– Aarhus gentænker velfærden KOMMUNEFORFRAKOMMUNEFORFRA

(1)

KOM MUNE FOR FRA

KOM MUNE

FOR FRA – Aarhus gentænker velfærden

(2)

Xxxxxxxxx

(3)

3

Xxxxxxxxx

KOMMUNE FORFRA

– Aarhus gentænker velfærden

(4)

Kommune forfra

Valkendorfsgade 13 1009 København K Tlf. 33 93 93 23 Mandag Morgen Anne Kjær Skovgaard, projektchef

Liv Fisker, senioranalytiker Louise Blaabjerg Christoffersen, analytiker

Morten Hyllegaard, direktør Rie Ljungmann, analytiker Rikke Gredsted Seidenfaden, projektkoordinator

Design

Anne Sofie Bendtson, Mandag Morgen Korrektur Martin Lund, Retskrivningspolitiet

Tryk

Grafisk Service, ITK - Aarhus Kommune ISBN

978-87-93038-35-6

(5)

Velfærd er ikke en kommunal opgave

Aarhus på udebane

Sagen er livet

Grovkornet indpisker – portræt af en medarbejder Vores by, vores vej Professionel fantast – portræt af en iværksætter

Frikadeller og friske forventninger til familien

Juridisk omsorgsaktivist – portræt af en flytteven Det kræver en landsby …

Erfaren plusperson – portræt af en skoleonkel Fællestræning til medborgerskab

Vejviser til samfundsliv – portræt af en foreningsmentor

7 9 23 28 33 38 41 48 51 58 61 66

Indhold

(6)

Xxxxxxxxx

... vi har bildt os selv ind, at vi fra kommunen alene vide, hvad aarhusianerne har brug for. Det er vi i gang med at holde op med.

Nu skal vi som kommune træde

et skridt tilbage og lade borgerne

komme til.

(7)

7

Forord

V

elfærd er vores opgave. Som mennesker.

Over for hinanden.

Når vi spiser til aften med naboerne fra opgangen. Når vi læser højt for de yngste om af- tenen. Når vi griller med vennerne i parken. Når vi laver lektier sammen i læsegruppen. Og når vi spiller bold med holdkammeraterne eller drikker kaffe med bedstemor på plejehjemmet.

Alligevel har vi gennem en lang årrække som kommune været med til at opdrage aarhusianerne til at forvente kommunal service, som tager sty- ring og tager over. Det har vi gjort i bedste mening.

Men den måde, vi har effektiviseret plejecen- trene på, har gjort sønner og døtre overflødige.

Virksomhedsledernes lokale engagement er pacificeret med jobcentrenes professionalisme. Og vi har bildt os selv ind, at vi fra kommunen alene vide, hvad aarhusianerne har brug for.

Det er vi i gang med at holde op med.

Nu skal vi som kommune træde et skridt tilbage og lade borgerne komme til. De skal være med. Og de skal ville sig selv og hinanden i et lokalt fællesskab.

For velfærd betyder bogstaveligt talt at fare vel i livet, eller ”gode liv” slet og ret. Og gode liv kan ikke leveres som kommunale standardydelser.

Gode liv skaber vi sammen i vores indbyrdes relationer – og nogle af de vigtigste fællesskaber har vi lokalt. Vi lever et sted, som danner ramme om vores liv. Vores ambition for Aarhus er, at den skal være en god by for alle. En by med plads til at ud- folde sig, hvor alle har mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. En by, hvor vi i fællesskab hjælper dem, der har brug for det.

For at nå derhen skal vi som kommune tage konsekvensen og finde nye veje, når det, vi gør, ikke skubber i den retning. Og heldigvis er re- fleksion, debat, læring og nye løsninger særligt østjyske kendetegn ifølge 10.000 aarhusianere.

Derfor er ”Rethink” – eller ”gentænk” på dansk – overskriften for Aarhus’ værtskab som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Vi har taget initiativ til det debatoplæg, du sidder med i hånden, fordi kulturhovedstaden er en anledning til at standse, tænke sig om og mærke efter – også når det gælder velfærden.

Debatoplægget viser, hvilken retning vi er i gang med at sætte i vores arbejde med velfærd i Aarhus. Og det viser eksempler på, hvordan vi prøver at blive bedre til at få øje på, hvordan vi kan invitere borgere, organisationer, foreninger og virksomheder til at tage del i velfærden.

Men ærlig talt: Vi er ikke i mål.

For selv om vi sigter efter aarhusianernes gode liv, arbejder vi stadig efter systemets standarder.

Vi prøver os frem, vi (gen)overvejer, og vi tager hele tiden ved lære.

Med debatoplægget vil vi dele vores erfaringer med at gentænke den måde, vi hjælper gode liv på vej. Og vi vil invitere til diskussion om nogle af de dilemmaer, vi står i til daglig, ved at stille en række debatspørgsmål. Vi håber, at vores erfaringer med at løse opgaverne på en ny måde kan være et indspark i den debat, som handler om fremtidens velfærd, og om hvilken rolle vi alle sammen – også kommunen – spiller i den.

God læselyst!

Bünyamin Simsek (V) rådmand for Børn og Unge Jacob Bundsgaard (S) borgmester

Jette Skive (DF)

rådmand for Sundhed og Omsorg Kristian Würtz (S)

rådmand for Teknik og Miljø Rabih Azad-Ahmad (R) rådmand for Kultur og Borgerservice Thomas Medom (SF)

rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Morten Hyllegaard

direktør i Mandag Morgen Velfærd

VELFÆRD ER IKKE EN

KOMMUNAL OPGAVE

(8)

Xxxxxxxxx

”Kommune forfra” er et oplæg til debat om, hvordan fremtidens velfærd ser ud, og hvilken rolle kommunen spiller i den. Udgangspunk- tet for oplægget er, at velfærd er vores opgave. Som mennesker. Over for hinanden.

Debatoplægget stiller skarpt på, hvordan Aar- hus Kommune arbejder med velfærd under temaerne: Borgernes retning, samskabelse, fæl- lesskaber, tidlig indsats og medborgerskab.

Fælles for temaerne er, at de viser, at velfærden er en fælles opgave, frem for en kommunal opgave, og at det stiller nye krav til ledere og medarbejdere i kommunen, til borgere i byen og til politikerne.

På de følgende sider finder du artikler og por- trætter, strategiske overvejelser og konkrete eksempler på, hvordan Aarhus Kommune arbejder med at gentænke velfærden. Nedenfor kan du få et overblik, så du kan begynde der, hvor det er mest relevant for dig.

ARTIKLER

’Aarhus på udebane’ beskriver de overordne- de linjer i gentænkningen i Aarhus Kommune og sætter ord på, hvad den kræver af både politikere, medarbejdere og borgere. De øvrige artikler præsenterer forskellige perspektiver på gentænkningen:

→ ’Sagen er livet’ handler om borgernes ret- ning. Aarhusianerne skal sætte retning i deres eget liv. Artiklen viser, hvordan kommunen øver sig i at lade borgernes ressourcer, det borgerne kan og vil, være pejlemærker i deres arbejde.

→ ’Vores by, vores vej’ handler om samskab- else. Flere borgere, organisationer og lokale virksomheder skal tage del i at bestemme,

hvordan Aarhus skal udvikle sig. Artiklen stiller skarpt på de potentialer og udfordringer, arbejdet indtil nu har vist.

→ ’Frikadeller og friske forventninger til familien’ handler om fællesskaber. Fundamentet for gode liv er familie, venner og bekendte. Artik- len handler om, hvordan kommunen arbejder med at understøtte borgernes fællesskaber.

→ ’Det kræver en landsby …‘ handler om tidlig indsats. Meget af det, der kan blive svært se- nere i livet, kan forebygges ved at sætte tidligt ind og ved at gøre det sammen med familie og netværk. Artiklen fokuserer på dilemmaer og gevinster ved, at kommunen sætter tidligt ind.

→ ’Fællestræning til medborgerskab’ handler om medborgerskab. Aarhusianerne skal være aktive medborgere, både når det gælder om at kunne begå sig, om at tage del i andres liv, og om at tage del i samfundslivet. Artiklen stiller skarpt på kommunens rolle i at (ud)danne til medborgerskab.

PORTRÆTTER

Portrætterne tegner billeder af nogle af de mennesker, som er med til at skabe velfærden i Aarhus. Du kan møde medarbejderen, iværk- sætteren, flyttehjælperen, skoleonklen og for- eningsmentoren, som hver især fortæller om deres indsats for at hjælpe de gode liv på vej.

