Robert Thomsen: ET MEGET MÆRKELIGT METAL. En beret¬
ningfra jernets barndom.
Deter enfascinerendebog,ingeniørRobert Thomsen har skænket
os. Som hobbygennem mangeårharingeniøren studeretjernudvin¬
dingensogsmedningens historie, hargjortforsøg med gamle metoder
og foretaget metallografiske undersøgelser af jernsager fra oldtiden
ogklarlagt den anvendte teknik. Med god grund skriverH.Tornberg,
direktøren for stålværket, der har givetplads for forsøgene og ud¬
givetbogen,atThomsens arbejde harværet enværdifuld håndsræk¬
ningtil arkæologien. Førstfortælles omjernet i den klassiske oldtid hoshitittere,ægyptere,grækereog romere oghosvore egnevikinger
og senere. Undersøgelsen af en oldsag kræver, at genstanden saves
igennem, så man kan studere dens tværsnit under mikroskopet, og dette kvier museumsfolkene sig ved. Dog er der blevet undersøgt nogle hundrede genstande på denne måde,ogde giver detforbløffen¬
de resultat, som Thomsen udtrykker således: »Fortidens smede har
haft et indgående materialekundskab, har anvendt materialer, hvis brugfor længst ergået i glemmebogen, samt atde har besiddet en håndværksmæssig kunnen, hvori de langt har overgåetvort århun¬
dredes smede«. Fortids jern kendes ved, at det, modsat nutidsjern, ikke på nogettidspunkt har været smeltet. Efterat hititternehavde
»opfundet« jernet, bredte dets brugsig,ogiromerrigettogindustrien til både i mængde og kvalitet, og de senere i Frankrig fremstillede klinger blev vikingernes kvalitetssværd. Vikingerne var nok dygtige håndværkere,menmagtede ikkeatlave slige klinger. Kelternevarde første i Mellem- og Vesteuropa,der fremstillede jern af myremalm.
Thomsenhævder,atteknikken nåede til Danmarkca.200e.Kr.Ved hjælp affosforindholdet kan det afgøres,om enjernbarreerfremstil¬
letpåbasis af myremalm eller bjergmalm.Pådemangesmeltepladser
ivort amt menteman,udvindingenforegik i gruberi jorden.Deter forlængst klarlagt,atgruben kunvartil slaggen,udvindingen af jer¬
netsketeilerrøroverjorden. Thomsen skildreralle demangemåder
ogfinesser, der var ved jernets behandling,og dette »tunge« stofer behandletpåenletlæseligogspændende måde. Deterbetryggendeat vide, atdeter en mand fra detpraktiske liv, fra etliv med jern og stål,ogtilligeenvidenskabsmand,som er enaf grundlæggerne af den
nyevidenskabsgren: Fortidsmetallogien.
Attererder kommetetbind afClausSørensenserindringer, det fjerde.
STORE OPGAVERhedderdet,ogdet bærernavnetmedrette. Ikke
288 ANMELDELSER
blot fortsættes bjærgningsarbejdet,somvislap i bindIII. Næsten 150 skibebjærgede eller indbugserede hani 1931-53,hvorved kæmpestore værdier blev reddet. ClausSørensenskildrernogle dramatiske aktio¬
ner. Den frygteligste tur var nok bjærgningen af en tysk skonnert
»Peter« på Bjælken, de voldsommesøer brækkede ustandseligt over
bjærgningsfartøjerne. »Detgik kun godt, fordivi havde heldet med
os«,sagde dykker Krogh, der ikke før havde følt sig så nærdøden.
Senere under en redningsaktion, besættelsesmagten havde gennem¬
trumfet,minesprængtesbjærgningsfartøjet»Bjørn«,oghele detstapre
besætning omkom.1 1953bjærgedesenpolsk trawler ved Husby Klit,
somdenpolskestatmedflerestorebjærgningsskibe havdemåttet gå fra.EllersfortællesderomClausSørensens virksomhed for fiskeriets organisationer,hansintensearbejde for landingeriEngland,omfor¬
handlinger med engelske ministre,om bedre havneforhold og bedre skibe, navnlig efter ulykkesåret 1936, om hans egen opfindelse af motorspilanlæg,sompraktiseredesi N. Vorupør,Klitmøllerosv.End¬
videreomarbejdet forenfiskerhøjskoleognavnlig for høfdebygning.
Videre fortællesomhans omfattendefiskeri,omhans kutterflåde,om
forsøgsfiskeri, ålefiskeri ved sluseni Hvide Sande,8 ørreddambrug i Frankrig og det farlige havfiskeri under krigen; indgående berettes
om enkommissions megetvanskeligeforhandlinger, hvori ClausSø¬
rensen deltog, det gjaldt afregningen med den engelske regeringfor
deca.100danskekuttere,somunderkrigenhavde fisket for England ellervarbrugt tilvagttjeneste,oghan lægger ikke skjulpå sinharme
over dansk beskatning af erhvervet. Stor interesse samler sig om Grønlands-fiskeriet. Etselskab, han ledede, købte hans skib »Green¬
land«, der blev verdens første fabriks-ogselvfiskende skib,ogClaus
Sørensenselv blev- somdet blev sagtved hans udnævnelse tilæres¬
borgeri Napassaq-»den modernegrønlandske fiskeindustris fader«.
