Forsøgene 1942-45

Forsøg Dled grønfoderafgrøder

Ved Fr. HEIeK og JENS SANDFÆR

542. beretning fra Statens Forsøgsvirksom.hed i Plantekultur Beretningen omfatter resultaterne fra to forsøgsserier med grønfoderafgrøder, der er gennemført på statens forsøgsstationer ved Jyndevad, Lundgaard og StU(u,gaard i henholdsvis årene 1942-45 og 1945-55. Den sidste forsøgsserie blev også gennem- ført ved Borris. Et sammendrag af resultaterne fra den første forsøgsserie er tidligere offentliggjort i 413. meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

Beretningen er udarbejdet af forstander Fr. Heick og assistent .lens Sandfær, St.

Jyndevad.

Forstanderne ved Statms Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

INDDELING AF STOFFET

Side 1. Indledning ... " 377 2. Forsøgene 1942-45.

a. Forsøgsplan og gennemførelse ... . . . .. 378

b. Udbyttet af 1. afgrøde ... 381

c. Udbyttet af 2. afgrøde ... , 383

d. Samlet udbytte og oversigt ... 387

3. Forsøgene 1945-55. a. Forsøgsplan og gennemførelse ... 388

b. Udbyttet af grønfoder. . . .. . .. 392

c. Eftervirkningen af grønfoderafgrøderne ., 397 d. Samlet udbytte og oversigt ... 401

Indledning

I 1899~1905 blev der på en række af statens forsøgsstationer gennemført forsøg med forskellige vårsædsblandinger til stald- foder af havre, byg, ærter, ,'ikker og hestebønner jævnsides med de nævnte bælgplanter i renbestand. Resultaterne af disse forsøg er meddelt i 66. beretning fra Statens ForsøgsViirksomhed i Plante- kultur (Tidsskrift for Planteavl 19: 421-452. 1912). Efter af- slutningen ruf disse forsøg blev der i årene 1906~11 udført for- søg med forskellige blandinger af vintersæd og vinterært, sand- vikke og vinterfodervikker efterfulgt af en anden afgrøde sået

377

i forsommeren efter høstn~ngen af blandsæden. Som anden af- grøde blev prøvet turnips, gul sennep, sølvboghvedeblanding og vikkehavreblanding. Der blev således bjærget to afgrøder samme sommer. Vinterblandsæden kan imidlertid kun sås efter en af- grøde, der kan fjernes tidligt, hvorfor man højest kan gå til 3 afgrøder i to år. Vinterblandsæden kaldes derfor også ofte for en

»mellemafgrøde«. Resultaterne fra disse forsøg, der er offenUig- gjort i 204. beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plante- kultur (Tidsskrift for Planteavl 33: 149-19,6. 1927), viste, at på den lermuldede jord gav rug i renbestand og vikkeblandin- gerne omtrent samme tørstofudbytte. Forsøgene blev kun gen- nemført på en enkelt sandjordslokalitet, Askov sandmark, og her gav bælgsædsblandingerne betydeligt større udbytte end rug.

KvælstofudbyUet var i forsøgene højest i bælgsædsblandingerne.

Af de prøvede bælgplanter var sandvikken den mest vinterfaste.

Turnips gav det største udbytte af de anvendte efter9Jfgrøder.

Med det formål på sandjord at få udbyttet af en blanding af rug

+

sandvikke sammenlignet med udbyttet af en kløvergræs- mark blev nye forsøg anlagt i 1942. Fremkomsten af den biUer- stoffri lupin gjorde det naturligt her at afprøve denne som efter- afgrøde. Efter afslutningen af disse forsøg i 1945 blev en ny forsøgsrække med forskellige grønfoderafgrøder påbegyndt, idet man ønskede at sammenligne udbytte og eftervirkning af hen- holdsvis 1. og 2. års kløvergræs, lupin og vikke-rug. Disse forsøg blev afsluttet med høst 1955.

Forsøgene 1942-45

FORS0GSPLAN OG GEN~EMFØRELSE

Forsøgene blev gennemført på let sandjord ved Jyndevad, Lund- gaard og Studsgaard efter følgende plan:

378

1. afgrøde.

a. Rødkløver - rajgræs.

b. Rødkløver - rajgræs.

c. Rundbælg - agerhejre.

d. 60 kg sandvikke

+

50 kg rug.

e. 120 kg sandvikke

+

50 kg rug.

f. 60 kg sandvikke

+

50 kg rug

+

20 kg Hal. rajgræs.

2. afgrøde.

Hødkløver - rajgræs.

Lupiner, 160 kg pr. ha.

Lupiner, 160 kg pr. ha.

Lupiner, 160 kg pr. ha.

140 kg lupiner

+

20 kg serradel.

140 kg lupiner

+

40 kg vårvikke.

For at lette jordbearbejdningen blev forsøget delt i to afdelinger omfattende henholdsvis forsøgsleddene a, b, c og d, e, f. Parcel- størrelsen har i de fleste af forsøgene været omkring 50 m², og der har været 4-6 fællesparceller.

I forsøgsled a og b er der anvendt følgende frøblanding i kg pr. ha: () kg tidlig rødkløver, 6 kg halvsildig rødkløver, 4 kg italiensk rajgræs og 4 kg alm. rajgræs, og i forsøgsled c: 15 kg rund'bælg og 6 kg agerhejre. Som dæksæd er der anvendt havre.

