DE DANSKE MATRIKLER OG DERES BENYT
TELSE VED HISTORISKE UNDERSØGELSER.
Af Gunnar Knudsen.
D a E nevæ lden i 1660 v ar blevet indført, var L andets F i
nanser i en daarlig Forfatning. Den lige afsluttede Svenskekrig havde den største Skyld i dette; alle Midler var opbrugt, og Landet v ar afkræ ftet og hærget, saa Skatterne indbragte paa langt næ r de fornødne Beløb. Der v a r ingen anden Udvej end at se sig om efter nye Skatter, n a a r de gamle svigtede.
Den nye Skat, som m an straks efter Enevæ ldens Indførelse gik i Lag med at forberede, var en Jordvæ rdiskat, idet m an som Skatteenhed valgte H artkornet. Allerede tidligere havde m an brugt Begrebet H artkorn om Landgildeafgifter, og ved Mageskifte, Handel eller Søskendeskifte var det alm indeligt, at m an udregnede Godsets Værdi i H artk orn og solgte og delte det derefter. H artko rn betyder »haardt Korn«, hvorved forstaas Rug og Byg, og n aar m an efter en Bestemt T a k st om regnede de forskellige N aturalieydelser, som udgjorde en Gaards L a n d gilde, i Rug- eller Bygværdi, fik m aji G aardens H artkorn. I Arent Berntsens D anm arckis oc Norgis fructbar Herlighed (1656) og i Skonnings T axtbog (1657) findes udførlig A nvisning til den Slags T aksering i H artk o rn , alene m ed Salg og Skifte for Øje, da Bøgerne stam m er fra en Tid, der ligger noget forud for H artkornsskatten.
Da Regeringen i 1660 skred til at forberede H artk o rn s
skatten, indsaa m an, at der m anglede et fast Skattegrundlag.
K ortid og' N u tid . II. 1
Landgildeafgifter var en Sag m ellem Godsejeren og Fæ stebonden, og havde hidtil næ sten unddraget sig Statens Kontrol. F o r en stor Del v ar Kronen jo selv Godsejer og kunde m ed Lethed skaffe sig K larhed over Landgildeafgifterne paa Krongodset, m en anderledes stillede det sig m ed alt det Gods, som ejedes af Adel, Gejstlighed og F olk af borgerlig H erkom st. Man m aatte skaffe sig O plysning om, hvad der blev ydet i Landgilde af alt delle Gods, for at det kun d e sættes i H artkorn. Men heller ikke derm ed v a r G rundlaget lagt; der v ar jo desuden selve de adelige Gaarde og ogsaa hist og h er en Del Selvejerbønder, som ikke svarede Landgilde, fordi Brugerne tillige var Ejere af Gaardene.
H ovedgaardsjorden m aatte sættes i H artkorn, for den havde ikke længer Privilegium p aa at være skattefri, og da der ikke var Landgildeafgifter at regne m ed, m aatte H artkornsansæ ttelsen af denne Jo rd ske efter særlig T aksering, noget m an, som anført, allerede tidligere havde brugt ved Salg og Skifte.
Men det faste Skattegrundlag m aatte hurtigst m uligt skaffes til Veje, der m aatte indrettes en M atrikel. O rdet M atrikel b ru ges oprindelig om enhver officiel Fortegnelse — vi taler om U niversitets-M atrikler, Fortegnelser over Studenter — m en faar m ere og m ere B etydningen officiel Fortegnelse over Afgifter af Jordejendom m e.
M atrikelsarbejdet indledes m ed, at Regeringen i 1660 befaler, at alle Lensm æ nd, K apitler og Godsejere skal indsende Afskrif
ter af deres Jordebøger — til Brug ved Fordeling og Paa- ligning af Indkvarteringen — til R entekam m eret (28A> 1660).
Hvis ikke Jordebøgerne var in d send t inden V3 1661, kunde de selv tilskrive sig Skylden, om der blev tillagt dem flere Ryttere, end der m ed Rette tilkom dem. Jordebøgerne in d kom meget langsom t, og Befalingen m aa gentages Gang paa Gang. Mange Adelsmænd h a r vel følt denne Befaling som In d greb i deres Privatliv og h a r vel ogsaa været noget usikre overfor dens Hensigt, og derfor nølet noget, først 10/i 1661 hedder det, at M eningen med Indsendelsen af Jordebøger var at tilveje
bringe en Skattem atrikel. — E n Mængde af disse Jordebøger er bevarede e n d n u ;-i Rigsarkivet findes 15 P a k k e r vedk. Sjælland,
ker vedk. Jy llan d og 1 Pakke vedk. Gejstlighedens Gods. (Vejl.
A rkivregisir., II, 29— 30.)
Det m aa have staaet k lart tor alle, at disse Selvangivelser ikke ganske ubesete k u n d e lægges til G rund for en M atrikel — det er en alm indelig m enneskelig Tilbøjelighed at se vel meget paa sin egen Fordel til Skade for Sam fundets Interesser, noget m an stadig h ører om i vore Dage, n a a r der er Tale om Selv
angivelse til Skattevæ senet, og der er ingen G rund til at tro, at de i 1660 ff. indsendte Jordebøger h a r d an n e t nogen U nd
tagelse. Stoffet m aatte underkastes en k ritisk B ehandling, før det blev bru gbart. Eksem pelvis k a n anføres, at E jeren -af Niel- strup Gd. paa L olland opførte alle Bønderne i Kragvig som H usm æ nd u nd er G aardens T ak st i en in d sen d t Jordebog. (Matr.
1664, Nr. 1817 B. 237.) Jo ak im G ersdorf faar derfor 13/ i2 1660 O rdre til at stille Forslag i Gollegiet om »paa hvad m aneer en Rigens m atricul offuer det gandsche Riige best k a n d forfattes oc liuorledis all eyendom b ligesom andensteds brugeligt er vden nogen persons anseelse kan d anslages, saa at dereffter en Rigtig M atricul som forschreffuit staar k a n d forderligsle vden ophold os till lienisle oc landet til forlindring oc heste i w erch stilles.«
Første Matrikelskommission.
R esultatet af disse Overvejelser 20/ia 1660 blev, at der skulde udnæ vnes særlige K om m issarier til at taksere K øbstæ
derne, og nye, nøjagtigere Jordebøger skulde kræves indsendt.
Der udnæ vnes 2 A delsm ænd for hv ert Stift; de skal sam m en med B iskoppen (eller 2 Provster) og 2 Borgm estre rejse Stiftet ru n d t og taksere alle E jendom m e i K øbstæderne i O ver
værelse af L ensm anden. 1661.) Sam tidig indskæ rpes O r
dren til alle Stæ nder om at indsende Jordebøger.
Der udgaar O rdre til B isperne (sl/5 1661) om at indsende Fortegnelser over gejstligt Gods. Af disse Fortegnelser er en Pakke bevaret i Rigsarkivet. Sam m e Dag faar L ensm æ ndene Ordre til at indsende Fortegnelse over B enaadninger i Lenet, om Udsæd og Høavl paa Ladegaardene og om T iender. Sam m en
med de stedlige P ræ ster skal L ensm æ ndene gaa Sognene ru n d t og besøge alle Gaarde, optegne Ejere, Landgilde, Udsæd m. m .;
til dette Brug leverer Bisperne Fortegnelse over Sogne og H er
reder. Af disse L ensm ands- og P ræ steindberetninger er der in dko m m et nogle; i R igsarkivet findes saadanne fra A arhus og Ribe Stifter sam t fra Salling H erred, m en det er ingenlunde sikkert, at der h a r foreligget M ateriale af den Art fra hele L a n det (V. A. II, 30).
Anden Matrikelskommission.
Befalingen om at indsende Jordebøger og om at taksere K øbstæder er k u n blevet udført stykvis, og det liele Arbejde er derfor blevet hæ m m et, h edder det i Befaling af 4/s 1661. Nu udvælges derfor nye K om m issarier, for at V æ rket kan blive u d ført uden yderligere Forhaling. De tidligere udnæ vnte Kom m issarier afskediges, og der udnæ vnes en ny K om m ission paa 5 M edlem mer for hvert Stift, gennem gaaende bestaaende af 1 A delsm and, 1 Gejstlig, 1 Officer og 2 Borgm estre; tle skulde saa supplere sig m ed 2 H erredsfogeder og 2 Ridefogeder.
De skulde først gennem gaa L andet. Alle Gaarde skulde m ed
tages, og deres Størrelse angives (Vi, Va, Vs Gd., Boel., Vi Gd.), desuden Huse og Møller. T ilstanden skulde beskrives, Ejeren anføres, og Landgilde og andre Afgifter specificeres.
Udsæden, H øavl og O lden skulde ogsaa anføres. Kongelige og adelige Gaarde skulde takseres.
N aar L and et v a r behandlet, kom T uren til K øbstæderne.
F ø rst skulde erfares, h vad den tidligere Kom m ission havde u d rettet, og A rbejdet skulde fuldendes. Ved K øbstædernes V ur
dering tages H ensyn til Ejendom m enes Beliggenhed, om den er bekvem for T rafikken. Til hele Arbejdet, saavel paa L and som i By, gives en F rist paa 2 M aaneder.
