Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Døden i Bangkok Hilton

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Tema: krigen mod terror

Guantánamo

amnesty

de glemte fanger

50 fanger på Guantánamo kan ikke vende hjem af frygt for tortur.

MedleMsblad for aMnesty InternatIonal I febrUar 2008

1

ⁿ

08

den sidste bøddel Chavoret Jaruboon henrettede 55 dødsdømte fanger i Thailand.

koncert i sandholm Kira Skov samlede sine musikalske venner til koncert for asylansøgerne.

landsmøde

Se programmet for Amnestys årsmøde i april.

– deT endelige opgør

(3)

Bødlen fra Bangkok

Protest mod Guantánamo Fogh i Afghanistan Irene Khan i Bangladesh

6

TEMA Guantánamo – det endelige opgør Amerikanske borgerretsgrupper og advokater har været igennem en lang og bitter kamp mod præsident Bush og regeringsapparatet for at sikre fangerne på Guantánamo retten til at få deres sager prøvet ved en civil domstol. En kamp, som har budt på vigtige juridiske sejre i USA’s højesteret og alvorlige politiske tilbageslag i Kongressen. Over 500 advokater har ydet gratis juridisk bistand til Guantánamo-fanger, der har været tilbageholdt i seks år under ekstreme forhold uden sigtelse og uden at blive stillet for en dommer. Forude venter nu den afgørende dom fra højesteret, som skal bestemme, om den amerikanske forfatning giver fangerne krav på en dag i retten.

Læs gennemgangen af USA’s krig mod terror og beretningen fra de advokater, som har besøgt Guantánamo.

16

TEMA En umulig mission?

Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har ikke givet de resultater, som man havde forventninger om, da missionerne blev indledt. Genopbygningsindsatsen halter langt bagefter, de prodemokra- tiske kræfter har svære kår, og soldaterne bruger så mange ressourcer på at beskytte sig mod angreb, at de ikke kan løse de civile opgaver. Anja Dalgaard-Nielsen, der indtil 31. januar var seniorforsker på Dansk Insti- tut for Internationale Studier, men nu er afdelingschef i PET, anbefaler at satse massivt på genopbygning. Læs interviewet med terroreksperten.

18 Døden i Bangkok Hilton

I perioden 1984 til 2002 henrettede Chavoret Jaruboon 55 dødsdømte fanger med sin maskinpistol i det berygtede thailandske fængsel Bang Kwang – i folkemunde kaldet Bangkok Hilton. Da Thailand i 2003 skiftede henrettelsesmetode fra skydning til dødelig indsprøjtning, havde bødlen fået nok.

”Når jeg passerede cellerne på dødsgangen, samlede folk hænderne over hovedet i bøn. Da jeg nåede frem til den rette fange, kunne jeg se hans blod forsvinde fra ansigtet. Jeg studerede altid et fotografi først for at være sikker på, at jeg hentede den rigtige. I cellen mødte jeg øjne fyldt med rædsel”, fortæller Chavoret Jaruboon i et interview med Amnesty.

22 Demokratisk åndenød i Bangladesh

Det politiske system i Bangladesh har i over et år været sat ud af spillet af en militær undtagelsestilstand. To kvindelige partiledere sidder fængslet for korruption. Universitetsprofessorer er anholdt for at opfordre stude- rende til at demonstrere, og ytringsfriheden er underlagt stram censur. Amnesty Internationals generalsekretær Irene Khan, der selv er fra Bang- ladesh, besøgte landet på en såkaldt high level mission i januar, og hun tog den danske generalsekretær Lars Normann Jørgensen med på rejsen.

4

^Nyheder

Danske og internationale nyheder om politik og menneskerettigheder.

11

Guantánamos PR-lejr USA oprettede PR-lejr, der skulle skjule virkelig- heden bag pigtråden.

14

Flygtning ved en fejltagelse 80 Guantánamo-fanger kan ikke vende hjem af frygt for tortur og forfølgelse.

24

Kultursiderne

Klaus Rothstein giver sit bud på månedens bedste bøger og film.

26

Landsmøde 2008

Film, foredrag, workshops og koncert, når Amnesty holder landsmøde den 26.-27. april.

32

Postkort som missiler

Hashil blev løsladt fra dødsgangen i Tanzania, da postkort fra Amnesty-medlemmer væltede ind i fængslet.

30

Amnesty i glimt

Læs om Lars H.U.G., Henrik Nordbrandt, Johan Olsen, Pato, Rolf Sørensen, Louise Ørnstedt, Rikke Hørlykke, Statsdiskriminationen.dk og Protect Me.

34

Kommentar

Musikeren Kira Skov gav koncert for asylansøgerne i Sandholm-lejren.

35

Skriv for Liv

Amnestys verdensomspændende brevaktioner for samvittighedsfanger er enkle at udføre, men har stor gennemslagskraft. Deltag!

InDHoLD

Udkommer i 2008: 29. maj, 19. septem- ber og 28. november (Deadline 25. april, 13. august og 22. oktober)

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nød- vendigvis reflekterer Amnesty Internationals holdning. Eftertryk med kildeangivelse er kun tilladt efter forudgående aftale med redaktionen.

Miljøcertificeret: Svanemærke godkendt.

meDLemsbLaD for Dansk afDeLInG af amnesty InternatIonaL

Amnesty International Gammeltorv 8, 4.og 5.sal 1457 København K Tlf. 33 45 65 65 Fax 33 45 65 66 Giro 407-8470 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk

Amnesty i Aalborg Priorgade 1A · 9000 Aalborg Tlf. 98 10 17 17

Amnesty i Odense

Vestergade 57, 2. sal · 5000 Odense C Tlf. 66 13 08 78

Amnesty i Århus

Mejlgade 50, 1 sal · 8000 Århus C Tlf. 86 19 28 77

Redaktør: Ole Hoff-Lund, ohl@amnesty.dk Ansvarshavende: Lars Normann Jørgensen.

Redaktionel bistand: Datagraf Client Publishing.

Design og produktion: Datagraf.

Forsidefoto: Mark Wilson/Getty Images.

Oplag: 86.500. ISSN: 0906-4184.

Abonnementspris: 180 kr. pr. år.

Foto: Amnesty

Foto: David Høgsholt

Foto: Scanpix

Når statsminister Anders Fogh Rasmussen den 29. februar besøger præsident George W. Bush på hans ranch i Crawford, Texas, er det formentlig sidste gang, at de to nære allierede mødes på tomandshånd. I hvert fald i deres nuværende roller. Bush er i gang med sit sidste år i Det Hvide Hus, og det er derfor sidste chance for Fogh til at kræve, at USA respekterer menneskerettighederne i krigen mod terror, lukker Guantánamo og overholder Geneve- konventionerne i både ord og handling.

De tre præsidentkandidater, der kom bedst ud af primær- valgene på Super Tuesday den 5. februar – Obama, Clinton og McCain – har alle erklæret, at det er tid til at forbedre USA’s blakkede ry i omverdenen. Paradoksalt nok var det netop den 5. februar, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA for første gang indrømmede, at USA har benyttet torturmetoden waterboarding mod mindst tre terror- mistænkte. En metode, hvor offeret udsættes for simuleret drukning. Det er sket i nogle af de hemmelige fængsler, som USA benytter i andre lande. Indrømmelsen fra CIA-direktør Michael Hayden fremkaldte omgående kraftig kritik fra så- vel Amnesty International som fra FN. Omvendt erklærede en talsmand for præsidenten, at metoden ikke er tortur, og at USA forbeholder sig ret til at bruge den igen.

Den danske regering har flere gange taget sin allierede i forsvar og udtrykt tiltro til, at USA alligevel overholder menneskerettighederne. Den sidste rest af tillid må være væk nu. Trods Foghs forsigtige kritik af Guantánamo, så sidder fangerne der endnu – retsløse på sjette år. 80 af dem er erklæret ufarlige og er frie til at rejse, men de kan ikke vende hjem af frygt for tortur og forfølgelse. Deres liv er

ødelagt, men ligegyldigheden er enorm, og selv om USA, FN og Europa-parlamentet har opfordret andre lande til at give dem asyl, så har kun Albanien sagt ja. Danmark siger nej med henvisning til sikkerhedsrisikoen. Men vi glem- mer, at vi som del af koalitionen i krigen mod terror har et særligt ansvar for at hjælpe de mennesker, der på et fejlagtigt grundlag er låst fast på Guantánamo.

Senest har DR dokumenteret, at de fly, som CIA benytter i sit hemmelige fangeprogram til at transportere terrormis- tænkte, også har benyttet danske og grønlandske lufthavne.

