Leipzig 1913.

Indholdsfortegnelse

i Udtog af Skrifter udgivne i 1913 af udenlandske historiske, pcrso- nalhistoriske oggenealogiske Selskaber, med hvilke Samfundet staar

i Hytteforbindelse, m. ti. a.

Zeitschrift der Gesellschaft fur

Schleswig-

Holsteinische Geschichte. 43de Bind.

Leipzig 1913.

Die holsteinische

Lokalverwaltung im 15. Jahrhundert (V.

Pauls).

—

Nachrichten

von

den Vorfahren und der Familie des

russischen Admirals Peter von Sievers

(H. Höhnk).

^■—

Nord- schleswig seit 1864 (E. Daenell).

—

Mitglieder der Familie Hebbel

im Amte

Rendsburg (A. de Boor).

^—

Geh. Regierungsrat, Prof.

Dr. Detlef Detlefsen

f 21. Juli 1911 (R.

Hansen). ■— Die Pest

in

Itzehoe vor 200 Jahren und ihre

Bekämpfung (R. Krohn).

^—

Die

klösterliche

Himmelfahrtsgilde (R. Krohn).

—

Unbekannte Werke

Hans Gudewerdts

(H. Schmidt).

^—

Angaben iiber Gemälde in Gottorpischen Schlossinventaren (H. Schmidt).

—

Die Gettorfer Brandgilde (W. Frhr. Weber

von

Rosenkrantz).— Verbesserungen

und Zusätze zu meinen

Beiträgen

zur

Adelsgeschichte (W. Frhr.

Weber v.

Rosenkrantz).

—

Litteraturbericht fiir 1912/13 (P.

v.

Hedemann-Heespen).

^—

Uber Gutsherrschaft und Bauern

an

der

Ostkuste

Schleswig-Holsteins, im

Rahmen einer

Buchbesprechung (P.

v.

Hedemann-Heespen).

—

Eine Geschichte der Ritterschaft, Besprechung des Ahlefeldt-Werkes

von L. Bobé

(P. Hedemann- Heespen).

Quellensammlung

der Gesellschaft fur

Schleswig-Holsteinische Geschichte.

7de Bind.

Leipzig 1913.

Nachlass-Inventar des Malers

Jurgen Ovens (H. Schmidt).

—

Briefwechsel zwischen den Grafen Hermann Baudissin und Ge- heimrat Samver (Kupke).

PersonhistoriskTidsskrift. XV Aargang.

Stock¬

holm 1913.

»Minnesbilder i

profil« af friherre

Carl Otto

Palmstierna (A.

Lewenhaupt).

—

Ett bidrag till Axel Gabriel Silfverstolpes politiska biografi (A. Brusewits).

—

Några källor till

^en

»iconographia medi-

corum suecanorum«

(il. Sondén).

—

Bidrag till släkten Mont-

gomerys

historia (D. Montgomery).

—

Två

von

Schwerinska fa-

miljetaflor (T. Hagberg).

^—

Anteckningar till Ulfsparreska fa-

miljeporträtterna (J. A. Ulfsparre).

—

Anna Hamilton Geete:

»I

solnedgångens« författarinna (L. Dahlgren).

—

Malin Stures

släktbok

(S. Leijonhufvud).

—

Till Axel Oxenstiernas ungdoms¬

historia

(N. Ahnlund).

— Ett bref från Lennart Torstensson

(A.

Wachtmeister).

^—

En

bild från

kriget

i

Polen 1704 (J. J. Petrelli).

— Et

spottedigt (C. Klitgaard).

^—

G.

A.

Reuterholm

till Nils

Dalberg (J. Norberg).

—

En finsk officer på audiens hos Gustaf IV

Adolf

(J. Hjertén).

—

En bortglömd svensk friherrlig

ätt

(A. Lind¬

hagen.

—

Släkten

Wertmuller

(G. A. Granström).

— Fra

Karl

Johans hof.

Indberedninger til Frederik

VI

af officeren Joseph

Abrahamson

(S. A. Lindbæk).

^—-

Carl Cailson Bonde.

In memo¬

riam

(C. M. S.).

^—

Personhistorisk Litteratur.

Zeitschrift des Vereins fur

Hamburgische

Geschichte. XVIII Bind.

Hamburg 1913

og

1914.

Die

Entwickelung des Hamburger

Tonnen-, Baken-

und

Leuchtfeuerwesens

(K. Ferber).

^—

Briefe

von

Peter GodefTroy

und Georg

Parish

aus

den Jahren 1813 und 1814 (H. Nirrnheim).

— Die

Hamburger Presse in der Franzosenzeit (A. Obst).

