Salget af øen Langli 1913

Salget af øen Langli 1913

AfSøren Manøe

11909 og1911 blev den lilleøLangli i Ho bugt

ramt afto voldsomme stormfloder, der med det indtrængendesaltvand ødelagde marker¬

ne.Staten havde i 1909ydetstøttetil genopfø¬

relsen afLangliboernes digeromde lavere lig¬

gende enge, men efter stormflodens ødelæg¬

gelser i 1911 nægtede Statens at være med igen,ogdermed blev stormfloderne indirekte årsag til,atLangliboernemåtte forlade deres

ø.

Øen blev førstgenstand forhelårsbebyggel¬

se omkring 1840, men tidligere har fiskerne brugt øen ved sæsonfiskeriet.

Bebyggelsenpåøenfikaltsåenkort periode

fra ca. 1840 ^- 1913. Glansperioden^var fra^ca.

1890 tilsalget aføeni 1913, hvor 5familier bo¬

ede påøen.

Deres indtjening hidrørte fra landbrug og fiskeri.Beslutningenomatforladeøenskyld¬

tes det af stormfloderne ødelagte landbrug,

samt atmulighederne foretmereindbringen¬

de fiskerivar betydeligt bedre fra den nærlig¬

gendenyefiskerihavn i Esbjerg. Hertil kom de megetvanskelige forhold medatkommeover til øen i vintertiden, hvor isgang ofte gjorde ebbevejen fra Ho livsfarlig,ogdeteradskillige Langliboere, der mistede livet underturenfra

Ho til Langli.

Salget aføen fandt sted fra december 1912

tilmaj 1913,ogkøbernevar 3personer: han¬

delsmanden Christen Hansen Christensen, vaskeriejer Th. Sørensen og grosserer Oscar Heide, der fordelte købet i forholdet 1:1:2.

Forbindelsen mellem disse 3 personer er uklar,menChristen Hansen Christensen hav¬

deet indgåendekendskab tiløenogdens be¬

boere, idet han ^som handelsmand gennem mangeårvarkommettiløen,hvorhan hand¬

ledemegetmed KongenafLangliJeppe Chri¬

stianSørensen, der boedepåøen og vardens postbud.

Christen HansenChristensenvarkøbmand og handelsmand, født i Øster Oksby d. 26/4

1869 oggift med Karen Hansen. Hanopkøbte Langliboernes kreaturerogsolgte til gengæld

heste til dem, hovedsagelig små islændere,

somLangliboere varvældigtilfredse med, da

devarvanttilhårdt klima og gerneville have

torskehovedersomføde, nogetøboerne havde rigeligt af fra fiskeriet. Islænderne opkøbte

han iKøbenhavn _ogsendte hele vognladnin¬

gertil Vestjylland. Det^ermuligt,athanpåsine rejser tilKøbenhavn erkommet i forbindelse

med grosserer Oscar Heide frafirmaet Win¬

therogHeide.

Dentredjepersonvaskeriejer Th. Sørensen

havde i København haft vaskeriet Thor, hvor han havdetjent sigenformue. Han vedblev til

sin død at have aktiemajoriteten i firmaet.

Hanbyggede desudenet stortvaskeri i Sverige

ogeti Norge. Hanvarikke ejere af disse uden¬

landske virksomheder, men var lejet konsu¬

lent fordem idet hanhvertårstod tilrådighed

i 14dage.

Han kommer åbenbart i forbindelse med Christen HansenChristensen ogbemærker,at Hansen Christensen harendejlig byggegrund

i Blåvand. Christensensagde da: VU du bygge på den,ergrunden din. Christen Hansentog dog det forbehold, at hvis Th. Sørensen ikke længere ville have grunden, da skulle grunden igenværeChristensens. Th. Sørensen beholdt

357

Solgt 3 Mdr.s Credit. pr.

Salget aføenLangli 1913

s7fl-r-_{/ /}

y

-flX*. Obh.

y»TL.„ $tj(* j^<\-*.<^»/,.

34*. %:L

y,y,

.v/ |

&&«-**• Å*M*) J

Jfo-

Or ll.j Jo \s"

«/«£

yftr./i^</„7A^{<^Vm,} t dd.

; J^.

Jj/"-rf

Kr. !Oro

y^/'/j

£/7

5~jf*

J_{& ,06}

/i'o\Ȏ

fy-i'\oo

tyb')\o•

/7i"L

/ I"

')~L \°>

4

f/5-

Cff

7/

/*

£>

Fortegnelsenoverkøbet afLangli, hvor dereropregnetlodsejerne i HoogpåLangli,samthvad salgsprisenvar.Afan Hcan

bemærkesig,at præsteni Homå haveværetdenstørsteudenøs lodsejer.

359

Snigel aføenLangli 1913

Pengeposen, hvori Chr. HansenChristensensguldpenge

harv;eretskjultunderopholdetpå Langli.Påposen er anført:

Kr.3.000, Hr Chr. H. Christensen,Oxbypr.Oksbøl.

Posener30cmlangog13cmbred. Denopbevares

idagpå Blåvandsltuk Egnsmuseum,

museumsnuinmerHL'.'iOX.

dog grundenogbyggede i 1913 huspåstedet

Tane Hedevej 52.

