jorden belyst ved hjælp af radioaktivt fosfor

Mekanisk jordbearbejdDings indflydelse

på superfosfats bevægelse

i

jorden belyst ved hjælp af radioaktivt fosfor

Ved A. DA~f KOFOED

S8.:t. beretning for Statens Forsøgsvirksom.hed i Plantekultur Det har hidtil været et åbent spørgsmål, i hvor stor udstrækning plante- næringsstofferne flyttes fra det ene sted til det andet under jordens be- arbejdning, og for at få klarhed over dette for markforsøget vigtige spørgs- mål, er der i 1958 gennemført 2 forsøg på statens forsøgsstation ved Askov, hvor superfosfatets bevægelse som følge af jordbearhcjdning er søgt belyst ved hjælp af radioaktivt fosfor. Målcmetoderne er planlagt med bistand af mag. scient. C. G. Lamm, Lyngby. Det danske Gødnings-Kompagni har leveret det radioaktive superfosfat. Beretningen er udarbejdet af forstander A. Dam Kofoed.

Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur

Almindelige bemærkninger

Spørgsmålet om i hvilket omfang næringsstofferne flyttes ved jordens bearbejdning med plov og harve har ofte været diskuteret, uden at man hidtil har haft særlig gode muligheder for at trænge nærmere ind i dette problem. Dette er muligt nu ved anvendelse af radioaktive isotoper.

Ved hjælp af f. eks. radioaktivt superfosfat, som giver sig til kende gennem særlige analysemetoder, er man i stand til at konstatere, om noget af det radioaktive superfosfat under jord- behandlingen er flyttet fra det sted, det er givet, til et andeL

Problemet har især interesse i forbindelse med den teknik, der anvendes ved gennemførelse af f. eks. gødnings- og kalkforsøg., og det gælder i denne forbindelse navnlig spørgsmålet om værne- bælte'rnes størrelse i forhold til parcellerne.

Forsøgenes gennemførelse

På 3Xl0

=

30 m² blev der på Askov Lermark den 23. april 1958 udstrøet 3240 g radicaktivt superfcsfat svarende til 1080 kg

Udstrøning af radioaktivt superfosfat under be- skyttelse. Manden er iført hlyforklæde, blyhand-

sker og maske.

radioaktivtsuperfc'sfat pr. ha. Den 16. maj anlag.des et tilsvarende forsøg på Askcv Sandmark. Begge steder gennemførtes udstrø- ningen i godt vejr. Det radioaktive superfosfat havde en styrke på 0,25 me/g P. 1 C

=

Curie angiver den mængde af isotopen, i hvilken 3,7 X 10¹⁰ atomer vil henfalde i løbet af det næste sekund.

Det udstrøede superfosfat var blandet med jcrd for at undgå superfosfatstøv, cg den person, der foretcg udstrøningen, var

286

under hele arbejdet behørigt beskyttet med blyforklæde, bly- handsker og maske, som det fremgår af hosstående billede.

Efter at det radioaktive superfosfat var ud strøet, blev det ned- fældet, først med trærive og derefter med havefræser. Formålet

Radioaktiviteten måles ved hjælp af monitor.

med denne for:anstaltning var at undgå, at traktorhjulene under første overkørsel skulle medbringe unormalt meget superfosfat.

Efter den lette nedbringning af det radioaktive superfosfat, påbegyndtes den egentlige jordbehandling af arealet. Denne be- stod i følgende og skulle svare til et års jordbehandling, idet man begyndte med behandling svarende til efterårsbehandling :

Harvning med multiplexharve Skrælpløjning (3 tommer)

2 gange harvning med stubkultivator

Fig. 1. Oversigt over udtagning af jordprøver, Askov Lermark. De enkelte linier angiver, hvor jordprøverne er udtaget.

Linierne afsættes.

288

Dybpløjning

Harvning med muUiplcxharvc Harvning med spidsharve

Derefter udtoges jordprøver efter følgende system, fig. 1.