Rentem ester H enrik Møller faar Befaling til at være Kom m issionen behjælpelig med Overvejelser, før den rejser ud, og lørst en M aaned efter U dnævnelsen afrejser K om m issarierne og optager deres V irksom hed (7A> 1661). Det m aa vel siges at være
lovlig sent, n a a r hele Arbejdet var tæ nkt tilen deb ragt paa to M aaneder.
Man erfarer hurtigt, at Arbejdet gaar altfor langsom t, og Stifterne deles derfor, idet der udnæ vnes lige saa m ange nye K om m issarier. (29/io deles Sjællands, Fyns, A arhus, Ribe og Vendelbo Stifter; Viborg og L ollands Stifter forbliver som til
forn. — Til de fynske K om m issarier udgaar Brevet først 9/n .) Men allerede 12/u sker der en ny Deling af Sjællands Stift; det deles nu i lire Dele, og nye K om m issarier udnæ vnes derfor til de to nyoprettede Dele. Anledningen er, at Arbejdet »ikke endnu inden den bestem te Tid h a r haft sin tilbørlige slynige Frem gang, hvorover En og anden fornøden Anslå!t m ærkligen bliver retarderet.« Den »'fornødne Anstalt« v ar S katteudskriv
ningen, og Regeringen v a r stæ rkt interesseret i at k u n n e kom m e til at udskrive Skatterne jo før des bedre.
Den 6. April 1662 udgaar der Befaling til K om m issarierne, der vel nu arbejder ru n d t om i L andet, om at sam les m ed G eneralkrigskom m issæ r Otto Pow isch paa forskellige Dage i Roskilde, Odense og Viborg for at enes m ed ham om en ret
færdig T aksering af K øbstæderne. Der er for stor Ulighed i T aksering af L and og By, m ange Kirkesogne er sat ligesaa højt i H artkorn som en hel Købstad. Købstæderne skal takseres i Forhold til L and et; m en for en vis Sum Penge at erlægge i 4 aarlige T erm iner; denne Sum fastsættes i Forh old til, hvad et Landsogn vil svare, n aar der paalægges en Skat af Va Rd. pr.
Td. HK. Til Sam m enligning m aa K om m issarierne indlevere H arlk o rnsekstrak ter over de enkelte H erreder og Sogne.
Men Tiden gik, og M atriklen blev ikke færdig. Da m aatte H artkornsskatten indføres alligevel, Statskassen krævede det — og indføres, før Ligningen v ar lagt. 4. Ju li 1662 udgaar S katte
brev over D anm ark. Der kræves en Skat af 4 Slettem ark af hver Tønde H artkorn. Det erkendes, at det havde væ ret H en
sigten at vente med U dskrivningen, til den nye M atrikel var fær
dig, m en det tog længere T id end form odet.' H a rtk o rn ssk atten skulde n u udredes efter Bøndernes Landgilde og efter Hoved- gaardenes V urdering i Arv, Køb eller P a n t; h eru n d er ogsaa
S k ovhartkorn. M øllehartkorn regnedes halvt, og T iendehartk o rn kun kvart. — Denne H artk o rn ssk at skulde opkræves efter Jo rd ejernes egne Jordebøger, der i underskreven Stand krævedes indsen dt inden August M aaneds Udgang til A m tm ændene. Disse Jordebøger, der brugtes til foreløbigt Skattegrundlag, er endnu bevarede i meget stor U dstræ kning, og findes i Rigsarkivet sam m en m ed de ældre Jordebøger, der indsendtes som G rundlag for M atriklernes Udarbejdelse. (V. A. II, 29— 30.)
Im idlertid gik Tiden, og Frugterne af M atrikuleringskom - m issionernes Arbejde udeblev stadig. Der m aa 25. Septem ber udsendes R ykkerbreve til dem alle m ed alvorlig, streng Befaling om at gøre hele A rbejdet færdigt uden O phold og om at in d sende K øbstadstakseringen med første Post. I Skattebrevel til K øbstæderne 30. Nov. 1662 siges ogsaa, at Ligningen er lagt efter M atrikelskom m issionens T aksering, m en denne T aksation er kun ufuldstæ ndig bevaret, i R igsarkivet h a r vi den dog fol
en Række jyske K øbstæder (H obro, M ariager, R anders, G renaa, Æ beltoft, A arhus, Skanderborg, H orsens, Varde, Vejle, Kolding, Viborg og Skive, V. A. II, 145; for Fredericia findes de i en Pakke Præ steindberetninger for Ribe Stift (V. A. II, 30), en T aksering af K øbenhavn 1661 findes ogsaa i R igsarkivet (V. A.
II, 110, skreven Tilføjelse i Rigsarkivets E ksem plar).
Im idlertid er ogsaa hurtig de egentlige M alrikelsprotokoller blevet færdige, de er næsten alle daterede 1662. Denne Kom m issionsm atrikel er næ sten fuldstæ ndig bevaret, k u n ganske en kelte Dele m angler. Alle Bindene lindes, paa en enkelt U nd
tagelse næ r, i Rigsarkivet. H er skal gives en Fortegnelse over d e m :
Kommissions-Matriklen 1661—62.
Roskilde B ispegaards Lens M atrikel (Sømme, Voldborg, Ram sø og T une H.).
Holbæk Lens M atrikel.
D ragsholm s Lens M atrikel.
K alundborg Lens Jordebog.
A ntvorskov og K orsør Amts M atrikel.
Sæ bygaards Amts M atrikel.
Ringsted [K losters Lens] Matrikel.
M alrikels-Jordebog over V ordingborg og Jungshoved Len.
H alsted K loster og R avnsborg Lens Matrikel.
Jordebog til M atriklen udi A alholm Slots Len (2 Rd.).
M atrikelsvæ rk over N ykøbing Slots Len.
Fyns M atrikels 1ste P a rt (Vindinge- H., Gudme H. m ed H esselager Birk, Odense H. m. D alum Birk, B jerre H. m. H indsholm , Sunds H.
m. Taasinge og an d re sm aa Ø er og Langeland).
Fyns M atrikel 2den P a rt (Salling, Baag, Vends, Skovby, Skam og L unde H erreder).
M atrikelsbog for Vendsyssel sam t Nør- og S ønder-T randers og H asse
ris Sogne i H im m ersyssel.
M atrikels-Jordebog over H anherred, H annæ s Birk, T yland og Mors
land.
M atrikel for Viborg Stift.
Den 1ste P a rt over A arhus Stift (Aarhus Gd. og Kalø Len).
Den 2den P a rt over A arhus Stift (S kanderborg Len, Galten og Hovel- bjerg H erred er u n d er D ronningborg Len).
Den Sdie P a rt af A arhus Stifts M atrikel (M ariager K loster, Silkeborg og Aakær Amter).
M atrikel udi K oldinghus Len.
M atrikel, g jo rt i Vester .H erred og K æ rgaards B irk Anno 1661.
Antegnelse paa K annikers, H ospitals-, Kirkens, Adelens og an d re deres T jeneres i S ønderjylland u n d er R iberhus beliggende 1661.
(M øgeltønder og Ballum B irker, Før, List og Rømø Land, Hvidding H., L u stru p Birk, T ønder, H øjer og Lø H erreder.)
Alle disse ovennæ vnte P ro to k o ller lindes i Rigsarkivet. H erhen h ø re r dog ogsaa:
R iberhus Amts M atrikel 1662, som lindes i M atrikelsarkivet (Nr.
1818 B).
Amtsstuematriklen 1664.
Det kan med Sikkerhed siges, at K om m issionsm atriklen af 1661—62 ikke h a r væ ret tilfredsstillende. Det k an forekom m e os lidt m æ rkeligt, for G rundlaget skulde ellers synes at være lagt u n d er H ensyntagen til berettigede Interesser. P aa den ene Side havde m an Godsejernes indsendte Jordebøger, paa den anden Side B øndernes egne O plysninger gennem Præ sternes In d beretninger. Det kunde være interessant at sam m enligne disse to Opgivelser for et større O m raade, m en det vil føre for vidt at kom m e ind paa det her. Ejendom m eligt er det at se, at
at Landgilden i Præ steindberetningerne næ sten system atisk er blevet forhøjet, at døm m e efter Rettelser m ed Blæk i selve In d beretningerne.
Muligt er det, at K om m issionernes Sam m ensæ tning h a r væ ret uheldig; de bestod af adelige, borgerlige og gejstlige Med
lem m er og supplerede sig h v ert Sted med to Ridefogeder og to Herredsfogeder, og der k a n saaledes egentlig ikke have været nogen til at varetage Bøndernes Interesser, for Herredsfogederne, der ganske vist var Bønder, m en efterhaanden var blevet fuld
kom m en afhængige af Lensm æ nd og Godsejere, v ar næppe i Stand til med nogen Vægt at hævde Bøndernes Sag.
K om m issionsm atriklen blev derfor kasseret (a/a 1663), og 26. No'v. 1663 udgik O rdre til A m tm æ nd og A m tsskrivere over hele L andet om inden 1. Febr. 1664 at forfatte en ny M atrikel.