DEBATSPØRGSMÅL

Arbejdet med at gentænke velfærden giver anledning til en række debatspørgsmål. Den slags spørgsmål, som ikke er nemme at svare på, men som netop derfor er vigtige at forhol- de sig til, når vi diskuterer fremtidens velfærd.

Spørgsmålene finder du markeret med .

DEBATOPLÆGGET

– SÅDAN FINDER DU RUNDT

(9)

9

Aarhus på udebane

AARHUS PÅ UDEBANE

N

år ældre aarhusianere får en hånd til at pakke liv og minder ned, inden de flytter fra parcelhuset på 110 kvm til en etværel- ses på 35 kvm på et plejehjem.

Når der er hjælp at hente, hvis hverdagen bliver overvældende, regning- erne hober sig op, eller stablen med opvask er faretruende høj.

Når nye venner viser vej ud af ensomheden.

I Aarhus finder borgerne støtte.

Støtte til de store skridt, når man flytter på plejehjem. Støtte til de små skridt, der får hverdagen til at hænge sammen. Og støtte til de rigtig svære skridt, når man skal sætte sig selv på spil for at få nye fællesskaber. Opga- ven med at skabe velfærd er vi altid flere om at løse, mener Jacob Bunds- gaard (S), der er borgmester i Aarhus Kommune:

”Vi har gjort den fejl, at vi har tænkt på velfærd som en standardydelse, kommunerne skulle levere til borgerne – som om vores samfund var en butik. Men velfærd handler også om at

have det godt, og det har vi tit og ofte, når vi er i godt selskab og indgår i et fællesskab med andre. Derfor er virkeligheden den, at kommunen ikke alene kan ’levere’ velfærd – uanset hvor dygtige og engagerede vi er,” slår Jacob Bundsgaard fast.

En ny retning

Selv om ordvalget er forskelligt, er der bred politisk enighed om en ny retning for det fællesskab, Aarhus Kommune udgør. Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice (R), siger:

”Der er en tendens til, at folk isolerer sig på deres egen matrikel. Derfor skal vi som kommune til at være mere ak- tivistisk. Vi skal hjælpe borgerne til at komme hinanden mere ved.”

Ikke desto mindre mener magistratsmedlem Jette Jensen (EL), at det i sidste ende er kommunens forpligtelse at være det lokale fællesskab, der sørg- er for at få alle med – især dem, der ellers er alene.

”Min mor bor for eksempel i Nord- jylland, og ved siden af mit arbejde

Debatspørgsmål

✳ Hvis borgerne skal gøre mere, hvad skal kommunen så gøre mindre?

✳ Kan man som borger sige ’nej tak’ til at være med? Hvad med de borgere, som mener, at de har ydet deres del til fællesskabet over skatten?

✳ Kan man forvente, at medarbejderne løfter andre opgaver end dem, de er uddannet og ansat til?

✳ Hvem har i sidste ende ansvaret, når velfærden er en fælles opgave?

✳ Hvad betyder det for det repræsentative demokrati, hvis de folkevalgte træder et skridt tilbage

for at give plads til direkte deltagelse?

(10)

Aarhus på udebane

300 borgere var samlet den 2. september 2014 i Stakladen for at debattere medborgerskab. Foto: Aarhus Kommune.

(11)

11

Aarhus på udebane som lærer, mit politiske virke og dag-

ligdagen i al almindelighed kan jeg – som så mange andre – ikke være der for hende til hverdag. Det stiller tårn- høje krav til den måde, vi arbejder med velfærd på i kommunerne, fordi vi i realiteten skal være det fællesskab, der stiller op i stedet for borgernes egen familie og netværk.”

Bünyamin Simsek (V), der er råd- mand for Børn og Unge, understreger, at velfærd kræver en fælles indsats:

”Når jeg kommer ud til borgere, der beklager sig over kommunen, siger jeg til dem, at de skal huske på, at de også er kommunen. Jeg er kommunen, men det er de også. Det er den tankegang, vi skal sprede.”

Udviklingen i retning af velfærd som noget, vi skaber sammen, handler også om kroner og øre, forklarer Jacob Bundsgaard. Den kommunale skatte- kiste er på skrump og har været det i flere år.

”Der kommer ikke flere penge. Der- for er opgaven at genopfinde velfærds- samfundet på en måde, der har blik for, at der er andet og mere end økono- miske ressourcer, der rent faktisk løser opgaven,” forklarer han.

Jette Skive, som er rådmand for Sundhed og Omsorg (DF), mener, at den retning tegner et historisk skift:

”Fra at det offentlige havde mono- pol på velfærdsydelserne, og man som borger i kommunen kunne læne sig tilbage med korslagte arme og sige ’jeg betaler min skat, så jeg kræver min ret’, skal vi opfordre de borgere, der har ressourcerne til det, til aktivt at tage medansvar.”

Hverken Jette Skive eller Thomas Medom, der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse (SF), mener, at det handler om, at alle skal være frivillige 15 timer om ugen.

”Det betyder ikke, at vi vil lægge opgaver fra os. Kommunens kerneop- gave er stadig at bidrage til velfærd- en. Det her er ikke David Camerons engelske model, hvor ’big society’

skal tage over. Frivillige og familier skal ikke overtage statens velfærds- opgaver. Det er ikke det, vi går efter,”

understreger Thomas Medom. Men

indstillingen bør være, at man som medborger finder det naturligt at gøre noget for andre.

Selvfølgeligheden i at engagere sig gælder imidlertid primært i det nære, mener Marc Perera Christensen (K):

”Jeg forventer, at alle borgere udvi- ser samfundssind. Man skal gøre en indsats for at forsørge sig selv og sine.

Og man skal bidrage til fællesskabet over kommuneskatten og give sin mening til kende, når der er valg. Der- udover skal kommunen ikke blande sig i, hvad borgerne gør i deres fritid – slet ikke, når vi samtidig tillader os at brandbeskatte dem.”

Ikke i mål

En af de borgere, der alligevel har taget invitationen til deltagelse til sig, er Tina Lindbæk. Hun arbejder til daglig som service delivery manager i en virk- somhed, og i fritiden er hun formand i Aarhus Kommunes Medborgerskabs- udvalg:

”Vi borgere forventer at blive hørt på nye måder. Jeg oplever et borgerkrav om at blive taget med på råd i stedet for at være pacificeret i hjørnet,”

fortæller Tina Lindbæk.

Hendes erfaring er, at når velfærden er en fælles opgave, så stiller det nye krav til kommunen:

”Jeg tror, at kommunens nuværende opbygning kan gøre det svært at hono- rere det krav. Jeg tror, at aahusianerne har flyttet sig og ‘kræver’ at få lov til at blande sig. Denne nye opgave skal kommunen geare sig til.”

De organisatoriske udfordringer genkender Jette Jensen. Hun har tal- rige eksempler på borgere, hvis behov for hjælp falder mellem to stole – både fra sit virke som politiker og fra dag- ligdagen, hvor hun er lærer på Elle- vangskolen i Vejlby-Risskov:

”Det lyder måske som noget internt fnidder, men i realiteten går det ud over borgerne, at magistratsafdeling- erne kæmper mod hinanden om midler i stedet for med hinanden for bedre velfærd. Er det eksempelvis Fa- miliekontoret eller kontoret for PPR og Specialpædagogik, der skal hjælpe et barn, som har det svært? Det kan vi

(12)

Aarhus på udebane

slås om internt i årevis, mens børne- ne går rundt og har det rigtig skidt.”

Det organisatoriske setup i Aar- hus er én udfordring for velfærden i Aarhus. En anden udfordring er den måde, ‘kommunen’ arbejder på, mener Camilla Fabricius (S). Hun hø- rer tit fra borgere, som ikke får den hjælp, de har behov for. De får i stedet noget, de ikke har brug for.

”Jeg kender en borger, som blev opereret i ryggen. Han blev visite- ret til hjælp i hjemmet og fik diverse dimser til badeværelset. Det, han i virkeligheden havde brug for, var bare en taxa til og fra arbejde et par uger og hjælp til sin kæreste, sådan at hun kunne hjælpe ham i hverdagen.

Men det stod ikke i visitatorens spør- geskema, så det kunne han ikke få,”

siger Camilla Fabricius. Hun mener, den nye retning for velfærden bl.a.

kræver, at kommunen bliver bedre til at lytte til borgerne.