Det i figuren skraverede område angiver det areal, 3 X 10

=

30 m², hvorpå der er udstrøet radioaktivt superfosfat. Linierne

Fig. 2. Oversigt over udtagning af jordprøver. Askov Sandmark.

viser, hvor jordprøverne er taget. Linien i midten af parcellen er betegnet med O og de henholidsvis nord og syd for liggende linier er N_{1 ,} N2 .... N9 og Sl' S2 .... S9'

I selve parcellen udtoges 3 jordprøver

a

15 stik efter 3 linier med 1 m afstand. En 1h m fra parcelgrænsen til hver side og der- efter med 1 m mellemrum mellem linierne udtoges yderligere 8 jordprøver i hver side til ialt 71h m fra parcelgrænsen. Efter denne metodik blev der udført »6 års« jordbehandling i løbet af 2 dage, og mellem »hvert års« behandling udtages jordprøver.

Samme fremgangsmåde anvendtes på Askov Sandmark, som det ses af fig. 2. De henholdsvis øst og vest for O-linien beliggende linier er her kaldt E og W.

Al jordbearbejdning er foretaget på tværs ad de linier, hvori jordprøverne er udtaget.

Analysemetode

På grundlag af en af mag.scient. C. G. Lamm angiven metode er jordprøverne undersøgt på Askov forsøgsstations laboratorium for indhold af radioaktivt superfosfat. Fremgangsmåden var følgende: De udtagne jordprøver blev tørret 'i 16 timer i tørre- skab ved 00° C. Efter tørring sigtedes de gennem en l mm sigte,

Geigertæller og bly tårn til højre med Geiger-Miillerrør.

og jorden fra hver enkelt prøve blev godt blandet. Derefter er måling af radioaktiviteten foretaget direkte på den tørrede jord, som var fyldt i en 15 mm ,dyb porcelænsdigel med en overflade på 100m^2• Efter at digelen var fyldt og 'efter let bankning med en glasp'ind til opnåelse af konstant rumfang, blev overfladen

»strøget af«. På hver jordprøve er udført 2-3 bestemmelser.

Målingerne blev foretaget i en Philips count scaler PW 4035 med Geiger-Muller rør, micavindue 27,8 mm (2,5-3,5 mg/cm^{2) .}

Forsøgsresultater

I de efterfølgende tabeller og grafiske fremstillinger er der gjort rede for de opnåede resultater.

ASKOV LERMARK

Tabel 1 viser målingerne fra Askov Lermark af cpm, (counts pr.

minute

=

tællerstød pr. minut) tilbageregnet til udbringsnings- dagen den 23. april og korrigeret for baggrund.

Tabel 1. Overslæbningsforsøg, Askov Lermark cpm tilbageregnet ^til udbringningsdatoen d. 23/4

ȁr{( 1. 2. 3. 4. 5. 6.

N •... 8 O 4 5

Ns··· . 11 7 3 16

N, ... 9 17 20 32

N •... 10 25 27 35

N5 • • • • • • • • 4 29 28 54 24 124

N •... 10 37 90 120 76 152

Ns··· . 89 202 220 254 173 330

N •.. ' ... 464 538 577 446 343 558

Nl··· . 938 1126 712 804 720 699

O ... 1111 1276 1009 1433 995 795 Sl ... 1144 643 1200 840 727 698

S2 ... 279 466 665 571 650 384

S3 ... 90 83 266 246 303 331

S •... 11 26 70 80 154 176

S5 ... 24 36 44 84 106

S •.... , , .. 13 25 46 38

S, ... 6 7 13 17

Ss ... 3 11 16

S9 ... 5 14 7

Sum ... 4140 4450 4936 4977 4387 4519

For ^32p er der regnet med 14,3 døgns halveringstid, og der er benyttet følgende formel ved korrektion for henfald:

antal døgn

K

=

2 halveringstid hvoraf cpm2 . K

=

cpm₁ K

=

omregningsfaktor for henfald

cpm₂

=

det målte antal cpm en tilfældig dato (måledagen)

CP'ill 1 = cpm en bestemt dato (udbringningsdagen)

Antal døgn

=

forskellen i døgn mellem cpm₂ og cpm_{1 •}

Det ses, at allerede efter »1. års« jordbehandling kan man med denne fintmærkende analysemetode finde radioaktiv fosforsyre på linierne N₅ og S4' d.v.s. 3% og 2% m fra parcelgrænsen. Pløje- retningen er første gang fra nord til syd og modsat næste gang med fortsat skiften. »2. år« er der også mod syd målt udslæbning 3% m fra parcelgrænsen. »3. år« finder man radioaktivt fosfor 7% m udenfor parcellen til begge sider. Dette genfindes de føl- gende »år«, og de udslæbte mængder udtrykt ved cpm er voksende.

