Steffen Hove

'7T7W

'n _

^<^1, ^ »-i-r^ æZ^ Xvx V«'-^-»'X>-y4^^»^’^rt« <^/ , „. ^J^-r Lx-Vv-, ^^uné;^fr^’if ♦•'/■■ vevV^^ .xx^>^v,.

'^

tnéX^u^Liijfci\-»-^^^

I

Steffen Hove

Det blev i familien

En registrering af kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led

i Fyns stift 1569-1814

Slægtshistorisk Forening, Odense 2000

Det blev ifamilien

Er udgivet af Slægtshistorisk Forening, Odense i anledning af Slægtsforskertræf den8. April 2000 Skrevetaf Steffen Hove og redigeret af Finn Grandt-Nielsen

Tryk ExpresTrykkeriet, Odense

Oplag 400

©Forfatteren & SlægtshistoriskForening, Odense.

ISBN 87-986035-1-5.

På forsatsen er gengivet et kongebrev fra 1671underskrevet af kong ChristiandenFemte - og påtegnet af oversekretær

i DanskeKancelli, Peder Schumacher Griffenfeld Landsarkivetfor Fyn

på omslaget desuden ettræsnitfra en prøvebog udgivet1779 af Odense Adresse=Contoirs Bogtrykkeri.

Forord

Det foreliggende værk om ægteskabsdispensationer er foreningens tredjebogudgivelse gennem de seneste 12 år. Men den er paradoksalt nok samtidigden ældste, idet publikationen harværet undervejs i en snes år. Den bærer forfattemavnet Steffen Hove, fordi det var ham, der som én af foreningenspionerer og stiftere toginitiativtil arbejdet med at gøre denne kildegruppe tilgængelig for andre slægtsforskere.

Han fortalte foreningens medlemmer om arbejdet i forbindelse med generalforsamlingen i 1983. Steffen Hove er ved sit arbejde med de 1.500originale kongebreve i Fynsbispearkiv i Landsarkivet i Odense især blevet støttet - bl.a. med korrekturlæsning og opslag i kirke­ bøger - af en af de andre pionerer, Anne-LiseEilstrup.

Igennem detseneste årstid er han (de) derudover blevet ansporet og bistået - af formand og redaktør - til at tage emnet op bredere end oprindeligt planlagt. Det har resulteret i, at værket nu dækker hele det oprindelige Fyns stift,dvs inklusive Lolland-Falster,der blev skilt fra1803. Kongebreve fradette område (ca.130) opbevares nu iLands­

arkiveti København, som venligst harleveret en kopi.Als og Ærø var i forvejen taget med.Desuden er værket nusuppleret med ægteskabs­

dispensationer, som det har været muligt at belyse ved hjælpaf andre kilder - hovedsageligt protokoller i Stiftsøvrighedens arkiv og regn­ skaber fraOdense Gråbrødre Hospital, som nød godt af dendogefter­ hånden forholdsvis beskedne, lovbundne afgift.

En krydsrevision vedr. Als og Ærø med indholdet af et manuskript (knap 270 poster)- venligst udlånt af Landsarkivet iAabenraa - af amtsforvalter JonathanSmith om de slesvigske dispensationer 1648- 1774 viste, at der stadig mangler nogle hundreder af de fynske kon­

gebreve. Disse kunne ved et omfattende søgearbejde findes i Danske Kancellis protokoller i Rigsarkivet. Men dette arbejde er ikke søgt gennemført.

Foreningens første bog fremkom forholdsvis spontant i forbindelse med Odense bys 1000-årsjubilæum i 1988. Dens titel er Holberg- tidens Odense, og den indeholder en rekonstrueret vejviser til byen.

Udgangspunktet var et detaljeret, perspektivisk kort over Odense, som tegneren Per Nørbach havde rekonstrueret ud fra den ældste komplette beskrivelse til brandforsikring fra 1761. Demografen, pro­ fessor Hans Chr.Johansenfra Odense Universitet stillede beredvilligt sinbefolkningsdatabasetil rådighed. Engruppebestående aferfarne medlemmer af Slægtshistorisk Forening bearbejdede herefter hver sin del af byen, - og redaktøren føjede sammen. Nogenlunde den samme kreds havde tidligere deltaget i en revision og supplering af personoplysninger om fynske guldsmede til 3. udgave af Bøjes sølv- mærkebog.

OAB-Tryk,veddirektør Hans OttoPoulsen, tog venligt imodbogen og udgav den som en del af virksomhedens markering af tusindåret.

Bybilledetfremkomsamtidigsom en iøjnefaldende plakat.

Slægtshistorisk Forenings anden bog startedei forbindelsemed byju­ bilæet og blev udgivet ved eget 25-års jubilæum i 1996. En konkur­ renceom atføre sine aner tilbage i Odense kommune resulterede ien udstilling på Klosterbakken i 1988. Det indkomne materiale blev af foreningensførste formand og æresmedlem, Lise Lund, bearbejdet til en bog med titlen Odensearternes aner.

Udgivelsen af de seneste bøger er muliggjorttakket være tilskudfra IngeniørN.M. Knudsensfond, Odense ogAlfred Good‘s Fond, Køben­

havn.

Jytte Skaaning Finn Grandt-Nielsen

formand redaktør

Indhold

Indledning side 5-12

Litteratur og forkortelser 9 og 12

Fynmed øer samt Als ogÆrø 1569-1814 13-174

Lolland-Falster 1682-1801 175-200

Sogneregister for Lolland-Falster

Personregister (kun de mere usædvanlige slægtsnavne) for Fynmed øer samt Als og Ærø

Personregister for Lolland-Falster

Sogneregisterfor Fynmed øer samt Als og Ærø

201-208 209-211 212-221 222-224

Indledning

Der har sikkert altid væretmangegodegrunde til, at beslægtede gif­ tede sig medhinanden. I afsides liggende egne og på øer kunne det måske ligefrem være svært at finde en partner, som man ikke var mere eller mindre i familie med. For en mand kunne det være mulig­

heden for at fæste en gård, at han ægtede en enke uanset hendes alder - og altså slægtskabet mellem dem. Og for en enke kunne det værealtafgørende at få en mand på gården - og dermed enforsørger til de faderløse børn. For andre grupper har det måske været et spørgsmål om bekvemmelighed. Man kendte hinanden fra familie­

sammenkomster, og hvorfor så søge længere ude. Men der hvor det virkelig betød noget,at -det blev i familien, var derhvor det dreje­

de sig om at holde fast på hartkornet eller ligefrem om at forøge det ved sammenlægning. - Om kærlighed har der nok ikke været så megen tale.

Men har der været mange gode grunde til ægteskaber mellem be­

slægtede,så harder også altidværetlige så mange grunde tilat dæm­ me op for sådanne forbindelser med love og forbud. I vores kultur­ kreds har det væretBibelens ordi 3. Mosebog, 18. kapitel,som klart har afstukket grænserne for det tilladte. ’’Ingen afeder må komme sine kødelige slægtninge nær,såhan blotter deres blusel” hedder det i den gamle oversættelse fra 1931, og i detfølgende opremses så de slægtsforbindelser, som ikke må indgå ægteskab.For ”som de handler i Egypten, hvor I opholdt eder,måIikke handle, og som de handler i Kana’ans land, hvor jegfører eder hen, må I ikke handle; I må ikke vandre efter deres anordninger. Efter mine lovbud skal I handle, og mine anordninger skal I holde, så I vandrerefter dem.”

- Herfår vi atvide, at forholdmellem blodsbeslægtede var alminde­ ligt i disse lande, og om det kanvi læse følgende: ”Men der har dog været lande eller samfund, hvorblodskam har været højt anset. I det gamle Egypten var ægteskab mellem bror og søster et kongeligt pri­ vilegium, og i det gamle Persien stod blodskamsægteskaber i høj kurs - ikkeblot mellembror og søster, men også mellem farog datter,mor og søn.Det var også almindeligt i det gamle Peru,ogiSri Lanka helt op til vortid.” Fra ’’Incest. En bog om blodskam” - 1983.

I Salmonsens Konversationsleksikon bind. III (1915) læser man under Blodskam:”Til alletiderogialle lande har retsordenen forbudt visse nærbeslægtede eller nærbesvogrede personer at indgå ægteskab eller iøvrigt at trædei kønsligt forhold til hinanden. Selv om de rea­

le grunde til sådanne forbud ikke har været klartbevidste, synes de dog i alle ordnede retssamfund at have været de samme, dels etiske, dels racehygiejniske.Deetiskehensyn er vistnok de oprindeligere:det intimere familiesamliv, navnlig mellem forældre og børn, mellem søskende ogmellem svigerforældreogsvigerbørn,fordrer, for at ro og

tryghed kan herske, atder ikkeopstår erotiske følelser og forholdmel­ lem dem. Det retlige forbud er derfor gennem tidernes udvikling ble­ vet omgærdet afreligiøseog etiske opfattelser, der betragter kønsfor­ holdet mellem disse nærstående som noget afskyeligt.”

Ordet’racehygiejnisk’ lyder ikkerart i vore ører efter Nazi-Tysklands brug af det, men her er vistogså tale om 2 forskellige opfattelser af begrebet.Fornazisterne betød det, at den ariske race ikke måtte for­

urenesved blanding medf.eks. jøder, zigeunere, negreog andre frem­

mede folkeslag. Men i ovenstående tekst betyder det, at slægten ikke må degenerere ved indavl,men tilstadighedskal have tilført nyt blod.

