Odense Jordemodercenter. Annonceringen bestod i personlig fremmøde til fem fødselsforberedelseshold, hvor vi gav en kort information om afholdelse af fokusgruppe, ydermere bestod annonceringen i et opslag af invitationen i venteværelset. Med kun to tilmeldinger og mindre end en uge til afholdelse af fokusgruppen, valgte vi i tillæg at rekruttere via eget netværk. Vi rekrutterede ikke gravide, vi selv kendte, da der er risiko for særstatus og sympatisvar ved en personlig relation (Jakobsen 2011:56). Fordelene ved at rekruttere gennem eget netværk kan være, at deltagere føler en vis forpligtigelse til at møde op, ligeledes kan de føle sige tryggere (Halkier 2008:33). For at få gravide kvinder til at deltage i en fokusgruppe, kan det være fordelagtigt at gøre opmærksom på, hvad de potentielt kan få ud af det (Jakobsen 2011:56). Vi lagde derfor i invitationen op til, at kvinderne ville få mulighed for at tale og dele tanker med andre gravide, få information om forebyggelse af bristninger, forfriskninger og samvær. Derfor er det muligt, at de rekrutterede har haft en særlig interesse for emnet bristninger.
Resultatet af rekrutteringen var fire deltagere, hvor alle var førstegangsfødende, i alderen 24-‐31 år, gestationsalder uge 10 -‐ 32, beskæftigelse i form af arbejdsløs veterinærsygeplejerske, arbejdsløs pædagog, ph.d.-‐studerende i biologi og sygeplejerskestuderende.
5.3.2 DET PRAKTISKE
[Cecilie]
Fokusgruppen blev afholdt i Odense Jordemodercenter og var derfor et emne-‐
relevant sted, hvor deltagerne tilmed var vant til at komme (Halkier 2008:36-‐37).
Vi optog fokusgruppen på to mobiltelefoner og videokamera, dette for at sikre os en god optagelse og det visuelle og det nonverbale udtryk, der fås ved en video (Jakobsen 2011:42). Vi gav ikke deltagerne gaver for deltagelse, men som Jakobsen (2011:44) foreslår gav vi forplejning under interviewet i form af kaffe, the, frugt, snacks og kage.
5.3.3 STRUKTURERING AF FOKUSGRUPPE
[Cecilie]
I gennemførelsen af fokusgruppen påtog vi os henholdsvis en rolle som moderator og en rolle som observatør/assistent. Fokusgruppen var struktureret i en tragt-‐
model, som er en kombination af en løs-‐struktureret og en stram-‐struktureret fokusgruppe, hvor man starter åbent og slutter struktureret (Halkier 2008:39). På den måde fik vi en bred viden om kvindernes tanker i graviditeten og dernæst en mere specificeret viden om deres tanker om bristninger og perinealmassage.
Spørgeguiden (Bilag 4) udformede vi med udgangspunkt i projektets problemformuleringen og dertil vores for-‐forståelse. Da vi var nået igennem de tre af emnerne, gav vi kvinderne information om bristninger og forebyggelse samt perinealmassage (Bilag 3).
5.4 BEHANDLING AF DATA
Nedenstående præsenteres metoden, som vi har anvendt til behandling af fokusgruppens data.
5.4.1 TRANSSKRIBERING
[Heidi]
I behandlingen af data lavede vi en transskribering, for at gøre data overskuelige og kunne lave en systematisk analyse heraf, velvidende, at data således reduceres og bliver en skriftlig repræsentation af fokusgruppen (Halkier 2008:70).
Reduktionen forsøgte vi at imødekomme ved at indskrive diverse lyde, øvrige mundtlige udtryk som eksempelvis latter, markere tonefald og ikke rense data for
ufærdige sætninger samt korte udtryk som “øh” og “ik os”. Det var en fordel for os og med til at højne kvaliteten af transskriberingen, at vi selv stod for den, da vi havde været til stede ved afholdelsen af fokusgruppen og derfor kunne genkende stemmerne samt lettere indarbejde det talte sprogs karakteristika og øvrige lyde i det skriftlige datamateriale (ibid: 70-‐71). Til formålet, at få omsat talesproget og de øvrige lyde til skriftsprog, anvendte vi transskriberingsregler som Halkier (2008:72) har præsenteret.
Transskriberingen vedlægges ikke projektet for at beskytte vores deltagere.
Desuden har vi gjort os yderligere etiske overvejelser i forhold anonymisering af deltagerne, hvorfor vi har erstattet kvindernes navne med bogstaver. Optagelserne vil ikke blive vist til andre og slettes efter projektets afslutning.
5.4.2 KODNING OG KATEGORISERING
[Heidi]
For at få datamaterialet yderligere systematisk reduceret lavede vi en kodning, som bestod i at inddele det skriftlige materiale i mindre meningsbærende dele og give dem et dækkende mærkat (Halkier 2008:73). Dette var vores måde, hvorpå vi nåede frem til, hvad der mere overordnet var blevet talt om indholdsmæssigt i fokusgruppen. Kategoriseringen var næste led i databehandlingen, hvor vi satte de forskellige koder i forhold til hinanden for at afdække, hvorvidt nogle af koderne havde en sammenhæng, var modsatrettede eller havde konsekvenser for hinanden (ibid:75).
5.5 RESULTATER OG ANALYSE
I dette afsnit præsenterer vi resultaterne fra analysen af fokusgruppen.
Resultaterne opfylder formålet med fokusgruppen og udgør i alt fire kategorier.
Hver kategori og dens koder er illustreret i en figur. Vi vil med de af deltagernes mest dækkende citater præsentere kategorierne nedenstående.
5.5.1 EN GLÆDELIG BEGIVENHED
[Heidi]
Som det fremgår af figur 5.2 ser alle på den forestående begivenhed, at blive mor, som glædelig. Det er dog en glædelig begivenhed, som har tre under foki, således føler nogle kvinder, at det at komme dertil er en glædelig begivenhed, “[...] har
egentlig glædet mig til sårn hele graviditeten, til at se, hvad der sker med ens krop og med ens psyke og i forholdet [...]” (Kvinde A). Her er der fokus på glæden ved de forandringer, som graviditeten giver. I tillæg glæder nogle kvinder sig til den fysiske oplevelse ved fødslen, da de er nysgerrige på, hvad deres kroppe kan præstere. Desuden har nogle kvinder fokus på den emotionelle del ved at skifte til en ny identitet og herunder partnerens identitetsskifte, “[...] jeg glæder mig til [...]
at se min kæreste, fordi han er sådan meget følsom og, og sådan se ham opnå den der kærlighed” (Kvinde C).