Hvor meget superfosfat, der flyttes ved den mekaniske jord- behandling, ses i tabel 2. Her er gødnings fordelingen angivet i 0100.

Tabel 2. Overslæbningsforsøg, Askov Lermark

Gødningsfordelingen i promille beregnet på grundlag af cpm

»Åf« L 2. 3. 4. 5. 6.

N •... 2 1 1

NB··· . 2 1 4

Nt··· . 2 3 5 7

Ns··· . 2 5 6 8

No .. ·.··· . 1 7 6 11 5 27

N4 ••••••• • 2 8 18 24 17 34

N3 • • • • • • • • 22 45 45 51 39 73

N •... 112 121 117 90 78 123

Nl··· . 227 253 144 162 164 155

O ... 268 287 204 288 227 176

Sl ... 276 144 243 169 166 154

S •... 67 105 135 115 148 85

S3 ... 22 19 54 49 69 73

S4 ... 3 6 14 16 35 39

Ss ... 5 7 9 19 23

S6 ... 3 5 11 8

S, ... 3 4

S8 ... 3 4

S •... 3 2

Sum ... 1000 1000 1000 1000 1000 1000

Dc i tabel 2 anførte tal er beregnet på grundlag af tabel 1 så- ledes, at det samlede antal cpm ialt for alle prøver det enkelte

»år« sættes til 1000, og cpm i de enkelte prøver hvert enkelt år 292

er derefter omregnet i forhold hertil. Man får således udtrykt, hvor mange ^%0 afsuperfosfatmængden, der er slæbt ud i for- skellig afstand fra parcellen.

Det ses, at efter »1. år« er 67 til 112 %0 af den tilførte super- fosfatmængde genfundet 1h m fra parcelgrænsen, -stigende med

»årcne« efter jordbearbejdningens intensitet. Efter »6. års« jord- bearbejdning finder man 73 %0 af den tilførte fosformængde i en

afstand af l Y2 m fra parcelgrænsen og 23-27 ^%0 3¹h m fra par- celgrænsen. Dette forhold illustreres tydeligt i figur 3.

Ud slæbningen de enkelte »år« fremgår af søjlerne. Det ved den punkterede linie indrammede areal omfattcr de 3 X 10

=

^{30 m2,}

hvorpå der er givet radioakHv gødning, ialt 1080 kg pr. ha. Ved prøveudtagningen er arealet delt i 3 lige store dele, der hver har fået en trediedel af gødningen. Derfor angives højden af ordi- naten med 3331/3 %0.

I de »år«, hvor der er pløjet fra nord til syd, finder man mest fosforsyre i den sydlige halvdel af arealet og modsat, hvor der er pløjet fra syd til nord. Det ses, at efter »6. år« kan lidt mere end halvdelen af den udstrøede gødning som følge af jordbear- bejdningen genfindes udenfor det areal, hvor den blev givet.

I nedenstående opstilling illustreres udslæbningen i forhold til en naboparcel med 1 m værncbælte.

Askov Lermark Gødningsfordeling i %0

Gødet Gødet parcel Nabo-

»Ar« parcel +1m parceller

værneparcel

1. ... 771 950 50

2 ... 684 !l10 90

3 ... 591 843 157

4 ... 619 824 176

5 ... 557 783 217

6 ... 485 693 307

Efter et »års« jordbehandling er der 771 %0 af den oprindeligt tilførte mængde superfosfat tilbage på den gødede parcel. I den gødede parcel

+

værneparc'el på 1 m findes de 950 %0, medens

t.:I

;e.

Gødningsfordelingen i 0/00 beregnet på

gl'undlag af cpm 333 300

200

100

333 300

200

100

N

f~~----

N S N S

3 år ^!i år

-

^~.

--1 [-···--1

, ,

:

,

~

S N

4 ar S N S

6 år

50 ^0/00 er slæbt ud i naboparcellerne, her, hvor det drejer sig om lerjord. Ud slæbningen stiger med jordbehandlingen. Efter »6. år«

er kun halvdelen af den på parcellen tilførte mængde superfosfat tilbage, hvor den blev udstrøet. Regnes værneparcellcn med, fin- des godt ^2/3 af superfosfatet i gødnings parcel

+

værneparcel og næsten ^i/s findes i naboparcellerne.