—

Hamburgs

Schicksale während der Jahre 1813 und 1814 (A.

Heskel).

^—

Hamburg in den Kriegsereignissen der Jahre 1813

und 1814

(C. Henke). Hamburg und die europäische Politik im

Zeitalter

Napoleons (A. Wahl).

Mitteilungen des Vereins f

iir

Hamburg¬

ische Geschichte. 33.

Aargang. Hamburg 1914.

Die Beschlusse von Rat und

Biirgerschaft

wegen

Griindung

des Akademischen

Gymnasiums, 1610, 1611, 1618, 1621.

^—

Zur

Geschichte des

hamburgischen Zeitungswesens VIII. (Politisches

Journal

1781—1840) (G. Kowalewski).

^—

Ältere hamburgische Spielkarten. (J. Heckscher).

—

Zwei Hamburger Zeitschriften

aus der Franzosenzeit

(R. Ferber).

—

Hotel Potocki (Schrader). Gräfin

Potocka

(Schrader).

—■

Der Salon d'Apollon (J. Heckscher).

Der deutsche Herold. Zeitschrift fiir

Wappen-, Siegel- und Familienkunde. (Maanedsbladet). 44de Aargang.

Berlin 1913.

Biirgerliche Wappenbriefe.

^—

Zur Deutung der Hausmarken

und Steinmetzzeichen

(B.

Koerner). —

Indische Heraldik (Hoppe).

— Die von Keiser Wilhelm II in den ersten 25. Jahren seiner Re¬

gierung gestifteten

Orden und Ehrenzeichen

sowie Gedächtniss-

zeichen

(S. Kekule

v.

Stradowitz).

—

Noch einmal iiber Adelsrecht

und die

Stellung

des Richters zu

Entscheidungen des Heroldsamts

(W.

v.

Hirschfeld).

—

Das

»von«

als Bestandteil biirgerlichen Namen

bei den

regimentsfähigen Geschlechtern der Stadt Bern (B. Koerner).

— Ist der Familienname im Deutschen Reiche

vogelfrei (K.

v.

Hagen).

^—

Einige Bemerkungen fiir »Freiherren«, solche die

es

nicht

sind, solche die es sein und solche, die es — werden möchten

(S.

Kekule v.

Stradowitz).

—

Henningstedter Gefallenenliste (W. Frhr.

Weber v.

Rosenkrantz).

—

König, Heroldsamt und Strafrichter (Schmiedel).

—

Namen, Titel, Prädikat- und Wappenrecht bei unebenbiirtiger

Ehe einer

Prinzessin

aus

hochadeligem

Hause

(Schmiedel).

— Stammbiicher

im Archiv

der

Gräfin Baudissin in

Rantzau

(Kupke).

^—

Zum Territorialitätsprinzip im preussischen

Adelsrecht

(B. Koerner).

—

Uber die Kirchenbiicher, sine Entgeg-

nung

(v. Treshow).

^—

Nochmals die Kirchenbiicher, eine Erwide-

rung

(K.

v.

Hagen).

—

Zur Kirchenbxicherfrage (Nieberg).

Vierteljahrsschriftfiir Wappen-, Siegel-

und Farr ilienkunde

(»Herold«s Kvartalsskrift). XLI Aar-

gang.

Berlin 1913.

Die

Porträts-Sammlung in der Freiherrlich

von

Lipperhei-

deschen Kostiimbibliothek des

Königl. Kunstgewerbe-Museums

in Berlin

(A. W. Kiesling).

—

Wappen-Grabmäler, Kirchenbiicher

u. s. w. in

ostpreuszischen Kirchen (E.

v.

Manstein).

—

Das Haus

Este-Welf bis zum

Ausgang des 12. Jahrhunderts (E. Bansa).

Familiengeschichtliche Blätter. XI. Aargang.

Leipzig 1913.

Richard

Wagners Almen (W. C.

v.

Arnswaldt).

^—

Zur Charac- terisierung der

sogenannten

Wappenbiiros oder Wappenkontors (G. Dobert,

E.

Heydenreich, H. Hinterberger

og

Fhr.

v.

Zedtwitz).

— Uber die Kirchenbiicher der deutschen Gemeinden in den russischen

Ostseeprovinzen (P.

^v.

Gebhardt).

^—

Zur Zentralisierung

der Kirchenbiicher

(E. Heydenreich).

—

Siedensbiicher, eine wich- tige, aber wenig bekannte familiengeschichtliche Quelle (E. Hey¬

denreich).

^—

Familienstipendiatakten, eine wichtige familien¬

geschichtliche

Quelle

(E. Heydenreich).

—

Kulturgeschichtliche Streifziige auf einer Ahnentafel (H. Schulz).

