Inspirationsgruppen om nyt filosofikum: Afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren

(1)

Inspirationsgruppen om nyt filosofikum: Afrapportering til uddannelses- og

forskningsministeren

Juni 2018

(2)

Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4

Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Forsidefoto Colourbox

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk publikation): 978-87-92572-90-5

(3)

Inspirationsgruppen om nyt

filosofikum: Afrapportering til uddannelses- og

forskningsministeren

(4)

Indhold

1. Indledning 5

2. Sammendrag af anbefalinger om nyt filosofikum 6 3. Filosofikum i historisk og internationalt perspektiv 9 4. Almen dannelse i de gymnasiale uddannelser 15 5. Baggrunden for forslaget om nyt filosofikum 19

6. Formål med nyt filosofikum 21

7. Indhold i nyt filosofikum 24

8. Indførelse og tilrettelæggelse af nyt filosofikum 27 9. Proces for den videre implementering af nyt filosofikum 33

Bilag 42

(5)

1. Indledning

Danske universitetsstuderende skal forberedes til fremtidens udfordringer med et solidt fundament af dannelse. Derfor nedsatte den tidligere uddannelses- og forskningsmini- ster Søren Pind i december 2017 en inspirationsgruppe om nyt filosofikum på universiteterne. Gruppen fik til opgave at undersøge, hvordan et nyt filosofikum kan indføres på de danske universiteter. Inspirationsgruppens opgavebeskrivelse er gengivet i bilag 1.

Inspirationsgruppen har i sit arbejde taget afsæt i grundige drøftelser af formålet med et nyt filosofikum. Det har været ledende for inspirationsgruppens arbejde med at defi- nere indholdet i dette nye studieelement. Ligeledes har formålsdrøftelserne kvalificeret inspirationsgruppens overvejelser om de modeller, der kan være for et nyt filosofikum, herunder relationen til Fagets videnskabsteori, placering, omfang, undervisnings- og eksamensformer samt proces for implementering.

På baggrund af en bred interesse for emnet har inspirationsgruppen blandt andet af- holdt en workshop, hvor deltagere fra universiteter mv. har givet input til arbejdet. Inspi- rationsgruppen har desuden fået udarbejdet to kortlægninger om henholdsvis Fagets videnskabsteori og filosofikum i udvalgte lande. Kortlægningerne offentliggøres sammen med denne rapport.

Rapporten udgør inspirationsgruppens anbefalinger til uddannelses- og forskningsmini- ster Tommy Ahlers. Inspirationsgruppens anbefaling er, at et nyt filosofikum har en klar eksistensberettigelse på universiteterne.

I lyset af fremtidens udfordringer er der behov for, at universitetet fremmer den studerendes nysgerrighed, refleksion og fordybelse, kritiske tænkning og dømmekraft. Der skal skabes et stærkt fundament for den studerendes udvikling som fagperson, menneske og borger. Et nyt filosofikum kan udgøre et sådant fundament.

Berit Eika, formand for inspirationsgruppen Hanne Leth Andersen

Stefan Hermann Per Øhrgaard Philip Binning

Nils Overgaard Andersen Rane Willerslev

Juni 2018

(6)

2. Sammendrag af

anbefalinger om nyt filosofikum

Forskellige tendenser i samfundet har aktualiseret diskussionen om dannelse på universiteterne. Den teknologiske udvikling med kunstig intelligens, store data, bioteknologi mv. forudsætter dyb faglighed, men stiller samtidig krav om helhedssyn, kritisk sans, kreativitet og etik. Tilsvarende giver demokratiske udfordringer anledning til overvejelser om det samfundsansvar, der følger med at tage en universitetsuddannelse.

På denne baggrund anbefaler inspirationsgruppen, at der etableres et nyt filosofikum på alle bacheloruddannelser på universiteterne i Danmark. Formålet er at udvikle den uni- versitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft. Med nyt filosofikum lægges et fundament for, at dan- nelse bliver et vandmærke i hele uddannelsen – og vel at mærke en akademisk dannelse, som bygger oven på den almene dannelse fra de gymnasiale uddannelser.

Nysgerrighed er den basale drivkraft, som skal understøtte, at den studerende vælger en engageret tilgang til det at være studerende. Kritisk tænkning er en kerneværdi i universitetsuddannelserne, som fordrer udsyn og åbenhed for andre perspektiver samt evne til at forholde sig kritisk til sig selv og egne metoder. Dømmekraft er afgørende for at kunne træffe sine egne valg og samtidig have respekt og medansvar for fælleskabet – både ud fra en etisk og en demokratisk synsvinkel.

Nyt filosofikum skal etableres som et nyt studieelement, som samtidig indoptager og nytænker det nuværende Fagets videnskabsteori.

Studieelementet opbygges af fælles, tværdisciplinære indholdselementer og af indholdselementer, som kan tones efter det pågældende fag. De fælles indholdselementer vil give mulighed for samarbejde om undervisningen på tværs af uddannelser, fakulteter og institutioner.

Konkret foreslås det, at der indgår seks indholdselementer i nyt filosofikum:

Indføring i videnskaberne: En introduktion til de store videnskabelige fagtraditioner na- turvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Der lægges op til en refleksion over metoder, videnbegreber og genstandsfelter inden for de forskellige videnskabelige traditioner som fundament for interdisciplinær forståelse og samarbejde.

Videnskaben i verden: Dialog om videnskabens og universitetets rolle i samfundet og om rollen som akademiker. Der drøftes en række store spørgsmål, som ikke har endelige svar, men som er - og altid har været – drivende for den menneskelige stræben efter erkendelse.

(7)

Fagets videnskabsteori og historie: Det givne fags egen videnskabsteori med fokus på fagets egen historiske udvikling og særlige videnskabsteoretiske udfordringer. Hensig- ten er at give indsigt i fagets videnskabelige grundpræmisser og tegne relationerne til de andre fagtraditioner.

Teknologiforståelse: En introduktion til teknologiens udvikling og dens vekselvirkning med samfundet og betydning for menneskets erkendelse og opfattelse af verden. Hen- sigten er at styrke evnen til at vurdere og diskutere, hvilken virkning teknologi har for den enkelte og for fællesskabet – nu og i fremtiden.

Etik: Dels en grundlæggende introduktion til etik, dels det enkelte fags særlige etiske udfordringer og normative aspekter. Hensigten er at træne stillingtagen til værdimæs- sige spørgsmål generelt.

Akademiske redskaber: Akademisk læsning samt evne til at formulere sig præcist og nuanceret på et højt fagligt niveau. Der skal indgå fagterminologi og introduceres til logik og argumentation.

Inspirationsgruppen anbefaler, at omfanget af det nye, obligatoriske studieelement skal være 15 ECTS-point inklusive de ECTS-point, som i dag anvendes til Fagets videnskabsteori. Fagets videnskabsteori skal således indarbejdes og nytænkes inden for rammerne af nyt filosofikum.

Studieelementet skal implementeres i alle bacheloruddannelser på tredje, fjerde eller femte semester – dvs. efter det første studieår. Placeringen efter første studieår giver mulighed for, at den studerende først tilegner sig en faglighed inden for eget fagområde.

Nyt filosofikum skal udgøre ét sammenhængende studieelement - af hensyn til mulig- heden for fordybelse og faglig tyngde. Nyt filosofikum vil således blive et fundament for den resterende uddannelse. Det skal sammentænkes med hele studieforløbet, så det indgår som en integreret del af uddannelsen. På den måde vil der senere i uddannelsen være mulighed for at genbesøge refleksioner og viden fra nyt filosofikum.

Inspirationsgruppen finder det afgørende, at der i forbindelse med nyt filosofikum anvendes undervisnings- og eksamensformer, der understøtter og motiverer den studerende til en engageret, nysgerrig og reflekteret tilgang til sit studium. Der skal tænkes kreativt i forhold til at udvikle undervisningsformer, der understøtter selvstændighed, ansvar og virkelyst - samt ikke mindst mod til at udforske nyt og ikke kun gå efter de sikre valg.

Det kan være en udfordring at prøve den studerende i de forskellige dannelsesaspekter, som indgår i formålet med nyt filosofikum. Det vurderes dog, at et mundtligt element i eksamen bedst understøtter formålet. Konkret anbefales det at anvende karaktergivning og ekstern censur ved eksamen.

I implementeringen af nyt filosofikum skal der være plads og frihed til forskellige måder at indføre studieelementet på. Samtidig skal der etableres et forpligtende format, som skaber mulighed for prioritering af og tyngde i studieelementet.