I afdelingen med forsøgsleddene d, e og f blev der også i ud- lægsåret dyrket havre. Efter høstningen af havren blev vinter- vikken sået omkring 20. august på tværs af agerretningen, og ca. en måned senere blev rugen sået på langs af arealet. Den senere såtid og ret tynde udsæd af rug blev anvendt for at rugen ikke skulle komme til at dominere i blandingerne, idet rugen nærmest var tænkt at skulle virke som støtte, »ærteris«, for vikkeafgrøden. Så- og høstdato for de enkelte forsøg fremgår af tabel l.

Tabel 1. Så- og høstdatoer

--.---~---,---.---

Dato for såning Dato for slæt

- - - - . - - - - -0_-rødkløv~~ - - - ^{- - I} ru~bæ~~II--,--- vl'j'ke t rug ^'1 1UPi- - - - ,'kl' lupmer

_ _ _ . • _E~ _ L_J 2~ I ..:~~._'J ,e.ru~ _ . _ _ _ Jyndevad

- - - , " - ----_. ---~_._----~---- . - - _._-

I I

I

I I

1\)42--43 ... ^20/8 22/9 22/ G1

I

1~/6 '(/10- 16/62 '/10

1943--44, . ^o 21/S 181e '"/s ^{2"/S l3IHl} -- 2" /s I

"lio 1944-45 .. , 29/8

27/

9 2l/B

I

^1'/6

^15/8 I

^{lO/lO 13/0 21~19}

! __ I. ^I

- - - ^.. - - - - -

Lundgaard

I _i ^I

1942-43 ... 2'/S 22/9 2/7 17/6

I

^{16/S 13/10}

1943-44 ...

J

^{28/S 18/U}

^I

^{29/ 6 19/6}

^I

^{29 .~ ! -}

1944-45 .. , n/s 26/9 _I

'/7

^{IO!G 23/ S 16/10}

- ,

17/6

I

13jlO 19/6 23/10 Olj6

I "/10

Studsgaard

- - - 1942-43 .. , ^28/8

I

^{5/10 I I 11/6 9/6 24/9 I -}

1943-44 ... ^~ I ^~

I

2G/ G 8j6 2/S ! ^sO/9

1944-45 ... 6/e

I '.l/lO _I - 2°/6 ^~ I ^{. -}

ti

:6

24/9

13/6 ¹²1¹⁰

2°/6

-

I

1. Lupiner ef fer rundbælg sået den os /6.

2. Rundbælg høstet den 27/6.

379

Tabel 2. Nedbør i mm

-- ___ l

%Obv;.-I Ma:~sl A~~I M~t~~l~Uli ⁱ Au~~i se~~l okt.I~~l[

Jyndevad

Norm~l 2381 41 44--;---4-0--c1-55~c---61-90----C1--n--4-c1~7-4--c-

1943 .. I 202 25 34 49 45 192 31

1944 .. I ²¹⁷ 1 41 30 30 70 ~103 ^II '8'~51 ^{1 120}

79 30

750 668 073 874

HJ45 _. i 324 30 50 85 I 55 87

42 79

Gen~

^{l 248 I 32 I 42 I 55 I 57 I 71 I 103 I 81 I 50 738}

---~--~----~--~----~----~- -~~-

Lundgaard (Askov)

1944. . 279 42 29 05 9:3

1945. . 380 20 ii3 92 90

72 49 33 08

96 160 36 116

73 44 148 70

79 35 51 70

734 710 776 959

~9_0:;~

^..

^a.l

^Il

~~i ~~ !~

^III

j~

^II

~~

---;-~~---

Gens. . I 308 I 27 ^I 41 I 63 I 83 I 50 I 104 I 87 I 52 815 Studsgaard

---~~--- - -- ,--~-;---,---

r ^{fffa:l I H~}

^II

^{E 1!1} ~~ t~ ~r

194ii..:. ___ 1 360 29 I _4 __

4--,~7_3

__ c_1_29 _ _ 154 Gens ..

I

293

I

32

I

41

I

00

I

90 ! 88

I- 9:3 71 81 739

I 148 44 56 724

I 25 187 67 827

I 138 iil 74 1052

---c---

I

104

I

94

I

66 808

- - - ' - - - -

Høstningen aif 1. afgrøde er i for'søgene sket omkring midten af juni, og 2. afgrøde er sået snarest derefter. 2. afgrøde omfat- ter i forsøgsled a såvel 2. som 3. slæt i de tilfælde, hvor der har været afgrøde til en sådan. Lupinerne er som oftest blevet bjær- get i oktober måned.

Gødskningen har varieret noget fra forsøg til forsøg, men har oftest været 200--300 kg 40 % kaligødning og 0-200 kg superfosfat eller anden fosforgødning.

Vækstforholdene i de tre forsøgsår har været ret gunstige.

Overvintringen wf vintersæden har i alle årene været god. I tabel 2 er der givet en oversigt over nedbørens størrelse og fordeling på de tre forsøgssteder. Opgørelsen af årsnedbøren følger ikke kalenderåret, men omfatter perioden 1/11--31/10, idet nedbøren i perioden november--februar er opgivet samlet, som den uden for vækstperioden faldende nedbør. Nedbørens mængde og for- deling har også været ret god i de tre år. I 1943 var der en kort- varig tørkeperiode i begyndelsen af juli, der i hvert fald ved

380

Studsgaard gav tørkesymptomer på planterne. I 1944 var ned- børen ret sparsOlu i juli~august ved Lundgaard og Studsgaard.

Ved J yndevad yar nedbøren i juli af normal størrelse,hvorfor den manglende nedbør i august ikke mærkedes så stærkt her.

I 1945 var vandforsyningen god.

