Haven i vindueskarmen

Haven i vindueskarmen

- en kulturhistoriskskitse

Af Lene Floris

Potteplanternes historie kan anskues påmangemåder: somendel afbolig¬

indretningen, som et gartnerisk produkt eller som ren botanik. Potteplan¬

ternekan fortælle mangehistorier. Deterhistorien ommennesketsforhold

tilnaturen, når denflyttes inden forogsættesbagglas. Deterhistorien om

boligindretning og mode, oghistorien om skiftende tiders kvindesysler ^og

kønsroller.Og deterikke mindstenhistorieom udviklingenafenmoderne masseproduktionogforbrug i det 20. århundrede.

I denne artikel præsenteres en kulturhistorisk skitse af potteplanternes

fremkomst og anvendelse i Danmark. Med basis i citater ^og billeder fra

samtidenbevæger viosfra 1700-tallets krukkeri orangerier til nutidenspot¬

terogkunstige blomster i vindueskarme-medhovedvægten på potteplan¬

ternesanvendelse i _{1700- og} 1800-tallet.

Om kilder _og

litteratur

Potteplanternes kulturhistorie eret stort, menrelativt uudforsketemne (1).

Deterderfornødvendigtat tagefat på skiftende tiderskilder i form af fag-

ogskønlitteratur, tegninger, fotos og malerier. Vil man haveet mere detal¬

jeretognuanceretbillede af, hvordanstueplanterhar indgået i hverdagslivet

iforskellige kulturellegrupper,måmansupplere medtraditionelle etnologi¬

ske kildegrupper som folkelivsskildringer, erindringer, optegnelser, dag¬

bøgeroginterviews.

Potteplantersommotiverikke ukendt i ældre europæiskmalerkunst. Det

erimidlertid sjældent, atde ældre kunstnere specielt harvalgt levendepot¬

teplanter som det primære motiv. Andre blomstermotiver med afskårne

blomstervar merepopulære,og»blomstermalerne«havde ikkesværtvedat afsætte deres malerier. Ikke desto mindre findes der mangeinteriør-motiver

i 1800-talletsmalerkunst, hvor potteplanterindgårsomligeværdigemotiver (en del afen helhed). I genremalerier er vinduet med blomster ofte med,

mendeerlangt fra altid gengivet, såmanentydigt kan bestemme planterne.

Malerierrummermange spændende muligheder foratkommenærmereud-

HansSmidth: VedSpinderokken, ca. 1890. Derfindes mangeinteriør-moti¬

veri1800-talletsmalerkunst, hvorpotteplanter indgårsomligeværdigemo¬

tiver,-som endelafen helhed.Detbetyder, atde langtfraaltidergengivet,

så man entydigt kan bestemme planterne. Potteplanterne setfra højre kan

være:pelargonie, begonie,nerieogbladkaktus.

bredeisen afforskellige potteplanter, og fra slutningen af 1800-tallet blev

vindueskarme medplanter ikke sjældent motiver i sig selv. Det gjaldt især

forendelafdekvindelige kunstnere, dernetopofte togudgangspunkt i de

næreoghjemlige motiver. Når det drejer sig^omfotografiske gengivelseraf potteplantererdet andre forhold, dergørsig gældende.Deter p.gr.a. lysfor¬

holdenevanskeligtatfotografere mod vinduer, mengårman museernes ar¬

kiver igennem kan der under overraskendegrupper som fx syning ogbro¬

deri gemmesig spændende fotos med potteplanter.

Potteplanter kan også anskues som museumsgenstande. I sig selv ^er de

somalle andre »levende« museumsgenstandesærdelesforgængelige, ogdet

er kun fådanske _museer, der hararbejdet på atbevare de levende planter.

Særligt Den gamle By i Aarhus har gjort en storindsats på dette område.

Herharmanaflæggere afendel planter, hvor determuligtatverificere de¬

resoprindelse-fxenZefyrblomst fra Dalgasfamilien, derer mereend 50 år gammel, ogpå Frilandsmuseet i Lyngby findes enAspidistra, derligeledes

mindst ^er50 årgammel. Selvom de »autentiske« planter kunerbevaretiet

Lysforholdene gør det vanskeligt atfotografere potteplanter, der oftest er

placeretivinduers modlys. Gårman imidlertidmuseernesarkiverigennem,

kan der under overraskende grupper somfxsyning og broderigemmesig spændende fotos med potteplanter. Her erhovedmotivetmor ogdatter, der broderer, men ikke desto mindrefårman etgodt indtryk afen vindueskarm

ca. 1920medhyacint, krokus, klivia samt enplante, der ikke umiddelbart

kanbestemmes. Nationalmuseet,NyereTids Samling.

lilleomfangerder andre måderatfå kendskabtil denne flygtige del af kul¬

turhistorien. Enlang række genstande kan indirekte fortælle ombrugen af potteplanter. Det gælder bevarede urtepotter, skjulere, vandkander, piede¬

staler, blomsterborde ^m.m. Generelt må ^mandog konstatere, at der savnes

undersøgelser og dokumentation af stueplanternes rolle i hverdagslivet.

Længe var kulturforskningen på museerne koncentreret om enten højere

stands eller bøndernesboligkultur. Idet første tilfælde blev der bevareturte¬

potter af Kgl. Porcelæn o.lign. menellersvarder ingen større interesse for

eller dokumentation afpotteplanterne. Hvad den førindustriellebondekul¬

turs boligindretning angår var hovedvægten lagt på 1700-tallet og første

halvdel af 1800-tallet^-ogpå dette tidspunkt fandtes såatsige ingenpotte¬

planter i landbohjem.

FritzSyberg: Interiør

med kunstnerens hu¬

struvedtegnebrættet.

1904. Malerierrum¬

mermangespænden¬

demulighederforat kommenærmereud¬

bredelsenafstue¬

planter. 11904teg¬

nede FritzSybergsin

kone AnnaSyberg,

dererifærd medat tegne stuensplanter.