Derforforbudet mod ægteskab mellem beslægtede, etforbud detkun­

ne være umuligt at håndhæve. -1 fjerne, isolerede, små samfund idet vidtstrakteGrønlandhørte detmed til gæstevenskabet,at denfrem­ mede fik en kvinde at ligge ved, for det kunne give fornyelse til byg­ den. Noget lignende har sikkert været praktiseret andre steder, for man varopmærksom på problemet.

Det blevnaturligtnok kirken, somkom til athåndhæve forbudet mod ægteskab mellembeslægtede i ’forbudne led’, og gennem tiderne blev dette begreb udvidet betydeligt, så det ikke kun omfattede blodsbe- slægtedemen også besvogrede.Densåkaldte kanoniske ret blev mild­ net en smule på dette område ved et kirkemøde i 1215. Inden da hav­

de forbudet mod ægteskab omfattet slægtskab indtil 6. led, derefter kun til 5. led. Der kendes enkelte eksempler på pavelige dispensatio­

nertil adelige ogfyrstelige familier i Norden.

Med reformationens indførelse kom også sådanne sager ind under kongen / staten. Kirkeordinansenfra 1539 ogFrederik den 2.‘sægte- skabsordinans af 19/6 1582 forbødslægtskab og svogerskabnærmere end3. grad efterkanonisk beregningsmåde. Søskende er beslægtet i 1. grad/ led, fætter og kusine i 2. og næstsøskende i 3. led - som det benævnes i de danske dispensationer. 16/12 1646 kom hertil en forordning om forbud mod giftermål med sin stedfadersenke eller sin stedmoders efterladte mand. Efter enevældens indførelse i 1660 steg antallet af dispensationer, samtidig med at gebyrerne faldt. Som nævntnedenforophævede Struensei perioden 1771-75 helt afgiften.

Detvar til kongenman skulle skrive, hvis man var blevetvarm på sin mosters mands anden kone, somnu varblevet enke og havdeen gård, somdet nok var værd at fæste. Eller: en mand vilgerne overtageden gård, som hans far havde i fæste.Desværre var faderen død tidligt,så hans mor måtte gifte sig igen for at kunne blive på gården. Så døde moderen, og stedfaderen giftedesig igen, og først da stedfaderen døde, kom chancen; manden kunne gifte sig med sin stedfaders enke, som han ikkeer spor beslægtet med, men forholdetregnes alligevel forat være ’forbuden led’, og der skal ansøges om tilladelse til ægteskab.

Man skrev altså en ansøgning,ellermanfik præsten eller degnen til at skrive den, og man vedlagde en skrivelse til dokumentation af

slægskabsforholdet, enten i form afet tingsvidne eller en udredning gjort af præsten pågrundlag af personligt kendskab til parretsslægt eller frakirkebogens oplysninger. Og præstenvedlagdeofte en beskri­

velse afansøgerensmeget ringeøkonomiskekår, for megetfattige folk kunne få dispensationen gratis - eller ’på slet papir,’ som det hed.

Bevillingen blev normalt skrevet påstemplet papir til 4 rigsdaler, som skulle betales, og det blev med tiden en ikke ubetydelig indtægt for staten. I de første mange år blev hver bevilling skrevet fuldt ud i hånden, men efterhånden som mængden afansøgninger steg, fandt man ud af at lavefortrykte skemaer med åbne felter til at indskrive navne, slægtskab ogsogn. Dog havde man ikke sådanne skemaerpå sletpapir, så demåtte skrives ihånden, ofte i en noget forkortet form.

Det varnæsten altid på en fredag, at kancelliet tog sigaf disse sager, uanset om det var juleaften, eller omkongen var på rejse. Det frem­

går tydeligt, hvor bevillingenerunderskrevet, ogdet er meget få dato­

er, somikke passerpå en fredag.

Langt den overvejende del af de herregistrerede bevillinger er de ori­

ginale dokumenter, som befinder sig i landsarkivet i Odense eller i landsarkivet i København (for Lolland-Falsters vedkommende) eller som de er gengivet i hospitalernes regnskaber. Fra dem har vi bevil­

lingsdatoen. En mindre gruppe kender vi fra Kancelliets Brevbøger, og der er det ansøgningsdatoen, der er anført, og disse falder altså uden forfredagsreglen. Men netop disse er interessante, fordi vi for nogles vedkommende kender både ansøgnings- og bevillingsdato, og vi kan deraf se, at der vartale om en forbavsende hurtig ekspedition, nemlig 12-14 dage, og så er ansøgningenendda ikke gået direkte til København,men den har været vejenom ad amtmanden.

Den underskrevne bevilling blev sendt tilbage til biskoppen, for nu skulle han afgøre, hvad han anså for ’billigt’, dvs.rimeligt, at ansøge­ ren skulle betale til nærmeste hospital, og beløbet blev fastlagtdels ud fra præstens oplysninger omparrets økonomiske kår, ogdelsefter hvor nærtbeslægtet de var. Nærmestehospitalvar i 99 af 100 tilfæl­

de:Odense hospital, selv om nogle præster bønfalder om, at det lille beløb måtilfalde sognets eget hospital. Detkan man alt sammen læse om i den følgende registrering. Biskoppen skrev nu til sognepræsten om,hvadparret skulle betale, og først når pengene var erlagt, måtte vielsen foretages. Ikkedesto mindrevil man kunne finde vielser, der er foregåetførbevillingsdatoen.

Som sagt så kunne nogle fattige få selve bevillingen gratis, menjeg mindes ikke, at nogen er sluppet for at betale til hospitalet. Fattig­ væsenet blev helt enkelt financieret af sådanne beløb, hvorfor det også var enslem bet, da Struense i 1771 afskaffedekravet om konge­

lige bevillinger i disse sager. Mendet var ikke kun hospitalerne, der savnede denne indtægt,også statsadministrationen, Danske Kancel­ li,manglede pengene, så daStruensevar skaffet af vejen, blev de gen­

indført i 1775.1mellemtiden var man blevet langtmereliberal på fle­

re måder, idet man dels gav gratis dispensation til langt flere, ja

næsten alleafbondestand, og delsafskaffedebevillinger til visse for­

bindelser, medens mannukunne søge for andre tilfælde, som førhen var udelukket. Således blev det helt almindeligt, at man giftede sig med sinafdøde kones søster eller med sinbroders enke, ogdetgår så vidt, at en præst i 1790 får lov til at gifte sig med sin søsters datter.

Det ulovlige kan blive lovligt, når man betaler for det, så medens mange nu fikderes bevilling gratis,så fik mange flere mulighedfor at søge, så provenuet blevmåskedet samme. Det varfor øvrigten udvik­ ling, som allerede var begyndtfør 1770, men somnu tog fart.

På Landsarkivet for Fyn i Odense (LAO) finder man i Bispearkivet under’Dispensationer’ 9 pakker med ’KongeligeBevillingertilÆgte­

skabi Forbudne Led’,- for Fyns stift, som ogsåomfattede Als og Lol- land-Falster.Bevillingerne ligger fordelt ipakkerne således:

1569 & 1664-1717,1718-34,1735-44,1745-52,1753-58,1759-65 samt 1770 (1 stk.), 1786-91,1792-96,1797-1802.

Som man vil se, mangler årene 1766-85. Disse må værebortkommet på et tidligt tidspunkt. Det erimidlertid såheldigt, at vi i Stiftsøvrig­

hedens arkivhar bevaret 2 protokoller over dispensationspenge og bevillingsafgifter til Odense Gråbrødre Hospital 1739-71 og 1776- 99 samtdele afhospitalets regnskaber (OHR), og her i står optegnet alle de ægteskabsbevillinger,for hvilkeder blev betalttilstiftelsen, og det var så at sige alle i det fynske område ogAls. For de lolland-fal- sterske blev betalt til Hospitalet i Nykøbing. Men herfra er ingen regnskaber bevaret.

Da den egentlige registreringvartilendebragt for snart 20 år siden, opstod ønsketom at se,omde pågældendepar nu også var blevet viet.

Det var umiddelbart muligt for fynboernes vedkommende, da LAO har ganske mange registre til kirkebøgerne, medens det ville have krævet længere ophold i København ogAabenraa for at lave lignende undersøgelserfor Lolland-Falster og Als. I dag, hvor allelandsarkiver har mikrokort af alle landets kirkebøger til 1891, ville det nok være muligt at sidde på LAO og efterprøve alle bevillingerne, men dertil slår kræfterne ikke til. Derfor er der heller ikke forsøgt at spore de fynske par, som blev fundet i Odense Hospitals Regnskaber, -bortset fra nogle få, hvor det harværetnødvendigt at gå til kirkebøgerne for at fastslå en identitet. Man må altså have forståelse for, at der ikke overalt er supplerende oplysninger til bevillingerne.

Blandtbevillingerne i de9 pakker var der også en del ’Fritagelse for Kirkens Disciplin forbegangen Lejermaals Forseelse’, men disse blev ikke medtaget. Sådanne sager forekomogså blandt de lolland-falster- ke bevillinger og ligeledes i fortegnelserne i Odense Hospitals Regn­ skaber,og daderher ofte forekomnavnenepå begge parter, -eller det drejede sig om mere prominente personer - så er de medtaget i den­

ne registrering, ja nogle erkunmedtaget fordet kuriøses skyld. Over­

hovedet vil man nok finde en del inkonsekvens i dettearbejde, men til

det er der kun at sige, at detaldrig harværet tænkt som nogetviden­

skabeligt værk, men udelukkende som en hjælp til andre slægtsfor­ skere.