Indstilling trumfer faglighed For dem, der er ansat i Aarhus Kommu- ne, handler den nye opgave altså om at hjælpe gode liv på vej, frem for at levere standardydelser. Og så skal de kunne andet og mere end paragraffer og ser- vicestandarder. Det gælder, når familie og netværk skal blive ved med at være de nærmeste og vigtigste relationer for de ældre aarhusianere, der flytter på plejehjem, når man skal samarbejde med en frivillig forening, og når det lokale erhvervsliv skal med i kulturlivet.

Det er medarbejderne på mange måder i fuld gang med at blive klar til.

Læs mere om at geare en organisation til at arbejde på nye måder i ’Stadsdi- rektøren på tomandshånd – samtale med Niels Højberg’ på side 22. Men

HAR DU X-FAKTOR,

HAR VI KOMMUNENS FEDESTE JOB

Aarhus Kommune søger 14 oplevelsesmedarbejdere

I Aarhus Kommune har vi en klar ambition. Vores plejehjem skal emme af liv og boble af livsglæde. Ud med ensomhed og kedsomhed og ind med masser af små og store oplevelser i hverdagen.

Er du personen, der kan få det til at ske, så kom ud på gulvet og vis os, hvad du kan. Din baggrund er ikke så vigtig. Det, der tæller, er din personlighed og din evne til at sætte gang i aktiviteter og få skæve, skøre ideer, der giver genlyd på plejehjemmene – naturligvis i samarbejde med kolleger, beboernes familier og venner.

Læs mere om jobbet på aarhus.dk/oplevelsesmedarbejder

”Vi borgere forventer at blive hørt på nye måder.

Jeg oplever et borgerkrav om at blive taget med på råd i stedet for at være

pacificeret i hjørnet.”

Tina Lindbæk, borger og formand for Medborgerskabsudvalget

Stillingsopslag fra april 2015, hvor Sundhed og Omsorg søger 14 oplevelsesmedarbejdere.

(13)

13

Aarhus på udebane

det betyder også, at Aarhus Kommune leder efter nogle andre typer medarbejdere, end kommunen gjorde for ti år siden, fortæller Erik Kaastrup-Han- sen, som er direktør i Sociale Forhold og Beskæftigelse:

”Det er ikke længere nok at have sin fagfaglighed på plads – at kende alt til korrekt sygepleje, grundig jobformid- ling eller effektiv medicinsk afrusning.

Det at være god til mennesker – at kunne samarbejde, engagere og lytte – bliver vigtigere og vigtigere, når vi skal være sammen om at skabe velfærd frem for at ’levere’ velfærd.”

Så vigtige er de menneskelige kom- petencer, at Hosea Dutschke, der er direktør i Sundhed og Omsorg, vægter dem højere end klassisk faglighed:

”Indstillingen til opgaven og borgeren kommer før den faglighed, vi kan læse om i et CV eller af et karak- terblad. Når vi skal ansætte nye folk, leder vi efter mennesker, der lyser af liv og bobler af glæde. De skal først og fremmest være motiverede og have lyst til at engagere sig i mødet med den ældre,” mener han. Se også jobopslaget

’Har du X-faktor?’ på side 12.

Fra fortrop til bagtrop

Balancegangen mellem det nye og den klassiske faglighed kender Brian Kjærulff alt til. Han er centerchef for Center for Bostøtte, som støtter udsatte borgere i at bo i egen bolig, og han peger på, at omstillingen ikke sker fra den ene dag til den anden. Brian Kjærulff har gennem tiden erfaret, hvor angstprovokerende det kan være at overlade tøjlerne til borgerne. For hvordan sikrer man gode løsninger fagligt set, når man ikke længere er den, der træffer beslutningerne?

”Mange medarbejdere har en faglighed, der som udgangspunkt giver svaret på, hvad den rigtige løsning er.

Nu skal borgerne selv sætte retningen. Det vender op og ned på, hvordan medarbejderne ser sig selv, og det kan nemt skabe usikkerhed om, hvornår

man lykkes med sit arbejde,” siger Brian Kjærulff.

Derfor har Aarhus Kommune for- søgt at sætte ord på, hvilke nye roller medarbejdere og ledere i fremtiden skal indtage. Pejlemærket skal være den forskel, borgeren oplever, og ud- gangspunktet den enkelte borger. Så nytter kassetænkning og rigide standarder ikke altid, og derfor skal medarbejderne kunne justere indsatsen løbende og arbejde sammen på tværs af interne fagområder. Læs mere i ’Nye roller til ledere og medarbejdere’.

Trine Quist er socialrådgiver og er på 4. år næstformand i FællesMED, som er det øverste samarbejdsudvalg mellem ledere og medarbejdere i Aar- hus Kommune. Hun mener, at omstillingen betyder, at medarbejderne skal holde op med at gå foran og løse opgaven for borgeren. De skal i stedet være bagtroppen, som hjælper, støtter og uddanner – men aldrig tager over. En tung faglighed, menneskekendskab og gode kommunikationsevner er nøgle- ordene i Trine Quists bog.

”Jeg tror, at vi med leder- og medar- bejderrollerne har fat i den lange ende, fordi de hjælper medarbejderne til at se, hvordan de skal bruge deres faglighed til at bidrage i den her omstilling.”

Men let er det ikke. For der er ingen tvivl om, at al den snak om aktive borgere i mange medarbejderes ører lyder som en pæn måde at sige ”besparelser”

på – særligt fordi Aarhus Kommune i løbet af de seneste fem år har sagt farvel til 1.606 medarbejdere. Det er Trine Quists erfaring.

”Rigtig mange af dem, jeg taler med, er ved at kaste op over alt det med aktive borgere. Ikke fordi de ønsker sig, at borgerne skal blive hængende i systemet hele deres liv, tværtimod, men fordi de mangler oversættelsen, som giver mening i deres daglige arbejde.

Alt for længe har det mest været luftigt direktionssprog, så jeg er rigtig glad for, at vi har fået det konkretiseret med rollebeskrivelserne,” siger Trine Quist.

At devisen om, at borgeren er eks- pert i eget liv, og at man skal selv, hvis man kan, giver mening i det daglige arbejde, er hun ikke et øjeblik i tvivl om. Det giver livskvalitet.

”Vi har eksempelvis eksperimenteret med en tidlig indsats på skolerne i Tilst.

Hvis der er bekymring om et barn, rykker socialrådgiverne ud på skolen og mødes med lærere og forældre. Formå- let er at støtte forældrene i at hjælpe deres barn bedre. Selvfølgelig skal de selv, hvis de kan. Og hvis ikke de kan, så skal

NYE ROLLER TIL LEDERE OG MEDARBEJDERE

Aarhus skal være en god by for alle. Det kræver, at både medarbejdere og ledere arbejder på en ny måde, både internt i egen organisation og i mødet med borgere og andre samarbejdspartnere. Derfor har Aarhus Kommune i 2015 beskrevet en række karakteristika for hhv. leder- og medarbejderrollen, og hvordan rollerne hænger sammen. Lederrollen handler f.eks.

om at kommunikere ærligt og tydeligt, at give plads til medarbejdernes idélyst og at fokusere på effekt frem for ydelser alene. Medarbejderrollen handler om at lytte aktivt og søge dialogen med borgere og pårørende, at lære af sine fejl og at bruge både sin faglighed og personlige erfaringer i det daglige arbejde. Fælles for leder- og medarbejderrollen er de tre ker- neværdier: Troværdighed, respekt og engagement.