AnnaSyberg:InteriørmedKrysantemum. 1905. Faaborg Museum.På dette

billedesesAnnaSybergsresultat. Her kommermantætpå defyldteoghalv¬

fyldtesorterkrysantemum, derformentligertagetindfra havenforatfor¬

længe blomstringssæsonen. Fraslutningenaf1800-talletblev vindueskarme

medplanter ikke sjældentmotiver i sigselv. Detgjaldtisærforendel afde kvindelige kunstnere, der^netopoftetogudgangspunkt idenære oghjemlige

motiver.

At datere og bestemme potteplanter ud fra skriftlige kilder kan^{være en} vanskeligsag. Dereroftetale^om navneforvirring,nårdanske/lokale^og la¬

tinske betegnelser blandes og veksler mellem hinanden. At kært barn har

mange navnekandog^{være en}fordel. Brugerman ennavnehistorisktilgang

tilpotteplanter kannavnenegiveetfingerpegomudbredelsen til forskellige

tider. I folkemunde har fxpropelplante i takt med denteknologiske udvik¬

ling haftnavne somdampskibsskrueplante, der blev forkortet til skibskrue- plante, da motorskibe blev almindelige. Siden har den heddet propelplante

ellerflyverkaktus med henvisning til ^vortids udbredte transportform: luft¬

fart(Christensen 1988).

I løbet af 1800-tallet udkom en række bøger, der kan give et billede af,

hvilke stueplanter, dervarpopulære. I bøgerne kunneman få hjælp ogråd

til dyrkning afstueplanter ihjemmet. Dervarbåde håndbøgertil den inter-

essedehjemmegartner, ligesom der udkom stadig flere fagbøger for profes¬

sionelle om dyrkning af potteplanter. Anonymt, oversat fra tysk udkom

1821 Den lille Gartner, der bl.a. indeholdt »tydelige Anviisninger« til at opelskeog passeblomsteri værelserog»for vinduer«.IM.C.Hempel Flora

1834 (2.udgave 1836)^varderogså rådogvejledningathente,ogi 1852ud¬

kom J.A. Bentzien (1815-82): Stuegartneren med omtale af 68 forskellige planter til indendørs dyrkning. Hanhavde også året forinden udgivet Hvilke

Planter egne sig bedst tilDyrkning i vore Stuer, og hvorledes bør vi be¬

handle dem der? Bentzien var enflittig havebrugsskribent, der også udgav

flere andrebøger omstuekultur. I bogen Vinterflora med undertitlen »eller Udførligpaapraktisk Erfaring grundetAnvisningfor Blomsteryndere og Gartnere tilatbringeenstorDelaf^voreSkjønnestetræ- ogurteagtigeZir- planter til at blomstre om vinteren i Værelser og Væxthuse« fra 1860 be¬

skrev han fascinationen af ogmåske essenseni potteplantekulturen, da den

vari sin vorden blandtbyens borgerskab :»IDanmarker Vinterensaalang

ogVaaren ogSommerensaakorte, atdet kunerden mindste Del afAaret, i hvilket vi kunneglæde os ved Synes af blomstrende Planter i vore Haver.

Hvornaturlig derfor,atEnhver, der har Sandsfor den Nydelse,^somsmukke

Blomsteryde, søgeratforskaffesigdenne Behagelighedi sine Omgivelser

ogsaa til andre Tider afAaret, navnligomEfteraaretog Vinteren, naar na¬

turenidet Friergaaettil hvile,naardetGrønne ikkelængere opliver Land¬

skaberne, ogbrogedeFarverikkelængersmykkevoreHaver«.

Bentzien fortsætter iforordet,atforudenat skrivefor sineyngrekolleger

erdet målet: »at lære Dillettanten den Kunstatkunneforskjønne Vinteren

ogfrembringeetkunstigtForaar i VærelservedHjælp afBlomster, selvom han ikke har_nogenHave...«

Bentzien udgav også Nutidens Modeplanter, 1862 (ikke kun ^{om stue¬}

planter) ogredigeredetillige Dansk Havetidende 1849-82. Han varuddan-

Johan Thomas

Lundbye: Blomstrende Amaryllis, 1840. Statens

MuseumforKunst.

Amaryllisvar en afde populære løgplanter,

der vandt udbredelsei løbetaf 1800-tallet.

Vedatanvendesam¬

tidige kunstneresgengi¬

velserafpotteplanter fårman etrelativtgodt indtryk af hvornår forskellige planter^var

ibrug.

netgartnerved Botanisk Have, Fredensborg ogRosenborg, ogblev blandt

andetinspektør ved JyskeogKongeligeHaveselskab.

Enandenbetydende forfatter til bøger ^om stueplanter^var Stephan Nye- land, stifter afogdirektør for HavebrugsskolenVilvorde. Hans bog Blom¬

stervennen udkom første _gang 1877 ogblev siden udsendt imange ogud¬

videde oplag. I bogen omtales knap 100 planters pleje, formering, om¬

plantning, brugen afpotter m.v. Planterne^eropdelt i forskelligekategorier

bl.a. afhængig af, hvordan planterneskal behandlesog ikke mindst hvilken naturlig blomstrings-oghvileperiode de harogihvilketyperaf^rum,de kan

trives. 1. gruppe er løgvækster herunder bl.a. hyacinth, tulipan, crocus,

amaryllis, juletop og lilje. 2. gruppe er planter, som har hvileperiode om

sommeren som fx calla, alpeviol, pelargonium. 3. gruppe er løvfaldende planter med hvileperiode omvinteren fx fuchsia, rose,granatæbletræ, hor¬

tensia og heliotrop. 4. gruppe er tykbladede planter som kaktus, aloe ^og

crassula. 5. gruppe erandre stedsegrønne plantersomreseda, levkøj (begge

ses allerede da sjældent som flerårige eksemplarer) gyldenlak, klokketræ,

kinesiskprimula, cineraria, nellike og mange flere. 6. gruppe er frilands¬

plantersomindplantes fra have eller skovsomfx viol, forglemmigej, skov¬

anemone, primula veris. 7. gruppe er stedsegrønne planter, hvis hviletid i reglen faldersammenmed vinteren. Det drejer sigom myrte,nerie, bregne

m.fl. 8. og9.gruppe erplanter, der kun trives ivarmeværelser: dadelpalme, cordyline, kaffetræ, skjævblad (begonie). 10., 11. og 12. gruppe erslyng- og

hængeplanter til henholdsvis kolde,halwarme og varmeværelser. Somdet fremgår gjorde Nyeland opmærksom på, at planterne skulle placeres, hvor

de bedst kunne trives ogdatidens boligforhold tillodnetop, atplanter kunne placeres i bådekølige og varmestuer.

