• Ingen resultater fundet

Replik til anmeldelsen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Replik til anmeldelsen"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

A n m e l d e ls e r 405

R e p l i k t i l a n m e l d e l s e a f L a u r i d s S k a u s b r e v v e k s l i n g

(Fortid og Nutid, 1972, s. 184-186).

Harald Jørgensens iøvrigt positive anmeldelse af min udgivelse af Laurids Skaus brevveksling slutter med en anke over personregistret: »Det forekommer en smule besynderligt, at ikke alle personer, der nævnes i personregistret, er identi­

ficeret«, og som eksempel anføres: »Hvem er W illiam Walker Stockfleth?«

hvorefter det fastslås: »Der kunne nok være anvendt mere stringens ved person­

registrets udarbejdelse«.

Ovenstående anke ville næppe være skrevet, dersom anmelderen havde set mine generelle bemærkninger til navneregistret side 911. Der står her: »De korte bio­

grafiske oplysninger findes kun tilføjet de personnavne, der ik k e er omtalt i

S k a n K b it . Hvor personnavnet er anført uden tilføjelse, må nærmere oplysnin­

ger derfor søges i navneregistret i Skau Kbh, s. 696-726. I øvrigt henvises til de generelle retningslinjer, der er meddelt i Skau Kbh., S.696«.

De to brevudgaver, Laurids Skaus brevveksling med politiske venner i K ø ­ benhavn (1966) og Laurids Skaus brevveksling med politiske venner i Sønder­

jylland (1970), er derfor at opfatte som en enhed i tre bind.

De noget besværlige titler skyldes udelukkende usikkerheden med hensyn til at få arbejdet med brevenes udgivelse gennemført. Udgivelsen fandt derfor sted i to tempi.

H . V . G re g e rs e n

G e n o p t r y k t e a m t s b e s k r i v e l s e r

B ID R A G T I L K U N D S K A B O M D E D A N S K E P R O V IN D S E R S N U V Æ ­ R E N D E T I L S T A N D I O E K O N O M I S K H E N S E E N D E . R ib e A m t , v e d C . D a lg a s (1 8 3 0 ) 23 1 5. In d b . 1 7 ,2 5 k r. V ib o r g A m t , v e d St. St. B lic h e r (1839), 2 2 7 s. In d b . 3 2 ,5 5 k r. R e p r o g r a f is k g e n u d g iv e t a f S a m m e n s lu tn in g e n a f lo ­

k a lh is t o r is k e F o r e n in g e r (1 9 7 2 o g 1973). E x p . E r h v e r v s a r k iv e t A a r h u s .

I årene mellem 1826 og 1844 udkom en serie skrifter: »Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende«, må­

ske bedre kendt som Landhusholdningsselskabets amtsbeskrivelser, i alt 19 bind, et for hver af amterne i kongeriget. Det blev hurtigt et meget benyttet kilde­

skrift, der findes citeret eller udnyttet i så at sige alle fremstillinger af sociale, økonomiske eller landbrugsmæssige forhold i første halvdel af det 19. århun- rede. Det siger også noget om amtsbeskrivelsernes betydning, at Landhushold­

ningsselskabet ved århundredets slutning søgte at skabe en ajourført fremstilling ved J. B. Krarup: »Beskrivelse af Landbrugets Udvikling fra 1835 indtil Nuti-

26 F o r t i d o g n u t i d

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

De første mange år af hans liv var det i Zhangbei-distriktet i Zhangjiakou, hvor han kommer fra, og når man pukler i Zhangjiakou, 600 kilometer vest for Beijing tæt på grænsen

Man kan derfor rejse det spørgsmål, om fremtidige brugere af brevudgaven ikke havde været bedre tjent med, at man ikke havde delt brevene i grupper efter

Efter kapitulationen, vendte Rosendahl hjem til Esbjerg og genoptog sit arbejde, som formand for Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening.5. Ved folketingsvalget i 1945,

Ved siden af sine egne Popper-inspirerede forelæsninger sørgede Hel- muth Hansen fra første færd for at vi andre kom i ilden med oplæg: »De Kjørup, De er jo litterat; kan De

Herudaf udsprang en videnskab om netop isnād-kritik, ofte kaldet ʿilm al-rijāl, ‘videnskaben om (hjemmels)mændene’ eller ʿilm al-jarḥ wa-l-taʿdīl, ‘videnskaben

I øvrigt gælder det, at begge anmeldelser er brede præsentationer af bogens pointer, hvad der selvfølgelig ikke ville have været tilfældet, hvis alt var så kendt stof,

Hvis Bombay, London og New York reduceres til en in- terkontinental metropol, forsvinder muligheden for en kosmopolitisk regionalisme netop, fordi den kul- turelle mangfoldighed

Det sidste eksempel berører en anden af Ritt Bjerregaards kritiske hovedpointer, at bogen ikke er kildekritisk nok i sin omgang med An- ker Jørgensens og Hartlings