Steffen Hove

Til afklaring af mange spørgsmål vedrørende person- og stednavne harfølgendeværker været benyttet:

J.P. Trap:Danmark, 4. og 5. udgave, hhv. 1929-30 & 1958-72.

Atlas overDanmarks administrative inddeling efter 1660,1984. De gengivne kort over den gejstlige inddeling afFyn medAls og Ærø samtLolland-Falster 1770 er venligst udlånt fradette værk af Karl- Erik Frandsen.

Otto Fr. Ahrends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten, 1932.

Bang Mikkelsen: Degne ogskoleholdere m.v.i Fyns Stift indtil 1814, Historiske Studier fra Fyn nr. 2, 1977.

S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiskeog genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, Odense 1870-79.

Danmarks Adels Årbog.

Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., 1979-84.

Svend Larsen: Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede, Odense 1965.

På detfølgende opslag sesen trykt Slægtskabs og Arve-Tabel efter Kong Christian den Femtes Danske og NorskeLov.

Odense Bys Museer.

Om emnet i øvrigtkan derhenvises til:

Kulturhistorisk Leksikonfornordisk middelalder,XX, 1976,ægte­ skab, 481ff.

Dansk kulturhistorisk OpslagsværkII, 1991, ægteskabsindgåelse, 964ff.

Fabritius og Hatt: Håndbogi Slægtsforskning, 4. udg.,1979.

NinaKoefoed: Motivernebag enevældensægteskabslovgivning, Historie 1998-1, 42-66.

TroelsLund: Dagligt Liv iNorden, 9. bog:Trolovelse,5. udg.,1929- 1931.

Jonathan Smiths indledningtil hans uddrag af patenter og amts­ regnskaber 1683-1774vedrørende hjemmevielser og uddrag 1648-

1774 vedr. dispensationer til ægteskab i forbudne led. -Manuskript på Landsarkivet i Aabenraa.

Svend-Erik Christiansen: Danske, norske og engelske slægts­

betegnelser. Slægten nr. 11,31-35.

Om jyske stifterfindes af KurtKermitNielsen:

Aalborg Bispearkiv - Kongelige bevillinger. Ægteskabsdispensa­

tioner samt eftergivelse af lejermålsbøder m.v. 1669-1779 (6 pakker). - Manuskript på Landsarkivet i Viborg.

Århus Bispearkiv- Kongelige bevillinger. Ægteskabsdispensa­

tioner samt lejermålssager, ophævede trolovelser m.v. 1646-1800 (14 pakker - 1670-92 mangler). - Manuskript sst.

Ribe Bispearkiv - Kongelige bevillinger. Ægteskabsdispensationer samt eftergivelse af lejermålsbøderm.v. 1681-1810 (3 pakker). - Manuskript sst.

Viborg Bispearkiv- Kongelige bevillinger. Ægteskabsdispensa­

tioner 1653-1780 (1 pakke). Manuskript sst.

Interesserede kan rekvirere udskrifter hos forfatteren, KKN, Møl­

levangsAlle 93, 8210 Århus V. Se også omtale i Slægten nr. 15.

Forkortelser:

BM Bang Mikkelsen

DAÅ DanmarksAdelsÅrbog FT Fynske tegneiser Fy.Reg. Fynske Registre

GHR GråbrødreHospitals Regnskaber

kb kirkebog

KBB Kancelliets Brevbøger LAO Landsarkivet i Odense

OHR OdenseHospitals Regnskaber

SDB Michael Bregnsbos Supplik Database

SVL SvendLarsen

Fyn med øer samt Als og Ærø 1569-1814

1569

19/4 Niels Michelsen og Marine (Marie?) i Sallinge,Hillerslev sogn, -han er beslægtet i 3.led med hendes forrige mand.

Oss Elski: Hæderlig och Høylærde Mand Mester Nils Jespersen, Superintendenten udi Fyens Stigtt.

Frederik dend Anden ved Guds NaadeDanmarckis, Nor­ gis, Wends og Gothis Koning.

Vor synderlig gunst tilfornn. Vider att thenne Breffuiser Nils Michelsen i Saling udi vort Land Fyen, Haffuer ladet berettefor oss, huorleds hånd nogen Tlid siden haffuertaget een quinde till sig, ved naffen Marie, och de haffuesøgt Seng med hinanden, Och hånd nu er tillsinds att ville ladegiffue sigved hinde och tage hinde till echte. Och I veigier ether ther udinden, och icke ville thennem thet tilstede udaffthend orsa- ge, Att thend mand for’ne MarieN: tilforne haffde ochfor’ne Nils Michelsen hører tilsammen udi tredie leed. Thi bede vi ether och ville, att I flittigen forfarer all omstendig leylighed, hurethett sig ther medhaffuer.Och ther som ther icke finnds andre vilkor eller forhindring ... end som for’ne Nils Michel­ senfor oss lader berette. Saa och efterthide saalenge haffuer verit sammen, Ere vi tilfreds, att I lade giffue thennem tilho­

be, Och att the udi Echteschafftilsammen bliffue. Ther med skeer vor vilge.

Schreffuenpaa vort slot Kiøbenhaffn thendXIX dag Apri­ lis Anno MDLXIX.

Ved vorsignet

Friderich 1577

3/2 Da Hans Nielsen, borger i Middelfart, vil ægte Dorette, Hans Bangsenke, men sognepræstensammesteds vil for­

hindre dette ægteskab,fordi HansBang og Hans Nielsen er beslægtet i 3. led, befales det at lade ægteskabet gå for sig, eftersom ægteskab i 3. ledikke er forbudt efter Guds lov, og Hans Nielsen har begæret dispensation, således som andre har fået (FT, KBB). - Den 6. Juli anno 1576døde Hans Bang, borgmester udi Mellfar. Den 3. November anno 1577 var Hans Nielsen Bangs festensøl med Dorethi Hans Bangs (Dorte Loufwersdatter Skak af Tønsskov [Fønsskov?], død 6/5 1606). Den 9. februar anno 1578 var forne 2folks bryllup.

(Mats NielszenRøgbiergsOptegnelser, ved C. Klitgaard,Per- sonalhistorisk Tidsskrift).

1581

17/4 Hans Pedersen og Bodil Lauritses i Morud, Vigerslev sogn, - han erbeslægtet i 3. eller 4. led med hendes forrige mand.

Høyborne Første, Stormechtige Korting och AllerNaadisti Herregiffuer ieg fattige bedrøffne Encke E.Ko.May. gandske ydmygeligentill kiende,att Gud almechtige haffuer kallit min fattige Husbond frae migfattig quinde till sit Evige Riige nu om sist forgangene Michelsmis, och ieg sider hielpeløs igen med minefattigefaderløse Børn. Nu er dereen UngKarl udi Byen hos mig vedNaffn Hans Pedersen, hånd haffuer loffuit mig att hånd ville drage i gaarden till mig, och føde och for- see mig och miinefattigefaderløsse Børen, ochder offuer haf­ fuer vii med Beggis voris Siegt och Venners Raad och Sam- tycketroloffuit osmed huerandre, ochhånder dragen i Gaar­

den till mig och haffuer Thagen all densgieid och skyld till sig som ieg haffde Effter min Husbunds død, thi der var 7 Snesse dalersgieid och en lest Korn, som min fattige Hus­

bund var skyldig, den gieid haffuer hånd tagen til sig, och hånd haffuer och saa fest gaarden.Men nu viskulle giøre vort brullup och lade os vie til sammen, saa haffuer vor Sogen- præst standen der imod och icke det ville tillstede, thi hånd siger att min fattige Husbund som døde, och denne Karl de skulle høre hinanden till paa triedie ellerfierde Mande. Saa haffuerieg bespurd mig med gamleDannemænd som villvii- de deraffatt sige. Saa haffuer di sagt saa, atdersom de ville regne roden och affkommen, som de ere kommen ud aff, daa skulledehøre sammen paafierde Mande, mendersommand icke ville regne roden de ereKommen aff, daa hører de sam­ men paa tredie Mande, och ieg er dennem alldelis Fremmit ved. Saa erieg fattige, bedrøffne quinde nu søgttill E.Ko.May.

om samme sag at giffue Etthers Naade dem tillkiende, och beder E.Ko.May. gandske underdanigligen, och for Guds skyld, att E.Ko.May. ville verdis till och beuillie och tilstede, att vi tho fattige folck motti komme tillsammens. Efftherdi ieg er hannem Aldelisfremmit ved, och hånd haffuerthagenden storegieid till sig att betale paa mine vegne. Ellers maa ieg fattige quinde rømme fra Gaarden med mine fattige faderløs­

se Børn, och betaleSielff min gieid,huilcken ieg icke kandfor- maa att betale. Saabliffuer ieg och mine fattige børn tillArme stakell, uden E.Ko.May. ville benaade os fattige Folk her udi for Jhesu Naffns skyld. Aller Naadiste Herre betencker mig fattige bedrøffuede Quinde och mine fattige faderløsse børn det beste; den almechtige Gud skall veli belønne E.Ko.May.

medet lycksaligt leffnit ochlanguarende Regimente - och for­

unde mig ethNaadigt Suar.

14

E.Ko.May. Fattige thienerinde och undersaatt Bodill Lauritzes / i Moerup i / Rudgaards Leen udi Fyen.