^—

Zum Wappenrecht (G. Westberg).

Mitteilungen der

Zen t

ralstelle fur deut-

sche Personen -und

Familiengeschichte. Hæfte

12—14.

Leipzig 1914.

Die

Entwickelung der literarischen Darstellungsform der Genealogie im deutschen Mittelalter

von

der Karolinger-Zeit bis

zuOtto von

Freising (A. Hönger).

^—

Die protestantischen Kirchen-

archive des

Grossherzogtums Sachsen (H. Koch).

■—

Familien- biologische Untersuchungen in Schweden (H. Lundborg).

—

Jahres-

bericht der

genealogischen

Literatur

(H. Braiining-Oktavio).

Monatsschrift des »Roland«, Verein zur Förde- rung

der Stamm-, Wappen- und Siegelkunde. Dresden 1913.

Was muss der Familienforscher bei der

Benutzung der Uni-

versitäts-Matrikeln wissen?

(Neefe).

^—

Das Exlibris und seine

charakteristischen Merkmale (Treier). ^—

Preussische Standes- erhebungen

aus demJahre 1911

(Ficher).

—

DieAhnen desPrinzen

von Cumberlands. — Verzeichniss der bei dem Aufstande 1831 in Russiand mit Adelsverlust bestraften und

nicht-begnadigten polnischen Edelleute.

^— Der

familiengeschichtliche Wert des

Archivs des

Kgl. Konsistoriums der Prov. Sachsen

zu

Magdeburg.

—Die dauernde

Erhaltung des Familienarchivs.

^—

Neuere Kirchen- buchveröflentlichungen.

Jahrbuch fiir

Genealogi

e,

Her al dik und Sphragistik 1909

u.

1910. Udgivet af »Genealogische Gesell-

schaft der

Ostseeprovinzen

zu

Mitau.« Mitau 1913.

Ausziige

aus

den Kirchenbiichern der Insel Ösel (C.

v.

Dehn).

— Ein

Beitrag

zur

Giiter- und Familiengeschichte Estlands

zur schwedischen Zeit

(P. Frhr.

v.

Ungern-S

tern

berg).

Archives

Héraldiques suisses, Organe de la

société suisse

d'héraldique. Ztirich 1913.

LeNoble Ordre de St. Hubert.—Kanzleistilistisches

(F. Haupt-

mann). ^—

Catalogue des collections héraldiques

et

généalogiques

de la Société vaudoise de

généalogie (II. de Mandrot).

—

Die Titu¬

latur und Schlussformel im Verkehr des Bundesrates mit den Kantonen. — Zur

Entstehungsgeschichte

des ritterlichen

Wappen-

wesens

(C. Benziger).

^—

Le College héraldique romain.

^—

Bi- bliographie.

The Utah

genealogical and historical Maga-

zi n e. 1913.

Danish Names and

Genealogy (Jenson). Pioneers of Utah (Woodbury).

The

first

company of

Utah pioneers (Jenson).

^—

The plan for

genealogies. Lessons in

genealogy (Gates).

—

Outlines

for six

genealogical

lessons. ^— The new

genealogy.

—

The index

as an aid to the

genealogist (S.

V. Gates).

Nyt fra Genealogiens

^og

Personalhistoriens Verden.

S mbekendt testamenterede Besidderinden af StamhusetGamleKøgegaard,

Stiftsdame FrøkenEmmyCarlsen ved sin Død i Aaret 1912^—daStamhuset blev

friEjendom—Størstedelenaf sin Formue til offentlige Formaal, idet hunop¬

rettede »Carlsen Langes Legatstiftelse«, hvis Fundats nu har faaet kongelig

Stadfæstelse. Ifølge denne kanenDel af Stiftelsens Overskud anvendes til LTd- givelse af Skrifter og Afhandlinger eller til Studie-Undersøgelsesreiser, bl. a.

ogsaatil Studiet af Genealogi^ogPersonalhistorie i Danmarkogdet øvrige Norden;

mende herhenhørende Bestemmelser i Fundatsen kunne efter dennes ogTesta¬

mentetsIndhold først træde i Kraft den 29.August 1921—d. v.s. 9 Aar efter

Frøken Carlsens Død.