Det hemmelige fangeprogram betyder, at andre landes stats- borgere er blevet tilbageholdt på en terrormistanke og fløjet til hemmelige fængsler, hvor de er blevet udsat for tortur og hårdhændede forhør. Den danske regering har vendt det blinde øje til overgrebene, og den har med næsten påtaget naivitet ladet tvivlen komme USA til gode på bekostning af jagten på sandheden. Eller sagt på en anden måde: Dyre- transporter har højere prioritet end transporter af mennesker til tortur og afstraffelse.

Amnesty har adskillige gange henvendt sig til regeringen for at få afdækket omfanget af de hemmelige flyvnin- ger. Uden resultat. Efter DR-udsendelsen siger regeringen, at den nu vil se nærmere på oplysningerne, men enhver tale om en uvildig undersøgelse bliver affejet. Desværre har løgn og fortielser hidtil været de fremherskende karaktertræk i krigen mod terror, og så længe regeringen kun vil undersøge sig selv, vil mistanken klæbe til Danmark. Der er et presse- rende behov for en uvildig undersøgelse, der kan få alle kort på bordet – og gerne inden Bush forlader Det Hvide Hus.

Det blinde øje

amnesty på fem minutter

leder amnestys redaktør: ole hoff-lund

(4)

af ole hoff-lund, redaktør

16.600 %

Den procentmæssige prisstigning for at modtage

800 $

udenlandske nyheder på satellit-tv i Burma.

Kilde: Time Magazine

Ny årlig licens for satellit-tv i Burma – tre gange mere end en skolelærers årsløn.

Kilde: Time Magazine

ForsinkeT Fn-sTyrke i darFur

korT nyT:

uskyldig TilbragTe 26 år bag Tremmer

En 47-årig mand fra Texas blev i begyndelsen af januar løsladt, efter at en DNA-test havde godtgjort, at han ikke var skyldig i en seksual- forbrydelse mod en ung kvinde i 1981. Charles Chatman tilbragte næsten 27 år i fængsel og har hele tiden fastholdt sin uskyld. Dommen lød på 99 år bag tremmer. Og Chatman er ikke alene. Siden 2001 er 30 personer i Texas blevet løsladt efter DNA-test.

dræbT aF poliTieTs sTrømpisToler

Den stærkt omdiskuterede strøm- pistol, som ifølge den amerikanske producent Taser bruges af 270.000 politibetjente i hele verden, har kostet yderligere dødsfald i Canada. I løbet af blot en måned er tre personer døde efter et paralyserende elektrisk stød på op til 50.000 volt fra politiets strømpistoler. Det danske militær politi indførte Taser-pistolen sidste år. I USA er over 290 mennesker døde efter elektrisk chok fra en Taser.

dansk krigsindsaTs skal analyseres

Den danske militære indsats i Irak og Afghanistan skal analyseres af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Det fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han sidst i november holdt åbningstale i Folketin- get efter valget. Det er især balancen mellem genopbygning og den militære indsats, der skal granskes.

iran sTener videre

Selv om Irans højesteret i 2002 beor- drede et stop for stening, så fortsætter den brutale henrettelsesmetode – senest i juli 2007. Det dokumenterer en ny Amnesty-rapport. I skrivende stund venter ni kvinder og to mænd på at blive henrettet ved stening. Amnesty fordømmer enhver brug af dødsstraf og mener, at stening er specielt designet til at påføre så meget smerte som overhovedet muligt.

33 år Til

krigsForbryder usa vil henreTTe guanTánamo-Fanger

Den bosnisk-serbiske tidligere kommandant Dragomir Milosevic blev i december idømt 33 års fængsel for krigsforbrydelser begået under belejringen af Sarajevo i 1992-1995. Byen blev både beskudt med tunge våben og snigskytter, som skød på alt, hvad der rørte sig i byen. I alt skønnes det, at over 12.000 indbyggere blev dræbt under den 44 måneder lange belejring – den længste i Europa siden Anden Verdenskrig.

Dommerne ved Krigsforbryderdomstolen i Haag fandt den 65-årige Dragomir Milosevic skyldig i forbrydelser, der omfatter drab, terror og angreb på civile.

Det amerikanske forsvarsministerium Pen- tagon offentliggjorde den 11. februar, at USA vil kræve dødsstraf mod seks Guantánamo- fanger for deres påståede medvirken til terrorangrebet den 11. september 2001. Fem af de seks har tilbragt over tre år i hemmelige fængsler, inden de kom til Guantánamo i september 2006. Mindst én – Khalid Sheik Mohammed – har ifølge CIA været udsat for tortur i form af waterboarding. Sagerne skal for de særlige militærkommissioner i løbet af foråret.

USA’s præsident George W. Bush har bedt den ame- rikanske kongres om at godkende et våbensalg til Saudi-Arabien på 100 milliarder kroner. Nyheden kom samtidig med, at Bush besøgte landet for første gang under sin rundrejse i Mellemøsten i januar. Under- vejs kaldte præsidenten flere gange Iran for ”verdens ledende statssponsor af terrorisme” og en trussel for verdensfreden.

De amerikanske efterretningstjenester fastslog ellers i december, at Irans påståede atomprogram, som Bush igen og igen har advaret om, er meget længere fra at kunne producere en atombombe end hidtil antaget.

venner For våben

oprøreT i myanmar er glemT

Sympatien skyllede ind fra hele verden, da munkene i Myanmar i september sidste år protesterede mod militærjuntaens mangeårige undertrykkelse. Oprøret blev slået brutalt ned, og selv om USA og EU har indført sanktioner og fordømt overgrebene på de fredelige demon- stranter, så er der endnu ikke sket forbedringer for de demokratiske kræfter i landet.

FN’s særlige udsending Paulo Sergio Pinheiro fastslog i december, at mindst 31 mennesker blev dræbt. Det er mere end dobbelt så mange, som militæret har indrømmet. Men Pinheiro understreger, at de 31 dræbte kun er de ofre, som man

kender navnene på. Mindst 653 personer er tilbageholdt, og 74 er forsvundet.

”Der findes adskillige rapporter, som tyder på, at myndighedernes officielle oplysninger ligger langt under det reelle antal dræbte”, siger Pin- heiro.

Militærjuntaen erklærede i februar, at den vil holde folkeafstemning om en ny forfatning, som skal bane vej for et demokratisk valg om to år – det første siden 1990, hvor Aung San Suu Kyi vandt en jordskredssejr, som juntaen nægtede at anerkende.

Munke i Myanmar beder om almisser i byen Bago nord for Yangon. Foto: AFP

pakisTan i kaos

George W. Bush drikker te med kong Abdullah bin Abdul Aziz al-Saud. Foto: Scanpix/AFP

Millioner er drevet på flugt i Sudan og er afhængige af FN’s hjælp i flygtningelejrene. Foto: Scanpix/AFP Benazir Bhutto. Foto: AFP

FN’s fredsbevarende styrke i Sudans urohærgede Darfur-provins mangler udstyr og soldater, og derfor bliver den nu voldsomt forsinket. Først ved udgangen af 2008 kan den nye fælles fredsstyrke under FN og Den Afrikanske Union operere for fuld styrke, siger chefen for FN’s fredsbevarende opgaver, Jean-Marie Guehenno, til BBC.

Senest har Sverige og Norge opgivet at sende 400 ingeniørtropper til Darfur, fordi Sudans præsident Omar al-Bashir har sagt, at nordiske soldater ikke er velkomne.

”Vi accepterer dem ikke. Vi er overbevist om, at de personer, som FN insisterer på at sende til os fra Sverige og Norge, er agenter fra

Mossad og CIA”, siger Bashir med henvisning til den israelske og amerikanske efterretningstjeneste.

Imens fortsætter Sudans regering med at lægge hindringer i vejen for de soldater, som allerede er blevet udsendt. Indtil nu er der kun udsendt 9.000 soldater. Målet er 26.000, men Sudans regering stiller stadig krav om, at der kun må deltage soldater fra afrikanske lande.

Amnesty udgav i januar rapporten ”Displa- ced in Darfur – A Generation of Anger”, som advarer om, at en hel generation af børn og unge vokser op under forhold præget af vold, angst og usikkerhed i flygtningelejre, hvor der er nem adgang til store mængder af våben.

Pakistans præsident Pervez Musharraf vil ikke tillade FN at undersøge drabet på hans politiske rival Benazir Bhutto, der blev dræbt af skud og en selvmordsbombe den 27. december. Mordet er ikke opklaret, men Musharraf siger, at Pakistan har sin egen efterretningstjeneste, og at britisk politi del- tager i opklaringen. CIA mener, at attentatet blev planlagt og udført af Al Qaeda og en pakistansk klanleder.