UDBYTTET AF L AFGRØDE

Rødkløver-rllndbælgafdelingen. I tabel 3 er meddelt udbyttet af 1. afgrøde .i grønt, tørstof og råprotein i de enkelte forsøg.

Tabel 3. Udbyttet af 1. afgrøde i grønt, tørstof og råpmtein

I Forsøgs·

I

År

sted

a Rødkl.- rajgræs

1945 286

- - - _ . _ - - - - - -- ' , - - - - -

Rø:kl.·1

Hun~blg.. Vi~ke-

rajgræs agerhejre rug hkg grønt pr. ha 201

198 288

224 153 302

162 159 183

e Vikke·

rug

159 156 187

f Vikke·rug

·rajgræs

139 143 178 Jyndevad 1 1943 1 211 1

I

-

^{1944 209}

Gens, ' , , --;-1--23-5~--:I--2-29---'-.~2'-2-6--'--I-6-8--'---1'-6'7--

i

~1-53-

L-U-n-d-gd-·--7--i~-:-! ^I Hi ^I m ^I li: ^I m ⁱ m ^-I lil

Gen-s-._, _. '--c--

I

254 ---1--;52

127 1 T-

ir,-7--1 ' 1 5 6 - ' - 1 4 8 -

,,",;gd. I !r~ ^I l!: ^I il! ^{I ~:g I} lffm- ^~~~

Gens ....

- - - ' - - - - -I 218 I 228 1681 I 275 I 275 271

1945 53.2

hkg tørstof pr. ha 55.4

39.6 53.6

55.9 30.1 49.3

39.3 31.4 :l7.0

B8.3 BO.4 34.6

36.3 29.7 33.5 Jyndevad ^1\

i ~!~ I !t::

G-;n~.-.-

.. -

-+1-4-9-.5- 49.5 : 45_1 35.9 34.4 I 33.2

~----~~--~---;---~---7----

Lundgd.

i

¹⁹⁴³

I

49.0 45.9 I 53.9 21.9 25.8 1 21.3

I 1944 40.6 39.8 32.8 29.3 23.2 24.8

1945 1 68.0 76.5 63.Q 37.9 36.3 33.9

Gen~~1 ^l

^{52.. 54.1}

^l

^49.9

^I

^{29.7 28.4}

^l

^26.7

1945 46.4 48.7 52.8 38.2 42.7

42.6 39.4 39.5 Studsgd. ^II

~ ~!~ --;-I-~-~-:~-'I-~-~'-': . -1-

²

:-1 ^{!t~ ~~::} I

G_e~s~ ^{... - -} -+1-4-3-.4-1c--4-3.-⁴-+-1-3-3-.S-^t

-+I-.-.

-4~-.~6~==1 -_ -4-2-.~-_-_+-1 =~4-0-.5-

Tabel 3. (fortsat) Forsøgs- År

sted

a b c d

Rødkl.- Rødkl.- Rundblg.- Vikke- e

Vikke- Vikke-rug

- - - -

Jyndevad

Gens ....

rajgræs rajgræs agerhejre rug rug -rajgræs kg råprotein pr. ha

i~!~

^I

~~!

^I

~~:

^I

~~~

^I

~i~ ~H

^{I 472 500 544}

1 728 1 747 1 624 1 562 546 1 505

---~--T----~---~'---~--

Lundgd. 1943

l

600 1 536

l

647

I

427 5,16 I 368 523 771

1944 675

I

637 513

I

564 466

1945 1 1148 1234 I 1071 843 828

Gens ....

f - I

⁸⁰⁸

I

80-2----1''----7-4-4----'-1-6-11 610

I

⁵⁵⁴

-St-ud-S-gd-'-+1-19-4-3~1--3-75-~I---36-5--+I---~1--9-51--~--99-0--+1--9-69

i~1: ~~~ ~!~ I ~~~

¹

~~~ ~~~ ^I ~ig

Gens.. .. ----+1--6-50--+-1 -6-5-1---+--1 --5i01--r~ 814 839 -,'1

1

--8-28-

- - - ' - - - '

l. Rundbælgudlægget mislykkedes ved Studsgaard 1943. De anførte gennemsnitstal er omregnede i forhold til udbyttet af rødkløver-rajgræs, der har været med i alle årene.

Rundbælgudlægget mislykkedes ved Studsgaard i 1943, så der blev kun 8 forsøg, hvor dette var med. Foretager man i disse forsøg en sammenligning af udbyttet af rødkløver-rajgræs, for- søgsled a og b, med rundhælg-agerhejre, forsøgsled c, får man følgende gennemsnitstal:

Rødkløv er- Hundbælg - rajgræ s agerhejre hkg grønt pr. ha ... . 251 239 hkg tørstof pr. ha,.. ... . 50.8 45.1

% tørstof ... . 20.2 18.9 kg rå protein pr. ha ... . 776 668

% råprotein i tørstof. ... . 15.3 14.8

% bælgplanter i afgrøden ... . 80 63

Rundbælgblandingen har givet et noget lavere udbytte end rød- kløverblandingen. Rundbælgen anses for at være meget nøj som og tørkeresistent, og det må ved vurderingen af ovennævnte ud- byttet al tages i betragtning, at der ikke i nogen af de tre forsøgs- år var forsommertørke af betydning. Det er dog tvivlsomt, om

382

rundhælg har nogen berettigelse i dyrkningen selv på mager sandjord, når kalknings- og gødskningsforholdene er i orden.