ASKOV SANDMARK

Resultatet af forsøget på Askov Sandmark ses i tabel 3 og 4 samt af fig. 4. Tabel 3 viser målingerne af cpm tilbageregnet til udbringningsdagen og korrigeret for baggrund efter den side 291 anførte formel.

Tabel 3. Overslæbningsforsøg, Askov Sandmark cpm tilbageregnet til udbringningsdatoen d. 16/5

»År« L

E ... . E •...

E7 • • • • • . . •• . . .

EG... 4

E... 9

E4 . • • • • • • • • . • • 28 Ea. ... 118

E.. ... 245

El' . . . 579

O... 586

Wi . . . • 340

w. .... ...

36

Wa .•..••••••• 7

W •... W ... .. W •... W7 • • • • • • • • • • • W8 • • • • • • • • . • . \V ... . Sum. . . .. ... .. 1952

2.

28 71 231 340 440 420 343 87 18 8

1986 3.

13 17 32 115 25:1 373 594 369 307 105 37 17 7 7

2246 4.

6 16 24 56 109 189 333 429 426 271 183 60 35 19 7 6

2169 5.

5 7 12 14 32 106 150 227 295 337 254 148 85 48 27 12

1759 6.

39 27 55 98 192 244 296 271 192 153 98 67 19 10 7

1768 7.

7 10 26 22 41 77 124 187 251 261 230 175 103 81 41 22 10 7 7 1682

Man kan meget let 'afgøre pløjeretningen ved at 'se på tallene.

Den han>1. år« været fm vest til øst· Man finder radio-aktivt super- 295

fosfat på linien E_{6 ,} hvilket vil slige 4:1h m fra den gødede parcel, medens man vest for ikke genfinder det radioaktive fosfor læn- gere borte end 1¹/2 m fra gødningsparcellen. Næste »år« med mod- sat pløjeretning er det radioaktive fosfor mod øst at finde på E_{4 ,} 2¹/2 m fra gødningsparcellen, medens det mod vest findes på W 5 eller 3¹12 m fra parcellen. Pløjeretningen kan følges også de næste »år«, og efter 7. »år« kan der påvises radioaktivt super- fosfat øst og vest for gødningsparcellen li en afstand af 7:1h m.

Dc ud slæbte mæn@der er angivet i %0 i tabel 4.

Tabel 4. Overslæbningsforsøg, Askov Sandmark Gødningsfordeling i promille beregnet på grundlag af cpm

»År«

E9 • . • • • • • • • • . •

Es··· . E7 • • • · · · • • • · • •

1.

Es. .. ... 2

E5 . . • • . • . • . . . . 5

E.. ... ... 14

Ea... 60

B.. . . 126

El' . . . 297

O... 300

Wl . . . 174

w. ...

18

\\T3 • • • • • • • • • • . 4

vv •...

W •...

Ws . . . . W7 • • • • • • • • • • •

W •...

\\Tg • • . • • • • • • • •

2.

14 36 116 171 222 211 173 44 9 4

3.

6 8 14 51 113 166 264 164 137 47 16 8 3 3

4.

3 7 11 26 50 87 154 198 196 125 84 28 16 9 3 3

5.

3 4 7 8 18 60 85 129 168 192 145

84 48 27 15 7

6.

22 15 31 55 109 138 167 153 109 87 55 38 11 6 4

7.

4 6 16 13 24 46 74 111 150 155 137 104 61 48 24 13 6 4 4 Sum... 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000

1. »år« er der mod øst fundet 126 0100 af det radioaktive super- fosfat :Ih m fra gødningsparcellen, mod vest kun 18 %0, 2. »år«

findes 116 %0 :Ih m fra gødningsparcellen mod øst og 173 %0 i samme afstand mod vest. Desto mere jorden bearbejdes, jo læn-