Bhutto blev dræbt kort tid før det planlagte parlamentsvalg i januar, men det er nu udskudt til den 18. februar. Den pakistanske højesteretspræsident Iftikhar Chaudry sidder fortsat i husarrest, selv om Musharraf i december ophævede en seks uger lang undtagelsestilstand, som blev indført på grund af ”tiltagende militant, islamistisk vold”.

nyheder

(5)

Afhentning i lufthavnen

Da den amerikanske justitsminister Michael Mukasey tiltrådte sit nye embede den 9. november 2007, skete det ikke uden sværd- slag. Forud gik en månedlang diskussion om hans syn på tortur og de såkaldte forbedrede forhørsmetoder, som CIA har benyttet i krigen mod terror siden 2001.

Den amerikanske kongres, der formelt skal godkende nye ministre, ville have Mukasey til at svare på, om brugen af en af de mest kon- troversielle afhøringsmetoder – den såkaldte waterboarding – er tortur. En metode, hvor offeret fastspændes på en planke med hovedet nedad og overhældes med vand for at frem- kalde fornemmelsen af at drukne. Amerikan- ske medier har dokumenteret, at metoden er blevet brugt mod terrormistænkte, men præ- sidentens mænd har konsekvent afvist at kom- mentere påstanden.

I et fire sider langt brev til formanden for retsudvalget, demokraten Patrick Leahy, skrev Mukasey, at der var tale om et hypotetisk spørgsmål, som han ville tage stilling til, hvis det en dag blev aktuelt. Dermed undgik han at bringe de CIA-ansatte, som har anvendt waterboarding, i en situation, hvor de kan blive an- klaget for tortur. En anklage, som i sidste ende kan ramme Bush-administrationen, der har godkendt metoden.

Men allerede den 5. februar i år sprang bom- ben, da CIA’s direktør Michael Hayden for før- ste gang indrømmede, at CIA i mindst tre til- fælde i 2002 og 2003 benyttede waterboarding,

og at metoden fortsat er i CIA’ værktøjskasse.

”På den tid var der grund til at tro, at yderligere katastrofale terrorangreb mod USA var uundgåelige”, sagde Hayden.

Skeletter i skabet

Sagen er blot et af de mange skeletter, der er faldet ud af det skab, hvor de tvivlsomme amerikanske metoder i krigen mod terror er forsøgt låst inde.

Emi Maclean, der er jurist i advokatorga- nisationen Center for Constitutional Rights (CCR) i New York, mener, at spørgsmålet om waterboarding udstiller USA’s dobbeltmoral i krigen mod terror.

”Bare det at opfinde betegnelsen ’forbedrede forhørsmetoder’ er et symbol på, hvor langt vi har bevæget os væk fra vores grundlæggende retsprincipper. Det er et forsøg på at finde et smuthul til at bruge tortur uden at kalde det ved rette navn. Og det står endnu mere klart, når den person, der har det højeste juridiske embede i USA, ikke kan svare kongressen på, om waterboarding udgør tortur. Det er pate- tisk”, siger Emi Maclean.

CCR blev stiftet i 1966 af jurister og advokater i USA og har siden forsvaret menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder i den amerikanske forfatning ved at føre en lang række principielle sager ved domstolene. I de seneste seks år har behandlingen af de ter- rormistænkte fanger i Guantánamo-lejren på Cuba haft højeste prioritet.

Det er CCR, der har sørget for at skaffe gratis juridisk bistand til næsten alle de 775 fanger, der siden 2002 har været anbragt i lejren.

I alt har over 500 advokater fra mere end 100 advokatfirmaer i USA ydet juridisk rådgivning og stillet advokatbistand til rådighed for Guan- tánamo-fangerne.

Allerede få uger efter de første fangers ankomst til Guantánamo i januar 2002 indbrag- te CCR den første sag for domstolene med påstand om, at Geneve-konventionerne også gælder terrormistænkte, og at man ikke kan tilbageholde fanger på ubestemt tid alene på en formodning om, at de er fjendtlige kombattanter – uden sigtelse, uden at stille dem for en dommer og uden adgang til advokatbistand.

Det var, hvad præsidenten havde gjort med sin

guanTánamo

– deT endelige opgør

Siden 2002 har over 500 amerikanske advokater arbejdet gratis for at sikre

Guantánamo-fangerne retten til at få deres sager prøvet ved en uafhængig domstol.

To gange har højesteret givet dem ret, og to gange har præsident Bush opfundet en smutvej. Nu venter det tredje og afgørende slag ved højesteret. Imens har CIA slettet videobånd med afhøringer af fangerne på Guantánamo. Dermed er afgørende beviser for tortur skaffet af vejen.

”Afhøringen af fanger under dette program har givet os informationer, som har reddet uskyldige liv og forhindret nye angreb – i USA og andre steder i verden”.

George W. Bush

➜

Tema: krigen mod terror af ole hoff-lund | illustration: mikkel henssel

(6)

Presidential Military Order den 13. november 2001.

”Det er en grov overtrædelse af både national og international ret. Men det varede to år, før højesteret i juni 2004 afgjorde sagen og fastslog, at fangerne har krav på at få prøvet deres sag ved en national domstol. Det var vores første sejr. Siden kom de politiske tilbageslag”, siger Emi Maclean.

Afgørelsen åbnede også for, at CCR kunne sende de første advokater til Guantánamo, selv om højtstående embedsmænd offentligt har kritiseret navngivne advokatfirmaer, der yder

bistand til fangerne. ”Vi har været udsat for en grov hetz fra Bush-administrationen”, siger Emi Maclean.

Sejre og nederlag

For at omgå højesteretsdommen og sætte en kæp i hjulet på de genstridige advokater ind- førte Bush-administrationen som modtræk det såkaldte Combatant Status Review Tribunal (CSRT), som skulle erstatte en egentlig dom- stolsprøvelse. Det består af tre militærofficerer, som bag lukkede døre afgør, om den enkelte fange er fjendtlig kombattant.

”Men det kan på ingen måde sammenlignes med en uafhængig domstol. Det er en hån mod retssamfundet. Derfor anlagde vi på ny sag”, siger Emi Maclean.

Og i juni 2006 fik CCR for anden gang medhold ved højesteret, som afgjorde, at de nye tribunaler ikke kunne bremse verserende fangesager ved de amerikanske domstole med tilbagevirkende kraft. Højesteret fastslog samtidig, at Geneve-konventionernes bestemmel- ser også gælder for terrormistænkte.

Dermed gik højesterets afgørelse stik imod de juridiske vurderinger, som den amerikanske

af nora rahbek kanafani

➜

Tema: krigen mod terror

80 procent af fangerne på Guantánamo sidder i isolation. Foto: EPA/Scanpix

guanTánamo

USA indgik i 1903 en aftale med Cuba om at anlægge Guantánamo Bay Na- val Base mod en årlig leje på 4.000 dollars. Kontrakten kan kun opsiges, hvis begge lande er enige. Siden Fidel Castro kom til magten i 1959, har Cuba kun taget imod én betaling – den al- lerførste. Basens areal udgør 116 kva- dratkilometer og huser 9.500 soldater. 775 mennesker fra 30 lande har sid- det fængslet på Guantánamo uden sigtelse og uden at være stillet for en dommer. I dag er der 280 tilbage. 80 procent af fangerne holdes i isolation i Camp 5, Camp 6 eller Camp Echo i små celler uden vinduer og frisk luft, men med lysstofrør tændt hele døgnet.

Fangerne er afskåret fra besøg af familien. Breve er underlagt stram censur. Papir og pen er normalt kun tilladt i cellerne 30 minutter om ugen. Der er ikke adgang til aviser og fjernsyn. Alt, hvad en fange for- tæller sin advokat, er klassificeret, indtil notaterne fra samtalen har været gennem censur.

Kun fem procent af fangerne er taget af amerikanske soldater. 86 procent blev udleveret til amerikansk varetægt mod en belønning på flere tusinde dollar.

På den amerikanske Bagram Air- base 40 kilometer nord for Kabul sidder flere hundrede fanger under samme forhold som Guantánamo. Ifølge amerikanske medier har USA planer om at lukke Guantánamo for i stedet at opbevare fanger i fængsler i Afghanistan.

administration har foretaget, lige siden man oprettede Guantánamo som en fængselsfacili- tet beregnet til opbevaring af fanger uden for lovens rækkevidde.

Men igen kom præsident Bush og hans råd- givere i vejen med et lovforslag, som én gang for alle skulle sætte højesteret skakmat: The Military Commissions Act (MCA). En lovpak- ke, som endegyldigt fratager samtlige Guan- tánamo-fanger deres adgang til amerikanske domstole – også selv om de allerede har anlagt sag. Og for at ramme en pæl igennem Geneve- konventionerne tillader MCA også brug af beviser fremkommet under tortur og tvang samt hemmelige vidneudsagn, når fangerne skal stilles for de særlige militærkommissioner.

