En ny gammel bog
Historiskeoplysningerom Slaugs herred
Af Sven Thygesen
Slaugs herred er både det mindste og det fat¬
tigste af alle herreder i Ribe amt! Det hævder i
hvert fald flere historikere, men nogle af dem føjerså til,atdetogsåerét af de bedst beskrev¬
ne. Disse påstande kunne man se på tryk, da John M. Møllers bog Historiske Oplysninger
om Slaugs Herred udkom i 1914. Bogen har
været stort setumuligatfå fat pågennemårti¬
er, men nu har Historisk Samfund for Ribe Amtladetdengenoptrykke.
Deter rigtigt,atder i 1914varskreveten de!
om Slaugs herred, som består af sognene:
Grindsted, Grene,HejnsvigogVorbasse. Allerede
i 1756 havde præsten H. W. Kaalund skrevetet lille skrift med oplysninger om sine tidligere
sogne. Kaalund havde været sognepræst for
Vorbasse og Grene sogne, men var blevet fra¬
dømt embedetpågrund af hor med sin tjeneste¬
pige. Hans skrift er dog uden større historisk betydningog skal sikkert førstog fremmestses
sometforsøgpåatformilde kongen, så han igen
villegive hametembede. En af hans efterfølgere
iembedet, P. Nicolai Frost, har derimod leveret
etmere vægtigt bidrag til egnens historie. Han udgav i 1819 etskrift med titlen Statistisk-oeko-
nomisk Beskrivelse over Vorbasse og Heinsvig Sogne i Slaugs Herred (67 sider, genoptrykt af
Grindsted Bibliotek i1983).Endelig har dr. phil.
OlufNielsen, der har udgivet flere herredsbe-
skrivelser fra Ribe amt, også skrevet om Slaugs
herred. Hans skrift udkom i 1868 og er blevet
genoptrykt af Historisk Samfund for Ribe amti
1981.Bogenerforholdsvis kortfattet, kunpå62 sider,så deterbegrænset, hvormegenomtalede
enkelte sogne har fået.
IJohn M. Møllers herredshistorie harbåde
herredetsom sådant ogde fire sognederimod
fået en fyldig omtale. Bogen, der som nævnt udkom i 1914,erpånæsten400 sider.Sproget i
denernaturligvisprægetaf dentids sprogbrug,
men ibetragtningaf, atbogen blev skrevet, da John M. Møller var oppe i årene, og at han
havde lærtat læseogskriveengangi 1850erne,
erbogen holdt ietsprog, dererforholdsvis let¬
læseligt, ogsåformennesker i år2007.
Ibogen kanmanbl.a. læseomulveforekom¬
ster og ulvejægere i herredet helt op imod år
1800.Densidsteindberetningomnedlagte ulve
stammerfra 1771. Dererskildringer afdeulyk¬
kelige tilstande, som herskede i herredet i for¬
bindelse med svenskekrigen omkring 1660.
Førstoplevedeegnen enperiode, hvor fjendtlige tropperhærgedeog
plyndrede ogder¬
efteren tid, hvor
en frygteligpest grasserede med
detresultat, at flerekirkesogne
i Ribe amt på det
nærmesteblevtømt for mennesker.
43
EN NY GAMMEL BOG
Om plyndringerne harpræsten i Vorbasse ind¬
berettet, at han blev udplyndret 23 gange af
soldaterne. Fra Grindsted er der en indberet¬
ning om, hvormeget henholdsvis svenske, pol¬
ske,brandenburgskeogkejserligetropperhavde
røvetogtvangsudskrevet afpenge,korn, kreatu¬
rer m.v.Indberetningen slutter med ordene: »Af sligstorog langvarig skatteudgift og plyndreri
erGrindsted sognsåganske forarmet,atenstor part deraf stander øde, og de, som sidder i husene, haverganske lidet til bedste«.
Bogen fortæller udførligtomde toherregår¬
de i herredet, Urup og Donslundgård, og om vandmøllen i Donslund. Den giver den første
samledeberetningomkartoffeltyskerneidetre kolonier på Randbøl hede, og den indeholder udførlige beretninger om de enkelte bebyggel¬
seri sognene.Endelig skal detnævnesatbogen
indeholderberetningeromovertro,ogdengen-
FoloKtrrum-Sønderby Lokalhistoriske Arkiv.
44
giver gamlesagn,som harlevetpåegnen.
Som præsterdet naturligt, atJohnM. Møl¬
ler har interesseretsig isærlig grad for kirkerne
og præsterne, herunder også skolevæsen og skoleholderne. De enkelte kirkers historie bli¬
ver grundigt belyst, der er interessante beret¬
ninger om fromme præster, der har levet og virket i sognene, ogderersaftigehistorierom mindre fromme præster, der mest er blevet
kendt fordruk,horogstridbarhed.