G rundlaget er K om m issionsm atriklen. Men nu er det andre Folk, som arbejder m ed den. Kongens E m bedsm an d, Am t
m anden, er den fødte F o rm an d , og h a n tager i hvert H erred indtil 7 Bønder til Hjælp, helst Herreds-, Sogne- eller Birke- fogeder og Sandem æ nd, m en dette er ikke nogen udtrykkelig Befaling, A m tm anden staar frit i Valget med H ensyn til, hvilke Bønder han vil have m ed i Arbejdet, det skal blot være uvil
dige, vederhæftige Mænd. Det bliver derfor et ganske andet Arbejde end sidst.
Fordringerne til M atriklen er næ sten som i Befalingen Vs 1661. Der kræves Fortegnelse over alle Gaarde og Huse (lige
ledes disses Størrelse, Vi, Vs, Vt Gaard, Bol o. s. v., som i 1661).
Landgilde skal anføres. Adelsgaarde og Selvejergaarde skal takseres i H artkorn. Der kræves ikke, som i 1661, Angivelse af h ver Gaards Udsæd, m en det anføres ikke desto m indre ofte (vi finder det for K alundborg Amt, H olbæ k Amt, Sam sø, Nyborg Amt, L olland-Falster, Ivoldinghus Amt, Dueholms, Amt).
Som Arbejdet i det hele form ede sig, blev det til en revi
deret O m skrivning af K om m issionsm atriklen, og ku n d e heller ikke blive andet, for G rundlaget v ar det en Gang givne, L a n d gilden og Takseringen efter Udsæd, og blev M atriklen uretfærdig, saa v ar det Grundlaget, som v a r uheldigt. Dog er flere Histo-
rikere tilbøjelige til at tro, at B ønderne h a r opgivet deres Udsæd (og Landgilde) for lavt.
Revisionen gik iøvrigt for sig paa den Maade, at A m tsskri
veren og h an s M edhjælpere kørte ru n d t i H errederne og for
sam lede B ønderne og sam m enholdt deres O plysninger m ed det M ateriale, som forelaa. Rettelser findes ikke sjæ ldent noterede.
F o r E ksem pel hedder det om en Mølle i Vendbjerg, Nors S., Hillerslev H . : »Denne Mølle v ar udi forrige gjorte M atricul sat for 12 T dr. M øhlskyld, hvilket skal vere forseet, elTtersom han der Møllen tilkom m er bereter ey a tt bekom m e som m e Aaringer uden 4 tdr. oc som m e k u n 3 Tdr.« Aarup Mølle i Snedsted S., Hassing H., er sat for 60 T dr. M ølleskyld i K om m issionsm atrik
len i Stedet for 30 Tdr.
V anskeligheder havde A m tsskriverne ofte at overvinde, navnlig overfor adelige Godsejere. I Bjerring, Middelsom IL, opføres: »Gaadhuse 10 wdj. forne. Biering, som th illh ø rrer W elh.
C hristen Scheell thill W lstru p , och iehe kunde erfarris, hu ad en hu er scliylder, eptersom \yj Bønderne iche kunde kom m e i T hahle, m en m aatte lade os nøye m ed h an s offuerleffuerede Jordehogh.« Og denne B em ærkning findes, hver Gang der er Tale om nogle af C hristen Scheels H usm æ nd.
A m tsstuem atriklen 1664 er bevaret for Størstedelen af D an
m ark, og findes nu i M atrikelsarkivet. Der h a r foreligge! to E ksem plarer af den, el i R entekam m eret, og et om kring i de paagældende Am tsstuer. Det første er som næ vnt hovedsagelig bevaret i M atrikelsarkivet, og det andet er næ sten fuldstændig gaaet til Grunde. Rester af dette A m tsstueeksem plar er dog nu havn et i L andsarkiverne, og det træ ller sig saa heldigt, at det netop paa et P ar Steder er i Stand til at udfylde H uller i R entekam m ereksem plaret. Her skal gives en Fortegnelse over de bevarede P rotokoller af Matr. 1664. N um rene henviser til M atrikelsarkivets O rdning. D atering er udeladt, n a a r det er 1664.
A m tsstuem atriklen 1664,
1796 A: A b rah am stru p Amt. (Dat. 29. Ju li 1672, H orns H.)
1796 B: R oskildegaards Amt. (Dat. 12A> 1666; omf. Sømme, Voldborg, Ramsø og T une H.)
1797: Ringsted Amt (Ringsted HL, udat., m ed T ilsk rift 1672).
1798: Sorø Amt (Alsted H.).
1799 A: A ntvorskov Amt (Slagelse HL, noget afV. og 0. F lakkebjerg H.) 1800: K orsør Amt (noget af V. og 0 . F lakkebjerg II.).
1801: K alundborg Amt (Arts og noget af Skippinge H.).
1802 A: D ragsholm s Amt (Ods H.).
1803 A: Sæ bygaards Amt (Løve II.).
1804: Samsø.
1805: H olbæk Amt (Merløse II. Dat. 12/9 1666).
1805: H olbæk Amt (Tudse H. Dat. 17/ia 1673).
1806: Tryggevælde Amt (Stevns, Fakse og Bjæverskov HL).
1807: V ordingborg Amt (Baarse, H am m er og T ybjerg IT.).
1808: Møn (Dat. 1670).
1809: N yborg Amt (Dat. 1665; o m fatter Vinding II., Salling II., Sunds H. med Taasinge, Gudme II. m ed H indsholm ).
1810: O densegaards Amt (Bjerre, Skam , Lunde, Odense og Aasum II).
1811: R ugaards Amt (Dat. 1665, omf. Skovby H. I R igsarkivet og i L andsarkivet for Fyn findes en M atrikel over det sam m e, dat. Vs 1664).
1813 A: H indsgavl Amt (Vends H.).
1813 C: E k stra k t af sam m e Bog, dat. 1665.
1814: T ran ek æ r Amt (Dat. 29/s 1665. O m fatter Langelands N. og S.
H erred, benæ vnes Copi-M atrikel).
1815: Nykøbings Amt (omf. F alster, h e ru n d e r Bogø).
1816: H alsted K losters Amt (L ollands N. og S. H erred).
1817: A alholm Amt (Musse H erred).
1817 B: Aalholm Amt (Fuglse H erred).
1818 C: R iberhus Amt. (O m fatter M øgeltønder Birk, Højers, Lø og Hvidding II., L u stru p Birk, Manø, Sønderbo, Fanø, Ribe og Varde Byer, Kalvslund, F rost, Gørding, Malt og Skads H erreder, Vester H erred m ed K æ rgaards Birk.)
1819: K oldinghus Amt. (Brusk, Anst, H olm ans, Jerlev, Elbo, T ørrild, N ørvangs og Slavs H erreder, udat., men m ed T ilsk rift af n l u 1664.)
1821: Bøvling Amt (Skodborg, V andfuld, U lfborg og H ind II.).
1822 A: H avreballegaards Amt (Ning, Vester L isbjerg og H asle H.).
1823: S tjernholm s Amt (Dat. la/ n 1663, omf. Hatting, B jerre og Nim H erreder).
1824 A: Kalø Amt (N ørre H., S ønder H., S ønderhald, Mols, Ø ster L is
bjerg H erreder).
1825 B: S kanderborg Amt (Voer, T ørsting, H jelm slev, Sabro, F ram lev
°g Gjern H erreder, S kanderborg og Rye Birk).
(1825 A er en E kstrakt, m aaske fra 1680.)
1829: Silkeborg Amt (Dat. s/a 1665, omf. Hids, Vrads, L ysgaard og G jern H erreder).
1831—32: Hald og Skivehus Amts M atrikel (omf. M iddelsom, Fjends, Rinds, N ørrelyng, N ørre, Ila rre , R ødding og H indborg H erreder).
1833: A alborghus, A astrup, Børglum og S ejlstrup A m ter (om fatter Fleskum , H elium , Hindsted, Slet, Aars, H ornum , Kjær, Jerslev, Børg
lum , Hvetbo, 0. og V. Han, V ennebjerg og H orns H erreder).
1836: D ueholm , Ø rum og Vestervig Amter (Sønder, N ørre, Hillerslev, H undborg, H assing og Revs H erreder).
Dette M ateriale i M atrikelsarkivet suppleres, som anført, i nogen G rad af det, som er bevaret i L andsarkiverne. I L andsarkivet for Sjæ lland findes saaledes F red erik sb o rg Amt (omf. Lynge—F re d e rik s
borg og Strø H erreder), dat. 1664. Der m angler et Blad i Begyn
d e lse n .— Da denne P rotokol m angler i M atrikelsarkivet, er det heldigt, at vi linder den her. H er lindes endvidere M atriklen over H alsted Klo
sters Amt af 1664, m en den lindes ogsaa i M atrikelsarkivet.
I L andsarkivet for Fyn findes:
M atrikel over R ugaards Amt, 7/ s 1664.
M atrikel over Assens Amt, '/s 1665.
M atrikel over Hindsgavls Amt, udateret.
Af disse er M atriklen over Assens Amt af sæ rlig Interesse, fordi den m angler i M atrikelsarkivets Række; de to an d re findes.
I L an d sark iv et for N ørrejylland findes:
M atrikel over H im m ersyssel og Vendsyssel 1664.
M atrikel over H im m ersyssel 1664.
M atrikel over D ueholm , Ø rum og Vestervig Amter 1664.
M atrikel over Kalø Amt 1665.
