PROFESSIONSDANNELSE HOS PÆDAGOGER OG LÆRERE: ET HISTORISK PERSPEKTIV

(1)

PROFESSIONSDANNELSE HOS PÆDAGOGER OG LÆRERE: ET HISTORISK PERSPEKTIV

Tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og lærere Modul 15, Pædagoguddannelsen i Kolding

Hans Henrik Hjermitslev, lektor, ph.d.

Hans Henrik Hjermitslev (hhhj@ucsyd.dk) 1. april 2015

(2)

HVAD ER EN PROFESSION?

• Traditionelle professioner: læge, præst, advokat

• Velfærdsprofessioner/relationsprofessioner/semiprofessioner: pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder

(professionsuddannelser ved UC’er)

• Velfærdsstatens frontmedarbejdere

• Professionens kendetegn:

• Ekspertise

• Uddannelse

• Forskning og viden

• Autorisation og legitimitet fra staten

• Egne regler for fagets udøvelse

• Monopol på fagets udøvelse

• Faglig identitet med særlige normer og værdier

• Tradition og historie

• Tavs viden, praksiserfaring, mesterlære

• Autonomi, tillid og dømmekraft vs styring, kontrol og dokumentation

University College Syddanmark, 7/15/22

(3)

STUDIEGRUPPEOPGAVE

1. Hvad kendetegner pædagogernes profession? (Faglighed, identitet, værdier, dannelse)

2. Hvad kendetegner lærernes profession? (Faglighed, identitet, værdier, dannelse) 3. Hvilke ligheder er der?

4. Hvilke forskelle er der?

Skriv stikord ned til alle fire spørgsmål på padlet:

https://padlet.com/hjermitslev/professioner

(4)

FORSKNINGSPROJEKT:

DANNELSESIDEALER OG PROFESSIONSIDENTITETER I LÆRER- OG PÆDAGOGPROFESSIONERNE I DET 20. OG 21. ÅRHUNDREDE

Formål:

Analysere pædagog- og lærerprofessionernes historie med fokus på

professionsdannelse, professionsetik, professionsidentitet og kernefaglighed

gennem de sidste 100 år. Der vil blive foretaget en komparativ analyse af pædagog- og lærerprofessionernes historie for at klargøre forskelle og ligheder i deres

tradition, identitet, dannelsessyn og faglighed. Dette vil bidrage til at kvalificere diskussionen om professionernes rolle i det tværprofessionelle samarbejde, der lige nu er under udvikling rundt omkring på landets grundskoler.

(5)

DANNELSESIDEALER OG PROFESSIONSIDENTITETER I LÆRER- OG PÆDAGOGPROFESSIONERNE I DET 20. OG 21. ÅRHUNDREDE

Projektets metode:

Idéhistorisk analyse af primærkilder (særligt fagtidsskrifter for lærere og

pædagoger) og historisk forskningslitteratur (fx Dansk Skolehistorie, bd. 1-5, 2013- 2015, red. Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith, Pædagogprofessionens

historie og aktualitet, bd. 1-2, 2015, red. Søs Beyer og Jens Erik Kristensen, Relationsprofessioner, red. Moos, Krejsler og Fibæk Laursen, 2004) ud fra et institutions- (seminarier) og aktørperspektiv (lærere og pædagoger og deres foreninger).

Desuden megen professionssociologisk og samfundsteoretisk forskning med fokus på professionernes ændrede rolle fra 1980’erne i forbindelse med moderniseringen af den offentlige sektor og konkurrencestaten. Fra autonomi til styring.

Projektets resultat:

Resultaterne fra projektet vil blive fremlagt i et indledende historisk kapitel til antologien Professionsdannelse på tværs i skolen under UC SYD’s

forskningsprogram ‘Professionsudvikling og samarbejde på tværs’.

(6)

FORSKNINGSSPØRGSMÅL

Fokus på perioden 1885-2016:

• Hvilken uddannelse har aktørerne?

• Hvilke fag er centrale på uddannelsen?

• Hvilken viden anses for vigtig?

• Hvilken rolle, mener aktørerne, de spiller i samfundet?

• Hvilken status har aktørerne i samfundet?

• Hvilke professionsidentiteter argumenterer aktørerne for?

• Hvilke etiske værdier og professionsidealer er dominerende?

• Hvilken professionsdannelse er de bærere af?

(7)

LÆRER- OG PÆDAGOGUDDANNELSERNES HISTORIE I DANMARK

Børn og unge

Blaagaard Lærerseminarium 1791 19 seminarier i 1925 (heraf 14 private kristne) 39 seminarier 1791- 1991

Frøbelseminariet 1885 Børnehave

Jysk Børnehaveseminarium 1933

Aabenraa Børnehavelærerindeseminarium 1953, Kolding 1964 Dansk Fritidshjemsseminarium 1952

23 børnehaveseminarier 8 fritidshjemsseminarier

Fælles pædagoguddannelse 1992 Professionsbachelor CVU 2001 Lov om pædagoguddannelse 2006 UC 2010, Ny pædagoguddannelse 2014

10 socialpædagogiske seminarier Børneforsorgs- og omsorgspædagoguddannelse 1974 Personalehøjskolen 1961 Åndssvageforsorg

Hindholm Højskole 1934 Børneforsorg (børnehjem og vuggestue)

Specialområdet

(8)

