Meddelelsen om, at forstkandidat Valentin Sibbern den 13. juli 1972 er afgået ved døden, kom som et tungt sorgens budskab for en stor kreds af fagfæller og venner ikke alene i Norge, men også i de øvrige skandinaviske lande.

Sibbern blev født i 1904 som søn af Georg Sibbern, der i årene 1910 til 1939 var kon­

torchef og direktør for Det norske Skogsel- skap. Det var næsten selvfølgeligt, at han tidligt og gennem hele sin tilværelse følte sig meget nært knyttet til skovbruget.

Han blev forstkandidat i 1928, var i årene 1929 til 1950 forstmester i Gruset Skogfor- valtning og helligede sig fra 1950 driften af en skovejendom i Grue, som han havde er­

hvervet som ung, og hvor han drev et møn­

sterværdigt skovbrug.

Valentin Sibberns evner og arbejdskraft blev taget i brug på en lang række områ­

der. I 1950 var han med til at stifte Skog- bruksforeningen af 1950, hvis første for­

mand han var, og han var til sin død et

aktivt medlem af styret i Norges Jæger- og Fiskerforbund.

Han vil dog især blive husket og påskøn­

net for sit arbejde i Det norske Skogsel- skap, hvor han i 25 år, først i Hedmark Skogselskap, senere fra 1960 som medlem af Det norske Skogselskaps landsstyre og fra 1962 til 1971 som styrets formand, i kraft af sine faglige kvalifikationer, sine fremragende forhandlingsevner og enestå­

ende menneskelige egenskaber fik tilrette­

lagt og gennemført en række sager af be­

tydning for norsk skovbrug.

Valentin Sibbern var Ridder af 1. kl. af Den Kgl. Set. Olavs Orden og æresmedlem af Det norske Skogselskap.

Valentin Sibbern var ivrig talsmand for et nært nordisk forstligt samarbejde, og mange venner, også i Danmark, er ved hans bortgang taknemmelig over at have lært hans helstøbte personlighed at kende og vil med hans nærmeste oprigtigt dele sorgen over, at han ikke længere færdes iblandt os.

K. P. Therkildsen

Skovfoged Kristian Peter Therkildsen, Grindsted, døde den 5. juli efter kort tids sygdom, 71 år gammel.

Han var født i Sebstrup ved Silkeborg, hvor hans far var mejeribestyrer. Efter skovfogedeksamen i 1921 og forskellige assistentstillinger fik Therkildsen i 1931 ansættelse ved Hedeselskabets 6. plantage­

distrikt i Grindsted, først som arbejdende skovfoged ved Frodeslund og Grindsted plantager, men snart blev det også til konsulentvirksomhed i hele distriktets østlige del.

*

I 1948 afløste Therkildsen forstassistent J. F. Jensen i Tarm og fik derved med hele distriktets vestlige del, der dengang gik til Vesterhavet, at gøre. Han blev dog boende i Grindsted, hvor han snart efter byggede hus på »Jorden rundt«. Fra 1948 var Ther­

kildsen desuden konsulent for Ølgod plant­

ningsforening.

Therkildsen fik på den måde et værdi­

fuldt kendskab til hele plantagedistriktet og dets befolkning. I de senere år samlede arbejdet sig mere og mere om ledelse af hugst- og kulturarbejder i plantagerne og ledelse af distriktets maskinstation, medens vejledningsvirksomheden trådte mere i baggrunden, men alligevel forsømte Ther­

kildsen ikke at holde kontakt med de mange lodsejere, hvis plantninger han følte medansvar for.

*

Skovfoged Therkildsen var en livlig og humørfyldt mand, der kunne tale med alle og som fik venner overalt, hvor han kom, og han havde altid en munter bemærkning til dem, han mødte på sin vej. Therkildsen gik stærkt op i sit arbejde, der nærmest også var hans hobby, og han var en prak­

tisk mand, som forstod at tilrettelægge ar­

bejdet både for sig selv, skovarbejderne og

andre, så opgaverne hurtigt blev løst, og uden at man hængte sig i småting. Når dertil kommer, at Therkildsen var flittig og virksom og næsten altid var på farten, forstår man, at der blev udrettet noget, hvor han kom frem, og at hans gerning har sat sig dybe og varige spor i den egn, hvor han færdedes og virkede igennem 40 år.