5.5.2 FRYGT FOR AT BRISTE
[Cecilie]
Alle kvinderne har en frygt for at briste. At briste er dét kvinderne frygter mest ved fødslen fraset en kvinde, hvis frygt for sectio er større. Det er forskelligt, hvor meget kvinderne frygter at briste og således også forskelligt, hvordan kvinderne forholder sig til muligheden for at briste. Én kvindes frygt er ikke så stor, da hun ser muligheden for at briste, som en naturlig del af fødslen, “Men øh, så jeg tænker det øh, det er en naturlig ting. Det skal nok gå. Det kan godt være, at det ik bliver så sjovt, men, det er mere sådan en, en, det har man gjort i mange år, det kan jeg os godt” (Kvinde B). En anden kvindes frygt for at briste er en del af en generel frygt for fødslen, der gør hende ængstelig,
[...] jeg er bange for det hele. Jeg er bange for jeg dør, jeg er bange for mit barn dør, øh, jeg er bange for alt, der er ikke noget, jeg ik er bange
for, det øh. Ja, jeg ved ik? Jeg synes, jeg virker lidt som en person med angst, efter jeg er blevet gravid (Kvinde C).
Som det fremgår af figur 5.3 frygter nogle kvinder et ændret selvbillede ved at briste, herunder at sexlivet vil blive udfordret.
[...] det er jo de der helt voldsomme bristninger, jeg også er rigtig bange for, som endetarmen der lige eller ringmusklen, eller at man sprækker opad … Og så det der med, at man skal ud og tis bagefter, og få gang i et sexliv igen, [...] at føle, at man bare er sådan hel forkert og syet sammen og, ja men, at det, at det kommer til at føle så mærk’ligt dernede i forhold til, hvad man er vant til [...] (Kvinde A).
En anden kvinde frygter at briste, fordi hun er bekymret for, at det vil være smertefuldt i det øjeblik, hvor bristningen sker. Lemlæstelse ved at briste er en generel frygt blandt alle kvinderne, “[...] man er lidt bange for udkommet til sidst og egentlig, man har lidt en frygt, [...] så kan man ikke lade være med at tænke, åh nej, hvis jeg nu ender med at skulle gå med ble [...]” (Kvinde D).
5.5.3 INFORMATION SOM FORUDSÆTNING FOR REDUKTION AF FRYGT
[Heidi]
Kvinderne mener, at information om bristninger kan afhjælpe deres frygt for at briste. Kvinderne giver udtryk for, at de på hver deres måde forsøger at indhente information om at briste under fødslen. Nogle kvinder oplever, at information om bristninger fra fødselsforberedelse hjælper dem i denne frygt, andre bliver hjulpet af andre kvinders fødselshistorier henholdsvis i omgangskredsen og på de sociale medier, “Jeg læser det sån på Facebook, altså folk, der skriver de lige har født. [...]
Ja, jamen så fortæller de sån, hvordan deres fødsel er gået og sån noget, jeg synes, at det hjælper meget [...]”(Kvinde C). Desuden er der kvinder, som søger information fra faglitteratur, der kan hjælpe dem med at håndtere frygten. En af kvinderne har overvejet at bede om sectio for at eliminere hendes frygt for at briste.
Som det illustreres i figur 5.4 har kvinderne behov for og mangler yderligere information fra jordemoderen, da de mener, det kan ændre deres måde hvorpå, de forholder sig til muligheden for at briste og dermed reducere deres frygt herfor.
Fra jordemoderen ønsker de at få skriftlig information om forløbet efter en bristning samt faktuel viden om bristninger herunder hyppighed,
Måske os se en forløbsplan på, hvis bristningen sker, jamen hvad er det så der kommer til at ske efterfølgende [...] så er det, dét jeg har at forholde mig til [...] altså bare lige se det for sig, sån så det ik er sån helt uvirkeligt og... sån alienagtigt [...] bare sån nogle små foldere eller et eller andet, man lige, ”bristning -‐ all you need to know” (Kvinde D).
Desuden vil de gerne have viden om forebyggelse af bristninger, herunder viden om jordemoderfaglige indsatser mod bristninger og viden om konkrete tiltag gravide kvinder kan gøre for at forebygge bristninger, “[...] Men sån helt konkret...
nogle tiltag jeg sån selv ku gå hjem og, og gå i gang med, bækkenbundsøvelser eller, og så har jeg så også hørt, at man kan massere sit mellemkød og sån nogle ting [...]”
(Kvinde A). Herudover er der nogle af kvinderne, som har behov for at kunne dele sin frygt for at briste med jordemoderen i en individuel tilpasset samtale. Nogle af kvinderne mener, at jordemoderens tid til at møde den enkelte kvinde er afgørende for, at frygten for at briste kan reduceres,
Men jeg synes, det kommer meget bag på mig, hvor lidt man egentlig får at vide, altså, der er nogle jordemødre, der sån ... siger “jamen det, det, du skal jo til fødselsforberedelse, så det skal vi ik snakke om”, hvor jeg bare tænker at, altså sidst der gennemgik vi lidt af fødslen, hvor jeg havde det sån lidt at “er dét det?”, for jeg synes bare, at det var sån en god intro, men hvad det betyder for mig, når jeg skal ind, præcis for mig… altså jeg synes faktisk ik, man får nok at vide inden, man bliver ik forberedt godt nok [...] (Kvinde C).
5.5.4 AMBIVALENS I FORHOLD TIL AT PRAKTISERE PERINEALMASSAGE [Cecilie]
Som det illustreres i figur 5.5 er alle kvinderne ambivalente i forhold til anvendelsen af perinealmassage. Nogle kvinder mener, at det der kan tale for, at de skal anvende perinealmassage er, at metoden kan forebygge bristninger og forberede dem på fødslen. Én kvinde forestiller sig, at perinealmassage vil kunne give hende en bedre kropsfornemmelse, ligeledes er der flere, som forestiller sig, at det kunne forberede dem på vaginaleksploration,
Det er måske ikke så mærkeligt, når jordemoderen lige pludselig har et par fingre dernede, og sån mærker og sån noget, så er det måske ikke så ... mystisk mere, [...] fordi så har man ligesom vænnet sig til, at der er noget, der hele tiden sån rør, det er okay, og det behøver ikke at være noget relateret til noget intimt, men det er bare sådan det er, praktisk (Kvinde D).