Også andre forfattere skrev potteplantebøger. Carl Thomsen udgav i 1881

enKortfattet Vejledning^overde almindelige StueplantersRøgtogPleje, og J. N. Risum, dervarovergartnervedZOO, inddrog i sin populære bog Vore Blomster 1911 for alvor det nye fænomen: blomsterudsmykning af altaner.

Risum ^varogsågennem sin skribentvirksomhed ved PolitikenogHjemmet

med til atudbredekendskabettilpotteplanterne.

Men _{et er,} hvad der er omtalt i litteraturen^-nogetandet, hvad der rent faktisk blevbrugt.Detskal skitseres i det følgende.

Fra

orangeri til

Formentligt er den ældste danske afbildning afen levende plante placeret

indendørsetmaleri, der daterersig til slutningen af 1400-tallet. Billedet, der

befinder sig i Maribo Domkirke (Lorenzen 1952), viser en gullig kera¬

mikskål, derertilplantet med nelliker. Nellikennævnes også i 1500-tallet i

enaf de ældste skriftlige oplysningerompotteplanter i Danmark. Dronning

Dorothea skrev i 1551 tilBirgitte Gøyepå Herlufsholm, omhun ville sende

hendenogle planter tilat sætte i baljer: merian ogbasilikum (krydderplan¬

ter), rosmarin, nelliker og gyldenlak som prydplanter (Klougart 1987).

Rosmarins hjemsted ^er middelhavsområdet, hvor den ligesom i resten af Europa blev anvendt som krydderi, i medicin og til udvinding af æterisk

olie. I Danmarkkanden ikke overvintre udendørs ogmåtte derfor inden for

ipotter.I følge JohanLange (1994)nævnesrosmarin førstegangi Danmark

i begyndelsen af 1500-tallet. Nellikens hjemsted ^er ligeledes middelhavs¬

området ogden blev ved havekyndige munke udbredt til hele Europai løbet

af middelalderen(nævnes førstegangi Danmark1546). Isærvardenen me¬

getpopulærogeftertragtet plante i 1500- og 1600-årene. Gyldenlak (kors- blomstfamilien)kendesligeledes i Danmark fra begyndelsen af 1500-tallet.

Derkan herskeenvis forvirring ^omgyldenlak/levkøj ogofte brugesnavnet gyldenlak (om gule og gyldne blomster) og levkøjer om andre lignende planter af korsblomstfamilien(seogså Christensen 1998).

AnnaSyberg:Levkøj, 1899.

FaaborgMuseum.

Det var med andre ord middelhavsområdets planter, der kom først til

Nordensomforløberforpotteplanterne.1 1600-talletvarplantersomappel¬

sin, citron, vindrue, fersken,figen, nektarin,laurbær, nerie^ogmyrteyndede

hoskonge ogadel. Planterne blev dyrketudendørs i de lyse og varme som¬

mermåneder, menmåtte overvintre i frostfrie rum eller stuer. Således står der i den ældstedanskehavebog 1647,2.part,3.kap »Om noglesmå træer,

som vil settis i kjelderen om vinteren: Laurbær, granate,pomeranse træer, nerion, citron,jasmin m.fl. (Raszmussøn Block 1647, Wormianum 1984).

Fra slutningen af 1600-tallet opførtes orangerier (frostfrievæksthuse) ved

mange slotteogherregårde. Devar en del af parkanlæggeneogindgiksom

vigtige elementer i barokkens havearkitektur som fx på GI. Estrup, hvor haveanlæggets midterakse går mellem to orangerieropført 1725-26 (Niel¬

sen 1993). Rentpraktisk blev orangerierne anvendt til at sættetræbaljerog blomsterkrukkerne med de sarteplanter ind i om vinteren (se fx Knudsen

Begyndelsen tilvoredagespotteplanter kan findesiadelensoggodsejernes

udendørs blomsterkrukker ogbaljer.Isommertiden stod de rundt^omipark¬

anlæggene, men om vinteren blev deflyttet indendørs i orangerier-efter¬

hånden også ide kølige stuer. Orangeriernepå herregården GI. Estrup er

opført 1725-26 ^ogindgår iet større barokhaveanlæg. Fot. Poul Pedersen.

1995 og Cock-Clausen 1991). Forså vidtvar der i orangerierne tale om en kombination afnytte- og prydplanter, dervar typisk for de første planter i potter.

Efter destoreopdagelsesrejser i 1400-og 1500-tallet kom ikke alenenye

nytteplanter til Europa,menogsåreneprydplantersom agave,kaktus, bego-

nie og passionsblomst, som nødvendigvis måtte beskyttes mod frost. Selv

omderfor så vidtvartale_om, atmanforsøgteatflytteden nordlige^grænse

fordyrkning afde eksklusive nytteplanter, fik det på langtsigt betydning for udviklingen af indendørs dyrkning af planter. Begyndelsen til ^vore dages potteplanter kan med andre ord findes i adelens og godsejernes udendørs

blomsterkrukker og baljer, der i sommertiden stod rundt om i park¬

anlæggene, men som omvinteren blev flyttet indendørs-efterhånden også

i dekølige stuer.

I

borgerskabets

(ca. 1750-1860)

I slutningen af 1700-tallet kom stueplanterne frem i borgerlige hjem i by¬

erne. Deældsteomtalerafpotteplanterfindes i denmeregenerelle litteratur

som eksempelvis almanakker, der beskriver, hvordan aurikler, nelliker,

rosmarin og levkøjerkan overvintreienuopvarmet stue. Hervarder givet¬

vis tale om enpraktisk foranstaltning til overvintring ^ogikke ^om egentlige stueplanter^{som en}del afboligindretningen. Mendererikke langt fradenne

form forovervintring til,atplanterne bliverenhelårsforeteelse.

Edvard Storm(1749-1794) forfatterogskolemand skrev i 1784^enunder¬

fundig »Ode til mineurtepotter«(2). Herfarmani 4. versetenestående og

tidligt eksempel på brugen af potteplanter:

»HerHyancinthen smiler,

Hist brænderGyldenlakkensKnop

DerTuliproden hviler

somsnartskalspiremaletop.