(14)

Xxxxxxxxx

”J a, s el vf ø lge lig k an d e d et . K as se n e r t o m o g i s te d et f o r a t b ra nd b esk at te b o rge rn e y d er lige - re , o p m un tr er k o m m un en t il, a t b o rge rn e g ø r d et s el v, o g k al d er d et ’ ak tiv t m ed b o rge rsk ab ’. Sa m ar b ej d et m ed f ri vi lli ge o m p asn in ge n a f b ed en e i B o ta ni sk H av e e r e t g o d t e ks em p el . K o m m un en s p ar er p en ge , o g b o rge rn e ta ge r o ve r – m en vi b et al er s ta d ig d et s am m e i sk at .” M ar c P er er a C hr is ten sen (K ) ”J a, n at ur lig vi s k an m an d et . D er e r o gs å b o rge re , d er i kk e ø nsk er a t v æ re e n d el a f d et , v i vi l. D et e r d er es g o d e r et . M en j eg h ar f ak tisk i kk e o p le ve t b o rge re , d er s ige r f ra . D e b ed st e re su lt at er sk er o ft es t i d ia lo g m ed f o lk , d er h en ve nd er s ig t il o s, h vo re ft er v i s am m en sk ab er no ge t.” B ün ya m in S im se k ( V ) ”Ma n k an i kk e t vi nge n o ge n t il a t d el ta ge i n o ge t, d e i kk e ø nsk er . N o g le b o rge re v il m åsk e s til - le s ig sk ep tisk e o ve r f o r a t sk ul le e ng age re s ig m er e, m en j eg e r l ige s å s ik ke r p å, a t f o rd el en e ve d s am sk ab el se e r s å å b en ly se , a t m an ge b o rge re a kt iv t v il v æ lge a t d el ta ge . V i k an b yg ge o g d ri ve e t b ib lio te k, m en v i k an i kk e f yl d e d et m ed i nd ho ld a le ne .” R ab ih A za d -A hm ad ( R ) ”V i h ve rk en v il, k an e lle r sk al t vi nge b o rge re t il a t e ng age re s ig . D et æ nd re r d o g i kk e p å, a t d et er e n f o ru d sæ tn in g , a t b o rge rn e i nv o lv er er s ig , h vi s d e v il o p nå d et e ks tr a, d et g iv er , n år m an se lv er m ed til at p åv ir ke d en st ø tt e o g ve jle d ni ng , s o m ko m m un en ka n til b yd e. Se lv fø lge lig g æ ld er l o ve n f o r a lle – u an se t e ng age m en t. M en h vi s m an s o m b o rge r l æ ne r s ig t ilb age , k an m an i kk e f o rv en te a t f å d en ge vi ns t, d er e r v ed a t d el ta ge a kt iv t i d en f æ lle s v el fæ rd .” Thoma s M edo m (S F) ”S el vf ø lge lig k an m an v æ lge a t s tå u d en fo r. M en v i sk al g ø re d et s å a tt ra kt iv t a t d el ta ge i f æ l- le ssk ab et , a t a lle ø nsk er a t v æ re m ed . D et o ff en tli ge e r i kk e e n b an k, h vo r m an t il e nh ve r t id ka n t ræ kk e d et u d , s o m m an h ar i nd b et al t. O g m an k an i ø vr ig t i kk e k ø b e s ig t il n æ rh ed o g kæ rl ig he d o ve r sk at te b ill et te n. M en s el vf ø lge lig sk al v i i kk e t vi nge n o ge n. D et t ro r j eg i kk e fø re r t il n o ge t g o d t.” Je tt e S ki ve ( D F)

Kan borgerne sige ’nej tak’?

JA

(15)

Xxxxxxxxx

Kan borgerne sige ’nej tak’?

NEJ

”R et tig he d er o g p lig te r h æ nge r s am m en , o g j eg s yn es i kk e, a t p lig t- d el en f yl d er n o k. V i h ar p lig t t il a t lø ft e d et a ns va r, v i k an , i s am fu nd et . F o ræ ld re e ks em p el vi s: D et v il a lti d v æ re d er es an sv ar at få d er es b ar n i sk o le . Så ka n d et væ re , a t ’ ko m m un en ’ sk al hj æ lp e d em , s åd an at d e ka n lø ft e d et a ns va r. M en a ns va re t e r s ta d ig f o ræ ld re ne s. ” C am ill a F ab ric iu s ( S) ”D er e r i nge n v ej u d en o m , a t b o rge rn e sk al e ng age re s ig , h vi s v i ø nsk er o s m er e v el fæ rd . Ma n sk al b id ra ge d er , h vo r m an k an . T il ge ng æ ld e r d et v o re s a ns va r a t d ri ve f o ra nd ri nge rn e o g g iv e b o rge rn e m ul ig he d fo r at b id ra ge , s å d et ik ke b liv er o ve rfl ad es na k. V i sk al væ re kl ar til at ta ge ko ns ek ve ns en af in d d ra ge ls en , f o r e lle rs fa ld er al t t il jo rd en .” Ja co b B un d sg aa rd (S ) ”D et e r e t v ilk år , a t h vi s m an v il h av e n o ge t t il a t sk e, s å m å m an s el v t age f at . B ye n e r j o f æ lle s. Je g m en er , a t j eg s o m f o lk ev al g t h ar e t m an d at t il a t s ige t il f o lk , a t d e o gs å sk al b id ra ge . O g d et e r f o rp lig te nd e b eg ge v ej e, f o rd i k o m m un en s å o gs å sk al g iv e p la d s t il b o rge rn es e ng a- ge m en t o g h jæ lp e d et p å v ej .” K ri st ia n W ür tz ( S) ”N ej , d et k an m an i kk e. V i e r a lle s am m en f o rp lig te d e t il a t t age d el i d et l o ka le f æ lle ssk ab . D et g æ ld er i f o rh o ld t il d ag ligd ags t in g s o m f o r e ks em p el a t m in d e h in an d en o m a t s am le sk ra ld o p e ft er s ig , o g d et g æ ld er i f o rh o ld t il a t lø ft e e t s tø rr e a ns va r. J eg h ar s to r r es p ek t fo r d e un ge m en ne sk er , s o m i st ed et fo r et b et al t jo b væ lge r at væ re fr iv ill ige p å C af é K af - fe g al o g h jæ lp er u d sa tt e b o rge re m ed a t f as th o ld e e t j o b .” Je tt e Je nse n ( E L)

(16)

Aarhus på udebane

vi hjælpe dem til at kunne. Det kræver flere timer, fordi dialog tager tid, men det virker – og i sidste ende er det intet imod, hvad en anbringelse koster,” for- tæller Trine Quist. Læs mere i ’Fami- lien kommer på banen i Tilst’.

Borgerne SKAL

”Hvis borgerne deler vores ambition om bedre velfærd og et bedre samfund, er der ikke nogen vej uden om, at de skal engagere sig. Jeg er helt med på, at det her kan virke provokerende.

Men jeg må også sige, at man skal bidrage der, hvor man kan,” siger Jacob Bundsgaard. Læs mere om politikernes krav til borgerne i ’Kan borgerne sige nej?’ på side 14.

For det at være sammen om vel- færden kræver også af borgerne, at de skal tage del. De skal gøre mere for sig selv i deres eget liv, når de navigerer på borger.dk og bestiller nyt pas, eller de selv lukker sig ind på biblioteket uden for normal åbningstid. De skal være med på, at hvis man har været syg, så kommer hjælpen i form af gen- optræning, frem for at kommunen klarer f.eks. rengøringen. Men ikke nok med det, de skal også engagere sig – f.eks. i skolebestyrelsen eller som fodboldtræner.

Jacob Bundsgaard forsikrer, at borgernes engagement bliver hørt:

”Som kommune skal vi til gengæld forpligte os på dialogen. Og vi skal vise, at vi tager borgernes synspunkter alvorligt, eksempelvis som i Medborg- erskabsudvalget.”

Her er borgerne selv med til at udvikle politik, selv om det ellers typisk er en disciplin, der er forbeholdt politikerne. Medborgerskabsudvalget har bl.a. til opgave at formulere Aarhus’

medborgerskabspolitik og består af lige dele politikere og borgere. Otte af hver. Læs mere om, hvordan Medborg- erskabsudvalget blev til, i ’Castet til deltagelse’ på side 20.

Og selv om de fleste, Tina Lindbæk, formand for Medborgerskabsudvalget,

har fortalt om sin opgave, siger ”hold da op, gider du virkelig det?”, oplever hun samtidig, at mange er nysgerrige efter, hvad hun skal lave, og om hun nu skal til at være politiker.

”Det er ikke umiddelbart med de tanker, at jeg har sagt ja til at være med, men da jeg som en af 750 aarhusianere fik et brev ind ad døren, meldte jeg mig med det samme og blev sammen med syv andre aarhusianere valgt ud til Medborgerskabsudvalget blandt 54 ansøgere. Jeg ser det som en mulighed for at præge, hvordan Aarhus skal udvikle sig, uden at jeg skal melde mig under en partifane.”

Medborgerskabsudvalget har blandt andet opfordret borgerne til at invitere hinanden til middag og over maden diskutere, hvad de synes er vigtigt at få med i medborgerskabspolitikken.

Kommunen giver madkurven og nogle forslag til, hvad de kan tale om.