I 6 af de 8 forsøg er der blevet udført hotanisk analyse af afgrøden, og som det fremgår af ovenstående opstilling er bælg- planterprocenten lavest i rundbælgblandingen, hvilket sikkert dels beror på rundbælgens noget langsomme udvikling i foråret og dels på agerhejrens ret hurtige og robuste vækst.

Vikke-rugafdelingen. Forsøgsleddene med de tre forskeUige vintervikkeblandinger, d, e, f, blev gennemført i alle årene på de tre forsøgssteder. Det gennemsnitlige udbytte af de tre blan- dinger li de ni forsøg blev følgende:

60 kg sandvikke 50 kg rug hkg grønt pr. ha... . . . 200 hkg tørstof pr. ha ... .

% tørstof ... . kg råprotein pr. ha ... .

% råprotein i tørstof. ... .

% bælgplanter i afgrøden ..

% rug

% græs

II li

)) i}

35.7 17.9 662 18.5 83 17

Udsæd i kg pr. ha

60 kg sandvikke 120 kg sandvikke 50 kg rug

50 kg rug 199 34.9 17 .•

665 19.1 81 19

20 kg itaL rajgr.

191 33.5 17.5 629 18.8 77 15 8

Udhyttet af de tre blandinger er på det nærmeste ens. Det har ikke øget udbyttet at gå op fra 60 til 120 kg vintervikke i ud- sæden, og heller ikke bælgplanteproeenten i afgrøden er blevet øget.

Efter forsøgene her er 60 kg sandvikke pr. ha tilstrækkelig.

20 kg ilal. rajgræs i udsæden har g'ivet 8 % græs i afgrøden og omtrent samme udbytte som de to andre blandinger, hvorfor en sådan iblanding næppe vil være af betydning.

UDBYTTET AF 2. AFGRØDE

Rødkløver-rundbælgafdelingen. I tabel 4 er meddelt udbyttet i grønt, tørstof og råprotein af 2. afgrøde i de enkelte forsøg. I afdelingen med kløvergræs, forsøgsled a, b, e, blev udbyttet af lupin som efterafgrøde sammenlignet med udbyttet af 2.

+

evt.

Tabel 4. Udbytlet af 2. afgrøde i grønt, tørstof og råprofein

Forsøgs- sted

1 a

l

^b

I -

e

-!

^{d I E' f}

Ar ^l' R~dkl.- Lupiner 'I- Lupiner l Lupiner Lupiner- Lupiner-

rajgræs ,serradel vikke

- - - - - - -- - - ' - - - ' - - -

hkg grønt pr. ha

-Jy-nd~-va-d-11-9-4-3 '1--69---1,----8-91--;-1 --2-1-6--- II~ II 381 338

1944 I 105 232 I 327 :145 327 323

194;) I IHl I 771 1 250

i

^{300 285 284}

---1----+-,---'----...,1---+1---;1---'---

Gens.. . . \IR ! 133 264 _ 345 331 315

, - - - ' - - - - -

Lundgd, 11943 I 165 ^II 220 262 1 3_00_1 239

Hl44 I la 178 I 288 301 291

1945 176 139 234 293 300

. - . - ---7---'---~---'c_-

223 259 294 Gens ....

I

118

I

¹⁷⁹

I

~6_1_1 298 1 _2_7_7_-,-_259

StUdsg~l:-ll-(~!! 1--~g-i--:-II--~6-1~--:-,I,:-

^{273 1}

~f~' - ^I ~~~ ~;~

1945

I

^{827 411 486 834}

I

^{347 327}

G~n-s.-. -.. - ----'1--18-4---'--1 -3-6-3--+-1 -4-1-1-' --:-1--3-59--1'---3-50---'--3-23-

- - _ . - - -

hkg tørstof pr. ha

.Tyndevad 1943

I

^{18.4 1 11.71 II 25.5 II 48.6}

i

^{48.1 46.7}

1944 I 28.8 32.4 45.4 46.3 42.4 42.7

1945 34.7 12.1' - 28.4 :14.7 \ 80.7 I :13.9 Ge~-; :-. -. ---:-',--27-.-3

-'C_! -

i8.-;1~---~--1:---4-0.-4

-r

^-;1.-1-

L-u-n-d-g-d-.

-:-'-~~-!-~-!--2~-::

^I

~~::

^III

~~:~ ^I ~~:~

ⁱ

~~::

^II

~~:~

_ _ _ _ _ 1_94_5._1 _4_2_,3_-.:, _ _ 1_5_.3_-+--_23_,_2 _~_2_8_.4_,,-1 _2_9_.7_-,--_30_,9 I 26,3 20,9

I

^{29.5 J 33.4}

I

^30.,

I

^32.6

Gens ... ,

38.8

38.~

47,1 Studsgd.

1~!! I-~~::I ~i::

^{II 33.7}

l' ^~~::

^Il

^~~:~

^II

1945 I 60.5 51.s 61.2 49.0 50.1

Gen-s.-.. :- --·--'-I--3-g-.1---'-1-4-3-,s--:-1-4-9-,S-2--'-1-4-6-.9-1 45.9 1 41.4

' - - - ' - - - - -

kg råprotein pr. ha

----~--~---.----~---~--~---~----

.Tyndevad [1948

I

^{366 [2111 445 ,I 722 I i75 764}

1944 _ 509 614 I 823 715 l 686 n I

1945 16tH

I

2211

I

490 ) 594

I

512 553

----~----'---~'---

G;n~:-- - 1 - -5 W I 349 I 586 I 677 1 _{'--_ _ _} 658 c _ _ _ _ 683 _

L~ndgd·-I 1943 - I -553--[1 -·439 ·-1 531 1 5 64

99

2, I' 481 712

1944 il2 436 620 627 668

1945! 739 338 531 520 559 603

---~---~---~~--~,---:---~----

G_,e_n_s_ .. _,._.~ ____ ~ _~[ _ _ 4_04 _ _ 1 _ _ 5_6_1 _

I __

5_87 __ ._1'----_5_56 __ -'---_6_6_1_

Tabel 4. (fortsat)