Nustigerblodbestænkt

EnNellikfrem afsitlysgrønne Moderbæger,

Mens Rosmarinen uforkrænkt

Med Vaarens Farve ØietQuæger«.

Ligesom i 1500-tallet drejer det sig om gyldenlak, nelliker, rosmarin, ^men også løgplantersomhyacinthogtulipan harvundet indpas. Tulipanen kom

fraTyrkiet til Wien i 1554, blevrelativt hurtigt udbredt istore dele af Vest¬

europa ogblev genstand for så umådeholden beundring,atmantalteom en

»tulpomani«. Der blev ligefrem spekuleret ide eftertragtede løg, ^somblev solgt på børsen tilmegethøje priser.

Drivning af løgvækstereretaf de områder, der kantjene som eksempel på udbredelsen af den indendørs dyrkning af planter. I 1763 annonceredes

»blaa Swibel Glas« i de norske glasværkers kataloger, og efter tabet af Norge, blev der i 1825 etableret endansk glasproduktion ved Holmegaard

Mose. Ide følgende årtier blev deroprettetflere danskeglasværker, der alle

havdehyacintglas i deres sortimentoghyacinterneblev ganskeudbredt.

En sjælden beskrivelse ^- et brev ^- fra 1800-årene giver indtryk af, at præstefamilier på landet havdeindbyrdes godkontaktogdermedmulighed

foratudbredenyheder til hinanden^-også med hensyntil blomsterløg:

Med denne Pottemand sendes EdersSaltekar, 3Pr.Skoogengi. Potpourri-

krukke. Selvgiverjeg migden Frihedatsende ihosfølgende Papirspakke11

Zvibler. Den iPapir skal være den bedste, en dobbelt blaa Hyacinth, ved

Navn la bien aimée. Jeg valgte blandt flere af de bedre Sorter dennefor

Navnetsskyld, der udtrykker voreFølelserfor Madamen iThorstrup. Afde

10øvrigeere5diverse Hyacintherog5tidlige Tulipaner. Sæt disse 10iPot¬

ter; men lad la bien aimée,for atvære des længer til PrydiEders Blom- sterkvarteer, straxlæggesder. Minehyacinter have idette Foraarskjænket

Alhed Larsen: Blomsterietvindue, 1914. Hyacintervarfremme^som stue¬

planter alleredei1700-talletoghar siden holdtpositionensom enafdemest

populære stueplanter. Herses de i en vindueskarmfra 1914. Alhed Larsen

varligesom flere andre kvindelige kunstnere optagetafvindueskarmen ^og

dens indhold. Hersesflere hyacinterogcyclamen, helligtrekongersurt (suk¬

kulent)ogenstue-kalla.

MartinusRørbye:

Udsigtfrakunstnerens vindue, ca. 1825. Statens MuseumforKunst.

Islutningen af1700-

tallet komstueplanterne frem iborgerlige hjem ⁱ byerne, ogiløbet af første halvdel af1800-

årene blev destadig

mereudbredte. Herses

hortensia, aloe, en ube¬

kendtplantesamten

aloe-stiklingunder glas.

Tidstypiskeerde lyse hånddrejede lerpotteri

blåler med oguden

underskåle.

osalle ogmig isæroverordenlig^megen Fornøjelse.Jeg har brugt, naarde

varefuld udsprungneiHaugenatskjære dem afogsættedem iGlasiStuen

tilen liflig DuftforvoreNæserog megen Gammen for alle dem, der kom til

os. (Daugaard 1896).

Fra midten af 1800-tallet var amaryllis, hyacinter og tulipaner således

ikkeualmindelige i velstående hjem såvel på landsomi by. H.C. Andersen

nævner fx hyacinter i eventyret Lille Idas Blomster fra 1835. Her danser hyacintfrøkener med krokusogtulipan,mens detommepotterstår tilbage i

vindueskarmen.

På malerier fra første halvdel af 1800-tallet ses bl.a. vedbend, stikkels¬

bærsidse (stuekatost), hortensia og forskellige sorter af aloe, ligesom der

findes oplysninger om aurikler, levkøjer, myrter og rosentræer som potte¬

planter. Hvad roserne angår var der formentligt tale om den såkaldte

månedsrose (se Bentzien 1860og Jørgensen 1918),sommåske ^erforbille¬

det forrosentræet i H.C. Andersens eventyr fra 1868, »De smaa Grønne«,

der handlerombladluspåen rose.Atderikke sjældentvarlus iroserfrem¬

går af »Vinterflora« (1860): »EtUheld,somsielden udeblivervedDrivning afRoser, eratderindfindersiggrønneBladlus:saa saare manopdagerdet

Wilhelm Bendz: Interiørfra Amaliegade med kunstnerens brødre, ^ca. 1825.

Den Hirschsprungske Samling. I empiretiden begynder stueplanterne at vindeindpasiborgerskabetsstuer. Idetforreste vindue^{ses en}aloesamten ikkeidentificerbar rødblomstrende plante, måske^enrose.

Mimi Zarthmanns ungpigeværelse, slutningen af1840'erne. Væggene er

flere steder dekoreret af vedbend, ^{som var en}plante enhver kunne finde i

skoven ellerpå lignende voksesteder.Publiceret i Tove Clemmensen: Skæb¬

nerogInteriører. NyereTidsSamling, Nationalmuseet.

mindsteSpor af dem, børman, hvis Planterne ikke befinde sig ietværelse,

rygedem med slet Tobak; iStuenmaa mantagesigTilflugt tilatpille dem af

medenPennefjederogdrysse Planterneovermed persiskInsectpulver«.

Ogsåmyrtenvarudbredt; den omtalessom enalmindelig yndling i 1860.

Myrten stammer oprindeligt fra middelhavsområdet, hvor den er helliget Afrodite, skønhedensogkærlighedens gudindeogHymenaios, ægteskabets gud. I den kristnetraditionblev myrten symbol på jomfruelig renhed. Det

varalmindeligt,atenmoderpyntede sin datter medmyrtertil brylluppetog

tillige sørgede foratfremelske nyeplanter, så datteren kunne føre traditio¬

nenvidere. Ligesom de fleste andre planter fra »potteplanternes barndom«

nød de subtropiske vækster godt af, at ikke alle ^{rum var} opvarmede, og

planterne kunne derfor stå køligt ienhvileperiode, frostfrit.