Det er en sorg og et savn, at Therkildsen ikke er mere, men det er en trøst, at hans sygeleje ikke blev af længere varighed, for det havde ikke passet til hans natur.

Skovfoged Therkildsen blev ved sin 70- års fødselsdag og sin afgang fra Hedesel­

skabets tjeneste i 1971 tildelt den kgl. for­

tjenstmedalje. - Han efterlader sig sin hustru, Ellen Therkildsen, en datter, der er tandlæge i Frederikssund, og en søn, som er lærer i Åbenrå.

G. Bundesen.

Medlem af Hedeselskabets repræsentant­

skab gennem 25 år, forpagter Hartvig Fabricius, Nysø ved Præstø, døde i august, næsten 85 år.

Forpagter Fabricius hørte til landbrugets markante skikkelser. Han var betroet be­

tydningsfulde lederposter i landboorgani­

sationerne, og på det faglige plan var han en anset landmand, hvis virkefelt var Ny­

gård ved Præstø, som han ejede, og Nysø og Jungshovedgård, der var forpagtede.

Især husdyrholdet og husdyrhandelen hav­

de forpagter Fabricius’ interesse, og han var medstifter og senere formand for DLK, Danske Landbrugeres Kreatursalgsfor­

ening. Også andelstanken forfægtede han med stor styrke.

Det danske Hedeselskab er forpagter Hartvig Fabricius tak skyldig for råd og dåd, som selskabet nød godt af, mens han, indtil i fjor, var medlem af repræsentant­

skabet.

1 8 9

Vandet har gjort os rige

Skjernåkanalen, Danmarks største kanal for engvanding, har ledet vand i 100 år.

- Vi sad og sultede ved vore gårde.

Jeg døjede med at holde 7 køer og 2 heste, men nu har jeg 24 kreaturer og 5 heste - jo, vandet har gjort os rige, sagde en Sdr. Felding-landmand, da han i 1891 kørte gæster, som hav­

de deltaget i et stort folkemøde på Hjortsballehøjene i forbindelse med Hedeselskabets 25 års jubilæum, gen­

nem Skjernå-dalen.

Det var et glimt af en egns udvik­

lingshistorie, som Hedeselskabets di­

rektør, K. Sandahl Skov, gav i Sdr.

Felding den 26. juli ved en fest, der markerede 100-året for I/S Skjernaa- kanalens tilblivelse.

- Sikkert er det, at Store Skjernaa- kanalen fik en enorm betydning for denne egn, fortsatte direktør Skov, - og det er sikkert første gang her i landet, at lodsejere er samlet i anled­

ning af, at deres vandingskanal er 100 år.

Gennem mange år var det en på­

skønnelsesværdig gerning at forvand­

le udmarker til frugtbart kulturland.

I alle befolkningskredse stod der re­

spekt og anerkendelse om dette ar­

bejde, der var med til at fremme lan­

dets økonomi og dermed hele sam­

fundsudviklingen. Det er denne kom­

bination af flid, viden og fremsynet­

hed, der har bragt vort landbrug frem til det stade, det har i dag.

Men vi må konstatere, at de værdi­

målere, der har været gældende, ikke mere anerkendes i samme grad. Fra mange kredse hævdes i dag, at det er for dyrt at forøge vore materielle værdier, når betalingen skal være tabet af vore sidste naturressourcer.

Vi skal værne og bevare dansk natur, men jeg finder, at det kulturland­

skab, der kom ud af det sure slid og

* T- o

5m¥lk . A'-fl

i i

En moderne bådgrødeskærer holder Skjernåkanalen fri for overflødig vegetation

'41*. 1

> •

Ak F

'jM ' V, ^f f • - H.^,,v

*

4

f*.w

Typisk stemmeværk ved Sandfeld i en anden af kanalerne ved Skjernåen.

de mange års arbejde, er smukt at se på og færdes i.

