Byggeri Indhold Tæthed september 2007 ________________________________________________________________________________ _______________________________________________________ God energirådgivning M2 Klimaskærm

_______________________________________________________

Byggeri

Tæthed

Indhold

Problemstilling – hvorfor lufttæthed? 2

Krav til lufttæthed 3

Dokumentation af lufttæthed 4

Hvor går det galt? 5

Hvordan sikres lufttætheden 9

Tæthedens indvirkning på energibehov 13

Ved energimærkning 14

Forbedringsforslag 16

5 gode råd 24

10 ting at være opmærksom på 24

Øvelser 24

Referencer 24

Personer Køkkenudstyr

Ventilation (VGV)

Solindfald

Transmissionstab

Infiltration (Lufttæthed) Radiator

Elektronik

Varmeakkumulering

_______________________________________________________

Byggeri

Problemstilling – hvorfor lufttæthed?

Utætte konstruktioner medfører:

Risiko for fugtskader

Varm og fugtig rumluft, der trænger i en isoleret konstruktion, afsætter kondens undervejs.

På sigt kan det føre til alvorlige fugt- og rådskader

Dårlig varmekomfort

Utætheder giver trækgener og fornemmelse af kolde ydervægge. Især når det blæser. Dårlig styring af ventilation.

Dårlig varmeøkonomi

Bygningen bruger mere energi når de er utætte. Dårlig ventilation og udnyttelse af varmegenvinding.

Øget vedligehold

Sortsværtning på overflader.

_______________________________________________________

Byggeri

Krav til lufttæthed

Bygningsreglementet

BR 95, kapitel 8.2.1 stk. 4 BR-S 98, kapitel 5.2.3

”Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen kan enten bestå af måling med undertryk eller med overtryk eller et gennemsnit af måling ved under og overtryk.”

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. afsnit 1.3.2.

Mange kommuner forventes at ville gøre dette.

Brugere vil få udført målinger hvis der er trækproblemer.

Principielt burde det være tilstrækkeligt med et repræsentativt udsnit i større bebyggelser.

Målt luftskifte (q50 ), maksimalt:

1,5 l/s pr. m2 (opvarmet etageareal) ved 50 Pa.

Infiltration bestemmes i gennemsnitlig brugssituation:

0,04 + 0,06 * q50 l/s pr. m2

Svarer til infiltration (i gennemsnitligt brugssituation) på:

0,13 l/s pr. m2

Svarer til:

Luftskifte på 0,2 gange i timen (ved 2,5 m højde)

Utæthedsareal på ca. 400 cm2 ved 150 m2 bruttoetageareal

_______________________________________________________

Byggeri

Dokumentation af lufttæthed

Målinger med Blowerdoor efter europæisk standard (DS/EN 13829)

(Måling af luftmængde ved forskellige trykforskelle).

Luftskifte ved 50 Pa trykforskel over klimaskærm.

Overtryk, undertryk eller gennemsnit.

Det er utilsigtede utætheder der ledes efter.

Tilsigtede åbninger lukkes eller forsegles.

Omfang af målinger:

En måling pr. bygning, dog mulighed for opdeling i bygningsafsnit. (fx lejligheder og trapperum)

Trapperum der hører med i opvarmet etageareal har et lille bruttoetageareal i forhold til facadearealet.

En opdeling vil give et (beregningsmæssigt) større luftskifte.

Usikkerhed ved metode ± 15 %.

_______________________________________________________

Byggeri

Hvor går det galt?

Lokalisering af utætheder:

Termografi Røg

Måling af lufthastighed

15,0°C 24,0°C

16 18 20 22 24

_______________________________________________________

Byggeri Konstruktionssamlinger

Væg/loft Væg/gulv

Væg/vindue – false Elementsamlinger

Klemte samlinger på dampspærrer

_______________________________________________________

Byggeri Gennemføringer

Stålskorsten

Ventilationskanaler / aftrækskanaler Elinstallationer

Vandinstallationer Varmeinstallationer

_______________________________________________________

Byggeri Øvrige

Skunk Bjælkelag Spot

Døre og vinduer

_______________________________________________________

Byggeri

Hvordan sikres lufttætheden

Projektering:

• Veldefineret tæthedsplan

• Detaljering af samlinger og gennembrydninger (standardløsninger og samlet gennemføring) Indkøb

• Holdbarhed af tætningsmaterialer Udførelse:

• Mulighed for kontrol (fx inspektion af samlinger eller testmålinger)

• Ansvar for udførelse (grænseflader)

• Uddannelse Driftfase:

• Utæthed bliver større med tiden

• Større tæthed end grænsen

• Evt. udskiftning af fuger

_______________________________________________________

Byggeri

• Dampspærren placeres beskyttet inde i konstruktionen

• Omhyggelig samling af dampspærre ved overgang væg/gulv og væg/loft

• Tæt lukning omkring

gennemføringer, enten ved at tape mod et fast underlag eller med præfabrikerede flanger som her.

_______________________________________________________

Byggeri

• Hvis dampspærren ikke er klemt på hele fladen sikres den mod at ”blafre” f.eks. Med kraftige hæfteklammer.

• Alle overlap tapes.

Klemte overlap er ikke nok.

Træet tørrer ud, og så klemmer det ikke mere.

• Samlinger omkring vinduer og døre tapes meget omhyggeligt.

• Stabile materialer der passer sammen.

_______________________________________________________

Byggeri Produkter og systemer til lufttætning

• Dampspærre/dampbremse

• Gennemføringer

• Tape

• Tætningsbånd

• Fugemasser

_______________________________________________________

Byggeri

Tæthedens indvirkning på energibehov

Hus på 150 m2. Energiramme 85 kWh/m2

Med naturlig ventilation 101 kWh/m2

Med varmegenvinding + helt tæt 77 kWh/m2

Med varmegenvinding + tæthed som i kravet 84 kWh/m2 Med varmegenvinding + bygget som i dag 104 kWh/m2

Med utætte konstruktioner er energiforbruget 20 - 30 % højere end beregnet

_______________________________________________________

Byggeri

Ved energimærkning

Fastsættelse af luftskiftet

Luftskiftet kan bestemmes ved

• Vurdering på baggrund af bilag 14

• Vurdering på baggrund af tæthedstest

Dog aldrig mindre end 0,30 l/s pr. m2 jfr. Bilag 15 i Håndbogen

Håndbogens afsnit 18.3.8:

”Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen”

Vurdering på baggrund af bilag 14

Infiltration i l/s m²

Basis 0,1

Ydervægge Murværk, letbeton og beton 0

Skeletvæg, lufttæt 0

Skeletvæg, almindelig 0,1

Skeletvæg, utæt og uden dampspærre 0,2 Lofter Pudset loft og betonelementdæk 0

Skeletloft 0,1

Skeletloft, utæt og uden dampspærre 0,2 Vinduer Vinduer med nye tætningslister 0 Vinduer med gamle tætningslister 0,05

Vinduer uden tætningslister 0,1

Utætte vinduer 0,2

Kalfatringsfuger Tætte fuger 0

ved binduer Utætte fuger 0,1

Manglende fugning 0,2

Ildsteder

Lukket brændeovn tilsluttet muret

skorsten 0,05

Lukket brændeovn med røgrør gennem

loft 0,1 Åben pejs tilsluttet muret skorsten 0,15

Åben pejs med røgrør gennem loft 0,2

_______________________________________________________

Byggeri Eksempel: 1970’er parcelhus på baggrund af bilag 14

Infiltration i l/s m² Typisk 1970'er paracelhus

Basis 0,1 0,1

Ydervægge Murværk, letbeton og beton 0

Skeletvæg, lufttæt 0

Skeletvæg, almindelig 0,1 0,1

Skeletvæg, utæt og uden dampspærre 0,2

Lofter Pudset loft og betonelementdæk 0

Skeletloft 0,1 0,1

Skeletloft, utæt og uden dampspærre 0,2

Vinduer Vinduer med nye tætningslister 0

Vinduer med gamle tætningslister 0,05 0,05

Vinduer uden tætningslister 0,1

Utætte vinduer 0,2

Kalfatringsfuger Tætte fuger 0

ved binduer Utætte fuger 0,1 0,1

Manglende fugning 0,2

Ildsteder

Lukket brændeovn tilsluttet muret

skorsten 0,05

Lukket brændeovn med røgrør

gennem loft 0,1

Åben pejs tilsluttet muret skorsten 0,15

Åben pejs med røgrør gennem loft 0,2

Total 0,45 l/s m²

Vurdering på baggrund af tæthedstest

Er der udført en tæthedstest af bygningen kan infiltrationen ifølge SBI-anvisning 213 bestemmes som:

0,04 + 0,06 ·q50

Hvor q50 er resultatet af tæthedstesten i l/s pr. m2

Eksempel 1:

Resultat af tæthedstest 4,7 l/s pr. m2 af

Infiltrationen: 0,04 + 0,06 ·4,7 = 0,32 l/s pr. m2

Eksempel 2:

Resultat af tæthedstest 3,1 l/s pr. m2 af

Infiltrationen: 0,04 + 0,06 ·3,1 = 0,23 l/s pr. m2

Værdien må dog ikke ansættes lavere end BR-kravet på 0,30 l/s pr. m2

_______________________________________________________

Byggeri

Forbedringsforslag

• I forbindelse med udskiftning af vinduer eller montering af forsatsrammer

• Fuge omkring eksisterende vinduer

• Ny dampspærre i loft

• Udskiftning af gammel stålskorsten

• Ny dampspærre på lette ydervægge

_______________________________________________________

Byggeri I forbindelse med udskiftning af vinduer eller montering af forsatsrammer

_______________________________________________________

Byggeri

NB: Besparelsen ved den bedre tæthed er medtaget

ved vinduer

_______________________________________________________

Byggeri

NB: som forrige, men ikke

afkrydset ved ”besparelsen

indgår i vinduesudskiftningen”

_______________________________________________________

Byggeri

_______________________________________________________

Byggeri

_______________________________________________________

Byggeri Flere poster opdelt

_______________________________________________________

Byggeri

Hvis de 2 ventilationsforslag gives samme prioritering lægges de sammen til en –

uanset forskel i levetid.

_______________________________________________________

Byggeri

4 gode råd

1. Vurder bygningens utæthed på baggrund af bilag 14

2. Ved udskiftning af vinduer og montering af forsatsrammer vil der ofte være en yderlig besparelse pga. øget tæthed

3. Inddrag forbedringer af tætheden i forbindelse med andre tiltag

4. Er der etableret mekanisk ventilation med varmegenvinding bør tætheden vurderes omhyggeligt, da der er mulighed for en besparelse ved at forøge tætheden.

8 ting at være opmærksom på

1. En bygning fra før 2006 vil ofte være mere utæt end lovkravet 2. Luftskiftet kan aldrig sættes mindre end 0,30 l/s pr. m²

3. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen

4. For at opnå en besparelse ved tætningsarbejder skal bygningens utæthed før tiltaget være større end 0,30 l/s pr. m²

5. Er der etableret mekanisk ventilation med varmegenvinding vil der være en noget større gevinst ved at forbedre tætheden

6. En del tiltag vedrørende tætheden vil med fordel kunne udføres i forbindelse med anden renovering

7. Utætheder kan i nogle tilfælde forårsage fugtskader

8. En tæt klimaskærm kombineret med tilstrækkelig ventilation bidrager til et godt indeklima

Øvelser

Øvelse 1

Vurder tætheden af en konkret bygning på baggrund af bilag 14.

Indtast den fundne værdi i energimærkningsprogrammet.

Opret et besparelsesforslag vedr. tæthed.

Øvelse 2

Find et par eksempler på hvordan tiltag vedr. tæthed med fordel kan udføres i forbindelse med andre arbejder.

Referencer

• Klimaskærmens lufttæthed, SBi-anvisning 214, 2007

• Klimaskærmens tæthed – krav, måling, lufttætning, BYG-ERFA, blad (99) 06 04 01, 2006 (se her for referencer til andre BYG-ERFA blade) (www.byg-erfa.dk)

• Bygningsreglementer (inkl. eksempler (www.ebst.dk)

• Program, Be06 + vejledninger, SBI-anvisning 213

• Håndbog for energikonsulenter (www.femsek.dk)

_______________________________________________________

Byggeri

• Bygningers termisk ydeevne bestemt. Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger.

Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator, DS/EN 138290 Dansk Standard (www.ds.dk)

• Producenter