M atrikel over D ronningborg, Silkeborg og M ariager A m ter 1664.
M atrikel over K oldinghus Amt 1664.
M atrikel over R iberhus Amt 1664.
Alle disse jyske M atrikler findes im id lertid bevarede i M atrikels-, arkivet med Undtagelse af D ronningborg og M ariager Amter (Sønder- lyng, N ørreliald, Onsild, Gerlev, Støvring, Galten, Ilovlbjerg, Rugsø og Gislum H erreder). Af disse to Amter lindes d er ganske vist i M atrikels
arkivet en u d ateret E k strak t (Nr. 1827 og 1828), m en denne er rim eligvis fra Aar 1680; i Tilføjelser i E k strak ten henvises udtrykkelig til O riginal- m atriklen. Det jyske M ateriale u dfylder saaledes paa den sm ukkeste Maade M atrikelsarkivets Samling.
Der m angler dog endnu enkelte P rotokoller, (K øbenhavns Amt, H irschholm Amt, K ronborg Amt, L undenæ s Amt, G inding H erred (i Bøvling Amt), Aakær Amt sam t Læsø), og de m aa vel anses for at være tabte, om ikke uventede Fund skulde bringe dem for Dagen.
Vi skal nu se lidt paa, hvilke O plysninger vi kan faa gen
nem M atriklerne 1662— 64.
F o r det første h a r vi h er noget af en Topografi over D an
m ark med økonom isk-statistiske O plysninger af forskellig Art.
Vi lærer at kende E jerne af D anm arks Jo rd paa dette T ids
pun k t, og desuden ogsaa Brugerne. Selve Befolkningens Navne er her for en stor Del bevarede og stedfæstede, og selv om det ikke altid er af direkte histo risk Værdi at have denne Mængde af N avne, som ikke ellers er kendte, saa h a r m ange af disse Navne m ed deres T ilnavne en saadan F orm , at de faar selv
stæ ndig k u ltu rh isto risk Værdi. E n Række Navne som Søren Krog, Rasm us Bak, Niels Skræder, K risten Bødker, Je n s Ryt
ter, Niels Soldm and, Jen s Skom ager, Lag A nders, R asm us Skræ der, Inger Fiskers, K risten S kaaning og Peder T inning, alle H usm andsfolk i F jellerup, D jursland, giver et livligt Bil
lede af L andsbyens Indbyggere og oplyser i G runden slet ikke saa lidt.
De topografiske O plysninger, vi faar om L andsbyernes F o r
hold, er meget værdifulde. Vi ser, hvor m ange Gaarde der findes, disses indbyrdes Størrelse (Vs, Vs, Vi G aard o. s. v.), vi faar O plysning om , hv or m ange Huse m ed og uden Jord der findes; tit tales (ler om Sm edehus, som ligger paa Byens F o r
lov og tilh ører alle B ym ændene. E n D egnestavn kan ogsaa undertiden træffes; blandt H usm æ ndene vil ofte lindes Personer med T iln av net Degn. Møller gøres der udm æ rket Rede for;
m est er det endnu de gam le V andm øller, der dog eflerhaanden gaar i Forfald.
Vi finder ofte H yrdehuse: Noch Itt G adhuus som er biugel paa G randernis Som de haffuer enn Fæ Hiørde wdj (Ulbjerg, Rinds H.), og undertiden, isæ r i Sydsjæ lland, finder vi en Gildestavn el. Gildeshus i L andsbyen. Men det ses ellers, at H usm æ ndene ofte v ar ret faatallige i Sam m enligning med G aardm æ ndene. Ifølge hele Fæ llesskabets Indretning v a r H us
m ændene delvis udelukkede fra at faa Del i L andsbyens Fæ lles
jo rd ; de allerfleste Huse er derfor jordløse. E nkelte h a r nok fundet et Hjørne u d y rk et Jord et eller andet Sled, og an d re h a r
ved O verenskom st med en G aardm and faaet overladt en Ager eller to af h a n s P a rt m od at arbejde for det (»Ett G adhus som giør W gdaug thill Bunden« f. Eks. i Ulbjerg S., Rinds H., en meget hyppig B em æ rkning at trælle). Paa H erregaardens Grund laa ogsaa i Regelen en Række Huse, som gjorde Ugedag til Gaarden.
Mange Gaarde nøjes ikke m ed deres Andel i Fæ llesjorden, m en h a r Sæ rjorder, af hvilke de betaler Særafgifter, og for dette gøres der altid Rede i M atriklen. Mange Byer h a r Skov, af hvilke de betaler Afgift i Fæ llesskab. Det ses af Matr. 1664, at disse Skove ofte er blevet stæ rkt forhuggede under Svenske
krigen, og de m ange øde og forarm ede Gaarde, der anføres i M atriklen, m aa ogsaa for en stor Del betragtes som Krigens Spor.
Ved hver Gaard opføres dens Landgilde. Disse gamle Af
gifter, som svaredes til Godsejerne a f F æ stebønderne, h a r været ydet i N aturalier, og vi finder i ældste M atrikel allevegne disse P ro d u k ter opført. E t P ar Eksem pler skal anføres: Peder Peder
sen i Aastrup S., Salling, gav af en hel G aard: 2 Td. Rug, 2 Td. Byg, 1 Pd. (— V20 Td.) Sm ør, 1 Lam , 2 Gæs, 4 H øns, 1 Svin, 1 Skovvogn (d. v. s. en Kørsel med Brænde), 1 Fødenød, 4 Snese Aal, 1 Læs Lyng og 1 Mk., 5 Sk. 1 Album Gæsteri, ialt vurderet til 6 Td. 6 Skp. 1 Fjerdingk. 23/5 Album H artkorn.
En Mand i Bendslev ved Ringsted er an sat Lil 1 Pd. Rug ( = 6 Td.), 1 Pd. Byg, 2 Td. Havre, 137a Mark Penge, 1 F o der
nød, 1 Lam , 1 Gaas og 4 Høns, ialt 9 Td. 4 Skp. og 1 Otting H artkorn.
H artkornet udfindes ved en sim pel O m regning af disse N aturalieydelser efter en bestem t T akst, der gerne er anført i M atrikelsprotokollerne.
Her skal anføres Taksten for A ntvorskov Amts M atrikel:
2 M ark Landgildepenge, 1 Td. Rug, Byg eller Mel i L a n d gilde; 2 T d . H avre; 2 T d . Mel i V andm ølleskyld, hv ert = 1 Td. HK.
1 Td. Sm ør = 12 Td. HK.
1 Boelstud = 4 Td. HK.
1 Boelgalt = 3 Td. HK.
1 Okse at fodre, 1 Boelsvin, hver lig m ed 1 Td. HK.
1 Side Elæsk, 1 F odernød, 1 P a r H jul, hver lig 3 Skp. HK.
1 F a a r, 1 Skp. Boghvedegryn, hver lig 2 Skp. HK.
1 Læs Hø, 1 Skp. Æ rte r, hver lig ined F /s Skp. HK.
1 Lam , 1.01 Æ g, 3 Skp. Rug eller Byg saaet, 6 Skp. Havre saaet, 4 Læs E ng bund, 2 Gæs, 2 P a r Høns, hver lig med 1 Skp. HK.
1 Læs Græs, 8 M ark Lysegarn, hver lig m ed 3 F jerding
k ar HK.
1 L ødem ark = 3x/2 Mk. Landgildepenge.
1 Skilling Grot = 12 Sk. Landgildepenge.
T aksterne er som Regel allid opført i M atrikelsbøgerne paa første eller sidste Blad, og de varierer meget i Indholdet. Men m orsom t er det at have bevaret en Fortegnelse over de gamle Landgildeydelser for næ sten hele D anm ark, og vi bliver deraf i Stand til at se, h v ad m an m an h er h a r avlet og frem bragt paa de enkel Le Egne af L andet, da L andgildeydelserne naturligvis oprindelig h a r bestaaet i sLedlige Frem bringelser. Vi læ rer her igennem om K ornsorternes Fordeling L andet over, træffer sted
vis stor Avl af Æ rter, Hvede og Boghvede; H um leavl og Biavl træffes ogsaa m ange Steder. Husfliden h a r m ange Steder været stor; vi finder som Afgifter V-ogne, Hjul, Kurve, Riskoste, Heltet Lysegarn, spundet Garn, Vadmel o. lign., og det viser sig, at Bønderne i stor U dstræ kning h a r drevet F iskeri; m ange Steder langs Kysterne og endog ved Indsøer sættes de i Afgift af Aal eller anden Slags F isk , som vi ovenfor saa m ed M anden fra Salling. Fiskere betaler udelukkende Afgift i F isk af forskellig Slags, Sild, T orsk, H villing eller Aal; paa A nholt er Afgiften af en lidt anden Art: »Ellers aarligen wed Kyndelm is th ider wed Stranden aff L andfolchet, da siaes wnge Sielle, h u o r aff hans Kongl. May. th ilk o m m er dend halffve p a rt och bønderne dend anden halffve part,« her er ikke Tale om fast L andgilde, m en om H alvparten af Sælfangsten. Lignende prim itive F o rho ld træffes med H ensyn til K irketiende: Præ sten i O ksby (Aal S.,
Ribe Vester H.) h a r ingen Accidenser »wden huis Ringe h å n d Nyder aff lische Schibe och baade, for h u ilchet h å n d m edeler tid fischendet paa staar predicker for denem paa Sanden W ed Haffuet.« — Denne »Prædiken for Fisk« virker næ rm est som et Minde om Tiggerm unkenes Tid —• og det er m uligt ogsaa en gam m el katolsk Velsignelse af Fangsten, som h a r level videre under denne F orm . Men højst interessante er ofte den Slags sm aa tilfældige Bem ærkninger.