(8)

Inspirationsgruppen anbefaler derfor, at der indgås en forpligtende aftale mellem uddannelses- og forskningsministeren og Danske Universiteter om principperne for implementering af nyt filosofikum. Som en del af denne aftale skal der fastsættes en tidsfrist for implementering af nyt filosofikum, og det skal aftales at gennemføre en evaluering af nyt filosofikum efter en årrække.

Efter at der er indgået en sådan aftale, foreslås det, at det politiske niveau følger op med en ændring i regelgrundlaget, så der sikres ro til udvikling og implementering af nyt filosofikum.

I forlængelse af aftalen skal der igangsættes et fælles udviklingsarbejde om det nye studieelement mellem universiteterne, fx i regi af Danske Universiteter. Udviklingsarbej- det skal bidrage til at indfri ambitionerne om interdisciplinært samarbejde mellem studerende på tværs af uddannelser, fakulteter og institutioner.

Det bemærkes, at inspirationsgruppen har valgt at bruge betegnelsen "nyt filosofikum"

for det nye studieelement i forlængelse af gruppens opgavebeskrivelse. Denne beteg- nelse kan imidlertid risikere at give forkerte signaler om indholdet. Det er vigtigt, at betegnelsen understøtter det grundlæggende formål med og indhold i det nye studieelement, som foreslås.

Gruppen foreslår derfor betegnelsen "Akademia", som peger på, at formålet – kort for- talt – er akademisk dannelse.

Endelig har inspirationsgruppen to anbefalinger, som ligger ud over gruppens opgavebeskrivelse.

Den første vedrører de studerendes forudsætninger fra gymnasiet. Inspirationsgruppen finder det vigtigt, at studerende på videregående uddannelser både har talforståelse og kan tilegne sig viden og indgå i dialog på flere sprog. Inspirationsgruppen anbefaler derfor, at der bakkes op om såvel regeringens sprogstrategi som indsatserne i forhold til matematik og naturvidenskab i gymnasiet.

Den anden anbefaling vedrører universiteternes formål, som i dag er meget kortfattet beskrevet i universitetsloven. Formålet med nyt filosofikum er imidlertid tæt knyttet til selve formålet med forskningsbaserede uddannelser. Det kan derfor overvejes, om universitetets idealer og værdier i højere grad skal afspejles i lovgrundlaget.

På den baggrund foreslår inspirationsgruppen, at uddannelses- og forskningsministeren samt partierne i Folketinget overvejer, om universitetet kan gives et prægnant, overordnet formål i forbindelse med en kommende ændring af universitetsloven. I formuleringen kan der med fordel hentes inspiration i den formulering, som Folketingets partier tilslut- tede sig i forbindelse med aftalen om bevillingsreformen.

(9)

3. Filosofikum i historisk og

internationalt perspektiv

Ideen om at de studerende på universiteterne skal have et fundament af filosofisk og logisk akademisk dannelse går i en dansk sammenhæng tilbage til Peder Griffenfelds tid, nærmere bestemt 1675, hvor de studerende før de kunne indstille sig til universitetets eksaminer skulle bestå en prøve i filosofi og logik. Dette indstillingskrav til universitetet blev afskaffet i 1971, idet det blandt andet blev betragtet som en unødvendig ad- gangsbegrænsning. Tanken om en bredere faglig integration af de studerende i de før- ste studieår, så overgangen mellem at være elev og blive studerende blev forståelig for de studerende, fortsatte dog på visse universitetsuddannelser. Disse kurser i filosofi/videnskabsteori blev kaldt for ”Studium Generale” og bredte sig fra primært at være en del af de humanistiske uddannelser til også at omfatte uddannelser på andre fakulteter.

På baggrund af mere generelle drøftelser om en genindførelse af filosofikumlignende studieelementer blev Fagets videnskabsteori i 2004 indført som et obligatorisk studieelement på bacheloruddannelserne. Formålet med faget var, at de studerende skulle få lejlighed til at kvalificere deres faglige specialisering ved at se den i et større, alment perspektiv. Det var studienævnet for den enkelte uddannelse, der fik ansvaret for udviklingen af den bedst egnede filosofikummodel for det pågældende fags studerende.

En kortlægning foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut af Fagets videnskabsteori indikerer, at den uddannelsesnære implementering af faget har medført stor variation såvel i fagligt indhold som i den måde, hvorpå universiteterne har tilrettelagt faget.

Dette er ikke overraskende set i lyset af de meget vide rammer for aftalen.

Historik om filosofikum

Den almindelige filosofiske prøve 1675 - 1971

Det oprindelige filosofikum - hvis egentlige navn var "den almindelige filosofiske prøve"

- blev indført i 1675 og eksisterede i varierende former frem til dets nedlæggelse i 1971.

Det omfattede Københavns Universitet, og siden Aarhus Universitet fra 1928 og Odense Universitet fra 1966. De øvrige højere læreanstalter var ikke omfattet af filosofikum, og Roskilde Universitet, Aalborg Universitet samt IT-Universitetet blev først op- rettet efter 1971.

(10)

Det oprindelige filosofikum kan ses som en arv fra Europas første universiteter, hvor alle studerende skulle følge et fælles studium. Efter vellykket studie fik de studerende adgang til de forskellige specialiseringer, som universitetet tilbød. Denne tilgang kan gen- findes i den almindelige filosofiske prøve, der var fælles for samtlige universitetsstuderende uanset hvilket fakultet og fag, de var indskrevet på. De universitetsstuderende skulle bestå en filosofisk prøve – et kursus i filosofi og logik, hvilket normalt skulle ske, inden de kunne indstille sig til en af universitetets eksaminer. Der var tale om et kursus fordelt på 2 semestre med 4 ugentlige timer i hvert, der blev forelæst af en af de filosofiske professorer.

Det oprindelige filosofikum blev nedlagt i 1971. Årsagerne hertil var flere. En af de vig- tigste var den eksplosive stigning i studentertallet i 1960’erne, som medførte problemer med at få tilstrækkeligt med lærerkræfter til at gennemføre hold af det format og antal, som filosofikum indebar. Den almindelige filosofiske prøve blev derudover opfattet som en unødvendig forhindring, der skulle overkommes, før den studerende kunne få lov til at beskæftige sig med sit egentlige interessefelt. Det var i øvrigt et kritikpunkt, at kurset i stort omfang blev gennemført som indlæring af paratviden, som mange undervisere og studerende havde svært ved at se relevansen af.

Filosofikum og Studium Generale 1971 – 2004

Efter afskaffelsen af det centrale krav om den filosofiske prøve i 1971 fortsatte filosofiske kurser ved en række uddannelser - især ved Aarhus Universitet. Det drejede sig om alle humanistiske uddannelser, teologi, jura og medicin. Siden blev kurserne udvidet til også at omfatte statskundskab og biologi og blev nu kaldt ”Studium Generale”-kurser.

Betegnelsen signalerede, at det drejede sig om spørgsmål, der var fælles for alle studier og alle studerende. Kurset skulle give de studerende lejlighed til på systematisk og kvalificeret måde at reflektere over deres eget fags egenart set i en større, almen sammen- hæng og modvirke fagligt snæversyn. Kurserne fik en mere videnskabsteoretisk orientering (drive videnskab) frem for ”blot” at være et filosofihistorisk kursus. Kurserne, der var obligatoriske, havde et begrænset omfang på et sted mellem 0,2 - 0,25 årsværk og var fortrinsvis placeret på bachelordelen. Ansvaret for kurserne og for deres indhold blev betroet de enkelte studienævn, og herved blev det mere fælles almene i faget gjort til noget mere specifikt i forhold til det enkelte studium.

Også på de øvrige universiteter blev der i denne periode indført filosofi/ videnskabsteori eller øvrige tværfaglige studieelementer i mange uddannelser. Man håbede herved at kunne bidrage til en faglig integration af de studerende i de første studieår, så overgangen fra at være elev til studerende blev tydeligere. Akademiske evner som 'refleksion, kritisk stillingtagen og indføring i videnskabelig metode' stod centralt i de overvejelser, som på dette tidspunkt blev gjort på de forskellige universitetsuddannelser. Endvidere blev det også fremhævet, at der var et øget behov for, at de studerende kan sætte deres fag/uddannelse ind i en større sammenhæng, således at faget/uddannelsen til sta- dighed tilgodeser både samfundets og den enkeltes behov.

(11)

Fagets videnskabsteori 2004 -

Foranlediget af et forslag til folketingsbeslutning om indførelse af filosofikum på de lange videregående uddannelser, fremsat den 25. februar 2000 af Venstre og det Kon- servative Folkeparti, nedsatte rektorkollegiet for universiteterne en ad-hoc-arbejds- gruppe af eksperter fra de daværende universitetslovsinstitutioner under ledelse af Hans Fink fra Aarhus Universitet. Arbejdsgruppen fik til opgave at udarbejde forslag om et fornyet filosofikum og fremkom med sin rapport i oktober 2000.