Frederik thend Anden med Guds Naade Danmarks, Norges, Wends och Goths Konning.

Vor synderlig gunst thilforn. Hvad thenne Breffuiserske Bodell Lauritzes udi Morup thill Oss Supplicerer, huorledis hun er troloffuit meteen wid naffn Hans Pedersen, ochtheris Sogneprest icke will stede thennem thilsammen, Formeenen- dis att samme person och hindis affgangrte hosbonde skulle were huerandre saa ner foruandt, att samme Echteskab icke burde thilladis, huilcket hun dog beretter icke nærmere end udi fierde eller thredie och fierde till huer andre, Giffue wi ether aff hossliggende Supplicats ydermere att fornemme, Bedende ether och wille att I ther om forfarer Leyligheden, huor ner de ere hinanden foruandt. Och dersom the icke er mod Ordinantzen och uloglig, att I tha thilsteder samme Echteskab, och ther om hoss theris Sogneprestforordner och beffaller att skee huad lougligt Christeligt och rett er.Ther met skeer vor vilge. Befallendis ether Gud.

Schreffuitpaa vorgaard Wamdrup then XVIIAprilisAars MDVXXXI, under vort Signet.

22. april skriver biskoppen et notat på brevet: Om enEchte- skabssag udiRuegord amt, - var opsatt till tempdage i pinst ughe.

1596

18/9 Cornelius von Hamsfort i Odense har berettet, at han agter at forandre sigogatbegive sigi ægteskab med en pige udenlands (ElisabethJers), som er beslægtetmed ham i 3.

led, og har ansøgt kongenom tilladelse tildette ægteskab. Da dette ægteskab synes at være imod kongens ordinans, har kongen påhans begæringnubevilget, at han må tage denne pige til ægte og bosætte sig i Odense eller andensteds her i riget (Fy.Reg., KBB). - Cornelius Hamsfort, født 1546 i Kol­ ding og død 1627 i Odense, læge og historiker, gift 2. gang 1596 i Kiel med Katharina (!) Jers, født ca. 1565 i Kiel og dødca. 1655 i Odense (DBL).

1605

9/3 Kongen tillader Dr. Jens [Hansen] Mule at gifte sig med Else Hansdatter, Diderik Guldsmeds enke,som han er be­

slægtet i 3. led, [begge i Odense] (Fy.Reg., KBB). - Dr. med.

Jens Hansen Mule, 1564-1633, gift 1. gang med Else Hans­

datter,datter af rådmand Hans Dinesen. Hunvar gift 1.gang med biskop Niels Jespersen, 1518-87 og 2. gang med guld­ smed Diderik Fuiren, død 1603 (Sv.L. og DBL).

1613

25/6 Åbent brev, hvorved kongen på begæring af Niels Mand, råd­

mand i Assens, og på forbøn af nogle afsine råder og gode mænd bevilger, at Niels Mands søn Jens Mand må begive sigiÆgteskab med Karine, afdøde BerildPofvelsens dat­

ter, skøntde er beslægtet i 3. led (Fy.Reg., KBB). - Sv. Lar­ sen kalder hende Karen, gift 1. gang med Berild Poulsen, men 3 linjersenerefor K. Berrildsdatter.

1623

3/9 Missive til Holger Rosenkrantz. Da kongen har bragt i erfa­

ring, at Jørgen Nielsen Skriver [død 1635], forhen borg­ mester i Odense, for nogen tid siden skal have trolovet sig med en af sine piger [Karen Willumsdatter, død 1651], der er beslægtet med hans afdøde hustru [Margrethe Christof- fersdatter Bang,død 1616] i 2. og 4. led, skal Holger Rosen­

krantz med flid undersøge, om det er sandt, og hvis det er sket ved misforståelse og misregning fra hans og præstens side, der har trolovetdem, alvorligt pålægge ham at udgive noget efter sin formue til hospitalet i Odense derfor (FT, KBB). 28/111623 ny missive tilHolger Rosenkrantz: Dahan, i anledningaf, at Jørgen Nielsen, forhen borgmester i Oden­

se, har trolovet sig med enpige, som er beslægtet med hans afdøde hustru i 2. og 3. led, har erklæret, at han ved flittig efterspørgsel ikke har kunnet mærke andet, end at det er sket ved misregningog af uforstand, idet de selv havde reg­

net detfor 3. og 5.led, rodenned at beregne, bevilgerkongen, at Jørgen Skriver må fuldføre sit begyndte ægteskab, når hanførst i henhold til kongens sidste missive har udlagt til hospitalet afsin formue (FT, KBB & Sv.L.).

1630

22/9 Åbent brev, hvorved kongen på begæring af Margrethe Nielsdatter bevilger, at hun må komme i ægteskab med Hans Nielsen i Sasserup [velSasserod,Veflingesogn], med hvem hun er trolovet, og om hvem hunefter trolovelsenhar erfaret, at hanerbeslægtetmed hendes afdøde mand i 2. og 3. led (Fy.Reg. KBB).

1636

1/11 Åbent brev, hvorved Peder Olufsen i Grimerlycke [Grim- melykke, Indslev sogn] i Fyn får bevillingtil, athans datter må indlade sig i ægteskab med en mand, der er beslægtet med hendei3. grad, dog at Peder Olufsen betaler100sletdlr.

til skolen ved Frederiksborg slot, at erlægge til førstkom­

mende påske til Dr. PederVinstrup, kongens hofprædikant, på skolensvegne (Fy.Reg., KBB).

1640

20/12 Henrik Jørgensen [Rosenvinge, død 1673], skriver på Dueholm slot, [senere rådmand i Odense] får bevilling til at indgå ægteskab med Maren Hansdatter [død 1695], datter af Hans Ebbesen, rådmand sst., - de er beslægtet i 3. led, - dog at de tilsammen giver 100 rd. in specie til hospitalet i Odense, at betale til førstkommende påske(Fy.Reg., KBB &

SvL.).

1644

24/9 Åbent brev at Laurids Andersen i Assens over forkongen har givet til kende, at han er blevet trolovet med en enke i Assensved navn Kirsten Jensdatter, og da det var kommet såvidt,atder varlystfor dem på prædikestolen, komdet for dagen,hvad de ikketidligere vidste, at de varbeslægtet med hinanden i tredie led, hvorfor deres sognepræst ikke tør vie dem uden kongens nådige tilladelse. - Kongen bevilger, dog atde begge skal give til hospitalet iAssens 20 speciedalerog nedlægge dem inden S. Mortensdag d.å. (Fy.Reg., KBB).

1647

12/4 Laurids Thygesen i Middelfart må gifte sig med en pige sammesteds, skønt hans afdøde hustru var beslægtet med hende i 3. led (Fy.Reg., KBB).

1649

31/12 BevillingtilHenrikThott [kancellisekretær og senere lens­

mand] til Boltinggård, [Ringe sogn] til „at må sig befri“ og indlade sig i ægteskab med jomfru Birgitte [Berette Jespersdatter] Friis, som er beslægtet i 3. led med hans afdøde hustru, LisbethHuitfeld, - dogskal han til de fattige i København modkvittering give Dr. JesperBrochmand 200 rd. in specie(Sj.Reg., KBB). - Viet Odense 21/7 1650.

17

1650

22/6 Bemdt Lauritsen får bevilling til at ægte Maren Hans­

datter i Hjorte, [Tanderup sogn], skønt de er beslægteti 3.

led, mod til de fattige at erlægge 40sldl. ogbevise, at deikke ernærmere beslægtet(Fy.Reg.,KBB).

1662

19/6 Laurits Hansenog Kirsten Andersdatter af Søbypå Ærø, - de erbeslægtet i 3. led (Fy.Reg.). -Kb mangler.

1663

Udat. Indtegtt Penge udi Atskillige maader ... Den 19. febr:

Annammet affM: LauridtzChristensen [Weile] paaM: Hen- rich Bartshers wegne, efftersom HansKongel:Maytt: Naa- digst haffuer tillatt at maatte indlade sig i Egteschab med hans forige sal: HustruesStifdatter, och effterBiscopens Sig- gelse, gaf her tillSteddett Penge vj Sldr [6 slettedaler] (GHR).

Henrich Vølscher (Følscher) bartskær, [død 22/3 1697 i Odense (Sankt Knud)] og anden hustru Elisabeth Jochumsdatter Bonsach, [begr. 18/3 1711 sst.] - Der er skifte efter hans 1. hustru Lucia Gertsdatter 21/3 1661.

1664

15/11 Knud Urne, Sivertsen og Lisbeth Sophie [Christop- hersdatter] Urne, hun er hans farbrors datter, enke efter Gregers Friis [død 1664] på Juulskov,Kullerup sogn. -Kb mangler.

Wii Friderich den Tredie med Gudtz Naade Danmarckis, Norgis etc. Giøre alle vitterligt, at vi efter Oss Elskelig Knud

Urne Siffuerdsen till Juuelschouff, vor Mand och Thierter, hans underd.Anmodningoch Begiering, naad. haffuerbeuil- get och tillat, saa och hermedbeuilger och tillader, att bem’te Knud Urne Siffuersen maa sig udi Egteskab Indlaade, med hans Faderbroders Datter, Oss Elski. Frue Lisbeth Sophie Urne, Affgangne Gregers Friises, saa och att de paa hans GaardtJuuelschouff copuleres.Dog skall hånd giffue Et Hun­

drede Rdr. till de fattige. Forbydende alle och enhuer effter som foreskreffuet staar, at hindreeller udi nogen maadeFor­ fang at giøre.