Bagefter sender borgerne deres input tilbage til kommunen. Over 700 borgere, virksomheder og foreninger har siden februar 2014 arrangeret mere end 30 middagsselskaber med tilhø- rende samtaler om de bedste rammer for aarhusiansk medborgerskab.

Og eksemplerne på, at borgerne gerne vil være aktive medborgere og gøre mere for sig selv og for andre, er mange. Læs på side 23 om Rasmus Pe- dersen, som med hjælp fra sin bostøt- te mestrer det at bo i eget hjem. Læs på side 33 om Ophelia Achton, der sammen med de andre frivillige i Bo- tanisk Haves Venner hver uge passer og plejer rosen-, staude- og surbunds- bedene i Botanisk Have. Læs på side 41 om Susanne Møberg, som gerne giver en hånd med på plejehjemmet, hvor hendes mor bor. Og læs på side 51 om, hvordan tosprogede forældre i vuggestuen Tumlehøjen arbejder

FAMILIEN KOMMER PÅ BANEN I TILST

’Familien hurtigt på banen’ handler om at sætte tidligt ind for at hjælpe børn, der har problemer i form af eksempelvis højt skolefravær, isolation, overvægt eller dårlig hygiejne. I ’Familien hurtigt på banen’ arbejder skole, daginstitutioner og socialforvaltning sammen om at styrke familien, for at flere børn kan blive i deres egen skole, selv om de har det svært, frem for at komme i specialtilbud.

Som en del af ’Familien hurtigt på banen’ afholder forældre, sagsbe- handlere, pædagoger, psykologer og andre faggrupper en række net- værksmøder. Her taler de om det, der fungerer godt i familien og i bar- nets hverdag, for at styrke forældrenes handlekraft og tro på sig selv. Så er det lettere at tale om problemerne bagefter. Konkret hjælper kommunen familien ved at have daglig kontakt til forældrene i en periode eller ved at betale fodboldkontingentet, mens familien sørger for, at sportstøjet er klar, og i øvrigt støtter barnet i at bevare motivationen. Den bærende ide i ’Familien hurtigt på banen’ er, at det er forældrene, der først og fremmest definerer problemerne og de mulige løsninger, som kommunen kan hjælpe med.

’Familien hurtigt på banen’ har været i gang siden 2012 og er udviklet i et samarbejde mellem daginstitutionerne i Tilst (Børn og Unge) og Fami- liekontor Vest (Sociale Forhold og Beskæftigelse).

(17)

17

Aarhus på udebane

sammen med pædagogen Lisbeth Mellergaard om at styrke deres børns sprog, inden børnene skal i skole.

Fællesskaber fri fra kommunen Nogle steder inviterer Aarhus Kom- mune borgerne med derind, hvor det er rigtig svært. Under overskriften ’Fra ensomhed til fællesskab’ har byrådet afsat 200.000 kr. til at fremme fælles- skab blandt ensomme udsatte i Aar- hus. Tesen er, at borgerne ofte er de bedste til at finde på løsninger, der kan gøre en forskel, når det handler om at være noget for hinanden.

”Det at have andre mennesker i sit liv, som man kan være sammen med, og som man kan læne sig op ad, er det vigtigste for, om vi har det godt. Så en- kelt er det. Men der er mange blandt samfundets svageste, som hverken har familie, venner eller netværk. Jeg tror på, at de bedste til at tilbyde dem et fællesskab er deres medborgere.”

Sådan siger Thomas Medom, som er rådmand for Sociale Forhold og Be- skæftigelse. Alle borgere kan søge op til 25.000 kr. til at fremme fællesskab blandt ensomme udsatte i Aarhus – et beløb, der med vilje er sat i den lave ende. Ambitionen er at vække med- borgerskabet i det små, ikke kun at give støtte til de etablerede foreninger. Og noget tyder på, at borgerne også gerne vil være med til at finde på. I august 2015 mødte 60 borgere op med deres ideer til at komme ensomheden til livs.

Men i Marc Perera Christensens øjne er det en udbredt misforståelse, at borgerne skal bestemme:

”Det har de valgt byrådet til at gøre, og vi står som politikere på mål for udviklingen i byen. Jeg er imod det, vi kalder ‘borgerbudgetter’. Det svarer til at tage borgernes penge over skatten, og så give en brøkdel af dem retur til selvbestemmelse. Et rigtigt borger- budget er et, hvor kommunen aldrig har haft borgernes penge i hænderne.”

For Kristian Würtz, der er rådmand for Teknik og Miljø (S), er pointen –

uanset om det handler om at bekæmpe ensomhed eller om at indrette byens rum – at borgerne kan noget, som kommunen ikke kan.

”Jeg kan godt sørge for, at der er en amfiscene i parken, eller at huller i as- falten bliver lappet. Men alt det sjove, der giver mening til det hele, det gode skuespil på scenen eller den intense basketkamp, er borgerne nødt til at skabe,” siger Kristian Würtz og understreger, at han som politiker i sin optik har fuldt mandat til at bede borgerne engagere sig.

Det kræver dog et andet kommunalt sprog, når borgerne skal tage aktiv del i velfærden, mener Camilla Fabricius:

”Vi er tilbøjelige til at forfalde til

‘DJØF-sprog’, som består af lange og luftige ord krydret med love og paragraffer. Det har borgerne ikke en chance for at forstå. Hvis vi forventer, at borgerne skal gøre deres samfundspligt og tage del i velfærden, er vi nødt til at tale et sprog, alle kan forstå – også selv om man ikke har en master i offentlig ledelse.”

Hvad med demokratiet?

Uanset sproget i invitationen vil nogle borgere være mere interesserede i at bestemme end andre. Det mener Kristian Würtz principielt ikke er noget pro- blem. Faktisk er det en forudsætning for at skabe bedre velfærd, at kommunen dyrker de borgere, som kan og vil.

”Det er et vilkår, at de, der engagerer sig mest, får mest at skulle have sagt.

Sådan er det, og det er fint med mig.”

Forpligtelsen er mest af alt at op- muntre endnu flere borgere til at tage del, mener han. Jacob Bundsgaard er på linje:

“Den vigtigste rolle for mig som borgmester er at få skubbet diskussionerne så langt ud til borgerne som muligt. De skal ud at leve lokalt. Det kræver samtidig noget andet af mig som politisk leder, fordi jeg skal accep- tere, at langt mere er til forhandling,”

siger Jacob Bundsgaard.

”Vi er tilbøjelige til at forfalde til ‘DJØF-sprog’,

som består af lange og luftige ord krydret med

love og paragraffer.

Det har borgerne ikke en chance for at forstå.

Hvis vi forventer, at borgerne skal gøre deres samfundspligt og tage del

i velfærden, er vi nødt til at tale et sprog, alle kan forstå – også selv om man ikke har en master i

offentlig ledelse.”

Camilla Fabricius (S), magistratsmedlem

(18)

Aarhus på udebane

Når borgerne er med, kan borgmesteren ikke være sikker på, at han både kan respektere resultaterne af deres diskus- sioner og stå fast på egne partipolitiske mærkesager fra en valgkamp. Det fik konsekvenser ved kommunalvalget i 2013.

“Op til valgkampen ændrede vi vores program fra at skitsere mærkesager, som vi ville gennemføre i valgperio- den, til i stedet at fokusere på de værdier, vi ville arbejde for. Det var et meget bevidst skifte for at signalere, at jeg forpligter mig på dialogen, ikke på valgløfter om bestemte løsninger,” forklarer Jacob Bundsgaard.

Derfor mener han heller ikke, at han som borgmester svigter sine vælgere ved at involvere alle, der vil – også selv om de engagerede har andre politiske ståsteder end han selv.

”Jeg er forpligtet til at lytte til fællesskabets ønsker, og det mener jeg principielt, at alle kommunalpolitikere er.

Tager man dette alvorligt, handler fremtidens kommune- styre om at tage dialogen med alle involverede parter og inddrage dem i udviklingen frem for at diktere den selv,”

forklarer han.

Og lytte, det gør Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kul- tur og Borgerservice. Det er i langt højere grad borgernes hverdagsinput, der inspirerer ham til politikudvikling, end dagens avis.

Det har vist sig helt konkret, da der skulle anlægges et nyt bibliotek i bydelen Højbjerg. Efter god dialog med borgerne var Rabih Azad-Ahmad nødt til at gå tilbage til byrå- det og sige, at den beslutning, der var truffet, måtte laves om. Den placering, man havde valgt til biblioteket, lå ud til en meget befærdet vej og gav blandt andet problemer med parkeringspladser og kunne derfor forhindre nogle borgere i at bruge biblioteket.