Desuden vil kvinderne ikke anvende metoden i fald den er forbundet med for megen ubehag og herunder vil virke afseksualiserende,
Jamen jeg tænker, at det er sådan lidt ... mærkeligt at skulle massere sig selv der, og gøre noget som faktisk svier og ikke noget, der sån er rart, altså.. man er vant til, at det skal være rart ikke, men nu skal det være sådan noget, der svier, og du skal strække det lidt og sådan noget, jeg synes, det virker mærkeligt (Kvinde A).
Herudover forestiller kvinderne sig, at det vil være udfordrende at udøve perinealmassage, “Jeg tænker bare om man overhovedet kan, med sån en mave der
vokser” (Kvinde B). Alle kvinderne foretrækker selv at udøve perinealmassagen, mens nogle kvinder er indstillet på at inddrage partneren, i fald de ikke selv kan massere.
5.6 DELKONKLUSION
[Heidi & Cecilie]
I analysen af data fra vores fokusgruppe finder vi, at kvinder har et ambivalent forhold til anvendelsen af perinealmassage. Nogle kvinder er særligt bekymrede for, at perinealmassage vil have en afseksualiserende effekt. Desuden finder vi, at kvinderne forholder sig til muligheden for at briste i form af frygt. Der er forskellige årsager til at kvinderne frygter at briste, og hos flere kvinder er det den største frygt ved fødslen. Kvinderne har et ønske om at inkludere jordemoderen i håndtering af hendes frygt. Således fremgår det, at der er behov for, at jordemoderen anerkender kvindernes frygt og hjælper dem aktivt med at reducere denne. Dette ved at give faktuel information og dermed viden omkring bristninger og forebyggelse heraf. På denne måde imødekommer jordemoderen kvinden, og det hun efterspørger herunder hendes behov for konkrete tiltag, hun selv kan gøre for at forebygge bristninger. Kvinderne har behov for, at jordemoderen skal have tid til at møde dem i deres bekymringer i en individuel samtale.
Udover den viden vi havde til formål at finde, finder vi, at kvindernes frygt for at
briste ikke er altoverskyggende, men at de generelt finder glæde i graviditeten.
6.0 ANALYSE MED DEN HERMENEUTISKE SPIRAL
[Cecilie]
Med afsæt i fokusgruppen vil vi i dette afsnit med udgangspunkt i den hermeneutiske spiral illustrere, hvorledes jordemoderens for-‐forståelse kan revideres i dialog med kvinden og omvendt, hvordan kvindens for-‐forståelse kan revideres i dialog med jordemoderen.
I kraft er fokusgruppen er vores forståelseshorisont blevet revideret og dermed udvidet. Vi gik ind i projektet med en for-‐forståelse om, at kvinden frygter muligheden for at briste. Dog var vi uvidende om kvindens behov for hjælp fra jordemoderen. Vi havde en formodning om, at kvinden ønsker mere information om bristninger og forebyggelse. Vi forventede, at kvinder er skeptiske overfor perinealmassage, men at deres frygt for at briste er motivation for at anvende metoden.
Efter fokusgruppen har vi i kraft af dens resultater fået en ny forståelse. Vi har dels fået vores for-‐forståelse bekræftet, da kvinder frygter muligheden for at briste under fødslen. Dels har vi fået en ny forståelse for, hvad kvinden behøver af hjælp fra jordemoderen i forhold til, at kvinden har en frygt for at briste. Med denne viden kan vi illustrere, hvorledes en jordemoder i dialog med kvinden kan opnå viden om, hvilken hjælp og herunder vejledning, hun behøver i forhold til bristninger. Ligesom jordemoderens forståelseshorisont ændres i dialogen, gør det samme sig gældende for kvindens forståelseshorisont. Fokusgruppen har givet os viden om, hvad kvinderne behøver for at kunne ændre deres forståelse om muligheden for at briste under fødslen og dermed ændre deres frygt. Med denne viden kan vi illustrere, hvorledes en kvinde i dialog med en jordemoder kan få reduceret sin frygt for muligheden for at briste under fødslen.
6.1 REVIDERING AF JORDEMODERENS FORSTÅELSESHORISONT
[Heidi]
Af figur 6.1 fremgår det, hvorledes jordemoderens for-‐forståelse, om hvordan kvinden forholder sig til muligheden for at briste, revideres. Hun får således i en dialog med kvinden revideret sin forståelseshorisont. For hver gang
jordemoderens helhedsforståelse revideres ud fra en ny delforståelse (af det kvinden forstår), sker der en horisontsammensmeltning, hvor jordemoderen og kvinden således deler en forståelse.
Ligeledes fremgår det af figur 6.1, at jordemoderens for-‐forståelse er, at hvis kvinden ikke giver udtryk for, at hun frygter muligheden for at briste under fødslen, er det ikke noget, der fylder hos kvinden. I dialogen ændres jordemoderens forståelseshorisont, så hun kommer til at forstå, at kvinden frygter muligheden for at briste og har et behov for at mindske frygten med hjælp fra jordemoderen, selvom kvinden ikke umiddelbart nævner noget om det.
Jordemoderen forstår, at hun kan hjælpe kvinden med at reducere frygten ved at give hende faktuel information om bristninger og forebyggelse samt om konkrete indsatser, kvinden selv kan gøre i graviditeten for at forebygge bristninger herunder perinealmassage. Desuden får jordemoderen en forståelse af, at kvinden forholder sig ambivalent i forhold til anvendelsen af perinealmassage, men at kvinden i kraft af hendes frygt er motiveret for at anvende metoden.
6.2 REVIDERING AF KVINDENS FORSTÅELSESHORISONT
[Cecilie]
Af figur 6.2 fremgår det, hvorledes kvindens for-‐forståelse, om muligheden for at briste, revideres. Hun får således i en dialog med jordemoderen revideret hendes forståelseshorisont. For hver gang hendes helhedsforståelse revideres ud fra en ny delforståelse (af det jordemoderen forstår), sker der en horisontsammen-‐
smeltning, hvor kvinden og jordemoderen således deler en forståelse.
Ligeledes fremgår det af figur 6.2, at kvinden frygter muligheden for at briste under fødslen, fordi hun forstår, at det vil lemlæste hende, være smertefuldt og ødelægge hendes sexliv. Tilmed har hun en forståelse af, at der ikke er rum og tid til at tale om emnet i jordemoderkonsultationen. I dialogen får kvinden en ny forståelse af, at der tid i jordemoderkonsultationen til at tale om hendes frygt, og at jordemoderen kan hjælpe hende med at reducere frygten ved at give hende information om bristninger og forebyggelse herunder perinealmassage.