Det er et dominerende element i dansk bondekultur, at jorden ikke blot skal dyrkes, men at den også stadig skal forbedres. Det forhold skal med i debatten om æstetisk naturbevarelse og jordbrugserhverv.

Landmanden må have albuerum, kunne disponere og realisere, hvis han skal overleve som bonde.

Det er tvingende nødvendigt for vort samfunds udvikling, at der sta­

dig er plads og muligheder for men­

nesker af den type, der allerede i 1866 - det samme år som Hedesel­

skabet blev grundlagt - henvendte sig til selskabet med anmodning om at få udarbejdet en plan for bevan- ding af arealerne nord for Skjernå, sluttede Sandahl Skov.

*

I Hedeselskabets Tidsskrift nr. 10, 1896, skriver justitsråd Krarup, at oberstløjtnant Læssøe, som omkring

1846 forestod Generalstabens opmå­

linger af Skjernådalen, formentlig er den, der tidligst øjnede muligheden for engvanding langs åen. Som den første opdagede han det store fald, vandløbene i Skjernådalen har, og henledte opmærksomheden på det.

Mange udmalede sig de store resul­

tater, engvandingen kunne indebære, men ingen turde tænke sig opgaven af mangel på penge. Oberstløjtnant Læssøe faldt senere i slaget ved Isted 1850 og kom ikke til at præge planer­

ne, der realiseredes en snes år senere.

Interessen for engvanding var be­

gyndt at vågne i 1840’erne her i lan­

det, og en gruppe unge mænd, der ville studere metoden i Tyskland, fik deres udgifter dækket af regeringen.

En af dem hed . Feddersen, og han startede en »undervisningsanstalt« i Karup med tilbud om engvandings­

lære. Blandt hans elever var også en ingeniørløjtnant Enrico Dalgas, som boede i Holstebro og var knyttet til

1 9 1

W' ■ i&-- r ; *

*Z5f\z

■$m_{.r '- 5fe}

S®

F. F. Tillisch

- skaffede 10.000 rigsdaler

generalstabens vejanlæg.

Tiden gik, skriver justitsråd Kra­

rup, som en tid var formand for Hammerum Herreds landøkonomiske Selskab, og vi fik krigen 1864. I 1865 passerede kongen Herning, og med sig havde han indenrigsminister Til­

lisch. Krarup nævnte for ham de mu­

ligheder, der var for egnen, hvis der kunne skaffes økonomisk udvej for et vandingsprojekt, og han var straks interesseret i sagen.

Da Krarup senere henvendte sig i indenrigsministeriet, var Tillisch af­

løst på ministerposten af Estrup, som ikke ville stille midler i udsigt. Imid­

lertid var Tillisch direktør for Det classenske Fideicommis, og til ham gik da den noget mismodige Krarup.

De havde en længere samtale om sagen, og nogen tid efter fik Krarup brev fra Tillisch, som meddelte, at Fideicommiset havde skænket 10.000 rigsdaler til sagens fremme.

»Jeg var som himmelfalden«, skri­

ver Krarup, »og sammenkaldte saa vidt muligt Beboerne, der under-

skreve en Taksigelse til Det classen­

ske Fideicommis. Imidlertid forholdt dog en del Beboere langs Vand­

løbene sig saa uforstaaende og tviv­

lende, idet de ansaa Tilsagnet for utroligt, at de nogen Tid efter sendte en Mand til mig (Lars Studsgaard i Skarrild) for at faa Tillisch’s Brev at se!«

Nu var der penge til rådighed, men hvem skulle bruge dem? Hedeselska­

bet stod foran sin tilblivelse, og Til­

lisch ønskede derfor, at indenrigs­

ministeriet skulle stå for det hele.

Kort tid efter konstituerede Hede­

selskabet sig, begyndte at virke og vandt mere og mere tillid overalt.

Selskabet fik overladt de 10.000 rigs­

daler og begyndte det indledende ar­

bejde til kanalen, der i en længde på 30 km blev gravet nord for Skjernåen mellem Arnborg og Ahier ved Borris.