”Den slags eksempler bekræfter mig i, at vi skal være meget bedre til at tage diskussionerne tidligere i processen.

Borgerne skal ikke diskutere det sidste komma i en beslutning, de reelt ikke kan nå at få indflydelse på. De skal være med fra starten.”

For Jette Skive er en vigtig del af jobbet at komme ud af rådhuset og være med der, hvor de gode liv leves:

”Jeg er ikke en skrivebordsgeneral. Jeg lægger hverken planer eller strategier. Jeg bruger tid på at komme ud og lytte til dem, som skal tage konsekvensen af vores beslut- ninger inde på rådhuset.”

Det handler om, at ansvaret i sidste ende er politikernes, minder Bünyamin Simsek om:

”Vi skal være bedre til at lade borgere og andre i Aarhus være med til at sætte retning. Det er en bunden opgave for os, og vi er på vej, men ikke i mål. Men det er vigtigt at huske på, at beslutningen og ansvaret i sidste ende er vores som valgte politikere. At borgerne skal tage større del i at skabe velfærd for sig selv og for hinanden, rimer ikke på ansvarsforflygtigelse.”

(19)

19

Aarhus på udebane

Borgernes ideer på tavlen ved Internet Week Denmark, den 4. juni 2015. Foto: Aarhus Kommune.

(20)

Xxxxxxxxx

CASTET TIL DELTAGELSE

13. februar 2014

Aarhus Kommune søger borgere til nyt Medborgerskabsudvalg Har du lyst til at engagere dig i kommunens udvikling? Så kan du søge om at blive en del af Aarhus Kommunes nye Medborgerskabsudvalg.

Aarhus Kommune har brug for borgere, som vil arbejde tæt sammen med politikere fra byrådet om at udvikle måden vi samarbejder på.

Derfor modtager du og en række andre borgere i disse dage dette brev.

Alle som modtager brevet er tilfældigt udvalgt via folkeregisteret.

Brevet er en invitation til, at du og andre borgere kan søge om at deltage i det nye MedborgerskabsudvaIg.

Der er brug for 16 borgere i alt. Otte borgere som bliver direkte medlemmer af udvalget og otte suppleanter. Foruden borgerne deltager også otte politikere fra byrådet.

Hvad kræver det af mig

Du behøver ingen særlig viden om kommunen for at være med i Medborger- skabsudvalget. Din rolle i udvalget er at være borger. Men du skal have lyst til at:

 Deltage i Medborgerskabsudvalget i 1 1/2 år

 Engagere dig og bidrage med dine idéer og synspunkter

 Lytte og lade dig inspirere

 Levere input til gavn for hele Aarhus

 Gøre dit bedste for at Medborgerskabsudvalget bliver konstruktivt og sjovt at deltage i.

Hvis du kommer med i Medborgerskabsudvalget, forpligter du dig til at deltage aktivt i møder og arrangementer, som Medborgerskabsudvalget arran- gerer. Som udgangspunkt mødes udvalget ca. otte gange om året.

Møderne vil ligge uden for normal arbejdstid.

Hvad får jeg ud af det

Du er med til at sætte dagsorden for byens udvikling.

Du kommer til at samarbejde med politikere, borgere, eksperter og andre, som også interesserer sig for medborgerskab, frivillighed og nye samar- bejdsformer.

Du får muligheden for at komme med input til byrådet om, hvordan vi sammen bidrager til en åben, stærk og moderne kommune.

«Adresseringsnavn»

«Adresseringsadresse»

«Adresse_2»

«Postnummer» «Bynavn»

BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Struktur og Samarbejdskultur Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 20 00

Direkte e-mail:

medborgerskab@aarhus.dk Sagsbehandler:

Tine Holm Mathiasen

(21)

Xxxxxxxxx

21 Da Aarhus Kommune i 2014 besluttede, at der skulle

oprettes et Medborgerskabsudvalg, tog man alternative metoder i brug for at invitere borgerne til at blive en del af udvalget. 750 borgere, der var udvalgt repræsentativt i forhold til køn, alder, uddannelse, etnicitet, social baggrund og bopæl, modtog en invitation til at melde sig til udvalget. 54 borgere svarede på invitationen, og Aarhus Kommune valgte 30 borgere, som kom til samtale.

Heraf fik de otte borgere plads i udvalget, mens otte blev suppleanter. Ud over de otte borgere har også otte politikere plads i udvalget.

Medborgerskabsudvalget er nedsat for en periode på to år, og udvalget holdt sit første møde i april 2014.

De otte borgere i Medborgerskabsudvalget er: Tina Lindbæk, Per Sortkær Christensen, Ole Hansen, Hannelise Kristensen, Henrik Dolmer, Samir Corbic, Helle Marianne Junge og Ferhat Kilic.

De otte politikere i Medborgerskabsudvalget er: Jacob Bundsgaard (S), Maria Sloth (EL), Anne Nygaard (R), Thomas Medom (SF), Hans Skou (V), Knud Mathiesen (DF), Lene Horsbøl (V) og Lars Boje Mathiesen (LA).

Sådan søger du om at komme i Medborgerskabsudvalget Du udfylder et elektronisk ansøgningsskema på

www.medborgerskabiaarhus.dk Din ansøgning bliver behandlet fortroligt.

Frist for at søge er onsdag den 5. marts 2014, kl. 9.00 Nu har jeg søgt og hvad så

Aarhus Kommune bruger en ekstern samarbejdspartner til at hjælpe med at sammensætte Medborgerskabsudvalget. Formålet er at sikre så bred en sammensætning som mulig. Du vil få svar på din ansøgning senest 14.

marts.

Pionerarbejde

Medborgerskabsudvalget er et nyt og midlertidigt udvalg. Modsat kommunens andre udvalg består det både af borgere og politikere.

Det er første gang Aarhus Kommune prøver at samarbejde med borgerne på denne måde. Så hverken form eller metode for udvalgets arbejde er fast- lagt på forhånd. Det skal udvalget selv beslutte.

Medborgerskabsudvalgets vigtigste opgave er at rådgive og inspirere byrå- det i spørgsmål, der handler om borgerinddragelse og samskabelse mellem borger og kommune.

Mere information om Medborgerskabsudvalget På www.medborgerskabiaarhus.dk kan du læse mere om:

Baggrund, opgaver, tidsplaner, muligheder og meget mere, der handler om Medborgerskabsudvalget.

Du kan også kontakte sekretariatet for udvalget på:

medborgerskab@aarhus.dk Telefon 89 40 23 11

Venlig hilsen Jacob Bundsgaard Borgmester

(22)

Xxxxxxxxx

Aarhus Kommune skal gentænke velfærden, siger I. Hvad betyder det?

”Borgerne skal gøre mere for sig selv og for hinanden – som familie, naboer, venner, kolleger og sam- fundsborgere. Og det er vores opgave som ledere og medarbejdere i Aarhus Kommune at skabe de bedste rammer for det.

I mange år har vi belønnet vores ledere og medarbejdere for at levere service. Derfor bærer vi som kommune en del af skylden for, at alt for mange borgere betragter vores fæl- lesskab som en butik. Vi har, i bedste mening godt nok, pacificeret borgerne ved ikke at appellere til, at de selv bidrager til velfærden.

Nu skal vi i stedet dyrke det aktive medborgerskab.”

Hvilken udvikling har I været igennem?

”1960’erne og 1970’erne var en periode med ufattelig vækst. Der var målet, at alle borgere fik del i vel- standen, og at professionelle kom- penserede, når borgerne ikke selv kunne. I 1980’erne skulle vi spare, og vi lod professionerne bestemme, hvilke dele af den offentlige service- pakke der skulle skæres fra.

I dag står vi igen med en stram økonomi, men nu tager vi en mere grundlæggende diskussion om, hvad velfærd er, og hvilken rolle vi hver især spiller i den. Og selv om den diskussion stadig er i gang, er der i min optik ikke nogen tvivl om, at en af konklusionerne er, at borgerne skal tage langt mere aktivt del i velfærden. Derfor er vi som kom-

mune i gang med en omfattende kulturforandring.”

Hvordan ændrer man kulturen?