UnderVor Hyldestoch Naade. Giffuet paa Vort Slott Kiøben- haffn.

d. 15. November 1664. Under Vort Signete Friderich 18

29/11 [Doctor] Christian [Henrik] Luja og superintendent Lau­

rits Jacobsens [Hindsholms] datter Abigael Lauritsdatter, - hun er beslægtet i 2. og 3. led på fædrene og mødrene side med hans forrige hustru, Karen Clausdatter Mule. — Viet Odense 20/8 1665.

Vij Friderichdend Tredie med Guds Naade [etc...] Giør alle vitterligt, at vi effter underdanigste ansøgning oc begiering Naadigst haffuer beuilget oc tilladt, Saa oc hermed beuilger oc tillader, atOs Elskel. Hæderlig ocHøylærd DoctorChristi­ an Luja, maa sig i Echteskab indlade med afgangne Doctor Lauridtz Jacobsens, fordum Superintendent i Fyens Stifft hans daatter ved Nafn Abigaell Lauridtzdaatter, uanseethun bem‘te Doctor Lujas forrige Hustrue udi andet oc tredieLeed paa fæderne oc Møderne Side haffue verit beslegtiget, Saa frembt samme Slegtschab eij nermere end som foreschreffuet staaer befindes atvere; forbiudendesalle oc Enhuer herimod eftersom foreschreffuit staaer at hindre eller udi nogen maa- de Forfang atgiøre.

UnderVor Hyldistoc Naade,

Giffuit paa Vort Slott Kiøbenhaffn den 29 Novembris Anno 1664.

Under vortZignet Friderich 1665

17/3 Bertel Christensen og AnnePedersdatter [afAvernakø], - han er beslægtet i 3. led med forrige mand, Hans Hansen.

- Kbmangler.

1668

5/3 Hans Knudsen af Kosterslev, [Særslev sogn], og Birgitte Lauritsdatter,- hun er beslægtet i 3. led med hans 1. kone.

- Vielsen ikke fundet.

12/9 AlbrechtHansen og Maren Christensdatter, - [sogn?], - de er beslægtet i 3. led, han er også søskendebarn til hendes 1.mand.

27/10 Hans Nielsen i Brylle og Maren Lauritsdatter, - han er beslægteti 2. og 3. led med Niels Jørgensen Greve, som har besovet hende, - vedlagt tingsvidne. - Viet 23/5 1669.

1669

18/6 Niels KnudsenSmed ogGertrudNielsdatteri Skalbjerg, Vissenbjerg sogn, - hun er beslægtet i 3. led med hans 1.

kone. - Kb mangler.

10/7 Henrik Lauritsen og Karen Ibsdatter afHorne sogn, - han er beslægtet i 3. led med hendes 1. mand. - Viet 20/3

1670.

13/12 Hr. Anders [Madsen] Beyerholm, sognepræst til Havn­ bjerg sogn påAls, ogMarieJensdatter Lund, -uanset at hun og hans afgangne hustru skal have været i 2. og 3. led beslægtet (Fy.Reg.). - Viet 5/6 1670.

1671

21/3 Hans Jensen Lund og Anna Beyerholm, sognepræst Anders Beyerholms datter i Havnbjergsogn på Als, - H.J.L.

erA.B.s afgangne hustrus farbrorsdattersøn (Fy.Reg.).

5/4 Laurits Hansen i Kådekilde, [Vissenbjerg sogn], og Anne Olufsdatter, - de er beslægtet i 3. led, - vedlagt tingsvidne.

- Kb mangler.

29/11 Rasmus Svendsen og Kirsten Rasmusdatter af Aver­

nakø,- de er beslægtet i 2. og 3. led. -Kb mangler.

1673

12/3 Jens Hansen ogMaren Nielsdatter af Sandholts Lyndel- se, - han er beslægtet i 3. led med hendes 1. mand, Knud Nielsen. - Kb mangler.

25/11 Peder Madseni Lunde [Ejlbylunde], Ejlby sogn, og Karen Hansdatter i Kile samme sted, enke efter Laurits Jør­

gensen,- de erbeslægtet i 3. led.- Viet 5/7 1674.

1674

23/6 Laurits Nielsen og en pige på Avernakø, - de erbeslægtet i 3. led. -Kb mangler.

22/9 Hans Olufsen [Hans OlsenViborg, rådmand] i Nyborgog Anne Margrete Nielsdatter, datter af afdøde rådmand Niels Jensen [Riber], - de er beslægtet i 2. og 3. led. - Vielsen ikke fundet.

1681

15/4 Laurits Nielsenog Maren Hansdatter i Munke påAver­

nakø, -de er beslægteti 3. led. -Kbmangler.

24/12 Peder Jørgensen og Inger Pedersdatter af Vigerslev sogn, - de er beslægtet i 3. led. - Kb mangler.

24/12 Morten Pedersen og Maren Jørgensdatter af Vigerslev sogn, - de er beslægtet i 3. led. -Kb mangler.

1682 7/3

18/3

17/3

10/11

12/4

Christen Madsen af Nonnebo og Ellen Jensdatter afBir­

kende sogn, - deer beslægteti3. led på mødrene side.-Viet 14/6.

Hans With [rådmand] i Nyborg og Dorethe Sørensdatter, - hun er søskendebarn til hans 1. kone, Kirsten [Kirstine]

Lambertsdatter, - vielse i husetuden trolovelse og lysning. - Vielsen ikke fundet.

1683

Peder Sørensen [borgmester] i Nyborg og Maren Niels- datter, - beslægteti 2. og 3. led, - vielse uden trolovelse og lysning. -Vielsen ikke fundet.

Vii Christian dendfemte af Guds Naade [etc.] giører alle vitterligt, at vi efter allernaadigst ansøgning oc begiering allernaadigst hafverbevilggetoc tilladt, saa oc hermed bevil­

ger oc tillader, atPeder Sørensen, Indvaaner i vor Stabelstad Nyborg, oc Maren Nielsdaatter maa udi egteskab sammen­ komme uanset de hverandre i andet oc tredie led skal være beslegtede; dog skal de førstpaa tilbørlige steder beviislig- giøre, at de hinanden ej nærmere end somforeskrefuet staar udi Slegt eller Svogerskab paarører, saa oc noget efter deris midler oc lejlighed, samt Superintendentens billig sigelse til neste Hospital udgifuer, saafremt de denne Vores benaading agter at nyde. Desligeste hafver Vi oc herforuden allernaa­ digst bevilgetat bemelte PederSøfrensen oc Maren Nielsdat- ter maa uden foregaaende trolofvelse ocLiusning af Prædike­ stolen hiemme i Huuset sammen vies, naar den paabudrte Accise efter Consumptionsforordningen er blefven betalt oc ellers intet andet end som foreskrevet staar befinder deris Ægteskablovligen at kunne forhindre; Item at Kirken oc dens Betiente, samt Skolen, fattige oc andre Vedkommende der ofver intet afgaar. Gifvet paa vort Slot Kiøbenhafen dend 17.

MartiiAnno 1683

undervort Zignet Christian

Niels Jensen og MarenHansdatter,afgangne Peder Møl­ lers i Ellerup, Gudbjerg sogn,- de er beslægtet i 3. led. - Kb mangler.

1684

Anders Clausen [vejer og måler] i Kerteminde og Anne Margrete Andersdatter, - hun er beslægtet i 2. og 3. led med hans forrige hustru. -Vielsen ikke fundet.

25/10 Knud Rasmussen i Hasmark, [Norup sogn], og Karen Knudsdatter, - han er beslægtet i 3. led med hendes forri­

ge mand. - Viet 1/3 1685.

1686

10/7 Hans Nielsen af Rosilde,Vindinge sogn, og MarenKnuds­ datter, - han er søskendebarn til hendes forrige mand. - Vielsen ikke fundet.

1687

2/4 Erik Jensen, fæstebonde af Nybølle, Hillerslev sogn, og KarenHansdatter, - hun erhans fulde søskendebarn. -Kb mangler.

5/4 Hans Olufsen og KirstenLauritsdatter i Dyregrawæde, [Ubberud sogn], - de er beslægtet i 3. led, - betaler 2 rdl. til denfattige præsteenkei Veminge. -Kb mangler.

23/7 Peder Hansen i Egense sogn og Anna Jørgensdatter, - han er beslægtet i 3. led med hendes forrige mand. - Kb mangler.

1688

20/2 Ove Pedersen [Syv i kb] af Kerteminde og Maren An- dersdatter, - hun er beslægtet i 3. led med hans forrige hustru, - de måtte betale 3 rdl til Karen, salig M. Lauritses

[Karen Jacobsdatter Sperling, enke efter magister Laurits Christensen Weile, sognepræst ved Sankt Knuds kirke i Odense]. - Viet 10/9 1686.

2/6 Rasmus Andersen af Højbjerg, Ubberud sogn, og Anna Hansdatter, - han er søskendebarn til hendes forrige mand, AndersAndersen. - Kb mangler.

21/7 Peder Hansen afKlinte sogn og Anna Jørgensdatter, - hans morfar og hendes farfar varbrødre. - Kb mangler.

21/8 Peder Ibsen på Drejø og ValborgJensdatter, - de er be­ slægtet i 3. led.- Viet 4/11.