- Bogen er udgivet af forlaget Engers Hansens boghandel, Esbjerg.
Idetlige udkomne bind 1974 afÅrbøger for nordisk Oldkyndighed
og Historie har Tage E.Christiansen skrevet »VALDEMAR DEN UNGES EPITAFIUM«. DeterErik Moltkesarbejde med det berømte relief »Det himmelske Jerusalem« i gavltrekanten over Kathoved¬
døren i Ribe domkirke, der har foranlediget Christiansens arbejde.
Moltkehævder,attrekanteneretepitafium, ValdemarSejrsatte over
sønnen Valdemar den Unge, og relieffets mangefigurer skulle være medlemmer af kongens familie. Moltke finder, at tre bogstaver i et skriftbånd har former, der tilhører tiden 1200-50 (Valdemar Sejrs tid). Christiansenfinder disse bogstaver anvendttidligere, bl.a.iRibe¬
bispenRadulfs seglca.1161-71,ogatdetderfor ikkeersikkert, kunst¬
værket erfra den seneperiode i ValdemarSejrs tid, menlige så vel
kanhenføres tilnogetendnu ældre,oghangøropmærksom på Knud
Lavardsanerkendelsesomhelgen, hvad Nørlund har antydet.
Radulfs signetspilleren storrolle i Christiansens arbejde. Radulf
var englænder, og det kunne da tænkes, at signeteter laveti Eng¬
land. Christiansenmener daogså, atdeterengelskarbejde,menfin¬
der det ikke udelukket, atdet kan være udførti Danmark,og hen¬
visertil FrancisBeckett,der havde vist,atflereengelskeguldsmedeog kunstnerepådenne tid arbejdede her. Mankan såledesnævnemester Johannes, der havde tjent Valdemar den Store, og som mellem 1166 og 1183udførte det ydre skrin til St. Albans helgenlevninger,og som
Beckettformoderogsåhar gjort Knud Lavards helgenskrin af forgyldt kobberblik, og atdet er ham, der har skåret Radulfs segl. Dette er gisninger, men sikkert er det, at andre engelske guldsmede virkede
herpådenne tididen danske kongestjeneste,således AnketilogOdo.
Radulfssigneterdanæppe »enenlig svale«. Mankan vistikke ude¬
lukkemuligheden af den tidlige datering af denævntebogstavformer
ogde slutninger, der derudfra kan drages. Det sigerikke, atrelieffet
skal tilhøre denne tidlige tid, idet bogstavformerne jo også brugtes
senereidenaf Moltkepåpegede tid.
S. Manøe Hansen har i Historisk Årbog for Thy, Mors og V. Han Herred 1975 gengivet en afskrift af MINDEORD OVER METTE LAASBYE,død 1750, enkeefter Peder Moldrup tilVestervig, ogled¬
saget afskriften med udmærkede biografier. Da ordet Hassingfore¬
kommer i teksten, mener Manøe, at forfatteren til mindeordene er præsten i Hassing.Måske kunneman ligeså godt eller bedretænke sig,deterdenstedligepræst,somvargodsejerens svigersøn.Præsten
varAnders Westenhoff AlbertsenWinding,gift med Magdalene Chri¬
stineMoldrupogpræsti Vestervig1722-68.
UlrikMøhl, manden der først af alle førteafgørende bevis for,atder harlevet mennesker i Danmarkførsidsteistid, har iVendsysselsAr- bog1975 ienartikelomhvalrosfundene ved Rubjerg Knude påover¬
bevisende mådevist,atde fundnehvalrostænder ogknogledele med
tænderikkestammerfraistiden(fra yoldialeret),menfraenstranding
ca. 1500. Ogsåde to fundne kraniedeleihavet ud forEsbjergog en
påBidvandstrand må snaresthidrøre fraen stranding, antagelig på Ulven,hvornår kan foreløbig ikke siges. Tænderne, Nordens elfen¬
ben, solgte fangerne i Bergen,ogherfra transporteredes det mod syd langsNorgesogJyllands vestkyst.
»Af Alheden er i dag kun navnet tilbage«. Således indleder Vald.
Andersensin nyebogFRAALHEDEN. Mendenne vældigeødemark
19
290 ANMELDELSER
harenmærkelig historie, ogingenhar leveretså betydelige bidrag til
dens udforskningog beskrivelsesomnetop Valdemar Andersen. Det skyldes velførstogfremmest,atdenerhans fødestavn. Tidligere har han skrevet: »Alheden. Frederiks sognshistorie« og om koloniserin¬
genvedtyske indvandreresamtflere afhandlinger.Idennyebogfor¬
tællerhan i 10 kapitler omheden, grænser ognaboer, omden kgl.
vildtbaneogbesværlighederne, bl.a. med afmærkningen,omulvejagt
ogden plage, ulvene vari 1600-og 1700-tallet, omdenforhadte Fr.