Ejendom m eligt er det at se, at m ange Bønder, for E ksem pel i Æ beltoftegnen, sættes i Afgift af Salt. Her er aabenbart Tale om en stedlig Saltudvinding ved F orbræ nding af Tang eller Kogning af Saltvand, noget, som tidligere h a r væ ret meget alm indeligt, efter hvad Ingeniør Clém ent h a r oplyst (»Sort Salt«
D anske Studier 1914). Men først gennem Landgildeafgifterne er vi i Stand til at vise, hvo r Saltudvindingen særlig er fore- gaaet.
Det vil let indses, at vi ikke kan kom m e uden om den ældste M atrikel, n a a r vi vil have et paalideligt Billede af D an
m arks hele økonom iske T ilstand ved Aar 1660, og de O plys
ninger, vi der faar om L andbruget og dets Bierhverv, er saa meget mere værdifulde, som de for en stor Del afspejler endnu ældre K ulturforhold. Det tør betragtes som givet, at m ange af Landgildeafgifterne allerede paa den T id ydedes under anden F orm , Korn eller Penge, og vi træffer b lan d t Landgildeydelserne m ange Levninger af rent m iddelalderlige Skatter, som Gæsteri, Ledingsskat, Som m erskat (M ithsum ærsgiald), H østeskat, Stød eller Kongestød (stuth).
Det var let nok at sætte Bøndergodset i H artk o rn , idet m an opskrev de gamle Ydelser og om regnede dem efter den gældende T akst. Anderledes stillede det sig m ed kongelige og adelige Gaarde, hvor der m aatte en virkelig T aksering til. Saaledes blev A ntvorskov Slots Ladegaard d. 9. Febr. 1663 takseret af 4 uvildige Mænd.
De regnede ud, at der kun d e saas 652 Td. Rug og Byg, og da 3 Skp. saaet regnedes til 1 Skp. H artk o rn , vilde dette blive 217 Td. 2 Skp. (idet 1 Td. = 6 Skp.). Der v ar 988 Læs E ng; 4 Læs E ngbund regnedes til 1 Skæppe, og det blev da 41 Td. 1
Skp. Skovene regnedes til Svins O lden; 24 Svins Olden blev regnet lig 1 Td. HK. Saaledes blev L adegaardens M arker og Skovene tilsam m en takserede til 309Vs Td. og 3 Fjerdingkar H artkorn. Som det vil ses, er det en helt anden M aalestok, som her benyttes ved H ovedgaardene, m en da der ikke fandtes nogen Landgilde for disse, var det nødvendigt at søge en anden Beregningsm aade.
Det var ikke noget helt n y t at taksere adelige Hovedgaarde i H artkorn. Uagtet m an hidtil ikke havde benyttet H artk orn et som Skattegrundlag for Adelen, saa var det dog ikke saa sjæl
den sket, at m an ved Mageskifter havde benyttet det som V ur
deringsgrundlag. Ved H andel om Godser var det bekvem t at ku n n e taksere det hele, Bøndergods og H ovedgaardsjord, under ét i H artkorn. Og Arent Berntsen giver ogsaa i »D anm arckis oc Norgis fru ctb ar Herlighed« næ rm ere Regler herfor; Takseringen skal foregaa efter Udsæd, Høslet og O lden som vi ovenfor h a r set, m en n a a r m an h a r sam m enlagt, hvo r m ange Td. Sæd, der kan saas i en H ovedgaards forskellige M arker, m aa der fra
drages en Trediedel, idet hver M ark skal hvile hvert tredie Aar.
Dette ses ogsaa at være sket ved H ovedgaardstakseringen i Matr.
1664, f. Eks. ved K alundborg L adegaard. N aar Hoved
gaardstakseringen her om tales lidt udførligt, er det fordi tidligere Forfattere h a r ud talt, at m an egentlig ikke ved, hvorledes den er sket (saal. Rollie, Beretning om den i Aaret 1844 for Konge
riget indførte Jo rdskyldsæ tnings Væsen og H istorie, Side 12).
Spørges der nu, om H ovedgaardene ved denne T aksation blev skyldsat lige saa h a a rd t som Bøndergodset, saa m aa Sva
ret lyde benægtende. Vi h a r m ange Beviser for det. I m ange af M atrikelsprotokollerne fra 1664 antøres foruden Bøndergaar- denes Landgilde ogsaa, hv o r meget de kan saa. (Saadanne Ud
sædsangivelser fra K alundborg A., Sam sø, H olbæk A., Nyborg A., L olland-F alster, K oldinghus A., D ueholm s A., i Matr. 1662 anføres Udsæden altid.) Og. det viser sig altid, at hvis m an vilde beregne G aardens H artk o rn efter Udsæden, altsaa efter H ovedgaardenes B eregningsm aade, vilde den faa langt ringere H artko rn , end n a a r L andgilden om sættes. E t E ksem pel skal
tages. R asm us L aurid sen Kobbernaffl i S tu b b e ru p , Tingsted S., F alster, kan saa 16 Skp. Rug, 16 Skp. Byg, 4 Skp. H avre og avle 5 Læs Hø. Det bliver efter T aksten 2 Td. Via Skp.
HK., m en regnes ru n d t til 2 Td. 1 Skp. I Landgilde svarer sam m e M and 4 Skp. Rug, 4 Td. Byg, 2 Td. Havre, 1 Lam , 1 Gaas og 2 H øns, tilsam m en om sat til 6 Td. HK., altsaa o m tren t tre Gange saa meget, som h a n skulde have svaret efter sin Ud
sæd. Vi k a n derfor ikke sige, at M atriklen 1664 tilvejebragte et retfærdigt B eskatningsforhold. F o r Bøndergodsets V edkom m ende blev det desuden langtfra ensartet, da Landgildeafgifterne var meget forskellige L andet over, og det er derfor lel at forstaa, al m an sn a rt blev k lar over M anglerne og søgte at tilveje
bringe et retfærdigere G rundlag, hvad m an ogsaa naaede i Ma
triklen 1688.
H er kunde m an passende spørge, hvad Nytte det over
hovedet v ar til at skyldsæ tte H ovedgaardene, for vi ved jo alle, at de ikke betalte H artko rn sskat alligevel. Det havde im idlertid været Regeringens H ensigt i Enevæ ldens første Tid, at der ogsaa skulde betales af H ovedgaardenes H artkorn, m en den O rdning blev allerede 1670 indført, at H ovedgaardsliartkornel blev skatte
frit, mod at Ejeren indestod for alle h a n s Bønders Skatter og Afgifter, ogsaa af Ø degaardene, og dette kunde til T ider være en tung Byrde. H ovedgaardenes H artk o rn kaldtes paa Grund af Skattefriheden privilegeret H artk o rn , m edens B ondehartkornel kaldtes kontribuerende eller uprivilegeret H artkorn.
Landmaalings-Matriklen 1688.
Ligesaa hurtig M atriklen 1664 var færdig, var m an klar over, at den ikke kunde kaldes et retfærdigt Skattegrundlag, og m an gav sig Lil at overveje, hvorledes M anglerne kunde af
hjælpes, saa at Skattebyrderne kunde blive mere ligeligt for
delle.
F ø rst om kring ved 1680 var im idlertid P lanerne til den ny Matrikel m odne, og de skal (ifølge M andix, L andvæ sensret 2.
Udg. I, 355) til Dels skyldes den geniale A stronom og M atem a
tiker Ole Røm er, der nu lige var vendt tilbage fra sit Pariser-
F o r t i d og Nulid. II. 2
ophold og nu paa m ange M aader stillede sit videnskabelige Geni til det praktiske Livs Tjeneste. H an blev sam m en med Professor Jørgen Dinesen O xendorph stillet i Spidsen for M atri- kuleringsarbejdet, m en m an vil forgæves søge h an s N avn blandt de p rak tisk e Udøvere af Arbejdet — der h a r h a n hele Tiden staaet i B aggrunden, og Professor D inesen h a r været den ledende.
Ret nærliggende ku n de det være at antage, at Ole Røm er er O p
havsm anden til denne kæm pem æ ssige P lan , L andets fuldstæ n
dige O pm aaling og Jo rd e n s B onitering. Og i den Kraft og P la n m æ ssighed, hvorm ed det hele sattes i Værk ■— alt forløb p ro gram m æssigt, Ø erne opm aaltes 1682 og Jy llan d 1683, sporer vi en overlegen A dm inistrationsevne, netop som- vi kender den hos Røm er fra h an s V irksom hed som P olitim ester i K øbenhavn. Og- saa E. Holm (Danm . Norges ind. Hist. I, 110) anser Ole Røm er for at have væ ret Sjælen i M atrikelsarbejdet, m en Spørgsm aalet er tvivlsom t, fordi vi ikke finder noget om det i Arkivsagerne.