296

Godningsfordcli ngen i 0/00 beregnet på grundlag ar cpm

333 300

200

If~)

~~~~~~~~~.~~~~~~~~~

'"

333 300

200

100

w

f · u . . . ..."

i i

Jl

w w

51. 1" w

.... ,

Å

E _B, w

eår w

Fig. 4. Askov Sandmark. Udslæbning af superfosfat de enkelte år.

gere ude finder man radioaktivt superfosfat. Efter 7. »år« 4 0100 i hver side, 7% m fra gødningsparcellen.

Hele forholdet er vist i den grafiske fremstilling, fig. 4. Det ses meget tydeligt, hvordan det radioaktive superfosfat er flyttet sam- tidig med pløjningen. Det ses endvidere meget overskueligt af den sidste figur, der viser forholdet det 7. »år«, at der er mindre end halvdelen af det oprindeligt tilførte superfosfat tilbage på gød- ningspareellen.

Den ud slæbte mængde fremgår af nedenstående oversigt.

Askov Sandmark Gødninrgsfordeling i ^%0

Gødet Gødet parcel ~abo-

»Ar« parcel + l m parceller

værlleparcel

1. . . 771 915 85

:l ... ., .... 604 893 107

3 ... 565 778 222

4 ... 548 760 240

;)

...

505 718 282

6 ... 458 676 324

7 ... 442 657 343

Linien er den samme som på Lermarken, men ud slæbningen er endnu større. Efter 1. »år« er der 771 0100 Wbage i gødningspar- cellen af den oprindelligt ud strøede mængde. I gødningsparcel

+

værneparcel genfindes de 915⁰(00, medens 850100 er slæbt ud i naboparcellerne. For hvert »år« slæbes stadig mere ud, og efter 7. »år« er der kun 442 0100 tilbage i gødningsparcellen, 657 0100 i gødningspareel

+

værneparcel, medens der findes 3430100 i nabo- parcellerne.

Måling af radioaktiv fosfat i afgrøderne

Med henblik på at kontrollere de på grundlag af jordprøverne opnåede resultater, er der gennemført analyser af de afgrøder, der er vokset, hvor det radioaktive superfosfat er anvendt. I for- søget på Askov Lermark var der byg og på Sandrnarken kålroer.

298

Der er udtaget afgrødeprøver i hvert forsøg efter nøjagtig de samme linier som ,i fig. 1 'Og 2. Afgrødeprøverne i byg blev ud- taget d. 18. juli og i kålroer d. 7. juni og den relative mængde radioaktivt fosfor blev bestemt. Resultaterne af de gennemførte målinger på byg og kålroer ses .j tabel 5.

Tabel 5. U dslæbning af radioaktivt superfosfat belyst ved hjælp af fosforoptagelsen i byg og kålroer (gødningsfordelingen er beregnet i 0/00 på grundlag af cpm)

Askov Lermark Askov Sandmark

byg kålroer

?\ 9 . • • . . • • 4 E •... 8

N •... 6 Es··· . 11 X, .. ... . 8 E, ... 15

~6 . .... . 13 _{EG···· .} .. 21 No··· . 23 E •... 34 X •.. ... 42 E •... 51

N3 • • . . .. . 72 _{E3 ·} " ... ⁸⁰

N_{2 .} .... . 114 E2 · •

.

.... ⁸⁴

X, .... . . 164 _E" o • • • 104 O. ...

.

^{180 O} . . . .... 143 S, ... . 137 \\\ . .... ¹³² S2

... .

¹⁰³

""2 .

^{.... . 100}

S3 ^o • • • • • • 56 \\"3 . . .... 81

S. o • • • • • • 32 \\"

..

^{. .... 50}

S5

... .

^{16 \\",} . .... . 36

S6 ^o • • • • • • 10 W •. ... ²⁰

S,

...

8

"',

^{. . . .. . 15}

S8

... .

6 \V •. ... 9 S9

... .

6 W •....

.

. 6 Sum ... 1000 Sum. . .. 1000

Man finder her samme billede som vist på grundlag af jord- prøver. Det erindres, at der på Ler'1llarken med byg skal sammen- lignes med resultaterne af jordprøyerne for 6. »år« og for kål- roer på Sandmarken med 7. »år«.

Oversigt over resultaterne efter de to forskellige metoder er vist i figur 5. Den fuldt optrukne linie viser udslæbningen belyst

Gødningsfordelingen i 0/00 beregnet på

grundlag af cpm 333

300

200

---,

a a _ _ ,

i

Fig. 5. Byg, Askov Lermark. Udslæbning af radioaktivt superfosfat efter f)6

år« vist på grundlag af jordprøver og planternes optagelse af fosfor.

på grundlag af jordprøver, den punkterede linie viser den relative mængde radioaktivt fosfor, planterne under samme forhold har fundet. Efter »6. og 7. års« jordbehandling er jorden tilberedt til såning. Dette kan måske forklare lidt af den uoverensstem- melse, der er.

Når hensyn tages til de uundgåelige arbejdsfejl, må man sige, at de to kurver, bestemt på grundlag af uafhængige metoder, falder meget nær sammen.