7.0 DISKUSSION
Med afsæt i projektets foregående analyser vil vi i diskussionen belyse vores problemformulering. Dette vil vi gøre ved at diskutere, hvordan jordemoderen kan vejlede kvinden i graviditeten i forhold til bristninger, herunder på hvilket grundlag perinealmassage kan anbefales. Afslutningsvis vil vi reflektere kritisk over eget projekt.
7.1 EN EVIDENSBASERET ANBEFALING
I dette afsnit vil vi diskutere, om der, i dansk praksis, er et evidensbaseret grundlag for at anbefale perinealmassage som en profylaktisk metode mod bristninger til gravide kvinder.
7.1.1 BEGRÆNSET OVERFØRBARHED AF EVIDENS
[Cecilie]
Som det fremgår af vores metodekritiske analyse af Cochrane reviewet “Antenatal perineal massage for reducing perineal trauma” (Beckmann & Stock 2013), finder vi, at der er synes at være en effekt af perinealmassage mod suturkrævende bristninger herunder episiotomi. Derudover når vi frem til, at der er en usikkerhed om, hvorvidt perinealmassage primært kun har effekt mod episiotomi, eller om effekten tilmed gælder mod alle grader af bristninger.
Når studiets resultater skal overføres til dansk praksis, er det derfor relevant at sammenligne episiotomifrekvensen i kontrolgruppen (32,5%) med episiotomi-‐
frekvensen blandt førstegangsfødende i Danmark (6,0%) (Sundhed.dk 2013).
Således er episiotomifrekvensen i Danmark markant lavere end i kontrolgruppen, hvorfor det er sandsynligt, at perinealmassage ikke kan give samme reduktion i incidensen af episiotomi i dansk praksis. Det er således tvivlsomt om evidensen for en effekt af perinealmassage mod bristninger kan overføres til dansk praksis.
Perinealmassage er på nuværende tidspunkt ikke en generel anbefaling til danske gravide, hvilket sandsynligvis kan skyldes, at evidensen ikke er direkte overførbar til dansk praksis.
7.1.2 BEHOV FOR YDERLIGERE FORSKNING
[Heidi]
Som vi påpeger i den metodekritiske analyse, synes perinealmassage at yde en vis beskyttelse mod andre typer af bristninger end episiotomi, og dermed er det muligt at metoden kan ses at have en vis beskyttelse mod bristninger i dansk praksis. Der er således grund til at overveje at anbefale perinealmassage til danske gravide. Dog må det være med i overvejelserne, at der på nuværende tidspunkt ikke forefindes nogen forskning om eventuelle bivirkninger eller ulemper ved perinealmassage, hvilket ville være etisk korrekt forud for en anbefaling. Det er svært at forestille, at perinealmassage skulle have nogle alvorlige bivirkninger, men som vi udleder af den metodekritiske analyse, tyder det på, at perinealmassage ikke nødvendigvis har en beskyttende effekt, når det udføres hyppigt. Det er dog sandsynligt, at perinealmassage kan have flere fordele udover den påviste forebyggende effekt mod bristninger. Forskerne bag artiklen
“Women's views on the practice of prenatal perineal massage” (Labrecque & Eason
& Marcoux 2001) finder, at perinealmassage synes at være en acceptabel metode blandt canadiske gravide. Tilmed synes metoden at have en forberedende effekt hos gravide i forhold til fødsel, da den kan give bedre kropsbevidsthed, selvtillid hen imod fødslen og være fysiologisk og psykologisk forberedende til fødslen.
På baggrund af ovenstående er der således behov for yderligere forskning førend perinealmassage kan blive en generel anbefaling til danske gravide.
7.2 INDIVIDUEL ANBEFALING AF PERINEALMASSAGE
[Cecilie]
I dette afsnit vil vi diskutere om, der i dansk praksis kan findes et grundlag for at anbefale perinealmassage.
Ligesom der kan være behov for yderligere forskning vedrørende effekten af perinealmassage mod bristninger, kan der være behov for at undersøge evidensen for metoden vedrørende andre fordele førend den anbefales i dansk praksis. Med udgangspunkt i Rieper og Hansens (2007) udlægning af evidenstypologi kan der være argument for at anvende flere studiedesign for at opnå en mere helhedsorienteret viden om perinealmassage, som kan danne grundlag for en
anbefaling. Da kvalitative studier om perinealmassage egner sig bedst til at få viden om brugerperspektivet, kan der i sådanne studiedesign opnås den bedste evidens, om hvorledes kvinder forholder sig til perinealmassage. Dog kan det diskuteres, om en viden om kvinders forholden sig til dét, der anbefales, er nødvendig, før det kan anbefales. Om det overhovedet giver mening at anbefale noget og dermed bruge ressourcer herpå, hvis ingen kvinder vil følge anbefalingen.
Hvis vi, som jordemødre, anbefaler kvinden at udføre perinealmassage, da vi mener, kvinden kan få fordel heraf, er det afgørende, at vi som jordemødre ved, hvad der kan motivere hende hertil. Fokusgruppens resultater er derfor relevante at medtage i diskussionen om, om perinealmassage skal anbefales til danske gravide eller ikke, og om metoden skal være en del af jordemoderens vejledning til kvinden i forhold til bristninger.
7.2.1 PERINEALMASSAGE SOM FRYGTREDUCERENDE METODE
[Cecilie]
Som vi udleder af fokusgruppen, påpeger kvinderne, at de uden at have afprøvet perinealmassage har nogen betænkelighed ved at skulle anvende denne.
Kvinderne forestiller sig, at metoden vil kunne virke afseksualiserende og udfordrende at udføre. Kvindernes holdning til perinealmassage er væsentlig, da det er dem, der skal udføre den og lægge krop til. Heraf kan det ræsonneres, at kvinderne skal være motiverede for at udøve perinealmassage. For at blive motiveret skal kvinderne kunne se andre fordele ved metoden udover en forebyggende effekt mod bristninger. Af fokusgruppen finder vi, at nogle kvinder kan finde motivation, for at udøve perinealmassage, i deres frygt for at briste under fødslen.
I fald frygten for at briste under fødslen fylder betydeligt hos kvinderne i graviditeten, kan det give dem et behov for selv at gøre en indsats i graviditeten for at forebygge bristninger under fødslen. Således er det sandsynligt, at gravide kvinder med betydelig frygt for at briste er villige til at udøve perinealmassage.