PÆDAGOGERNES KERNEFAGLIGHED 1885-2015

• Vigtigste fag, teorier og begreber 1885-1945

• Kristent livssyn, hygiejne, medicin

• Fröbel (vækstpædagogik) og Montessori (indlæringspædagogik), udvikling gn. leg

• Udviklingslære (Darwin, Spencer) og udviklingspsykologi

• Pædagogik = anvendt psykologi

• Reformpædagogik, opgør med autoritær opdragelse 1965-1985

• Barndomspsykologi og sociologi

• Politisering: marxistisk klassekamp. BUPL (1973) som politisk aktør

• Struktureret pædagogik (marxistisk) vs frigørende pædagogik (kritisk) 1995-2015

• Modernitets- og globaliseringsteori (Giddens, Bourdieu)

• Det kompetente barn, ressourcesyn, BUPL satser på forskning og udvikling

• Læring, kompetenceudvikling, forebyggelse af negativ social arv, inklusion

• Skoleforberedelse, konkurrencestat

(9)

LÆRERNES ROLLE OG IDENTITET 1536-2016

1536-1923

• Degnen som præstens medhjælper, kaldstanke

• Kristelig opdragelse og dannelse

• Historisk-national dannelse (insp. Grundtvig og Kold)

• Autoritet og rollemodel i sognet, DLF 1874 1930-1990

• Selvstændig lærerstand, monopolisering af arbejdet

• Reformpædagogik

• Demokratisk dannelse

• Professionel autonomi, tillid til professionel dømmekraft hos læreren

• 1980’erne: DLFs tobenede strategi: fagpolitik og pædagogisk udvikling 1990-2016

• Målstyring, metoder og didaktik

• Fagfaglighed

• Lærerteams

• Læringskonsulent med personlig læringsstil

• Kompetencer, kundskaber og færdigheder frem for dannelse

(10)

PROFESSIONSETIK- OG IDEALER NU

Pædagoger (SL 2004, 2015, BUPL 2011)

Formål:

• Udvikling

• Trivsel Værdier:

• Omsorg

• Medmenneskelighed

• Ligeværd

• Frihed

• Social retfærdighed

• Professionel integritet

Lærere (DLF 2002, 2014) Professionsideal:

• Demokrati, forpligtende fællesskab

• Ligeværdighed

• Omsorg

• Respekt

• Metodefrihed

• Oplysning og engagement

• Integritet

(11)

FOLKESKOLEREFORMEN 2014

EN LÆNGERE OG MERE VARIERET SKOLEDAG

MÅL OM AT MINDSKE NEGATIV SOCIAL ARV OG NÅ 95% MÅLSÆTNING

Skoledagen bliver udvidet. Den gennemsnitlige skoleuges længde over et skoleår bliver på:

30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse

35 timer for 7. til 9. klasse.

• Heraf er to timer i indskolingen, tre timer på mellemtrinnet og to timer i udskolingen afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse

• Understøttende undervisning ud over fagene med inddragelse af pædagoger og med fokus på bl.a. trivsel og sociale kompetencer

• De nye rammer i folkeskolereformen forudsætter en nytænkning og udvikling af organiseringen af skolen. Det drejer sig både om en øget fleksibilitet i forhold til undervisningen og samarbejdet mellem lærere og på tværs af faggrupper

• Pædagoger skal inddrages mere i skoledagen (inklusionsekspert?)

• Fritidspædagogik, SFO’er, fritidshjem og fri leg får trange kår

• Målrettet læring frem for fri leg

(12)

FOLKESKOLENS FORMÅL

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og

færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

• Demokrati med i 1975, tilværelsesoplysning med i 1993 (kultur og natur), kundskaber og ”lyst til at lære mere” med i 2006. Uændret i 2014.

• Inspiration fra N.F.S. Grundtvig (livsoplysning, dannelse og åndsfrihed), Hal Koch (demokratisk dannelse) og K.E. Løgstrup (tilværelsesoplysning)

• Skolen handler ikke kun om at lære noget fagligt, men også om dannelse.

• Både fokus på hvad vi skal leve af og hvad vi skal leve for.

(13)

STUDIEGRUPPEOPGAVE

Reflekter over, hvilken dannelse og viden og hvilke færdigheder, som henholdsvis lærere og pædagoger kan byde ind med i det tværprofessionelle samarbejde i folkeskolen i lyset af folkeskolereformen og inklusionsdagsordenen.

Lav et refleksionsnotat på 1-2 sider i Word Online på Office365 og læg et link til det på en padlet:

https://padlet.com/hjermitslev/refleksionsnotat

(14)

KILDER

• Jepsen, R.E. (2012): ‘Professioner’ i Jepsen, Pedersen og Rasmussen (red.), Hånd om helheden, Aarhus: Klim, kap. 2, s. 53-84

• Tonsberg, Signe (2014): ”Fra professionel mor til inklusionsspecialist”, Asterisk, Juni 2014, s. 16-17. http://

edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/70/FRA_PROFESSIONEL_MOR_TIL_INKLUSIONSSPEC IALIST.pdf

• BUPL (2011): Etisk grundlag for pædagoger:

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-95HCQ5/$file/EtiskGrundlag_2013.pdf

• DLF (2002): Professionsideal:

http://www.dlf.org/media/7656831/profesionsideal_endelige-version.pdf