• Ingen resultater fundet

Sprogstimulering, tværfagligt samarbejde og inklusion

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Sprogstimulering, tværfagligt samarbejde og inklusion"

Copied!
9
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Torben Munkholm Pia Østergaard Morten Anker Hansen

Workshop på konference om inklusion Maj 2013

(2)

Forbehold:

Projektperioden 2010 – 2013

Interviewmateriale: 14 interviews Studerende inddraget

(3)

Sprogstimulering Tværfagligt samarbejde

VIA UC MidtVest Viborg 3

(4)

….at undersøge hvordan faggrupperne (ledere,

talehørekonsulenter, sprogvejledere, kontaktpædagoger)

forholder sig til tværprofessionelle samarbejde som det folder sig ud i relation til Viborg kommunes sprogprojekt og hvilken betydning det har eller vil få for den overordnede målsætning om inklusion.

(5)

• Politisk rationaler/orienteringer:

– Velfærdsstatslige ctr. Konkurrencestatslige

• Tværfagligt samarbejde:

– Flerfaglighed ctr. Tværfaglighed

autoritativ (lineær) samskabende (cirkulær)

Jeg, de” ”Vi, os”

VIA UC MidtVest Viborg 5

(6)

• Hvad har vi fundet:

– Det tværfaglige samarbejde mellem kontaktpædagog og sprogvejleder er overvejende orienteret mod en

samskabende tilgang

– Det tværfaglige samarbejde mellem

sprogvejleder/kontaktpædagog og talehørekonsulent er overvejende orienteret mod en autoritativ tilgang

– Sprogvejlederens rolle og funktion er uafklaret både i relation til egen lokale organisation og i relation til talehørekonsulenter

– Ledere har stor indflydelse på sprogarbejdet i dagtilbuddet

(7)

– I den autoritative tilgang er talehørepædagogens vigtigste kompetence viden. I den samskabende tilgang er

talehørepædagogens vigtigste kompetence dialog.

(”Fælles indsats for sprog, EVA 2011)

– (inklusion) ….skaber et øget behov for videndeling og

øgede behov for en pædagogisk organisering af hverdagen (Ida Kornerup i Inklusionens pædagogik)

VIA UC MidtVest Viborg 7

(8)

– ”Disjunction” handler bredt set om det, at fænomener, der hænger sammen, adskilles………..Og vi ser det i de

opdelinger, der kommer af, at mange PPR kontorer

defnerer sig som støtte til institutioner og skoler – i stedet for det bredere fokus på støtte til udvikling i samarbejde med de mange afgørende kontekster i børns og unges liv.”

(Søren Hertz i ”Gjallerhorn” 15)

(9)

VIA UC MidtVest Viborg 9

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Artiklen belyser, hvordan elever med svag skoletilknytning oplever deres skoledeltagelse, og hvordan eleverne forstår de tiltag, der organiseres for at fremme deres

Reflekter over, hvilken dannelse og viden og hvilke færdigheder, som henholdsvis lærere og pædagoger kan byde ind med i det tværprofessionelle samarbejde i folkeskolen i lyset

Når madservice til ældre borgere i eget hjem skal tilrettelægges, og der skal foretages valg af produktionsform (varmholdt-, køle- eller frost-mad), transport og emballage, bør det

Hvis kommunen vurderer, at der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan de beslutte at indstille til børn og unge- udvalget, at barnet

I forbindelse med projektforløbet er der gennemført 9 behand- lingsforløb med udviklingshæmmede misbru- gere, og selvom der ikke er tale om meget omfattende eller

På baggrund af projektets analyse og diskussion kan vi nu konkludere på vores frem- satte problemformulering, hvor vi med et eksistenspsykologisk perspektiv har undersøgt

Men udvalgene forholder sig ikke til hvordan deres eget samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg foregår, og hvilken betydning forskellene fra skole til skole kan eller bør få

Et element fra forsøget i de to AF-regioner, som andre kan lade sig inspirere af, er den meget tidlige kontakt. I forsøget blev de ledige indkaldt til første møde allerede en eller