Schinkel på Hald, Kongemosen, plantager, der skulle have startet allerede 1761, men først langt senerekom i gang efter svære over¬
vejelserogsenerevedvarende vanskeligheder, videre skrivesomhede¬
brande, kolonistersomdrabsmændogden »kloge mand« Niels Cra¬
mer. Kildehenvisningerne røber det kolossale forarbejde, Andersen har udført foratkunneskrive dennefortrinlige bog.
Lektor Peter Beck har fortsat udgivelsen af sine minder (se årbog 1974,s.519f.) med endnutobøger.Denførsteaf disse,UNG MAND FRASUNDEVED,erudgivet af Historisk Samfund forSønderjylland.
Heri fortæller Beckpåsamme medfølende ogberigendemådesomi den førsteerindringsbog.Vimøderfortsatenvrimmel af småhistorier
ogkarakteriserende småtræk. Ligeeteksempel på de sidste: »Engang klagede Marie Kjær over, at det var dyrt i brændsel at koge rød¬
beder!« - Menlurhende, dervarså nøjsom mod sigselv,menidet skjulte hjælpsom mod andre, hendes slægtning hjalp f.eks. en fattig dreng tilatfåeneksamen. OgBeck, der ynder dissemennesker, slut¬
terkapitlet med atskrive: »Denmand, der i Jesulignelseforvaltede
detotalenter, bliver så ofteglemt for ham med de femogdenene«.
Sådan fortsætter han bøgerne ud medat tegnetræk af folk, han har mødt, landmænd, skolemænd, politikere og mange andre og tillige skildres skoletiden i Sønderborg og København, dagliglivets foran¬
dring, detsangglade Sundevedoghans rejser.-Densidste bog FRA
SUNDEVED TIL VESTJYLLAND behandler hans tidsom adjunkt på Vestjysk Gymnasium i Tarm, indtil han blev ansatved Åbenrå Statsskoleogvendte hjem. Alt fortalt lige såægteogoplevet.Denne bogerudgivet i smukt udstyr afTarmBogtrykogOffset.
SØNDERJYSKE HISTORIKERE EFTER 1864, redigeret af Johan Hvidtfeldt, feter Kr. Iversen og Dorrit Andersen, giver korte, vel¬
skrevnebiografier af138 historikere lige frastudienrat, dr.phil. Th.
O.Achelis, Kiel, til proprietær K.Wyff, Vonsild. Anledningen til bo¬
gens fremkomstersamfundets50 årsjubilæum,ogbogen skulleom¬
fatte alle fag-og amatørhistorikere, der havde medvirket efter 1864,
og som var døde ved redaktionens slutning oghavde væretdansk-
sindede eller skrevetpå dansk om sønderjyske emner, og som var født søndenå eller havde haftenvæsentlig del afsitvirke dér.23bio¬
graferermestrefor dennyttigesamling. Ved hverbiografereterslut¬
telig anført den vigtigste litteratur, dog med udeladelseaf den Blå Bog
og Dansk Biografisk Leksikon,som dogvistburde haveværetmed.
Mange,ja langt de fleste harværet kendtivort amt,personligt eller
ved deresarbejder, det gælderf.eks. hele rækken med A: Achelis, Al- bech, V.Ammundsen, Hans Andersen, Peter Andersen, LudwigAn¬
dresen.Mangeerlandskendte,vikan såledesnævne:MortenEskesen,
Claus Eskildsen, H. F.Feilberg, H. P. Hanssen, A. D. Jørgensen, P.
Lauridsen, Hans Lund, M.Mackeprang, F.Ohrt, Regenburgogflere.
Bogen minder noget om Aug. F.Schmidts mere vidtløftige Sydøst¬
jyllands Historikere(1950) og om D.H.F.s mere knappe Danske Hi¬
storikere med sine over 800 biograferede, som endnu kan fås for
næsteningenpenge, ogda den i stortomfangnævnerde biografere¬
destrykte arbejder,erdenmegetnyttigfor alle, dersøgeroplysninger
om en bestemt egn eller emne; den medtager kun folk, der levede
1965.
Den nye direktør for Det nationalhistoriske Museum på Frederiks¬
borg, dr.PovlEller, derer sønaf afdødesognepræstE.Eller,Varde,
har udsendt en fornem publikation SALVINGERNE PÅ FREDE¬
RIKSBORG, der skal tjenesommuseets påskønnelse af den afgåede
direktørJørgenPaulsen, hvem skriftetitaknemligheder tilegnet.De enevældige konger blev ikke blot kronet,menogsåsalvet.Deterdisse salvinger, regalier, taffelm.m,bogen behandler.
H. K. Kristensen.
Helge Skovmand: ET HJEM EN SKOLE ETBLAD. Erindringer.
187s.Gyldendal.
Når redaktøren af »Højskolebladet« gennem et halvt århundrede, Helge Skovmand, udsendersineerindringer, forventerman atmøde højskolehistorie,ogbogenskuffer ikke.