Som nævnt afsluttedeshandlen om Langli

først i 1913. Der skulle forhandles ikke blot med beboerne på Langli, men også med de

mange Hoboere, der ejede jord på Langli.

Købsprisen blev kr.36.996.

Planerne med købetvar, at de treville op¬

sætte et hegn omkringøen,såledesatde kun¬

ne bruge den til græsningaf kreaturer, derså

kunne opfedes ogsælges. Foruden kreaturer

var det også meningen, at der kunne græsse hestepåøen.DetvarsåChristen Hansen Chri¬

stensen, der skulle _sørge for opkøbene, der

bla. skete ved handel med handelsmand og

hotelejer Søren Christensen Søren ^{o æ} lå^ri

Varde. Han brugte ogsåatgræsse egne heste

derovre. Et år havde Søren Christensen 12 svenskehestegående derovre^ogåretefter 18

stk.svenske.

DetreovertogsåLangli,ogbeboerne flytte¬

de bort fraøen,dog vedblevjeppe Chr. Søren¬

sen at fortsætte sin posttur til Langli en tid

endnu efterathanvarflyttet til Hjerting.

O. Heide ogTh. Sørensen blev imidlertid

kort tidefteruvenner,ogHeide købte Søren¬

sen ud. Det gode forhold mellem Heide ^og

Chr. H. Christensenfortsatte til Christensens død.

Christensen var den vidende og erfarne handelsmand,ogHeide denvelhavende^gros¬

serer med styr på økonomien. Chr. H. Chri¬

stensen skabte kontakterne ogaftalerne med

de folk, der ønskede at sælge kreaturer til græsningpå øen.

Ved græsningsperiodens begyndelse kom

deforskelligegårdmændovertiløenmed kre¬

aturerne.Chr. H. Christensen havdefortegnel¬

serne over aftalerne. Hansynede dyrene, me¬

dens Heide sad inde vedlangbordetogudbe¬

taltekøbesummenfordyrene. Demange pen¬

gehavde han liggende ienstorbunkepåbor-

Salget aføeni.angli1913

det ogved siden aflå hans revolver.

Dagen var en festdag, hvor et langt bord

stod dækket med smørrebrød,ølogbrænde¬

vin,_oghvor de fik alt, hvad de kunne spiseog drikke. Tilathave opsynmed dyrene påøen,

ansattede Niels Schmidtsomhyrde.

Åretefterkøbet udbrød verdenskrigen.

Endagsagde Heide til Chr. H. Christensen,

atsomkrigen udviklede sig, burde de sikre sig

til tiden efterenfredsslutning. De måtte hen¬

gemmekapital, såledesatde efterenfredsaf- slutning havdenystartkapital. Christensenvar ikke varm på ideen, idet han ikke syntes, at hanhavdekapitalatundvære, dahanjo skulle bruge redepengetilmangehandler med krea¬

turer.

Heidevarindstilletpå,atsåfremt alt skulle gågalt, da skulle de have sikret sig de fornød¬

ne midler, hvorfor han pressede Christensen

til at foretage en henlæggelse af 3.000 kr. i guldmønt. Heidevilleså henlægge 40.000 kr.

Pengene skulle anbringes i enkasseog gra¬

vesnedpåLangli. Kvitteringogtegningover skattens placeringpåøenopbevaredes i Hei¬

des pengeskab i København. Ifl. Kirstine M.

Olesens bogom Øen Langlivarder tale om 70.000 kr. i guldmønt,ogatde blev indmuret

oggemti husets kælder.

^-Christen Hansen Christensen døde imid- lertidlnden den førsteverdenskrig sluttede i

efteråret 1918, idet han dødesammeård. 28.

februarogblev begravetpå Oksbykirkegård.

Efter krigens afslutning inviterede Heide

handelsmand Hans Olesen oggdr. Tobiesen

til at være vidner til opgravningen. Heide overdrog herefter Chr. H. Christensens enke

de 3.000 kr.

Atjorden altid harværet betragtet som et sikkertgemmested for værdier iufredstiderer

almindeligt kendt fra de mange fund derer

gjort rundt i landet, men hererder tale om værdier, hvisejereikke har overlevet ufredsti¬

derne,eller ikke harværeti standtil^atgenfin¬

deskatten.

Skatten fra Langliblevgravetfrem igen,og

som et synligt bevis er bevaret posen, hvori

Christen Hansens 3.000 kr. varopbevaret.

(Øen Langlis geografiske placering: se kortet

s.400).

Kilden

Interview med ArneChristensen, GI.Hovej 2, Oksbyd.

19/2 1985.

Kirstine M.Olesen:ØenLangli, 1940, side 60-61.

Claus Sørensen: Langlidreng bliver fisker, 1973, side

4546

Søren Manøe,f. 1934, museumsleder,Solvænget107,6870 Ølgod. Har udgivet bl.a. »Strandingerogredningsaktio¬

ner18521975»(1977). Artikler i »MarkogMontre« 1969

og»Fra Ribe Amt« 1972ff.

361