Dermed så slaget ud til at være tabt for Guantánamo-fangerne og for de uafhængige domstole.

En skelsættende tale

The Military Commissions Act blev præsen- teret under en skelsættende tale, som Bush holdt i The East Room i Det Hvide Hus den 6.

september 2006. I talen udpenslede han terror- truslen og nødvendigheden af at kunne tilbageholde terrormistænkte udenfor amerikansk territorium, og han gav konkrete eksempler på udbyttet af de forbedrede forhørsmetoder.

”I nogle tilfælde har vi vurderet, at de til- fangetagne udgør en betydelig trussel eller er i besiddelse af informationer, som vi og vores allierede behøver for at forebygge nye angreb.

I de sager har det været nødvendigt at flytte fangerne til steder, hvor de kan tilbageholdes hemmeligt og afhøres af eksperter”, sagde Ge- orge W. Bush.

Dermed indrømmede præsidenten for første gang, at et mindre antal fanger bliver tilbageholdt og afhørt i hemmelige fængsler andre steder i verden under et separat CIA-program. Et program, som blandt andre Amnesty Interna- tional har dokumenteret.

”Der er mange detaljer i dette program, som jeg ikke kan afsløre, herunder hvor de er blevet tilbageholdt, og hvilke forhold, de sidder in- despærret under. Men jeg kan sige, at afhørin- gen af fanger under dette program har givet os informationer, som har reddet uskyldige liv og

forhindret nye angreb – i USA og andre steder i verden”, sagde Bush.

Herefter beskriver præsidenten, hvordan de forbedrede forhørsmetoder fik tungen på gled hos Abu Zubaydah, som var en af Osama bin Ladens nærmeste betroede, der blev taget til fange i Afghanistan i 2001.

”Som afhøringerne skred frem, stod det klart, at han havde modtaget træning i at modstå forhør. Derfor anvendte CIA et sæt alternative procedurer for afhøringer. Justitsministeriet har lavet en grundig gennemgang af metoderne og vurderet dem til at være lovlige. Jeg kan ikke beskrive de specifikke metoder. Hvis jeg gjorde det, ville det hjælpe terroristerne til at lære, hvordan de kan modstå afhøringerne og afskære os fra informationer, som vi behøver for at undgå nye angreb mod vort land. Men jeg kan sige, at metoderne er hårde, de er sikre, de er lovlige, og de er nødvendige”.

Kort efter begyndte Zubaydah at komme med informationer, som ifølge præsidenten førte til pågribelsen af flere fremtrædende terrorister. Og mens Bush på den ene side fastslog, at USA ikke bruger tortur, så langede han samtidig ud efter højesterets afgørelse om, at Geneve-konventionerne også gælder i krigen mod terror, og at overgreb på den personlige værdighed samt ydmygende og nedværdigende behandling derfor er forbudt.

”Problemet med bestemmelserne i konven- tionen er, at de er vage og bredt definerede, og at de kan fortolkes på forskellige måder af amerikanske og internationale dommere. Nu er nogen af den opfattelse, at vores militær og efterretningsfolk, som var involveret i at fange og afhøre terrorister, er i risiko for at blive an- klaget for krigsforbrydelser – alene fordi de har udført deres arbejde på en grundig og profes- sionel måde. Det er uacceptabelt”, sagde George W. Bush.

Men sin brandtale og sine beskrivelser af de resultater, som CIA har opnået, opfordrede han kongressen til hurtigst muligt at vedtage The Military Commissions Act, så rammerne for behandlingen af fangerne lå fast, og så de forbedrede forhørsmetoder ikke kunne kategorise- res som tortur og i strid med Geneve-konventionerne. En måned senere var MCA vedtaget.

”Vi håber, at højesteret en gang for alle vil gøre en ende på denne parodi og tillade frie og fair retssager, som er fundamentet for et frit samfund”.

Emi Maclean

hvad mener præsidenTkandidaTerne om TorTur?

John McCain

Støtter i vidt omfang præsident Bush’ krig mod terror – men med nogle vigtige undtagelser. McCain, der selv blev udsat for tortur som krigsfange i Vietnam, tager klart afstand fra brugen af tortur og ønsker at lukke Guantánamo og overføre fangerne til USA.

Var en af de mest fremtræ- dende støtter af Military Commissions Act.

Hillary Clinton

Vil lukke Guantánamo-lejren, fordi den ”kompromitterer vores langsigtede strategiske og militære interesser og skader vores omdømme i udlandet”. Støtter et forslag om at overføre fangerne enten til deres hjemland, til et internationalt tribunal eller til et civilt eller militært anlæg i USA. Hvis de kommer til USA, skal de stilles for en almindelig domstol. Stemte imod Military Commissions Act.

Barack Obama

Vil lukke Guantánamo og give alle fanger habeas corpus – retten til at få deres sag prøvet ved en domstol.

Mener, at en militær domstol er mest velegnet til at høre fangernes sager. Har udtalt, at verden har mistet tilliden til USA’s principper på grund af i krigen mod terror. Stemte imod Military Commissions Act.

(7)

Brød sammen på 35 sekunder Det, som fik Abu Zubaydah til at snakke, var waterboarding. Den tidligere CIA-officer John Kiriakou, som deltog i pågribelsen og afhørin- gen af Abu Zubaydah, forklarede i december 2007, at metoden skabte et gennembrud i efterforskningen, men at han i dag betragter den som tortur.

Ifølge John Kiriakou brød Abu Zubaydah sammen på 35 sekunder, da han blev udsat for waterboarding, og de informationer, som CIA fik fra ham, førte til optrevlingen af adskillige planlagte angreb. Kiriakou forlod efterret- ningstjenesten i 2004 efter 14 år som højtstå- ende CIA-officer i Pakistan, og han har fortalt ABC News og Washington Post, at han førte lange resultatløse samtaler med Zubaydah på et militærhospital i Pakistan indtil den dag, hvor Kiriakous kolleger spændte ham fast til et bræt, viklede hans hoved ind i cellofan og tvang vand ind i hans mund. Næste dag var Abu Zubaydah parat til at fortælle alt, siger Kiriakou.

I dag befinder Abu Zubaydah sig på Guantá- namo som én af de 14 fanger, der blev overført fra CIA’s hemmelige fængsler. Ifølge anonyme embedsmænd blev der lavet flere hundrede timers videooptagelser af afhøringerne af Abu Zubaydah. John Kiriakou bekræfter, at der var videoovervågning, men videobåndene er nu slettet af CIA. Den 5. februar bekræftede CIA-direktør Michael Hayden imidlertid, at Zubaydah var en af de fanger, der blev udsat for waterboarding.

En uventet drejning

Men på trods af Military Commissions Act, som fik de føderale domstole til at sætte alle verserende Guantánamo-sager i bero, så anlagde CCR endnu en principiel sag – den tredje i rækken. I første omgang blev sagen afvist. Men så skete der noget uventet.

To af de militærofficerer, der har deltaget i de omdiskuterede Combatant Status Review Tribunal og overværet bevisførelsen, fortalte i juni 2007 til CBS News, at processen i CSRT er komplet mangelfuld, og at systemet bygger på informationer og beviser, som aldrig ville blive tilladt ved en normal domstol.

”Det, som angiveligt skulle være konkret fakta, viste sig at mangle selv de mest fun- damentale tegn på objektive og troværdige beviser”, sagde den ene af officererne, Stephen Abraham.

Få dage efter accepterede højesteret at høre sagen. Den blev indledt den 5. december 2007 og gælder 37 Guantánamo-fangers krav om habeas corpus – den flere hundrede år gamle forfatningssikrede ret til at få prøvet sin tilbageholdelse ved en civil domstol.

Påstanden er, at selv om kongressen ved at godkende MCA fjernede den lovmæssige adgang til at føre sagerne, så er habeas corpus en

så fundamental ret i forfatningen, at den ikke kan tilsidesættes undtagen i tilfælde af invasion eller revolution. Habeas corpus er simpelt- hen retsstatens fundament.

”Vi har været frem og tilbage ved domstolene i takt med, at regeringen har foretaget det ene krumspring efter det andet for at und- slippe højesterets tidligere afgørelser om, at fangerne har ret til at få prøvet deres sager ved amerikanske domstole. Vi håber, at højeste- ret en gang for alle vil gøre en ende på denne parodi og tillade frie og fair retssager, som er fundamentet for et frit samfund”, siger Emi Maclean fra CCR.

For Emi Maclean og mange af de advokater og jurister, der har forsvaret Guantánamo- fangernes rettigheder og kritiseret brugen af tortur i krigen mod terror, står det klart, at det i høj grad også handler om de konservative kræfters forsøg på at indskrænke domstolenes og kongressens magt i forhold til præsidenten.