Ibondens vinduer

På landet var det først i præste- og møllerhjem og på de større gårde, at potteplanternevandt indpas ibegyndelsen af1800-tallet. Meni løbet af år¬

hundredet blevpotteplanternemere og mere almindelige.

AnnaAncher:Pige, der_syr. På bordet^ses

en overvintrende

pelargonie, deri vin¬

terensløberrendti

vejretpå grund af

varmeogfor lidt lys.

DenHirschsprungske Samling.Fot. Hans

Petersen.

»Bladene harenstyglugt«, skriver KarolineGraves, f. 1858 om enstue¬

plante,somi hendes barndomshjem blev kaldt Sildegeranie,oghunfortsæt¬

ter»disse Geranier er megetalmindelige ^nu (1920erne)... Æblegeranie er ogsaa enafdefaa Stuevækster, somjegmindes framinBarndom; dens Bla¬

des Duft har nogen Lighed med Æbleduft. - Rosengeranie havde ^vi lige¬

ledesi mitHjem;den bærer ganskesmaarøde Blomster; dens lugtmenesat have noget tilfælles med Rosenduft. ^-Af Pelargonier, dernu kendes i en

Mængde^arter, harjeg i min Barndom kun kendt ^etparslags; den ene var med meget smaa Blomster, ^og Bladene ^var ligeledes ^{smaa, men} lugtede godt, hvilket ikke ertilfældet med dem, man nu kender. Kristi-Taarer eller

Kristi-BlodsdraabervarNavnetpå Fuksier.« (Graves 1921).

I dette citat fra en af de klassiske folkelivskildringer, som Foreningen

Danmarks Folkeminder harudgivet, får man indtryk af potteplanterne i et sjællandsk husmandshjem hen mod slutningen af 1800-tallet. Typisk for ti¬

den ogmiljøet kendte Karoline Graves ikke til^mangeforskellige potteplan¬

terfra sitbarndomshjem,^mendetertilgengæld^megetkarakteristiske plan¬

ter,hun omtaler. Flereforskellige duftende geranier, pelargonierogfuchsia,

ogdeterogså ofte disse planter, der findes gengivetsomdel-motiv hossam¬

tidens genremalere. Af citatet fra Caroline Graves fremgår det tydeligt, at

navnepå stueplanter ikkeerentydige. Mange planter har flere^{navne og}det

samme navnkan dækkeoverflereforskellige sorterellervarieteter.

Potteplanter vandt efterhåndenstorudbredelse i landbohjem i slutningen

af 1800-tallet ogbegyndelsen afvortårhundrede. Fra gamle beretninger vi¬

des,atdetvarsjældent,atmankøbte potteplanter.Detmestalmindelige var at bytte sig til eller få skud eller stiklinger af naboer eller familier, sådan

somdet også kommer til udtryk i en beretning fra Als, ca. 1915-20 »Den¬

gangblevder sandelig ikke købt blomster, nejder blev blot bedtometskud,

eller hvad dervarmegetbedre, huggetet.Så groede det bedre blev derialle tilfældesagt. Fikmanetskudforæret måtteman heller ikkesigetak.« (Na¬

tionalmuseets Etnologiske Undersøgelser).

Det ^er formentligt på denne måde, at de fleste husmands- og daglejer¬

familier fik fat i potteplanter ^- foruden pelargonie, geranie, fuchsia ^var

nerie samtet-årige plantersombalsaminogtøffelblomstpopulære. Det var ikkealenesomprydplanter,menplanterne kunne også have andremere pro¬

saiske funktioner. Muskat- og Rosengeranierne havde navne som »slå til potten«, fisblomst eller parfumetræ. Især i de gamle bondestuer, hvor vin¬

duerne var tilspigrede, kunne potteplanternes funktion være at skabe nye dufte. De fandt også anvendelse ^som lægeplanter ^- rosengeranium blev

kaldtørepineblomst, dadens stængler stukket ind i ^ørene angiveligt kunne foijage øresmerter. Semperfi var også en uundværlig del afmange hus¬

mødres hjemmeapotek. Den kendes fra 1700-tallet ogbetegnelsen dækker

Johan ThomasLundbyevarmeget optaget af både vilde ^og dyrkede

blomster. Ien række detailstudier

fra 1839 ses øverst t.v. pelargo-

nium, øverst t.h. Kalla, t.v. bego-

niecapensis, herunderfuksia.

enrække stuesukkulentersomaloe,gasteria m.fl.,somkunne læge brandsår

ogefter sigendefordriveligtorne. Semperfi havdenavnefter Sempervivum, husløg.

Klunketidens blomster

På destørregodserogi borgerhjemibyerne vandtnyemoderfrem fra slut¬

ningen af 1800-tallet. Manmøblerede medblomster. Nyeland anbefalede i Blomstervennen, atplanterne stilles påen for dem »tjenlig« plads, dernæst

atde stilles iensamlet^masseogendeligatman skulletagehensyn til hver

enkelt plante. »Ihenseende til Planternes Ordning^paa Blomsterborde ^og lignende steder^{maa man}afSkjønhedshensyn stille de højeste bagvedogde

lavereforan, eller også de højeste iMidten og de lavere iKreds uden om disse « Planterne blev altså ikke alene sat i vindueskarmen, men blev

1700-tallets nye

dyrkelse afnaturen

fortsatteinyefor¬

merogkulminerede

iåreneomkringår

1900. Hermødte

manirendyrket form borgerskabets

domesticeredenatur ihjemogstue.