Tilsvarende billede fra Sandmarken er vist j fig. 6. I linierne El og E₂ er planter og jordprøver ikke helt enige om den relative mængde af radioaktivt superfosfat, men helhedsbilledet angående udslæbningen er meget nær det samme, enten den ene eller den

300

Gødningsfordelingen i 0/00 beregnet på

grundlag af cprn 333 300

200

,.---, _,

Fig. 6. Kålroer, Askov Sandmark. Overslæbning af radioaktivt superfosfat efter» 7 år« vist på grundlag af jordprøver og planternes optagelse af fosfor.

anden metode bruges. JOl'dprøvemetoden er dog langt den nem- meste.

De anførte undersøgelser lider under den mangel, at det jo rent faktisk ikke er 6 eller 7 forskellige år, jordbearbejdningen har fundet sted i. Anvendelsen af radioaktivt superfosfat, der som tidligere omtalt har en halveringstid på 14,3 døgn, muliggør kun, at der arbejdes nogle få måneder med denne forbindelse.

Man får således ikke at vide, hvorvidt det ville være gået på samme måde, dersom klimafaktoren kom til at spille ind i for- bindelse med fosforsyrens fastlægning gennem årene.

For nu at søge at få et billede af udslæbningen, når også årene og planternes bortførsel er med, udtoges jordprøver til fosforsyre-

bestemmelse i det gamle forsøg på Askov Lermark i en parcel, hvor der siden 19'23 er givet 1 % kunstgødning og en naboparcel, hvor der fra 1935 kun er givet kvælstof og kali, men ingen fosfor- syre. Jordprøverne blev udtaget efter afsatte linier med 25 cm mellemrum. Resultaterne er vist i fig. 7.

Ft~---~---.--,Ft

3 ³

2 ²

6 4 2 o 2 4 6 8 10 12 m

Fig. 7. Overslæbning af fosforsyre i de gI. forsøg Ba. Askov Lermark, målt ved Ft.

Der ses et tydeligt fald i Ft i den fuldt kunstgødede parcel begyndende 3 m fra den grænse, hvortil begge parceller er gødet.

Ft i parcellen, 1% kunstgødning, er godt 3, men faIder til godt 1,5 på grænsen mellem de to parceller, og faldet fortsætter yder- ligere, indtil der nås et Ft på godt 1 i den fosfor manglende par- cel 2 m inde i parcellen.

Denne undersøgelse, hvor det er fosforsyretallet, der er udtryk for fosformængden i jorden, tyder ligeledes på, at der under jor- dens bearbejdning er sket en flytning af den tilførte fosforsyre.

302

OVERSIGT

På Askov Lermark og Askov Sandmark er der i 1958 gennem- ført 2 forsøg med radioaktivt superfosfat, med det formål at undersøge, i hvilken grad superfosfat flyttes med redskaberne under jordens behandling.

Forsøgene er gennemført på den måde, at der er udstrøet ra- dioaktivt superfosfat på 30 m² i en mængde, der svarer til 1080 kg pr. ha. Derefter er der foretaget, hvad der svarer Hl eet års normal jordbearbejdning på tværs af arealet, og jordprøver er udtaget for at måle udslæbningen. Denne fremgangsmåde er gen- nemført 6 gange (»år«) på Lermarken og 7 gange (»år«) på Sandrnarken. Jordbearbejdningen blev gennemført på 2 dage.

De opnåede resultater fra begge forsøg stemmer nøje overens.

Efter l »år« findes radioaktivt superfosfat på Askov Lermark 2%-3% ID udenfor den gødede parcel og på Askov Sandmark 11h-4% m fra gødningsparcellen. Efter 6 »års« jordbehandling på Askov Lermark og 7 »år« på Askov Sandmark, er der fundet radioaktivt superfosfat 7¹h m på hver side af gødningsparcellen.

De udslæbte mængder er ikke ubetydelige. Efter 1. »års« jord- behandling på Askov Lermark er der 771 Ofooaf den oprindeHgt tilførte mængde 'superfosfat tilbage på den gødede parcel. I den gødede parcel

+

værneparcel på l m findes de 950 %0, medens 50 °/00 er slæbt ud ,i naboparcellen. Efter 6 »år« er der kun 485 %0 af den på parcellen tilførte mængde superfosfat tilbage. Regnes værneparcellen med, findes 693 %0 superfosfat i gødningsparcel

+

værneparcel og 307 %0 findes i naboparcellen.

På Askov Sandmark fandtes efter 1. »år« ligeledes 771 %0 til- bage i gødningsparcellen af den oprindeligt udstrøede mængde. I gødningsparcel