På baggrund af rapporten indgik den daværende minister Margrethe Vestager i december 2000 en aftale med Rektorkollegiet om principperne for indførelse af studieelementet Fagets videnskabsteori på de lange videregående uddannelser. Aftalen med Rektor- kollegiet opfordrede universiteterne til at indføre studieelementet i alle eksisterende uddannelser efter en række principper - jf. nedenstående boks - og med det formål at give de studerende lejlighed til at kvalificere deres faglige specialisering ved at se den i et større, alment perspektiv. Principperne var i tråd med de oprindelige hensigter hos Folketingets Uddannelsesudvalg og Rektorkollegiet om forholdsvis vide rammer for studieelementets konkrete indhold og sammenhæng med den samlede uddannelse. Det var studienævnet for den enkelte uddannelse, der fik ansvaret for udviklingen af den bedst egnede filosofikummodel for det pågældende fags studerende. Endelig var det en for- udsætning for indførelsen af det nye fag, at det skulle placeres inden for gældende stu- dietidsrammer og uden merudgifter for staten, herunder til undervisning og SU. Det var den daværende ministers vurdering, at principperne var i overensstemmelse med de tanker, der lå bag ovennævnte beslutningsforslag. Det bemærkes desuden, at der ikke var tale om et påbud til universiteterne, idet et sådant efter de dagældende styrelses- regler ville have krævet en ændring af universitetsloven.

Som opfølgning på universitetsloven fra 2003 udstedte den daværende minister Helge Sander én samlet bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) i maj 2004. Denne bekendtgørelse fastsætter de overordnede rammer og gælder for alle de forskningsbaserede bachelor- og kandidatuddannelser. De detaljerede regler for de enkelte uddannelser skal fastlægges af universitetet i studieordningen. Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen fra 2004, at bacheloruddannelsen skal indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori, og denne bestemmelse er stadig gældende – jævnfør § 16, stk. 3, pkt. 1, i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. no- vember 2016), hvori det fremgår, at fagets eller fagområdets videnskabsteori skal indgå i de konstituerende fagelementer på bacheloruddannelserne.

(12)

Principper for Fagets videnskabsteori

Principperne fremgår af ministerens orientering til Uddannelsesudvalget (8. januar 2001) om aftale mellem Rektorkollegiet og ministeren vedr. Fagets videnskabsteori.

1. Formålet med studieelementet er, at de studerende får lejlighed til at kvalificere deres faglige specialisering ved at se den i et større, alment perspektiv.

2. Studienævnet for den enkelte uddannelse får ansvaret for udviklingen af den bedst egnede filosofikummodel for det pågældende fags studerende.

3. Undervisningen skal være forskningsbaseret, og den skal baseres i uddannelsens/fagets forskning.

4. Indholdet af studieelementet må svare til formålet, dvs. forbinde faglige spørgs- mål med interessante og relevante spørgsmål af mere almen art.

5. Navnet på studieelementet er fagets videnskabsteori.

6. Placeres på bacheloruddannelsen normalt efter 1. studieår.

7. Omfanget af studieelementet er normalt minimum 1/8 årsværk*.

8. Studieelementet afsluttes med eksamen, og som udgangspunkt med ekstern censur, men eksamensformen er i øvrigt studienævnets afgørelse.

9. Studieelementet indføres i de respektive uddannelser, således at det hører til det normale studieforløb.

Der arbejdes på at indføre studieelementet i alle universitetsuddannelser, dvs. at det søges indarbejdet i de enkelte uddannelsers studieordninger inden for en 3-årig periode. Det betyder, at studieelementet forventes at indgå i alle universitetsuddannelser senest fra 1. september 2004.

*svarende til 7,5 ECTS.

Resultaterne af kortlægningen af Fagets videnskabsteori

Inspirationsgruppen har rekvireret to kortlægninger. Den ene kortlægning er af Fagets videnskabsteoris implementering på universiteterne. Den er blevet foretaget af Dan- marks Evalueringsinstitut. Den anden kortlægning er af filosofikum eller lignende studieelementer i udvalgte lande. Den er blevet foretaget af Institut for Naturfagenes Di- daktik på Københavns Universitet.

(13)

Implementering af Fagets videnskabsteori på de danske universiteter Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) kortlægning af implementering af Fagets videnskabsteori illustrerer, at der er stor variation i, hvordan faget er implementeret. Det be- mærkes i den forbindelse, at kortlægningen er afgrænset til 39 bachelorudbud fordelt på 10 fag for 4 hovedområder på alle 8 universiteter. Hovedfundet i kortlægningen er, at faget normalt udgør op til 10 ECTS-point (1/6 årsværk), men der er stor variation i tilgangene til det faglige indhold. Der er ligeledes stor variation i den måde, faget er integreret i det samlede studieforløb på.

Implementeringen af faget styres typisk på uddannelsesniveau, dvs. i studienævnsregi.

Dette gælder for 31 ud af de 39 kortlagte bachelorudbud. På otte udbud er styringen af studieelementet dog foretaget mere centralt på uddannelsesinstitutionen, fx i form af en kombineret styring, hvor man på fakultetsniveau delvist sætter rammer for implementeringen. Kortlægningen viser også, at flertallet af de kursusansvarlige og mange af underviserne på de kortlagte uddannelser har videnskabsteori inden for deres samlede forskningsfelt, og nogle få har en uddannelsesbaggrund inden for filosofi eller lignende.

I kortlægningen opdeles implementeringen af Fagets videnskabsteori i fire typer:

1. Grundlæggende implementering: Fagets videnskabsteori er implementeret i form af læringsmål, som afspejler hensigten med Fagets videnskabsteori fra 2001, nemlig at give de studerende lejlighed til at kvalificere deres faglige specialisering ved at se den i et større, alment perspektiv.

2. Implementering med redskabsorienteret toning: Den grundlæggende implemen- tering er suppleret af læringsmål, der har fokus på at give de studerende redskaber til deres akademiske eller professionelle virke.

3. Implementering med bredere almendannende toning: Den grundlæggende imple- mentering er suppleret af læringsmål, der har fokus på at give studerende et bredere fundament af almen dannelse.

4. Implementering med begge toninger: Den grundlæggende implementering er sup- pleret af både læringsmål med fokus på at give de studerende redskaber til deres akademiske eller professionelle virke og læringsmål med fokus på at give de studerende et bredere fundament af almen dannelse.

Det viser sig, at i mere end halvdelen af de kortlagte udbud er Fagets videnskabsteori implementeret med en redskabsorienteret toning. Kortlægningen belyser også, om implementeringen af faget er sket som selvstændigt element eller som integreret i andre studieelementer. I cirka halvdelen af de kortlagte udbud er faget implementeret som et selvstændigt studieelement i form af kurser eller projektarbejde, hvor læringsmålene alene vedrører faget (19 udbud). I den anden halvdel af udbuddene (21 udbud) er faget implementeret som et integreret studieelement i form af kurser eller projektarbejde, der rummer læringsmål ud over faget. Hvor der er tale om en selvstændig implementering, kombineres denne ofte med en skriftlig prøve og bedømmelse efter 7-trins-skalaen, hvorimod en implementering som integreret studieelement ofte medfører andre prøve- former og bedømmelser.

(14)

Fagets videnskabsteori er således i henhold til kortlægningen primært blevet implementeret ud fra den grundlæggende og den redskabsorienterede implementering. Desuden viser kortlægningen, at der er stor variation i tilgangene til det faglige indhold såvel som i den måde, hvorpå det er integreret i det samlede uddannelsesforløb.

Inspirationsgruppen vurderer på baggrund af kortlægningen, at der kan være behov for at gen- og sammentænke Fagets videnskabsteori i forbindelse med et nyt filosofikum blandt andet med henblik på at sætte tydeligere fokus på en bred akademisk dannelse, der går på tværs af alle fag.

Kortlægning af filosofikum i udvalgte lande

Inspirationsgruppen har fået Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Univer- sitet til at gennemføre en kortlægning af eksempler på filosofikumlignende elementer i universitetsuddannelser i en række lande. Kortlægningen viser overordnet, at der også i andre lande er fokus på dannelsesaspekter og på, hvordan filosofikumlignende elementer kan indgå i uddannelserne.

Adskillige institutioner i USA og i Europa lægger således vægt på at bibringe de studerende en bred akademisk dannelse ved at introducere dem til en række forskellige videnskabelige områder. Kortlægningen viser, at det er udbredt at lægge vægt på reflek- sions- og perspektiveringskompetencer, og der ses på tværs af institutionerne et stort og mangfoldigt udbud af uddannelseselementer af denne type, også på teknisk-natur- videnskabelige institutioner.