JohnM. Møllerhar udført etkolossalt forsk¬
ningsarbejde, inden han har kunnet skrive sin bog. Han arbejdede da også på bogen imange år, og først da han blev pensioneret fik han arbejdetgjortfærdigt.
Lokalhistorikeren ValdemarAndersen, skrev i forordet til sin bog »Vforbasse - et hedesogns
historie (1963): IherredsbogenpræsentererJohn
M. Møller sig som den utrættelige og kyndige
samler, dersystematisk beherskeretvidtstrakt felt
af arkivernesjagtmarker. Detervanskeligtatfin¬
de arkivalier, ... der ikke har været iJohn M.
Møllershænder...Vedsinstofrigdomognæsten usvigelige troværdighed vil John M. Møllers her- redsbog altid kunnehævdesigsometværdifuldt
kildeskrift til de fire sogneshistorie.«
Valdemar Andersen påpeger, atder naturlig¬
vis ervissefejl ogmangler ved John M. Møllers bog, men de er i hans øjne ubetydelige. Han
finderderfor, atden anmeldelse afbogen,som arkivsekretær oghistorikerS. Nygaard harskre¬
vetiJyske Samlinger (4. rk. bd. 2),og somforhol¬
dersigretkritisktilbogen,erurimelig hård.
Nygaard kritiserer bl. a., atJohn M. Møller
harbeskæftiget sig formegetmed tiden førår
1800 og for lidt med tiden derefter, hvor der netopiSlaugs herredersketenbetydelig udvik¬
ling bl. a. som følge af hedens opdyrkning og
tilplantning og etablering afjernbaner. Han
kritiserer endvidereMøllerforathavegengivet lange citater fra forskellige kildeskrifter med
skrifternes egen stavemåde. Endelig slår han
ned på nogle enkeltheder, som efter hans mening afslører Møllersom en mindre kvalifi¬
cerethistorieskriver. Selvom Nygaards næsten syvsider lange anmeldelse mestindholder ris,
erderdog også ros.Han skriver således: »Men
i det store og hele er pastor Møllers arbejde
både grundigt,ogi forhold til O. Nielsens her- redsbog betegner deterstortfremskridt«.
John M. Møller følte sig uretfærdigt behand¬
let af S. Nygaard, og i samme bind, hvor Nygaards anmeldelse bringes, er der et par sider, hvor Møllertilbageviser Nygaards kritik.
Derfindesdogenanden anmeldelse, som er udelukkendepositiv. Den erskrevet afpastorJ.
Richter, Vejen, og den blev bragt i »Fra Ribe
Amt« i 1916. Fra denne anmeldelse citeres:
»Denne bog eret overordentligt glædeligt vid¬
nesbyrd om, hvor megetder kan udrettes, når
manmedihærdigflidog varm forståelsesætter sig for at granske et emne, der måske blandt
mangeharværet ansetforatværeligesåufrugt¬
bart og magert somjordbunden på den egn,
derer genstand forskildringen. Man ... vilse,
at der gennem enjævn og udførlig udredning
af fortidslivet i et afsides midtjysk herred kan fremlægges betydelige bidrag tilvortfolkssåvel timelige som åndelige kulturhistorie. ... Be¬
boerne vil have god grund tilatvære taknem¬
melige for, aten historisk interesseret mand ...
har givet et vel tilrettelagt overskue over de
svundne tider. Menogsåuden for Slaugs herred
vil dennebog med grund kunne påkræveinte¬
resse hos alle dem, derbryder sigom atkende
fortidslivet ivortfædreland«.
Der er desværre ikke mange oplysninger
om,hvordanbogen blev modtaget af herredets
egne beboere. Noget kan dog tyde på, at den
har fået en lidt blandet modtagelse. Således
skulle præsteni Vorbasse direkte have advaret
mod at læse den, fordi den indeholdt gamle
EN NY GAMMEL BOG
Vejgårdfa. 1890. (Foto:Lokalhist. Arkiv, Vorbasse).
sagn og beskrivelser af overtro. Valdemar
Andersen referer, at en mand, som fik bogen tilbudt,slogsyv kors for sigogsagde, »atdet jo
nærmester enugudelig bog«.-Aug. F.Schmidt,
somogsåhar skrevetom bogen ogdens forfat¬
ter(Fra Ribe Amt 1945), kan derimod fortælle,
at han ved et besøg på Vorbasse kirkegård i
1924 trafenmand, der ikke kunne blivetrætaf
atberømmeJohn M. Møller, dersåtrofast hav¬
debesøgt sin hjemstavn,og som havde skrevet
enbogomden,som mangedervarglade forat læse.
I sin anmeldelse af bogen bemærker S.