10/9 Hans Nielsen og MagdaleneRasmusdatter i Fåborg, - de er beslægtet i 3. led. - Viet 29/8 1689.

1689

6/4 Rasmus Andersen af Dreslette og Maren Sørensdatter i Voldtofte, Flemløse sogn, - de er beslægtet i 3. led. - VietD.

16/6.

14/5 Peder Andersen i Kerteminde og Karen Mortensdatter, - uanseet hun een anden Quindes Person nafnlig Maren

Nielsdatter, medhuilken hånd sig forhen i Lejermaal har for­ seet, i andet ledskal være beslægted.- Vielsen ikke fundet.

6/7 RasmusJørgensen ogSidsel Ibsdatter af Bederslev sogn, - de er beslægtet i 3. led.- Viet 24/11.

6/7 Hjere Hansen og MarenLauritsdatter afUggerslev sogn, - de er beslægtet i 3. led.- Viet 17/11.

28/9 Rasmus Christensen af Bregninge sogn på Tåsingeog Kir­

stenRasmusdatter, - de er beslægtet i 3. led, - han er sol­

dat ved det Fynske Regiment til Fods med permission, sig­ neret af Captajn de la Pottier og J. de Bruin, begge med segl- Viet 12/1 1690.

7/10 Jesper Nielsen i Gildebro mølle, Fjelsted sogn, og Maren Hansdatter, afgangne Peder Olsens i F., - J.N.s far, Niels Jensen og P.O. var beslægtet i 2. led. - Kb mangler.

1690

27/9 Knud Lauritsen [bøssemager] og Anne Cathrine Lau­ ritsdatter i Odense, - de er beslægtet i3. led. - Vielsen ikke fundet.

1692

21/2 Mads Albrechtsen af Leby og Karen Andersdatter af Skovby, Bregninge sogn påÆrø, - de er beslægtet i 3. led. - Deter ingen bevilling, men enattest angående slægtskabet, indlagt mellem brevene. - Viet24/4.

12/3 Mads Madsenaf Ristinge,Humble sogn, og Karen Peders- datteri Hennetved, Lindelse sogn på Langeland, - de er be­

slægtet i 3. led. - L. kb mangler. - Vielsen ikke fundet i H.

30/4 Jørgen Nielsen, rytterbonde i Ringe by, og Berte Knuds- datter, - hun er beslægtet i 3. led med hans forrige hustru.

- Kb mangler.

1693

14/2 Niels MikkelsenafHesselbjerg by, Humble sogn, og Maren Nielsdatter af Kirkeby, på Langeland, - hun er beslægtet i 3. ledmed hans forrige hustru, SidselLauritsdatter. - VietH.

9/7.

14/2 GertMorville, Rector Scholæi Middelfart og KarenMads­ datter [Lime], - hun var tidligere gift med hans næst- søskendebarn, Bertel Jørgensen. - På bagsiden noteret:

Copuleresi Middelfart 20/2 1693 af Mag. Hans Lime.

16/5 Hans Christensen af Ristinge, Humble sogn på Langeland og MarenLarsdatter, - de er beslægtet i 3. led. - Viet1/10.

1694

20/1 Niels Rasmussen Møller af Rønninge sogn og Maren Rasmusdatter, - hendes moder og hans forrige hustru er beslægtet i 2. led, - de måtte betale 20 sietdaler tilChristi­

anshavns kirke. - Viet 27/7.

30/1 Anders Pedersen [Roed] ogBodil Knudsdatter af Ager­

næs [nu Krogsbølle] sogn, - de er beslægtet i 3. led. - Viet 29/4.

3/2 Otto Knudsen og IngerKnudsdatter afRynkebysogn, - de erbeslægtet i 3. led. - Kbmangler.

14/4 Peder Hansenaf Kettingsogn på Als ogLisbeth Peders- datter, - de er beslægtet i 3. led. - Viet 2/12.

2/6 Hans Nielsen Tuesen og Johanne Madsdatter af Tryg- gelev sogn på Langeland, - de er beslægtet i 3. led. - Kb mangler.

1695

22/6 Lydderich Jørgensen af Ellerup, Gudbjerg sogn, og Johanne Gudzensdatter, - de erbeslægtet i 3. led. - Viet Langå 21/7.

Effter Hans Kongl, Maytz. allernaadigste Befalning, at Lydderich Jørgensen af Ellerupskulle beviisliggiøre, sinfor­

rigeHustrue med sin nuforlofvede Fæstemøeejnærmereend udi tredje Leedat hafveværet beslegtiget, indfandt sigbemel- te Lydderich Jørgensen och hans Fæstmøes Fader Gudzen Lauritsen afLangaae,udi HøyædleochvelbaarneHr. Biskop­ ensabsents, for mig underskrefne, Hr. Bernt Bendixen,Provst udi Gudme Herrit, her udi Hesselager præstegaard, och ved Rasmus Gudzen afGaldbierge och Peder Matsen afLangaae beviste, at

1) Bodil Ibsdatter, Laurids Nielsens och Laurits Ibsen, ibidem Hustrue udi Brenderup

de var sydskende

2) Bodil Ibsdatters datter, och Gudzen Lauritsen i Langaae som hede Karen Lauritzdatter som er Lauritz Ibsens søn

var sødskende børn

3) Karen Lauritzdatters datter och Johanne Gudzen Laurtzdatter, Bodild Hansdatter, som var som nu er Lydderich Jørgensens Lydderich Jørgensens første hustru fæstemøe

var hverandres næstsødskende Børn och hinanden saaledis udi 3die Led beslægtede.

24

l 3^ e3 ^ue Sftgtøg.

■ ! ' ' / ‘ ■ ■ : ,> < • / ’ -r A . ■ ■ ; ’ I ; ; ■' A - ; ,

’ : ST . •!' T' •- — , , 'I r ‘ ; / ; ,, , ,S,

( ' 15 \

// . ■ / • ’ ; ; ’ > -< > ‘ ;

A ’ ? '

" . t ‘ '* * » A > ' 'J / I p * '' - ■ f AAAf.-« ■ ■’

; & 5i U ■ ' ?

< / ■

; A;

- A • A -

- X W

l ■ ; Jsj?n Z-rJ

H| iM

>

- a Ä

*

■'. ■'

■ s : T ' ' • ‘ '■ ' ' ' V

. 1./.S 'i.Ap “f ii ‘j V» < mrr t «■ v. ‘ y ’ ' •

'* ,• ,. . '/ . . (a .. J * i .:■■; ■ - r >■ • ■ a- ■ - , ,-, ,' . ’■ , - pH ■ < ' '

25

Æ

26

'

r

' /

t - r . -/ •

■'V

<

;'k. ■'■ % *»

■ » >

«

«%/

•*

1 "

Xhl

ZU Z’

Og at bem‘te Lydderich Jørgensens første kone Bodild Hansdatter och hans nu forlofvede fæstemøe Johanne Gudzensdatter hinanden ej nærmere, enten i slegtskab eller udi svogerskab vare paarørende, det bekræftede de ved deris høyeste Saligheds Eed, saa i sandhed och dem fuldvitterligt at være. Huilcket deris sandfærdige og fuldkomne vidne de och altid, hvoroch naar behøfvis eller begieris, vil vedstaaeog tilsvare... derfore, til ydermere bekræftelse, dette self med deris egne nafne, vedtvende bogstafverundertegnet och venli- gen ombedet Hans Hansen Tule och Oluf Hansen Guldberg med dem til Vitterlighed at underskrifve.

Datum Hesselagerpræstegaard d. 22. Junii Anno 1695 Og som der nu atter, effter dend allernaadigste meddeelte Kongl. tilladelse affDato d. 11. Junii udi indeværendeaar er anden gang bedet til Festensøl, saasom deeytoge sig vare for, dem noget derudi ydermeere kunde være til hinder, saa bepligter Gudzen Lauritzen och Lydderich Jørgensen, begge somEen, och Een sombegge, strax och udenophold eller hin­ der i nogen maade, redeligen och vel, udi rede penge inden Vijelsen Skeer, at ville betale och erlægge, hvis de, efter Hans Maytz allernaadigste tilladelses videre indhold, efter Hr.

Biskopens sigelse til næste hospital skal udgifve. Beder derfo­

re, at ingen viidere opholddennem udi deris Christelige for- rehafvende, formedelst Bischopens fraværelse maatteforaar- sages. Dette under vore egne Hænder. - Hesselager præste­

gaard d.22. Junii Anno 1695.

GLS Lyderich Jørgensen

Gudzen Lauritzen (egen haand) 23/7 Poul Hansen og Anna Nielsdatter af KettingsognpåAls,

- hendes far og hans mor var søskendebørn. -Viet 1/12.

8/10 Christen Povelsen af Ketting sogn på Als og Elline Povelsdatter, -de er beslægtet i 3. led (Fy.Reg.). - Viet 26/1 1696.

1696

Udat. Jørgen Andersen i Brandby, Hjadstrup sogn og Maren Knudsdatter, - de er næstsøskendebørn (GHR). - Vielsen ikke fundet.

1697

8/6 Jacob Hansen [Svarreri kb] og Lene Rasmusdatterpå Ærø, -de er beslægtet i 3. led (Fy.Reg.). - Viet Ærøskøbing 6/12.