Kortlægningen viser endvidere, at filosofikumlignende studieelementer indgår i og de- batteres i adskillige andre lande. Det er dog karakteristisk, at drøftelserne ofte holder sig til de nationale erfaringer og kun i begrænset omfang inddrager internationale sam- menligninger, hvilket skal ses i relation til de ofte meget store forskelle mellem uddan- nelsessystemerne, som kan gøre det vanskeligt at overføre erfaringer direkte fra et land til et andet. Den store variation i forhold til den konkrete tilrettelæggelse af filosofikumlignende elementer hænger tæt sammen med, hvordan de enkelte landes uddannelses- systemer generelt er sammensat.

Flere steder lægges vægt på særligt intensive undervisningsformer for førsteårsstude- rende. Kanon-orienterede modeller med helt fælles kernekurser for alle studerende uanset studieretning ses dog kun få steder og forekommer at være under pres. Det er gen- nemgående for de undersøgte lande, at det at se på tværs af fag spiller en væsentlig rolle. Flere steder er der indført specifikke uddannelseselementer til for eksempel; at træne de studerende i at samarbejde med hinanden på tværs af uddannelser, i selv at integrere de forskellige fag, de har stiftet bekendtskab med samt at give dem en bred introduktion til videnskabelige og metodologiske grundbegreber.

(15)

4. Almen dannelse i de gymnasiale

uddannelser

Det er en hjørnesten i det danske uddannelsessystem, at almendannelsen sker og skal ske i gymnasiet. Dette er en vigtig tradition, som de videregående uddannelser skal bygge ovenpå. Det danske uddannelsessystem adskiller sig her fra eksempelvis mange amerikanske collegeuddannelser, som til dels rummer samme aldersgruppe, og som i studiestarten rummer almendannende elementer.

Der er brug for et nyt filosofikum på de danske universiteter – ikke for at kompensere for eventuelle dannelseselementer, som de unge ikke har fået med fra gymnasiet - men for at bygge videre på det fundament, som er lagt i gymnasiet.

Det er derfor vigtigt i dialog med gymnasieskolen at understøtte, at den almene dannelse grundlægges på det gymnasiale niveau, sådan at dannelse på universitetsuddannelserne kan tage afsæt i, at de studerende har erhvervet sig de basale indsigter.

Det historiske udgangspunkt

De gymnasiale uddannelser i Danmark har traditionelt haft et almendannende formål.

Uddannelserne er både almendannende og studieforberedende: Eleverne skal dannes som mennesker og som kommende studerende. Der er gennem tiden gjort mange overvejelser om udviklingen af almendannelse i gymnasiet, herunder om samspillet mellem det almendannende og det studieforberedende.

Historisk set har der været forskellige dannelsesidealer i gymnasiet, som på forskellig vis har handlet om det at blive en del af noget større, herunder en del af humanite- ten/menneskeheden (ikke mindst med fagene oldtidskundskab, græsk, latin), en del af det nationale (ikke mindst med fagene dansk, historie) og en del af oplysningen (ikke mindst med fagene fysik, biologi, samfundsfag).

Gymnasiereformen

Med Lov om de gymnasiale uddannelser fra 2016 kom alle fire gymnasiale uddannelser – stx, hhx, htx, hf - ind under samme lov. Uddannelserne fik dermed en fælles formåls- paragraf, hvoraf det fælles udgangspunkt fremgår, og hvori de fire uddannelsers profiler og særkende er beskrevet. I formålsparagraffen er uddannelsernes dannelsesperspektiv fremhævet. Uddrag af formålsparagraffen er gengivet i bilag 2.

(16)

Det politiske ønske med den gymnasiereform, der blev indført i 2017, var at fastholde og styrke uddannelsernes almendannende formål, herunder ambitionen om:

 Almendannelse og studiekompetence opnået på grundlag af faglig viden og kundskab.

 Styrket faglighed: Fagrækken og de faglige samspil definerer, hvilken faglighed der danner fundamentet for almendannelsen.

 Styrket personlig modning, evne til at indgå i fællesskaber, indsigt i normer, rettigheder og pligter.

Det almendannende formål blev også styrket og fornyet ved tilføjelse af nye dannelseselementer i form af:

 Styrket demokratisk forståelse

 Innovative kompetencer

 Digitale kompetencer

 Globale kompetencer

 Karrierekompetencer

De nye dannelseselementer er indarbejdet som nye vinkler i læreplanerne for de fag, hvor det er skønnet relevant. Eksempelvis er karrierekompetencer indarbejdet i alle fag.

Dannelseselementerne er uddybet i bilag 3

Implementering af almendannelse i fagene

Hensigten i gymnasiereformen er, at alle fag og faglige forløb kan bidrage til almendannelsen, herunder ved overvejelser om:

 Fag som fortællinger om det at blive en del af noget større

 Hvilke nye verdener kan faget åbne for eleverne?

 Hvordan bidrager det konkrete fag til elevernes almendannelse?

 Hvilke problemer i omverdenen bidrager faget til at løse?

Overvejelser som disse kan indgå i lærernes planlægning af undervisningen med henblik på at styrke dannelsen og begrunde fagene over for eleverne.

Tværfaglighed

Tidligere foregik det tværfaglige arbejde i det almene gymnasium i to spor:

almen studieforberedelse (AT) og studieretningsprojektet (SRP). Med gymnasiereformen fra 2017 blev almen studieforberedelse imidlertid afskaffet som en ramme for flerfaglige forløb på stx.

Det flerfaglige arbejde foregår nu primært i forbindelse af SRP på stx og studieområde- projektet, SOP, på de erhvervsgymnasiale uddannelser, herunder de forberedende forløb om samspil mellem fagene, som institutionerne skal lave i forhold til SRP/SOP. Der skal således løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet. Som en del af disse forløb skal der på stx indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode i et omfang på minimum 20 timer.

(17)

Studieforberedelse – talforståelse og sprogforståelse

Med reformen var der enighed om at igangsætte en særlig indsats for at styrke elevernes skriftlige forudsætninger. Den skriftlige formidling skal i højere grad inddrages som en del af den faglige vurdering i alle fag, ligesom arbejdet med sprogtræning og faglig formidling skal indgå løbende i undervisningen i alle fag. Der indføres obligatoriske skriftlighedsforløb, som både indeholder træning i at skrive større sammenhængende tekster og målrettet sprogtræning. Disse elementer kan bidrage til at styrke elevernes forudsætninger for kritisk refleksion og fordybelse på de videregående uddannelser.

Der er også med reformen aftalt særlige indsatser i forhold til at styrke matematik, naturvidenskab og fremmedsprog. Det er således understreget, at såvel talforståelse som sprogforståelse er en væsentlig del af den almene dannelse.

Perspektiver i forhold til videregående uddannelse

Inspirationsgruppen konstaterer, at den almene dannelse sker i gymnasiet. Gruppen no- terer sig endvidere, at man på de gymnasiale uddannelser har set et behov for at styrke og forny den almene dannelse – sådan som det er sket med den seneste gymnasiereform, eksempelvis i forhold til demokratisk forståelse og karrierekompetencer. Dette understreger vigtigheden af, at man også på universitetsuddannelserne overvejer behovet for at styrke og nytænke dannelsesaspekterne i uddannelserne.

Den akademiske dannelse på universitetsuddannelserne skal således bygge oven på den almendannelse, som de studerende har opnået i de gymnasiale uddannelser. Aka- demisk dannelse er kendetegnet ved at være knyttet til forskning – dvs. ved at forholde sig akademisk (sagligt og kritisk) til et problem. Den akademiske dannelse udvikles gennem studium – og kan sammenlignes med en forskers måde at forholde sig forskende til sit stof.

I forbindelse med forhandlingerne om gymnasiereformen var der debat om, hvorvidt de nye kompetencer stod i modsætning til den grundlæggende almendannelse. Der blev fremført synspunkter om, at kompetencer er snævert rettede mod arbejdsmarkedets kortsigtede behov, mens dannelse handler om menneskelig udvikling og erkendelse af, at vi alle er en del af noget større.

Inspirationsgruppen vælger at lægge vægt på, at eksempelvis begrebet "karrierekompetencer" også dækker over valgkompetencer, der udgør et vigtigt grundlag for at tage en videregående uddannelse. Det understreger vigtigheden af at tage stilling til sin uddannelse, sit fremtidige virke og sin rolle som samfundsborger. Tilsvarende vurderer gruppen, at indførelsen af demokratisk forståelse er en væsentlig fornyelse af almendannelsen på de gymnasiale uddannelser.