Harvi herhjemme haft Grundtilat beklageos over, at gamle Slægtnavne

er blevne optagne af Personer, der er disses Bærere ganske uvedkommende,

synesForholdene,at dømme efterenNotits i»Roland« (Juni d. A.),ikkeatvære bedre ivorstoresydlige Nabostat. Men medens detherhjemmeersaagodtsom allegamle Navne iFlæng, der harværetGenstand forAngreb,synesdet iTysk¬

land, ogda ganskesærligt i Posen, atværeAandensstoreNavne, derikke kan

faaLov tilatværei Fred. Navne som Goethe,Schiller, Lessing, Gellert, Paul

Gerhardt og Arndt har i særlig Grad været udsatte, ligesom ogsaa Navnet

Theodor Kørnererblevet meddeltennavneforandrende. EnTysker ved Navn

Götze giorde Indsigelse mod, at hans Navn blev tildelt en Hr. Schmid, der

havde begæret det,menforgæves. Disse Forhold førte tilenlængereDiskussion

paa et Møde i »Deutschvölkischer Akademikerverband« i Berlin, hvor følgende Resolution, dergengivesi sin Ordlyd, vedtoges: »DieVersammlung des Deutsch:

völkischen Akademikerverbandes erhebt laut und nachdriicklich Einspruoh

gegendie bisherige Praxis der zuständigen Behörde in der Verleihung unserer Eigennamen an Volksfremde. Den Namen und die Ehre reohnen wir zu den

höchsten und unveräuszerlichsten Giitern des deutsoh geborenen Mannes.

WenndieRegierungstellen selbst die Achtung fiir die eigenen Namen erschuttern helfen, so wird unser Volkstum an rassischem Halt und innerem Selbstwert noch stärker zuruokkommen als schon ohnehin. Nieinals sollendem, der einen Namenswechselbeantragt, bestehende deutsche Eigennamen verliehen werden.

DiesBegehren nach Namensänderung soli uberhaupt abgelehnt werden, wo die Verdunkelung von Rassenverhältnissen zu besorgen ist. Wir erwarten, dass

dieEntscheidungiiberNamensänderung nursolehen Beamtenanvertrautwird,

welehen diese Anschauungsweise eingeboren ist«.

De Fordringer, Resolutionen stiller, kan vi herhjemme uden Betænkning

gøre til vore. (Meddelt af H. Hjorth Nielsen).

Ifølge Meddelelse fravorLandsmand Dr. Ernst A. Wiedemann i Erlangen

findes indført i Tysk reformert Menigheds Kirkebog i Erlangen under Viel¬

ser den 21. Marts 1697:

Johann LeSagevonKopenhagen in Danemark, Barbierer und Periicken-

macher alihier Herm Wendlo LeSage PeriickenmacherszuKopenhagenhinterl.

eheleiblicher Sohn undJungfrau MargaretDu bois vonLudoin in Poitu

Herrn Frantz Du bois Kaufmann daselbst hinterlassene eheleibliche Tochter ogi Regnskabsbøgerne for Amtet Lierheimim Ries(vedKördlingen) findes

som havende i Aaret 1687 modtageten Understøttelse for Fattige, Reisende,

Exulanter eto nævnt: Christian Matthes, von Lemvig aus Denne¬

mark, Litterat.

Kaptain H. Wolfhagen har i Fjor udgivet et interessant Hæfte med

Titlen: Portrætter afSlægten W olfhagen. Som Supplement til

en tidligere udgiven Stamtavle over Familien indeholder det en Fortegnelse

over Slægtens Familieportrætter^—ialt 192 Stk.—ogGengivelser af

de fleste af disse. MedberettigetStolthedpegerL'dgiveren paa,atdenneSamling

■—derdog findes spredt hos flere Medlemmer af Slægten—er enaf de bedste,

der findes i Danmark afenPatricierslægt; ^—der existerer saaledes Portrætter

af den lige Mandslinies 10 sidste Generationer. — Dette Arbeide fra Kaptain Wolfhagens Haand fortjener at kendes, en veltalende Opfordring som det er for alle Personalhistoriens og Genealogiens Dyrkere til at lægge særlig Vægt

paa at pusteLiv i deres Studier ved at samle Portrætter af Medlemmerne af

de Slægter, de beskæftige sig med.

Den 17. Maj 1914 feiredeSlægten Loe-Ho e n, Øvre Eker en Slægts-

fest paa Hjemstedet for at hædre Eidsvoldsmanden Christoffer Hoens Minde.

En Slægtstavle er udarbeidet af Lærer E. Gundelach ogudkommen paa AassForlag iKristiania.

Den 27. Juni 1914 holdtes en talrig besøgt Slægtsfest paa »Dronningen«

af den fra Gaarden Lunde i Aadalen (Ringerige) stammende Lundeæt.

Indbydere ^vare Gaardbruger Ole N. Dokken, Bægnadalen, Gaardbruger

A. G. Enger, Aadalen, Sognepræst Herman Lunde, Kristiania, Ingenior- kaptain Lyder Lunde, Kristiania, Oberstløjtnant Oscar Lunde, Vik i Sogn, og Amtskasserer Clir. Lunde, Kristiania.