”Hver gang vi har bragt en sag til højesteret, har vi vundet. Men derefter har man vedtaget nye love, som har undermineret domstolenes juridiske afgørelser. For os, der har arbejdet med de her sager i årevis, står det klart, at Guantánamo i høj grad handler om at udvide præsidentens udøvende magt og sikre mulighed for at opbevare mennesker uden for lovens rækkevidde. De bruger alle midler for at nå det mål”, siger Emi Maclean.

Den afgørende højesteretsdom om Guantá- namo-fangernes rettigheder forventes at blive afsagt i juni, og ifølge avisen The New York Times er der tale om den endelige styrkeprøve mellem Bush og højesteret:

”Sagen kan koges ned til, om højesteret fortsat vil have en rolle, hvor den definerer balancen mellem frihed og sikkerhed, eller om den udøvende magt har det sidste ord”.

Ifølge præsident Bush er USA’s forbedrede forhørsmetoder ”hårde, sikre, lovlige og nødvendige”. Foto: Reuters/Scanpix Demonstrant foran USA’s højesteret. Foto: Getty Images Nybygget fængselscelle med de få ejendele, som hver fange får udleveret. Foto: EPA/Scanpix

Behovet for at skjule, hvad der egentlig foregik i Guantánamo-lejren på Cuba, hvor USA tilbageholder fjendtlige kombattanter og terrormistænkte i krigen mod terror, var tilsy- neladende så stort, at der blev oprettet en sær- lig Camp 4, som skulle fungere som en såkaldt

”show-camp”. En afdeling, hvor udenlandske gæster og Internationalt Røde Kors kunne blive vist rundt og inspicere forholdene.

Det viser to hemmelige amerikanske mili- tærmanualer, som i november og december 2007 blev lækket på internetsiden wikileaks.

org, der specialiserer sig i at offentliggøre for- trolige dokumenter.

Manualerne, der stammer fra 2003 og 2004, fylder hver omkring 250 sider, og de beskriver i detaljer, hvordan vagterne skal behandle fangerne, og hvilke rettigheder fangerne har

– eller ikke har. Samtidig dokumenterer den, at der allerede på det tidspunkt var alvorlige psykiske problemer og adskillige selvmord- forsøg blandt fangerne, og at Røde Kors ikke havde adgang til alle dele af Guantánamo – og slet ikke i de første to uger efter en fanges ankomst. Begge manualer opfordrer til at leve op til ”ånden” i Geneve-konventionerne, men ikke

”når det er i konflikt med militære interesser”. Og de giver tilladelse til at anvende hunde for at intimidere fangerne.

I et særligt afsnit omtales den mest humane lejr – Camp 4 – hvor de medgørlige fanger blev placeret. Lejren fungerede samtidig som et besøgscenter, der skulle ”holdes rent til alle tider”, fordi den ”tiltrækker en masse opmærk- somhed”. Vagterne skulle alle være i besiddelse

”fremragende PR-egenskaber”, og de skulle

bære et skilt om menneskerettigheder om hal- sen (U.S. Southcom Human Rights Standing Orders Card).

Den amerikanske organisation Center for Constitutional Rights (CCR) har hjulpet wikileaks.org med at analysere manualerne og opfordrer regeringen til at offentliggøre de nyere versioner af militærmanualerne.

”Da manualen fra 2003 blev offentliggjort, sagde Pentagon, at den var forældet, og at vores bekymringer over indholdet derfor var unødvendige. Nu ser vi, at manualen for 2004 indeholder mere af det samme. Vi ser et fæng- sel i hurtig forværring, som forsøger at beskytte sig selv med omfattende PR-metoder”, siger advokaten Emi Maclean fra CCR.

Besøgende i Guantánamo-lejren blev vist rundt i en særlig afdeling, hvor de ansatte skulle udvise fremragende PR-egenskaber og bære et synligt skilt om menneskerettigheder.

➜

guanTánamos

pr-leJr

(8)

Da USA’s højesteret i juni 2004 fastslog, at fangerne på Guantánamo havde krav på at få deres sag prøvet ved en civil domstol, gav det rystelser i den amerikanske administration.

Samtidig besluttede advokaten Marc Falkoff sig for at kontakte Center for Constitutional Rights (CCR), som har været spydspids i kam- pen for Guantánamo-fangerne, for at tilbyde sin ekspertise.

Som advokat hos et af USA’s førende advokatfirmaer i New York og med speciale i habeas corpus – retten til domstolsprøvelse – havde sagen Marc Falkoffs fulde interesse.

Falkoffs arbejdsplads, Covington & Burling, havde netop ført sag på vegne af de brand- mænd og politifolk, der døde i New York den 11. september 2001, så Falkoffs forslag om, at advokatfirmaet ydede gratis juridisk støtte til Guantánamo-fangerne, blev først mødt med en vis tøven. Men han fik alligevel grønt lys fra cheferne.

”Det handler jo om grundprincipperne i vores forfatning. Det, som CCR havde mest brug for, var advokater til at besøge og repræsen- tere fangerne i Guantánamo. For der var ikke mange, der havde lyst til at forsvare de terrorister, som ifølge præsident Bush var parate til at tygge sig igennem ledningerne til det hydrau- liske system i et passagerfly for at få det til at styrte ned”, fortæller Marc Falkoff, der i dag er juraprofessor ved Northern Illinois University i Chicago.

I propelfly til Guantánamo

Marc Falkoff fløj fra Florida til Guantánamo i et lille propelfly og blev derefter eskorteret til Camp X-Ray og en container, hvor han mødte

sin første klient, som sad i sin orange dragt på en stol med ankler og håndled lagt i lænker, der var boltet fast til gulvet. Fangen kiggede mistænksomt på Falkoff, da han trådte ind i containeren og præsenterede sig som hans for- svarer, og der skulle en del forklaringer til for at overbevise ham om, at Falkoff var kommet for at hjælpe ham.

”Så kiggede vi op på overvågningskameraet, og jeg forsikrede ham om, at militæret havde lovet at slukke det, mens vi snakkede. Det grinede vi lidt af. Derefter fortalte jeg ham om de muligheder, som højesteretsdommen gav, men at den amerikanske regering havde den holdning, at fangerne kunne tilbageholdes uden at blive stillet for en dommer, indtil krigen mod terror var slut. Hvilket i princippet kunne vare flere generationer. Så var der ikke nogen af os, der grinede mere”, fortæller Marc Falkoff.

Det blev begyndelsen på hans dybe engage- ment i Guantánamo-fangernes rettigheder, som senest har resulteret i en bogudgivelse med digte skrevet af fanger på Guantánamo. Bogen er dedikeret til de 17 fanger fra Yemen, som Fal- koff har besøgt på Guantánamo ti gange siden 2004. Kun en af dem er løsladt, selv om Marc Falkoff er overbevist om, at højst et par af hans klienter nogensinde vil blive dømt for noget.

”Jeg har set militærets beviser, og for største- delens vedkommende er der intet i dem. Ab- solut intet”, siger Falkoff, der tydeligt husker sit første besøg på basen på Cuba.

Under sine mange besøg på den amerikanske flådebase på Cuba har han bevidnet, hvordan fangerne gradvist har fået det værre psykisk. En enkelt af Falkoffs klienter, Jamal Mar’i, har bedt ham om at indstille sine besøg. Jamal Mar’i

har en datter på seks år, som han aldrig har set, og han viser tydelige tegn på depression, siger Falkoff.

”Det kan være meget svært for fangerne at forstå den juridiske proces, hvor præsiden- ten igen og igen forsøger at afspore højeste- rets kendelser, og hvor man for alt i verden vil forhindre fangerne i at komme for en dommer.

Det kan ærlig talt også være svært for mig selv at forstå det. Månederne blev til år, og til sidst sagde Jamal til mig, at han ikke kunne se mig mere. Han sagde, at jeg var som et fata mor- gana i ørkenen. At jeg bragte håb, men at han ikke længere kunne leve med håbet. Jeg kunne komme tilbage, når hans sag kom for en dommer”, beretter Falkoff.

En anden klient, Adnan Farhan Abdul La- tif, har udviklet alvorlige psykiske problemer og har sultestrejket i et år, hvor han er blevet tvangsfodret. Latif har flere gange forsøgt at skære sine pulsårer over, ligesom han en enkelt gang har forsøgt at hænge sig.

Åbenlys tortur

Om den påståede tortur af Guantánamo-fangerne siger Falkoff, at det er åbenlyst, at næsten alle har været udsat for fysisk tortur.