Selv om en L andsopm aaling som denne i sit O m fang er noget enestaaende, saa synes den ikke at have væ ret uden F o r
billede. Som Indlæ g i en Ansøgning fra L an d m aaler J. F. von Dylow til R entem ester Peter B randt af 17/ 2 1681 findes en Be
retning om en K om m ission, hvori v. Dylow tidligere h a r været ansat: »Extracl offuer den schaansche Jo erd R ebning som ved den C hristianstadsche Com m iss. offuer Gierdtz H erredt bleffu for Rettet som effter følger ocli alf m ig och borgem ester Suan udy Carels haffuen In q u ire rt som effter følger.« Det ses af denne lange Beretning, at der ved denne K om m ission v ar an sat 2 K om m issarier, 8 K onduktører og 5 Skrivere, — hver 2 K on
du k tø rer ledsages af 1 Skriver. F ø r Rebningen var M atriklen revideret, og K om m issarierne skulde være tilstede ved R ebnin
gen for at paase, at Jo rd en var indskrevet i M atriklen. Ved R ebningen førtes fuldstæ ndig Bog over Byens, Vangens, Agerens Navn og i hvilken Solretning den løb; Jo rd en blev takseret til Byg-, H avrejord el. lign. og dens Hvile opnoleret. Sam tidig foregik en Art K reatur- og Folketæ lling. Og delte er in te r
essant, da J. F. von Dylow blev a n sat ved den danske Land- m aaling.
Da dette Arbejde jo i høj Grad m inder om visse Hoved-
principper, som fulgtes i den danske M atrikulering, vilde det være af Betydning at faa oplyst noget mere om det sk aansk e Ar
bejde, dets U dstræ kning, Tid m. m., m en Stoffet dertil findes ikke her i L andet. Kun denne A ntydning a f en Forbindelse foreligger mig bekendt og er at finde i Rigsarkivet, Pakken D okum enter ang. L andm aalingen 1681—84, V. A. II, 33. Men der findes i Sverige flere sam lede Kortbøger fra 17. A arh., f.
Elcs. fra U psala Len 1640, H alland 1687—-89, saa Sverige h a r nok været Foregangsland paa O pm aalingsom raadet. (Svensk L an tm ateri-T idsskrift 1914, 243.) Man begyndte i Gustav Adolfs Tid at optage Kort over Sverige ved tilforordnede L andm aalere (H ildebrand m. IL, Sveriges H istoria 1. Udg. IV, 95).
Som F orarbejde for L andm aalingsm atriklen m aa betragtes en Serie E k stra k ter af Matr. 1664, som blev in dsendt til R ente
kam m eret ifølge Skrivelse a f 10/? 1680. Af disse foreligger en Del bevarede endnu. I Rigsarkivet findes nogle af dem (V. A. II, 32), i M atrikelsarkivet andre, saaledes: R oskildegaards Amt, A braham strup Amt, Antvorskov Amt, K alundborg Amt, Nyborg Amt, Kalø Amt, R iberhus Amt. D esuden to udaterede E k stra k ter, der sandsynligvis ogsaa m aa henføres til denne Serie:
Skanderborg Amt, D ronningborg og M ariager Klosters Amt. — I L an d sarkivet for N ørrejylland opgives at være M atrikler 1680 fra H avreballegaards Amt og R iberhus Amt, og de h ører jo rim eligvis hertil.
Vi skal kortelig se paa, hvorledes A rbejdet udførtes. I 1681 udnæ vntes der 7 K om m issioner til at opm aale Sjællands og F yns Stifter, m en de fik k u n nogle faa L andm aalere tildelt, og m an indskræ nkede sig til Forsøg og P røvem aalin g; paa F yn opm aaltes saaledes nogle Sogne fuldstæ ndigt, og O pm aalingen findes b lan d t M arkbøgerne i M atrikelsarkivet.
Næste Aar, 1682, tages der fat for fuld Kraft. Hver K om m ission bestod af tre K om m issarier, der skulde forestaa T akse
ringen, 1 Ingeniør, der skulde lede M aalingen, 26 K onduktører, 26 T akseringsm æ nd og 26 Skrivere; desuden 8 T akseringsm æ nd til at taksere Eng og Skov. K onduktører og Skrivere v a r gen- nem gaaende M ilitæ rpersoner; T akseringsm æ ndene v ar Bønder.
2*
Som anført blev dette Arbejde program m æ ssigt tilendebragt, og ved Aarets Udgang var Sjælland, F yn og Ø erne (dog ikke Born
holm ) opm aalte og takserede.
Næste Aar, 1683, udnæ vntes 7 K om m issioner for Jy llan d , og en lignende Stab af M edhjælpere blev dem tilforordnet, og O pm aalingen gennem førtes til P u n k t og P rik k e som anordnet.
Arbejdeis E nkelthed er lad er sig m ed Lethed følge efter de In struk tio ner, som udstedtes, og Regnskabet over det, der findes i Rigsarkivet (V. A. Il, 33), og i Kgl. Bibi., U lldall, Fol. 32, og gennem Professor Dinesens Beretning i F orord til M atricul Regning, 1687. Vi skal h er se lidt paa R esultaterne.
Al Agerjord blev opm aalt. Man tog hver Aas eller Sam ling af Agre for sig, og m aalte de enkelte Agre i den. M arknavnene opførtes om hyggeligt, og det beskrives, fra hvilken E nde af Stykket O pm aalingen begynder. D ernæ st m aales de enkelte Agre m e d .l Længde og 2 Bredder, og Brugerens N avn føjes til.
Dette vil forekom m e os at være en lovlig flygtig Frem gangs- m aade, n aar det betæ nkes, at Agrene h a r haft alle mulige, ofte krum m e Form er, og det ses da ogsaa, at Prof. D inesen ved Prøvem aalingerne h a r givet E ksem pler paa en nøjagtigere M aaling med H ensyntagen til Agrenes Figurer. Men af Bekvem m elig
hedshen sy n h a r m an ladet sig nøje m ed en tilnæ rm elsesvis rig
tig Maaling.
Ved Arealberegningen fastslog m an 14000 □ Al. som Nor
m alareal for Besaaning m ed 1 T ønde K orn, og dette kaldtes en Tønde Land. Sam tidig m ed M aalingen foregik T akseringen.
Jo rd en paa Sjælland og Ø erne deltes i fire Klasser.
]) God eller m iddel Byg-, Rug- og Æ rtejord, 2 Td. L. til 1 Td. HK.
2) Ond, skarp og ringe Jo rd , som dog var tjenlig til Rug-, Byg-, B landkorn- og Boghvedesæd, 3 Td. L. til 1 Td.
HK.
3) God H avrejord, 4 Td. L. til 1 Td. HK.
4) Middel og ond H avrejord, 6 Td. L. til 1 Td. HK.
F ø r Beregningen til H artko rn foretoges, fradroges den Jo rd , s o m ’ aarlig laa ben i Hvile. Beregningen af H vilejorden var
let at gennem føre paa Egne, hv o r Jo rd en regelmæssigt hvilede hvert tredie Aar eller m uligt aldrig hvilede (Alsædsjord), m en værre hlev del paa de m agre Egne, hvo r D yrkningen i det hele var meget uregelmæssig, hvor en Ager hvilede m ange Aar 1'or hver Gang den dyrkedes. Man valgte derfor i Jy llan d ved en O m laksering i 1686 en anden Beregningsm aade med lavere T ak ster uden H e n sy n .til Hvilen og med 6 Klasser Jord.
x) A lle rb e d s t... 2 2) God ... . 4 8) M iddelm aadig. . . 6 il) S k a rp ... . 9 ft) O n d ... . 12 I!) A llerv æ rst... . 16
rd . Ld. til 1 Td. HK.
Disse Ansættelser angik k un selve Agerjorden, som m aaltes.
Enge takseredes efter Hoveders Græsning, eller efter H øafgrøde;
det sam m e gjaldt H eder og M osestræ kninger, som nok kunde sættes til lidt Græsning eller Høslet. Skove takseredes til Svins O lden, efter O m stæ ndighederne ogsaa til G ræsning; ganske u brugbare Jo rd e r beregnedes ikke. Efter gammel Skik laa der H artk o rn paa Møller, m en i Matr. 1688 finder vi dem ofte kun opført for gam m elt H a rtk o rn ; først efter M atriklens Afslut
ning blev M ølleskylden fæ rdigreguleret; det næ rm ere herom kan søges i Møllebogen i M atrikelsarkivet (Nr. 1850). T ienderne forblev ogsaa ved det gam le H artkorn. Afgifter af Fiskeri, Færgeløb og Broer sattes ogsaa i H artk o rn efter gam m el Skik.
Det mægtige O pm aalings- og B eregningsm ateriale, som herved frem kom , er bevaret i M atrikelsarkivet. Det b estaar af tiere Rækker.
F ø rst Opmaalingsprotokollerne. De er optaget paa Stedet ved M aalingerne og behan d ler hver By for sig; til hver By lig
ger tre eller liere Vange eller Bym arker, og hver b ehandles særskilt. Inden for hver Vang m aales de enkelte Aase, og disses enkelte Agre anføres med N avn paa den M and, som h a r dem i Brug, Agrenes Maal og Jo rd en s Taksering.