I den i Tidskriftets VI Rk. 4. Bind(1913) optagneArtikel»Al Warnstedts Theaterpapirer«, meddelt af K. Bokkenheuser, nævnes S. 170 en Skuespiller

G ie r1øw, som hverkenMeddeleren eller Overskou kender.—Hr. F. Hjort, Baagegaard pr. Tommerup meddeler nu velvilligt Tidsskriftets Redaktion følgende ^om ham:

Peder Gierløf, er døbt 24. Maj 176Ö i HelligaandsKirke i Kjøben-

havn og Sønaf Grosserer Johan Gierløf, f. 1709 j 1800(der førsthavde

vieret Brygger, men siden handlede med s'axisk Porcellæn) og Hustru Else

Marie Hansen f. 1729 t 1811, en Søstertil Digteren Adam Oehlen- sehlägersModer Martha MarieHansenf. 174.5| 1800. Denomtalte

Gierløf var saaledes Fætter til Oehlenschläger. Han dyrkede Musiken, gav blandt andet Koncert i flere af Landets større Byer og var tillige Informator

for flere afKjøbenhavnsanseteFamilier. I Januar178(iblev hanansatiKapellet

som Kgl. Klaverspiller. Derimod har han, som anfört i Personalh.

Tidsskrifts Indholdsf., næppenogensindeværet Skuespiller. Han var derimod

endygtig KunstmalerogharmaletetBillede afsigselv. Gierløf havdeetsvagt Helbred ogdøde,endnu før hanvar22 Aargi. 27. November 1786. Dødsfaldet

findes omtalt bl. ^a. i»BerlingskeTidende« for 5. December 1786.

Ikkesjældent dukker iudenlandskeAviser—DanmarkogNorgeeresaavidt

Redaktionen bekendt blevne forskannet herfor —Avertissementer op, ihvilke

der tilbydes Adoptioner eller Godser til Salg, hvortil der er knyttet arvelige Adelsrettigheder. — I Februar 1908 indeholdt saaledes »Stuttgarter Antiqui- taten-Zeitung« følgende Avertisssement:

Sch 1os s fiir Spottpreis zu verkaufen! Aus dem 12.Jahr-

hundert mit sämtlicliem Inhalt sowie mit urkundlichem Akte, Stammbaum, Wappen undRechtaufAdelundTitel, in nächster Nahe der deutsehen Grenze,inungemein maleriseher und romantischer Lage. ^— Det dreiede sigom

Borgruinen Falken stein i Kanton Solothurn, en af Schweiz's skønneste Borgruiner.—EnSvensker ved NavnMalmstrøm meldte sig, købte Slots-

ruinen for 23000 Francs og blevallerede i Skødet kaldt »Herr ^vonund zuFal- kenstein«, og Sælgeren afgav ^enErklæring om »Overdragelse« til Køberen af

Retten tilatkaldesig saaledes. Danuimidlertid den nybagte »Herrvonundzu Falkenstein« vilde gøre Brug af sin straalendeTitel i Sverrig, stødte han paa

Vanskeligheder. Grev Lewenhaupt—Ætling af denægteFalkensteinskeAdels¬

slægt— nedlagde Indsigelse, og Sverrigs Konge afslog Malmstrøms Ansøgning

om at maatte føre Titelen. — Ligervis gik det Malmstrøm, da han henvendte sig til Regeringen i Kanton Solothurn. — Da imidlertid den skønne Borgruin

havde tabt enhverTillokkelse i MalmstrømsOjne,naarhan ikke havdeRettil Titlen, nlagde han Sag mod Sælgeren til Købets Tilbagegang ogforlangte en Erstatning paa 50,000Francs. Sagen gik til Schweiz's Højesteret. Erstat¬

ning tikKøberen ikko;mimSælgerenmaatte tagesinRuin igenogbetale Malm¬

strøm Købesummen tilbage og Sagens Omkostninger.

Etaf de vanskeligste Problemerfor Personalhistoriens DyrkereerSpørgs-

maalet om et Navns Oprindelse og om de Forvandlinger det undergaaer i

Tidens Løb.

I Slesvig findes ^en Familie 111ies, der paaviselig oprindelig har heddet Steeneeek. — Hvorledes er nu denne Navneforvandling foregaaet? ^— Simpelthen ved aten Bærer af Slægten, paa et Tidspunkt da Latinisering af

Navnene herhjemmevarhøjeste Mode, ogenhver, der havde Agtelse for sig selv,

maatteskrige med de Ulve,hanvariblandt, kaldtesig 11ex (Steiieg),og saaer dette Navn langsomt og sikkert gaaet overtil den nuværende Form 111 ie s.