Almendannelse kan danne modvægt til en tendens til, at elever og studerende lader sig motivere af strategiske/taktiske hensyn frem for af nysgerrighed og fordybelse. Et nyt filosofikum skal bidrage til, at de studerende i højere grad forholder sig til det at tage en uddannelse. Det skal understøttes, at den studerende vælger en engageret tilgang til at være studerende - frem for et fokus på det minimum af timer, der skal til for at bestå eksamen/leve op til de opstillede mål.

(18)

Inspirationsgruppen bemærker, at færre studerende i dag er i stand til at læse original- tekster på tysk og fransk. At kunne tilegne sig viden og indgå i dialog på flere sprog er et væsentligt element i dannelse på universiteterne. På den baggrund støtter inspirationsgruppen målsætningen i regeringens sprogstrategi om, at flere gymnasieelever skal vælge fremmedsprog på fortsætterniveau og opnå solide sprogkompetencer ud over engelsk.

Tilsvarende bakker gruppen op om regeringens indsatser i forhold til matematik og naturvidenskab, idet talforståelse er en vigtig del af almendannelsen og en forudsætning for at gennemføre en videregående uddannelse.

Anbefaling

Inspirationsgruppen har noteret sig med intentionerne med den nye gymnasiereform og vurderer, at det er vigtigt, at almen dannelsen fortsat finder sted i gym- nasieuddannelserne.

Inspirationsgruppen anbefaler at der bakkes op om såvel sprogstrategi som indsatser i forhold til matematik og naturvidenskab i gymnasiet. Det skal under- støtte, at studerende på videregående uddannelser på den ene side kan tilegne sig viden og nuanceret forståelse ved at læse tekster og indgå i dialog på flere sprog – og på den anden side har talforståelse, herunder kendskab til størrel- sesforhold, logik, mønstre, modeller mv.

(19)

5. Baggrunden for forslaget om nyt filosofikum

Den fornyede diskussion om dannelse og om indførelsen af et nyt filosofikum på universiteterne har flere rødder. Den bunder både i en universel diskussion af formålet med en universitetsuddannelse og i en række aktuelle tendenser i samfundet.

Universitetet har fra sin oprindelse bygget på en indre spænding mellem på den ene side specialisering og på den anden side den brede akademiske dannelse. Det ligger i selve ordet universitet, at det dækker bredt, og det har fra de tidligste universiteters tid også været en egenskab, der skulle gælde universitetets kandidater. Derfor er tanken om et bredt akademisk fag, der skal supplere den faglige specialisering og danne den studerende ikke ny. Idealet for en universitetsuddannet kandidat har altid været et bredt akademisk videnskabeligt perspektiv kombineret med dyb faglig specialisering.

I sin ideale form er tanken, at det brede perspektiv ikke opnås på bekostning af specialisering, men at specialiseringen opnår sin værdi og mening ved at stå i et bredere perspektiv.

Netop denne tanke er aktualiseret i forhold til en række nye samfundstendenser. Digita- lisering, kunstig intelligens, store data og revolutionerende bioteknologi er tendenser i samfundet, der bygger på dyb faglighed. Men det er også en udvikling, som accentuerer behovet for det perspektiv, som en bredere akademisk dannelse kan give.

Et samfund præget af markante og hastige forandringer vil fordre, at dets borgere kan perspektivere forandringerne, deltage i overvejelserne om ikke blot hvordan, men også hvorfor, samt tænke kritisk og på tværs af traditionelle skel. Lige så vel som det ofte er forskere og akademikere, der lægger grunden for den nye teknologi, så er det også dem, der skal være med til at kvalificere og sætte rammerne for dens brug.

Det er disse fordringer, som genaktualiserer de klassiske dannelsesidealer også på universiteterne. Her kan et bredt akademisk perspektiv give den studerende en tilgang til både sin faglighed, sig selv og samfundet, der bygger på en vedholdende nysgerrighed, kritisk sans og stærk dømmekraft. Disse egenskaber ruster den universitetsuddannede til bedre at håndtere de grundlæggende forandringer, som vi står overfor.

På denne måde mødes universitetets klassiske dannelsesideal med samtidens behov for højtuddannede specialister med en bred og interdisciplinær forståelse af videnskaben og af videnskabens rolle i samfundet. Der er brug for dygtige kandidater, som har udsyn til at se sammenhænge og tænke på tværs og nyt i et samfund præget af stigende forandringshastighed og store omvæltninger.

(20)

Det er i dette perspektiv, at inspirationsgruppen ser sin opgave med at tegne linjerne i og formålet med et nyt filosofikum.

(21)

6. Formål med nyt filosofikum

Nyt filosofikum skal bidrage til at udvikle den universitetsstuderende som fagperson, menneske og borger ved at fremme nysgerrighed, kritisk tænkning og dømmekraft. Ud- viklingen af den studerende som fagperson angår specifikt den studerendes akademiske og videnskabelige dannelse, som også omfatter et væsentligt element af teknologi- forståelse. Udviklingen af den studerende som menneske vedrører ikke mindst den studerendes etiske og kulturelle dannelse, medens udviklingen af den studerende som demokratisk dannet borger vedrører den studerendes status som oplyst, myndig og an- svarlig borger i politiske fællesskaber.

Formålet med nyt filosofikum er dermed både fagligt, personligt og samfundsmæssigt.

Dette kan ikke opnås alene gennem et enkelt nyt studieelement, men ambitionen er, at der herigennem etableres et fundament, der som et vandmærke præger hele uddannelsen gennem en særlig indstilling til det at være universitetsstuderende. Derfor er formå- let med nyt filosofikum at fremme og udvikle: nysgerrighed, kritisk tænkning, og døm- mekraft. Disse tre egenskaber er fremhævet, ikke fordi de er de eneste mulige, men fordi de tilsammen kan udfoldes som det, der i særlig grad karakteriserer akademisk dannelse.

Nysgerrighed

Nyt filosofikum skal være et fælles fundament for en nysgerrig tilgang til viden og den studerendes rolle på et universitetsstudium. Det er menneskets indre nysgerrighed og motivation, der er den basale drivkraft bag videnskab, og den skal tillige drive den studerendes lyst til læring.

Den fordybelse, som kan være resultatet af den studerendes nysgerrige tilgang til sit fag, er et kerneelement i den akademiske dannelse. Målet er, at unge i højere grad væl- ger en engageret tilgang til det at være studerende – i modsætning til at være elev. Øn- sket er, at de studerende i højere grad er orienteret mod fordybelse og realisering af ny erkendelse frem for at se uddannelse som forbrug af et velfærdsgode.

Nysgerrighed er også grundlag for en tværdisciplinær tilgang til videnskaben og evnen til at kunne se ud over sit eget fag og bringe sin kundskab i spil i en interdisciplinær sammenhæng, fordi de store spørgsmål lægger op til at overskride faggrænser. Indsig- ten i andre fagområder fremmer nysgerrighed og danner dermed basis for det samarbejde og den kreativitet, som skal til for at håndtere de opgaver, som fremtidens universitetsuddannede skal løse.

Nyt filosofikum vil samlet set via en nysgerrig tilgang fremme faglig fordybelse og videnskabelig dialog frem for målstyret præstation og derigennem udvikle den studerendes personlige egenskaber og kompetencer.

(22)

Kritisk tænkning

Formålet med nyt filosofikum er samtidig tæt knyttet til formålet med forskningsbaserede uddannelser og de idealer, der knytter sig til universitetets virke. Ud over at kvalificere den studerende til at udøve erhvervsfunktioner inden for uddannelsens fagområde betyder den tætte kobling mellem forskning og uddannelse, at den studerende skal lære at tænke selvstændigt og kritisk. Den studerende skal blandt andet kunne stille kritiske spørgsmål samt udvikle sine evner til kritisk at analysere og vurdere videnskabelige på- stande samt argumentere og tage stilling på baggrund af dialog.

Den kritiske tilgang er en kerneværdi for al videnskab. Den fordrer, at ethvert argument og data kan efterprøves, at metoder er gennemsigtige, og først og fremmest at kritik- ken altid har plads. Kritik fordrer derfor også udsyn og åbenhed for andre perspektiver, altså evnen til at forholde sig kritisk til sig selv og egne metoder. Den kritiske tilgang skal påvirke den studerendes måde at erhverve og afprøve ny viden på, ligesom den skal medvirke til at fremme den studerendes evne til at forholde sig til og sortere i infor- mation.

Den teknologiske udvikling stiller i denne sammenhæng nye krav til teknologiforståelsen i vurdering af kilder, teknologiers samfundsvirkning og langsigtede perspektiver.