*

»Der er kommet noget meget be­

tydeligt ud af Hedeselskabets Virk­

somhed med at anlægge Vandings­

kanaler«, skriver Askovs forstander, Ludvig Schroder, i sin bog Det dan­

ske Hedeselskab 1866-1891. »Det har ledet Bygningen af 102 Kanaler, der tilsammen have en Længde af 48 Mile, som føre 2250 Kubikfod Vand i Sekundet, og som vande omtrent 12.000 Tdr. Land. De fleste Kanaler have en Længde mellem ¹A og 1 Mil med en Vandføring af mellem 10 og 30 Kubikfod i Sekundet. Den store Skjernaakanal er den længste af dem alle. Den er 2‘Vi Mile lang, fører 130 Kubikfod Vand i Sekundet og yder fuld Vanding til omtrent 700 Tdr.

Land . . . Værdien af de nye Enge, der ere fremkaldte ved Hedeselskabets Kanalanlæg, er ansat til omtrent 5 Millioner Kroner«.

- Skjernåkanalen blev første gang projekteret og nivelleret af kaptajn

*■ . ' J

t i^m

Skjernåkanalen er Danmarks største vandingskanal. Aløbet skimtes øverst til venstre.

Dalgas og ingeniør Holten. Forhand­

lingerne med lodsejerne varede i 3 år, og enkelte satte sig med hænder og fødder imod, at anlægget blev ført gennem deres jord, fortæller Chr, Dalgas i Hedeselskabets Tidsskrift, efter at han i 1895 havde besøgt egne­

ne ved Skjernå og »interviewet« nog­

le landmænd, som kunne huske, da kanalen blev gravet.

Da entreprenøren, som skulle ud­

føre arbejdet, kom til N.N.s ejendom, forbød denne ham at grave videre, og under disse omstændigheder måtte kaptajn Dalgas og bestyrelsen give møde. Chr. Dalgas fortæller, at hans far spurgte N.N., om det var hans agt at standse arbejdet?

- Ja, det er, sagde N.N.

- Godt, sagde Dalgas, - og hvilke midler vil De anvende for at bevirke dette?

- Magt, svarede N.N.

Trods Dalgas’ fremragende for­

handlingsevner tog drøftelserne med den genstridige lodsejer flere dage.

Til sidst gav han sig, kanalen kom over hans areal, og han blev af den grund en velstående mand.

Chr. Dalgas konstaterede under sit besøg i 1895, at det merudbytte, de vandede arealer gav i de nærmest følgende år efter kanalens åbning, var stærkt aftagende, fordi jorden ikke fik tilført næringsstoffer, og han bemærker, at på Birkebæk avledes der på en vandet eng 20 læs hø, men ved også at tilføre for 100 kr. kunstig gødning øgedes udbyttet til 35 læs fortrinligt enghø.

*

Engvandingen, der i mange år sti­

mulerede mulighederne for høbjerg­

ning og kreaturgræsning, er nu stort 1 9 3

set ophørt. Men kanalen er ikke ble­

vet overflødig. Foruden at give vand til græssende kreaturer sikrer den jordens fugtighed i vid omkreds, og mange vandkanoner og sprinkleran­

læg henter i kanalen »regn« til tør­

stende afgrøder. Dertil kommer, at flere og flere, både fastboende og turister, har fået øje for de æstetiske værdier, kanalen føjer til landskabs­

billedet.

Formanden for I/S Skjernå-kana- len, gårdejer Ole Vestergaard Jensen, Drogstrup, rettede ved jubilæums­

festen en særlig tak til Jens Pedersen, Arnborg, som i 31 år har sørget for perfekt regulering af stemmeværket.

Desuden modtog formanden en værdifuld gave af gårdejer F. Kam-

mersgaard Rasbjerg, Borris: To origi­

nale landkort, som viser de opmålin­

ger Enrico Dalgas foretog forud for kanalgravningen. Med Dalgas’ hånd­

skrift er anført, at han har projekte­

ret, og Boisen har nivelleret. F. Kam- mersgaard Rasbjerg overtog kortene efter sin far, som først i 30’erne var formand for Skjernå-kanalen.