27/7 ChristenHansen Hor (Have)fra Fjelstrup sogn iTyrstrup herred, Haderslev amt og Mette Truelsdatter på Brandsø

[Husby sogn] undergrevskabet Wedelsborg,-hunvar førgift med hans morbrors søn, Jørgen Mikkelsen Brand. - H. kb mangler.

10/8 Hans Christensen ogGertrud Christensdatter afHum- ble sogn påLangeland,- hun er for nogle år siden blevet be­ sovet af en person, som bemeldte H.C. på slegfredside skal være søskendebarntil. -Viet 3/10.

13/9 Hans Rasmussen fra Galdbjerg, Gudme sogn, og Anne Pedersdatter, - de er beslægteti 3. led.- Kb mangler.

1698

8/2 ChristenBertelsen og Inger Lauritsdatter af Munke på Avernakø,- de er beslægtet i 3. led. -Viet 1/5.

12/4 Knud [Gregersen] Krag, sognepræst i Søndersø, og Else Christensdatter [Lime - se Wiberg],- hun er beslægtet i 3.

led medhans forrigehustru, Anne Rasmusdatter.

14/5 Lars Ibsenog Anne Christoffersdatter,Bjerrebysogn på Tåsinge, - de er beslægtet i 3. led.-Viet 7/8.

11/6 Peder Sørensen og afgangne Peder Jørgensensenke [Anne Nielsdatter] i Lunde sogn [Nordfyn], - de er beslægtet i 3.

led. - Vielsen ikke fundet.

Velædle og Vellbiurdige Herr Biskop Høyærværdige Herr Fader i Christo, Doctor ThomasKingo.

Efftersom Peder Søfrensen i Lunde ved min Patrons Fuld­ mægtig Lorentz Klingberg hafuer erholdet Hans Mayts Breff och Tilladelse aff dato d. 11. Junii 1698, at hånd motte æcte effterlatte PederJørgensens Encke udi Lunde, med condition, atførst bevisligt giøre at hånd icke med hende nærmere var beslægtiget end i tredie Leed, saa og effter Her Biskopens Sigelse, ogformue at give noget till næste Hospital. Da sam­ me Allernaadigste Befaling att effterleve, hafuer Jeg under- danigst for mig indkaldet Peder Søfrensen med paarørende, og tvende overværendeMænd, somsamptlige har lovet i Guds Sandhed at være sig bevist, at Peder Søfrensen icke kom afgangne Sal. Peder Jørgensens Encke [nærmere] ved, end at Peder Søfrensens Fader og Sal. Peder Jørgensen vare Syd­ skende Børn, huor paa Jeg og effter Begiering hafde gifvet min attesttil Lorentz Klingberg førend håndMayts tilladelse søgte; og sagde bemelte Klingberg for mig at det bleff ved Canc.forvalterberegnet for 3die Leed, ogder paa er denkon­ geligetilladelse udstedt.

Dettesaaledis at være i Sandhed, hafue vi til vitterlighed herundertegnet vorisNafnsom effterfølger.

HansTroelsen PRS BHS

pastorloci Peder Rasmussen Bertel Hansen Lunde d. 8. Julij 1698.

16/9 Morten Josephsen og Maren Clausdatter fra Drejø, - hun er beslægtet i 3. led med hans forrige hustru, Anna Ca­

thrineAndersdatter. -Viet 1/11.

1699

19/9 Jens Madsen Faber,sognepræst til Gislev og Ellested sog­

ne, ogAnne Sophie Jacobsdatter, - de er beslægtet i 2. og 3. led. - VietFåborg27/11.

1700

20/1 Jørgen Andersen og Karen Rasmusdatter af Svanninge sogn,- de ernæstsøskendebørn.- Kb mangler.

17/2 Anders Andersen og Ursula Jørgensdatter i Troelse [Troelsrød],Ubberud sogn, - han og hendes forrige mand er søskendebøm. -Kb mangler.

13/4 Hans Christensen og Gertrud Hansdatter i Søndersø sogn, - han er næstsøskendebam både til hende ogtil hen­ desforrige mand. - Viet 4/7.

15/5 Anders Hansen og Karen Jespersdatter, Rue, Vigerslev sogn, - hansfarmor og hendes mor var halvsøskende. -Viet 18/7.

3/7 Hr. Anders Andersen Fugl, sognepræst til Vejlby sogn, og Bodil Johansdatter Sommer, - hun næstsøskendebam til hans forrige hustru. - Ikke viet iVejlby [Wiberg ingen hjælp]. - Se ogsåbevilling af 24/10 1702.

13/7 Clemmend Hansen iÅsum sogn og MarenHansdatter, - de er næstsøskendebørn. - Viet 24/10.

9/11 Anders Hansen i Søby,Bregninge sogn på Ærø, og Sidsel Jørgensdatter, -hun er næstsøskendebørn til hans forrige hustru. - Viet 8/2 1701.

13/11 PederHansen og Kirsten Hansdatteri Flemløse sogn, - de er beslægtet i 2. og 3. led. - Viet 14/3 1701.

18/12 Knud Pedersenog KarenRasmusdatter i Allerupsogn,- hans farmor og hendesmor var halvsøskende.-Kb mangler.

1701

22/2 Jacob Rasmussen og Gertrud Lauritsdatter på Strynø, - han er beslægtet i 3. led med hendes forrige mand. - Kb mangler.

26/2 Hr.NicolausLorentzen,sognepræst til Lysabild på Als, og Anna Maria Paulsen på Gammelgård, - deer beslægtet i 2. og 3. led. -Viet 12/6 iflg. Arends. Sognepræst Christian Müller iAsserballe attesterer, at:

26/2

11/4 7/5

10/6

8/7 30/7 4/10 29/10

11/2 4/3

14/3

Peder Paulsen, en fordum,fornem borger og handelsmand i Sønderborg, havde

sønnen HansPaulsen ogdatteren MargarethaPaulsen [g.m. Anna Maria Steuermann g.m. Mag. Nicolai Brandt de hardatteren deresdatter Anna Brandt Anna Maria Paulsen] g.m. Hr. Karsten Lorentzen (dette ifølge Arends) sognepr. i Ulkebøl, deressøn

Hr Nicolaus Lorentzeni Lysabild.

Niels Rasmussen og Maren Hansdatter af Ejby sogn, - hans forrigekones morog hendesfar var halvsøskende. - Viet 10/7.

Hans Hansen og Anna Hansdatter af Lysabild sogn på Als, - de er beslægtet i 3. led (Fy.Reg.). -Viet efterpinse.

Christen Hansen fraRisesogn på Ærø ogAnne Hansdat­

ter, - hun er næstsøskendebørn til hans forrige hustru. - Viet 17/4 1702. - Se ogsåbevilling af 4/3 1702.

Jens Hansen og Kirsten Bendixdatterfra Ørslev sogn, - de er næstsøskendebørn. -Viet 28/8.

Anne Madses, som boede og døde i Ellesø, Ørslev sogn, er mor til Maren Madsdatter, som fødte og Jørgen Madsen, som avled Birte Jensdatter, som er mor Anne Jørgensdatter, som er til Jens Hansen. mor til Kirsten Bendixdatter.

Rasmus Strangesen og KarenHansdatter af Drejø, - de er næstsøskendebørn. - Viet6/11.

Peder Christoffersen i Nyborg ogDoreteHansdatter, - de er næstsøskendebørn. - Vielsen ikke fundet.

Hans Nielsen af Seden sogn og KarenKnudsdatter, - de er næstsøskendebørn. - Kb mangler.

Rasmus Pedersen og Inger Hansdatter af Hennetved, Lindelse sogn på Langeland,- hun er næstsøskendebarn til hans forrigehustru. - Kb mangler.

1702

Niels Jacobsen og Mette Andersdatter af Vedtofte sogn, - hun var før gift med hans fars søskendebarn. - Kb mgl.

Christen Hansen og Anne Hansdatter af Rise sogn på Ærø, - de er beslægtet i 2. og 3. led. - Viet 17/4. - Se også bevilling af 7/5 1701.

Lave Christensen og Elisabeth Madsdatter, Tandslet sogn på Als,- de er beslægtet i 2. og 3. led. - Kb mangler.17/6 Mads Pedersen og Margrete ChristensdatterafTrygge-

lev sogn på Langeland, - de er næstsøskendebøm. - Kb mangler.

7/10 Anders Jensen af Broby, Brenderup sogn, og Dorete Andersdatter, - de er næstsøskendebøm. - Viet10/12.

24/10 Niels Olufsen Bøgelund,Lykkesholms godsi Fjellerup by, [Gislev sogn], og AnneMargreteJohansdatter Sommer, - de er næstsøskendebøm. -Viet 3/1 1703. - Se også bevil­

ling af 3/7 1700.

1703

27/3 Kaj Madsen fra Ullerslev sogn på Ulrichsholms gods og Anne Jacobsdatter, - de er næstsøskendebøm. -Kb mgl.

12/5 Jørgen Rasmussen, [Morudgårde] ogApolone Christof- fersdatter, Vigerslev sogn, - de er beslægtet i 2. og 3. led. - Viet 24/6.

11/6 Rasmus Ibsen og Anne Rasmusdatter på Drejø, - de er beslægtet i 3. led. -Viet 23/9.

3/9 Rasmus Olsen og Karen Clausdatter i Marstrand [Mar­ stal] på Ærø, - hun er beslægtet i 3. led med Ellen Hansdat­

ter, som han for nogle år siden skal have besovet. - Vielsen ikke fundet.