Hjemmet var i Østermarie skole, Bornholm. Faderen var alsinger
og moderen bornholmer. »Historie, poesi, religion og politik« dan¬
nede en grundtone i lærerhjemmet. 1898 begyndte Helge Skovmand
som journalistelev ved »Bornholms Tidende«, og hermed var hans fremtidsbane for så vidt afstukket. Et væsentligt sidespring blev to vintrepåAskov højskole,ogderfortælles-ikke ukritisk-omskolen
og dens lærere, idetSkovmand fandtperioden som »etforbavsende
konservativthjørne i Askovs historie«.-Når Ludvig Schrøder holdt foredrag, skulle der være opmærksomhed. »Når jeg taler, skal De hele tiden siddemed blikket ufravendtpå mig!« Ogsåfor Skovmand
19*
292 ANMELDELSER
kunne det knibe medatholdeopmærksomheden fangen af dennor¬
diskemytologi,meniøvrigt varSchrøder»en venlig vismand...og
godatkomme til«.
SkolenvarAskov. UdenAskovhøjskoleintet»Højskoleblad«.For Skovmand stod det desudenklart,athans ansættelse ved bladet skete efteranbefaling fra Askov.
Den »historisk-poetiske« højskole og Grundtvigs historiesyn kom
under debat,ogved etkursus for højskolelærere i 1906 kunneman
høre SørenAlkcersig, dengang lærerpåVindinghøjskole, siden kendt
som lokalhistoriker, udtrykkesig således om historien: »Vi ved for lidt,ogviforstår for lidt af det,vived«.
Da Helge Skovmand i 1903 begyndte ved »Højskolebladet«, var detteetforum forlivlige debatter mellemisærhøjskolensoggrundt¬
vigianismensfremtrædende folk. Vimøderibogen dissepersoner og deressynspunkter, hvoraf kun en mindrepart vilvære kendtafnu¬
tiden. - Erindringernes udgivelse betegner jo også 100-året for det førstenummeraf»Højskolebladet«.Detertydeligt,atforfatteren be¬
vidst har ladet »bladet« fortælle,menshansegne merepersonlige for¬
hold ogoplevelser kuntrækkesopmed defærrest muligestreger.
Den93-årigeforfatter har leveretetvæsentligt bidrag til belysning afeninteressantåndshistoriskperiode.Med hurtigt skiftende billeder.
Men gennemhele bogen gåren klar linie-den grundtvigske.
MARK OG MONTRE 1975 er et »jubilæumsskrift«., idet det er 10 årsiden, publikationenførstegangudsendtes. Denvartænktsom
etforsøgpå at skabe samarbejde mellemmuseerne i Ribe amt. Ser
mantilbage påde 10årgange Markog Montre,må det ståklart, at årsskriftet har været etvigtigt kontaktorgan mellem museerne ind¬
byrdes,menisærmellemmuseerne ogpublikum.
Mens museerne engang blev opfattet som opbevaringssteder for
»gamlesager«, erdetnutydeligt for enhver, at museerneivoredage udfolder stor aktivitet ved forskning og publicering af resultaterne.
Dettegælder samtligemuseeriamtet,menisærRibe-undersøgelserne harbragt betydningsfulde resultater.
I et indledende afsnit omtales vigtige træk i de enkelte museers virke i perioden. Derefter skriver Karsten Davidsen om: En enkelt-
grav fra Arre skole. Jernalderbyen i Hodde beskrives yderligere af
Steen Hvass. Emnet ertidligere behandlet i årg. 1973. I øvrigthen¬
vises til Nat. Mus. Arb. 1975. Mogens Bencardog Stine Wiell om¬
taler: Ettrefliget spændefra Ribe.Deteretbrudstykke, bronze, fun¬
detvedenudgravningiSaltgade, Ribe.Iartiklen: AnetavleogAdels-
prøvefortællerCarstenTeilman Haldom enanetavle medafbildning
af32adelsvåben, deropbevaresiVardemuseum,hvortil denerskæn¬
ket afTøgerde Teilman, Gjellerupholm.Museumsdirektør Povl Eller skriverometmaleri isamme museum: Stortingsdeputationen afPoul
Fischer. Originalen fra 1905hængernu pådetkongelige slot i Oslo,
skænket af kejserinde Dagmar. Skitsen til maleriet erhvervedes af
Cornelius StauforVardemuseum.
Årsskrifteterforsynet med forfatterregisterogsystematisk register
1965-75.
ESBJERG SEMINARIUM 1949-1974
Udgivet af EsbjergSeminarium 1975. 71 s.Redaktion VernerBruhn.