Fornyliger iBerlin udkommenen Bog,hvis Indhold utvivlsomt vil inter¬

esseresærlig Tidsskriftets norske Læsere. Denerudgivetaf Else^vonHammer¬

stein og betitlet »Eine Norwegerin auf deutsehem Boden, Erinnerungen der

Freifrau Hildur Marsehalok, geb. Freiin Wedel-Jarlsberg 1812—1866«. Me¬

moirerne skildrer Baronesse Hildur Wedel-Jarlsbergs Barndomshjem i Fin¬

marken, hvor Faderen var Amtmand, og der tindes i samme interessante Breve fra Baronessens Brødre, der kæmpede paa dansk Side i Treaarskrigen.

1 Personhistorisk Tidsskrift 16. Aargang, 3. Hefte giver Hr. ElimarBæck- strøm nogle Oplysninger om enkelte Personer af Navnet Gløerfeldt, idet han beder om Meddelelser, der kanoplyse, hvorfra Slægten erkommet og hvorhen de senere Generationer har taget Vejen.

Om Stamfaderen for den i Danmark levende Del afSlægten, den svenske Handelsagent i Helsingör, Isaak Gløerfeldt, meddeles, efter Hofintendant

KarlFrederikvon Reek's Memoirer, athan 27. Juni 1807 i Helsingörgav Bal

for Officererne paadensvenskeFregat»Camilla«. Den 19. Oktober 1810 ankom

denudvalgte Kronprins CarlJohantil Helsingørpaasin förste RejsetilSverige,

han overnattede i Gløerfeldts Hus, og skiftede der overfor Ærkebiskop Lind¬

blom Trosbekendelse.

Her i Landetorsaavidt Redaktionen bekendt Familien uddød paaSværd¬

siden og paaSpindesidenfindes kun et nulevende Medlem: fhv. Asyl bestyrer¬

inde, Froken Clara Gløerfeldt.

ITyskland synes Interessen for Familieforskningat værei stadig Vækst, ja endog at vinde Indpas i Arbejderstanden. »Krupp'seher Bildungsverein«

foranstaltede i Foraaret en genealogisk Udstilling i Essen, og denne, der op¬

rindelig kun var bestemt for de i de Krupp'ske Værker ansatte med deres Familier, blev, da Besøget daglig voksede, gjort almentilgængelig, ligesom Udstillingens Varighed forlængedes. Udstillingen, der selvfølgelig havde lokalhistorisk Farve, havde bl. a. faaet værdifuldt Materiale fra det kgl.

Bibliotek i Berlin og forskellige Museer, stillet til Raadighed.

Spørgsmaal.

Oplysningsøges omKammerraad ogRenteskriver Jens Ebbesens Her¬

komst. Han skal efter Familietrad. stamme fra Norge og være af Slægten Vildsehiøt. Blev 1712 Skriverdreng i Rentekamret. Gift 1ste Gang med

DorotheaGlud(f 1730), mulig D. a.Søren G., Præst ved Bergens Domk. Han døde 1761. Hans DøtreChristine Marie og Marie Cecilie opholdt sig 1771 lien- holdsv. i Trondhjem og Røraas (hvor der formentlig fandtes Medlemmer af Slægten Vildsehiøt). Han var maaske i Slægt med en Jørgen Høyer i Sta¬

vanger (nævnes 1729) eller dennes Hustru.

Chr. Christensen, Protokoll, i Krim.- og Politiretten.

Personalhistorie.

Medlemsbidraget

^er

6 Kr. aarlig.

Samfundet har siden dets Stiftelse i 1879

udgivet:

Personalhistorisk Tidsskrift.

1.

Række, Hind I—III (1880—82) ved F. Krarup.

1. ^— _{, —}

IV—VI (1883-85) ved G. L. Wad.

2. ^— , —

I—IV (1886—89) ved G.

L.

Wad.

2. ^— _{, —}

V—VI (1890—91) ved H. W. Harbou.

3. — , — I—III (1892—94) ved H.W. Harbou.

3. —

, —

IV—VI (1895—97) ved G. L. Grove.

4. ^— _{, —}

I—II (1898—99) ved C. E. A. Schøller.

4. — , — III—VI

(1900-03) ved

G. L. Grove.

5. — , —

I—VI (1904—09) ved G. L. Grove.

6. —

, — I (1910)

ved G. L. Grove

og

P. Hennings.

6. ^— _{, —} II—IV

(1911—13) ved P. Hennings.

Prisen for Aargangene 1881—1903 (1880 er udsolgt) er

nedsat

til

3 Kr. for hvert Bind, og Prisen for hver af de fire første Hækker til

10 Kr., for 1881—91 samlede til 15 Kr.

Bogladeprisen for det enkelte Bind er 9 Kr. — Enkelte Hefter sælges ikke.