For det tilfælde, at kanalen får lov at føre vand i endnu 100 år, har sel­

skabets bestyrelse formået tidligere forstander Helge Drewsen, Skjern, til at filme egnen langs kanalstræk­

ningen, så efterslægten ved den even­

tuelle jubilæumsfest om 100 år kan drage sammenligning med fortiden.

hk

Stadig interesse

for mergling

- Vi har holdt igen på investeringer­

ne, men har udvidet de arealer, der samles kalk på, således at der i Hil- lerslev er et areal til lufttørring på 37 tønder land foruden området ved det gamle kalkværk, sagde formanden for Vestjyllands Mergelforsyning, gård­

ejer Trier Høj, Vostrup, ved general­

forsamlingen i Skjern.

- Fra Hillerslev er der i 1971 solgt 117.000 tons jordbrugskalk, og des­

uden har fabrikken Synopal aftaget

46.000 tons rå kalk. Fra Mjels er der solgt 109.000 tons jordbrugskalk.

I Klaabygaard er der udkørt 40.000 meter mergel og i Damhusaa lige ved 20.000 meter. Vedbliver der med at være så stor interesse for mergling, er den tid ikke fjern, da vi skal købe nye arealer til mergelgravning.

Kassereren, Karl Bloch-N ielsen, Billum, oplæste regnskabet, der røbe­

de et godt år med rekordsalg. De to kalkværker havde et varesalg på godt 4 mill. kr. og et driftsmæssigt over­

skud på lige ved 1 mill. kr. Mergel­

lejernes salg var på 422.000 kr., og det driftsmæssige overskud var 51.967 kr.

Afskrivninger udgjorde 30 pct. eller lige ved V2 mill. kr.

Vestjyllands Mergelforsyning leve­

rer 15 pct. af den samlede jordbrugs­

kalk-produktion og 80 pct. af merge­

len.

m

Årsmødedeltagere - fra venstre: Landkonsulent Kaj Skriver, Skanderborg, konsulent S.

P. Sørensen, Viborg, gårdejer Lambert Hansen, Janderup, og borgmester O. Th. Nielsen, Viborg.

Rekord for salg af jordbrugskalk

- Der blev i 1971 solgt og udbragt ca.

1,5 mill, tons jordbrugskalk og 76.000 m³ mergel, der spredt på marken an­

drager en værdi af 52 mill. kr. - 1971 er således et rekordår med hensyn til salg af jordbrugskalk, sagde forman­

den for foreningen De danske Kalk- og Mergelselskaber, gårdejer Lam­

bert Hansen, Janderup, ved årsmødet i Viborg.

I sin indledning havde formanden udtalt mindeord over Hedeselskabets direktører Fr. Heick og Niels Basse.

- Endnu er der dog ikke balance mellem jordbrug og tilførsler, fort­

satte Lambert Hansen, - og proble­

met er størst i Vestjylland, idet land­

boforeningernes planteavlsberetning

1971 anfører, at 77 pct. af de udtagne jordprøver viser kalktrang. I Nord- og Østjylland er tallene henholdsvis 66 og 65 pct.

Selskaberne omsatte hele den ud­

bragte mergelmængde samt 229.000 tons kalk - omregnet i tons kulsur kalk en lille femtedel, eller omtrent samme andel som i 1968 og 1969. I kr.

ca. 9 mill.

Der blev i 1971 bevilget lån for i alt 3,5 mill. kr. Beløbet er af samme størrelse som i 1970. Beløbet pr. lån­

tager er dog stadig stigende og er i gennemsnit 3700 kr. Til sammenlig­

ning er der over en 12-års periode fra 1960 til 1971 færdigbehandlet planer for 18.700 aftagere til et samlet beløb på 41,5 mill. kr. eller 2200 kr. pr. lån­

tager.

Lånerammen opbrugt

I januar i år meddelte økonomi- og budgetministeriet, at den foreløbige låneramme på 95 mill. kr. var ved at være brugt, og man spurgte, om den ønskedes udvidet. I samråd med He­

deselskabet anmodede vi om et tillæg på 5 mill. kr. til i alt 100 mill., og

1 9 5

denne anmodning anbefaledes af landbrugsministeriet.