Vi forestiller os, at kvinder ved at udføre perinealmassage kan få en følelse af at have gjort alt, hvad der var muligt for at undgå bristninger. Således vil disse kvinder, der frygter at briste under fødslen, kunne komme til at føle, at de er
velforberedte og således kan koncentrere sig om fødslen i stedet for om frygten for at briste. Det er væsentligt, da nogle af de kvinder, der frygter at briste, er bekymret for, at de ikke vil kunne fokusere på andet under fødslen. Disse kvinder frygter, at det vil kunne hæmme dem i situationen, det beskriver en kvinde fra fokusgruppen:
Ja, ja men jeg ved ikk, jeg frygter lidt lidt at den der angst, den bar gør, at jeg kommer til at reagere sådan helt vild uhensigt, uhensigtsmæssigt.
[...] Og bare sårn sir nej til alt og bare blokerer for alt og. Og folk siger,
”det tænker du ikk på”, og jeg frygter bare, at jeg kommer kun til at fokusere på det. Fordi jeg bare blir så bange, eller altså, at det bare er det, der kommer til at fylde (Kvinde C).
Tilmed er det muligt, at kvinderne kan få en følelse af kontrol, når de føler sig velforberedte. En følelse af større kontrol vil i følge Bertelsen og Gohr (2006) kunne medføre større tilfredshed med fødselsforløbet og dermed være med til at nedbringe risikoen for en efterfødselsreaktion. Da kontroltab er dét flere kvinder frygter ved fødslen (Ibid:97), vil jordemoderen i konsultationen kunne anbefale disse kvinder at udøve perinealmassage for derfor muligvis at kunne opnå en større følelse af kontrol under fødslen.
[Heidi]
For nogle kvinder kan perinealmassage muligvis være en metode, som kan reducere deres frygt for at briste, mens den for andre muligvis vil fungere som en styrkende faktor i forhold til frygten. Dette er tænkeligt, da disse kvinder får et indtryk af, at bristninger er et alvorligt problem i kraft af, at jordemoderens vejledning i forhold til bristninger herunder information om perinealmassage bidrager til et øget fokus på at undgå bristninger. Dét er en vigtig pointe, når det handler om jordemoderens vejledning af kvinden i forhold til bristninger. Således kan en anbefaling af perinealmassage være med til at forhøje angstniveauet hos gravide. Det er derfor vigtigt, at jordemoderen tager udgangspunkt i den enkelte gravide og undersøger hendes behovsområder med henblik på at finde ud af, hvor der kan ligge en uro, der skal håndteres og afhjælpes af jordemoderen.
7.2.2 VEJLEDNING OM BRISTNINGER AFHÆNGIG AF FRYGT
[Cecilie]
Jordemoderen har et ansvar i forhold til at kunne vurdere, hvilken vejledning, der er den bedste for den enkelte kvinde. Det er således jordemoderens opgave at kunne vurdere, hvilken art og mængde af vejledning herunder information om bristninger, den enkelte kvinde har behov for. Af analysen med den hermeneutiske spiral fremgår det, at forståelse kan være jordemoderens redskab til at vurdere kvindens behov. Da det er i dialogen mellem jordemoderen og kvinden, der kan opnås en fælles forståelse, er dialogen særlig vigtig i det jordemoderfaglige arbejde.
Et scenarie i en jordemoderkonsultation kunne være, at kvinden, der frygter at briste under fødslen, tilkendegiver denne frygt overfor jordemoderen på eget initiativ. Et andet scenarie kunne være, at kvinden, der frygter at briste ikke tilkendegiver denne frygt overfor jordemoderen. Et tredje scenarie kunne være, at kvinden ikke frygter at briste, og derfor naturligt ikke tilkendegiver dette overfor jordemoderen. Der kan stilles det spørgsmål, om den kvinde, der på eget initiativ fortæller jordemoderen om sin frygt, frygter mere end den kvinde, der tier om frygten. Hvis det er tilfældet, så er det muligt, at den kvinde, der på eget initiativ, fortæller jordemoderen om sin frygt for at briste, skal have en fyldestgørende vejledning af jordemoderen i forhold til bristninger. Det udelukker dog ikke, at den kvinde, der tier om sin frygt overfor jordemoderen, ikke skal have den samme fyldestgørende vejledning. Dette understreger dialogens betydning for jordemoderens konsultationsarbejde. Af fokusgruppen finder vi, at der findes kvinder, som frygter at briste, men ikke deler det med deres jordemoder, fordi de ikke kan finde rum til dialogen omkring det i jordemoderkonsultationen.
Kvinderne fra fokusgruppen efterspørger muligheden for at kunne komme i god dialog med jordemoderen omkring frygten for at briste, da faktuel viden om bristninger, kan være med til at sætte risiko i perspektiv for den enkelte kvinde som individ. På baggrund heraf bør jordemoderen i en dialog forsøge at forstå kvinden og hendes eventuelle behov for information omkring bristninger. Det er muligt, at nogle kvinder har brug for næsten ingen vejledning i forhold til bristninger, da viden om bristninger for dem ikke er en fordel, men derimod
eventuelt kan bidrage til en øget frygt. Således kan omfanget af jordemoderens vejledning af kvinden i forhold til bristninger spænde vidt og bør udelukkende tilpasses den enkelte kvinde og hendes behov.
7.2.3 PERINEALMASSAGE I JORDEMODERKONSULTATIONEN
[Heidi]
Da der ikke er overbevisende evidens for effekten af perinealmassage mod bristninger, kan det give jordemoderen nogle begrænsninger i forhold til hendes vejledning i metoden. Hun kan ikke give kvinden lovning på, hvor stor en forebyggende procentvis effekt metoden har mod bristninger. Jordemoderen kan derimod kun fortælle kvinden, at der er noget som tyder på, at perinealmassage kan nedbringe risikoen for at briste. Jordemoderen kan dog fortælle kvinden, at perinealmassage muligvis vil kunne reducere hendes frygt og dermed give hende noget ro. Samtidig skal jordemoderen være opmærksom på, hvordan hun præsenterer tilbuddet vedrørende viden om perinealmassage, således at jordemoder giver kvinden mulighed for at frasige sig tilbuddet på baggrund af et informeret valg. Eksempelvis vil kvinden kunne samtykke til, om hun ønsker at få viden om en indsats, hun selv kan gøre i graviditeten for muligvis at kunne forebygge bristninger under fødslen.
Det er muligvis ikke alle gravide, der har behov for viden om perinealmassage.