”Jeg tror på, at forandringen sker i praksis. Vi kan ikke tænke eller or- ganisere os til den. Dansegulvet er et godt billede: Vi har alle sammen en tilbøjelighed til at sætte os langs væggen sammen med dem, vi kender. Forandring kræver, at vi sætter os selv på spil. Vi skal ind på dansegulvet med nye partnere, langt væk fra de fordomme, der tit hænger fast i væggene, og som er dødelige, når vi vil forandre.

Men det er da vanvittig svært. Et af de steder, hvor jeg synes, vi er lyk- kedes, er vores innovationsstrategi.

I starten afsatte vi puljemidler til in- novation, som hver magistratsafdeling kunne søge. Resultatet var en række projekter, som bekræftede den måde, vi har organiseret os på i Aarhus Kommune. Derfor gik vi tilbage til byrådet, som i stedet define- rede fem tværgående udfordringer, som vi skal samarbejde for at klare.

De hedder: fremmet ligeværd, øget selvforsørgelse, forebyggelse og tidlig indsats, byens udvikling og vækst og øget livskvalitet for borgere med handicap. Det rykker mere, kan jeg mærke.”

Hvad er din rolle i at vende organisationen?

”Jeg skal ’facilitere’. Jeg hverken kan eller vil diktere den rette praksis for alle ansatte i Aarhus Kommune.

I stedet bruger jeg det privilegium, jeg har, nemlig at jeg kan få folk til

at mødes i nye konstellationer om tværgående problemer.

Jeg tror ikke på firkantede sty- ringsmekanismer, når opgaven er forandring blandt mennesker. Du kan godt tvinge mennesker, men du kan ikke påtvinge indre forandring.

Vi arbejder med dynamikker – den slags dynamikker, som bringer nye par på dansegulvet, for nu at holde fast i det billede.”

Hvad er status og næste skridt i gen- tænkningen af velfærden i Aarhus?

”Finanskrisen har tvunget os til at afprøve nye måder at arbejde på, og resultaterne begynder at vise sig nu, både i form af bedre velfærd og i form af færre kroner og øre brugt.

Eksempelvis sparer vi en tredjedel af budgettet på netværksanbringelse frem for institutionsanbringelse. Og forskningen viser, at det er meget bedre for det enkelte barn. Det samme gælder rehabiliteringsindsatsen og brugen af velfærdsteknologi, hvor udgifterne også er faldet med en tredjedel pr. ældre, samtidig med at levetiden stiger.

Det er klart, at en omstilling af den kaliber, vi er i gang med nu, tager tid.

Og vi er ikke i mål. Men med pejle- mærker såsom Aarhus-fortællingen om, at Aarhus skal være en god by for alle, de syv Aarhus-mål og de nye leder- og medarbejderroller er vi godt på vej.”

Læs mere om om de nye leder- og medarbejderroller i ’Nye roller til ledere og medarbejdere’ på side 13 og om de syv Aarhus-mål i ’En ny opgave kræver nye mål’ på side 32.

STADSDIREKTØREN PÅ

TOMANDSHÅND – SAMTALE

MED NIELS HØJBERG

(23)

23

Sagen er livet

SAGEN ER LIVET

O

pvask i stabler, uåbnede rude- kuverter i skuffen og et gaben- de tomt køleskab. Sådan så det typisk ud hjemme hos Rasmus Peder- sen for ti år siden. Han flyttede fra sted til sted og havde svært ved at få det til at fungere med egen lejlighed. Opryd- ning, rengøring, regninger og indkøb var nogle af de ting, der var svære at overskue for Rasmus Pedersen, der er 35 år og har diagnosen maniodepressiv med psykotiske tendenser.

Alligevel bor han nu på ottende år alene i en lejlighed i midtbyen med hjælp fra Nicolai Behrend Christen- sen, som er hans bostøtteperson. Læs mere om bostøtte i ’Hjælp til at bo’ på side 25.

Nogle gange klarer de to bostøtten over computeren med kamera og mi- krofon tændt. Rasmus Pedersen kan ryge en cigaret hjemme i lejligheden, mens Nicolai Behrend Christensen kan sidde på kontoret, hjemme i sin have lidt uden for Aarhus eller et helt tredje sted.

Sådan har det ikke altid været. Tid- ligere foregik bostøtten som standard

én gang om ugen i en time, hvor Nico- lai Behrend Christensen kom på besøg hjemme hos Rasmus Pedersen. I dag kan samtalerne fordeles efter, hvad der giver mening i hverdagen. Det kan være en samtale over Skype, over et par sms’er eller ansigt til ansigt, når Nicolai Behrend Christensen kommer forbi. Og det kan være i kortere eller længere tid.

”Det fungerer rigtig godt, at jeg kan få fat i Nicolai, selv om vi begge har travlt, men måske gerne vil have en snak inden en weekend. Så har vi mulighed for at tale et kvarters tid over computeren efter arbejdstid,” fortæller Rasmus Pedersen, der i dag arbejder som tjener i et skånejob. Sideløbende er han begyndt at holde foredrag om at få bostøtte på nye måder og er blevet næstformand i en organisation, der arbejder for, at psykisk sårbare kan være en del af arbejdsmarkedet.

Fleksibel bostøtte er et eksempel på det, som Aarhus Kommune skal gøre endnu mere af i fremtiden. Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse (SF), forklarer:

Debatspørgsmål

✳ Kan kommunen bestemme, at borgeren bestemmer? Og skal alle borgere selv bestemme?

✳ Er der grænser for, hvilke aktiviteter kommunen skal støtte, eller har borgeren altid ret?

✳ Hvordan kan medarbejderne både vide og vise, at de lykkes med deres arbejde, hvis det er borgerne, der sætter målet?

✳ Hvor meget fleksibilitet kan man forvente fra medarbejdernes side? Kan man for eksempel

forvente, at medarbejderne er indstillede på også at arbejde derhjemme eller i bussen hjem fra

arbejde?

(24)

”Tidligere lagde sagsbehandlerne en plan på borgerens vegne. Og vi gjorde det i den bedste mening, fordi vi troede på, at vi med vores faglighed i rygsæk- ken gjorde det rigtige for borgeren. I dag ved vi, at den vigtigste forudsæt- ning for, at borgeren kan komme videre, er, at han eller hun tager ansvar eller i hvert fald medansvar. Derfor forsøger vi at give magten tilbage til borgeren.”

Det handler ikke om at spare, når borgerne skal tage mere ansvar, erklæ- rer Thomas Medom:

”Vi tror faktisk, at vi kan lykkes med bedre velfærd ved at invitere ind til og stille krav til, at borgerne tager en større rolle. Vi tror på, at det har en stor værdi for alle mennesker selv at kunne bestemme. Sat på spidsen er vores vigtigste opgave at hjælpe så mange som muligt til at kunne selv,” siger han.

Fra diagnoser til drømme

Arbejdslivet, det at være en del af et kollegialt fællesskab og opleve, at man har noget at bidrage med, er et centralt element i det gode liv. Derfor arbejder Gitte Breinholt Bjerregaard, som er afdelingsleder i Job & Trivsel, på at hjælpe borgere med udviklingshæm- ning, der traditionelt har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, til at få et job.

Når hendes medarbejdere leder efter jobmuligheder, skal rettesnoren være borgernes drømme frem for deres diagnose, fortæller hun:

”Tidligere gjorde vi meget ud af at udpege den bedste vej for borgerne. Nu stiller vi flere spørgsmål. Vi skal finde ud af, hvad det menneske, der sidder over for os, gerne vil. Og så forsøger vi at gå ved siden af eller bagved borgeren og støtte vedkommende i den vej, de selv har udpeget. Det er nyt for os.”

Pia Sejer Lind er pædagog i Gitte Breinholt Bjerregaards afdeling. Hun er ”drømmetyder” til hverdag og skal hjælpe med, at drømmene kan blive til virkelighed – også selv om ikke alle drømme kan realiseres, som borgerne

havde forestillet sig det i første omgang:

”Jeg har for eksempel siddet over for en borger, som ønskede sig at blive dyr- læge, men som pga. sit handicap ikke ville kunne lykkes med det. Og det er selvfølgelig svært, når jeg på den ene side skal tage afsæt i borgerens ønsker, men på den anden side jo ikke vil have, at vedkommende får en dårlig oplevelse ved at prøve noget, der er helt ureali- stisk. Min rolle er så at finde ud af, hvad det er ved dyrlægefaget, der motiverer, og se, om vi kan komme drømmen nærmere på en anden måde. Det kunne være som medhjælper på en gård, et hundepensionat eller noget tredje.”