I marts meddelte økonomi- og bud­

getministeriet via landbrugsministe­

riet, at staten ikke ønskede at yde garanti udover de tidligere nævnte 95 mill. kr. I samme skrivelse bemærkes, at der mellem ministeriet og Natio­

nalbanken er aftalt en overgangsord­

ning på 2 mill. kr. uden statsgaranti.

Vi havde senere et møde med øko­

nomiminister Per Hækkerup, hvor han fastholdt sit standpunkt. Ministe­

rens argument var, at der på grund af den lave rente - ca. 3 pct. under markedsrenten - blev tildelt lånta­

gerne en skjult subsidie. Ministerens opfattelse er korrekt, men subsidien målt i kroner kan for den enkelte lån­

tager kun opfattes i forstørrelsesglas.

Der opnåedes dog dét, at over­

gangsbeløbet forhøjedes til 3,3 mill, kr.

Planer, der udarbejdes efter den 26. maj, må finansieres på et andet grundlag og til gældende markeds­

rente.

Ikke kollektive lån

Hvis et pengeinstitut, som det en­

kelte selskab sædvanligvis samarbej­

der med, ikke mener at kunne finan­

siere kommende plan.er, kan vi regne med, at en kreds af regional-banker, der sammenlagt dækker det meste af Jylland, vil træde i Nationalbankens sted.

Spørgsmålet er også drøftet med en realkreditinstitution, der for så vidt var interesseret i at yde de nødven­

dige lån. Der er dog den ulempe, at statutterne for en realkreditforening siger, at der for hver låntager skal foreligge et pantebrev. Kalkselskabet kan således - som det er sædvane i Nationalbanken - ikke ad denne vej optage et kollektivt lån.

Alt i alt må det desværre konstate­

res, at de relativt billige lån, selska­

berne i en årrække har kunnet opnå til sine medlemmer, er der indtil videre lukket for. Den nuværende regering er jo i visse henseender utroligt nøjeregnende, især mod de produktive erhvervsområder.

Det kan vist fastslås, at ingen an­

svarlige organisationer - heller ikke landbrugsministeriet - i dag ønsker mergelloven og dermed fortrinsretten ophævet. Det ville også være uden mening umiddelbart foran indtræden i EF op på et tidspunkt, hvor vi næp­

pe véd, hvad loven kan udnyttes til.

Til bestyrelsen valgtes et nyt med­

lem, idet Sigurd Kyvsgaard, Tylstrup, afløste Hans Jensen, Vorsaa, som ikke ønskede genvalg.

Hedeselskabet ikke omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen

Det er nu fastslået, at Hedeselskabet ikke omfattes af loven om offentlighed i forvaltningen. Ombudsmanden har i an­

ledning af en sag anmodet justitsministe­

riet om en udtalelse, og ministeriet har derpå meddelt, »at Det danske Hedesel­

skab må siges at være i besiddelse af en sådan grad af selvstændighed i forhold til den offentlige forvaltning, at det ikke kan anses for omfattet af loven om offentlig­

hed i forvaltningen«.

Vækst i Jiffy-potter

Aktieselskabet Jiffy Products Ltd. med­

deler, at det i det forløbne regnskabsår har øget omsætningen med 3 mill. kr. til i alt 30 mill. kr.

Den norske produktion blev i fjor flyt­

tet til Ryomgaard på Djursland, hvor fir­

maet i forvejen havde en fabrik, der er blevet udvidet og nu beskæftiger 125 med­

arbejdere. Samtidig er produktionen blevet fordoblet, og det samme er forbruget af råmateriale, tørv, som leveres af Pindstrup Mosebrug.

Hold fast ved

selskabsformen

- Arbejdet med mergel- og kalksel­

skaberne har i det sidste års tid været mere spændingsfyldt end tidligere, fordi nogle af landbrugets egne folk mener, at selskabsformen er et levn fra fortiden, medens andre mener, at det netop nu er vigtigt at holde fast ved denne ordning, som gennem man­

ge år har været til stor nytte, sagde konsulent S. P. Sørensen, Hedeselska­

bet, ved kalk- og mergelselskabernes årsmøde i Viborg.