Udover gravide, der har en stor frygt for at briste, er det tænkeligt, at gravide med en ringe kropsbevidsthed også kan have positiv effekt af perinealmassage. Dog kan der ses udfordringer i at møde disse gravide med information om perinealmassage, da de kan have barrierer for at kunne modtage informationen endsige udøve metoden. Således kan det udledes, at en gravid, der potentielt vil have stor gavn af perinealmassage ikke nødvendigvis er i stand til, motiveret for eller villig til at udøve metoden. Derfor må jordemoderen med ydmyghed i dialog prøve at forstå kvinden, og hvorfor hun har den opfattelse af hendes krop, som hun har. Jordemoderen vil med en større forståelse, af det kvinden forstår, bedre kunne hjælpe og vejlede hende, således at kvinden måske kan bedre sin kropsopfattelse og dermed muligvis blive åben overfor at modtage viden om perinealmassage.
Det er interessant at diskutere, hvordan jordemoderen kan vejlede i perineal-‐
massage. I den forbindelse skal det overvejes, om vejledning i perinealmassage vil kunne gives i form af kort information i jordemoder-‐konsultationen suppleret med udlevering af en pjece med instruktion til metoden. Metoden er muligvis for avanceret til, at kvinden vil kunne forstå ud fra en skriftlig information, hvordan hun skal anvende den. Således er det muligt, at jordemoderen hellere skal vejlede i jordemoderkonsultation med anvendelse af eksempelvis billeder eller fantom til at illustrere metoden. Det er tænkeligt, at denne måde at vejlede på kan give kvinden den største forståelse af, hvordan hun skal anvende perinealmassage, men at der kan være andre problematikker forbundet med denne.
En mulig problematik kan være, at kvinden vil opleve det som grænse-‐
overskridende. Det samme kan gøre sig gældende for hendes partner, hvis han deltager i jordemoderkonsultationen. Det er tilmed muligt, at en sådan vejledning kan virke afseksualiserende og bidrage til, at barnefaderen ikke længere kan se kvinden som et seksuelt væsen (Jordemoderforeningen 2011), og dermed have en betydning for parrets sexliv.
En anden problematik kan være, at vejledningen er for tidskrævende i forhold til de organisatoriske rammer, som jordemoderen skal arbejde inden for i konsultationen. Det er vores kliniske erfaring, at det kan være udfordrende at nå at give al den information, som jordemoderen ifølge lovgivning er forpligtet til (VEJ nr 151 af 08/08/2001). Tilmed skal jordemoderen ifølge “Anbefalinger for svangreomsorgen” (Sundhedsstyrelsen 2013) tilpasse jordemoderkonsultationens indhold til den enkelte gravide og hendes behov, der ligeledes kan være udfordrende for jordemoderen i kraft af den organisation, som hun er en del af. Det kan således være udfordrende organisatorisk for jordemoderen at give adækvat vejledning i perinealmassage, da jordemoderen først skal vurdere, om kvinden har behov for metoden og dernæst vejlede heri. Desuden vil en sådan vejledning om perinealmassage i jordemoderkonsultation ikke være omkostningsfri.
Vejledningen vil muligvis være mindre omkostningsfuld, hvis den er del af fødselsforberedelsen, men det vil stride imod overbevisningen om, at
perinealmassage skal anbefales ud fra et individuelt behov, og at metoden knytter sig til et intimt emne.
7.2.4 BEHOV FOR PERINEALMASSAGE
[Heidi]
I den metodekritiske analyse når vi frem til, at evidensen for effekten af perinealmassage er moderat ekstern valid, hvorfor vi ikke udelukkende på baggrund af evidensen kan anbefale metoden til danske gravide. Dog er vi med fokusgruppen nået frem til, at kvinder, der frygter at briste, kan have et behov for selv at gøre en indsats i graviditeten for at forebygge bristninger. Således kan vi udlede, at perinealmassage kan anbefales til kvinder, der frygter at briste eller til andre gravide med behov for metoden til eksempelvis at forberede sig på fødslen og opnå en større kropsbevidsthed.
7.3 KRITISK REFLEKSION OVER EGET PROJEKT
[Heidi & Cecilie]
I følgende afsnit vil vi kritisk reflektere over vores metodiske valg og brug af teori og empiri i projektet.
I projektet ønskede vi at afdække, hvad evidensen er for perinealmassage i graviditeten som en profylaktisk metode mod bristninger, til formålet anvendte vi Cochrane reviewet “Antenatal perineal massage for reducing perineal trauma”
(Beckmann & Stock 2013). For projektets validitet havde det været bedre med en nyere undersøgelse fra Danmark.
Herudover ville vi i projektet undersøge, hvordan danske gravide kvinder forholder sig til perinealmassage og muligheden for at briste under fødslen. Til formålet valgte vi at genere egen empiri i form af en fokusgruppe med gravide, da vi ikke kunne finde nogen forskning omhandlende dette. Alle deltagere i fokusgruppen frygtede bristninger. En forklaring på dette kunne være, at vi i vores rekruttering, på baggrund af vores for-‐forståelse om, at gravide frygter at briste, inviterede til interview om bristninger og herunder de tanker, kvinder måtte have om emnet. Emnet var således på forhånd defineret, og dermed er der risiko for, at andre bekymringer ikke blev udtrykt, hvorfor bristninger kom til at fylde mere end de eventuelt ville have gjort. Dette begrundet med, at de der deltog kan have haft
en særlig interesse for emnet og dermed ikke er repræsentativ for den generelle danske fødepopulation. Grundet projektets tidsramme har vi været begrænset i forhold til kun at kunne afholde én fokusgruppe. Derfor har vi naturligt ikke kunne opnå datamætning, hvorfor vores fokusgruppe ikke kan benyttes som generel viden, men derimod en viden om, hvordan fire gravide kvinder forholder sig til perinealmassage og muligheden for at briste under fødslen. Således kan resultaterne af fokusgruppen kun give en forestilling om, hvordan kvinder forholder sig.
I analysen med den hermeneutiske spiral ender eksemplet med, at kvinden får en forståelse ud fra information om perinealmassage. Vi er bevidste om, at udviklingen af kvindens forståelse ikke stopper her. Hendes forståelse vil forsat ændre sig, eksempelvis når hun har prøvet perinealmassage. Derfor kan det kritiseres, at vi i kraft af projektets tidsmæssige begrænsning ikke har haft mulighed for lave en opfølgning på, hvordan kvinderne fra fokusgruppen forholder sig til perinealmassage efter at have afprøvet metoden.