Ved seminariets jubilæum i 1974 blev det vedtaget at udsende et
jubilæumsskrift,som nuforeligger. SeminarielektorBue Kaaefortæl¬
leromtiden 1949-55,sommedrette kaldespionertiden. Med tidens lærermangelsombaggrundogmed oprettelsen af Københavnsaften-
seminariumsomansporende eksempel opstod tankenomatoprette et aftenseminariumiEsbjerg. Lederen af byensaften-ogungdomsskole, Magna Astrup, stodsomforgrundsfigur med dette initiativog fandt
straksstøtte hos daværende skoledirektør Olaf Pedersen. En ansøg¬
ningtil undervisningsministeriet mødte dog blankt afslag under hen¬
visning til, at Ribe seminarium ikke på dette tidspunkthavde fuld belægning. Alligevel oprettedesi 1949enpræparandklasse med skole¬
direktør N. P. Andersensomlederogmed14deltagere. Den 19.april
1950forelåministerietsgodkendelse af Esbjerg aftenseminarium.
Undertitlen Fraaftentildag skriver seminarielektorVernerBruhn bl.a. omovergangenfra aften- til dagseminarium, herunder ansættel¬
sen af en forstander, idet skoledirektøren ikke kunne fortsætte som sådan. Pr. 1. august 1955 ansattes PalleSchmidtsomforstander. Lo¬
kaleproblemet ventede længe påen løsning, indtil seminariet iokto¬
ber 1958 kunne tagebygningeniStoregadeibrug. Lovgivningenstil¬
lededog snart nye krav, og i årene 1971-76opførtes den nyesemi¬
nariebygning,som rummervel alle de faciliteter, der med rimelighed
kanønskes.
LeifGeertsen ogHolger Henriksen har lavetenstatistikoversemi¬
nariets elever, deres forudsætningerog sociale baggrundm.v., etin¬
teressantmateriale,som gørsittil,atdette jubilæumsskrift vil udfylde
enpladsinyeredansk seminariehistorie.
O. Vald. Vedsted: MANØ SOGNS PRÆSTEHISTORIE 69.s.,duplikeret. Udg. SteffenK.Vedsted.
Præsterækken fra ca.1570til 1970omfatter39navne,hvilketertre
flere, end Wibergs præstehistorienævner. Deriblandt Niels Jacobsen Harreby,1665-17??,død1706.DesudennævnespræsternePederAn¬
dersen Lyngby (1750) og Hieronimus Grauer (1837), der blevkaldet til embedetpå Manø,meninden tiltrædelsen fik embede andetsteds.
Der er supplerende oplysninger til flere af præstebiografierne. Gen-
294 ANMELDELSER
givelse af skøder, pantebreveosv.ideres fulde ordlyd virkersomaltid lidt tyngende. Lange udtog af nogle præsters litterære arbejder og andettrykt materiale er naturligvis ikke uden en vis interesse men
dog af diskutabel berettigelse. Derer en liste over:Degne, kirkesan¬
gere og skoleholdere fra o.1700 til 1974, omfattende 45 navne. Der afsluttes med:Andre embedsmænd ogerhvervsdrivende, såsomjorde¬
mødre,landfogder, kromænd, høkereosv.
Denne Manø præstehistorieer etgodt samlearbejde af værdi for
øens historie. Oplysningerne er mange og inogen udstrækning nye.
Mendesværreerderogsåen del unøjagtighederogtryk- ellerstave¬
fejl,sommuligvis kan skyldes,atforfatterenpågrund af sygdom blev forhindretiselvatudgivesitarbejde.
I HYMNOLOGISKE MEDDELELSER nr. 2-3 har pastor Knud Høgsbro Østergaard fremdraget»En jysk almuedigter før vækkelser¬
nes tid 1786-1835«. MandenvarNiels Pedersen Lervad, ejer af Ler- vadgårdiFøvlingsogn,fødtisognet1758.
For flere år siden fandt Metha Holm i Vester Aastrup, Aastrup sogn,blandtendel gamlepapirer imoderens dragkisteetlille hæfte
med titlen »Tanker ved adskillige Venners Begravelse«, omfattende
24sider. Detvarvers,somvarbestemt tilat syngesved bryllupperog
begravelsersamt»tilatskrive påenligkiste«.
Forfatteren angiver sig ved bogstaverne N. P. S. L., og da S ikke
varletlæseligt, har detvoldtnogenvanskelighed atidentificere ham.
Hansversernaturligvishelt på det jævne.Deterdog altidbemærkel¬
sesværdigt, nårenbondemand på den tid giver efter foren trangtil
atsysle medpen ogpapir.Etoldebarnaf forfatterenvarsprogforske¬
renHolger Pedersen.
H.K.Kristensen: KONGEHUSET OG VESTJYLLAND GENNEM
TIDERNE.(Fællesskuet i Varde 1976).
Denne smukke lillebogerfremkommet tilensærliglejlighed. Le¬
delsen for fællesskuet i Varde den 24.junihavde fået tilsagnom re¬
gentparrets besøg på skuet og ville ved denne lejlighed overrække dronningenetlille skrift til markeringaf besøget. Opgaven blevover¬
draget til H. K.Kristensen, og skriftets titel blev den ovennævnte.