- - - , - - - - , - - 1 ^--~- - - - - - - - - - - - Forsøgs-

sted Ar I

Rø~kl.-

_rajgræs ^I

Lu~ner

Studsgd. 1943 1944 1945 723

I

458

I I

393 - - - 1 - - - ; - - - -

691 634 1043 78\l Gens.. .. I 52:'>

_ _ _ ~ _ _ _ _ _ _ L _ _ _ _'_

1. Stærkt angreb af lupinfluer.

c Lupiner

632 1228 875²

d Lupiner

756

e ·f

Lupiner- Lupiner- serradel vikke

740 741

2. Runbælgudlægget mislykkedes ved Studsgaard 1943. De anførte gennemsnitstal for lupiner efter rundbælg er omregnede i forhold til udb)1tet af lupiner efter rød- kløver, der har været med i alle årene.

3. slæt af rødkløverblandingen. Det gennemsnitlige udbytte i denneafdeIing i de 8 forsøg, hyor rundbælgblandingen var med"

blev følgende:

2.

+

evI. 3. slæt Lupiner efter Lupiner efter af rødkløver - rødkløver - rundbælg -

rajgræs rajgræs agerhejre

hkg grønt pr. ha ... 137 201 292

hkg tørstof » ^}}

...

31.0 25.3 35.3

% tørstof. ... 22.6 12.6 12.1

100 f. e. pr. ha ... 25.8 16.9 2il.5

kg råprotein pr. ha ... 506 492 663

% råprotein i tørstof. ... 16.3 19.4 18.8

Det ret lave udbytte af lupiner efter rødkløver,blandingen beror i nogen grad på, at der i dette forsøgsled i flere af forsøgene var et ret stærkt angreb af lupinfluer. Dette gjorde sig især gældende ved Jyndevad og Lundgaard. Ved Studsgaard var det kun til- fældet i 1,945, og da kun i mindre omfang. Angreb af lupinfluer i sentsåede lupiner er ret almindelig, og i forsøgene her var an- grebet værst i lupinerne, der blev såede i den ompløjede kløver-, græsmark. ner kan sandsynligvis bødes en del på følgerne af el sådant angreb ved at blande vårvikke og -serradel i lupinudsæden, ligesom en bekæmpelse af lupinfluerne med kemiske midler ved' såningen af lupinerne om sommeren bør overvejes.

På de lette sandjorder bliver udbyttet af 2. slæt i kløver- græsmarken ofte ret dårligt, idet en tørkeperiode om sommeren ikke sjældent standser væksten, så den senere på sommeren

385

l de mere regn rige måneder har svært ved rigtig at komme igang igen. UdbyttetaUene fra Lundgaard 1944 belyser dette forhold.

Efter en ret god 1. slæt i kløvergræs svigtede udbyttet i kløver- græsmarken resten af sommeren på grund af en tørkeperiode i juli. Lupinerne, der blev sået midt i juni i en ompløjet græs- mark, gav derimod et ret godt udbytte. I hkg tørstof pr. ha blev der høstet ·6,9 og 20,8 i henholdsvis 2. slæt af kløvergræs og lu- piner.

I gennemsnit af forsøgene her er der imidlertid ikke opnået nogen forøgelse af udbyttet ved at erstatte 2. slæt i kløvergræs- marken med en lUlpinafgrøde. Selv ikke ved Studsgaard, hvor skadedyrsangreb ikke har ,influeret på udbyttetallene, er der tale om nogen forøgelse af udbyttet. I gennemsnit af de tre forsøg er der ved Studsgaard høstet 39,1 og 43,8 hkg tørstof pr. ha i hen- holdsvis 2. slæt i kløvergræs og lupiner. Tages der hensyn ^til den større foderværdi af tørstoffet fra kløvergræs er udbyttet størst i kløvergræs. Forsøgene her opfordrer ikke til, når der ved 1. slæt er en god kløverbestand, at tage besværet og omkostningerne ved en lupinafgrøde i stedet for 2. slæt af kløvergræs. Forsøgene har kun været gennemført i tre år, så en bedømmelse af udbytte- sikkerheden af de forskellige afgrøder fra år til år er ikke mulig.

I de tre forsøgsår var der kun i 1944 tale om tørke i sommer- månederne.

Blandingen af rundbælg-agerhejre kan kun give een slæt, og forsøgene viser, at man her med fordel kan tage en lupin afgrøde

som 2. afgrøde.

Vikke-rugafdelingen. I de tre forsøgs led med vintervikkeblandin- gerne blev der også anvendt lupin som efterafgrøde uden eller med iblanding af henholdsvis serradel og vårvikke. I gennemsnit af de 9 forsøg blev der opnået følgende udbytte:

160 kg lupiner hkg grønt pr. ha. . . 334 hkg tørstof pr. ha.. . .. . . 41.2

'0/0 tørstof. . . 12.:1

kg råproteiu pr. ha. . . 673 '% råprotein i tørstof. . . 16.3

Udsæd kg pr. ha 140 kg lupiner

20 kg serradel 319 39.0 12.2 651 16.7

140 kg lupiner 40 kg vårvikke

299 38.4 12.8 695 13.1

Udbyttet af tørstof i de tre blandinger er af samme størrelses- orden. Lupin i renbestand har i gennemsnit af forsøgene givet det højeste udbytte. Vårvikken, der er meget proteinrig, har hævet blandingens indhold af protein lidt.