Pia Sejer Linds arbejde med at hjælpe og støtte mennesker, der pga.

et handicap måske aldrig før har haft et arbejde, kræver, at hun er god til at lytte. Hun skal vide, hvad der motiverer, og hvorfor det er vigtigt for netop den borger. Den viden skal hun bruge, hvis der opstår udfordringer på jobbet:

”Når man aldrig har været på en ar- bejdsplads før, kan det være svært at finde ud af, om man må give kollegaer-

ne et kram, eller hvordan ferieåret eller andre ting på arbejdspladsen fungerer.

Jeg hjælper med at forklare spillereg- lerne. Og hvis det bliver svært, bruger jeg min viden om deres motivation til at minde dem om, hvorfor det er vigtigt, at de bliver ved og ikke giver op.

Nogle har en drøm om at spare op til en scooter. Andre vil gerne arbejde, fordi vennerne gør det,” siger Pia Sejer Lind.

Krav til alle

Men det er ikke altid nemt at holde fast i at stille krav til borgerne, når de synes, det er svært:

”Der kan være en borger, der græder og er usikker på sig selv. Jeg skal støtte hende i, at hun ikke skal give op. Det er virkelig en udfordring at finde balan- cen. På den ene side vil jeg gerne lade dem vide, at jeg godt kan se, at det er en udfordring for dem, og på den anden side skal jeg støtte dem i at komme videre og ikke give op,” siger Pia Sejer Lind. Hun oplever, at den balance er afgørende for, om borgerne holder fast i at tro på sig selv.

På botilbuddet Windsor for borgere med skizofreni og spiseforstyrrelser kender de alt til at skulle stille krav til de mest sårbare borgere. Her er borgerne som noget nyt med til at skrive i deres egne journaler. Hvor journalerne tidligere udelukkende var medarbejdernes professionelle arbejdsredskab, som handlede om borgerne, skal de nu være et fælles udgangspunkt, som både borgere og medarbejdere skal bruge.

”Det er vigtigt, fordi borgeren skal se sort på hvidt, at hans syn på sagen er lige så meget værd som medarbejde- rens. Det skal vise borgerne, at kommunen ikke har det færdige svar for dem,” siger Ole Svejstrup, som er ud- viklingskonsulent i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne.

Planen er, at 7.000 borgere med handicap eller psykiske lidelser får adgang til at skrive i deres egen journal. Imens it-systemet er ved at komme på plads, øver medarbejderne og borgerne sig på

”Tidligere gjorde vi meget ud af at udpege den bedste vej for borgerne. Nu stiller

vi flere spørgsmål. Vi skal finde ud af, hvad det menneske, der sidder over

for os, gerne vil. Og så forsøger vi at gå ved siden af eller bagved borgeren og

støtte vedkommende i den vej, de selv har udpeget.

Det er nyt for os.”

Pia Sejer Lind, pædagog i Job & Trivsel

Sagen er livet

(25)

25 bærbare pc’er, hvor de sammen skriver

i journalerne.

Det nye arbejde med journalerne kræver tilvænning for både medarbejderne og borgerne, fortæller Anne Dorthe Therkildsen, der er plejer på botilbuddet Windsor:

”Første gang jeg hørte, at borgerne selv skulle skrive i deres journaler, tænkte jeg ’hold da op, det bliver godt nok en ny måde at arbejde på’, for det betyder for eksempel, at jeg skal bruge et andet sprog. Ofte har jeg brugt fag- sprog eller latin. Men når journalen er et fælles dokument, er jeg nødt til at beskrive situationen, så borgeren kan forstå det.” Hun understreger, at den nye form giver god mening:

”De ved bedre end jeg, hvordan de har oplevet en situation. Og deres input er lige så vigtige – hvis ikke vigtigere – end mit. Det er jo deres liv, det handler om,” siger Anne Dorthe Therkildsen.

”Vi taler med borgerne og ikke om dem. Den tilgang er det helt store skift.

Og jeg kan mærke, at borgerne vokser med opgaven og bliver mere selvstæn- dige,” siger hun.

Men det er ikke alle, der er vilde med ideen om at skulle skrive i egen journal, fortæller Anne Dorthe Ther- kildsen. Nogle borgere oplever, at det er et krav, de ikke kan leve op til:

”Jeg har oplevet, at nogle borgere, der har været syge og dermed været i systemet i mange år, har svært ved at forstå, hvorfor de skal til det. Det er helt nyt for dem, og de synes, at det mest er min opgave. Det er heller ikke alle, der synes, de er gode nok til at formulere sig og til at stave. Så tager vi en snak om formålet, og de fleste vil gerne være med, når de bliver op- muntret lidt.”

Menneskefaktor

Uanset om det handler om hjælp til at kunne bo selv, at skrive i egen journal eller finde den rigtige plads på arbejdsmarkedet, er gode relationer og fælles fodslag et vigtigt afsæt

for samarbejdet mellem borgerne og kommunens medarbejdere.

”Vi indgår i relationer til borgerne, fordi vi ved, at en nær relation af en vis varighed ofte er vigtig, for at borgerne kan flytte sig et skridt ad gangen.

Det betyder ikke, at vi skal være deres venner, der går med dem, hver gang de for eksempel skal på apoteket – vi skal faktisk helst ikke være der altid. Men de skal møde et menneske frem for et system, når de skal hjælpes på vej, så de trygt kan øve sig og lidt efter lidt kan selv,” siger Nicolai Behrend Christen- sen om jobbet som bostøtteperson.

Det fælles fodslag handler hele tiden om at give borgerne mulighed for selv at handle, forklarer rådmand Thomas Medom:

”Hvis du går fra at være klient til at blive partner f.eks. i en samtale med en jobkonsulent, så går du fra at ‘få besked på’, hvad der er bedst for dig, til selv at være med til at sætte retning for indsatsen. På den måde får borgerne større frihed og mere magt over eget liv. Så vi giver magten tilbage til de borgere, vi hjælper i hverdagen,” siger han.

Nogle gange kræver det, at der kom-

mer andre på banen end kommunens medarbejdere, når borgerne selv skal være med til at sætte retningen. Det ved Janni Filt, der er afdelingsleder på jobcentret. Hun og kollegerne har iværksat en karrierementorordning primært målrettet ledige dimittender.

Her stiller ledere fra offentlige organisationer og private virksomheder sig til rådighed som frivillige karriere- mentorer for at dele deres erfaringer med nyuddannede akademikere, der har det første job til gode:

”Det gør en stor forskel, at der kommer nogen udefra og supplerer den indsats, vi allerede gør på jobcentret.

Mentorerne kommer direkte fra den virkelighed, de jobsøgende gerne vil ud i, og det giver en anden troværdig- hed og motivation,” siger Janni Filt.

Hun understreger dog, at man ikke kan sige, at mentorordningen i sig selv resulterer i, at folk får job.

”Men det giver en bedre platform og et godt supplement til den redskabs- kasse, vi prøver at give de ledige,” for- tæller hun.

En af dem, der som frivillig karrierementor smider noget i redskabs- kassen, er Peter Dürr. Han er indeha- ver af møbelfirmaet Modern Living og har flere gange indtaget rollen som karrierementor. Han vil gerne dele ud af sin erfaring med at være selvstæn- dig erhvervsdrivende, og ikke mindst pege i retning af andre i sit netværk, der kunne være en inspiration for de nye jobsøgende.

”Jeg tror godt, man kan sidde lidt fast i at være en del af et ’system’ som det kommunale jobsøgningsapparat.

Der kan jeg tilføre noget ny energi med mere konkret viden og sparring på, hvad der kan være deres næste skridt,” siger Peter Dürr.

For Erik Kaastrup-Hansen, direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse, er hele humlen ved karrierementor- ordningen, at kommunens medarbejdere ikke altid kan lykkes med opgaven på egen hånd.

Sagen er livet

HJÆLP TIL AT BO

Aarhus Kommune tilbyder borgere med sindslidelser bostøtte for at hjælpe dem til at kunne bo i eget hjem. Det kan være støtte til at vaske op og købe ind, eller det kan være rådgivning om at lægge husholdningsbudget eller om en ny jobsituation. Det vigtigste er, at borgeren og bostøt- tepersonen ordner opgaverne sammen – bostøttepersonen klarer ikke sagerne for borgeren.

Ofte handler hjælpen om, at bo- støttepersonen tager initiativ til at få ordnet de daglige gøremål.