8.0 KONKLUSION
På baggrund Cochrane reviewet, “Antenatal perineal massage for reducing perineal trauma” (Beckmann & Stock 2013) kan vi konkludere, at der ikke er overbevisende evidens for effekt af perinealmassage mod bristninger, dog synes metoden at kunne reducere andelen af kvinder, som får suturkrævende bristninger. Resultatet er dog ikke direkte overførbart til dansk praksis.
I projektet belyses det med fokusgruppen, at kvinder forholder sig forskelligt til muligheden for at briste under fødslen, og at et stort antal kvinder frygter at briste.
Kvinder begrunder deres frygt forskelligt med eksempelvis frygt for lemlæstelse og et forandret selvbillede og sexliv. Ligeledes udleder vi af fokusgruppen, at kvinder, der frygter at briste under fødslen, har forskelligt behov for vejledning i forhold til bristninger. Jordemoderen kan med ydmyghed i dialog opnå en forståelse af kvinden og hendes behov. Med denne forståelse kan jordemoderen tilpasse hendes vejledning, i forhold til bristninger, til den enkelte kvindens behov.
Tilmed finder vi, at nogle kvinder, med en frygt for at briste, har et behov for faktuel information om bristninger og forebyggelse samt behov for, i graviditeten, selv at gøre en forebyggende indsats mod bristninger. Til en kvinde med dette behov, kan jordemoderen vejlede i perinealmassage. Kvinder, der frygter at briste, er ambivalente overfor anvendelsen af perinealmassage, men finder i deres frygt for at briste motivation for at anvende metoden.
Konklusionen på projektet er, at jordemoderens vejledning, i forhold til bristninger, skal tilpasses kvindens individuelle behov. Jordemoderen kan i konsultationen vejlede kvinden, der frygter at briste under fødslen, i perinealmassage. Jordemoderen kan ikke love kvinden, at metoden har en forebyggende effekt mod bristninger. Derimod kan jordemoderen fortælle kvinden, at noget tyder på, at perinealmassage kan nedbringe risikoen for at briste under fødslen, og at metoden muligvis vil kunne reducere kvindens frygt og dermed give hende noget ro.
Vi erkender, at vi med projektet ikke på samme måde kan konkludere på, hvordan jordemoderen skal vejlede kvinden, der ikke frygter at briste, i forhold til
bristninger. Dog er det muligt at denne kvinde ikke har et behov for den samme vejledning som kvinden, der frygter at briste.
9.0 PERSPEKTIVERING
I indledningen gjorde vi opmærksom på, at der i de seneste år er to fødesteder i Danmark, der har ændret deres retningslinje i forhold til anlæggelse af episiotomi (Obstetrik og Gynækologi, OUH 2014b; Gynækologisk-‐obstetrisk afdeling G, Herlev Hospital 2013). Således kan jordemoderen i følge disse retningslinjer anlægge episiotomi på en stramt, hvidt eller cikatricielt perineum som en forebyggende indsats mod anal sphincterruptur. Det er muligt, at disse retningslinjer vil kunne medføre en øget episiotomifrekvens i forsøg på at mindske frekvensen af anal sphincterruptur.
I projektet finder vi ud af, at perinealmassage synes at have en forebyggende effekt primært mod episiotomi. Således kan perinealmassage muligvis få en større relevans på de fødesteder, hvor episiotomifrekvensen potentielt øges i kraft af procedureændringen. Her vil perinealmassage muligvis kunne forebygge episiotomi, som anlægges på indikation stor risiko for anal sphincterruptur, der viser sig som et stramt, hvidt eller cikatricielt perineum.
I fald flere fødesteder i Danmark ændrer deres retningslinje, således at jordemoderen må anlægge episiotomi på den nye indikation, er danske gravide i større risiko for at få anlagt en episiotomi under fødslen. En sådan udvikling i dansk praksis kan danne grundlag for, at yderligere forskning om effekten af perinealmassage bliver mere relevant. Således kan udviklingen og ny forskning skabe argument for en generel anbefaling af perinealmassage til danske gravide.
DSOG (2011:4-‐5) anbefaler fortsat ikke at anlægge episiotomi som forebyggende mod anal sphincterruptur, hvorfor udviklingen angående anlæggelse af episiotomi er usikker. I fald episiotomifrekvensen ikke øges, vil perinealmassage stadig have en mulig relevans i dansk praksis herunder i jordemoderkonsultationen jævnfør projektets resultater.
LITTERATURLISTE
Baby.dk, 2011. Gode råd mod bristninger? Tilgængelig på:
http://www.baby.dk/debat/87853pi1/foedsel/gode-‐raad-‐mod-‐bristninger-‐.aspx Aflæst: [031114]
Bertelsen, A., Gohr, C. 2006, Den gode fødsel. En antropologisk undersøgelse af fødselsfortællingen, Museum Tusculanums Forlag, København.
Beckmann, M., Stock, O. 2013, ”Antenatal perineal massage for reducing perineal trauma”, The Cochrane Library 2013, nr. 4.
Birkler, J. 2009, Videnskabsteori -‐ en grundbog, Munksgaard Danmark, København.
DSOG 2011, Sphincterruptur ved vaginal fødsel: behandling og opfølgning.
Tilgængelig på: http://www.dsog.dk/hindsgavl/Sphincterruptur%20-‐
%20Sidste%20II-‐%20Endelige%20guideline%20august%202011.pdf Aflæst: [211014]
Halkier, B. 2008, Fokusgrupper, 2. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C.
Jakobsen, M. 2011, Fokusgrupper for begyndere -‐ en praktisk håndbog, Frydenlund, Frederiksberg C.
Jordemoderforeningen 2010, Etiske Retningslinjer for Jordemødre. Tilgængelig på http://www.jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Fag___Forskning/Etiske_retning slinjer/Etiske_Retningslinjer_2010.pdf Aflæst: [211014]
Jordemoderforeningen 2011, Graviditet og sex. Tilgængelig på:
http://www.jordemoderforeningen.dk/aktuelt/nyhedsbrev-‐for-‐
gravide/singlevisning/artikel/graviditet-‐og-‐sex/ Aflæst: [121214]
Jordemoderforeningen 2012a, Sådan kan bristninger i mellemkødet forebygges.