SAMLET UDBYTTE OG OVERSIGT

I tabel 5 er der givet en oversigt over det gennemsnitlige udbytte, der er opnået i de enkelte forsøgsled. Som det fremgår af tabel-

Tabel 5. Samlet udbytte af 1. og 2. afgrøde Gennemsnit af alle forsøg

L afgrøde Hødkløver- rajgræs 2. afgrøde do.

1. afgrøde 236 2. afgrøde 133

1

Rødkløver- Rundbælg-160 kg vikke rajgræs agerhejre 50 kg rug lupiner lupiner I lupiner

hkg grønt pr. ha

120kgVikkel60kgvikke 50 kg' , I 50 kg rug

• lUg 120 kg rajgr.

lupiner- \ lupiner- serradel , vårvikke

236 225

222

312 ²⁰⁰ 334 319 199

I

299 ¹⁹¹ - - - ; - - - ; ' - - - ; - - - 7 - - - ; - - - -

laIt_. _.. . 369 461 534 534 518 I 490

---~----~----~---~---~---~---

1. afgrøde 2. afgrøde laIt ...

48.5 30.9 79.4

49.0 27.8 76.8

hkg tørstof pr. ha 42.9 37.5 80.4

35.7 41.2 76.9

34.9 39.0 73.9

--n::-

I

n.9

- - - - ' - - - -- - - ' - - - ' - - - -

kg råprotein pr. ha

- - - -- - - - - 1. afgrøde

2. afgrøde Ialt ...

72H 500

1229

733 514 1247

626 674 1300 100 Le. pr. bal

662 673 1335

665 651 1316

629

695 1324 ---.---^---^{- -- - - - - -}

1. afgrøde

I

^{40.4 40_8 35.8 25.5 24.9 23.9}

2. afgrøde

I

2_5_.8_-;-__ 1_8_.5_-7 __ 2_5_.0_~ __ 2_7_.5 _ __:_--2-6.-O-~--25-._6 __

laIt. . . .. ^I 66.2 59.3 60.8 53.0 50.9 49.5

--~---~----~----~---~---

1. Der er regnet med følgende -antal kg tørstof til 1 f.e. af de forskellige afgrøder:

rødkllJver- og rundbælgbtanding 1.2. vikke-rugblandingerne 1.4 og af lupin og lu- pinblandingerne 1.5. (Jvf. L. Hansen- Larsen: Håndbog i Kvægets Avl, Fodring og Pleje. 2. udg. 1942).

387

len, er der opnået omtrent samme totale tørstofudbytte pr. areal- enhed ved de forskellige benyttelsesmåder. Da imidlertid tørstof- fet fra de forskellige afgrøder er af forskellig foderværdi, er der for at give et bedre sammenligningsgrundlag nederst i tabellen foretaget en omregning af tørstoffet til f.e.

Det største udbytte i f.e. er, som det ses i tabellen, høstet i kløvergræsmarken. Under klimatiske forhold som i de pågældende forsøgsår og under forudsætning af en god kløverbestand vil der ikke selv på let sandjord være nogen grund NI at tage en lupin- afgrøde i stedet for 2. slæt i kløvergræsmarken. Har man imidler- tid en græsmark, som efter bedømmelse så sent som i juni måned ikke skønnes at ville giye en rimelig afgrøde resten af sommeren, vil den med fordel kunne ompløjes og tilsås med lupiner, som til forsikring mod lupinflueangreb eventuelt iblandes vårvikke eller serradel. Man vil her med nogenlunde sikkerhed kunne regne med en god ensileringsafgrøde i oktober.

En 1. afgrøde af rundbælg-agerhejre efterfulgt af en efter- afgrøde af lupiner har i forsøgene givet lidt lavere udbytte end kløvergræsmarken med de 2 slæt. Dersom man på grund af dår- lig jordbonitet eller på grund af angreb af rødkløver ål må erstatte rødkløveren med rundbælg i sædskiftet, bør der altid tages en efterafgrøde af lupin for at få en rimelig årsafgrøde på marken.

Vintervikkeblandingerne efterfulgt af lupiner har bonitets- forholdene taget i betragtning givet gode afgrøder, og også her gælder det, at hvor der af en eller anden grund er vanskeligheder med rødkløver, kan der byttes til en sådan afgrøde. Ligeledes vil en kløvergræsmark, hvor bestanden allerede i efteråret viser sig at være for dårlig, med fordel kunne ompløjes og erstattes af en afgrøde med vintervikke

+

rug efterfulgt af lupiner til ens,ilering.

Forsøgene 1945-55

FORS0GSPLAN OG GENNEMFØRELSE Forsøgene blev gennemført på let sandjord ved Jyndevad, Lund- gaard og Studsgaard og på god sandjord ved Borris efter følgende I)lan:

388

Forsøgsled a b c 1. år. ..

2. » 3. ^}) 4. ^}) 5. » ...