- Rekordleveringen i 1971 svarer til godt 500 kg jordbrugskalk pr. ha

landbrugsareal, men for at der skal blive noget til udvaskning og til at modsvare dét, der tages bort med salgsafgrøderne, må vi endnu højere op.

Om selskabers virksomhed og for­

bruget af jordbrugskalk som helhed har konsulent S. P. Sørensen udarbej­

det følgende oversigt:

Kalk- og mergelselskabernes virksomhed

I løbet af året er der arbejdet med 21 sager, der er forelagt landvæsens­

kommissionen til godkendelse.

Til sammenligning er anført de til­

svarende tal for 1969 og 1970.

Antallet af sager er uændret 21, men låntagernes antal er faldet ca.

10 pct. Til gengæld er de enkelte lån større og andrager nu i gennemsnit 3733 kr. pr .ejendom, så den samlede lånesum er uændret ca. 3,5 mill. kr.

som i 1970.

c m m s

'-'^vv

III

Med transportør sendes jordbrugskalken på lager i den store lade

1 9 7

Tabel 1.

Planlagte arbejder 1969 1970 1971

Antal sager ... 26 21 21 Antal aftagere ... 1.628 1.062 955 Mængde mergel ... 45.983 m^:t 38.311 m³ 10.083 m³ Mængde kalk ... 137.725 t 96.001 t 110.281 t Anslået udgift ... 5.016.737 kr. 3.582.510 kr. 3.565.017 kr.

Gennemsnitligt lånebeløb 3.081 kr. 3.373 kr. 3.733 kr.

Den store produktion i 1971 har således ikke bevirket større låneop­

tagelse i beretningsåret, men meget tyder på, at den vil finde sted i det kommende år.

Prisen pr. ton kulsur kalk leveret spredt på marken i form af jord­

brugskalk, gennem selskab inch ad­

ministration, er beregnet til 42,06 kr.

i 1971 mod 42,09 kr. i 1970.

Mergelprisen er på tilsvarende måde beregnet til 39,75 kr. pr. ton kulsur kalk i 1971 mod 39,98 kr. i 1970.

Kalk- og mergelselskabernes lån­

givning er finansieret over National­

banken mod finansministeriets ga­

ranti. Renten, der følger National­

bankens diskonto, er faldet flere gan­

Tabel 2.

ge og var l^lh> pct. p. a. ved årets slut­

ning.

Lånerammen blev søgt udvidet med 5 mill. kr. til 100 mill, fra 95 mill, kr., som er det beløb, der i alt har været udlånt under ordningen siden 1932.

Udlånet er i øjeblikket på ca. 20 mill, kr.

Hverken staten eller Nationalban­

ken har haft tab på disse lån.

Leverede kalk- og mergelmængder gennem selskaber

Der er ophævet 7 selskaber i årets løb, og der er nu 63 tilbage; heraf har 36 været virksomme med nye leve­

ringer, medens resten har ligget stille.

De årlige leveringer af kalk og mergel gennem selskaber fremgår af tabel 2, der omfatter en 10-årig pe­

riode.

År Antal

selskaber

Udkørt Svarer til

kulsur kalk 1000 t

Udgift 1000 kr.

mergel 1000 m³

jordbrugskalk 1000 t

1962 50 124 30 77 2470

1963 51 113 42 82 3228

1964 49 166 86 141 5422*)

1965 48 121 110 140 5800*)

1966 41 111 125 143 6049*)

1967 41 102 132 145 6081*)

1968 37 100 175 177 7426*)

1969 35 79 183 173 7149*)

1970 34 37 91 85 3527*)

1971 36 76 229 206 8600*)

*) incl. spredning

Det fremgår, at de leverede mæng­

der er mere end dobbelt så store som leveringerne i 1970, og beregnet som kulsur kalk er der leveret 17 pct.

mere end i 1968, der var det hidtil største år. Omkostningerne er bereg­

net til 8,6 mill. kr. i alt, hvoraf ca. ¹U er betalt kontant, og de resterende ²/s er på lån.

