Diagnostiske centre i Danmark ‐ Behovet set fra almen praksis

(1)

Diagnostiske centre i Danmark ‐ Behovet set fra almen praksis

Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted

Peter Vedsted

Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis – CaP Aarhus University

Viborg 1.11.11

(2)

Funded by: Danish Cancer Society | The Novo Nordisk Foundation

Plan

Peter:

Baggrunden for at vi taler om ’Diagnostiske Centre’

Mads:

Forskningsprojekt om uspecifikke symptomer i almen praksis

Mads & Peter

Spørgsmål og opsamling

(3)

Center for Forskning i Cancerdiagnostik

Oprettet af Aarhus Universitet, Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse

Ca. 20 forskere ‐ læger, psykologer, antropologer

Fokusområder:

Befolkningens viden og opfattelse samt lægesøgning

Kliniske studier af symptomer og udredning

Sundhedsvæsenets organisation og funktion

(4)

Kræft en del af alle liv

Hver tredje får kræft

Hver fjerde dør af kræft

Hyppigste dødsårsag

20% flere i de næste 10 år

(5)

Hvorfor snak om diagnostisk center?

Vi skal se på tre vigtige forhold:

Svage resultater af kræftindsatsen i Danmark

Den kliniske udfordring i almen praksis

Rationering af adgang til

relevante diagnostiske undersøgelser

(6)

Svage resultater af kræftindsatsen i Danmark

(7)

Den relative 5‐års kræftoverlevelse

Nordiske lande

Mænd Kvinder

Storm et al., Acta Oncol 2010; 49: 713-724

Ca. 2.000 liv om året i DK

(8)

Den kliniske udfordring i almen praksis

(9)

Den diagnostiske tragt

40 mio. kontakter til almen praksis!

Ca. 3% af kontakter til almen praksis fører til henvisning til billeddiagnostik og 0,5% til endoskopi

>15% af voksne har i løbet af et år

alarmsymptom

For 7‐10% af konsultationerne

overvejer lægen kræft

(10)

Kræftdiagnosen i almen praksis

85% af kræftpatienter går til egen læge

8 kræftdiagnoser per år per læge

90% præsenterer symptomer

5‐8% kan findes ved screening (maksimalt!)

(11)

Sandsynlighed for kræft

Eksempel med tyktarmskræft i ’tragten’

Tyktarmskræft Faktor

Befolkning 0,15%

Almen praksis 3-8%

Hospital/kræftpakke 8-12%

50 2-4

Når patienten har valgt at gå til læge,

er det en stærk markør for kræft…

(12)

Positiv prædiktiv værdi af alarmsymptomer

Source: Jones R et al. BMJ 2007;334;1040

Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer –

OG de havde alle alarmsymptomer!

(13)

Så hvilke symptomer ser lægerne?

Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

(14)

Ex: Symptomer blandt 1900 cancerpatienter

Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

(15)

Tre grupper af symptomer!

Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Symptomgruppe Andel (%)

Alarmsymptom 49

Alvorligt, uspecifikt 24

Ukarakteristisk 27

(16)

Rationering af adgang til relevante

diagnostiske undersøgelser

(17)

(18)

(19)

Tid fra første symptom til behandling

Source: Olesen F et al British Journal of Cancer (2009)

101, S5 – S8. doi:10.1038/sj.bjc.6605383

(20)

Løsningen

(21)

Behov for tre diagnostiske strategier

Alarmsymptom

Kræftpakker for specifikke symptomer på cancer =

Alvorlige, uspecifikke symptomer

‘Jeg tror denne patient er syg og det kan være cancer’

Diagnostisk center – hurtig, multidisciplinær tilgang

Ukarakteristiske symptomer

Hurtig og direkte adgang til undersøgelser (fx CT‐scanning)

(22)

Udvikling fra 2004‐2010 i tid til diagnose

ALARM

symptomer USPECIFIKKE symptomer

Kilde: C AP-Kohor tern e; Hansen, La rse n , Jens en

Medianer med 25 og 75 percentiler

(23)

Opsamling

Kræft diagnosticeres via almen praksis og via symptomer

Symptomerne er hyppige, og har lav prædiktiv værdi

Tre diagnostiske strategier

Kræftpakkerne har været vigtige for ”alarmsymptomerne”

Nu mangler vi 50% af kræftpatienterne!

(24)

Fremtiden

Vi er nødt til at forske i:

Hvem skal henvises til diagnostisk center?

Hvilken udredning skal man lave i almen praksis?

Hvilken udredning skal man lave i et diagnostisk center?

Hvad betyder det for overlevelsen?