6. »

Vårsæd Kartofler Rug med udlæg 1. års kl.græs

Kartofler Rug med udlæg 1. års kl.græs 2. » »

Varsæd Kartoller Rug Lupin Rodfrugt i hveranden gentagelse og vårsæd i resten Rodfrugt i hele forsøgsarealet

d Vårsæd Kartofler Rug

Vikke-rug

+

lupin

Formålet med forsøget var en sammenligning af udbyttet og eftervirkningen af følgende fire grønfoderafgrøder :

1. 1. års kløvergræs 2. 2. års kløvergræs 3. Lupin til grønhøstning

4. Vikke-rugblanding efterfulgt af lupin til grønhøstning

Udbyttesammenligningen skete i 4. forsøgsår og bestemmelsen af eftervirkningen i 5. og 6. forsøgsår, som det fremgår af oven- stående plan. Den betydelige variation, der er i vækstbetingel- serne - ikke mindst i nedbørens mængde og fordeling - fra år til år, gjorde det nødvendigt, at udbyttebestemmelsen i 1. og 2.

års kløvergræs skete samme år. For at muliggøre dette, måtte udlægget sås ·i henholdsvis 3. og 2. forsøgsår. Herved indføres en variationsårsag i forsøget, idet vækstbetingelserne i udlægsåret bliver forskellige for de to forsøgsled, og dette vil influere på udbyttet. På den lette sandjord ved Jyndevad, Lundgaard og Studsgaard blev der anvendt rug som dæksæd for udlægget, idet dette måtte anses for det sikreste. På den noget bedre jord ved Borris blev der kun benyttet rug som dæksæd i det første forsøg.

I de følgende forsøg blev der derimod benyttet havre. Som for- frugt for kløverudlægget blev der ,i alle forsøgene anvendt kar- tofler. I forsøgsleddene c og d blev der til forJ[rugt for henholds- vis lupin og vikke-rug anvendt samme afgrøde, som benyttet til dæksæd for udlægget i forsøgsleddene a og b, d. v. s. havre ved Borris og rug på de tre andre forsøgsstationer. Ligeledes blev der også her i året forud igen dyrket kartofler. Som det fremgår af foranstående, har formålet med de tre første forsøgsår i det væ- sentlige været at tilvejebringe et så ensartet grundlag som mu- Hgt for sammenligningen af de forskellige grønfoderalfgrøder

4. og følgende forsøgsår. Da resultaterne fra forsøgene i de første tre år følgelig ikke har direkte værdi til belysning af forsøgets hovedspørgsmål, er de ikke meddelt i beretningen her. Ved hen- vendelse til Statens Planteavlskontor, Rolighedsvej 26, Køben- havn V, vil interesserede kunne få udleveret et duplikeret bilag med resnltaterne fra disse forsøg.

Forsøgene er gennemført som rækkeforsøg med 6 fællespar- celler

a

40-50 m2 • Ved Jyndevad og Borris er der gennemført 4, ved Studsgaard 5 og ved lJUndgaard 6 forsøg. Forsøgsled c har ikke været medtaget ved Jyndevad. Der er udført udbyttebestem- melse i alle afgrøder med bestemmelse af tørstof- og kvælstof- indhold. Ved Borris er der dog ikke blevet udført kvælstofbestem- meIse i afgrøden. I kløvergræs er der som oftest kun taget 2 slæt, men i de tilfælde, hvor der har været afgrøde til en 3. slæt, er også denne medtaget.

Gødningsplanen var i de første forsøgsår ret detailleret, men blev så ændret således, at hele forsøgsarealet hvert år blev gødet med 200 kg superfosfat og 200 kg 40 pet. kaligødning pr. ha.

Kartoflerne blev tilført 40 t staldgødning pr. ha. Salpetergødning blev ti}ført de forskellige afgrøder i følgende mængder pr. ha:

kartofler 300 kg, rug 300 kg, vårsæd 200 kg og til rodfrugt i 5. og 6. forsøgsår 600 kg.

I tabel 6 er der givet en oversigt over nedbørens mængde og fordeling i de enkelte år på de fire forsøgssteder. net gælder her som ;-ed tahel 2, at opgørelsen af årsnedbøren ikke følger kaI en-

Tabel 6. Nedbør i mm

I KOY

~

^{I II 1 I-}

^I

^{1 1- - 1 I Hele}

I·reb;.

^{~farts I April Maj Juni}

l

^{Juli Aug. Sept. Okt. år!'l}

Jyndevad

-;\J-or-m-a-I-:!-2-3-8-:--4-1---;-44-'46- 5 5 - - n - T 94 74 79 750

] 947 .. I 62 ^I 62 45 18 41 94 ^I 7 :n 23 389

] 948. . 30\) I 23 41 26 21 9:3 1141 1:)5 109 848

1949. . 150 l 26 76 85 41 84 66 :l6 65 629

1950. . 21:)1 43 55 26 50 112 122 148 64 901

1951. . 300, 64 77 70 49 44 84 73 23 784

1952. . 290 ¹ 38 44 ⁽⁾⁴ 81 76 128 l3\) 127 ¹ 987

1953. . 185 4:1 i 51 85 26 77 118 67 41 693

----+---c---+--~----;---- ---;---;-- 2:16 I 41 l 53 55 50 80 100 I 92 L~~J

_

⁷⁷⁰

Gens. .

390

Tabe) 6. (forlsat) - - , - - ;

__ ,J1~c;;.-1

^Marts

1 AprH 1

^Maj

1 Juni I Juli 1 Aug. I sept.1

^Okt.