Man kunne synes, at emnet var noget vidtspændende, ikke mindst
fordi bogen skulle skrives inden for en ret snævertidsramme. Men
detlykkedes.Forfatterens videnogkildekendskabprægerbogen, der
erblevet en lille danmarkshistorie, naturligvis med konger og dron¬
ninger iforgrunden.
Særligeomstændigheder forhindrede dronning Margretheogprins
Henrikiatkomme til fællesskuetiVarde.Menvifikbogen,ogH. K.
Kristensensbibliografi fikenlille,menlødigtilføjelse.
Bogenkanfås hos konsulentH. Peen,Varde, prisca.30kr.uindb.,
indb.ca.45kr.
ESBJERG,nyby, gammel by, hvilken by? HæfteI, 1976. 28sider.Af
VernerBruhnogNiels Thomsen.
Bagdette hæfte,dernokvil bliveefterfulgt af flere, stårenkreds af
lokalhistoriskinteresseredeogfagfolk.Derindledesmedenstilanaly¬
tisk rundtur: Omkringen karré, Kongensgade, Stormgade,Skolegade
og Kronprinsensgade. Her findes bygninger fra o.1870-75 af- som bekendt-megetvarierende udseende. »Ankerhus« fra 1912 kan f.eks.
opvise»eteksotiskanstrøgafsenjugendstil«. Huseoggader giveret rids af byens udviklings- og bebyggelseshistorie, hvor også flere af bygningerneomtales ud fraenstilhistorisk vurdering.
Harman underlæsning af hæftetsto første afsnit føltnogenusik¬
kerhedommeningenmed dette-lokalhistorie, turistpropaganda eller hvad? -får man svaret i Bybevaring, der er en opfordring til kom¬
munen om atlave»ensystematiskgennemgangaf Esbjergs bygninger
og gadebilleder ud fra et kulturhistorisk udgangspunkt«. Hæftet er
forsynet medmangebillederaf karakteristiske Esbjerg-bygninger.
Vald. Andersen.
Beretning 1975-76
Årsmødet 1975 afholdtes den 25. september i Varde. Man mødtes i Jacobi kirke, hvor formanden, stiftamtmand Edelberg, bød velkom¬
men,hvorefterH. K. Kristensen fortalteom kirkenog dens inventar.
Organisten gav ved et par musiknumre en prøve på, hvad kirkens orgel, kyndigt betjent, kunne yde. Ved det offentlige mødepå Høj¬
skolehjemmet holdt mag. art. Kirsten Agerbæk foredrag med lys¬
billeder om bygmestrene Peter Frisvad og Mikkel Stobberup, hvis byggeri endnu kansesi Ribe, Vardeog omegn.Påden efterfølgende generalforsamling (med kaffebord) aflagdes beretning af formand,
redaktør ogkasserer. Alle valgvargenvalg. (Om bestyrelse, redaktion
m.v.seomslagetss.2).
Som allerede omtalt ved generalforsamlingen 1974 blev årbog 1975 udsendt som et festskrift til H. K. Kristensen på 80 års dagen. Den 13.septemberfandt overrækkelsensted i H. K. Kristensens hjem,hvor stiftamtmand Edelberg varmt udtrykte Historisk Samfunds tak til
H. K. for en mangeårigog utrættelig indsats for det lokalhistoriske arbejde. Ved den efterfølgende frokost blev der talt af Vald. Andersen
ogseminarielektor Verner Bruhn.
Udoverfestskriftet, der medførte ekstraordinære opgaveroginitia¬
tiver,har Historisk Samfund ikke i dette år udgivetbøger. Udgiver¬
virksomheden hardogikke ligget stille. Isærmå nævnesden afslut¬
tenderedaktion af lektorBue Kaaesoversættelseafbiskop Hegelunds dagbøger,der eftermangeårs vanskeligt arbejdenu erundertrykning
og vil foreligge i løbet af efteråret 1976. Andre udgivelserog gen¬
optrykerforestående.
Sommerensudflugtforegik den 13. junioggiktil det vestslesvigske.
Detvar enheldagstur,ogaf trafikale grunde blev deltagerne,ca.150, befordretibus.
Førstebesøg gjaldt Hviding kirke, hvor formanden, stiftamtmand Edelberg, bød velkommen. H. K.Kristensen fortalte om kirkens in¬
teressante bygningshistorie og smukt restaurerede inventar. Man kørtedereftertil Rejsbydiget, hvor digegreveStauning Jensenfortalte
om digeproblemerne og naturligvis især om vinterens stormflods¬
skader, derstort seterudbedrede, så kuntilgroningen medgræsstår tilbage. Selv om det er vanskeligt en smuk junidag at forestille sig januarsstormflodssituation, fikmanetstærkt indtryk af skaderne på Rejsbydiget.På RømøbesøgtemanKommandørgårdenogkørte der¬
fra tilJuvrepriel, hvormaniskønne omgivelser-pådigeskråningen mod havet - kunne nyde den medbragte frokost. Herefter fortalte
Edelberg om stedets særlige naturforhold; hvorledes bygningen af Rømødæmningeni sin tid havde ændretstrømforholdene ogdannet denkyststrøm, hvis nedbrydning af forlandetmanher tydeligt havde for øje. Svend B.Troelsen fortalte om Misthusum, den forsvundne landsby, somenganglå syd-vestlig i Skærbæksogn. Allerede i 1362 synes Misthusum at være blevet ødelagt af stormflod. Siden opstod byen igen, bestående af otte værfter, hvorpå der boede 12 bønder.