Foruden det aarligc Navneregister i Tidsskriftet findes i Aar- gangen 1892 Indholdsfortegnelse for 1.—2. Række (1880—91) og i Aar- gangen 1904 Indholdsfortegnelse for 3.-4. Række (1892—1903).

Danmark-Norges Len og Lensmænd 1596—1660,

ved Kr. Erslev.

For Medlemmer 1 Kr. —

Bogladepris 1 Kr. 50 Øre.

Danmarks Hof- _og Statskalender.

Den

tyske Udgave indtil 1864

og

den danske Udgave fra

før 1821 soges.

Billet, med Angivelse af Pris

pr.

Aargang, ud¬

bedes til Tidsskriftets Redaktørs

Kontor, Stormgade 6, Køben¬

havn, B.

GYLI^FNDAI ^ STORE PRIS NEDSÆTTELSE

L, —g UDDRAG Ah AhSlNli B. | J 1 RlftfiRAFIFR

^.

MFM0IRER 8

Nr. Før Nu

1609 Abrahams,Arthur,Minder fra min Studentertid. 1898 (165 S.■ 2.50 0.50 1613Bauditz,Waldemar Gustav Otto,

Livserindringer. 1903 (261 S.) 4.00 100 1614 Begtrup, Holger, Christen Berg.

Endansk PolitikersUdviklingshistorie

1829—1866. 1896 <371S) 5.00 150 1615Bjelke, Generallo;tnant, Jørgen,

Selvbiografi. Udgiven afJ. A. Fre¬

dericia. 1890 (200 S ) 3.75 0.75 1619 Bruun, Chr., Erindringer fra det

gamle kongelige Bibliotek. 1906 (62

S)... 2.00 0.50

1620 Bræstrup, Gehcjmekonferensraad, Efterladte Papirer fra 1813—1814.

',1894 (255S.) 3.50 0.50

1626 Clausen,Julius,Af Orla Lehmanns Papirer. Bidrag til Danmarks Tids- historie i det XIXAarhundrede. 1903

(247 S.) 400 100

1628 Dockum, C. van, Livserindringer.

Udg. af Wni. Carstensen. 1893

(3S9 S-i 6.50 2 00

1631 Ewald,Theodor, ogH.F.Ewald,

En Slægts Historie gennem et Aar¬

hundrede. I. Bind. Bidrag til Fre¬

derik VII's Ungdomshisto:ie. Illu¬

streret. 1905 (271 S) 4.50 1.00 1632— — II. Bind. Fra Christian VIII's

Tid og H.F.EwaldsLivserindringer.

Illustreret 1905 (260 S.) 4.50 1.00 1633 I.-II. Bind. 1905 (531 S.)... 9.00 1.50 1637Fortegnelse over den danske per-

sonalhistoriske Literal. fradenældste

Tid til 1830. 1896 (658 S.) 8 00 1.50 1638Gade, Niels W., Optegnelser og

Breve. Udgivne af Dagmar Gade.

1892. (328S.) 4.50 1.00 1643 Heiberg, Peter Andreas, Breve.

Udgivne af JohanLudvig Heiberg.

2. Oplag. 1883 (194 S.) 2.50 0.50 1644Hertz, Henrik, Breve fra og til

ham. UdgivneaiPoul Hertz. 1895

(258S.) 3.75 0.75

1649Høgsbro, Sofus, Mit Forhold til Grundtvig, Tscherning og Monrad.

1902 (60 S.) 1.00 0.25

Nr.

1652

1655

1656

1658

1659

1660

1662

1676

1679

1682

1685

1688

1691

1693

1694

1697

Før Nu Ibsen, Henrik, Breve. I-II. Bind.

1904 (612 Sj 9.50 3.50

Jørgensen, A. D., En Redegorelse for min Udviklingog mit Forfatter¬

skab. 1901 (188 S.) 3.00 0.50 Kielland, Alexander L., Breve.

Udgivne af hans Sønner- Med en

Indledning af Prof Ger/i.Gran. (I) 1876-1884. 1907 (XXIV+ 200 S.).. 3.75 1.00 Lange, Julius Breve. Efterslæt.

Udgivne afP. Kobke. 1903 (72 S.) 1.50 0.50 Lauridsen, P., Vitus I. Bering og de russiskeOpdagelsesrejser fra 1725-

13. Med Kaartog 111. 1885(210S.) 3.00 0.50 Liebenberg, F. L., Nogle Opteg¬

nelserom mit Levned. 1891(143S) 2.00 0.50 Livs- og Krigserindringer fra 1850-64, af en gammel Feltpræst.