17/9 Mag. Jacob Hjort, sognepræst til Guldbjerg og [Nørre]

Sandager sogne, og Johanne Frederikke Badenhaupt, - hun er beslægtet i 3. led med hans forrige hustru, Mette Hansdatter Bang. - Viet 13/11 iflg. Wiberg.

1704

29/4 Jens Nielsen og Mette Rasmusdatter i Kærby, Asperup sogn,- de er næstsøskendebøm. - Vielsen ikke fundet.

16/9 Peder Knudsen og Anne Nielsdatter i Vigerslev sogn, - hun er beslægtet i 3. led med hans forrige hustru. - Viet 26/10.

20/12 Rasmus Hansen i Egense sogn og Maren Poulsdatter, - hun er beslægtet i 3. led medhans forrige hustru. - Kbmgl.

1705

18/5 Vincentz [Steensen] Kaas og Fru [Mette] Margrete Sehested, afgangne Berndt Friederich von Dittens [von Deden, død 1704, ejer afMøllegård og Skovsbo i hhv Longel- se og Fuglsbølle sogne påLangeland], -V.K. erbeslægtet i 3.

led med B.F.v.D.,- det bevidnesafOtto Kaas til Lykkesholm og Rudbech Gagge, men slægtskabeter ikke nærmere udre­

det. - Viet Longelse 10/9 1706(DAÅ).

1707

11/7 Hans Marqvorsen og JohanneJørgensdatter, Svannin- ge sogn,- de er beslægtet i 2.og 4. led, - Kbmangler.

De følgende 4 indførsler er fundeti Fyns Stiftøvrigheds arkiv, Svend­

borg Hospitals regnskaber (SHR), indbetalinger forkgl. bevillinger - uden datoer.

1708

Sept. Niels Hansen af Bregninge sogn på Tåsinge og Maren Rasmusdatteri Nyby, - de er søskendebøm (SHR).- Viet B.

30/12 .

Sept. Morten Jørgensenog Malene Pedersdatterpå Tåsinge,

— de er beslægtet i forbudne led (SHR). - Viet Landet 1/4 1709 .

Sept. Niels Lorentzen og Maren Rasmusdatter af Gudbjerg sogn,- de er beslægtet i forbudne led(SHR). - Kb mangler.

Sept. AndersSimonsen og Bodil Rasmusdatter i Strammelse, Landet sogn på Tåsinge, - de er beslægtet i forbudne led (SHR). -Viet L.30/6 1709.

1709

6/12 Hans Christian Hertel [sædedegn fra Lumby] og Anna Catharina Pedersdatter, Rynkebysogn,- de er beslægtet i 2. led. - VietR.30/10 1710.

1710

24/1 Jep Knudsen og Karen Jørgensdatter i Kosterslev, Sær­ slev sogn,- de er beslægtet i 3. led. - Viet 16/3.

1711

19/6 AndersAndersen afKluset, Lumby sogn, ogAnne Jens­

datter, tjenende i Odense, - de er beslægtet i 2. og 3. led. - Vielsen ikke fundet.

5/12 Hans Gotfried Steensen til Steensgaard, Snøde sogn på Langeland, ogJomfru Hilleborre Sophie [Anne Sophie i DAA] Kaas, - hun skalvære hans fars søsters datter. -Viet 21/9 1712 påStensgård (DAÅ).

1712

9/1 Niels Rasmussen Jørte [Hjortøe i kb] og Botild Chri- stensdatter af Ærøskøbing, - de er i 3. led beslægtet (Fy.Reg.). - Viet 17/2.

5/3 Jens Christensen ogMaren Pedersdatter i Magleby sogn på Langeland, - de er beslægtet i 3. led. — Viet 18/2 1713.

2/4 Hr Matthis Nielsen Gudme, sognepræst til SønderBroby, og Anna Dorothea Hansdatter Møller af Gudbjerg præstegård, - de er søskendebøm. - Begge kb mangler.

7/10 Henrik Lassen, borger i Fåborg, og Karen Christensdat- ter,- hun er beslægtet i 2. og 3. led med hans forrige hustru, Karen Jørgensdatter. -Viet 21/2 1713.

21/11 Laurits Christensen og Maren Erichsdatter, Rise sogn på Ærø,- de ernæstsøskendebøm. -Viet 8/1 1713.

1713

22/8 Niels Jensen, rytterbonde af Nymark by, Hårslev sogn, og Karen Rasmusdatter, - N.J.s afgangne hustru, Maren Rasmusdatter, var K.R.s faders mosters datter. - Vielsen ikke fundet.

26/9 Peder Madsen afSvanninge sogn og Else Hansdatter, - de er beslægtet i 2. og 3. led. -Kb mangler.

7/10 Hr. Laurits Hansen Flemløs, kapellan til Flemløse menig­

hed, og Anne Marie Bertelsdatter [af Assens], - de er næstsøskendebøm. - Viet 23/11 1714 ifølge Wiberg, - A. kb mangler.

17/10 Oselskelige Henrik JørgenHvitfeld, Oberst Lieutenant af Infanteriet, og Jomfru Birgitte Christine Kaas, - de er næstsøskendebøm. - Viet 3/11 på Wedellsborg [Husby Sogn]

(DAÅ). -Se ogsåbevilling af 10/9 1714.

10/11 Skipper Peder Clausen og Maria, Laurits Christensens enke, - han skal være søskendebarn til hendesmor (Fy.Reg.).

- Vielsen ikke fundet.

15/12 Jesper Larsen i Gudbjerg sogn og Kirsten Hansdatter, afgangne Laurits Rasmussens enke. —J.L. er beslægtet i 2.

ledmed hendes far. - Kbmangler.

1714

12/2 NielsJensen, Hårslev sogn, og Anne Malene Hansdatter, - hun erhans søskendebams datter. -Vielsenikke fundet.

19/2 Hans Nielsen afVindinge sogn og Karen Nielsdatter, - beslægtet i 3.led. - Viet3/4.

5/3 Knud Hansen af Ravnebjerg, Sandemm sogn og Kirsten Madsdatter, - han er beslægtet i 3. led med hendes forrige mand, Christen Jørgensen. - Viet 17/6.

24/3 Christen Hansen og MargreteAndersdatter, Rise sogn påÆrø, - de er næstsøskendebøm. - Viet 18/7.

11/5 Hr. Anders [Pedersen] Samsing,sognepræst iKølstrup, og BarbaraSørensdatter Ballov, -de ersøskendebørn.- Kb begynder juli 1714, og Wiberg er ingen hjælp.

7/8 Hans Jacobsen af Lindelse sogn og KarenRasmusdatter af Brandsby, [Humble sogn] på Langeland, - de er næst- søskendebøm. - Viet L. 21/11.

7/9 Rasmus Mortensen og Kirsten Hansdatter af Kragholm by, Skrøbelev sogn på Langeland, - deer næstsøskendebørn.

-Viet 16/10.

10/9 Os elskelige Hans Kaas, Vores Commandeur Capitain, og Jomfrue Birgitte Kaas, - de er beslægtet i 3. led. - Viet Humble 28/11. - Se også bevillinger af 17/10 1713 og 15/8 1719.

1715

23/6 Hr. Jacob HansenHvalsø, sognepræst til Sandager og Hol­

evad sogne,og Lisbeth [Maria] Olufsdatter Bang [afSky- debjerg sogn], - hun er hans mosters datter. - Vielsen ikke fundet.

6/8 Niels Pedersen [Skov] i Knudsbølle, Bregninge sogn på Tåsinge, og Margrethe Hansdatter, - de er beslægtet i 2.

og 3. led.-Viet 9/2 1716.

20/8 Niels Rasmussen i Farstrup, Vigerslev sogn, og Anne Erichsdatter, - de er beslægtet i 2. og 3. led. - Viet 29/9.

26/10 Laurits Ottesen, borger i Nyborg, og Karen Hansdatter With, - de er beslægtet i 3. led. -Viet 9/12.

25/11 Marcus Hagæus Frauen, vejer og måler i Trondhjem, og Bente Christine Falsen, - de er beslægtet i 3. led. - Viet Odense SanktKnud 11/12.

21/12 Christen Nielsen og Kirsten Hansdatter, Christen Niel­ sens enke, - de er beslægtet i 3. led (Fy.Reg.). - Vielsen ikke fundet.

1716

7/2 Mads Hansen i Snestrup og Maren Rasmusdatter i Villestofte, Pårup sogn, - de er beslægteti 3. led. - Viet 26/4.

21/2 Hans Petersen i Nybøl sogn på Als og Anna Maria Hen- richsdatter, -de er næstsøskendebørn. - Vielsen ikke fun­

det.

28/2 Tyge Jespersen, rytterbonde i Vantinge sogn, og Kirsten Jensdatter, -de er beslægtet i3. led. -Viet 14/6.

3/4 Rasmus Sørensen og Bodild Hansdatter [Michelsdat- ter i kb] af Rise sogn på Ærø, - de er beslægtet i 3. led (Fy.Reg.). - Trolovet 12/7.

6/4 Rasmus Nielsen i Svanninge sogn ogAnne Jørgensdat- ter, - de er næstsøskendebørn. - Kb mangler.

12/6 Rasmus Nielsen af Østerby, Svanninge sogn, og Anne Clausdatter, - de er beslægtet i 3. led. - Kbmangler.

19/6 MortenJensenog IngeborgMortensdatterafAlbjerg by, Oure sogn,- de er næstsøskendebørn. -Viet 9/9.