Tilgængelig på: http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-‐for-‐
jordemoedre/singlevisning/artikel/dette-‐er-‐en-‐overskrift/ Aflæst:[211014]
Jordemoderforeningen 2012b, Frygt forlænger fødslen. Tilgængelig på:
http://www.jordemoderforeningen.dk/nyhedsbreve/nyhedsbreve/nyhedsbrev-‐
for-‐gravide/nyhedsbrev-‐nr-‐5-‐juli-‐2012/frygt-‐forlaenger-‐foedslen/ Aflæst:
[031114]
Juul, S. 2011, Epidemiologi og evidens, Munksgaard Danmark, København.
Kjeldset, A. 2012, ”Fokus på sphincterruptur”, Tidsskrift for Jordemødre 2012, nr. 2, s. 13-‐18.
Kjeldset, A. 2014a, ”Max én procent rupturer”, Tidsskrift for Jordemødre 2014, nr. 1, s. 30.
Kjeldset, A. 2014b, “Når de kan i Norge så kan vi også”, Tidsskrift for Jordemødre 2014, nr. 1, s. 28.
Kjeldset, A. 2014c, ”Det stressede foster”, Tidsskrift for Jordemødre 2014, nr. 5, s.
33.
Labrecque, M., Eason, E., Marcoux, S. 2011, ”Women's views on the practice of prenatal perineal massage”, British Journal of Obstetrics and Gynaecology 2001, vol.
108, s. 499-‐504.
Min-‐mave.dk 2008, Bange for at briste! Tilgængelig på: http://www.min-‐
mave.dk/debat/foraeldregrupper/2008/bange-‐briste.htm Aflæst: [211014]
Min-‐mave.dk 2009, At briste under fødsel? Tilgængelig på: http://www.min-‐
mave.dk/debat/foraeldregrupper/2009/briste-‐under-‐foedsel.htm Aflæst:
[031114]
Min-‐mave.dk (2010): At briste / gå i stykker. Tilgængelig på: http://www.min-‐
mave.dk/debat/foraeldregrupper/2010/briste-‐gaa-‐stykker.htm Aflæst: [031114]
Gynækologisk-‐obstetrisk afdeling G, Herlev Hospital 2013, Instruks, Episiotomi.
Tilgængelig på:
http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://v ip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X3EB33096D1B5 CB01C1257A11006955E8&dbpath=/VIP/Redaktoer/150211.nsf/&windowwidth
=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g Aflæst: [221014]
Obstetrik og Gynækologi, OUH 2014a, Instruks, Accouchement (standardhåndtering – forebyggelse af perinealbristninger). Tilgængelig på:
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/ Aflæst: [221014]
Obstetrik og Gynækologi, OUH 2014b, Instruks, Episiotomi. Tilgængelig på:
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/ Aflæst: [151214]
Pedersen, F., Frich, M. 2013, ”Danske kvinder får trist topplacering”, Berlingske 26/12/13. Tilgængelig på: http://www.b.dk/nationalt/danske-‐kvinder-‐faar-‐trist-‐
topplacering Aflæst: [031114]
Rieper, O., Hansen, H. 2007, Metodedebatten om evidens, AKF Forlaget, København.
Tilgængelig på:
http://www.kora.dk/media/272233/udgivelser_2007_pdf_metodedebat_evidens.
pdf Aflæst: [271014]
Schroll, J., Moustgaard, R., Gøtzsche, P. 2011, ”Dealing with substantial
heterogeneity in Cochrane reviews. Cross-‐sectionel study”, BMC Medical Research Methodology 2011. Tilgængelig på: http://www.biomedcentral.com/1471-‐
2288/11/22 Aflæst: [161114]
Statens Serum Institut 2010, Kvalitetsindikatorer fødsler 2010. Tilgængelig på:
http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registre%20og%20kliniske%20databaser/
De%20nationale%20sundhedsregistre/Graviditet%20fodsler%20born/Fodselsre gister/Kvalitetsindikatorer%20fodsler%202010.aspx Aflæst: [031114]
Statens Serum Institut 2013, Sygehusfødsler og komplikationer. Tilgængelig på:
http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsvaesenet%20i%20tal/Specifikke
%20omraader/Fodsler%20og%20aborter/Fodsler%20og%20komplikationer.asp x Aflæst: [211014]
Stressforeningen 2014, Angst og Stress. Tilgængelig på:
http://www.stressforeningen.dk/om-‐stress/stressformer/angst-‐a-‐stress Aflæst:
[031114]
Sundhed.dk 2013, Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler -‐ Årsrapport 2013.
Tilgængelig på: https://www.sundhed.dk/content/cms/66/4666_dkf-‐
%C3%A5rsrapport-‐2012_2013_final.pdf Aflæst: [081214]
Sundhedsstyrelsen 2013, Anbefalinger for svangreomsorgen, 2. udgave, Komiteen for Sundhedsoplysningen, København.
Sørensen, J., Ottesen, B., Weber. 2011, Ars Parendi -‐ håndgreb og akut behandling ved fødsler, Munksgaard, København.
Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.. VEJ nr 151 af 08/08/2001, kap. 5
BILAGSFORTEGNELSE
BILAG 1 -‐ SØGEPROTOKOL
Studie nr. Navn Hold Dato
Jm11S105 Cecilie Henriksen Jm11S 23/10
Jm10S103 Heidi Jensen Jm11S 23/10
Jordemoderfaglig problemstilling:
Det er vores kliniske erfaring, at gravide kvinder frygter muligheden for at briste under fødslen. Det samme afspejler indlæg på diverse forums på internettet. I følge
“Etiske Retningslinjer for Jordemødre” (Jordemoderforeningen 2010:5), har jordemoderen pligt til at holde sin viden ajour for, at hun kan betrygge kvinden og imødekomme hendes behov. Vi mener, derfor at jordemoderen skal være bevidst om, hvordan kvinden forholder sig til muligheden for at briste under fødslen.
Således jordemoderen i hendes vejledning i forhold til bristninger kan imødekomme kvindens behov. Jordemoderforeningen foreslår kvinder at udøve perinealmassage i graviditeten for muligvis at kunne forbygge bristninger. Det er muligt, at jordemoderen med viden om perinealmassage kan imødekomme kvindens behov.
Problemformulering:
Hvad er evidensen for massage af perineum i graviditeten som en profylaktisk metode mod perineale bristninger hos førstegangsfødende? Hvordan forholder den gravide kvinde sig til metoden samt muligheden for at briste under fødslen, og hvordan kan jordemoderen vejlede hende i graviditeten i forhold til bristninger?
Søgeord/emneord:
Søgeord Synonym (er) Oversættelse til
fremmedsprog
Mellemkød Perineum Perineum
Væv Tissue