Megen inspiration indenfor boligind¬

retningogdermed også brugen afpot¬

teplanterkom fra Tyskland. Opsats til potteplanter.Rieses

Wohnshausgärt-

nerei, 1887, Berlin.

også arrangeret i grupper på gulvet, på piedestaler og blomsterborde, på blomstertrapper, -bænke og -opstandere. De blev ophængt på væggen og

hang ned fra loftet i ampler. Hvad dervar begyndt i 1700-tallets nye dyr¬

kelse afnaturenkulminerede i åreneomkringår 1900. Her mødtemaniren¬

dyrket form borgerskabets domesticeredenaturihjemogstue(Frykmanog

Löfgren, 1980). ForfatterenOtto Runghar beskrevet forholdetmellemnatur ogkultur i klunketidens stue med den høje »evigtgrønneviftepalme«, ^som

varplantet med kunstigtmos oghøvlspåner i enopstander afnaturtræ: »Vi forstod alleredenu, atdet, der med alt det Uldgarn kom indiHjemmet, var endnu mereaf selve den levende Natur!For også Klunkerne lignedesmaa rundeBlomster, ogFrynsernevoksede udafStolenesomgrønneGræsstraa!

Og ivor Vindueskarm stodenAspidistra iPotteogetvældigt Gummitræ.«

(Rung 1942).

Forudenpalmer^varnetop aspidistramegetudbredt. Ifølgeetkatalogfra

Ohlsens Enkevar den til salg fra 1869 oghavde også »kælenavnet« værts¬

huspalme, da denkan tåle dårlige lysforholdoglemfældigpasning. Populær

varogså hængeasparges, der^vartil salg fra 1897i følgeetkatalog fraLöwes plantehandel.Beggeegnede sig til opstilling på piedestaler.

Stueakacie kom fra Australien kort før 1850, ogblevudbredt 1860'erne.

Klivia kom tilEngland i 1848 ^{og er}opkaldt efter den engelske LadyClive.

Den blev i Danmark annonceret til salg i 1865 af handelsgartner Harries,

Maribo. Voksblomst blev allerede kort før 1847 indført afJ.E. Ohlsen, _og

mange forskellige begoniervartil salg fra 1860'erne, fx kongebegonia fra

1869 (Ohlsens Enke), mens den stadig populære julebegonie (Gloire de Lorraine) blev tiltrukket iFrankrig 1891 ognåedetil Danmark det førsteårti

af 1900-tallet.Voksbegonie med de blanke blade fandtes til salg fraslutnin¬

genaf 1800-tallet. Denkan tjenesomeksempel på, hvor vanskeligt deterat bestemme, hvilkeplanter, derrentfaktiskertaleom.Navnekan dækkeover helt andreplanter endantaget(Floto 1982). I klunketidens stuemødte man foruden de alleredenævnte Kentia-palme og andre palmer, aralie, ficuspg

bregner.Detvarplanter, der forenstordel kunne tåleatvokse imørkestuer medtykke gardinerogdraperier.

Påherregårdene vardetgartnernes opgaveat sørgefor potteplanteri ho¬

vedbygningen.

Fraenmindrejysk herregårdstammerfølgende beskrivelse frabegyndel¬

senaf 1900-tallet:

»Dervarikke urtepotterivinduernenogen steder, derimod stod der hist

ogherarrangementer af blomstrende planter anbragt på en slags trapper.

Detvargartnerens opgave dels ^atanbringe^ogforny dem^-der ^varforsy¬

ningerafplanteridrivhuset til dette formål-dels atvande^ogpasse dem.

Noglesteder stod der palmerenten ikobberpotter ellerigrønmalede baljer.

Ivelstilledeborger¬

hjem ibyernevandt

nyemoderfremfra slutningen af 1800-

tallet. Manbegyndte

atmøblere med blom¬

ster. Nyeland anbe¬

faledeiBlomster¬

vennen, atplanterne

stillespå^enfor dem

»tjenlig« plads, der¬

næst atdestilles ien

samletmasse, og en¬

deligatmanskulle

tagehensyn tilhver

enkeltplante. »I hen¬

seende til Planternes

OrdningpaaBlom¬

sterborde_oglignende

Stedermaa manaf

Skjønhedshensyn

stilledehøjeste bag¬

ved ogde lavere

foran ellerogså de højeste i Midtenog de laverei Kreds udenomdisse ...«

Planterne blev altså ikke alenesativindueskarmen, men blevogså^arran¬

geretigrupperpå gulvet, på piedestalerogblomsterborde, på blomster¬

trapper, -bænkeog-opstandere. En afklunketidens typiske blomsteropsat¬

serfraetapotekerhjemiKøbenhavn. Nationalmuseet, NyereTidsSamling.

Fot. Poul HøstMoustgaard 1967.

Palmernevarmeget storeogde stak, så^manmåttegåienstorbue udenom dem«. (Andersen 1983).

I 1880'ernetogmantil takke med, hvad året bød, bådehvad angårpotte¬

planterogafskårne blomster, skriverRy Preisler i et erindrende afsniti De

Danske Gartneri- _ogBlomstererhverv, 1966. Det var små røde tulipaner i potterved juletid, ifebruarog martshyacinter, i foråret: viol, primula, tuli¬

pan, dernæst; rose, nellike og levkøj, og sæsonen sluttede med pompom-

Carl Bloch: En ung

pige, derlugtertil^en

rose, 1899. Statens MuseumforKunst.

Borgerskabets bolig¬

indretningogdenunge kvinde, derdufter til

rosen, blomsternes dronning, erdeteen-

/

trale elementidette billede, hvorhygge, for¬

finelseoguskyldighed

mødesbag det beskyt¬

tendeglas indenfor hjemmetsfire^vægge.

georginer^ogasters. Preislerskriver^{om: ...}perioden omkring 1880, denjeg tydeligt husker fra min barndom i etjævnt velstillet københavnskborger¬

hjem. Når fik man dengang blomster til gave? Husets herre skænkede en

sjældengangsin koneen vifte- ellerfønix-palme,som ireglen også stod på bryllupspresenternes^program.