Samlet skal nyt filosofikum bidrage til, at den studerende bliver en fagperson med udsyn til og kritisk sans for de forhold, der overskrider eget fag.

Dømmekraft

Nyt filosofikum skal bidrage til, at den studerende kan forholde sig reflekteret til almen- menneskelige spørgsmål og temaer. Den studerende skal udvikle sin dømmekraft gennem at anstille betragtninger over sit eget liv i relation til universitetsstudiet for derigennem at bringe sit fag ind i en almen samfundsmæssig kontekst. Den studerende skal både som fagperson, menneske og borger træffe valg, som er begrundede, og som kan have konsekvenser, der rækker langt ud over den konkrete situation. Derfor er træ- ning af den studerendes dømmekraft særligt med et etisk fokus en væsentlig akademisk kompetence.

Den studerende skal - ikke mindst som dimittend - være i stand til at handle etisk for- svarligt i relation til sine medborgere, herunder tage begrundede valg i etiske dilemmaer.

Eksempelvis gør de teknologiske landvindvinger etiske spørgsmål mere påtrængende: Vi kan mere og mere, men betyder det, at vi skal?

Den studerende skal også kunne reflektere over og træffe sine egne valg og samtidig have respekt og medansvar for fællesskabet. Udviklingen af dømmekraft skal medvirke til at udvikle den studerendes tilgang til hele uddannelsen ved at sætte et historisk, tværdisciplinært og samfundsmæssigt perspektiv på faglighed og forskningsdomæner.

Samlet set har nyt filosofikum en væsentlig demokratisk begrundelse: Det skal forbe- rede den studerende på at realisere og udvikle sit medborgerskab i et samfund med demokrati og retsstat.

(23)

Et levedygtigt demokrati gives ikke alene gennem de rettigheder og pligter, der norme- res i forskellige lovgivninger eller gennem de institutioner, som er sat i verden for at sikre demokrati og retsstat, men bør desuden realisere sig som et pædagogisk anlig- gende, der ikke ophører med myndighedsalderen, men må anses for livslangt. Der påhvi- ler derfor de videregående uddannelser en særskilt rolle i styrkelsen af den demokratiske og retsstatslige dannelse på universitetet.

Det indebærer, at arbejdet i nyt filosofikum sigter mod at udvikle den studerende som fagperson og menneske, men tillige søger sit perspektiv og sin indsats i forhold til den studerende som borger.

(24)

7. Indhold i nyt filosofikum

Indholdet af studieelementet nyt filosofikum skal opleves som relevant og vedkom- mende for den enkelte studerende på et givent fag og give generelle kundskaber, som fremmer den akademiske dannelse. Derfor anbefaler inspirationsgruppen, at faget opbygges med tværgående fælles elementer og elementer, som kan tones efter det på- gældende fag. De fælles elementer vil give mulighed for samarbejde om undervisningen på tværs af uddannelser, fakulteter og institutioner.

Det er samtidig en central ambition for studieelementet, at det skal fordre den studerendes personlige engagement, fordi det er den studerende selv, der til en hver tid skal realisere den akademiske dannelse. Studieelementet skal gennem en tilgang, der generelt er mere spørgende end svarende, og derved lægge op til, at den studerende bringer sig selv i spil og sætter sine forforståelser på spil.

Nyt filosofikum bygger videre på det nuværende Fagets videnskabsteori og gentænker dets faglige indhold i en ny sammenhæng. Fagets egen videnskabsteori vil blive et centralt indholdselement i det nye studieelement, og således vil de etablerede fagspeci- fikke elementer fra det nuværende Fagets videnskabsteori kunne videreføres og kobles til de nye tværgående og bredere akademisk dannende elementer. Den specifikke me- todelære, der knytter sig til et givent fag, dækkes fortsat af øvrige studieelementer.

Med etableringen af nyt filosofikum som obligatorisk studieelement i alle bacheloruddannelser bliver den fundamentale videnskabsforståelse både på tværs af fagområder og i forhold til samfundet markant styrket. Det er inspirationsgruppens ambition, at denne almene akademiske faglighed vil blive en reference, som anvendes og genbesø- ges i hele uddannelsen, og på den måde er med til at løfte fagligheden i alle uddannelsernes øvrige studieelementer.

Inspirationsgruppen ser det som et væsentligt element i den akademiske dannelse at kunne have adgang til viden og en nuanceret forståelse på flere sprog. Derfor anbefaler gruppen, at også studieelementet nyt filosofikum ud over dansk anvender tekster på både engelsk og andre europæiske fremmedsprog.

Anbefaling

Inspirationsgruppen anbefaler, at det nye studieelement nyt filosofikum oprettes som obligatorisk for alle bacheloruddannelser på universitetet. Nyt filosofikum bygger videre på det nuværende Fagets videnskabsteori og gentænker dets faglige indhold i en ny sammenhæng, samt tilføjer et indhold rettet mod en bred akademisk dannelse, der går på tværs af alle fag.

(25)

Inspirationsgruppen anbefaler, at nyt filosofikum bygges op om nedenstående seks indholdselementer, som indbyrdes tilrettelægges med varierende omfang.

Indføring i videnskaberne

En introduktion til de store videnskabelige fagtraditioner naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Indholdselementet lægger op til en refleksion over metoder, videnbegreber og genstandsfelter inden for de forskellige videnskabelige traditioner og skal danne fundament for interdisciplinær forståelse og samarbejde. Indholdselementet tilrettelægges afpasset til det enkelte fags egen hovedretning og dækker både erkendelsesteori og videnskabsteori. I denne sammenhæng kan for eksempel forholdet mellem teori, empiri og paradigmer blive behandlet.

Videnskaben i verden

En struktureret dialog om videnskabens og universitetets rolle i samfundet og om rollen som akademiker. Indholdselementet skal være med til at etablere en identitet for den studerende som akademiker og dermed videnspecialist med en dyb forståelse af, hvad videnskab er, og hvilken rolle den spiller og kan spille i samfundet. Videnskaben og aka- demikerens arbejde behandles som en praksis, der sættes i relation til demokrati, historie og religion.

For at sætte videnskaben i perspektiv drøftes en række centrale filosofiske spørgsmål, som ikke har endelige svar, men som er - og altid har været – drivende for den menneskelige stræben efter erkendelse. Spørgsmålene kan være: Hvad er/forstår vi ved: Sand- hed, erkendelse, væren, retfærdighed og mening. Dette skal give en indsigt i de store spørgsmåls historie og både åbenhed og ydmyghed over for de spørgsmål, der ligger til grund for videnskaben.

Fagets videnskabsteori og historie

En grundig indføring i det givne fags egen videnskabsteori med fokus på fagets egen historiske udvikling og særlige videnskabsteoretiske udfordringer. Dette indholdselement skal give en dyb indsigt i fagets videnskabelige grundpræmisser og tegne relationerne til de andre fagtraditioner samt introducere god videnskabelig praksis og forsk- ningsintegritet. Det historiske aspekt skal tegne fagets baggrund og understrege den udvikling, som enhver videnskab altid står i.

Teknologiforståelse

En introduktion til teknologiens udvikling og dens vekselvirkning med samfundet og betydning for menneskets erkendelse og opfattelse af verden. Indholdselementet kan bygge på cases, der er relevante for det enkelte fagområder og dermed skabe sammen- hæng til det øvrige studie. Her vil det være centralt at belyse sammenhængen mellem videnskaben og teknologiens udvikling. Digitaliseringen og dens betydning for det nuti- dige samfund dækkes af dette indholdselement. Indholdselementet skal styrke evnen til at vurdere og diskutere, hvilken virkning teknologi har for den enkelte og for fællesska- bet – nu og i fremtiden. Nedenstående case om ”meteren” er en illustration af, hvordan teknologi kan anskues fra, og er relevant for mange videnskabelige perspektiver.

(26)

Etik

En grundlæggende introduktion til etik. Indholdselementet skal ud over den generelle introduktion rette sig mod det enkelte fags særlige etiske udfordringer og normative aspekter samt træne stillingtagen til værdimæssige spørgsmål generelt. Indholdsele- mentet vil vise i praksis, hvordan etik er relevant inden for alle videnskabelige områder.

Akademiske redskaber

Dette indholdselement fokuserer på den akademiske læsning og evnen til at formulere sig præcist og nuanceret på et højt fagligt niveau. Indholdselementet skal behandle fagterminologi og illustrere, hvordan den samme sag kan fremstilles med forskellig ef- fekt og klarhed alt efter kontekst og sprogbrug, samt introducere bestemte sproglige greb, logik og argumentation.