Ved denstore stormflodi 1634gik Misthusum til grundefor bestan¬
dig.
Udflugtens sidste mål var Schackenborg, hvor en særlig oplevelse ventede,og stiftamtmand Edelberg havde al grund til at takkegrev Schack, fordi greven så beredvillig havde givet Historisk Samfunds medlemmer dennelejlighed tilatbese slottet,både det indre, derrum¬
merså mangeminderom Schackenborgs tidligere besidderegennem
ca.300år,ogden smukke park, der denne junidag havde udfoldet al
sinblomstrendepragt.
Sommerudflugten var som i tidligere år tilrettelagt og ledet af
G.Ibsen Sørensen og blevidet gode vejren smuk oplevelse afmar¬
skensogdigernes Vestslesvig.
Nye medlemmer
Agerbæk.: gdr. Ivan Hansen,skoleelev Jan Nielsen. Bagsværd: civil¬
ingeniørErik Klinting. Billum:Billumsognearkiv,Dagny Burggaard, gdr.Nørmark Thrane. Billund: kommuneingeniør N.Skår Jakobsen,
pastor A.Bach Nielsen, lærer Finn Obgård, skoleinspektør Werner Petersen. Brabrand: stud. mag. Lars Aabjerg Madsen. Darum: Fred
Boesen.Esbjerg: SydvestjyskUniversitetscenter,overlæge SvendDeth, civilingeniør ErlingL.Dyekjær, skoleinspektør Børge E. Hansen, Sv.
E.Helsinghof, økonomaass. Tove Forsom Jensen,pensionistClemen Juulsen, lærer Frida Kløft, lærer Lise Østergård Petersen,bankfuld¬
mægtig Steen Schrøder, bogholder A.Steensgaard, læge Jens Ibsen Sørensen,direktør Tage Sørensen,lærer Søren Therkildsen, adjunkt J.P.Østergård. Forumlund: Elsebeth Loklindt. Gesten: gdr. Niels Grønbæk. Grindsted: overlæge H. E.FuglsangJensen,overlægeJ.E.
Mathiasen. Guldager: gdr. Niels SpangsbergJensen.Hodde:Leo Ru- bek. Horne: gdr. Kurt Aggerbo. Hovborg: gdr. Poul Jensen. Hvid¬
ovre: Ruth Johansen. Janderup:stud. mag. Henrik Christensen.Jed-
sted mark:Jørgen Prenslev. Jernvedlund: fhv. gdr. Herman Hansen.
Kalvslund:Poul Franck.Kokspang: gdr.Gregers Kristensen. Kolding:
pens. lærer Johanne C. Heise. Kærbøl: Andreas Bruun. København:
stud. mag. Torben Dehn, toldbetjentformand P. M. Hansen, Erik Johnson, arkitekt Elna Møller, stud. mag. Leif Chr. Nielsen.Lunde:
gdr. Valdemar Christensen, førstelærer H.Nielsen. Mariager: Johan
Mathiasen. Næsbjerg: skoleinspektør Henning Vejrup. Nørholm:
baron H.Rosenørn-Lehn. Obbekjær: Marie Brodersen, lærer Kvist.
Ribe:arkitekt ErikAbitz,øjenlægeJ. KaareBrink,el-installatørArne G.Hansen, Ellen Nilsson, biblioteksass. Karen Margrethe Skaarup.
Roskilde: amtskommunaldirektørE.Verwohlt. Rousthøje: gdr.Vagn Age Jessen. Rungsted: F. J.Nielsen.Sdr. Omme: Sdr. Ommebiblio¬
tek. Seem:plejer AllanJensen,konservatorLizziThamdrup. Slagelse:
Centralbiblioteket. Strellev: gdr. Jens Møller Jensen,gdr. Anton A.
Olsen. Sunds:læge NielsForsom. Tistrup: GustavKnudsen, Marinus Møller. Tofterup: lærerstuderende Lillian Kristensen. Vanløse: cand.
psyck.Birgit Hvam.Varde: vejformandValdemarLarsen,landinspek¬
tør Niels Kr.Nielsen, stadsingeniør Holger Petersen, adjunkt Bent Rosendahl,dommerfuldmægtigC. H.Theut, overlæge KnudE. Tron¬
hjem, arkitekt Aksel Vestergaard, bankdirektør Thomas Villadsen.
Vejle: bagermester H. J.Pedersen. Vester Nebel: gdr. Hans Jessen, skoleinspektør AkselP.Olsen. VesterSottrup:handelsoverlærerJens Lampe. Virum: korrespondent Jytte Jensen. Vong: rentier Marinus Kristensen. Vorbasse: Arthur Mathiesen. Ølgod: disponent Jørgen BrogaardJensen,lærer Edith Ravn. Øse: lærerstuderende Frede Bal- dersbækNielsen.Arre:gdr. PederHansen,lærerJørn HoldtMadsen.