Kalk- og mergelselskaberne om­

satte ca. 17 pct. af den samlede pro­

duktion i hele landet eller ca. 20 pct.

af produktionen i Jylland.

Amtsvis er selskaberne fordelt som vist i tabel 3.

På grundlag af indsamlede oplys­

ninger fra alle kendte producenter af jordbrugskalk og mergel samt suk­

kerfabrikkerne kan den samlede kalkmiddelproduktion i 1971 opgøres som vist i tabel 4.

Gode vilkår for produktionen og stor efterspørgsel fra landmændene var årsagen til, at der kunne frem­

bringes rekordproduktion af jord­

brugskalk i 1971. Mergelen og kalk­

slammet fra sukkerfabrikkerne dæk­

kede mindre end 4 pct. af det samlede forbrug af kulsur kalk i hele landet.

Jordbrugskalken er fremstillet på 19 værker i Jylland og 7 på øerne.

Tabel 3.

Amt Selskaber Jordbrugs­

kalk tons Mergel m³ Beregnet som ren

kulsur kalk i alt %

Ringkøbing ... ... 8 57.212 29.805 56.762 28

Ribe ... . . . 1 0 60.017 40.000 63.014 30

Vejle ... ... 7 37.481 4.909 30.566 15

Nordjylland ... ... 4 14.646 10.984 5

Viborg (og Thisted) . . 4 36.854 1.185 28.234 14

Sønderjylland ... ... 2 6.893 5.169 2

Århus ... . . . 1 15.542 11.657 6

36 228.645 75.899 206.386 100

Tabel 4.

Råvare Kulsur kalk

1000 1000

Mergel ... 76 m³ 35 t

Kalksten til sukkerfabrikker 50 t 45 t

Jordbrugskalk . . . 1.475 t 1.128 t

Kalenderår 1971

» 1970

» 1969

» 1968

» 1967

» 1966

» 1965

» 1964

» 1963

» 1962

I alt: 1.208 t 713 t 1.026 t

944 t 867 t 786 t 795 t 772 t 470 t 421 t

1 9 9

Transportvogn ved kalkleje

Tabel 5. Kalkproduktionens størrelse og fordeling mellem landsdelene angivet som kulsur kalk i 1000 tons og procent:

1967 1968 1969 1970 1971

Jylland ... 687 79% 766 81% 835 83% 552 77% 1005 83%

Øerne... 180 21% 178 19% 191 17% 161 23% 203 17%

Hele landet --- 867 944 1.026 713 1.208

Tabellen angiver den samlede pro­

duktion af jordbrugskalk, mergel og kalkslam beregnet som kulsur kalk.

Tallene for Jylland omfatter jord­

brugskalk + mergel, og tallene for øerne omfatter på samme måde jord­

brugskalk + kalkslam fra sukker­

fabrikationen. Det antages, at over­

førslerne af kalk mellem landsdelene stort set ophæver hinanden, så lands­

delens produktion svarer til forbru­

get. Ud over de anførte kalkmængder har nogle værker eksporteret en del kalk til Sydslesvig.

Tabel 6.

Forbrug af kulsur kalk beregnet pr. ha pr. år

Dyrket areal ha 1966 1967 1968 1969 1970 1971

Jylland ... 2.074.486 296 331 369 402 266 484 Øerne ... 915.709 187 197 194 209 176 222 Hele landet ... 2.990.195 263 290 316 343 238 404

Den store tilbagegang i kalkforbru­

get i 1970 var af midlertidig karakter, og der blev leveret ekstra meget i den efterfølgende tid. - Jordens kalktil­

stand fortjener den allerstørste op­

mærksomhed, fordi den stærkt sti­

gende anvendelse af sure gødninger betinger et stort kalkforbrug.

Spred PK-gødning nu, så har De et

forspring til foråret.

:

'

'.-■i-.'’-

!»■/- , S''

Når først vinteren er forbi, bliver der nok at tage fat på. Få grundgødskningen med PK klaret nu i efteråret - overalt, hvor forholdene tillader det.

Så er jorden klar til nedfældning af flydende am­

moniak til foråret. Tal PK med Deres gødnings­

forhandler.

w%

Superfos