• Ingen resultater fundet

Appendiks A1

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Appendiks A1"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Appendiks A1-3 til Eriksen, T. B., Lindholst, C., & Knudsen, S. V. (2020). Elevernes oplevelse af De Nationale Test: En spørgeskemaundersøgelse af elever fra strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune. Dansk Sociologi, 31(4), 9-31.

Appendiks A1

1

Skole Placering Social

profilscore a Antal elever

(totalt) Antal elever i

8. og 9. klasse Antal svar Svarprocent

Byplanvejens Aalborg SØ 875 435 65 34 52%

Farstrup Nibe 192 131 38 34 89%

Ferslev Svenstrup 192 290 31 26 83%

Filstedvejens Aalborg C 1.318 649 115 89 77%

Gandrup Gandrup 395 370 80 46 57%

Gl. Lindholm Nørresundby 1.249 537 84 58 69%

Hals Hals 289 264 91 64 70%

Herningvej Aalborg Øst 999 415 62 27 43%

Kongerslev Kongerslev 444 240 50 44 88%

Mou Storvorde 137 163 49 21 42%

Nibe Nibe 236 781 155 88 56%

Sofiendal Aalborg SV 1.025 628 123 41 33%

Sulsted Sulsted 283 306 91 76 83%

Svenstrup Svenstrup 412 490 96 65 67%

Sønderholm Nibe 139 199 32 22 66%

Tårnhøj Aalborg Øst 953 196 42 12 28%

Vejgaard Østre Aalborg C 564 688 119 48 40%

Vestbjerg Vestbjerg 223 481 90 75 83%

Vesterkæret Aalborg C 329 300 59 18 30%

Total 7.563 1.472 888 60%

a Den sociale profilscore anvendes i Aalborg Kommune til beregning og tildeling af ekstra ressourcer til

understøttelse af socialt udsatte elever (Aalborg Kommune, 2015). Scoren er udregnet ud fra syv indikatorer, der vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status (moderens civilstatus, indvandrer/efterkommer, beskæftigelsesstatus, moderens uddannelsesniveau, faderens uddannelsesniveau, samlet bruttoindkomst i familien, moderens alder ved fødslen). Den sociale profilscore udregnes for den enkelte elev og lægges sammen i en aggregeret score for den enkelte skole. En lavere (højere) score er udtryk for et mindre (større) behov for tildeling af ekstra ressourcer.

(2)

Appendiks A1-3 til Eriksen, T. B., Lindholst, C., & Knudsen, S. V. (2020). Elevernes oplevelse af De Nationale Test: En spørgeskemaundersøgelse af elever fra strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune. Dansk Sociologi, 31(4), 9-31.

Appendiks A2

Variabel Spørgsmål Svarkategorier og antal svar i procent

Opfattelse af DNT

Hvordan forholder du dig generelt til De Nationale Test?

Meget positivt (3%), positivt (16%), Hverken positivt eller negativt (36%), negativt (21%), meget negativt (21%), ved ikke (3%).

Nervøs op til

test Er du som regel nervøs op til en

National Test? Nej, aldrig (26%), sjældent (30%), Ja, lidt (26%), ja, ofte (15%), ved ikke (3%).

Ked af det efter

test Har du oplevet, at du er blevet ked af det efter at have fået resultaterne tilbage fra en National Test?

Nej, aldrig (7%), sjældent (21%), ja, lidt (24%), ja, ofte (42%), ved ikke (6%).

Køn Er du dreng eller pige? Dreng (48%), pige (52%)

Selvvurderet

fagligt niveau Hvordan vil du vurdere dit faglige niveau sammenlignet med dine klassekammeraters?

Klart over gennemsnittet (8%), over gennemsnittet (24%), hverken over eller under gennemsnittet 48%), under gennemsnittet (13%), klart under gennemsnittet (3%), ved ikke (5%).

Mistrivsel

(indeks) Hvor ofte har du svært ved at falde i

søvn? (omvendt) Næsten hver dag (17%), mere end en gang om ugen (19%), næsten hver uge (14%), næsten hver måned (11%), aldrig/næsten aldrig (33%), ved ikke (7%)

Hvor ofte har du mavepine? Aldrig/næsten aldrig (50%), månedligt (27%), næsten hver uge (6%), mindst en gang om ugen (7%), dagligt (4%), ved ikke (8%)

Hvor ofte har du hovedpine? Aldrig/næsten aldrig (34%), månedligt (26%), næsten hver uge (13%), mindst en gang om ugen (14%), dagligt (7%), ved ikke (5%).