Af disse O pm aalingsproto'koller uddrog Skriverne Ekstrakt-
opmaalingsprotokoller, hvo r alle de forskellige Agre sam les for hver Gaard, og anden H erlighed til G aarden anføres, f. Eks.
H øbjergning, Græsning, Ildebræ ndsel og F iskeri, og her gives lejlighedsvis ogsaa an dre specielle O plysninger. Gennem denne Sam m endragning bliver det først m uligt at udfinde G aardens dyrkede Areal.
Disse to Ræ kker, der i M atrikelsarkivet staar som in d b u ndne P rotokoller, og benævnes ’Markbøger, er dog ikke fuld stændig bevarede. Ganske vist lindes der en P rotokol for hvert Sogn, m en den indeholder un d ertiden O pm aalingsprotokollen, undertiden E k strak ten og ikke sjælden begge. Det beror derfor paa en M isforstaaelse, n a a r H enrik Pedersen skriver, at den første Ræ kke ikke m ere findes (Hist. T idssk. 8 R. I., 103). I en R egistratur over hele M aterialet, der findes i M atrikelsarkivet, gøres der udførligt Rede for dette F o rh o ld , og m an k an tydeligt se, om det er O pm aalingsbøger eller E k strak ter, m an h a r for sig (Nr. 1863 A).
F o r h v ert H erred tindes en Skov-, Eng- og Græsnings
taksationsprotokol, om fattende de Fæ llesjorder, som ikke var u n d er K ultur. (Denne Række er ikke helt fuldstændig.)
Selve H artkornsansæ ttelsen sker i Modelbøgerne eller Rereg- ningsprotokollerne, en for h v ert H erred. Heri beregnes de en
kelte Gaardes Areal i K vadratalen og sættes i H artk orn , og H øbjergning, Græsning o. lign. beregnes og lægges sam m en med Agerlandets H artkorn. (Modelbøgerne er alle bevarede.)
Den sidste Række P rotokoller er de egentlige Matrikelspro
tokoller, en for hvert Amt, hvor hver Gaard staar opført med N um m er, Ejer- og R rugernavne, gam m elt og ny t H artkorn.
Af disse P rotokoller findes egentlig to R æ kker, en foreløbig Ud
arbejdelse ca. 1685, a f hvilken der findes en Række Rind be
varet saavel i M atrikelsarkivet som i Rigsarkivet, se V. A. II.
33—34, og den officielle Udfærdigelse 1688—90, som findes i M atrikelsarkivet, liere af Rindene endda dobbelt. E t E k sem plar af denne M atrikel udsendtes til alle A m tsstuer, og fra deres A rki
ver er der in dko m m et m ange af disse M atrikelsprotokoller til L andsarkiverne i D an m ark ; i Viborg findes saaledes 27 af denne
Slags Protokoller, dog delvis i senere Afskrifter. Da Rækken i M atrikelsarkivet er fuldstændig, skal jeg ikke her kom m e n æ r
m ere ind paa det Stof, som kan findes i L andsarkiverne, m en for de H istorikere, som h a r lettere ved at benytte Odense- og V iborgarkiverne, k an det være godt at være opm æ rksom paa det.
Selve M atrikelsvæ rket i M atrikelsarkivet udgør 1850 P ro to koller; Nr. 1— 1691 er M arkbøger og Skov- og E ngtakseringer;
Nr. 1692— 1792 er Modelbøger, 1793— 1837 er M atrikler, 1838—
49 er K am m erkollegie-Decisioner vedr. M atrikuleringen, og 1850 er F orand ring er i M atriklen. E n R egistratur er 1702 forfattet af Niels H egelund, som deltog i O pm aalingen som K onduktør og siden ordnede A rkivet; i h an s Indledning til Registraturen gives en Del gode O plysninger om dette store L andm aalingsarbejde, der ialt kostede den kongelige Kasse 200,000 Rdl. En senere R egistratur Nr. 1863 A, er m ere udførlig.
Hvis m an vil benytte de Maal, der findes i M arkbøgerne, m aa det erindres, at O pm aalingen er foretaget med den gamle sjæ llandske Alen. I Aaret 1683, da den Røm erske Maal- og Vægtreform blev indført, fik vi ogsaa en ny Alen, lig 2 rin- landske Fod. Den nye Alen, som h a r været i Brug lige til vor Tid og n u er afløst af M eteren, er noget kortere end den gamle sjæ llandske; F o rh o ld et er det, at 1000 gi. sjæll. Alen er lig 1007 nye Alen, eller at en gam m el Alen er lig l,oo7 ny Alen. Da O pm aalingen var begyndt før den nye Alen indførtes, fortsattes den paa sam m e M aade med den gamle sjæ llandske Alen, for at ikke M aterialet skulde blive uensartet.
Vi skal se lidt paa, hvilke O plysninger, der kan hentes fra disse Sam linger. F ø rst og frem m est gives der de sam m e O plys
ninger som i Matr. 1664 om Gaarde og Huse i hver By, deres Ejere og Brugere. Og i M atrikelsprotokollerne staar ofte baade den nuvæ rende og forrige Bruger af hver Gaard, f. E k s .: Jen s Sørensen, tilforn Ole Nielsen. Paa denne M aade blev det i Regelen let at identificere G aardene fra Matr. 1664 til Matr.
1688, og en anden end n u bedre R ettesnor h a r m an i H a rt
k o rn et; M atr. 1688 opfører ogsaa »Gam melt H artkorn«.
Gaar m an til M arkbøgerne, vil m an der finde det rigeste topografiske Stof. Alle de gamle M arknavne, som staar anført her, h a r i sig selv stor historisk Betydning. N aar m an betæ n
ker, at der ikke sjælden lindes 100—200 forskellige Navne op
ført for hver L andsbys Jo rd er, vil det ku n n e skønnes, hvilken um aadelig Mængde af den vi h a r bevaret her. Som Prøve skal jeg nævne nogle a f M arknavnene fra L andsgrav ved Slagelse:
Byens Jo rd e r deles som sæ dvanligt i 3 Vange: Hvilehøjs Vang, Lille Vang og H jortehøjs Vang. Af M arknavnene: Svinevraa
— Kildeholm — G rudager — Flintepil — Sandager — Gavl
ager — Kejsteens Ager — G aardager — Kongevraa Usehøj
— Stisager — Espem ose — Griseholm — Rævsager — Rødkilde
— Avleager — Veirem oseager — Gieremose — H ullebjerg — G ranskifte Snecken Aas — Machetofte — T usteens Ager — Snagholm — Fire S k aar Aas — Fem S kaar Ager — Ølledal — Tyreholm — H ovm ands Ager — Rejes Aas — Bagerne Ager — Stivelshøj —; G aaseland — Lyngaas — B ønneland — Kreholm
— Guldager.
Mange af den Slags Navne er dunkle, m en bliver m aaske forstaaelige ved et nøje K endskab til Stedets D ialekt og N atu r
forhold. Men tages de tilsam m en, vil de ofte give kæ rkom ne Bidrag til L okalhistorien i snævresle F o rstan d , de afspejler et K ulturlag, der nu er næsten overgroet ved det sidste H undred- aars Vækst. F o r Sprogm anden vil m ange af disse Navne bringe M inder om gamle, uddøde O rd, og den opm æ rksom m e H isto
riker vil ved at lytte til dem ku n n e leve sig ind i Bondens T a n k e gang og Forestillingskreds og faa et levende BilLede af Landsby- k u ltu ren i ældre Tid.
Gennem M arkbøgerne lader M arknavnene sig ikke nøjagtigt stedfæste; vi ser k u n , i hvilken af Byens tre el. liere Vange vedkom m ende N avn hører hjem m e, m en enkelte af dem vil i Regelen leve endnu og huskes af ældre F o lk, og for m ange L andsbyers Vedkom m ende findes ogsaa M arknavnene oplaget paa de ældste Kort, og en Stedfæstelse er derfor m ulig. Ved M arkbøgernes Affattelse blev der lagt stor Vægt paa at faa de rigtige M arknavne optegnet, og P ræ sterne skulde derfor give
L aandm aalerne Fortegnelse over dem, for det hæ ndte, at Bøn
derne v ar vrangvillige overfor L andm aalerne og nægtede at give O plysninger eller søgte at give forkerte O plysninger. N aar m an sam m enligner de N avne, som lindes i M arkbøgerne, m ed de godt 100 Aar yngre Navne paa K ortene, ser vi derfor, at F o r
skellen ikke er stor, m en der k a n være Fejl begge Steder, fordi L andm aalerne ofte b a r villet om sætle Bøndernes D ialektudtryk i bedre D ansk og h a r fejlet. Uheldigvis v ar en Del a f L a n d m aalerne tyskfødte M ilitærpersoner, hvad der naturligvis ogsaa b a r m edført en Del Fejl.
M arknavnene er nu ved at opleve en R enæ ssance, idet m ange Landboere genoptager dem som G aardnavne. Og inlet er sm ukkere og naturligere. Derved bliver jo de gamle Ord sat i Stand til at fortsætte Tilvæ relsen u nd er nye F o rhold, og sam tidig faar G aarden et sm ukt og ægte d an sk N avn. Da et Blad i K øbenhavn i E fteraaret 1916 udskrev en K onkurrence om V illanavne, sejrede Dr. Ussing; Sorø, ved at indsende ca.