Nygaard,atman ved læsningen af bogen ikke
mærker, at forfatteren er født i det område,
som han skriver om. Men det er korrekt, at
John M. Møller stammer fra Slaugs herred,
nærmerebestemt Vorbasse sogn. Hanblev født på gården Vejgårdd. 25. november1847. Hans
oldefar havde været præsti Vorbasse. Dapræ¬
stenssønblevgift med datteren fra denstørste gård i Vorbasse sogn, hjalp svigerfaderen det
unge par til at købeVejgård.John M. Møllers
forældrevarandengeneration på gården.
Familienpå Vejgård havdeensolid økonomi
uden atværevelhavende.John M. Møllers far,
Wolf Chr. MøllerJohnsen,var en dygtig land¬
mand og ved siden af gården havde han en
45
EN Ni' GAMMELBOG
række tillidshverv at passe. Bl. a. varhan for¬
mand for den lokale brandkasse, medlem af
sogneforstanderskabet i en årrække og for¬
mand for det ietparår. Desudenvarhanigen¬
nemmangeårsognefoged. 11850 blev Vorbasse- Hejnsvig kommune tvungetafamtets skoledi¬
rektion til at gennemføre et byggeri ved to af
kommunens skoler. Da der ingen penge var i kommunekassen, lagde Møller Johnsen og én
af hans kolleger i sogneforstanderskabet pen¬
geneud tilbyggeriet, indtil der igen kompenge ikommunens kasse. Detvarskæbnens ironi,at netop Møller Johnsen, som interesserede sig meget for børns undervisning, måtte sende
sine egnebørn til Vorbasse skole,som bestemt
ikke var særlig fremragende. Det rådede han dog bodpåfor John M. Møllers vedkommende.
Som15-årig blev han nemlig sendt på realskole
i Kolding. Det var højst usædvanligt, at en
drengfraVorbasse kom på skole i Kolding. Da
han to årsenere havde fået sin eksamen der, blev han sendt til København for på etprivat
kursus at forberede sig til studentereksamen.
Denfik han-i andetforsøg-i 1868. Derefter
komJohnM.Møller på universitetet foratlæse teologi,oghan blev cand. theol. i 1873.
Efterca. fem årsomhuslærerpå forskellige
store gårde blev han i 1878 kapellan i Viby og
senere iVerninge. I 1880 fik han embede som sognepræsti Brylle på Fyn, hvor han blev i 12
år. Derefter blev han sognepræst iKærum ved
Assens. 11911 gik hanpåpension,oghan døde
i 1917.
11887blevjohn M. Møller gift medpræstens datter i Verninge, Sophie Christine Meier. I ægteskabetvarder kun én datter.
John M. Møller tilhørte Indre Mission. Det
ses af de prædikener, somhan har udgivet, og ikke mindre af den begravelsestalel, som han
holdt om sin mor, da hun døde i 1894. I den omtalte han hende som en god og opofrende
46
morog som enflittig, pligtopfyldendeogretsin¬
dig kvinde,menhun havde desværre ikke lyttet
til Herrens kalden og varderfor ikke kommet
til at leve i samfund med den levende frelser.
Detmåtte han naturligvis beklage. At hunhav¬
de været en opofrende mor, er der ingen tvivl
om.Isinslægtshistorie har hanbl.a.fortaltom, hvorledes moderen engang gik til banken i Kolding for at låne penge til ham, mens han
læste i København, og derefter gik hjem igen,
d.v.s. 2x35 km. Inden forsammedøgn.
John M. Møllervar enmegetflittig skribent.
Han har skrevet utallige artikler og udgivet
flere bøger, fortrinsvis om historiske og kirke¬
lige emner.Enmeget stordel afhans skribent¬
virksomhed handlede om emner, som han hentede ihjemsognetogde fynskesogne, som han kom tilatarbejde i.
Undertegnede vil gøre pastor Richters ord
til sine om, at beboerne i Slaugs herred bør
være taknemmelige for, atJohn M. Møller har
skrevetdenne bog, og atden bør påkalde sig
interesseogså udoverherredetsgrænser.
Som et kuriosum kan det nævnes, at da bogenudkom i 1914,kostede den4kr. Detsva¬
rede velnogenlunde tilendagløn forendagle¬
jer på landet. I dag kan den købes for 100 kr.
Determindre end den timeløn, dergælder for
de fleste.
Bogenkan købes hos de lokale boghandlere
eller hos HISTORISK SAMFUNDsekpedition.
Om min slægt, optegnelser afJohn M. Møller (Lokalhist. Arkiv, Vorbasse)
Sven Tygesen, født 1932, Stadionvej 4a, 6623
Vorebasse. Pens. skoledirektør. Har tidl. skrevet:
Bymændene i Vorebasse, 1989. Billund Kommune
1995. Bønder i marsken -en slægtskrønike, 1995.
Egnen ogSparekassen 1998. Artikler i bl.a. Egns- bogenogi FraRibe Amt.