Hvor ofte er du irritabel? Aldrig/næsten aldrig (18%), månedligt (24%), næsten hver uge (14%), mindst en gang om ugen (18%), dagligt (13%), ved ikke (13%).

Hvor ofte er du stresset? Aldrig/næsten aldrig (28%), månedligt (24%), ugentligt (27%), dagligt (9%), ved ikke (11%).

N = 888.

Note: spørgsmål og svarkategorier fra spørgeskema. Procenter er beregnet inkl. kategorien ’ved ikke’. Værdierne er afrundet og summen kan derfor afvige fra 100%.

2

(3)

Appendiks A1-3 til Eriksen, T. B., Lindholst, C., & Knudsen, S. V. (2020). Elevernes oplevelse af De Nationale Test: En spørgeskemaundersøgelse af elever fra strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune. Dansk Sociologi, 31(4), 9-31.

Appendiks A3

Supplerende analyse af sammenhænge mellem holdning til og oplevelse af de nationale test og andre variable, der omhandler børns trivsel

Variable a V1 V2 V3 V4 V5 V6

V1 Opfattelse af DNT

V2 Nervøs op til test -0,038

V3 Ked af det efter test 0,101 ** 0,484 **

V4 Tilfreds med hverdag 0,117 ** 0,044 0,128 **

V5 Glad for skole 0,175 ** 0,013 0,062 * 0,545 **

V6 Presset af skolearbejde -0,113 ** -0,108 ** -0,146 ** -0,180 ** -0,195 ** - N = 822-873.

Note: Signifikanstest af bivariate korrelationer baseret på Kendall’s tau b. Signifikansniveauer: ** p < .01, * p <.05 (tosidet).

a Variable baseret på følgende spørgsmål og kodning af svarkategorier:

V1 ”Hvordan forholder du dig generelt til De Nationale Test?” 1= Meget positivt, 2=positivt, 3=Hverken positivt eller negativt, 4=negativt, 5=meget negativt.

V2 ”Er du som regel nervøs op til en National Test?” 1=Nej, aldrig, 2=sjældent, 3=Ja, lidt, 4=Ja, ofte.

V3 ”Har du oplevet, at du er blevet ked af det efter at have fået resultaterne tilbage fra en National Test?” 1=Nej, aldrig, 2=Sjældent, 3=Ja, lidt, 4=Ja, ofte.

V4 ”Hvor tilfreds er du med din hverdag?” 1=Meget tilfreds, 2=Tilfreds, 3=Nogenlunde tilfreds, 4=Utilfreds, 5=Meget utilfreds.

V5 ”Er du glad for at gå i skole?” 1=I meget høj grad, 2=I høj grad, 3=I nogen grad, 4=I mindre grad, 5=Slet ikke.

V6 ”Føler du dig presset af skolearbejdet? (både i skolen og lektier derhjemme)” 1=I meget høj grad, 2=I høj grad, 3=I nogen grad, 4=I mindre grad, 5=Slet ikke.

3

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I rapporten er konsekvensen af en samtidig gennemfØrelse af flere af de skitserede foranstaltninger beregnet, og resultatet er, at det totale årlige energibehov

Gennem det empiriske arbejde er der dels foretaget en analyse af, hvilke aktiviteter i konstruktion og pro- duktionsforberedelse, det vil være interessant at understøtte med

[r]

Dine elever vil klare sig bedre i de nationale test i dansk, læsning, hvis de bliver tilbudt en gedigen, relevant og alsidig danskundervisning, hvor der både dagligt er fokus

Hvis man ikke afskaffer de nationale test, er der behov for at arbejde med reliabiliteten og den interne validitet samt med at gøre det nemmere for lærere og skoleledere at

Der har aldrig været en debat i min tid, hvor man har brugt de nationale test eller den faglige progression i et argument.” Som i Statusredegørelsens tilfælde forklares den

Billedet af at eleverne fuldt ud eller delvist vil anbefale deres uddannelse til andre går igen i den kvalitative analyse. Det fremgår således af interviewene med eleverne, at

Den sen-vikingetidige stormandsgård var et vidt udbredt fænomen, og det må anses for sandsynligt, at der i man- ge bebyggelser har været (mindst) én slægt, hvis gård skilte sig