”De har fået tæsk og er blevet behandlet ufattelig brutalt. Nogle er også blevet torture- ret. Jeg har en klient, som blev bragt til Jordan, hvor han blev slået under fodsålerne med en bambuskæp. En anden klient blev holdt i fan- genskab i mørke i Afghanistan og så udsat for stroboskoplys og hængt op i kæder på væggen.

Andre er blevet afhørt med en pistol for pan- den. Så uanset hvad din definition på tortur er, så er der tale om grusom, inhuman og nedvær-

af ole hoff-lund

Juraprofessoren Marc Falkoff har ydet gratis advokatbistand til 17 Guantánamo-fanger fra Yemen og har besøgt lejren ti gange.

Sidste år udgav han en bog med 22 digte skrevet af fangerne på Guantánamo. Alle, der hævder, at der ikke forekommer tortur på Guantánamo, er løgnere, siger han.

advokaT For de

TerrormisTænkTe

Sidste år udgav Marc Falkoff bogen ”Poems From Guantá- namo – The Detainees Speak”, som er en digtsamling skrevet af fangerne på Guantánamo. Digtene blev sikkerhedsgod- kendt hos CIA, inden de blev frigivet. Amnesty udgav bogen på dansk den 11. januar – seks- årsdagen for de første fangers ankomst til Guantánamo. Et af digtene er skrevet af Osama Abu Kadir (på billedet), som i november 2007 blev gen- forenet med sin familie i Jordan efter seks på Guantánamo. Sidste år satte Anne Linnet musik til Osama Abu Kadirs digt ”Er det sandt” for Amnesty International.

Foto: Scanpix

digende behandling. Alle mine klienter er blevet udsat for religiøs ydmygelse. Og oven i alt det, så bliver de tilbageholdt på ubestemt tid uden at blive stillet for en dommer. En af mine klienter siger, at han kan håndtere torturen og de barske forhørsmetoder, men han kan ikke leve med at blive frataget retten til en dommer”, siger Falkoff.

Han henviser desuden til den såkaldte af- høringslog for Detainee 063 på Guantánamo – Mohammad Al Khatami – som mistænkes for at være den 20. flykaprer, der aldrig nåede med op i flyene den 11. september 2001. Den tophemmelige logbog blev lækket til Time Magazine, som i 2005 bragte en meget detalje- ret beskrivelse af den fysiske og psykiske tortur, som han blev udsat for på Guantánamo.

”Alle, der fortsat hævder, at der ikke forekommer tortur på Guantánamo, er løgnere”, siger Falkoff.

Netop i disse måneder er USA i gang med at opføre den nye Camp Justice på i Guantána- mo, hvor militærkommissionerne efter planen skal føre et sted mellem 30 og 80 sager mod fangerne. Det er mindre end ti procent af de oprindelige Guantánamo-fanger. Om militær- kommissionerne og byggeriet af Camp Justice, siger Marc Falkoff:

”Det svarer til at kalde et fængsel for Camp Freedom. Men først og fremmest, så er ideen om, at man kan bruge informationer, som er fremkommet under tortur eller tvang, det stik modsatte af et retssamfund. Vi skylder dem som det allermindste en mulighed for at fortælle deres historier og se beviserne i mod dem”.

Er det sandt at græs gror på ny efter regn? Er det sandt at blomster vokser frem til vår? Er det sandt at fuglene flyver hjem igen?

Er det sandt, at laksen svømmer op ad strømmen?

er deT sandT

Men hører du mig, dommer, hører du mig overhovedet?

Vi er alle uskyldige her, vi har ingen forbrydelser begået Slip mig fri, slip mig fri, hvis der stadig eksisterer

Retfærdighed og barmhjertighed i denne verden

Osama Abu Kadir At være hos mine børn, som alle er en del af mig

At være hos min kone og alle dem jeg elsker

At være hos mine forældre, min verdens allerkæreste Jeg drømmer om at komme hjem, ud af dette bur

Det er sandt. Dette er sandt. Disse er alle mirakler

Men er det sandt at vi en dag kan forlade Guantánamo Bay?

Er det sandt at vi en dag kan vende tilbage til vores hjem?

Jeg sejler i mine drømme. Jeg drømmer om mit hjem

(9)

bruger usa TorTur på guanTánamo?

Der findes ingen formel liste over handlinger, der udgør tortur. FN’s kon- vention mod tortur definerer det som

”enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en tredjemand”.

USA har retfærdiggjort behandlingen af fanger i krigen mod terror med, at Afghanistan var en fejlslagen stat, og at fangerne derfor er ulovlige fjendtlige kombattanter, som ikke er omfattet af Geneve-konventionerne eller amerikansk lov. Et notat fra det amerikanske justitsministerium konkluderer, at den fysiske smerte under forhør ”skal være lige så intens som den smerte, der føl- ger af alvorlige fysiske skader så som organsvigt, nedsat kropsfunktion eller død” for at udgøre tortur.

Røde Kors har beskrevet forholdene på Guantánamo som ekstremt hårde, og mange fanger har alvorlige psykiske lidelser. Da tre fanger begik selvmord i 2006, sagde en talsmand, at det var ”et PR-træk for at fremme hellig krig”.

Ifølge FN’s rapportør om menneskerettigheder, Internationalt Røde Kors (ICRC) og amerikanske militære under- søgere har følgende metoder med sikkerhed været benyttet:

Isolationsfængsling i årevis Søvnberøvelse i dage, uger eller

måneder

Langvarige ekstreme temperatur- påvirkninger

Tæsk

Tortur i andre lande eller på amerikanske baser

Seksuel chikane, voldtægt eller trusler om voldtægt

Fratagelse af medicinsk behandling for alvorlige sygdomme

Hænder og fødder lænket til gulvet i dagevis

Aggressive forhørsmetoder, der spiller på fangens fobier – f.eks. hunde

Tema: krigen mod terror af ole hoff-lund

Den 11. januar var det seks år siden, at de første fanger i USA’s krig mod terror ankom til Guantánamo-lejren på Cuba. Klædt i orange dragter, høreværn, hætter over hovedet og med raslende kæder mellem hænder og fødder steg de ud af flyet og blev ført ind i Camp X-Ray, som Amnesty International har betegnet som

”vor tids Gulag”.

I begyndelsen sad fangerne i metalbure med betongulve, men siden er Guantánamo blevet udbygget betydeligt. De fleste fanger sidder i dag i Camp 5, Camp 6 eller Camp Echo i indi- viduelle stålceller på ganske få kvadratmeter, uden vinduer og uden kontakt til andre mennesker i minimum 22 timer i døgnet.

Gennem årene har Guantánamo-lejren huset 775 fanger. I dag er der omkring 280 tilbage.

Resten er blevet sendt hjem eller overført til andre lande. Men omkring 80 fanger er fanget i et juridisk ingenmandsland. De udgør ikke længere nogen sikkerhedsrisiko for USA og er dermed frie til at rejse, men de har ingen steder at tage hen.

Hvis de vender hjem, risikerer de tortur, for- følgelse og i visse tilfælde dødsstraf. Og USA’s forsøg på at få andre lande til at tage imod dem er foreløbig slået fejl. På nær Albanien, der som trofast allieret af USA accepterede at huse otte Guantánamo-fanger – deriblandt fem etniske uighurer, der risikerer forfølgelse, hvis de vender hjem til Kina.

”Vi led hårdt under de barske forhold på

Guantánamo, men vi fortsætter med at lide her. De andre fanger havde deres lande. Vi har ingen steder at rejse hen”, siger Akhtar Qassim Basit, der har boet under kummerlige forhold i Albanien siden 2006.

Danmark siger nej

USA bad sidste sommer Danmark om at tage imod en eller flere fanger. Men regeringen sagde nej med henvisning til, at der blandt de tilbageholdte kunne være personer, der udgør en potentiel sikkerhedsrisiko. Dermed modsætter den danske regering sig anbefa- lingerne fra både Europa-Parlamentet, FN og Amnesty International, der opfordrer til at give de glemte fanger asyl, så de kan skabe en ny tilværelse.

Et flertal i Europa-Parlamentet vedtog i december 2007 en resolution, der opfordrer EU-kommissionen og EU’s ministerråd til at iværksætte initiativer på europæisk og internationalt niveau for at genbosætte Guantánamo- fanger fra tredjelande, som ikke kan returne- res til deres hjemlande, fordi de er i fare for at blive forfulgt eller udsat for tortur.

Samme holdning har FN’s særlige rappor- tør for menneskerettigheder, Martin Scheinin, der i december præsenterede sin rapport fra en mission til USA. I rapporten konkluderer han, at USA har sendt visse Guantánamo-fanger tilbage til deres hjemlande, selv om man vidste, at fangerne risikerede tortur, og han opfordrer

UNHCR til at samarbejde med USA om at genbosætte dem som flygtninge under international lov.