Anbefaling

Inspirationsgruppe anbefaler, at indholdet i studieelementet nyt filosofikum opbygges om de seks indholdselementer: Indføring i videnskaberne, Videnskaben i verden, Fagets videnskabsteori og historie, Teknologiforståelse, Etik og Akademiske redskaber.

Case: Meteren – teknologi i tværdisciplinært perspektiv

Etableringen og brugen af meteren illustrerer, hvordan teknologi og naturvidenskab er tæt forbundne med filosofi, erkendelsesteori, logik, historie, samfundsvidenskab og kul- turforståelse. Denne case er et eksempel på, hvordan det interdisciplinære arbejde i nyt filosofikum kan udfoldes.

 Videnskab (målemetoder, stigende præcisionsbehov)

 Politik (den franske revolution, dansk videnskabspolitik)

 Internationalt samarbejde (Meterkonventionen)

 Forskningsetik (skjulte målefejl)

 Samfund (korrekt brug af måleenheder er afgørende for samfundet og fejl kan medføre katastrofer)

 Videnskabsteori (konventionen opfattes næsten som naturskabt og uforanderligt - paradigmer, normalisering)

 Kulturforståelse (hvorfor bruges forskellige måleenheder i forskellige lande.)

(27)

8. Indførelse og

tilrettelæggelse af nyt filosofikum

Inspirationsgruppen er blevet bedt om at give anbefalinger til, hvordan nyt filosofikum kan indføres på universiteterne. I denne forbindelse har inspirationsgruppen gjort sig overvejelser om omfang og placering af studieelementet samt om særligt relevante undervisnings- og eksamensformer.

Omfang af nyt filosofikum

Det er inspirationsgruppens vurdering, at nyt filosofikum skal have en vis tyngde i ud- dannelsesforløbet. Det er sigtet, at nyt filosofikum skal udgøre et fundament for den studerendes akademiske dannelse og præge den studerendes tilgang til sine studier gennem hele uddannelsesforløbet. Dette skal opnås gennem de anbefalede faglige elementer, som studieelementet skal indeholde jf. afsnit 7. Det kræver, at nyt filosofikum skal etableres med en vis volumen i antallet af ETCS-point, så det bliver muligt at realisere studieelementets formål og indhold.

Som nævnt i afsnit 7 skal nyt filosofikum sammentænkes med det eksisterende Fagets videnskabsteori, idet det skal sikres, at det nye studieelement giver mening i forhold til uddannelsen i øvrigt. Det gælder både i forhold til indhold jf. afsnit 7 og i forhold til omfang (vægtning i ECTS-point). Fagets videnskabsteori er gennem en stor indsats udvik- let på de enkelte institutioner og uddannelser over en årrække, og de gode erfaringer samt væsentlige dele af indholdet skal nyt filosofikum bygge videre på.

Danmarks Evalueringsinstituts kortlægning af implementering af Fagets videnskabsteori illustrerer som tidligere nævnt, at der er stor variation i, hvordan Fagets videnskabsteori er implementeret på de enkelte institutioner og uddannelser. Mens faget normalt udgør op til 10 ECTS-point, er der stor variation i tilgangene til det faglige indhold såvel som i den måde, hvorpå det er integreret i det samlede uddannelsesforløb.

Inspirationsgruppen anbefaler, at det nye studieelement sammentænkes med Fagets videnskabsteori således, at Fagets videnskabsteori nytænkes inden for den indholds- mæssige ramme, der er skitseret for nyt filosofikum i afsnit 7. Det gælder også i forhold til omfang, at det nye studieelement sammentænkes med Fagets videnskabsteori. Det vil sige, at det antal ECTS-point, som Fagets videnskabsteori i dag omfatter, skal med- regnes i det nye studieelement og dermed indgå i det antal ECTS-point, som det nye studieelement skal udgøre.

(28)

Inspirationsgruppen bemærker i denne forbindelse, at det er vigtigt, at det nye studieelement ikke blot bliver et element, der lægges oven på det eksisterende Fagets videnskabsteori. Nyt filosofikum udgør et nyt studieelement, som skal udvikles, og hvori Fa- gets videnskabsteori indgår i en nytænkt form.

Inspirationsgruppen anbefaler, at nyt filosofikum implementeres på alle bacheloruddannelser som et obligatorisk studieelement med et omfang på 15 ECTS-point inklusive Fagets videnskabsteoris ECTS-point.

Det anbefalede omfang på 15 ECTS-point er motiveret af flere forhold. Som nævnt er nyt filosofikum ikke det samme som Fagets videnskabsteori – det er et nyt studieelement, som indholdsmæssigt dækker væsentligt bredere. Derfor bør nyt filosofikum til- deles flere ECTS-point end det nuværende Fagets videnskabsteori, som ifølge EVA’s kortlægning normalt udgør op til 10 ECTS-point. Ligeledes må det fremhæves, at Fa- gets videnskabsteori i over halvdelen af de udbud, som EVA har kortlagt, er implementeret med en redskabsorienteret toning. Nyt filosofikum skal mere end dette: Det skal bidrage til at udvikle den studerende som fagperson, menneske og borger ved at fremme kritisk tænkning, nysgerrighed og dømmekraft. Dette understreger behovet for at give nyt filosofikum en vis tyngde i antal ECTS-point. Endvidere må det nævnes, at nyt filosofikum også har til formål at give den studerende mulighed for at bringe egen faglighed i spil i en interdisciplinær sammenhæng. Også dette taler for en vis volumen i studieelementet.

Anbefaling

Inspirationsgruppen anbefaler, at nyt filosofikum implementeres som et obligatorisk studieelement med et omfang på 15 ECTS-point inklusive de ECTS-point, som i dag anvendes til Fagets videnskabsteori.

Modeller for placering af nyt filosofikum i uddannelsesforløbet

Netop fordi nyt filosofikum skal have en vis tyngde i uddannelsen, er det vigtigt, at det implementeres med en model, som understøtter, at det får denne tyngde. Det er samtidig vigtigt at vælge en model, som giver mulighed for, at nyt filosofikum kan præge det øvrige uddannelsesforløb og fungere som fundament for det videre arbejde med dannelsesaspekter.

Inspirationsgruppen har på denne baggrund drøftet mulige placeringer af nyt filosofikum. I det følgende præsenteres to særligt interessante modeller for, hvordan nyt filosofikum kan placeres på bacheloruddannelserne, og gruppen giver i forlængelse heraf sin anbefaling til placering.

Model 1. Placering som samlet studieelement efter første studieår

Én model for placering af nyt filosofikum er, at det implementeres som et selvstændigt studieelement efter første studieår – på tredje, fjerde eller femte semester.

(29)

Denne placering af nyt filosofikum har flere fordele. Placeringen efter første studieår giver plads til, at de studerende på første år når at tilegne sig faglighed inden for eget fagområde. Det skaber et mere kvalificeret udgangspunkt for arbejdet med nyt filosofikums formål og indhold. Samtidig giver denne placering også mulighed for, at nyt filosofikum kan fungere som et fundament for det videre arbejde med dannelsesaspekter på uddannelsen.

Ligeledes giver den selvstændige og samlede implementering af studieelementet en vis tyngde, ligesom det betyder, at læringsmålene ikke fortrænges af andre, eventuelt mere fagnære læringsmål. Det kan være en risiko, hvis for eksempel nyt filosofikum implementeres som læringsmål i eksisterende fag. Dannelse kan ikke isoleres til et enkelt fag eller til enkelte læringsmål, hvorfor en model, der giver mulighed for, at nyt filosofikum kan fungere som et fundament, er afgørende.

Det må dog fremhæves, at denne model, hvor studieelementets ECTS-point tages i ét samlet forløb, ikke i sig selv giver mulighed for, at dannelsesaspekter kan genbesøges senere i uddannelsen. Modellen garanterer således ikke, at der i uddannelsens øvrige fag bliver indarbejdet læringsmål relateret til dannelsesaspekter. Det er vigtigt at være op- mærksom på dette, hvis nyt filosofikum skal udgøre et fundament og et vandmærke af dannelse i hele uddannelsen.

Model 2. Placering som studieelement i to adskilte moduler

En anden model for placering af nyt filosofikum er, at det implementeres som et studieelement bestående af to adskilte moduler af nogenlunde samme omfang med en placering henholdsvis efter første studieår og inden slutningen af bacheloruddannelsen. Det første modul kan således placeres omkring tredje semester, mens det andet modul kan placeres omkring femte semester.

Flere af fordelene ved denne model er de samme som ved model 1. Således giver placeringen af studieelementets første modul efter første studieår plads til, at den studerende på første år tilegner sig faglighed inden for eget fagområde. Placeringen af andet modul muliggør desuden, at den viden og de refleksioner og perspektiver, som den studerende har gjort sig på første modul, genbesøges, udfoldes og udfordres i slutningen af uddannelsen på baggrund af den faglighed, som den studerende har tilegnet sig under- vejs.