En

kjærlig Husmoder

hendes potteplanteudstyr

Potteplanternes historie giver indblik i skiftende tiders kvindesysler og kønsroller. At potteplanter forbindes med godt husmoderskab fremgår af ugeblade, bøgerogmagasiner. Engodhusmoder,stueplanterogethyggeligt

ogharmonisk hjem ertresider afsamme idealesagfra slutningen af 1800-

tallet ogdetmesteaf det 20. århundrede. Pasning af potteplanter bleven ny

arbejdsopgave for mange af borgerskabets husmødre (og tjenestepiger) i slutningen af 1800-tallet. »Man tør vist sige, at noget af det, der skaber

størsthygge^ietHjem, og er en temmelig billig Luksus, ^erBlomster. Er^man

en kjærligoggod Husmoder, vilman passesineBlomstersomsineBørn og

høste rigLønfor det« hed det i Raadgiver forHusogHjem, 1885. Her an¬

befales det selvatfastiklinger i vækstogikke blot købe hosgartneren. Der

manes til, at husmoderen skulle holde sine urtepotterrene udenpå, ja hun

skalligefremgøredet tilenregel atskure demen gang omugen.

Urtepotteraf stentøj fandtesallerede i 1688 i borgerlige hjem i Helsingør (Lorenzen 1952),mende førsteegentligeurtepottermedstorudbredelsevar lokalt fremstillede hånddrejedelerpotterevt. medetparstregersom enhelt

enkelt dekoration. Potterne kunnebådevære fremstillet af rødler_ogblåler.

Underskålenevar glaseret på indersiden foratholde på fugtighedenog var ofteforsynet med »fødder«.

I 1770erne blev de førsteurtepotter/skjulere af porcelæn blev fremstillet på Den Kongelige Porcelænsfabrik i København. Urtepotteskjulere blev

især i løbetaf1800-talletenpopulærvare, sombl.a. var enyndet bryllups¬

gave. De blev både fremstillet af de store danskeporcelænsfabrikkerog af

mindre selvstændige lervarefabrikker. Mange urtepotteskjulere blev impor¬

teret af Ostindisk Kompagni eller fra Tyskland og England (bl.a. Wedg- wood).

Etstortsortiment afurtepotteskjulere af keramik, stråogandremateria¬

ler kom efterhåndenpå markedet, og varder ikke økonomisk mulighed for egentlige urtepotteskjulere, kunnemankøbe farve til lerpotterne,der kunne skjuleskjolderm.v.

Islutningen af 1800-tallet blev der imidlertid flere steder i landet etable¬

ret keramikfabrikker, hvor fremstilling afurtepotter var en stor artikel til gartnere, oghvor urtepotteskjulere blev ^en del afsortimentet til privatfor¬

brug. Det gælder Hjorth -en bornholmsk keramisk virksomhed i Rønne,

der blev oprettet i 1859 af Lauritz Hjorth. Fabrikken ^er isærkendt for sin produktion af græske terracottavaserogbrunt stentøj med blomsterdekora¬

tioner,menogsåmangebrugsting bl.a. urtepotteskjulere. Keramikfabrikken

eridagendel af BornholmsMuseum.

Enanden keramisk virksomhedvar Knabstrup Lervarefabrik (grundlagt 1907), der opstod i tilknytning til det noget ældre teglværk fra 1856. Her

indførteman ensærligurtepottepresse,hvorpotterneblev fremstillet veden kombination afpresning, drejningogstøbning,ogi løbetaf fa år blev Knab¬

strup Skandinaviens størsteproducent afurtepotter. Siden blev også^pynte¬

genstande, herunder urtepotteskjulere endel af sortimentet. Omkring 1960

blev de første plasticpotter taget i brug i Danmark og Knabstrup forsøgte også at omstille produktionen til plasticpotter i begyndelsen af 1960'erne,

meni løbet af denæsteca. 20 år blev det stadig vanskeligere for fabrikken

at klare de ændrede konkurrence- og produktionsvilkår, og fabrikken luk¬

kedeendeligt i 1989.

Den lille »stuegartner« eller den »kjerlige Husmoder« kunne også tage

KNABSTRUP

Urtepotter var enaf

destoresalgsartikler på KnabstrupLer¬

varefabrik. Reklame- folderfra 1930'erne.

Museetfor Holbæk

ogOmegn.

andet tilbehør ibrug. Blomsterpindene kunne ^være fint udskårne,urtepot¬

ternekunne praktisk placeres på krydsfødder eller riste aftræ. Hun kunne også pynte lerpotterne med crepepapir eller male dem med særlige »urte¬

pottefarver«. I 1950- og 60'erne var pyntehylstre af hvidt plastic meget udbredte.

1900-tallets modeblomster _og

storproduktion

Potteplanterne blev hver mandsellersnarerehver kvindes eje. For eksempel

vandthyacinterneogandre løgplanter indpas imerebeskednehjem, ogAn-

dreas Madsenopfordrede i HusmandensHaandbog (3)fra 1916: »Drivning af Blomsterløg burde enhver blomsterelskende Husmoder forsøge. Det ^er

den letteste_sagaf verden ^atfaa Held med^sineHyacinther, ^ogi den døde,

kolde Vintertiderintetmereoplivendeendenstraalende Blomsterfloriden

lune Stue.... «Afhåndbogen fremgår,at sortimentet i det heletagetvarud¬

videt. Følgende potteplanternævnes og giver dermedet lille fingerpegom, hvilke planter, mankunne finde i husmands-hjem i begyndelsen af 1900-

tallet:Kalla,palme (ikke^nærmerebestemt), pelargonie,^myrte,nerie, flittig- lise, rose, heliotrop, nellike, betlehemstjerne, huslig lykke, pengebladet fredløs, kaktusogblomsterløg.

Potteplanterne var ikke længere hjemmeproducerede »stiklinger«. Det

blev de store frøfirmaer, der leveredeudgangsmaterialettil potteplantegart¬

nerne ogfra omkring år 1900 fremstod ^store plantekulturer som etresultat

afforædlingsarbejde i gartnerierne, som var blevet en ny stærkt voksende

branche. Detvarbl.a. begonier, hortensia, azalea, cyclamen, primula, cine- raria, gloxinia, der blev udvikletgennemkrydsning. Denhelt eksotiskepro¬

duktion fandt sted hos orkidegartner John Waterstradt fra 1904, som også togborgerskabets planteripleje, når de varafblomstret, og indtil de stod i

blomstigen..