Den amerikanske borgerretsorganisation Center for Constitutional Rights (CCR), der har stillet gratis advokatbistand til rådighed for langt størstedelen af fangerne på Guantánamo, beskriver de glemte fanger som flygtninge. Det er fanger fra lande som Libyen, Usbekistan, Kina, Algeriet, Tunesien, Syrien og Rusland, forklarer Emi Maclean, der er jurist i CCR.

”De mennesker er i overhængende fare for forfølgelse eller tortur, hvis de vender hjem.

Men der er intet politisk eller diplomatisk pres for at få dem ud. De har udsigt til en endeløs tilbageholdelse på Guantánamo, hvis ikke andre lande tilbyder dem asyl. De sidder lige nu i isolation uden sigtelse, mens de nedbrydes psykisk”, siger Emi Maclean.

Fangerne på Guantánamo får hvert år gen- nemgået deres sager af et administrativt panel, som afgør, om de stadig udgør en trussel mod nationens sikkerhed. Afgørelsen kan baseres på hemmelige vidneudsagn, som fangen ikke må se, og på informationer, som er fremkommet under tvang eller tortur.

”Flere EU-lande har sagt, at USA bør lukke Guantánamo. Hvis de mener det alvorligt, kan de bidrage til at nå det mål ved at åbne deres døre for Guantánamos flygtninge”, siger Emi Maclean fra CCR.

Omkring 80 af de tilbageværende fanger på Guantánamo er klassificeret som ufarlige af USA og er frie til at rejse hjem. Men enten vil deres hjemlande ikke tage imod dem, eller også risikerer fangerne tortur og forfølgelse. Danmark har sagt nej til at modtage fanger med henvisning til sikkerhedsrisikoen.

de glemTe Fanger

Mohammed Hussein Abdullah er en 62-årig somalisk statsborger, der forlod Somalia i 1967. Han fik FN-flygtningestatus i 1993 og boede med sin familie i Jolazai flygtningelejren i Peshawar i Pakistan. Han er gift og har 11 børn, og da han blev anholdt i 2002, arbejdede han som lærer i flygtningelejren.

Mohammed Hussein Abdullah blev taget til fange af pakistanske og amerikanske styrker, som gennemførte en ransagning mod huse, som var mistænkt for at tilhøre Al Qaeda. Han blev overført til den amerikanske base i Bagram i Afghanistan, inden han kom til Guantánamo. I 2005 blev han klassificeret som ufarlig og fri til at rejse, men han kan ikke blive returneret til Somalia, hvor han er i fare for fængsling, tortur eller forfølgelse.

Abdul Ra’ouf Al-Qassim, som er libysk statsborger, blev clearet af myndighe- derne på Guantánamo i 2005, men han er i fare for alvorlige menneskeretskrænkelser, inklusiv tortur og henrettelse, hvis han returnerer til Libyen.

Abdul Ra’ouf Al-Qassim gjorde tjeneste i den libyske hær i syv år, men han flygtede i 1990 til Afghanistan. Under den amerikanske invasion i 2001 flygtede han sammen med sin gravide kone til Pakistan, hvor han blev arresteret og udleveret til amerikanske myndigheder, som senere sendte ham til Guantánamo. Amerikanske myndigheder har beskyldt ham for at have forbindelser til en ulovlig oppositionsgruppe i Libyen – en anklage, som han afviser. Men beskyldningerne bringer ham i særlig fare, hvis han vender hjem.

Danmark har sagt nej til at modtage en eller flere af de glemte fanger. Foto: Reuters/Scanpix.

FlygTning

ved en FeJlTagelse

”De hentede mig midt om natten. Jeg spekulerer hele tiden over det. Jeg spørger mig selv, og jeg spørger dem: Hvad er min brøde? Hvad har jeg gjort? Og ingen svarer mig”.

Mohammed Hussein Abdullah

(10)

Den danske militære indsats i Irak og Afghanistan har ikke opfyldt sit mål. Den har ikke skabt de forbedringer for lokalbefolk- ningen, som er helt nødvendige for at sikre opbakning og loyalitet til den centrale regering, og den har decideret fejlet, når det gælder genopbygning og sikkerhed.

Det fastslår en af Danmarks mest fremtræ- dende forskere i international terrorisme, Anja Dalgaard-Nielsen, der den 1. februar skiftede jobbet som seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) ud med en stilling som chef for afdelingen for forebyg- gende sikkerhed hos Politiets Efterretningstje- neste (PET).

”Da de danske styrker forlod Irak i efteråret, havde man ikke opnået det overordnede mål om at skabe demokrati og sikkerhed. I dag er det konkurrerende shiamuslimske militser, der sidder på magten i Basra og det sydlige Irak.

Nogle af dem er endda særdeles ortodokse, og det lover ikke godt for de moderate kræfter, der ønsker et demokratisk Irak. De har formentlig enten forladt landet, eller også holder de meget lav profil i dag”, siger Anja Dalgaard- Nielsen.

I april udgiver hun bogen ”Umulig mission?

Danmark i Afghanistan og Irak”, som analyse- rer Danmarks rolle i den internationale koalition mod terror. Bogen bygger på hendes tre måneder lange ophold hos de danske soldater i Afghanistan og Irak i 2006, og den spørger, hvor vidt mange års militær indsats har givet

det udbytte, som den danske befolkning havde forventninger om.

Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen kan man ikke umiddelbart konstatere, at krigene har vundet mere sikkerhed for den vestlige verden, end der er sat over styr, når det gælder truslen fra international terrorisme.

”På den ene side er jeg ikke i tvivl om, at man ved at gå ind i Afghanistan og lukke træ- ningslejre for terrorister har sendt et signal til andre lande om, at det kan have nogle alvorlige konsekvenser, hvis man huser terrorister.

Men på den anden side har de to krige højst sandsynligt medvirket til, at unge mennesker blandt andet i den vestlige verden er blevet radikaliseret yderligere. Krigene har givet am- munition til de radikale ideologer. Så hvordan nettoresultatet ser ud – det kan man diskutere”, siger Anja Dalgaard-Nielsen, da hun giver interview til Amnesty en uge før, hun tiltræder i sit nye job hos PET. Et job, hvor hun får ansva- ret for at styrke det danske antiterrorberedskab på baggrund af sin viden om radikalisering og rekruttering af unge med muslimsk baggrund.

Genopbygning har anden prioritet Når koalitionens langvarige tilstedeværelse i Irak og Afghanistan endnu ikke har kastet flere positive resultater af sig, er en af årsa- gerne – ifølge terrorforskeren – at styrkerne fokuserer så meget på at beskytte sig selv mod angreb, at det går kraftigt ud over ressourcerne til genopbygning og demokratiudvikling.

Hun har ved selvsyn konstateret, at den særlige genopbygningsenhed – som er en del af den danske styrke – ikke kunne få eskorte, når de skulle til møder med lokale byråd eller inspicere nogle af de projekter, der var sat i gang.

Samtidig skifter genopbygningen fokus hvert halve år, når et nyt hold danske soldater sendes af sted, og erfaringen med at gennemføre udviklingsprojekter er ikke en del af forsvarets traditionelle ekspertiser.

”Der er ingen, der ønsker at få sine soldater hjem i ligposer, så man kan ikke bebrejde officererne, at de tænker sikkerhed frem for alt. Men konsekvensen er, at der er meget få ressourcer til genopbygning, træning af lokale politistyrker og almindelig patruljering. Samti- dig ser soldaterne det ikke som deres kerne- område at arbejde med at bygge skoler eller vandingsanlæg. De er taget af sted for at gøre det, de er bedst til, nemlig militære operatio- ner og kamp. Genopbygningen er det, som der først skæres ned på, og det er heller ikke en del af uddannelsen forud for udsendelsen”, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Men Anja Dalgaard-Nielsen understreger, at de danske styrker ikke er de eneste, der kan kritiseres for at nedprioritere genopbygningen og det civile samarbejde. Det gælder hele koalitionen.

”Hvis man kaster sig ud i så store projekter som at opbygge en demokratisk stat fra bun- den, og man ikke følger dem til dørs, så mister man sin troværdighed. Og man kan spørge sig

selv, hvad det hele så er værd”, siger hun.

Det overordnede mål for invasionen af både Irak og Afghanistan var at stable en ny, demokratisk og stabil stat på benene. Men hvis det skal ske, er der ifølge Anja Dalgaard-Nielsen tre spor, som man skal satse på – samtidig.

Der skal være et politisk spor med en national regering, som folk har tillid til på tværs af religiøse og etniske skel. Et sikkerhedsmæssigt spor, som skal motivere folk til at vende sig bort fra militser og krigsherrer. Og et genop- bygningsspor, som skal give folk et alternativt livsgrundlag.