+

værnebælte kunne genfindes 915 %0, medens 85 %0 er slæbt ud i naboparcellen. Efter 7 »år« er der kun 442 %0 tilbage i gødningsparcellen, 657 %0 findes i gødningsparcel

+

vær- neparcel, og 343 %0 er genfundet i naboparcellen.

De på grundlag af jOl'dprøver opnåede resultater er kontrol- leret gennem afgrødeanalyser. Der er udLagetafgrødeprøver af byg fra Askov Lermark og af kålroer fra Askov Sandmark. Af- grødeprøverne er udtaget i de samme linier som jordprøverne.

Såvel i byg som i kålroer er der fundet radioaktivt fosfor i samme

afstand og meget nær i samme relative mængder som fundet gennem jordprøverne.

Da en undersøgelse over udslæbning af radioakt,ivt superfosfat rent faktisk ikke kan gennemføres over en længere årrække som følge af det radioaktive superfosfats henfald, har man gennem denne undersøgelse ikke kunnet belyse, om de klimatiske for~

hold har betydning for fosforsyrens udslæbning i forbindelse med dens fastlægning.

Der er søgt udtryk for dette gennem udtagning af jordprøver i de gamle forsøg på As,kov. I naboparceller, hv{)raf den ene har fået fuld kunstgødning siden 1923 og den anden kun kvælstof og kali siden 1935, er der udtaget jordprøver til bestemmelse af fosforsyretal efter linier med 25 cm mellemrum. FosforsyrelalIel, der giver udtryk for jordens indhold af fosforsyre, er 3 i den fuldgødede parcel, men ,i den fuldgødede parcel 3 m fra grænsen mellem de 2 parceller begynder tallet at falde. Faldet hører ikke op på parcelgrænsen, men fortsætter 2 m ind i den ikke fosfor~

syregødede parcel. Denne undersøgelse tyder således også på, at der sker en ikke ubetydelig udslæbning af superfosfat med red~

skaberne.

Fra ældre kalkforsøg vidste man, at en sådan udslæbning fandt sted.

Et meget vigtigt spørgsmål i denne forbindelse er derefter, om den overslæbte gødning er fysiologisk aktiv eller borte set fra planternes synspunkt. Det er af betydning, at få svar på dette spørgsmål af 2 grunde.

1) Er den overslæbte gødning aktiv, må værneparcellerne gø~

res bredere. 2) Er den inaktiv, er der ingen eftervirkning.

Fortolkning af resultater fra forsøg med eengangsmængder må ses på baggrund af disse forhold.

SUMMARY

The aim o.f cxperiments was to investigate the extent to. which super- phosphate was shifted by the implements during cultivatio.n. Fo.r thi s purpose two experiments were carrie d o.ut at the Asko.V Research sta- tio.n in 1958 on clay lo.am and sandy lo.am respectively.

To. a plot 3 X 10 metres, superpho.sphate, at the rate o.f 1080 kg/ha and Iabeled to 0,25 roe 32p pr. g of phospho.rus, was given by hand. It

30'4

wa's worked in to the upper layer of the soil by help of hand rake and garden tiller.

WOl"k equal to one yeal"'s nOl"mal cultivation was now carrie d out across the are a and soil samples taken, this procedure replicated 6 times for the clay loam al"ea and 7 times for the sandy loam area.

CuItivations and soil sampling were finished in two days.

One year's normal cultivation consisted the treatments, folIowing each other, this way: Spring-tooth harrow, ploughing (3 in. deep), double harrow (two times), ploughing (6 in. deep), spdng-tooth har- ro\v, spike-tooth harrow.

Figures 1 and 2 are illustrating the experimental area, the shaded parts have been dressed with superphosphate. The verticai lines, indi- cated by the letters N, S, E and W, the distance between each heing 1 meter, are the lines along which the soil samples were collected.

Soil samples wcre dryed, sieved and mixed, and smaller samples were counted directly with a G.M.-tube. Table 2 shows the results of the soil counting from the clay loam plot. Thc per mille radioactivity of the total, found after each "cultivation year" (år) is given as a func- lian of the distance from the centerline of the plot, and ih figure 3 these results are shown graphically. Correspondingly table 3 and figure 4 present the results from the sandy loam plot.