Diagnostiske centre i Danmark ‐ Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark ‐ Behovet set fra almen praksis

Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted

Peter Vedsted

Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis – CaP Aarhus University

Viborg 1.11.11

Plan

 Peter:

 Baggrunden for at vi taler om ’Diagnostiske Centre’

 Mads:

 Forskningsprojekt om uspecifikke symptomer i almen praksis

 Mads & Peter

 Spørgsmål og opsamling

Center for Forskning i Cancerdiagnostik

 Oprettet af Aarhus Universitet, Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse

 Ca. 20 forskere ‐ læger, psykologer, antropologer

 Fokusområder:

 Befolkningens viden og opfattelse samt lægesøgning

 Kliniske studier af symptomer og udredning

 Sundhedsvæsenets organisation og funktion

Kræft en del af alle liv

 Hver tredje får kræft

 Hver fjerde dør af kræft

 Hyppigste dødsårsag

 20% flere i de næste 10 år

Hvorfor snak om diagnostisk center?

 Vi skal se på tre vigtige forhold:

 Svage resultater af kræftindsatsen i Danmark

 Den kliniske udfordring i almen praksis

 Rationering af adgang til

relevante diagnostiske undersøgelser

Svage resultater af kræftindsatsen i Danmark

Den relative 5‐års kræftoverlevelse

Nordiske lande

Mænd Kvinder

Storm et al., Acta Oncol 2010; 49: 713-724

Ca. 2.000 liv om året i DK

Den kliniske udfordring i almen praksis

Den diagnostiske tragt

40 mio. kontakter til almen praksis!

Ca. 3% af kontakter til almen praksis fører til henvisning til billeddiagnostik og 0,5% til endoskopi

>15% af voksne har i løbet af et år

alarmsymptom

For 7‐10% af konsultationerne

overvejer lægen kræft

Kræftdiagnosen i almen praksis

 85% af kræftpatienter går til egen læge

 8 kræftdiagnoser per år per læge

 90% præsenterer symptomer

 5‐8% kan findes ved screening (maksimalt!)

Sandsynlighed for kræft

Eksempel med tyktarmskræft i ’tragten’

Tyktarmskræft Faktor

Befolkning 0,15%

Almen praksis 3-8%

Hospital/kræftpakke 8-12%

50 2-4

Når patienten har valgt at gå til læge,

er det en stærk markør for kræft…

Positiv prædiktiv værdi af alarmsymptomer

Source: Jones R et al. BMJ 2007;334;1040

Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer –

OG de havde alle alarmsymptomer!

Så hvilke symptomer ser lægerne?

Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Ex: Symptomer blandt 1900 cancerpatienter

Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Tre grupper af symptomer!

Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Symptomgruppe Andel (%)

Alarmsymptom 49

Alvorligt, uspecifikt 24

Ukarakteristisk 27

Rationering af adgang til relevante

diagnostiske undersøgelser

Tid fra første symptom til behandling

Source: Olesen F et al British Journal of Cancer (2009)

101, S5 – S8. doi:10.1038/sj.bjc.6605383

Løsningen

Behov for tre diagnostiske strategier

Peter:

Baggrunden for at vi taler om ’Diagnostiske Centre’

Mads:

Forskningsprojekt om uspecifikke symptomer i almen praksis

Mads & Peter

Spørgsmål og opsamling

Oprettet af Aarhus Universitet, Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse

Ca. 20 forskere ‐ læger, psykologer, antropologer

Fokusområder:

Befolkningens viden og opfattelse samt lægesøgning

Kliniske studier af symptomer og udredning

Sundhedsvæsenets organisation og funktion

Hver tredje får kræft

Hver fjerde dør af kræft

Hyppigste dødsårsag

20% flere i de næste 10 år

Vi skal se på tre vigtige forhold:

Svage resultater af kræftindsatsen i Danmark

Den kliniske udfordring i almen praksis

Rationering af adgang til

85% af kræftpatienter går til egen læge

8 kræftdiagnoser per år per læge

90% præsenterer symptomer

5‐8% kan findes ved screening (maksimalt!)

Alarmsymptom

Kræftpakker for specifikke symptomer på cancer =

Alvorlige, uspecifikke symptomer

‘Jeg tror denne patient er syg og det kan være cancer’

Diagnostisk center – hurtig, multidisciplinær tilgang

Ukarakteristiske symptomer

Hurtig og direkte adgang til undersøgelser (fx CT‐scanning)

Kræft diagnosticeres via almen praksis og via symptomer

Symptomerne er hyppige, og har lav prædiktiv værdi

Tre diagnostiske strategier

Kræftpakkerne har været vigtige for ”alarmsymptomerne”

Nu mangler vi 50% af kræftpatienterne!

Vi er nødt til at forske i:

Hvem skal henvises til diagnostisk center?

Hvilken udredning skal man lave i almen praksis?

Hvilken udredning skal man lave i et diagnostisk center?

Hvad betyder det for overlevelsen?