Denne model for placering af nyt filosofikum kan med dets to adskilte moduler ses som garant for, at nyt filosofikum kan fungere som et fundament for uddannelsens kontinu- erlige arbejde med dannelsesperspektiver, idet der skabes plads til egentlig opfølgning og videre kvalificering.

Det må dog også fremhæves, at det ved denne model kan være en udfordring at sikre studieelementets tyngde og prioritering, idet dets indhold fordeles på to moduler placeret på forskellige semestre.

(30)

Inspirationsgruppens anbefaling

Inspirationsgruppen anbefaler model 1 som placering for nyt filosofikum på bacheloruddannelserne. Det er således anbefalingen, at nyt filosofikum implementeres som et selv- stændigt studieelement med en placering i begyndelsen af bacheloruddannelsen efter første studieår.

Det har været vigtigt for inspirationsgruppen at give mulighed for en vis tyngde i nyt filosofikum og dermed i det faglige udbytte. Derfor anbefales en model, hvor studieelementets ECTS-point holdes samlet i ét sammenhængende forløb.

Det har ligeledes været afgørende for inspirationsgruppen, at nyt filosofikum placeres på bacheloruddannelsen således, at det kan fungere som et stærkt fundament under resten af uddannelsen. Det muliggør, at den studerendes fundamentale videnskabsfor- ståelse på tværs af fagområder og i forhold til samfundet kan bidrage til at kvalificere fagligheden i uddannelsens øvrige studieelementer. Nyt filosofikum skal således sam- mentænkes med hele uddannelsesforløbet, så det indgår som et integreret studieelement.

Det kan i enkelte tilfælde – på grund af de forskellige forhold for de enkelte uddannelser – være relevant at vælge model 2 for placering af nyt filosofikum. Ligeledes er det en mulighed at indarbejde enkelte elementer snarere end et egentligt modul senere i uddannelsen, som direkte følger op på viden fra og refleksioner gjort i nyt filosofikum.

Anbefaling

Inspirationsgruppen anbefaler, , at nyt filosofikum implementeres som et selvstæn- digt studieelement med en placering efter første år på bacheloruddannelsen (mellem tredje og femte semester).

Undervisnings- og eksamensformer

Inspirationsgruppen har i sine drøftelser af relevante undervisnings- og eksamensformer taget afsæt i, hvordan der skabes de bedste muligheder for at realisere formålet med nyt filosofikum. I denne sammenhæng fremstår det mundtlige element centralt, idet det lægger op til en proces, hvor den studerende har mulighed for at udfordre og bliver udfordret i aktiv, involverende dialog.

Overvejelser om undervisningsformer

Det bemærkes indledningsvist, at valg af undervisningsformer er et studienævnsanlig- gende, hvorfor inspirationsgruppen i det følgende præsenterer sine generelle betragtninger herom.

Inspirationsgruppen ønsker, at undervisere og uddannelsesplanlæggere vil tænke kreativt, når det handler om at udvikle og tilrettelægge undervisningsformer, der kan under- støtte nyt filosofikums fokus på den studerendes faglige og personlige udvikling – ikke

(31)

mindst i det interdisciplinære møde. Ansvarliggørelse, selvstændighed og aktiv, involverende dialog er nøgleord i denne sammenhæng.

Nyt filosofikum bør tilrettelægges ud fra et stort didaktisk spillerum til udvikling og til- rettelæggelse af netop de undervisningsformer, der kan fremme nysgerrighed, kritisk stillingtagen og dømmekraft hos den studerende, og som kan bidrage til at styrke den studerendes virkelyst – som fagperson såvel som menneske og borger.

For at opfylde formålet med nyt filosofikum og dets interdisciplinære sigte må der ligeledes gerne tænkes i udvikling og tilrettelæggelse af undervisningsformer, der muliggør interdisciplinært samarbejde. Særligt kan interdisciplinært samarbejde være relevant i arbejdet med de interdisciplinært orienterede indholdselementer i nyt filosofikum. Det skal i denne forbindelse understreges, at forudsætningen for udbytterigt interdiscipli- nært samarbejde er faglighed hos de enkelte samarbejdende studerende. Som tidligere nævnt er placeringen af nyt filosofikum efter første studieår motiveret blandt andet af at skabe mulighed for, at de studerende har tilegnet sig en vis faglighed, som kan sæt- tes i spil i det interdisciplinære møde.

Det må nævnes, at det interdisciplinære samarbejde, som med fordel kan gennemføres på tværs af uddannelser, fakulteter og institutioner, medfører udfordringer i relation til underviserstab mv. Dette punkt behandles nærmere i afsnit 9.

Overvejelser om eksamensformer

Valg af eksamensformer er ligeledes et studienævnsanliggende, hvorfor inspirationsgruppen i det følgende præsenterer sine generelle overvejelser herom i relation til nyt filosofikum.

Eksamen er et omdrejningspunkt i alle uddannelser – på universiteterne og uddannel- sesinstitutioner i øvrigt – og har en styrende funktion i forhold til blandt andet undervisning og studieaktivitet. Selv ikke den bedste undervisning kan ændre på de strate- gier, som selve eksamensformen motiverer den studerende til at anlægge.

Ligeledes er det en udfordring at udvikle eksamensformer, som faktisk omhandler og bedømmer de ønskede læringsmål, og som samtidig har positiv indflydelse på de studerendes læringsproces. Det er en vigtig opgave at sikre sammenhæng mellem læringsmål, undervisning og eksamen, og eksamensform kan ikke vælges uafhængigt af, hvordan undervisningen gennemføres, hvordan studieelementet tilrettelægges mv. Det kan desuden være en udfordring at tilrettelægge eksamensform, som prøver den studerende i dannelsesaspekter, og hvad der herunder hører af personlige kompetencer.

Endvidere må der gøres overvejelser om eksamensformens relevans og gyldighed samt økonomi – faktorer, som må balanceres i forhold til uddannelsen i øvrigt.

I forlængelse af ovenstående er det inspirationsgruppens ønske, at nyt filosofikum til- rettelægges med eksamensformer, der kan understøtte og motivere den studerende til en engageret, nysgerrig og reflekteret tilgang til sit studium og sin rolle som universitetsstuderende. Dette er netop formålet med nyt filosofikum, som gerne må være ledende for valg af eksamensformer.

(32)

Undervisere og uddannelsesplanlæggere må gerne tænke kreativt, når det handler om at udvikle og tilrettelægge eksamensformer i nyt filosofikum. Der kan for eksempel tænkes i løbende bedømmelse eller portfolio-eksamen, som begge kan understøtte den studerendes engagement, nysgerrighed og refleksion. Ligeledes kan det mundtlige ele- ment med fordel spille en væsentlig rolle, idet mundtlighed giver mulighed for at udfor- ske den studerendes tænkeevne og dømmekraft i en dialogisk proces.

Inspirationsgruppen anbefaler således eksamensformer, som kan understøtte formålet med nyt filosofikum og understreger i denne forbindelse, at det mundtlige element kan være formålstjenligt.

Inspirationsgruppen anbefaler endvidere karaktergivning efter 7-trins-skalaen og ekstern censur, idet disse to faktorer bidrager til at give studieelementet den tyngde, det kræver. Ligeledes kan ekstern censur understøtte nyt filosofikums interdisciplinære perspektiv ved, at censor har en anden faglighed end eksaminator. Det bemærkes, at studieelementet jf. dets formål og indhold er af en sådan karakter, at det kræver oprettelse af nyt censorkorps, som med fordel kan organiseres som et stort, tværdisciplinært censorkorps, så den studerende kan møde flere fagligheder hos eksaminator og censor.

Inspirationsgruppen henleder i denne forbindelse opmærksomheden på Censorudval- gets rapport, Et fremtidssikret censorsystem, fra 2017, hvori Censorudvalget anbefaler, at der etableres væsentligt større og bredere censorkorps. Inspirationsgruppen finder, at en sådan organisering af et censorkorps for nyt filosofikum på tværs af universiteterne er formålstjenligt set i forhold til studieelementets formål og indhold, herunder det inter- disciplinære sigte. Det bemærkes dog, at det interdisciplinære kan sikres ad anden vej end ekstern censur – for eksempel i form af intern censur fra et andet institut, fakultet mv. end eksaminator.

Anbefaling

Inspirationsgruppen anbefaler eksamensformer, som kan understøtte formålet med nyt filosofikum, og det mundtlige element kan her være formålstjenligt. Inspirati- onsgruppen anbefaler endvidere karaktergivning efter 7-trinsskalaen og ekstern censur.