”Det er ikke sådan, at man kan satse på det ene spor, og så kan de to andre komme senere.

Det hænger sammen. Samtidig skal man ken- de det land, man går ind i, og være realistisk omkring mulighederne. Er der faktisk en lokal politisk elite, som er moderat sindet og inte- resseret i forandring, så de kan støtte et demo- kratiseringsprojekt? Det ser desværre galt ud i Irak, mens udsigterne er lidt lysere i Afghani- stan”, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Våben til lokale grupper

Alligevel forudser vestlige regeringer og gene- raler, at missionen i Afghanistan kan vare op til ti år endnu. Det er kun to måneder siden, at Danmark og Storbritannien gav opbakning til et amerikansk forslag om at bevæbne og træne lokale afghanske grupper, så de kan kæmpe mod Taleban og støtte de internationale styrker.

”Vi er nødt til at være pragmatiske og erken- de, at det er afghanske løsninger, der skal løse Afghanistans problemer”, sagde forsvarsmini- ster Søren Gade (V).

Efterfølgende er forslaget skudt ned af gene- ral Dan McNeill, der er NATO’s chef i Afgha- nistan.

”Man skal være forsigtig med ikke at fyre op under de klankrige, der hærgede Afghanistan i 1990’erne”, siger Dan McNeill.

Anja Dalgaard-Nielsen betragter forslaget som et desperat forsøg på at opnå hurtige fremskridt i de Taleban-dominerede sydlige provinser.

”Det er gambling. På kort sigt er der en vis sandsynlighed for, at de lokale grupper og de internationale styrker har sammenfaldende interesser. Men på lidt længere sigt er spørgs- målet, om de grupper har en interesse i at få en stærk national regering. En stærk stat vil be- tyde en indskrænkning af deres egen magt, og hvis de har den mindste interesse i narkotika og opiumsproduktion, så har de i hvert fald ikke noget ønske om at være underlagt statens kontrol. Så strategien er meget farlig for den langsigtede udvikling af demokratiet i Afgha- nistan”, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

”Umulig mission? Danmark i Afghanistan og Irak” udkommer på Gyldendal i april.

Danmarks deltagelse i den internationale koalition i krigen mod terror har ikke opfyldt målet om at sikre genopbygning og demokrati i Irak og Afghanistan. Danmark forlod Irak, inden missionen var fuldført, og bruger for mange ressourcer på at beskytte sig selv frem for at genopbygge landet, lyder det fra terrorforskeren Anja Dalgaard-Nielsen, der nu har en chefstilling i PET.

”De to krige har højst sandsynligt medvirket til, at unge mennesker blandt andet i den vestlige verden

er blevet radikaliseret yderligere”.

Anja Dalgaard-Nielsen Taleban-oprørere fremviser deres våben på en hemmelig base i det østlige Afghanistan i 2007. Foto: Scanpix Anja Dalgaard-Nielsen. Foto: Scanpix

Tema: krigen mod terror af ole hoff-lund

mission ^{en umulig}

(11)

vred sig så meget, at hjertet forsvandt ud af skudlinien.

Det skete, at det gik helt galt. At fangen ikke ville dø. Da den senere bøddel arbejdede som fange-eskorte, måtte en kvinde op på korset to gange, fordi hun pludselig forsøgte at rejse sig fra de døde.

Chavoret Jaruboon er Thailands sidste bøddel. Forstået på den måde, at han er den sidste, der har skudt fanger. Thailand har stadig dødsstraf, men skiftede i 2003 fra skydning til dødelig indsprøjtning.

Mødet med Chavoret Jaruboon giver mulighed for at få indblik i bød- lens psykologi og syn på sit eget job. Hvordan føles det at trykke aftræk- keren i bund? Mener Chavoret, at han har gjort gode gerninger ved at henrette kriminelle? Eller jager ofrene ham om natten?

To verdener

Det lå ikke ligefrem i kortene, at Chavoret Jaruboon skulle blive bøddel.

Han voksede op i 50’ernes og 60’ernes Bangkok under beskedne kår og mellem to verdener. På den ene side af hjemmet lå slum, bordeller og pornobiografer. På den anden side lå de rige dommeres og generalers huse. I bogen ”The Last Executioner” (Den sidste bøddel, red.), der i fjor udkom på det irske forlag Maverick House, fortæller Chavoret, at han er ”en af de få thailandske mænd, der aldrig har været på bordel”.

Den unge Chavoret havde andre planer for livet. Han lyttede til Si- natra for at lære engelsk, og fordi han selv drømte om rampelyset. Efter et job som dørmand i sex-industriens hovedgade Patpong lykkedes det ham at komme med i et lokalt rockband. Da thai-publikummet blev af- løst af amerikanske soldater, som holdt pause fra Vietnam-krigen, voksede pengene og berømmelsen. Men livet med barpiger og soldaterrock fik en ende. Som 20-årig blev Chavoret far, og han blev indkaldt til mili- tæret. Og da faderen på samme tid døde, vidste Chavoret ikke, hvordan han skulle betale begravelsen. I avisen var der en annonce fra fængsels- væsnet. Vejen til henrettelseskammeret var banet.

”Når jeg fortæller, at jeg har arbejdet som bøddel, spørger folk mig

tit, om jeg ikke havde noget bedre at lave. Jeg er glad for, at min far ikke oplevede det. Men jeg havde brug for at skabe et trygt hjem for min lille familie”, siger Chavoret.

Øjne fyldt med rædsel

Jeg møder bødlen ved Bangkoks fængselsmuseum, hvor alverdens henrettelsesmetoder er udstillet. Før han selv fik jobbet med at trykke på aftrækkeren, var Chavoret eskorte og fulgte fangen fra cellen til hen- rettelsesrummet. Det var det hårdeste job. Fangerne fik aldrig at vide, hvornår de skulle dø. De skulle ikke have chancen for at begå selvmord.

”Når jeg passerede cellerne på dødsgangen, samlede folk hænderne over hovedet i bøn. Da jeg nåede frem til den rette fange, kunne jeg se hans blod forsvinde fra ansigtet. Jeg studerede altid et fotografi først for at være sikker på, at jeg hentede den rigtige. I cellen mødte jeg øjne fyldt med rædsel”, fortæller Chavoret, der i dag er chef for den afdeling i Bang Kwang, der tager sig af udenlandske fanger.

I et af museets rum går Chavoret direkte ind bag afspærringen og løf- ter skydevåbnet af stativet. Han kender hver en detalje på maskinpisto- len. For nok er det et våben, men for bødlen er det også et arbejdsred- skab. Efter 10 år som eskorte og skarpretter blev det endelig Chavorets egen tur til at trykke på aftrækkeren. Fængselsinspektøren forfrem- mede ham, og med udsigten til en bedre løn, følte Chavoret ikke, at han kunne sig nej.

den sidste bøddel

Chavoret Jaruboon begyndte karrieren som rockmusiker og endte som bøddel i Thailands berygtede Bang Kwang- fængsel. Her henrettede han 55 mordere, voldtægtsfor- brydere og narkohandlere. Mød Thailands sidste bøddel.

døden

i bangkok hilTon

af thomas aue sobol | fotos david høgsholt

”Der kommer bødlen! Der kommer bødlen!”.

To kvinder fra fængselsmuseet peger mod en sølvgrå Daewoo, der kommer trillende ind på parkeringspladsen. Ud træder en mand iført en lysegrå uniform, der sidder så tæt, at den afslører de fleste af krop- pens former. Guldknapperne på skulderen signalerer autoritet. Skrid- tene er dovne, lidt overlegne. Håndtrykket fast. Og så er der ansigtet:

Arrede kinder, der hælder ned mod et underbid.

Undskyld den forhastede konklusion, men han ligner det, han er: En

bøddel. I perioden 1984-2002 henrettede Chavoret Jaruboon 55 døds- dømte fanger i Bangkoks Bang Kwang-fængsel. I det, som med en god portion ironi kaldes for Bangkok Hilton, finindstillede bødlen sin HK MP5 maskinpistol og rettede den mod den dømte, som omfavnede korset på den anden side af lagenet og knugede en buket blomster i en sidste buddhistisk bøn om tilgivelse. Så trykkede Chavoret på aftrækkeren.

Køligt og med professionalisme. Otte skud. Ti. Eller måske femten. Alt efter om han ramte det, han sigtede efter, eller om fangen var urolig og

Chavoret Jaruboon er den sidste thailandske bøddel, der har skudt dødsdømte fanger. Siden 2003 har Thailand brugt dødssprøjter. Bødlen foran Bangkok Hilton, som Bang Kwang-fængslet kaldes i folkemunde.

Kopi fra DBC Webarkiv