There was complete correlation between results from both experi- ments. After 1 "cultivatioll year" radioactive superphosphate was de- tected 2¹h-31h metres outside the treated area in the clay loam plot and 1112-4112 metres outside the treated are a in the sandy loam plot.

Arter 6 "years" cultivation in the plots with loamy and 7 "years" with sandy soU radioactive superphosphate was detected 7¹12 metres on either side of the treated areas.

Relatively large quantities of superphosphate were shifted. After 1 "years" cultivation in the clay plot 77,1 % of Isuperphosphate origi- nally applied remained in the dressed plot. 95 % was found in this plot plus the buffer are a whilst 5 % had been shifted into the adjacent plots. After 6 "eultivation years" only 48,5 % superphosphate was found in the plot originally treated 69,3 % in this plot plus the buffer area and 30,7 % was found in the adjaeent plots.

In the sandy soB plot (as with the clay plot) 77,1 % of the original superphosphate remained after 1 "eultivation year". 91,5 % was pre- sent in the treated plot plus buffer area whilst 8,5 % had been shifted to the adjacent plots. After 7 "cultivation years" only 44,2 % remained in the treated plot, 65,7 % in the treated plot plus buffer arca and 34,3 % was recorded in the adjacent plots.

The results obtained, on the basis of soiI samples, were check'ed by analyses of the growing crops. Crop s.amplcs of barley were tak en from the clay plot and of swedes from the sandy plot. The crop and soil samples were takcn from the same places within the experimental areas. Radioactive phosphorus was found in both harley and swedes

in the same relalive quantities as in the corresponding soil samples.

(Fig. 5 and 6).

Because of the short halflife af radioaetive phosphorus it was not possibie to carry out experimcnts over a number af years in ol'der to establish whether ar not climatic conditions had contributed to the shirting of phosphoric acid.

An attempt was made to establish this elimatic influence by taking soils samples from the alder experimcntal plots at Askov.

Samples for determination af the phosphorie acid content af the soil were taken in the two adjaeent plots in lines at distances af 25 cm.

One plot had been given rull dressings af fertiliser sinee 1923 (NPK) and the other (NK) had sinee 1935 reeeived only nitrogen and potas- sium. The phosphorie acid figure (which expresses the content of phosphoric acid in the soil) was 3 in the plot given complete dres- sings of fertilizer, however 3 metres from the borderline between the 2 plots but within the plot whieh had the full fertiliser treatment the figure began to fall. This fall did not stop at the borderline, but con- tinued for 2 metres into the plot whieh was not dressed with phos- phoric aciel fertiliser. This investigation indicated that implemenf.s move considerable quantities af superphosphate. (Fig. 7).

The conclusion to be elrawn must be that the accepted width af buffer areas in permanent trial plots should bc reconsidered and when interpreting rcsults af experiments with anc application af fertiliser il must be borne in mind that a large part af the fertiliser originally ap- pIied to a particular plot may have been moved e]sewhere over the years.

From older lime experiments we knew, that such a shift took place.

An imporlant question in this connection then is, i,f the shifkd fer- tiliser is physiologically active, or if it has disappeared se en from the point of view af the crop.

It is important to answer this question for 2 reasons.

1) Tf the shifted fertiliser is active, the buffer area must be wider.

2) Tf it is inaetive, there is no rcsidual effeet.

Exposition af results from experiments with one time dressing af high amounts fertiltser are to be seen in background af this facts.

306