1 ~:~~

Lundgaard (Askov)

Normal 253) 40i-43-~56 76 96

I

⁷⁸

1947 , , 83 50 45 7 45 105 4 44

1948, , 310 14 47 13 50 91 130 108

1949, , 217 33 62 40 41 34 99 81

1950. . 271 50 62 24 46 162 157 192

1951. , 337 59 100 64 27 55 139 35

1952. . 380 37, 49 33 85 88 144 119

1953, . 172 26 57 78 34 156 125 77

1954 .. ,201 44 36 39 83 110 139 163

G

l~e.5n~s-,·

^-,'

1-"21~~2

_I 346

7 41 94 I 46 22 52 88

u ----+---5-2 f48l~I' -8-6 -+---10-8----7-1108

Normal l' 25 1947. . 11 1948,.

I

34 1949.,

I

²²

1950,. 30 1951,. ;~3

1952 .. ' 33 1953 .. I 15

4 ^I 1 O 4 4 O 8 1

42 51 - 30 40 54 38 20 39

I

⁴³ 39 ⁴⁵ 1

I

35 24

53 30

66 31

I

78 29

30 21

I

50 I

66

29 52

Studsgaard

I

⁵² 54 ⁷⁶ 94

I

⁹² 4 45 ⁷⁸

I ^{44 117}

77 123

27 51 102 62

66 115 110 145

! ^{30 35 140 63} 46 106 138 115

I 60 I

143 126 I

69

I 61 121 121 189

I

I

81 25 68 102 93 26 124 57 142 72 76

85 24 82 135 55 17 170 47 1954,. I' 238 139

Gen_s, . 2 6 3 1_~~5_1 3_7 _1_~_1_9~ ¹⁰¹

I

⁸⁰

- - - ' - -

103 Borris

768 408 831 709 1057 842 1059 782 957 641 827

767 423 812 714 932 776 1002 732 989 821

Normal

I

1947 ..

1948 ..

1949, , 11150 ..

1951 ..

1952. , 1953 ..

234 I 36 I 40 104

319 16 29 27 278 158

I

39 34

10 48

40

I

⁴⁹

4 56

25 55

70 I 93

I

⁸⁰

I

82 I 724

63 11 41

I ^{26 378}

70 I 59 1

'0'

^{I 82 769}

7 15 47 38 28 50 71 57 121 594

7

I

38 64 34 78 120 103 166 78 978

1 70 64

I ^{40 22}

48 122 51 14 702

34 15 21 31 ^I 89 120

1

109 130 827

I

I 22 46

I 62 44

! 128 133 63 44 700

Gens .. 241 I 32

I

⁴¹

I

³⁹

I

⁶⁰

I

⁷⁶

I

^{90 I 92 I 71}

I

⁷⁴¹

deråret, men omfatter perioden 1/11-31/10, idet nedbøren i månederne november-februar er opgivet samlet, som den uden for vækstperioden faldende nedbør. ^Af de pågældende forsøgsår gør især 1947 sig bemærket med udpræget dårlige vækstbetin- gelser. Vinteren 1946-47 var hård og nedbøren lå langt under normalen især i maj og august.

391

Ved Jyndevad udv,intrede rugen i vinteren 1946-47. Efter 0111-

pløjning om foråret blev der sået lupiner og heri udlæg i forsøgs- leddene a og b. Af hensyn til udlægget blev lupinerne afhugget flere gange i sommerens løb.

UDBYTTET AF GRØNFODER

I tabel 7 er meddelt udbyttet i grønt og tørstof af de forskellige grønfoderafgrøder i de enkelte år på de fire forsøgssteder, og i tabel 8 er der givet en oversigt over resultaterne.

Tabel 7. Udbyttet af de forskellige grønfoderafgrøder i grønt og tørstof

---~---~---

1

Vikke-ru~ ⁺

^{lupin _}

Forsøgs·

sted Ar

a 1. års kløver- græs

b 2. års I

k~~:e:-

¹

I

vikke~

_rug ^t· _lupin

Lupin

iall

hkg grønt pr. ha

:Tyndevad ^II 19481 92 68 --·---1-20-- 1 --281i 405

I 1949 340 307 272 91¹ :Isa

!

1950 I 236 154 70 208 278

. _ _ 1_1_9_5_1-:1 ___ 2_6_1 ____ 23~ __ -;--____ ---;-_ _ 1_53 __ --i-'-_ 19_1 __ -:--__ 3_4_4_

G~~.. ^{. . I 232 1 191 1 I 154 ___ 1 194 348}

---":---+---:---;---~--- - - - - - _ _ _ _ ^o Lundgd. '19481 172 ^[I 139

1

1949 I 478 253 ^I

1950 348 150

433 529 608 675 428 572

1953 531 344

107 192 92

1:~2

171 82 ,

317 2:17¹ 427 272 464 572

424 42\l 519 404 635 61i4

1951

I

293 252 ^II

1952 I 347 228 I

G;~i---1---3-6-2--i-I- 228

I

^{541 1 129} 1-'38:i-I-~

---":---;---~----~---T---

Studsgd.

l

1948 I t:-l4 I 98 I 512 95 312 ^II

II 1949 I :~10 263 216 91 300

1950 372 335 544 140 392 i

407 391 532

1951 I 205

I

197 ! 279

i

1952 I 221 174 346

I

---I---_i_' ---;.---;---i---:--- ' - - - -

Gens.... I _2_4_8_+-1 __ 2_1_3_,--1_3_7~ ^{__ ,-1 ___ 99} ___ --7-_30_3 __ 1_4~

Rorris ... 11948 352 281 527 1 246

1949 680 545 496 314

I 1950 467 427 456 186"

370 393 443 161

616 707 629 I 1951 485 381 ¹ 502 I 313³ 474

---.---'---~ --:~---+---

Gens .... i

I

496 ^I 409. 1'-_4_9_5 __ ^{--'-1 ___} 2_6_5 _~_ 607

392