Kaktus ogsukkulentervarmegetpopulære i 1930'ernes funktionalistisk prægede hjem. Ganske vist var bladkaktus relativt udbredt fra midten af 1800-tallet, mens kaktus som liebhaveri havde derimod været forbeholdt overklassen(meget populært i 1870'erne). Fra slutningen af 1920'erne og især i 1930'erne blev det mode atsamle på kaktus, som stadigt flere havde

råd til. Kaktus passede til den nye funkisstil i byggeri ogboligindretning.

Det var ensjældent blomstrendeplante, hvis dekorative værdi kom frem i

rene,skarpe linjerogformer. Imangevillaeroglejligheder blev derindbyg¬

getfasteblomsterkummerogdybe vinduer til disse»nøgterne«planter.Der

blev udgivet enhel stribe bøger om kaktus (4) ^og overgartner Klixbiill be¬

skrev situationen 1933 således:

»Flere_ogflere Amatørertagerfat på Kultur afKaktusarter, opderafføl¬

gerigen, atogsaa Fagmændene, Gartnerne,faarInteressefor disse ejen¬

dommelige, ofte endogsaamegetsmukke Planter, hvis Blomstring altidimø¬

deses med Forventning. 1932 er dannet et Dansk Kaktus-Selskab med Hjemsted i København. Kaktusdyrkning ^erda ^ogsaaivorTid blevet Tidens

Løsen paa Stueplanteomraadet. En tusindtallig Skare ^- ikke mindst blandt

de unge -erblevetivrigeKaktusdyrkere, etForhold, derpaa en mærkelig

Maade synes at staa i Forbindelse med den nyere Tids ArkitekturogByg- gemaade. Det er, som om de moderne Hjem med deres funktionalistiske, brede, lyse Vindueskarme med de smalle Gardiner isærlig Gradegnersig

som Voksepladserfor Kaktus, og det er, som disse Planters Vækstform i

Knud Brandt Klixbiills »Mit kak¬

tusvindue«fra 1933

varblotenafmange

bøger^omde^popu¬

lære kaktus. Bogen giveretindtrykaf sammenhængen mel¬

lemfunkisogkaktus

i1930'erne. Det

gælder både bogens grafiske udtrykog samtidensbolig¬

indretning.

2. OPLAG

MIT

TINBUE

ICNU» B1AMT KIIZBULb

NfL HAMMER - NØBREGABE

KØBENHAVN ^{- MCMZZXIII}

særlig grad^passer indi den Ramme, som de rette Linier ogplane Flader

danner«. (Klixbiill 1933).

I 1940- og 50'erne fandtes fingerphilodendron og »radiatorplante« i

mange hjem, oghele»grønne vægge« med klatreplanter^som russervinog

kongevinvarmegetyndede.

Der ^eraltså mode i potteplanternes historie, men brugen af stueplanter hænger også direkte sammen med udviklingen afboligindretningen. Tidli¬

gere tiders kakkelovnsopvarmede stueroguopvarmedestuergavmulighed

for dyrkning af visse sorter afpotteplanter, især fra de subtropiske ^egne,

mensvore dages radiatorvarme harbetydet,atmangeaf de^nyeplanters ^op¬

rindelsesstederdetropiskeegne.

Levstærkt _og

dø

Det går stærkt i dag indenfor stueplante-branchen. Nye sorter og produk¬

tionsformerbetyder, at flere 100 millioner potteplanter hvert år udgår fra

danskegartnere.Enmeget stordel af dem går til eksport blandt andet til så fjerne stedersomJapan. Mangeafdenyepotteplanterhar kunenkort leve¬

tid. Man taler om »Buketterpå rod«, der ikke erberegnet på atblomstre

mereend én gang.Levstærktogdøungkunneværebetegnelsen for denye

potteplanters liv.

Dedanskegartneriererstærkt specialiseredeogdrives med moderne høj¬

teknologi,gødningogsprøjtemidler. Lysetogvandingen kankunstigtregu¬

leres _ogproduktionen erfor så vidt uafhængig af vejrlig og nedbør^-blot

ikke olieforsyningenstopper. Planterne kan på denne måde hurtigt fa form

ogfarve, så de kan komme til salg i butikker.

Deterimidlertidetparadoks, at mangekunder ønsker, aten potteplante

skal leve længe,og da denmoderneproduktionnæstenumuliggør dette, er

også kunstige planter blevetenmeget storsalgsvare. Ikkemindst til kontor¬

landskaber og forretninger, men kunstige planter af silke eller plastic har ogsåvundetindpas i^mangeprivate hjem bl.a. på grundaf allergi. At så selv,

at sætteenstiklingogfølge vækstenersåledes ikke længereenmarkant del

af denmodernepotteplantekultur.Deskal blot vaskes,støvesaf eller smides

ud. Parallelt med denne udvikling erder imidlertid også enanden tendens.

Dererstorinteresse for »oldemoders« potteplanter,^{og mange}af dem ^over¬

leverpå^museereller ved degamle formeringsformer, hvormanforæreren

stikling ellersørgerforatfå den i hænde på anden måde.Mangegamlepot¬

teplanterfindes i dag ikke mere i handelen og haven i vindueskarmen er måske nokblevetmerebroget,men ikkemereholdbar (nårman serbort fra

dekunstigeblomster).

Haveni vindueskarmenfortæller_megenkulturhistorieogde gamlepotte¬

plantererogså bevaringsværdige!

Tak tilprof. Johan Lange, cand. phil. Helle Leilund og mag. art. Eske K. Mathiesen for gode diskussioner,henvisningerogforslag til illustrationer. Også tak til Herregårdsmuseet GI. Estrup, Hirschsprungs Samling, Museet for Holbækog Omegn, Nationalmuseet, Skive Kunst Museum

samtStatens Museum forKunstfor udlån af billedmateriale.

Noter

1 Se fx JensK.Jørgensen: Degamle stueplanterogdereshistorie, Tidsskrift for Historisk Botanik 1918,Hugo Mathiesen: Københavnske gader 1925, Erna Lorenzen: Blomsterogblomsterpotter.

Købstadsmuseet Den gamle By. Årbog 1954. Budde Christensen m.fl.: Oldemors Potteplanter, BotaniskHavesForlag 1988, Johan Lange: Kulturplanternes indførselshistorie i Danmark. Jord¬

brugsforlaget 1994. Gitte Kidmose Røn: Potteplanter fra Oldemors tid. Historieogerfaringer for-