<£. Hoyer-Moller ) 1894 (323 S.) 4.00 2.00 Ottosen, Johan, Peter Hiort Loren¬

zenshistoriskeGærning. 1896 (180 S.)'3.00 0.75 Rantzau-Breitenburg, Greve, Erindringer fra Kong Frederik VI's Tid. Udgivne afLouis Bobé. 1900

(198 S.) 3.25 1-00

Schjørring, Johanne, Slesvigske

Kvinder i1818—1864. 1895 (31 S.) 1.25 0.25 Schwanenflugel, H., Jacob Peter Mynster. Hans Personlighed og Forfatterskab. Med Portræt. 1900.

(139 S ) 8.25 3.00

Svendsen, S. E., En gammel Post¬

mandsErindringerogBetragtninger.

Bidrag til dennvereTids Posthistoric (1855—1900). i907 (120 S.) 2.00 0.50 Tietgen,C. F., Erindringerog Op¬

tegnelser. Udgivne af O. C. Mol¬

bech. 1901 (199 S.) 4.00 1.50 Ussing, J. L., Af mit Levned. Ud¬

givetaf hans Sonner. 1906 (230 S.) 4.50 1.00 With,C. L., Lorens Henrich Fiskers Liv _og Levnet. Et historisk Bidrag tildels efter utrykte Kilder. Med Portrait. 1891 (104S.) 1.25 0.25 Æreboe, Rasmus, Autobiografi

(1685-1744). Udgivet afG. L.Grove.

1889 (260 S. + 1 Stamtavle) 3.50 0.75

Ved Bestilling

^er

det tilstrækkeligt at angive Numrene

^paa

de

Bøger, der ønskes.

FULDSTÆNDIGT KATALOG

udleveres gratis i enhver Boghandel.

SJETTE RÆKKE.

UDGIVET AF

SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK 6ENEAL06I

06 PERSONALHISTORIE

VED

POUL HENNINGS.

5. B I N DS 3. H B F* T E.

(35™

AARGANG.)

I KOMMISSION HOS

H. HAGERUP _0G

MARIUS LUND

KJØBENHAVN CHRISTIANIA

1914.

Carl Baggers Forhold lil Teatret. Af Skuespiller Robert Seiienditm_^ 217

Dr. med. Joscphus Constantius og Giftmordet pa»Oberstløjtnant de Clary. Af

fhv. Kredslæge K. Caroe 220

Rasmus de Abelin. AT cand. jur. A. M. Wiesvner 2."»1 Lidt om Sognepræst Johannes Teisto i Kidanger. Af Arkivar K. A, Thomle.. 2.">7 Et Rimbrev fra Markgrevinde Christine Sophie* af Nrnndcnburg-Culmbach.

Af cand. jur. H. C. Roede 2,">9

Forskellige norske Gravskrifter. Meddelt af Arkivar E. .4. Thomle 263 Fortegnelse over den danske og norske Stamlavle-LiUeralur i Aaret 1913.... 282 Nyt fra Genealogiens og Personalhistoriens Verden 284

Spørgsmaa! og Svar 2S7

Meddelelser om Samfundets Anliggender 28X

Fortegnelse over Samfundets Medlemmer 2110

Register 20.")

Tillæg.

Dødsfald i Danmark 1913. Af Arkivregistrator J\ li. Grandjean.

Hvis

Særtryk af Tidsskriftets Artikler ønskes af ved¬

kommende

Bidragyder,

maa

Arrangement træffes med Trykkeriet (J. H. Schultz AS, Universitetsbogtrykkeri,

Niels

Juels Gade 12) inden 14 Dage efter Heftets Mod¬

tagelse.

Sporgsinaal al' genealogisk

og

personalhistorisk Natur kunne

Samfundets Medlemmer erholde optaget

i Tidsskriftet.

Skriftlige Henvendelser hedes sendte lil Samfundets Sekre- ~

tærer: for

Norge Arkivamanuensis .-1. W. Rasch. Rigsarkivet,

Christiania; for Danmark

Overretssagfører Poul Hennings, Stormgade (i. København li.

Af det af Dansk Historisk

Fællesforening i Juni 1913 udgivne Hæfte, indeholdende

en

af Hr. Ejler Nystrøm ud¬

arbejdet Vejledning til Personalhistorisk Forskning, har

Samfundets

Bestyrelse erhvervet et større Antal Eksem¬

plarer,

som gratis staar

til Medlemmernes Disposition,

naar

Henvendelse, bilagt med Svarporto, rettes til Samfundets

danske

Sekretær, Overretssagfører Poul Hennings, Storm¬

gade 6, København

B.