Atte: ElseKirstineMadsen.
Regnskab 1975-76
INDTÆGTER
Kassebeholdningpr. 1.april 1975 108.419,97
Kontingenter 62.943,00
Bogsalg 27.651,92
Indgåetmoms 3.264,46
Portogodtgørelse 1.265,30
Renteraflegater 577,50
Renterafbeholdninger i sparekasseroggiro 4.095,61
Refunderetmoms 3.240,00
Gratulation til festskriftet 9.500,00
Tilskud:
Staten 3.700,00
Ribe amtsråd 9.000,00
Kommuner 7.100,00
Pengeinstitutter 27.100,00
Fonds 10.000,00 56.900,00
Ialt 277.857,76
UDGIFTER
Kontingenttil S.L.F.samtforsikringer 2.396,00
Forfatterhonorar 3.000,00
Trykning af»FraRibeAmt« 1975 61.116,80
Trykning af brochurerm.v 8.944,65
Udsendelser 8.080,94
Kontorartiklerogtelefon 2.261,14
Møder,foredragogudflugter 3.834,60
Repræsentation 139,85
Bogkøbogbibliotek 598,59
Andelsbevægelsens arkiv, huslejem.v 3.638,15
Udgåetmoms 1.431,75
Indsendtmoms 2.028,00
Udgifterialt 97.470,46
Beholdningeratoverføre til 1976-77 180.387,30
Ialt 277.857,76
300 REGNSKAB 1975-76
AKTIVERpr.31.marts1976 Indestående iØlgodSparekasse:
Kontonr.00-03804 294,73
Kontonr.656-02-25629 99,42
Kontonr.656-02-17014 7.109,50
Kontonr.656-06-21109 0,00
Kontonr.656-06-18728 147.705,85
155.209,50 IndeståendeiEsbjerg Sparekasse »Bikuben«:
Kontonr.671-03-48826 25.000,00
Kontantbeholdning 0,00
Girokontonr. 6 04 3194 177,80
180.387,30
Th. Mølhedes legat 12.700,00
Boglager 3.000,00
Ialt 196.087,30
Ølgod, den31.marts1976.
S.-L. ManøeHansen, kasserer.
Ovenstående regnskabergennemgåetogfundetibedste orden.
Beholdningernes tilstedeværelseerkonstateret.
Ribe, den 1.april1976.
JensKusk, Svend B.Troelsen,
revisor. revisor.
SPECIFIKATIONER OVER TILSKUD Ordinære tilskud:
Staten 3.700,00
Ribe amtsråd 9.000,00
Billundkommune 400,00
Blåbjerg kommune 300,00
Blåvandshuk kommune 200,00
Brammingkommune 300,00
Brørupkommune 400,00
Esbjerg kommune 1.500,00
Grindsted kommune 250,00
Helle kommune 150,00
Holsted kommune 400,00
Ribe kommune , 700,00
Varde kommune 500,00
Vejenkommune 1.500,00
Ølgod kommune 500,00 7.100,00
A/S DendanskeProvinsbank,Ribe 200,00
Ribe Sparekasse »Bikuben« 400,00
Sparekassen Sydjylland,Ribe 300,00
Sparekassen Sydjylland, Varde 200,00
A/SVarde Bank 500,00
ØlgodSparekasse 500,00 2.100,00
21.900,00
»BiskopHegelunds dagbøger«:
Esbjerg Sparekasse »Bikuben« 25.000,00
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse 10.000,00
Ialt 56.900,00
Indhold
MogensHøst-Madsen: Lidtomdigebyggeri 5
J.Th. Arnfred:Etforsøg påatbekæmpe ungdoms¬
arbejdsløsheden 54
H. K. Kristensen:Skibsfart fraRibe-Varde-Blåvandshukområdet
igammel tid (fortsat) 69
Tage E.Christiansen: GunhildkorsetogRibeDomkirke 135
P.Engelbrechtsen: AfsognepræstJohn Richterslevnedsbog ... 143
Jens Lampe: Urmagereog urefra Ribe 202
Aksel Andersen: Etlandsbydegnepars livogvirke 217 Svend Frederiksen: LevealdereniJyllandogpå Fyn 232 JensBusk Jensen: Anders Madsen, Drostrupgård, Læborgsogn 241
KarlKrummes: Fiskeriet i Filsø 247
H. K. Kristensen:TilVisselbjergs bygningshistorie 256 Frank Fuller: Nedskudteengelske krigsflyvere (ved Margrethe
Hansen,»Grandal«, Bække) 266
SMÅSTYKKER
H. K. Kristensen:BesætningenpåBrammingehovedgård1774 . 284
H. K. Kristensen: Besværetmedmange penge 285
Anmeldelser 287
Beretning 1975-76 296
Nye medlemmer 298
Regnskab1975-76 299