100 forskellige M arknavne fra de gamle M arkbøger — et T idens Tegn, selv om m an ikke tillægger B ladkonkurrencer større Værdi. Det m aa derfor anbefales enhver, der tæ nker paa Navne- givning af et Hus eller en Gaard, at ty til M arkbogen og der opsøge de gamle Benævnelser.
Som økonom isk-statistisk M ateriale er M arkbøgerne af en enestaaende Betydning, fordi de giver os et H elhedsbillede af Landets T ilstan d paa en Tid, da Jordfæ llesskabet raadede, og som Kilde til L andbrugets H istorie bliver de derfor af uvu rd er
lig Betydning. Paa G rundlag af delte Slof b a r K ontorchef H en
rik Pedersen givet os fortrinlige Studier over gamle L andbofor
hold, m en Stoffet er paa ingen M aade u d to m t m ed disse Stu
dier, der behandler Æ ran er som »Udsæden og det dyrkede Areal paa Falster«, »Ødegaarde i 1680’erne« og »Nogle T ræ k til Be
lysning af H ovedgaardsbedriften i sidste Halvdel af det 17de A arhundrede«, alle i Hist. T idsskr. (8 R. I Bd. S. 101; IV Bd. T ill., S. 188; VI Bd. S. 1). E n d n u vil der k u n n e blive Stof til m ange sam m enfattende A fhandlinger om lan d ø k o n o m i
ske Spørgsm aal, fast underbyggede m ed rigeligt T alm ateriale.
Men L okalhistorikeren, som studerer enkelte Egnes eller Byers Historie, vil desuden af de m ange O plysninger af m ere tilfældig Art ku n ne uddybe H elhedsbilledet ved en dybere In d træ ngen i E nkelthederne, og kan overhovedet ikke gaa uden om M atrikelsm aterialet, hvis h a n ønsker at skildre en særlig Egns Historie gennem Tiderne.
Med Rette anser vi L an d m aaling sm atriklen 1688 for et Stor
værk. Det var m ed en vis Selvfølelse, at Prof. J. Dinesen i sit F o ro rd til M atricul-Regning, 1687, lovpriste Chr. V, som havde skæ nket D an m ark m ange gode Ting, en d ansk Lovbog, fuld
kom m en Maal og Vægt og en fuldkom m en M atrikel. »En fuld
kom m en L andm aaling«, skriver Prof. D inesen, »hvor Retfær
digheds Øje m ed skiftende Kjæde og skjæ rende Vinkel uden m indste at give og ringeste at tage h a r afm aalt, synet og sigtet Gereres F rugthave (Vangene), O rphei Urtebed (Engene), Dianæ Lystgange (Skovene), N eptuni Forgaarde (Forstrandene), for hver G aard og hver By, hver Sogn og hver H erret, hver Insul og hver L and over gandske D ann em ark s Riige, og haver an- tegnet hver Agers A lenm aal, hver F aids M aterie, hver Vangs Brug og Hvile og alting indskrevet i T idens og Evighedens P rotokol, for B arnet i Vuggen og dets Efterkom m ere, en skreven E rindring, en gyldene Rulle, og aldrig forglemmelig M emorial, og nu de paafølgende en vellignet M atricul, h v o r Retfærdigheds H aand m ed Ziffer og N um m er efter hver M ands Ejendom be
regner hver M and til Skat, som alle er Kongen skyldig.«
Vi kan fuldtud u nderskrive Professor D inesens Ord. »Den gyldne Rulle« er et Storvæ rk, et m ægtigt F re m sk rid t i Retfær
dighedens Sag. Den fordeler S kattebyrderne paa et retfærdigt Grundlag, som h a r staaet sin Prøve gennem T iderne og blev godkendt p aan y ved M atriklen 1844, der i Princippet ikke a d skiller sig fra C hristian den Fem tes M atrikel, m en k u n er en at Udviklingen kræ vet Revision og finere Udførelse.
Statskassen drog ikke Fordel a f M atriklen 1688 — havde m an ventet det, blev det en Skuffelse.
Da den ny M atrikel 1688 blev sam m en talt, saa viste det sig, at den havde en langt ringere Sum af H artkorn end den
saa betød et stort Minus i Statens Indtæ gter, og det uagtet m an bag efter havde set sig nødsaget til at forhøje H artko rnet noget (i Jy llan d m ed
Vie,
paa F y n m edVia)-
Det v a r Bønderne, der fik deres Afgifter mere retfærdigt fordelt.Det m aa ganske vist indrøm m es, at L andm aalingen ikke tilfredsstiller de Krav, der nu stilles til O pm aaling, og dette er senere af dygtige L andm aalere blevet sagt paa en stæ rkt ned sættende M aade (Morville, C. Rothe, H. Nyholm ). Ganske vist blev J. D inesens Prøvem aalinger i 1681 foretaget un der fuld
stæ ndig H ensyntagen til Agerens Figur, m en p rak tisk e Grunde har bevirket, at m an h a r valgt det overkom m elige og gennem førlige. Det vilde ogsaa have været um uligt at skaffe saa m æg
tig en Flok af uddannede L an d m aalere; der m aatte bruges en Form , som m indre øvede F olk kunde magte.
Og et blandet Selskab v ar denne F lok af L andm aalere ogsaa; T h estrup giver i sin K rigsarm atur 418 disse F o lk et for
holdsvis daarligt S k u d sm a a l: aftakkede Officerer, der førte et vildt Liv og m ødte beskæ nkede i M arken hver Dag og ved Maalingen i liøj Grad begunstigede de Proprietæ rer, som forstod at skæ nke godt for dem ; deres M aalekunst h a r ikke væ ret stort bevendt, de m aalte V inkler m ed en Snor, som de ho ldt i M un
den og drejede efter visse M ærker p aa deres Hatteskygge. Prof.
N yholm (Tidssk. f. O pm aal. og M atrikelsvæsen 2, 179) siger derfor, at det k u n ganske uegentlig fortjener N avn af O pm aaling.
V irker Arbejdet saaledes ikke m ed fint behandlede Detaljer, saa im ponerer det desto stæ rkere ved sin kolossale Storhed.
Det er et sm uk t M inde om, m ed hvilken F asthed og Sikker
hed den nyskabte Enevælde ku n de tum le med mægtige O p
gaver.
Købstadtaksering.
U nder den ældste M atrikulering gik Arbejdet m ed L and og By jæ vnsides hele T iden; dette er ogsaa Tilfældet und er den store L andm aalingsm atrikulering.
F ra 1682 er bevaret G rundtakster for K øbstæderne i Sjæl-
lan d og en Del K om m issionsforretninger i sam m e Anledning, helt fuldstændigt er M aterialet ikke. (Rigsarkivet, V. A. II, 110
— 11); fra F y n og L aaland-F alster sam m esteds (V. A. II, 126), Aalborg og Viborg Stifter m. m. sam m esteds (V. A. II, 145).
H erhen hører ogsaa en i M atrikelsarkivet bevaret P rotokol, Nr.
1822 B, en T aksering af K øbstadgrunde efter O rdre af 28/i 1682, om fattende A arhus, H orsens, R anders, Æ beltoft, G renaa, Ma
riager og Skanderborg, dat. 18A 1682.
Disse T akseringer indeholder ofte fuldstændig Reskrivelse af alle Rygningerne i Ryen og er derfor meget væ rdifulde; en Mængde O plysninger om , i hvilken Gade den og den Mand bor, vil tit være kæ rkom ne for L o kalhistorikerne, dog er des
værre ikke altid T akseringerne anførte gadevis. M orsom m e er un dertiden de T ilnavne, K øbstadfolkene b æ re r; jeg noterer fra R anders: Peder L assen Hæng-i, Jen s Ingenskæ g, M aren Brænde- vins, Kristen Jensen K aalskaal og M aren paa Knæerne.
M atrikelsopmaalingen 1768 ff.
I Aaret 1768
(Vs)
blev det R entekam m eret befalet at overveje Indførelsen af en ny M atrikel, da den fra 1688 allerede begyndte at vise sig forældet. Aarsagerne var flere. Det m aa huskes, at kun Agerjorden v a r m aalt i 1682—83, og siden den Tid var en Del ny Jo rd kom m et i K ultur; den v ar skattefri.
Ved Delinger af E jendom m e havde m an ikke h u sk et at dele H artko rn et — denne Byrde blev ofte ved al hvile der, h v o r den altid havde ligget, selv om aldrig saa megen Jo rd blev fraskilt; først 1786 blev det forbudt* at fraskille Jo rd fra m atri
kulerede Ejendom m e uden Deling af H artkornet — m en det v ar for sent. F orholdene var allerede ved al blive utaalelige.
R esultatet af Overvejelserne 1768 bliver, at det overdrages Professor T hom as Bugge at lade foretage en fuldstændig Op- m aaling og Kortlægning a f D an m ark i stor M aalestok (1:4000).
Denne O pm aaling skulde foretages meget nøjagtigt med Maale- bord, og synes at være foretaget om trent paa sam m e M aade som anvendtes ved O pm aalingen ned til vore Dage. Man be
gyndte med at opm aale Ryttergodserne A ntvorskov og Vording-
